KØBENHAVN 1999

ISSN 0108-3902

ISBN 87-7434-103-0

Denne beretning til Folketinget henhører under lov om revisionen af statens regnskaber § 18, stk. 1, der pålægger statsrevisorerne pligt til med deres eventuelle bemærkninger at fremsende de af rigsrevisor i henhold til samme lov § 17 udarbejdede beretninger til Folketinget og vedkommende minister.

1. Organisationer repræsenteret i År 2000 Forum

2. Institutioner der ifølge Forskningsministeriet har systemer af særlig samfundsmæssig interesse, november 1998

3. Bekendtgørelse nr. 87 af 10. februar 1998 om forebyggelse af år 2000 problemet på IT-området inden for den statslige og den statsfinansierede sektor

1. Denne beretning om statens håndtering af år 2000 problemet beskriver en igangværende proces, som først vil blive afsluttet i løbet af år 2000. Den endelige vurdering af indsatsen kan derfor først finde sted til den tid.

Hvis år 2000 problemet ikke løses, kan konsekvensen blive, at en række IT-systemer og andre elektroniske systemer og anden elektronik med datofunktioner ikke fungerer for årstal, der ligger efter år 1999. Dette kan naturligvis få alvorlige følger for de enkelte ministerier, institutioner, virksomheder og for samfundet som helhed.

Tidsfristen for løsning af år 2000 problemerne ligger fast. Løsningerne skal være klar senest 31. december 1999. I mange edb-systemer vil der dog opstå problemer før skiftet til år 2000, fordi systemerne arbejder med datoer, der rækker ud i fremtiden.

På nuværende tidspunkt kan det alene vurderes, om den indsats, der gøres af ledelserne i ministerier, institutioner og virksomheder, har et sådant omfang, at problemerne bliver erkendt så tidligt, at der er fornøden tid til, med anvendelse af relevante og tilstrækkelige ressourcer, at få problemet løst inden den ultimative slutdato. Som følge af, at beretningen behandler en igangværende proces, vedrører den statens "håndtering" af år 2000 problemet og ikke statens "løsning" af år 2000 problemet.

2. Der er ikke vedtaget selvstændige love i relation til år 2000 problemet. Tekstanmærkningen på finansloven for 1998 omfatter alene den statslige og statsfinansierede sektor, og Forskningsministeriets bekendtgørelse er da også kun rettet mod denne del af den offentlige forvaltning. Det er således de enkelte ministre, som har ansvaret for en forsvarlig behandling af år 2000 problemet inden for deres ressort.

Der er ikke søgt om særlige bevillinger til år 2000 arbejdet bortset fra bevillinger til Forskningsministeriets koordinerende aktiviteter.

3. Årsagen til problemet er, at en række af de eksisterende informationssystemer (IT-systemer), andre elektroniske systemer og anden elektronik i stedet for 4 cifre kun anvender de 2 sidste cifre i årstallet til årstalsangivelse.

Angivelse af årstal som 00 i stedet for 2000 kan betyde, at årstallet opfattes som fx 1900 i stedet for 2000. Det kan også betyde, at systemet simpelt hen stopper, fordi det ikke kan operere med et årstal, der er lig med 00. I begge tilfælde vil der være tale om fejl, som kan få alvorlige virkninger.

Det er ikke kun edb-programmer, der kan være baseret på tocifrede årstal. Også de såkaldte chips, der indgår i utallige former for elektronik, kan være konstrueret med tocifrede årstal. Dvs., at både IT-systemer og systemer med indbygget elektronik kan give anledning til år 2000 problemer.

Problemet er, at det ikke med sikkerhed vides i hvilke programmer eller elektronisk udstyr mv., der kun er anvendt 2 cifre.

4. Det første og væsentligste trin i håndteringen af år 2000 problemet er en erkendelse af, at problemet eksisterer. Næste trin er en registrering og en tilbundsgående undersøgelse af samtlige IT-systemer, andre elektroniske systemer og anden elektronik. Institutionernes og virksomhedernes undersøgelser skal klarlægge hvilke systemer og hvilken elektronik, der anvender eller har indbygget dato- eller årstalsangivelse. I bekræftende fald skal det derefter undersøges, om der anvendes tocifrede årstalsangivelser. Når problemerne er klarlagt, skal løsningerne planlægges, gennemføres og afprøves.

År 2000 problemet er således ikke blot et teknisk problem, men i høj grad også et ledelses-/styringsproblem.

5. I forbindelse med år 2000 problemet er det ledelsens opgave at sikre institutionen mod økonomiske tab og/eller nedgang i effektiviteten.

Det er en revisionsopgave efterfølgende at gennemgå og vurdere, om de af ledelsen tilrettelagte procedurer er hensigtsmæssige og tilstrækkelige til at sikre en tilfredsstillende løsning af problemet. På denne baggrund har Rigsrevisionen foretaget en undersøgelse af statens håndtering af år 2000 problemet indtil 31. oktober 1998.

6. Formålet med Rigsrevisionens undersøgelse har været at vurdere status for og kvaliteten af ministeriernes håndtering af år 2000 problemet inden for det statslige område. Samtidig har Rigsrevisionen ment, at en øget opmærksomhed på området ville fremme forståelsen for opgavens betydning.

I forbindelse hermed er opstillet følgende delmål:

• at vurdere Forskningsministeriets koordinerende indsats vedrørende år 2000 problemet,
• at vurdere ministeriernes overholdelse af Forskningsministeriets bekendtgørelse af 10. februar 1998 om forebyggelse af år 2000 problemet på IT-området inden for den statslige og den statsfinansierede sektor,
• at vurdere hvordan ministerierne har håndteret år 2000 problemet inden for statens egne institutioner mv.,
• at vurdere, om ministerierne har lagt tilstrækkelig vægt på håndteringen af problemerne for systemer af særlig samfundsmæssig interesse,
• at vurdere ministeriernes håndtering af år 2000 problemet vedrørende institutioner, virksomheder mv., som ministerierne har tilsynspligt over for, og
• at sammenligne den danske indsats over for år 2000 problemet med indsatsen i enkelte andre lande.

7. Rigsrevisionens undersøgelse omfatter de initiativer mv., som staten har taget vedrørende år 2000 problemet indtil udgangen af oktober 1998.

8. Rigsrevisionen bad i april 1998 alle ministerier om inden den 1. september 1998 at give Rigsrevisionen en orientering om den år 2000 gennemgang, der var eller ville blive foretaget, en vurdering af omfanget af år 2000 problemet på ministeriets område samt en beskrivelse af de foranstaltninger, der var planlagt i den forbindelse.

Grundlaget for beretningen er brevvekslingen med ministerierne og interviews gennemført i samtlige ministerier og i 26 udvalgte institutioner. Herudover har Rigsrevisionen gennemgået de indberetninger, som alle ministerier har indsendt til Forskningsministeriet henholdsvis i august og oktober 1998.

Statens initiativer vedrørende år 2000 problemet

9. Forskningsministeriet er ved regeringsbeslutning og ved en tekstanmærkning til finansloven for 1998 tillagt en koordinerende funktion i forbindelse med løsningen af år 2000 problemet. Det gælder information og vejledning om år 2000 problemet, indhentning af indberetninger fra ministerier og styrelser samt orientering af Folketinget.

Forskningsministeriet begyndte at arbejde med år 2000 problemet i 1996 og udarbejdede op til marts 1997 et materiale om år 2000 problemstillingen. Med henblik på at sikre, at den statslige og den statsfinansierede sektor kunne gå problemfrit ind i år 2000, udsendte Forskningsministeriet i marts 1997 publikationen "År 2000 datoer i edb-systemerne" til alle statsinstitutioner. Forskningsministeriet gjorde her opmærksom på år 2000 problemet og pålagde ministerierne med mellemrum at udarbejde en status for år 2000 arbejdet til Forskningsministeriet.

10. Den 12. december 1997 fremlagde regeringen sin "År 2000 Plan". Det blev her anført, at det er et ledelsesansvar i den enkelte virksomhed og offentlige institution at sikre, at problemer omkring år 2000 datoer i IT-systemer bliver løst. Regeringen ville igangsætte initiativer, der skulle sikre, at der hos den enkelte forbruger, i de private virksomheder og i den offentlige sektor skabtes stor opmærksomhed om problemet.

11. I henhold til regeringens År 2000 Plan blev der etableret et År 2000 Forum med deltagelse af 45 organisationer med den opgave at varetage praktisk koordination af informationsindsats og anden aktivitet af fælles interesse. Der er under År 2000 Forum nedsat 9 arbejdsgrupper, der har udarbejdet rapporter og/eller afholdt konferencer.

12. Arbejdet i År 2000 Forum støttes af et År 2000 Sekretariat i regi af Dansk Dataforening og finansieres af midler fra Forskningsministeriet. År 2000 Sekretariatets formål er at sikre, at der i forhold til private virksomheder og generelt i offentligheden er opmærksomhed og viden om de problemer, der kan opstå i henholdsvis IT-systemer, andre elektroniske systemer og anden elektronik med datofunktioner både før, under og efter overgangen til år 2000.

13. Efter År 2000 Planen skulle der endvidere etableres en tæt opfølgning på år 2000 status i den statslige sektor, og Forskningsministeriet opfordrede Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen og Københavns og Frederiksberg Kommuner til at etablere en tilsvarende ordning.

Andre elementer i planen var indførelse af en ordning, hvorefter revisorerne skulle inddrage år 2000 problemet ved revision af virksomhedernes årsregnskaber og rapportering til ledelsen, etablering af en "2000 parat" mærkning" af udstyr, systemer og programmer, der kan fungere problemfrit hen over årsskiftet 1999/2000 samt støtte af uddannelsesinitiativer til imødegåelse af mangel på kvalificeret personale på IT-området.

14. Med hjemmel i en tekstanmærkning til finansloven for 1998 udstedte Forskningsministeriet den 10. februar 1998 "Bekendtgørelse om forebyggelse af år 2000 problemet på IT-området inden for den statslige og den statsfinansierede sektor". Efter bekendtgørelsen skal statslige myndigheder og institutioner sikre, at der ikke opstår driftsproblemer eller andre fejl i forbindelse med årtusindskiftet på grund af deres IT-systemer, andre elektroniske systemer eller anden elektronik, der anvender eller har indbygget datoangivelse.

Efter bekendtgørelsen skal ledelsen af den enkelte myndighed eller institution foretage en registrering af dens IT-systemer mv. med angivelse af status for evne til korrekt datoangivelse i forbindelse med årsskiftet 1999/2000. På den baggrund skal ledelsen endvidere udarbejde en handlingsplan for forebyggelse og afhjælpning af eventuelle problemer på IT-området.

Institutionerne mv. skal på baggrund af registreringer og handlingsplaner give deres ministerium en status for planerne for løsning af deres eventuelle problemer på IT-området i forbindelse med årsskiftet til år 2000.

Det enkelte ministerium skal på baggrund af institutionernes rapportering kvartalsvis give Forskningsministeriet en samlet statusrapportering. Forskningsministeriet orienterer på denne baggrund Folketinget om den samlede status inden for den statslige og den statsfinansierede sektor.

15. "År 2000 Specialforum" er oprettet under Forskningsministeriet. Formålet med Specialforum er at koordinere den tætte opfølgning i den statslige sektor. Deltagerne er de år 2000 ansvarlige i ministerierne. Specialforum holdt sit første møde den 12. januar 1998 og har i alt afholdt 5 møder i 1998. Specialforum har især drøftet indhold, omfang og kvalitet af indberetningerne til Forskningsministeriet.

16. Indenrigsministeren skrev i juni 1998 til samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd for at gøre opmærksom på, at det kommunale selvstyre betyder, at ansvaret for år 2000 parathed ligger hos kommunalbestyrelser og amtsråd.

