Moos, Helga Helene, forfatter

Venstre - Folketingsmedlem for Sønderjyllands Amtskreds 11. marts 1998-8. feb. 2005.

Født 26. juli 1951 i Finderup.

Folkeskole 1958-65. Realeksamen 1968. Højskole 1969-70.

Landbrugsfaglig uddannelse. Ansat ved fjerkræprojekt i Tanzania. Gårdejer 1974, ægproduktion, eget ægpakkeri 1984-92.

Værtsfamilie for AFS (American Field Service) international udveksling 1993-98. Medlem af Grundlovskomiteen fra 1997. Medlem af LOF’s landsstyrelse fra 1999 og af bestyrelsen i Eltra, transmissions- og systemansvarlig virksomhed for elproduktion i Vestdanmark.

Har udgivet bøgerne »Kvindefælder«, 1991, »Hvad har du lært dit barn i dag?«, 1995, »Øko-ideologi - nej tak«, 1997, og »Skal de andre ikke have noget at spise«, 2001. Fast kronikør ved Jyllands-Posten fra 1994.

Modtaget Landbrugets Kulturpris 1991. SiD-pris for »Fuld beskæftigelse i 90'erne - hvordan?«, Pris fra Ældre Sagen 1994 samt pris fra Indenrigsministeriet for »Udvikling i landsbyer og landdistrikter«.

Partiets kandidat i Augustenborgkredsen fra februar 1998.

Hent foto i stort format.