Estrup, Jørgen Frederik Grundtvig, lektor, cand.polit..

Det Radikale Venstre. - Folketingsmedlem for Østre Storkreds fra 10. jan. 1984-29. februar 2000.

Født 21. juli 1942 på Frederiksberg, søn af borgmester, redaktør L. Estrup og hustru Else E.

Student fra Vestre Borgerdyd Skole 1960. Cand.polit., Københavns Universitet, 1969.

Ansat ved Københavns Universitet fra 1969, lektor i nationaløkonomi fra 1971. Udsendt som økonomisk ekspert for Danida til Pakistan 1978 og til Gambia/Senegal 1981. Prodekan ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 1980-81 og prorektor for Københavns Universitet 1983-84.

Medlem af planlægningsudvalget vedrørende den samfundsvidenskabelige kandidatuddannelse ved Aalborg Universitetscenter 1974-75. Formand for Samarbejdsudvalget for Samfundsvidenskaberne under Rektorkollegiet 1974-75. Medlem af det Faglige Landsudvalg for Samfundsvidenskabelige og Sociale Uddannelser (FLUSA) 1975-78. Medlem af bestyrelsen for Kvinderegensen 1978-84. Medlem af bestyrelsen for Nationaløkonomisk Forening 1979-84 og af bestyrelsen for Danmark-Amerika Fondet 1983-88. Medlem af repræsentantskabet for Kreditforeningen Danmark 1986, af repræsentantskabet for Nationalbanken fra 1988 og af repræsentantskabet for SAS fra 1997.

Medlem af Det Radikale Venstres hovedbestyrelse fra 1975 og formand for partiets arbejdsmarkedsudvalg 1980-82. Medlem af den danske delegation til FN 1985, 1988, 1990 og 1997. Observatør for Folketinget ved WEU's samling i Paris 1987 og medlem af North Atlantic Assembly fra 1987, næstformand og senere general rapporteur i dettes Economic Committee. Medlem af Forsvarskommisionen af 1988 og 1997. Næstformand i den radikale folketingsgruppe 1988-94, fra 1994 formand. Medlem af bestyrelsen for Den Danske Helsinkikomité 1990. Formand for Folketingets Udenrigsudvalg fra 1994.

Medforfatter til »Danske økonomer«, 1976. Medlem af redaktionen for tidsskriftet Økonomi og Politik 1978-86. Artikler om især inflationsproblemer, arbejdsmarkedsforhold, ulandsproblemer og historiske emner i fagtidsskrifter. Desuden kronikker og artikler i dagblade.

Modtaget Aldrig Mere Krigs fredsrose 1990.

Partiets kandidat i Frederiksberg Slots- og Falkonerkredsene fra 1978 og i Ryvang- og Brønshøjkredsene fra 1983.

Hent foto i stort format.