Forskningsministeriet har ingen tilsyns- eller reguleringsbeføjelser i forhold til kommuner og amtskommuner, men ministeriet følger arbejdet i kommunerne på grundlag af oplysninger fra de kommunale og amtskommunale organisationer, bl.a. i forbindelse med samarbejdet i de forskellige fora om år 2000 problemet. Aftale herom er indgået med Kommunernes Landsforening (KL) den 1. september 1998.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Forskningsministeriet har ydet en aktiv og koordinerende indsats for at henlede opmærksomheden på år 2000 problemet såvel over for offentligheden som over for erhvervslivet, amter og kommuner.

Antallet af institutioner, der kan blive berørt af problemer

17. Der er i alt 3.526 institutioner under ministerierne, der i princippet kan blive berørt af år 2000 problemer. Af disse er 3.324 små institutioner med begrænset IT-anvendelse, 149 er institutioner, der primært anvender standardsystemer og standardudstyr og 53 er institutioner med større IT-systemer, der er kritiske for institutionens driftsopgaver. Af sidstnævnte 53 institutioner har 37 systemer af særlig samfundsmæssig interesse ifølge en opgørelse foretaget af Forskningsministeriet.

Rigsrevisionen har besøgt samtlige ministerier og 26 udvalgte institutioner. Heraf havde 20 institutioner systemer af særlig samfundsmæssig interesse.

Udvalgte ministeriers år 2000 arbejde

18. Rigsrevisionens gennemgang har for de fleste ministerier ikke givet anledning til særlige bemærkninger. Rigsrevisionen har valgt at omtale Økonomistyrelsen, fordi styrelsen er ansvarlig for statens regnskabsvæsen, som sammen med Told- og Skattestyrelsens systemer er de helt centrale systemer for statens daglige funktioner på det økonomiske område.

Endvidere er Skatteministeriet medtaget som et eksempel på, hvorledes år 2000 arbejdet under hensyntagen til opgavernes omfang er tilrettelagt på en hensigtsmæssig måde.

Endelig omtales 3 ministerier, hvor Rigsrevisionen fandt, at år 2000 arbejdet gav anledning til bemærkninger, Udenrigsministeriet, Arbejdsministeriet og Forskningsministeriet.

19. Gennemgangen af Told- og Skattestyrelsens og Økonomistyrelsens år 2000 arbejde har ikke givet Rigsrevisionen anledning til bemærkninger. Begge styrelser er afhængige af IT-leverandører. Arbejdet er hidtil gennemført efter planerne, og det er Rigsrevisionens vurdering, at såfremt servicebureauer og andre leverandører opfylder deres forpligtelser, er der ingen indikationer på, at de 2 styrelser ikke vil kunne blive år 2000 parate i rette tid.

20. Udenrigsministeriet anvender hovedsageligt IT som støtte til kommunikations-, administrations- og regnskabsopgaver.

Udenrigsministeriet har identificeret mulige år 2000 problemer i såvel selve ministeriet som på repræsentationskontorerne rundt om i verden.

Med hensyn til mulige år 2000 problemer i forskellige ulandsprojekter er det ministeriets opfattelse, at nogle af projekterne vil kunne få år 2000 problemer. Udenrigsministeriet har igangsat en undersøgelse heraf.

Udenrigsministeriet var i gang med at udskifte en del af de centrale systemer. De planlagte afslutningstidspunkter ligger i flere tilfælde i andet halvår 1999. Der er udpeget ansvarlige for de forskellige projekter. Der er i øvrigt ingen egentlig handlingsplan, men en overordnet aktivitetsoversigt på systemniveau.

Denne indeholder en oversigt over systemer mv. med angivelse af, om de er år 2000 parate, og hvad der er planlagt, men i forhold til de forudsatte krav til en handlingsplan, jf. pkt. 68, indeholder den ikke detaljerede oplysninger om aktiviteter og tidsplaner, idet ministeriets plan ikke omfatter:

• En samlet plan til brug for ledelsens overordnede prioritering af indsatsen og de udførende enheders tilrettelæggelse af arbejdet.
• En opdeling af aktiviteterne i passende og målbare enheder.
• En plan for løbende sammenholdelse af de opnåede resultater med planlægningen såvel i tid som i omfang.

Udenrigsministeriet har oplyst, at den nævnte oversigt er en dynamisk oversigt, og at den sammenholdt med de underskrevne kontrakter, der indeholder tidsplaner mv., udgør en tilstrækkelig detaljeret handlingsplan.

21. Der forelå ved undersøgelsens afslutning ultimo oktober 1998 ikke nogen samlet oversigt over Udenrigsministeriets mulige problemer på repræsentationskontorerne og i ulandsprojekterne. Samtidig er der et antal projekter, hvor udskiftning af edb-systemer pågår.

Udenrigsministeriet har i høringssvaret oplyst, at der siden Rigsrevisionens besøg fortsat er arbejdet på området samt igangsat en række aktiviteter. Udenrigsministeriet mener derfor, at ministeriet som følge heraf også efter den 1. januar år 2000 vil være istand til løse de opgaver, der er pålagt ministeriet.

Det er Rigsrevisionens samlede vurdering, at Udenrigsministeriets år 2000 arbejde burde have været mere systematisk, idet Udenrigsministeriet ikke har nogen samlet oversigt eller handlingsplan til trods for mange igangværende aktiviteter.

22. Under Arbejdsministeriet hører 3 store institutioner med systemer af væsentlig samfundsmæssig betydning: Arbejdsmarkedsstyrelsen, Direktoratet for Arbejdstilsynet og Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen.

23. Arbejdsmarkedsstyrelsen planlægger at tage et nyt væsentligt system (AMANDA) i brug i maj 1999 i stedet for det nuværende system (AF-MATCH). Hvis der opstår forsinkelser i forhold til denne tidsplan, vil det nuværende system blive gennemgået med henblik på år 2000 parathed. Arbejdsmarkedsstyrelsen har allerede igangsat en analyse af år 2000 problemet i AF-MATCH.

24. Direktoratet for Arbejdstilsynet er i gang med udskiftning af 3 store fagsystemer og journalsystemet. Arbejdstilsynet oplyste, at det endnu ikke er afklaret i hvilket omfang, der vil være problemer med tilsynets netværk, og at det kniber med den fornødne tid til undersøgelsen. Arbejdsministeriet har i høringssvaret oplyst, at Arbejdstilsynet har iværksat år 2000 aktiviteter i tilfælde af, at den planlagte overgang til nye systemer ultimo 1999 ikke kan afsluttes i tide.

25. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen er tilsynsmyndighed i forhold til a-kassernes administration i henhold til arbejdsløshedsforsikringsloven. Direktoratet spurgte i januar 1998 samtlige a-kasser, om der kunne forventes problemer med a-kassernes edb-systemer ved årsskiftet 1999/2000. Samtlige a-kasser oplyste, at de var opmærksomme på problemet og havde iværksat initiativer.

10 a-kasser med ca. 825.000 medlemmer benytter et fælles system, ARKE. Direktoratet har oplyst, at det drejer sig om et ældre system, som kræver omfattende tilpasninger for at være år 2000 parat. Ved afslutningen af Rigsrevisionens undersøgelse var projektet forsinket ca. 2 måneder. Arbejdsministeriet har dog i høringssvaret oplyst, at forsinkelsen ikke har forrykket den overordnede tidsplan, som forventer brugergodkendelse pr. 1. august 1999.

Rigsrevisionen finder, at svigt i de udbetalende systemer vil berøre mange personer og kan medføre omfattende fejl, som kan være vanskelige at rette efterfølgende. Direktoratet bør have en tæt opfølgning på dette område. Ministeriet har i høringssvaret oplyst, at der udarbejdes nødplaner for udbetalinger fra ARKE-systemet, så det er sikret, at der kan administreres i de berørte a-kasser.

Rigsrevisionen har bemærket, at Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen har anmodet a-kasserne om en erklæring fra deres statsautoriserede revisor, når systemerne meldes år 2000 parate. Gennemgang og vurdering af disse erklæringer bør foretages i så god tid, at der er mulighed for at reagere på eventuelle revisionsbemærkninger inden årsskiftet 1999/2000.

26. År 2000 arbejdet i Forskningsministeriets departement og underliggende institutioner har været omfattet af Rigsrevisionens undersøgelse på samme måde som de øvrige ministerier.

Under ministeriet er der 32 institutioner, hvoraf 5 har systemer af væsentlig samfundsmæssig interesse. 12 institutioner, heraf 5 med IT-systemer, der er kritiske for institutionernes driftsopgaver, blev overført fra Undervisningsministeriet til Forskningsministeriet den 27. marts 1998. Det drejer sig om universiteter, højere læreanstalter samt nogle forskningsinstitutioner. Herudover har ministeriet gennem Telestyrelsen en tilsynsforpligtelse over for telesektoren i Danmark.

27. Forskningsministeriet har fulgt bekendtgørelsens regler over for de institutioner, der også tidligere henhørte under ministeriet. Ministeriet har således påset, at institutionerne udarbejder handlingsplaner mv. Institutionerne følger planerne, og der er blevet fulgt op på området.

Telestyrelsen har kontakt med teleselskaberne og følger disses fremskridt med løsningen af år 2000 problemerne på området.

28. På universitetsområdet har der været problemer med institutionernes overholdelse af bekendtgørelsens bestemmelser, herunder udarbejdelse af tilstrækkeligt detaljerede handlingsplaner og rapportering herom. I rundskrivelse af 8. juni 1998 har Forskningsministeriet, Universitetsafdelingen, udsendt den første henvendelse til universiteter og læreanstalter om år 2000 problemet.

Forskningsministeriet har i høringssvaret oplyst, at ministeriet har intensiveret kravene til institutionernes rapporteringer, og at rapporteringen for 4. kvartal 1998 er i overensstemmelse med bekendtgørelsens bestemmelser.

29. Det er Rigsrevisionens vurdering, at år 2000 problemet på de institutioner, som også tidligere henhørte under Forskningsministeriet, bliver behandlet på en måde, der vil kunne gøre institutionerne år 2000 parate i rette tid.

Ministeriet har først meget sent taget initiativer til behandling af år 2000 problemet på universitetsområdet. Rigsrevisionen har bemærket, at universitetsområdet på nogle væsentlige områder ikke gennem hele forløbet fulgte den udsendte generelle bekendtgørelse.

Der kan derfor være en risiko for, at institutioner inden for universitetsområdet ikke vil kunne nå at blive år 2000 parate i rette tid. Behovet for styrkelse af beredskabet synes derfor højere på dette område end på andre. Forskningsministeriet har imidlertid oplyst, at den sene start på initiativer til løsning af år 2000 problemet ikke forventes at give problemer med hensyn til institutionernes år 2000 parathed.

År 2000 arbejdet i øvrige ministerier og institutioner

30. Det fremgår af redegørelser, som samtlige ministerier har afgivet til Finansudvalget, og de oplysninger, som Rigsrevisionen har modtaget, at ingen af de øvrige ministerier har væsentlige problemer vedrørende løsning af år 2000 problemet. Opgaverne forventes løst eller er allerede løst, enten ved at frigøre medarbejdere fra andre opgaver eller i enkelte tilfælde ved at købe konsulentassistance.

31. År 2000 arbejdet er organiseret på forskellig måde i ministerierne, men de fleste steder udføres arbejdet som forudsat i Forskningsministeriets bekendtgørelse og vejledninger.

Rigsrevisionens gennemgang viste, at de fleste institutioner havde handlingsplaner. I de tilfælde, hvor der ikke var udarbejdet egentlige handlingsplaner, var der tale om ministerier og institutioner, hvor IT-anvendelsen er ubetydelig.

32. Rigsrevisionen har bemærket, at arbejdet med løsningen af problemerne følger de lagte planer, og at ingen ministerier eller institutioner forventer væsentlige problemer.

Rigsrevisionen skal tilføje, at løsningen af mange problemer forudsætter aktiv medvirken fra leverandørernes side. I det omfang leverandørerne måtte få ressourceproblemer, kan dette ændre de positive forventninger.

