Jakobsen, Mimi Vibeke, fhv. minister,.

Centrum-Demokraterne. - Folketingsmedlem for Storstrøms Amtskreds fra 15. febr. 1977, for Københavns Amtskreds 23. okt. 1979-20.nov. 2001. Minister for kulturelle anliggender 10. sept. 1982-12. marts 1986. Socialminister 12. marts 1986-3. juni 1988 og Grønlandsminister 1.-10. sept. 1987. Samordningsminister 25. jan. 1993-8. feb. 1994 og tillige industriminister 28. jan.-8. feb. 1994. Industri- og samordningsminister 8. feb.-27. sept. 1994. Erhvervsminister 27. sept. 1994-30. dec. 1996.

Født 19. nov. 1948 i København, datter af folketingsmedlem, cand.polit. Erhard Jakobsen og porcelænsmalerinde Kate J. Folkeskole 1954-64. Student fra Gladsaxe Gymnasium 1967.

Undervisningsassistent ved Københavns Universitets Institut for Fonetik og Institut for Germansk Filologi 1975-78. Administrerende direktør i Scleroseforeningen 1988-91.

Medlem af lokalbestyrelsen for Aktive Lyttere og Seere i Gladsaxe 1976-77. Formand for Komiteen for Aktiv Skolepolitik 1978-82. Medlem af Gladsaxe Kommunalbestyrelse 1974-82. Politisk ordfører for Centrum-Demokraterne, formand for partiet fra 1989. Medlem af Folketingets Finansudvalg 1981-82 og 1988-90.

Partiets kandidat i Nykøbing Falster-kredsen fra 1974, i Gladsaxekredsen fra 1979, i 1981 tillige i Glostrupkredsen, fra 1983 i Gladsaxekredsen, fra 1988 tillige i Lyngbykredsen. Fra 1990 i Gladsaxekredsen.

Hent foto i stort format.