Hent Elsebeth Gerner Nielsens biografi som PDF
Hent Elsebeth Gerner Nielsens engelske biografi som PDF

Nielsen, Elsebeth Gerner
Forhenværende medlem af Folketinget
Det Radikale Venstre
Vejle Amtskreds fra 21. sept. 1994
Adresse
Langelinje 1 B, 6000 Kolding
Hjemmeside www.radikale.dk/gerner/

Elsebeth Gerner Nielsen, født 5. jan. 1960, datter af gårdejer Knud Jensen og Inga Jensen.

Parlamentarisk karriere
Kulturminister 23. mar. 1998 - 27. nov. 2001.

Medlem af Folketingets Teknologinævn 1991-1994. Har været partiets ordfører for kultur, miljø og planlægning (hormonforstyrrende stoffer), sundhed (psykiatri, hormonforstyrrende stoffer), voksen-, videre- og efteruddannelse, SVU, innovation, turisme, oplevelsesøkonomi, visum og green card samt § 71 udvalget (tilsyn med bl.a. psykiatriske institutioner).

Folketingsmedlem for Det Radikale Venstre i Vejle Amtskreds 21. sept. 1994 - 13. nov. 2007.
Det Radikale Venstres kandidat i Koldingkredsen 1992-2007.

Uddannelse og erhverv
Cand.rer.soc., Odense Universitet (OU) 1980-1986. Studentereksamen, Frederikshavn 1980. Realeksamen, Ravnshøj Skole 1977.

Forskningsleder, Udviklingscenteret for Folkeoplysning og Voksenundervisning fra 1992. Konsulent 1989-1992. Fuldmægtig, Storstrøms Amt 1988-1989. Projektleder, kulturhuset Bolbro Brugerhus 1986-1988. Undervisningsassistent, OU 1986-1988. Instruktør, OU 1982-1986.

Tillidshverv
Fra 1993 i bestyrelsen for Det Radikale Venstre, Sydfalster, og i partiets hovedbestyrelse. Formand for den danske Brundtland-kampagne 1989-1992. Medlem af Kulturfondens bestyrelse 1992-1994. Formand for Miljøministeriets »Grønne Fond« 1994-1997. Formand for Udvalget til sikring af traditionelle håndværk fra 1997.

Publikationer og andet
Har skrevet »Fremtidens AOF«, 1991, »Folk og museer«, 1992, og »På tværs af de kulturfondsstøttede initiativer«, 1993. Medforfatter til »Bæredygtigt landbrug«, 1991, »Landdistriktet leve?«, 1991, og »Miljø og udvikling« i BRUD, 1994.

Landboforeningernes 1. pris i kronikkonkurrence om andelsbevægelsens fremtid, 1984. Delt 1. præmie i Andelsudvalgets kronikkonkurrence »Andelssamfundet - vejen frem«, 1986. Den Danske Lægeforenings 1. pris for prisopgave om børn og unges sundhed 2000 (1989). Dafoloprisen 1989 for prisopgaven »Kommunalpolitikeren i centrum«. Tildelt Den grønne Nål, som er Danske Arkitekters Landsforbunds pris for bemærkelsesværdigt arbejde inden for økologi, 1995. Dansk Forfatterforenings børnekulturpris i 1998, Dansklærerforeningens kulturpris i 1999 og Frederikshavn Kommunes kulturpris i 2000.


Redaktionen af biografien er afsluttet pr. 13. nov. 2007. Der vil ikke ske yderligere opdatering.

Hent foto i stort format