33. Ministeriernes indberetninger til Forskningsministeriet har været af varierende kvalitet. Rigsrevisionens besøg i ministerier og institutioner har dog vist, at år 2000 arbejdet er bedre organiseret og længere fremme, end det hidtil er fremgået af ministeriernes rapportering til Forskningsministeriet.

Rigsrevisionen er enig med Forskningsministeriet i, at de rapporter, der er indsendt til Forskningsministeriet pr. 15. oktober 1998, er af bedre kvalitet end de tidligere rapporter.

34. Rigsrevisionen stillede afslutningsvis under interviewrunden spørgsmål til ministerierne og institutionerne om deres overvejelser af konsekvenserne ved eventuelle driftsstop i forbindelse med årsskiftet 1999/2000 samt om overvejelserne om beredskabsplaner eller andre sikkerhedsforanstaltninger.

På grundlag af de givne oplysninger er det Rigsrevisionens vurdering, at der er tilstrækkelig opmærksomhed om beredskabet, selv om der endnu ikke er udarbejdet konkrete beredskabsplaner ret mange steder.

Væsentlige områder af stor betydning for samfundet

35. Uden for det statslige område forekommer der også væsentlige systemer, hvor driftsstop kan få alvorlige konsekvenser for samfundsmæssige funktioner. Det gælder fx forsyning af el, gas, vand, varme, telekommunikation samt systemer i hospitals- og sundhedssektoren, systemer i den finansielle sektor og flere systemer i kommuner og amter.

36. Vedrørende de væsentlige samfundsmæssige områder har År 2000 Forum afholdt konferencer om forsynings-, sundheds- og trafiksektorens år 2000 problemer.

De afholdte konferencer har efter Rigsrevisionens opfattelse medvirket til at skabe opmærksomhed om emnet i offentligheden og i de berørte sektorer, hvilket må anses for positivt. Efter konferencerne blev der i den offentlige debat anført kritik af manglende år 2000 parathed og manglende engagement i opgavens rettidige løsning.

Efter Rigsrevisionens opfattelse blev der på konferencerne påpeget nogle væsentlige problemer inden for de 3 sektorer. El-området synes således at være kommet meget sent i gang med år 2000 arbejdet og information herom. Men af en spørgeskemaundersøgelse fra november 1998 fremgår, at sektoren alligevel forventer at blive år 2000 parate i løbet af efteråret 1999, samt at de fleste i sektoren vil informere brugerne om år 2000 problemet.

Rigsrevisionen finder, at der er tale om områder af væsentlig samfundsmæssig betydning, hvor det er vigtigt, at væsentlige år 2000 problemer forebygges, og at offentligheden og aftagere af ydelserne informeres korrekt og sagligt om indsatsen. Dette er i særdeleshed afgørende for elområdet, som de fleste andre aktiviteter er afhængige af.

37. Rigsrevisionens undersøgelse har også omfattet besøg i nogle virksomheder og institutioner, der arbejder inden for de 3 sektorer. Det gælder Energistyrelsen, Telestyrelsen, Hovedstadens Sygehusfællesskab, DSB, Banestyrelsen og Statens Luftfartsvæsen. På grundlag af disse besøg er det Rigsrevisionens vurdering, at der i lang tid har været arbejdet seriøst med opgaverne, at der er udarbejdet planer, og at disse planer følges. Rigsrevisionen finder endvidere, at der er et stærkt ledelsesmæssigt engagement i de nævnte institutioner. Det er Rigsrevisionens indtryk, at såfremt de besøgte institutioner fortsat følger sine planer, vil de kunne blive år 2000 parate i rette tid.

38. Vedrørende systemer af særlige samfundsmæssig interesse, er det Rigsrevisionens vurdering, at ministerierne generelt har prioriteret indsatsen tilfredsstillende på dette område, specielt efter at nogle ministerier har opprioriteret indsatsen.

Endvidere er det Rigsrevisionens opfattelse, at ministeriernes håndtering af år 2000 problemet vedrørende institutioner, virksomheder mv., som ministerierne har tilsynspligt over for, i løbet af 1998 er blevet tilfredsstillende. Som det fremgår af beretningen, er der dog på flere områder fortsat behov for en tæt dialog og opfølgning på visse samfundskritiske områder.

Status for år 2000 parathed

39. Efter Rigsrevisionens vurdering er ministerier m.m. på det statslige område pr. 31. oktober 1998 nået så langt i processen, at det kan forventes, at alle ministerier og institutioner kan blive år 2000 parate i rette tid på alle væsentlige områder, såfremt deres engagement og den nødvendige indsats af interne og eksterne ressourcer fastholdes. Det arbejde, der er sat i gang, har også en bredde og dybde, som giver forudsætningerne for, at alle væsentlige problemer vil blive afdækket og løst inden år 2000, medmindre der opstår alvorlige flaskehalse inden for IT-sektoren eller konsulentbranchen.

40. Der er trods indsatsen risiko for driftsstop af større eller mindre omfang. Derfor er det af stor betydning, at ledelserne også foretager en vurdering af konsekvenserne af et eventuelt driftsstop og sørger for, at udarbejde beredskabsplaner til iværksættelse i tilfælde af driftsstop.

Det er også væsentligt, at det på samfundsplan overvejes og planlægges, hvorledes der skal gribes ind, såfremt der opstår akutte situationer som følge af uventede problemer. Det er ligeledes væsentligt, at planlægningen indeholder prioriteringer, som tager stilling til, hvor i samfundet ressourcerne først og fremmest skal sættes ind, såfremt der opstår mangler.

41. Det er Rigsrevisionens indtryk, at Rigsrevisionens undersøgelse har medvirket til at øge ministeriers og institutioners opmærksomhed om år 2000 problemet. Rigsrevisionens brev i april 1998, drøftelserne i År 2000 Specialforum og Rigsrevisionens besøg i ministerier og institutioner har skabt større fokus og ledelsesmæssigt engagement på området.

42. År 2000 problemet er et globalt problem, som de fleste lande allerede er i gang med at løse. Problemets omfang og karakter er imidlertid forskelligt i forskellige lande. Det skyldes bl.a. forskelle i administrationens opbygning, budgetprocedurer og forskelle i edb-systemernes alder og kompleksitet.

Rigsrevisionen har undersøgt, hvordan år 2000 arbejdet er organiseret i nogle andre lande. Det gælder Australien, USA, Storbritannien og Holland. I alle 4 lande har rigsrevisionerne foretaget undersøgelser af håndteringen af år 2000 problemet.

43. I såvel Australien, USA, Storbritannien som Holland har man valgt at lade ansvaret for løsning af år 2000 problemet følge det almindelige organisatoriske ansvar, dvs., at det er de enkelte ministerier og institutioner, der skal løse problemerne inden for deres egne områder. Der er dog normalt tildelt et enkelt ministerium en koordinerende opgave af større eller mindre omfang. Dette svarer til ordningen i Danmark.

44. I USA, Storbritannien og Australien synes det at være et betydeligt problem at skaffe tilstrækkelige ressourcer til år 2000 arbejdet. Dette problem er efter Rigsrevisionens opfattelse ikke af så stort et omfang i Danmark. Det skyldes bl.a., at IT-systemerne i Danmark er relativt nye, relativt små og afvikles på relativt nyt udstyr. Derfor er udgangspunktet for år 2000 arbejdet i Danmark bedre end i disse lande. Det er dog også Rigsrevisionens opfattelse, at der vil kunne opstå flaskehalsproblemer i Danmark, fx fordi mange statslige organisationer anvender samme servicebureau.

Den amerikanske og den hollandske rigsrevision har påpeget, at der bør udarbejdes beredskabsplaner for væsentlige systemer. Som det fremgår af beretningen, har Rigsrevisionen også peget på behovet for beredskabsplaner.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at den danske stats indsats i forbindelse med år 2000 problemet er på niveau med indsatsen i andre lande.

• at Forskningsministeriets initiativer vedrørende år 2000 problemet, herunder indsatsen i År 2000 Forum og År 2000 Sekretariatet, har skabt opmærksomhed om problemet, ligesom Rigsrevisionens undersøgelse har medvirket til at øge ministeriernes og institutionernes opmærksomhed om år 2000 problemet. Rigsrevisionen finder, at Forskningsministeriet har varetaget sin koordinerende indsats på tilfredsstillende vis,
• at ministerier og institutioner nu følger Forskningsministeriets bekendtgørelse og vejledninger,
• at Udenrigsministeriets år 2000 arbejde burde have været mere systematisk,
• at der er konstateret væsentlige år 2000 problemer ved nogle a-kassers systemer, især ARKE-systemet, der er fælles for 10 a-kasser. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen foretager en tæt opfølgning, og ministeriet har oplyst, at der udarbejdes nødplaner,
• at arbejdet med år 2000 problemet i ministerier og institutioner generelt følger de lagte planer,
• at løsningen af mange problemer forudsætter aktiv medvirken fra leverandørernes side, fx servicebureauer og konsulenter. I det omfang, leverandørerne eventuelt får ressourceproblemer, kan dette ændre de positive forventninger,
• at der er opmærksomhed om betydningen af et beredskab, selv om der endnu ikke er udarbejdet konkrete beredskabsplaner ret mange steder,
• at ministerierne og de institutioner mv., som Rigsrevisionen har besøgt, vil kunne blive år 2000 parate i rette tid, såfremt deres engagement og den nødvendige indsats af interne og eksterne ressourcer fastholdes,
• at ministerierne i relation til systemer af særlig samfundsmæssig interesse generelt har prioriteret indsatsen tilfredsstillende,
• at undersøgelser og konferencer under År 2000 Forum har påpeget nogle væsentlige problemer inden for forsynings-, sundheds- og trafiksektoren. Elsektoren synes således at være kommet sent i gang med år 2000 arbejdet og information herom,
• at ministeriernes håndtering af år 2000 problemet i institutioner, virksomheder mv., som ministerierne har tilsynspligt over for i løbet af 1998, er blevet tilfredsstillende, men der er fortsat behov for en tæt opfølgning på visse samfundskritiske områder, og
• at den danske stats indsats i forbindelse med år 2000 problemet er på niveau med indsatsen i andre lande.

45. Arbejdet med år 2000 problemet er en igangværende proces, hvor den endelige vurdering af indsatsen først kan finde sted efter udgangen af 1999. På nuværende tidspunkt kan det alene vurderes, om den indsats, der gøres af de respektive ministeriers, institutioners og virksomheders ledelser, har et sådant omfang, at problemerne bliver erkendt så tidligt, at der er fornøden tid til, med anvendelse af relevante ressourcer, at få problemet løst inden den ultimative slutdato. Denne beretning vedrører derfor statens håndtering af år 2000 problemet og ikke statens løsning af år 2000 problemet.

46. Denne beretning afgives til statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevisorloven (lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997). Beretningen omhandler statens håndtering af år 2000 problemet og omfatter hele statens område. Den kan derfor ikke specielt henføres til enkelte paragraffer i finansloven for 1998, bortset fra § 19.11. Forskningsministeriet, Departementet og § 19.45.01. Informationssamfundet år 2000. Forskningsministeriet er ved regeringsbeslutning og en tekstanmærkning til finansloven for 1998 tillagt en koordinerende funktion vedrørende år 2000 problemet.

47. En række af de eksisterende informationssystemer (IT-systemer), andre elektroniske systemer og anden elektronik anvender i stedet for 4 cifre kun de 2 sidste cifre i årstallet til årstalsangivelse. Dette betyder, at systemerne muligvis ikke kan fungere korrekt i forbindelse med årsskiftet 1999 til 2000, medmindre der gøres en indsats for at gøre edb-programmer og materiel parate til årsskiftet.

