Garsdal, Lene, læge

Socialistisk Folkeparti - Folketingsmedlem for Nordjyllands Amtskreds 1. okt. 2001-8. feb. 2005.

Født 18. januar 1947 i Brønderslev, datter af lærer Gunnar David Hansen og lærer Kirsten Sand Hansen.

Brønderslev Skole 1953-54. Skals Skole 1954-62. Student Viborg Katedralskole 1965. Cand.med. Københavns Universitet 1966-73. Speciallæge i arbejdsmedicin / samfundsmedicin 1990.

Reservelæge på Århus Kommunehospital og Århus Amtssygehus på forskelligeafdelinger 1973-77. Kandidatstipendiat på Aalborg Universitetscenter: »Arbejdsplads og erhvervssygdomme« 1977- 80. Reservelæge på Aalborg Sygehus, Aalborg Psykriatriske Sygehus og Hjørring Sygehus på forskellige afdelinger 1980-85. Assisterende arbejdslæge i Arbejdstilsynet kreds Nordjyllands Amt 1985-87. Reservelæge og 1. reservelæge på Arbejdsmedicinsk Klinik, Aalborg Sygehus 1987-93. 1. reservelæge på Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning Centralsygehus 1993-94. Arbejdslæge i Arbejdstilsynet kreds Nordjyllands Amt 1994-99. Arbejdslæge i Direktoratet for Arbejdstilsynet, København 1999-2001. Lægefaglig medarbejder i branche-/visionskontor, der dækker industrien i Danmark.

Medlem af repræsentantskabet, Foreningen af Yngre Læger og Reservelægerådet, Aalborg Sygehus 1980-84. Medlem af bestyrelsen, Foreningen af Yngre Arbejdsmedicinere 1985-92. Medlem af amtsbestyrelsen og amtsrepræsentantskabet, SF Nordjylland 1994-99, fortsat medlem af amtsrepræsentantskabet. Tillidsmand for Foreningen af Arbejdslæger, Arbejdstilsynet 1999-2001.

Partiets kandidat i Hjørringkredsen 1996-97 og i Aalborg Nord fra 1997.

Hent foto i stort format.