Angivelse af årstal som 00 i stedet for 2000 kan betyde, at årstallet opfattes som fx 1900 i stedet for 2000. Det kan også betyde, at systemet simpelt hen stopper, fordi det ikke kan operere med et årstal, der er lig med 00. I begge tilfælde vil der være tale om fejl, som kan få alvorlige virkninger. Der kan også opstå problemer på andre områder, fx fordi systemet ikke regner år 2000 for et skudår, eller fordi tallet 99 i systemet anvendes som en særlig kode, fx en fejlkode. De her omtalte forhold betegnes almindeligvis som "år 2000 problemet".

Det er ikke kun programmer, der kan være baseret på tocifrede årstal. Også kernen i moderne elektronik, de såkaldte chips, kan være konstrueret med tocifrede årstal. Dvs., at både IT-systemer og systemer med indbygget elektronik kan give anledning til år 2000 problemer.

Baggrunden for, at der kun blev anvendt tocifrede årstal, er, at der for år tilbage var større kapacitetsbegrænsninger end i dag med hensyn til lagring og behandling af data. Ved at anvende tocifrede årstal kunne man opnå en besparelse. Dengang forventede man ikke, at disse chips og edb-programmer fortsat ville være i anvendelse omkring år 2000, men det har vist sig at være tilfældet. Hertil kommer, at man i edb-branchen i lang tid rutinemæssigt er fortsat med at anvende tocifrede årstal. Dette gælder også leverandørerne af edb-udstyr, chips mv.

Uanset, om der er tale om nye eller ældre edb-systemer og chips, skal det undersøges, om der er et problem med tocifrede årstal.

48. Hvis år 2000 problemet ikke løses, kan konsekvensen blive, at en række IT-systemer og andre elektroniske systemer og anden elektronik med datofunktioner ikke fungerer for årstal, der ligger efter år 1999. Dette kan naturligvis få alvorlige følger for de enkelte ministerier, institutioner, virksomheder og for samfundet som helhed.

Tidsfristen for løsning af år 2000 problemerne ligger fast. Løsningerne skal være klar senest 31. december 1999. I mange edb-systemer vil der dog opstå problemer før skiftet til år 2000, fordi systemerne arbejder med datoer, der rækker ud i fremtiden.

49. Det er almindeligt anerkendt, at det første og væsentligste trin i håndteringen af år 2000 problemet er en erkendelse af, at problemet eksisterer, og at det i betydeligt omfang er et ledelses-/styringsproblem. Næste trin er en registrering og en tilbundsgående undersøgelse af samtlige IT-systemer, andre elektroniske systemer og anden elektronik.

Institutionernes og virksomhedernes undersøgelser skal klarlægge hvilke systemer og elektronik, der anvender eller har indbygget dato- eller årstalsangivelse. I bekræftende fald skal det derefter undersøges, om der anvendes tocifrede årstalsangivelser. Når problemerne er klarlagt, skal løsningerne planlægges, gennemføres og afprøves.

Revisors og herunder Rigsrevisionens rolle er alene at se, vurdere og eventuelt rapportere om, hvorvidt ledelsen af den enkelte institution og virksomhed også på dette område løser sine opgaver.

50. Regeringen har taget en række initiativer med henblik på at sikre en løsning af år 2000 problemet i Danmark.

Regeringen præsenterede således i september 1997 sin År 2000 Plan. Der er som led i planen etableret et År 2000 Forum med deltagelse af 45 organisationer, jf. bilag 1, et År 2000 Sekretariat, der er etableret i Dansk Dataforenings regi og et År 2000 Specialforum, hvor deltagerne er de år 2000 ansvarlige i de enkelte ministerier.

Ved en tekstanmærkning på finansloven for 1998 (nr. 66. ad § 19.45.01) blev forskningsministeren bemyndiget til at fastsætte regler, som pålægger statsinstitutioner og statsfinansierede selvejende institutioner omfattet af Finansministeriets budgetvejledning at udarbejde planer for imødegåelse af år 2000 problemet på IT-området samt at rapportere herom til den myndighed, som varetager det almindelige bevillingsmæssige tilsyn med institutionens virksomhed. På baggrund heraf udstedte Forskningsministeriet den 10. februar 1998 Bekendtgørelse om forebyggelse af år 2000 problemet på IT-området inden for den statslige og den statsfinansierede sektor, jf. bilag 3.

51. Formålet med år 2000 projekterne er at sikre, at IT-systemer, andre elektroniske systemer og anden elektronik, der anvender eller har indbyggede datofunktioner, er år 2000 parate. Ved "år 2000 parat" forstås ifølge Forskningsministeriet:

52. I forbindelse med år 2000 problemet er det ledelsens opgave at sikre institutionen mod økonomiske tab og/eller nedgang i effektiviteten.

Det er en revisionsopgave efterfølgende at gennemgå og vurdere, om de af ledelsen tilrettelagte procedurer er hensigtsmæssige og tilstrækkelige til at sikre en tilfredsstillende løsning af problemet. På denne baggrund har Rigsrevisionen foretaget en undersøgelse af statens håndtering af år 2000 problemet indtil 31. oktober 1998.

53. Formålet med Rigsrevisionens undersøgelse har været at vurdere status for og kvaliteten af ministeriernes håndtering af år 2000 problemet inden for det statslige område. Samtidig har Rigsrevisionen ment, at en øget opmærksomhed på området ville fremme forståelsen for opgavens betydning.

I forbindelse hermed er opstillet følgende delmål:

• at vurdere Forskningsministeriets koordinerende indsats vedrørende år 2000 problemet,
• at vurdere ministeriernes overholdelse af Forskningsministeriets bekendtgørelse af 10. februar 1998 om forebyggelse af år 2000 problemet på IT-området inden for den statslige og den statsfinansierede sektor,
• at vurdere, hvordan ministerierne har håndteret år 2000 problemet inden for statens egne institutioner mv.,
• at vurdere, om ministerierne har lagt tilstrækkelig vægt på håndteringen af problemerne for systemer af særlig samfundsmæssig interesse,
• at vurdere ministeriernes håndtering af år 2000 problemet vedrørende institutioner, virksomheder mv., som ministerierne har tilsynspligt over for, og
• at sammenligne den danske indsats over for år 2000 problemet med indsatsen i enkelte andre lande.

54. Rigsrevisionens undersøgelse omfatter de initiativer mv., som staten har taget vedrørende år 2000 problemet indtil udgangen af oktober 1998.

Den omfatter statslige myndigheder og institutioner samt selvejende institutioner, der er omfattet af Finansministeriets budgetvejledning. Denne afgrænsning er sammenfaldende med afgrænsningen i Forskningsministeriets bekendtgørelse af 10. februar 1998 om forebyggelse af år 2000 problemet på IT-området inden for den statslige og den statsfinansierede sektor.

Selskaber og virksomheder mv. uden for statsregnskabet, hvor Rigsrevisionen er revisor eller medrevisor i henhold til særlig lov eller vedtægtsbestemmelse, er ikke omfattet af undersøgelsen. Rigsrevisionen følger år 2000 arbejdet i disse virksomheder som en del af den ordinære revision i selskaberne m.m.

Uden for statens område forekommer der også systemer af væsentlig samfundsmæssig interesse. Da det tillige er af betydning for varetagelsen af statslige opgaver, at disse systemer fungerer, omfatter undersøgelsen også, hvordan år 2000 problemet behandles for disse systemer. Der kan være tale om kommunale og amtskommunale systemer eller private systemer. Rigsrevisionens undersøgelse vedrørende disse systemer omfatter dog kun ministeriernes tilsyns- og reguleringsopgaver og er alene baseret på oplysninger fra Forskningsministeriet og de øvrige ministerier.

Undersøgelsen er især rettet mod systemer af særlig samfundsmæssig interesse. Forskningsministeriet har i samråd med de andre ministerier defineret sådanne systemer som systemer, der vedrører:

55. Løsningen af år 2000 problemet forudsætter, at der i ministerier og institutioner afsættes de fornødne ressourcer. Der skal dels anvendes interne ressourcer til opgaven, dels skal der afsættes midler til nyanskaffelser og ekstern bistand fra leverandører og konsulenter.

Undersøgelsen har ikke omfattet statens udgifter i forbindelse med år 2000 problemet, idet disse ikke opgøres særskilt, men indgår i den almindelige prioritering og budgettering. Der resterer stadig væsentlige udgiftskrævende foranstaltninger, og det vil i mange tilfælde være vanskeligt at afgøre, om en udgift skyldes år 2000 problemet, eller om den alligevel ville være afholdt men blot på et senere tidspunkt. Rigsrevisionen har dog som et led i undersøgelsen stillet spørgsmål om ressourcer til løsning af år 2000 problemet.

56. Undersøgelsen har ikke omfattet af År 2000 Sekretariatet og År 2000 Forum.

57. Grundlaget for denne beretning er primært brevveksling med ministerierne og interviews gennemført i samtlige 20 ministerier og i 26 udvalgte institutioner. Herudover har Rigsrevisionen gennemgået de indberetninger, som alle ministerier har indsendt til Forskningsministeriet henholdsvis i august og oktober 1998. Rigsrevisionen har endvidere gennemgået ministeriernes svar på Finansudvalgets skrivelse af 7. september 1998 om ministeriernes planer for løsning af år 2000 problemet.

58. Rigsrevisionen bad i april 1998 alle ministerier om inden 1. september 1998 at give Rigsrevisionen en orientering om den år 2000 gennemgang, der var eller ville blive foretaget, en vurdering af omfanget af år 2000 problemet på ministeriernes område samt en beskrivelse af de foranstaltninger, der var planlagt i den forbindelse. Rigsrevisionen gjorde i brevet bl.a. opmærksom på, at arbejdet med år 2000 problemet burde gives en meget høj prioritet, og at det er ledelsens ansvar at forebygge og opdage fejl og mangler inden for sit område samt at igangsætte og gennemføre de nødvendige aktiviteter, der sikrer, at institutionen også kan fungere på en tilfredsstillende måde efter 1. januar 2000.

Indberetningerne, som blev modtaget i Rigsrevisionen omkring den 1. september 1998, blev gennemgået og udgjorde sammen med de efterfølgende besøg i ministerierne grundlaget for Rigsrevisionens udvælgelse af de institutioner, som skulle besøges.

59. De gennemførte interview i ministerierne vedrørte problemets omfang, herunder om ministerierne havde et tilstrækkeligt overblik over de underliggende institutioner og mulige problemer i disse. Spørgsmålene omfattede endvidere den organisatoriske tilrettelæggelse af arbejdet i ministeriet, herunder bl.a. om ledelsen havde udarbejdet en handlingsplan, og hvordan ministeriet havde tilrettelagt arbejdet over for institutionerne. Det blev endvidere undersøgt, om der under ministeriets område var systemer af særlig samfundsmæssig interesse, og om ministeriet havde særlige tilsynsforpligtelser over for fx amter, kommuner og private virksomheder, særlig hvad angår systemer af væsentlig samfundsmæssig interesse. Afslutningsvis blev spørgsmålet om beredskab, nødplaner og udvidet sikkerhedskopiering omkring årsskiftet 1999/2000 taget op. Spørgsmålet gik især på, om ministeriet havde henledt institutionernes opmærksomhed på disse forhold.

60. Ved interviewene i institutionerne tog Rigsrevisionen udgangspunkt i de samme spørgsmål som til ministerierne, men fokuserede mere på det systemmæssige.

61. Alle interviews er blevet sammenfattet i en kort notatform og forelagt de interviewede ministerier og institutioner med anmodning om deres eventuelle bemærkninger. De modtagne kommentarer har givet indtryk af, at Rigsrevisionens henvendelse og efterfølgende besøg har medvirket til at øge opmærksomheden og aktiviteten på området.

62. Beretningen har i udkast været forelagt Arbejdsministeriet, Finansministeriet, Forskningsministeriet, Indenrigsministeriet, Miljø- og Energiministeriet, Skatteministeriet, Sundhedsministeriet, Trafikministeriet, Udenrigsministeriet og Hovedstadens Sygehusfællesskab. Bemærkningerne fra de hørte ministerier mv. er i videst muligt omfang indarbejdet i beretningen.

63. Statens arbejde med år 2000 problemet har sit udgangspunkt i regeringens År 2000 Plan, samt Forskningsministeriets internationale konference om år 2000 problemet i august 1997.

64. Forskningsministeriet begyndte at arbejde med år 2000 problemet i 1996 og udarbejdede op til marts 1997 et materiale om år 2000 problemstillingen. Med henblik på at sikre, at den statslige og den statsfinansierede sektor kunne gå problemfrit ind i år 2000, udsendte Forskningsministeriet i marts 1997 publikationen "År 2000 datoer i edb-systemerne" til alle statsinstitutioner. Forskningsministeriet gjorde her opmærksom på år 2000 problemet og pålagde ministerierne med mellemrum at udarbejde en status for år 2000 arbejdet til Forskningsministeriet.

65. Ved fremlæggelsen af regeringens År 2000 Plan den 12. september 1997 blev det anført, at det er et ledelsesansvar i den enkelte virksomhed og offentlige institution at sikre, at problemer omkring år 2000 datoer i IT-systemer bliver løst. Regeringen ville igangsætte initiativer, der skulle sikre, at der hos den enkelte forbruger, i de private virksomheder og i den offentlige sektor skabtes stor opmærksomhed om problemet. Planen indeholdt bl.a. følgende:

1. Etablering af et År 2000 Forum med deltagelse af en række organisationer med den opgave at varetage praktisk koordination af informationsindsats og anden aktivitet af fælles interesse.
2. Etablering af et År 2000 Sekretariat med det formål at gennemføre en generel informationskampagne samt opbygge og formidle viden om år 2000 problemerne. Sekretariatet skulle etableres i Dansk Dataforenings regi finansieret af en særlig bevilling. Sekretariatet skulle også støtte År 2000 Forum.
3. Indførelse af en ordning, så revisorerne inddrog år 2000 problemet ved revision af virksomhedernes årsregnskaber og rapportering til ledelsen. Det skulle ske i et samarbejde mellem Erhvervsministeriet og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Foreningen af Registrerede Revisorer.
4. Etablering af en "2000 parat" mærkning, der garanterer, at udstyr, systemer og programmer kan fungere problemfrit hen over årsskiftet 1999/2000. Den offentlige sektor opfordredes til at stille krav om "2000 parat" mærkning.
5. Tæt opfølgning i den offentlige sektor. Forskningsministeriet ville etablere tæt opfølgning på år 2000 status for den statslige sektors IT-systemer. Til brug for opfølgningen etableredes År 2000 Specialforum. Ministeriet opfordrede endvidere Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen og Københavns og Frederiksberg Kommuner til at etablere en tilsvarende tæt opfølgning.
6. Imødegåelse af mangel på kvalificeret personale på IT-området ved at støtte uddannelsesinitiativer. Alle større IT-virksomheder blev opfordret til at investere i uddannelse og videre-uddannelse af medarbejdere. Virksomhedernes indsats kunne understøttes af de eksisterende efter- og videreuddannelsesordninger i Undervisningsministeriets og Arbejdsministeriets regi.

I henhold til regeringens År 2000 Plan blev der etableret et År 2000 Forum, som udelukkende tager sig af år 2000 problemer. Arbejdet i År 2000 Forum støttes af et År 2000 Sekretariat i regi af Dansk Dataforening, og finansieres af midler fra Forskningsministeriet. Til støtte for arbejdet med år 2000 problemet inden for selve staten er nedsat et År 2000 Specialforum, der består af de år 2000 ansvarlige i ministerierne. År 2000 Specialforum er nedsat på initiativ af Forskningsministeriet og refererer til ministeriet.

Regeringens initiativer i forbindelse med pkt. 1, 2 og 5 omtales nærmere i pkt. 68-76, mens initiativerne i forbindelse med pkt. 3, 4 og 6 omtales kort i pkt. 77.

66. Regeringen nedsatte endvidere et ministerudvalg, bestående af finans-, økonomi,- erhvervs-, social- og forskningsministeren. Udvalgets opgave er i nødvendigt omfang at koordinere eventuelle tvivlsspørgsmål. Der har endnu ikke været afholdt møder.

Under ministerudvalget blev etableret et embedsmandsudvalg bestående af højtstående embedsmænd fra de samme ministerier med Forskningsministeriets IT- og teledirektør som formand. Dette udvalg har drøftet år 2000 problemet, strategier for dets løsning og prioritering mv.

67. Endelig har regeringen den 3. februar 1998 vedtaget at sikre, at der ikke ved lov- og regelændringer gennemføres ændringer med uforholdsmæssigt negative konsekvenser for løsningen af år 2000 problemerne i større eller ældre IT-systemer. Det påhviler det pågældende ressortministerium at vurdere, om den praktiske iværksættelse af et lovforslag eller en bekendtgørelse kan tænkes at have problematiske konsekvenser i relation til år 2000 problemet. Hvis dette kan tænkes at være tilfældet, skal der i forbindelse med den sædvanlige høring spørges eksplicit herom.

68. Med hjemmel i en tekstanmærkning til finansloven for 1998 udstedte Forskningsministeriet den 10. februar 1998 Bekendtgørelse om forebyggelse af år 2000 problemet på IT-området inden for den statslige og den statsfinansierede sektor. Baggrunden for, at det blev en tekstanmærkning i finansloven, var ifølge Forskningsministeriet, at man på den måde kunne lovfæste Forskningsministeriets rolle som overordnet initiativtagende og koordinerende myndighed uden at tage initiativ og ansvar for udførelsen af år 2000 arbejdet fra de enkelte ministerier, institutioner og styrelser. I bekendtgørelsen fastslås det, at:

Af bekendtgørelsen fremgår det endvidere, hvilke handlinger ministeriet har ansvar for at iværksætte med henblik på at år 2000 sikre ministerområdets parathed, samt hvilke initiativer og hvilke opgaver Forskningsministeriet har i den forbindelse.

Efter bekendtgørelsen skal ledelsen af den enkelte myndighed eller institution foretage en registrering af dens IT-systemer, andre elektroniske systemer og anden elektronik med angivelse af status for evne til korrekt datoangivelse i forbindelse med årsskiftet 1999/2000. På baggrund af registreringen skal ledelsen udarbejde en handlingsplan for forebyggelse og afhjælpning af eventuelle problemer på IT-området.

En hensigtsmæssig måde vil være at strukturere en handlingsplan, der omfatter følgende elementer:

• En oversigt over nuværende opgaver der løses med edb-assistance.
• En oversigt over nuværende edb-udstyr.
• En samlet plan til brug for ledelsens overordnede prioritering af indsatsen og de udførende enheders tilrettelæggelse af arbejdet er baseret på:
• Planerne for gennemførelse af de enkelte aktiviteter.
• En opdeling af aktiviteterne i passende og målbare elementer.
• En plan for løbende sammenholdelse af de opnåede resultater med planlægningen såvel i tid som i omfang.

Kun herved kan den ansvarlige ledelse følge op på fremdriften og i fornødent omfang omprioritere indsatsen.

Ledelsen i den enkelte institution, myndighed mv. skal på baggrund af registreringen og handlingsplanen give vedkommende ministerium en status for myndighedens eller institutionens planer for løsning af dens eventuelle problemer på IT-området i forbindelse med årsskiftet. Det enkelte ministerium skal på baggrund af institutionernes rapportering give Forskningsministeriet en samlet statusrapportering. Det skulle ske første gang den 1. april 1998 med status pr. 1. januar 1998 og derefter hvert kvartal til og med den 31. marts 2000 med status pr. 1. januar 2000.

På baggrund af indberetningerne skal de enkelte ministerier regelmæssigt give Forskningsministeriet en samlet status for ministerområdet. Forskningsministeriet orienterer på denne baggrund Folketinget om den samlede status inden for den statslige og den statsfinansierede sektor.

Forskningsministeriet har modtaget indberetningerne for april og juli kvartal 1998. Forskningsministeriet har orienteret Folketinget om status for aktiviteterne i regeringens År 2000 Plan den 18. december 1997, den 6. maj, den 9. september og den 19. november 1998.

69. Ministeriernes rapportering til Forskningsministeriet i april 1998 sigtede bredt på at få en status for alle systemer, idet der dog var lagt særlig vægt på systemer af særlig samfundsmæssig interesse. Der blev i april-rapporteringen ikke oplyst om særlige problemer eller specielle budgetmæssige konsekvenser. Opgaverne kunne klares ved omprioritering inden for eksisterende budgetter. Af rapporteringen fremgik endvidere, at mange institutioner stadig manglede at få bekræftelse på år 2000 parathed fra samarbejdspartnere, herunder serviceleverandører og leverandører af udstyr og systemer. Der er rapporteret om status til Folketinget den 6. maj 1998.

Rapporteringen i august 1998 sigtede på de samfundskritiske systemer. Der er rapporteret om status til Folketinget den 9. september 1998.

Rapporteringen i oktober 1998 var en opdatering af rapporteringen i april og august. Rapporteringen forekommer mere ensartet og af højere kvalitet end den i august. Forskningsministeriet har rapporteret herom til Folketinget den 19. november 1998.

70. IT-anvendelsen er forskellig fra institution til institution. Forskningsministeriet har derfor i "År 2000 Parat. Vejledning om opfølgning i staten" af 9. marts 1998 foretaget en opdeling af institutioner i 3 grupper:

1. Små institutioner med begrænset IT-anvendelse. Her afklares status mellem departementet og institutionen. Kun, hvis der er særlige problemer, rapporteres der videre til Forskningsministeriet. Rapporteringen til Forskningsministeriet skal dog omfatte en oversigt, der dokumenterer, at institutionen er opmærksom på problemstillingen.
2. Institutioner, som primært anvender standardsystemer og standardudstyr. Her foretages en løbende opfølgning fra departementet og en overordnet statusrapportering til Forskningsministeriet.
3. Institutioner med større IT-systemer, der er kritiske for institutionens driftsopgaver. Her kræves en tæt opfølgning og rapportering til Forskningsministeriet med redegørelse for planer og status.

For institutioner i gruppe 3 skal der foretages en mere detaljeret indberetning til de enkelte ministerier og til Forskningsministeriet.

71. I Forskningsministeriets "År 2000 Parat. Vejledning om opfølgning i staten" af 9. marts 1998 blev der yderligere stillet krav om, at der inden for hvert ministerområde skulle udpeges en år 2000 ansvarlig med direkte reference til departementschefen, og det blev anbefalet, at hver myndighed eller institution udpegede en år 2000 ansvarlig.

72. År 2000 Forum er etableret på regeringens initiativ med deltagelse af ca. 45 organisationer, herunder en række ministerier, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns og Frederiksberg Kommuner, Dansk Dataforening samt en række interesse- og brancheorganisationer, jf. bilag 1.

Der er under År 2000 Forum nedsat 9 arbejdsgrupper. De nedsatte arbejdsgrupper skal belyse, hvilke problemer, der er, hvorledes et eventuelt problem kan bearbejdes med henblik på en rettidig løsning heraf, samt hvorledes der kan informeres om problemstillinger og konklusioner.

Arbejdsgruppernes emneområder og status for deres arbejde pr. 31. oktober 1998 var følgende:

• Indbygget elektronik. Gruppen distribuerer en rapport udarbejdet af IT-brancheforeningen og DELTA Datateknik. Gruppen arbejder med at komme frem med konkrete eksempler og vil tage kontakt med branchen for at få yderligere udmeldinger.
• Informationsdatabase. Gruppen har etableret en Internet hjemmeside på adressen www.2000parat.dk.
• Sundhedssektoren. Gruppen har afholdt en konference inden for sundhedssektoren den 5. maj 1998 og har gennemført en spørgeskemaundersøgelse. Begge initiativer er afsluttet med en rapport. Gruppen har endvidere udarbejdet "Rapport om år 2000 i sundhedssektoren".
• Forsyningsvirksomhed. Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse og den 17. august 1998 blev der afholdt en konference om år 2000 problematikken inden for forsyning af el, gas, vand og varme. Resultatet af konferencen er sammenskrevet i en rapport. Der er endvidere udarbejdet et statusnotat "År 2000 parathed i forsyningssektorerne el, gas, vand og varme". Statusrapport II er udsendt i januar 1999.
• Trafikal infrastruktur. Der er afholdt en konference den 3. juni 1998 om fly- og banetransport, bus- og biltrafik samt lysreguleringer.
• Juridiske spørgsmål, herunder krav til leverandørerne. Der er udarbejdet en rapport om "Nogle IT-retlige problemer ved årtusindskiftet", som er udgivet af År 2000 Sekretariatet.
• Forbrugernes forhold. Gruppen har opstillet en liste over produkter, hvoraf de fleste ikke forventes at give anledning til år 2000 problemer. Opmærksomheden koncentreres om nogle få produkter, der vil blive undersøgt.
• Beredskabsplanlægning. Der afholdes et seminar for bl.a. Folketingets IT-udvalg i februar 1999 for at informere om tilrettelæggelse af et beredskab i relation til de samfundskritiske sektorer med henblik på at afbøde virkningerne af eventuelle svigt.
• Efteruddannelse. Der er udarbejdet materiale om eksisterende uddannelsestilbud, der synes væsentlige for år 2000 problematikken.

73. Etableringen af et År 2000 Sekretariat er et af initiativerne i regeringens År 2000 Plan.

År 2000 Sekretariatet blev oprettet i november 1997. Sekretariatet drives af Dansk Dataforening. I forbindelse med sekretariatets oprettelse blev der bevilget 2 mio. kr. i tilskud., mens der for følgende år på finansloven for 1998 bevilgedes i alt 10 mio. kr. i perioden 1998-2000, fordelt med 5 mio. kr. i 1998, 4 mio. kr. i 1999 og 1 mio. kr. i 2000.

Senere er bevillingen justeret, så budgettet blev i alt 12 mio. kr. i 1998 og 6,5 mio. kr. i 1999. Det samlede budget for årene 1997-2000 blev således 21,5 mio. kr.

74. Ifølge Dansk Dataforening er foreningen en leverandøruafhængig interesseorganisation for alle IT-interesserede, som søger at samle den bredest mulige faglige kompetence på IT-området i medlemskredsen samt at udbrede kendskabet til IT-faglige spørgsmål og problemstillinger.

År 2000 Sekretariatets formål er at sikre, at der i forhold til private virksomheder og generelt i offentligheden er opmærksomhed og viden om de problemer, der kan opstå i henholdsvis IT-systemer og elektroniske systemer samt i anden elektronik med datofunktioner både før, under og efter overgangen til år 2000.

År 2000 Sekretariatet har som sin hovedopgave at udføre videnopsamling, informationsformidling og iværksættelse af informationskampagner. Herigennem vil Sekretariatet bidrage til, at relevante interessenter ved eget initiativ og egne tiltag kan forebygge eventuelle år 2000 relaterede problemer. År 2000 Sekretariatets indsatsområder og aktiviteter er:

• Gennemførelse af informationskampagner.
• Indsamling og registrering af viden om år 2000 problemer i ind- og udland.
• At stille den indsamlede viden til rådighed bl.a. via en Internet hjemmeside.
• At samarbejde med bl.a. brancheorganisationer om at sørge for at udbrede ordningen "2000 parat" mærkning.

År 2000 Sekretariatet har udgivet og formidler en række publikationer, fx:

• År 2000 problemet – guide for mindre og mellemstore virksomheder.
• Integreret elektronik i år 2000.
• År 2000 retningslinjer og anbefalinger. Rapport, udgivet af Forskningsministeriet, der behandler emner i relation til år 2000 problemstillingen og kan fungere som inspiration for organisationers ledelse og år 2000 ansvarlige.
• År 2000 – ikke noget problem. Ideer til en gnidningsløs indtræden i det nye årtusind.

År 2000 Sekretariatet har foretaget en stikprøveundersøgelse vedrørende år 2000 problemet i den private sektor og er efter anmodning fra forskningsministeren ved at gennemføre en undersøgelse af den kommunale, amtskommunale og statslige sektors arbejde med og parathed i relation til år 2000 problemet.

75. År 2000 Specialforum er oprettet under Forskningsministeriet. Formålet med Specialforum er at koordinere den tætte opfølgning i den statslige sektor. Deltagerne i Specialforum er de år 2000 ansvarlige i ministerierne. Specialforum holdt sit første møde den 12. januar 1998.

I År 2000 Specialforum er diskuteret emner af fælles betydning for de deltagende ministerier, ligesom deltagerne har fået informationer om fx de konferencer, der er afholdt i År 2000 Forums regi. Af de emner, som har været diskuteret i Specialforum, kan nævnes:

• Udformning af bekendtgørelsen om forebyggelse af år 2000 problemet med tilhørende vejledning.
• Indhold, omfang og kvalitet af de indberetninger, som skal indsendes til Forskningsministeriet.
• Definition af væsentlige systemer af samfundsmæssig betydning.
• Slots- og Ejendomsstyrelsens rolle som administrator af en række ejendomme og leverandør af serviceydelser i forhold til kunderne.
• Spørgsmålet om fælles formater for udveksling af datoer i edb-systemerne.

76. Det kommunale selvstyre betyder, at ansvaret for år 2000 parathed ligger hos kommunalbestyrelser og amtsråd.

Forskningsministeren har i et brev af 11. september 1997 til Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening (KL) samt Københavns og Frederiksberg Kommuner informeret om planerne for tæt opfølgning på år 2000 status i statslige organisationer og opfordret til, at der tages tilsvarende initiativer på det kommunale område. KL har opfordret kommunerne til at samarbejde om løsningen af år 2000 opgaven og vil bistå med informations- og erfaringsudveksling, rådgivning samt kursus- og foredragsvirksomhed. KL har oprettet en år 2000 hjemmeside på Internettet. Der har været afholdt konferencer om år 2000 problemet arrangeret af KL og Kommunedata.

Landsforeningen har i begyndelsen af 1998 opfordret kommunerne til at udpege en år 2000 ansvarlig, som kan fungere som kontaktperson til KL og til at udarbejde handlingsplaner for løsning af år 2000 problemet.

Indenrigsministeren har den 19. juni 1998 skrevet til samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd for at gøre opmærksom på, at ansvaret for opgavens løsning påhviler kommunalbestyrelserne og amtsrådene.

Forskningsministeriet har finansieret 6 pilotprojekter på det tekniske område i kommunerne med 2,5 mio. kr. KL varetager projektledelsen for disse projekter.

Amtsrådsforeningen har gennemført en række år 2000 aktiviteter med kontakter til amternes ledelser, formænd for sundhedsudvalg, amtssundhedsdirektører og amternes IT-chefer. Amtsrådsforeningen har endvidere på opfordring af amterne oprettet en fællesamtslig år 2000 database over konkrete produkters år 2000 parathed. Registreringerne i databasen foretages af det enkelte amt på baggrund af de informationer, amtet har indhentet fra leverandører om konkrete produkter. Oplysningerne vil primært kunne benyttes til at skabe et overblik over konkrete produkters år 2000 parathed. Amtsrådsforeningen har afholdt en konference om år 2000 problemet den 13. november 1997.

Forskningsministeriet har ingen tilsyns- eller reguleringsbeføjelser i forhold til kommuner og amtskommuner, men ministeriet følger arbejdet i kommunerne på grundlag af oplysninger fra de kommunale og amtskommunale organisationer bl.a. i forbindelse med samarbejdet i de forskellige fora om år 2000 problemet. Aftale herom er indgået med KL den 1. september 1998.

77. Vedrørende år 2000 status i virksomhedernes regnskab har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udsendt en vejledning herom til revisorer, selskaber mfl.

År 2000 Sekretariatet har markedsført "2000 parat" mærkningen med opbakning fra brancheforeninger, men uden større tilslutning. Den lave tilslutning skyldes, ifølge Forskningsministeriet, begrænset efterspørgsel fra forbrugerne efter mærkede produkter og manglende tilslutning fra leverandørerne.

Vedrørende uddannelsesinitiativer har Forskningsministeriet oplyst, at der er afsat midler til særlige efteruddannelsesprogrammer både i Arbejdsministeriet og i Undervisningsministeriet. Der har imidlertid været meget begrænset efterspørgsel efter støtte til sådanne kurser.

78. Forskningsministeriet har i juni 1998 defineret systemer af særlig samfundsmæssig interesse. Formålet hermed har været at kunne melde klart ud om år 2000 paratheden for funktioner, hvor offentligheden har en særlig interesse i at have kendskab til status. De samfundskritiske systemer er systemer med funktioner, som giver risiko for liv, værdier og/eller rettigheder, hvis de ikke er år 2000 parate. Systemer af særlig samfundsmæssig interesse er også systemer med funktioner, der er en afgørende forudsætning for en normal opgavevaretagelse i den enkelte institution, hvor der er mange eksterne interessenter.

Ved fastlæggelsen af systemer af særlig samfundsmæssig interesse foreslog Forskningsministeriet følgende kriterier/eksempler anvendt:

1. Fælles systemer, leveret af en central institution, der bruges af mange, fx SCR/SCL, CPR.
2. Enkelt institutions system med bred berøring til samfundet, fx Told- og Skattesystemer.
3. Produktionssystemer, som er kritiske for enkeltinstitutioners egen opgavevaretagelse – typisk specialudviklede, som fx Erhvervs- og Selskabsstyrelsens registreringssystem og databaser samt Arbejdsmarkedsstyrelsens kommende edb-system, AMANDA.
4. Systemer, som enten indebærer særlige sikkerhedsrisici eller er kritiske serviceleverandører til samfundet, fx DSB, Banestyrelsen og Statens Luftfartsvæsen.

Forskningsministeriet har bedt ministerier og styrelser, der har tilsynspligt/reguleringsbeføjelser på samfundskritiske områder, som fx el-, tele- og sundhedssektoren om en kort redegørelse for eventuelle initiativer og viden om aktuel status.

79. Forskningsministeriet har defineret systemer af væsentlig samfundsmæssig betydning, og der er udpeget nogle særlig væsentlige sektorer og emner for arbejdet i År 2000 Forum. Herudover indeholder regeringens År 2000 Plan ikke en samlet samfundsmæssig prioritering af år 2000 indsatsen.

80. Rigsrevisionen finder, at den måde år 2000 arbejdet er organiseret på har den fordel, at den er ubureaukratisk, og at den fastholder ansvaret for år 2000 indsatsen på de enkelte niveauer i overensstemmelse med dansk tradition. Den kan dog også have den ulempe, at manglende fremdrift i arbejdet først konstateres af de øverste ansvarlige på et sent tidspunkt, og derved kan mulige problemer måske ikke nå at blive rettet. Endvidere kan der være en større risiko for, at der opstår flaskehalssituationer hos enkelte væsentlige leverandører, fx på grund af manglende koordinering.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at den måde, regeringen i Danmark har valgt at organisere år 2000 arbejdet på, forekommer hensigtsmæssig og tilstrækkelig. De enkelte ansvarlige synes i høj grad indstillet på at leve op til formulerede krav og ønsker, selvom disse ikke understøttes af formelle regler.

82. Det fremgår af tabel 1, at der i alt er 3.526 institutioner. Kirkeministeriet har oplyst, at antallet af institutioner angiver samtlige sogne, provstier og stifter. I Undervisningsministeriets tal er medregnet skoler og læreanstalter af enhver art.

3.324 institutioner tilhører gruppe 1. Der er 149 institutioner i gruppe 2 og 53 institutioner i gruppe 3.

Forskningsministeriet har den 10. november 1998 opgjort det samlede antal institutioner inden for gruppe 3, der har systemer af særlig samfundsmæssig interesse, til 37.

Rigsrevisionen har modtaget indberetninger fra samtlige ministerier med omtale af alle væsentlige institutioner og har som led i undersøgelsen besøgt samtlige ministerier og 26 udvalgte institutioner. Heraf havde 20 institutioner systemer af særlig samfundsmæssig interesse. I bilag 2 er vist en oversigt over institutioner med systemer af særlig samfundsmæssig interesse, og det er angivet hvilke institutioner, Rigsrevisionen har besøgt som led i undersøgelsen. Også for institutioner i gruppe 1 eller 2 er det af betydning, at der ikke uforudset opstår væsentlige driftsafbrydelser ved skiftet til år 2000, og derfor har Rigsrevisionen valgt at besøge 6 institutioner i disse 2 grupper.

Undersøgelsen har omfattet håndteringen af såvel IT-systemer som systemer med indbygget elektronik.

83. Særlig interesse har forsyningsvirksomhed, sundhed og transport. Rigsrevisionen har derfor gengivet resultaterne af undersøgelserne i de væsentligste institutioner, som Rigsrevisionen har adgang til inden for disse områder. Det drejer sig om Hovedstadens Sygehusfællesskab, DSB og Banestyrelsen samt Statens Luftfartsvæsen. Forsyningsområdet varetages af amtslige, kommunale og private virksomheder. Rigsrevisionen har undersøgt Forskningsministeriets og Miljø- og Energiministeriets indsats på sidstnævnte område. Dette er omtalt i kap. VII.

84. Finansministeriet, Økonomistyrelsen er nævnt fordi den er ansvarlig for statens regnskabsvæsen, som sammen med Told- og Skattestyrelsens systemer er de helt centrale systemer for statens daglige funktioner på det økonomiske område.

Skatteministeriet er medtaget som et eksempel på hvorledes år 2000 arbejdet under hensyntagen til opgavernes omfang er tilrettelagt på en hensigtsmæssig måde.

Endelig omtales 3 ministerier, hvor Rigsrevisionens gennemgang af år 2000 arbejdet gav anledning til bemærkninger, Udenrigsministeriet, Arbejdsministeriet og Forskningsministeriet.

År 2000 problemet har forskellig betydning i de nævnte ministerier, hvorfor ministeriernes indsats ikke kan vurderes under ét. Rigsrevisionens vurdering af de enkelte ministeriers år 2000 parathed er derfor gengivet under omtalen af de enkelte ministerier.

85. Økonomistyrelsen under Finansministeriet varetager driften af Statens Centrale Regnskabssystem (SCR), Statens Budgetsystem, Statens Lønsystem mfl.

86. Driften af alle Økonomistyrelsens store systemer afvikles på servicebureau, hvorfor år 2000 problemet primært skal løses af servicebureauet i samarbejde med Økonomistyrelsen. Stort set alle systemer skal tilpasses for at løse år 2000 problemet. Grundlaget for at foretage de nødvendige tilpasninger er til stede, ligesom de nødvendige oversigtsplaner er udarbejdet.

Økonomistyrelsen er i gang med udvikling af decentrale økonomisystemer, der vil være forberedt for år 2000. De decentrale økonomisystemer vil kun være i drift i få institutioner den 1. januar 2000.

87. År 2000 arbejdet i Økonomistyrelsen ledes af en kontorchef med reference til Økonomistyrelsens direktør. Der er etableret interne projektgrupper, hvortil der dog ikke er udarbejdet formelle kommissorier.

Samarbejdet med servicebureauet sker løbende i driftsudvalgsmøder.

88. Der er ikke udarbejdet en egentlig skriftlig handlingsplan, men oversigtsplanen bruges som checkliste.

Der er udarbejdet detailplaner for systemtest, der sker hos servicebureauet i efteråret 1998 og foråret 1999.

89. Økonomistyrelsen har ikke for tiden planer om beredskab i forbindelse med årsskiftet 1999/2000, men dette er under overvejelse. Økonomistyrelsen har endnu ikke overvejet at udarbejde vagtplaner omkring årsskiftet 1999/2000.

90. Det er Rigsrevisionens vurdering, at arbejdet med år 2000 problemet i Økonomistyrelsen hidtil er gennemført efter de lagte planer, og såfremt servicebureauet og andre leverandører opfylder deres forpligtelser, er der ingen indikationer på, at Økonomistyrelsens systemer ikke vil kunne blive år 2000 parate inden årsskiftet 1999/2000.

91. Som nævnt i pkt. 84 er Skatteministeriet medtaget som et eksempel på, hvorledes år 2000 arbejdet under hensyntagen til opgavernes omfang er tilrettelagt på en hensigtsmæssig måde. År 2000 arbejdet inden for Skatteministeriets område vedrører næsten udelukkende den største institution, Told- og Skattestyrelsen. Derfor omtales alene Told- og Skattestyrelsen.

92. Told- og Skattestyrelsen har mange IT-systemer, som anvendes til administration på skatte- og afgiftsområdet. Alle systemer er berørt af år 2000 problemet. År 2000 opgaven omfatter ca. 33.000 programmer med ca. 70 mio. programlinjer, der i et eller andet omfang skal undersøges med henblik på år 2000 sikring. Da hovedparten af Told- og Skattestyrelsens IT-opgaver afvikles på servicebureauer, er der tillige et samarbejde med disse om år 2000 problemet og dets løsning.

Endvidere råder Told- og Skattestyrelsen over 432 forskellige modeller af pc og printudstyr leveret af 15-16 forskellige leverandører. Hertil kommer anden teknik med indbygget elektronik. Told- og Skattestyrelsens år 2000 projekt er derfor et af de største inden for staten.

Der er udarbejdet en liste over alle systemer. Hvert system har en systemejer og en systemforvalter. Disse er begge involveret i år 2000 projektet for systemet og skal foretage analyse og test for at lokalisere problemerne. Analysearbejdet inden for Told- og Skattestyrelsens IT-område var ikke helt afsluttet ved afslutningen af Rigsrevisionens undersøgelse, og der var derfor endnu ikke et fuldstændigt billede af problemets samlede omfang, men omfanget var kendt på alle væsentlige områder.

93. Told- og Skattestyrelsen var allerede i gang med år 2000 arbejdet, inden Forskningsministeriets bekendtgørelse fremkom. Der er etableret en særlig projektorganisation vedrørende år 2000 problemet i Told- og Skattestyrelsen. Det overordnede ansvar for projektet er henlagt til en styregruppe, hvis formand er vicedirektør. En projektgruppe står for gennemførelsen af projektet. Projektgruppen består udover en projektledelse af systemejerne for de 9 opgaveområder, som systemerne er opdelt i. For hvert system udarbejder systemejeren en risikoanalyse, en interessentanalyse, en økonomisk analyse samt et planlægningsdokument med en tidsplan.

Samarbejdet med servicebureauerne sker ved regelmæssige statusmøder med hvert bureau. Der udarbejdes referater, som viser fremdriften i opgaverne.

94. For hvert system udarbejdes en handlingsplan, der angiver datoer for påbegyndelse og afslutning af aktiviteterne.

Da Told- og Skattestyrelsen i vid udstrækning anvender servicebureauer er en planmæssig løsning af år 2000 problemet afhængig af, at bureauerne er i stand til at afsætte fornødne ressourcer til opgaverne.

Opgaven vedrørende øvrig teknik, hovedsagelig i bygninger og i transportmidler, er henlagt til Sikkerheds- og Kontraktkontoret, som har valgt at foretage en gennemgang af 3 af de 30 Told- og Skatteregioner. Resultatet af denne pilotundersøgelse, som afsluttes i december 1998, vil blive udsendt til de øvrige regioner i begyndelsen af 1999. Det er hensigten, at regionerne på grundlag af denne undersøgelse skal gennemgå deres egne tekniske systemer med henblik på år 2000 sikring. I det omfang regionerne anvender samme tekniske systemer, som de, der er omfattet af pilotundersøgelsen, vil år 2000 arbejdet i regionerne blive lettet betydeligt. For andre tekniske systemer vil der stadig være behov for, at regionerne foretager en år 2000 gennemgang.

95. Told- og Skattestyrelsen påregner at udarbejde generelle beredskabsplaner i løbet af foråret 1999. At beredskabsplaner ikke udarbejdes før skyldes, at Told- og Skattestyrelsen anser det for psykologisk uheldigt at melde for tidligt ud om beredskabsplaner.

96. Skatteministeriets håndtering af år 2000 arbejdet er koncentreret i Told- og Skattestyrelsen, hvor de væsentligste år 2000 problemer er. Der er opbygget en organisation med god forankring i ledelsen. Styregruppen er opmærksom på styrelsens afhængighed af dens IT-leverandører. Projektorganisationen i Told- og Skattestyrelsen har udarbejdet tilfredsstillende handlingsplaner, der dækker elementerne, som er oplistet i pkt. 68. Styrelsen har indtil nu ikke haft væsentlige vanskeligheder med overholdelsen af de lagte handlingsplaner.

Rigsrevisionen vurderer, at Told- og Skattestyrelsens indsats på IT-området er opbygget med hensyntagen til opgavens væsentlighed, og at der på nuværende tidspunkt ikke er indikationer af, at opgaven ikke vil blive løst som planlagt.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at pilotundersøgelsen vedrørende øvrige tekniske systemer burde være gennemført tidligere, så de ansvarlige i regionerne tidligere kunne være blevet informeret om resultaterne. Herved ville de have fået bedre tid til at forberede deres egen år 2000 parathed.

Skatteministeriet har oplyst, at Told- og Skattestyrelsen, ud fra de erfaringer, som er indhøstet ved pilotundersøgelsen – herunder de korte besvarelsestider hos forespurgte leverandører samt svarenes indhold – ikke mener, at det har været nødvendigt at starte tidligere.

Det er dog Rigsrevisionens opfattelse, at der med de nuværende tidsplaner vil være mindre end et år til at gennemføre aktiviteterne, hvilket må anses for at være et kort tidsrum i regioner, der har væsentlige tekniske systemer, som ikke er omfattet af pilotundersøgelsen.

97. Udenrigsministeriet anvender hovedsageligt IT som støtte til kommunikations-, administrations- og regnskabsopgaver.

Til kommunikationen med 24 repræsentationskontorer anvendes et såkaldt globalnet, der ejes og drives af luftfartsselskabernes globalnet, som har garanteret, at deres netværk vil være år 2000 parat. Forbindelserne mellem denne virksomheds servere i de enkelte lande og repræsentationskontorerne går via mange forskellige telefonselskaber. De enkelte repræsentationskontorer er ansvarlige for løsningen af eventuelle lokale år 2000 problemer. Netleverandøren samarbejder med de lokale telefonselskaber om løsningerne. Ministeriet anser det gamle telexnet og det gamle radionet for tilstrækkelig back-up i relation til kommunikationen med repræsentationskontorerne. Disse systemer indeholder ifølge ministeriet ikke elektronik, der kan give år 2000 problemer.

Udenrigsministeriet har identificeret år 2000 problemer i såvel selve ministeriet som på repræsentationskontorerne rundt om i verden.

Med hensyn til mulige år 2000 problemer i forskellige ulandsprojekter er det ministeriets opfattelse, at nogle af projekterne vil kunne få år 2000 problemer. Udenrigsministeriet har igangsat en undersøgelse heraf.

Udenrigsministeriet har udarbejdet en overordnet oversigt over departementets forskellige systemer, herunder tekniske installationer i ministeriet.

98. Udenrigsministeriet har etableret en projektorganisation, der mødes efter behov. Udenrigsministeriet har oplyst, at projektgruppen har afholdt møder, men at der ikke er skrevet referater. Opfølgning mv. er fremgået af de i samme takt reviderede aktivitetsoversigter.

Den år 2000 ansvarlige er kontorchef og refererer efter det oplyste til den viceudenrigsråd, der er chef for fællessekretariatet på ad hoc basis, men hierarkisk til direktøren.

Repræsentationskontorerne blev orienteret den 25. marts 1998 ved fremsendelse af Forskningsministeriets "Opfølgning på 2000 parat status i statslige institutioner" og Forskningsministeriets bekendtgørelse. Endelig er der udsendt et program til test af arbejdsstationerne.

99. Udenrigsministeriet var i gang med at udskifte en del af de centrale systemer. De planlagte afslutningstidspunkter ligger i flere tilfælde i andet halvår 1999. Der er udpeget ansvarlige for de forskellige projekter. Der er i øvrigt ingen egentlig handlingsplan men en overordnet aktivitetsoversigt på systemniveau.

Denne indeholder en oversigt over systemer mv. med angivelse af, om de er år 2000 parate, og hvad der er planlagt, men i forhold til de forudsatte krav til en handlingsplan, jf. pkt. 68, indeholder den ikke detaljerede oplysninger om aktiviteter og tidsplaner, idet ministeriets plan ikke omfatter:

• En samlet plan til brug for ledelsens overordnede prioritering af indsatsen og de udførende enheders tilrettelæggelse af arbejdet.
• En opdeling af aktiviteterne i passende og målbare enheder.
• En plan for løbende sammenholdelse af de opnåede resultater med planlægningen såvel i tid som i omfang.

Udenrigsministeriet har oplyst, at den nævnte oversigt er en dynamisk oversigt, og at den sammenholdt med de underskrevne kontrakter, der indeholder tidsplaner mv., udgør en tilstrækkelig detaljeret handlingsplan.

100. Udenrigsministeriet vil på et senere tidspunkt orientere repræsentationskontorerne om behovet for sikkerhedskopiering umiddelbart før årsskiftet 1999/2000. Som nævnt påregner ministeriet at anvende det gamle telexnet og det gamle radionet, hvis der opstår problemer med kommunikation med repræsentationerne.

101. Der forelå ved undersøgelsens afslutning ikke nogen samlet oversigt over Udenrigsministeriets mulige problemer på repræsentationskontorerne og i ulandsprojekterne. Samtidig er der et antal projekter, hvor udskiftning af edb-systemer pågår.

Efter Rigsrevisionens vurdering har aktivitetsoversigten ikke haft en form, der gjorde den anvendelig som handlingsplan til brug for prioritering og styring af den overordnede indsats vedrørende år 2000 problemet.

Udenrigsministeriet har i høringssvaret oplyst, at der efter undersøgelsens afslutning er blevet arbejdet med opgaverne, specielt omkring udskiftningen af ministeriets systemer samt igangsat en række aktiviteter. Udenrigsministeriet mener derfor, at ministeriet som følge heraf også efter 1. januar 2000 vil være i stand til at løse de opgaver, der er pålagt ministeriet. Det er Rigsrevisionens samlede vurdering, at Udenrigsministeriets år 2000 arbejde burde have været mere systematisk, idet Udenrigsministeriet ikke har en samlet oversigt eller handlingsplan til trods for mange igangværende aktiviteter.

102. Under Arbejdsministeriet hører 3 store institutioner med systemer af væsentlig samfundsmæssig betydning, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Direktoratet for Arbejdstilsynet og Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen.

103. I december 1997 blev der etableret en arbejdsgruppe om år 2000 spørgsmål. Deltagerne blev udpeget af de IT-ansvarlige fra de nævnte institutioner samt 4 mindre institutioner. Gruppen har holdt 5 møder i 1998. De IT-ansvarlige for de 4 store institutioner samt departementet drøfter år 2000 spørgsmålet i et særligt permanent udvalg.

Institutionernes rapporteringer til ministeriet om år 2000 arbejdet følges op af en tilbagemelding fra ministeriet til institutionens ledelse. Arbejdsmarkedsstyrelsen har fx oplyst, at der forekom indberetninger fra AMU-centre og Arbejdsformidlingens regioner, som ikke var af tilfredsstillende kvalitet, hvilket blev drøftet med departementet. Styrelsen oplyste herefter, at dette forhold vil blive ændret.

104. Direktoratet for Arbejdstilsynet er i gang med udskiftning af 3 store fagsystemer og journalsystemet. Dette arbejde foregår i brugerorganisationen, hvor Arbejdstilsynets år 2000 ansvarlige deltager i styregruppen. Arbejdstilsynet oplyste, at det endnu ikke er afklaret i hvilket omfang, der vil være problemer med tilsynets netværk, og at der mangler den fornødne tid til undersøgelsen. Arbejdsministeriet har i høringssvaret oplyst, at Arbejdstilsynet har iværksat år 2000 aktiviteter i tilfælde af, at den planlagte overgang til nye systemer ultimo 1999 ikke kan afsluttes i tide.

105. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen har oplyst, at direktoratet er tilsynsmyndighed i forhold til a-kassernes administration i henhold til arbejdsløshedsforsikringsloven, bl.a. udbetaling af dagpenge, efterløn mv. Direktoratet sendte i januar 1998 en forespørgsel til samtlige a-kasser for at få overblik over, om der kunne forventes problemer med a-kassernes edb-systemer ved årsskiftet 1999/2000. Samtlige a-kasser oplyste, at de var opmærksomme på problemet og havde iværksat initiativer.

Direktoratet har oplyst, at det har bedt de enkelte a-kasser oplyse den præcise dato for, hvornår kassernes edb-systemer kan erklæres for år 2000 parate.

Direktoratet har endvidere anmodet a-kasserne om en erklæring fra deres statsautoriserede revisorer, når systemerne meldes år 2000 parate. Revisionserklæringerne skal ikke være tekniske vurderinger af, hvorvidt systemerne er år 2000 parate, men objektive redegørelser for, om kasserne ved udførte og planlagte tiltag har tilstræbt at reducere konsekvenserne af eventuelle væsentlige år 2000 problemer. Direktoratet har over for a-kasserne præciseret, at erklæringen først skal afgives, når edb-systemet (til sin tid) er år 2000 parat.

10 a-kasser med ca. 825.000 medlemmer benytter et fælles system ARKE. Direktoratet har oplyst, at det drejer sig om et ældre system, som kræver omfattende tilpasninger for at være år 2000 parat. Det blev endvidere oplyst, at der var store år 2000 problemer. Ved afslutningen af Rigsrevisionens undersøgelse var delprojektet forsinket ca. 2 måneder.

Arbejdsministeriet har senere oplyst, at forsinkelsen ikke har forrykket den overordnede produktions- og tidsplan, hvorefter den endelig test og brugergodkendelse forventes gennemført den 1. august 1999.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen oplyste endvidere, at direktoratet nøje ville følge udviklingen vedrørende en a-kasse, som fortsat anvender 2 forskellige systemer, fordi en sammenlægning af systemerne efter fusion af 2 a-kasser ikke er blevet gennemført som planlagt. Dette forhold kan medføre år 2000 problemer.

106. Arbejdsmarkedsstyrelsen planlægger at tage et nyt væsentligt system (AMANDA) i brug i maj 1999 i stedet for det nuværende system (AF-MATCH). Hvis der opstår forsinkelser i forhold til den lagte tidsplan, vil det nuværende system blive gennemgået med henblik på år 2000 parathed. Arbejdsmarkedsstyrelsen har allerede igangsat en analyse af år 2000 problemet i AF-MATCH.

Direktoratet for Arbejdstilsynet vil tage spørgsmålet om beredskabsplaner op i slutningen af 1998, når der er et større overblik over fremdriften i de planlagte væsentlige systemudvidelser.

Arbejdsministeriet har i sit høringssvar oplyst, at Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen ikke har stillet krav til a-kasserne om beredskab i forbindelse med årsskiftet 1999/2000 bortset fra ARKE-systemet, hvor der udarbejdes nødplaner for udbetalinger. Det er således sikret, hvis ARKE-systemet ikke er tilgængeligt efter 1. januar, at der kan administreres i de berørte a-kasser.

107. Rigsrevisionen finder det positivt, at der er etableret en arbejdsgruppe om år 2000 problemet med deltagere fra ministeriets institutioner. Rigsrevisionen finder det også positivt, at rapporteringerne fra institutionerne følges op af tilbagemeldinger fra ministeriet til ledelsen i institutionerne.

Svigt i a-kassernes udbetalende systemer vil berøre mange personer og kan medføre omfattende fejl, som kan være vanskelige at rette efterfølgende. Det er derfor Rigsrevisionens opfattelse, at hvis problemerne ikke kan løses ved at rette eller udskifte systemer, bør det snarest undersøges, hvorledes der kan etableres et beredskab på området. Direktoratet bør have en tæt opfølgning på dette område. Direktoratet har i høringssvaret oplyst, at der nu udarbejdes nødplaner for udbetalinger fra ARKE-systemet.

Rigsrevisionen har bemærket, at Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen forlanger erklæringer fra a-kassernes revisorer om systemernes år 2000 parathed. Erklæringerne ønskes først afgivet, når edb-systemerne er år 2000 parate.

Efter Rigsrevisionens opfattelse skal de nævnte revisionserklæringer foreligge i god tid inden årsskiftet 1999/2000 for at opfylde deres formål.

Gennemgang og vurdering af revisionserklæringerne bør foretages i så god tid, at der er mulighed for at reagere på eventuelle revisionsbemærkninger inden årsskiftet 1999/2000.

Oplysningerne fra henholdsvis Arbejdsmarkedsstyrelsen og Direktoratet for Arbejdstilsynet viser, at der i 1999 er planlagt store udskiftninger af centrale dele af institutionernes IT-systemer. Hvis tidsplanerne bliver holdt, er det overvejende sandsynligt, at de nuværende systemers levetid ikke skal forlænges udover 1999, og dermed opstår der ikke et behov for at år 2000 sikre disse systemer. På baggrund af de forsinkelser, der tidligere er forekommet i AMANDA-projektet, finder Rigsrevisionen det tilfredsstillende, at Arbejdsmarkedsstyrelsen har igangsat en analyse af år 2000 problemet i AF-MATCH.

108. Som omtalt har Forskningsministeriet i forbindelse med år 2000 problemet opgaver vedrørende informationsindsamling og rapportering samt information såvel inden for statens område som i samfundet som helhed. Ministeriet har herudover sin egen administration og en række underlagte institutioner. Denne del af ministeriets virksomhed har været omfattet af Rigsrevisionens undersøgelse på samme måde som de øvrige ministerier.

109. Edb-behandlingen i Forskningsministeriets departement er ligesom i de øvrige departementer af begrænset omfang. Under ministeriet er der 32 institutioner, hvoraf 5 har systemer af væsentlig samfundsmæssig interesse. 12 institutioner blev overført fra Undervisningsministeriet til Forskningsministeriet den 27. marts 1998. Det drejer sig om universiteter, højere læreanstalter samt nogle forskningsinstitutioner. Herudover har ministeriet gennem Telestyrelsen en tilsynsforpligtelse over for telesektoren i Danmark.

De områder, der også tidligere henhørte under Forskningsministeriet, følger planerne og der er blevet fulgt op på området. Telestyrelsen har over for televirksomhederne gjort opmærksom på år 2000 problemet.

Den 8. juni 1998 sendte Forskningsministeriet, Universitetsafdelingen, den første henvendelse til universiteter og læreanstalter om år 2000 problemet.

110. Forskningsministeriet har den 1. september 1998 samlet behandlingen af år 2000 problemet i én enhed efter overflytningen af universiteter m.m. fra Undervisningsministeriet.

Før denne ændring blev år 2000 problemet i ministeriets hidtidige områder behandlet af IT-sektionen og universitetsområdet i ministeriets universitetsafdeling.

Ansvaret for universitetsområdet lå før ressortændringen i marts 1998 i Undervisningsministeriet, som har sendt en enkelt rundskrivelse dateret 21. november 1997. Herudover har Undervisningsministeriet ikke gjort noget ud af år 2000 problemet i forhold til universitetsområdet, og Forskningsministeriet var efter det oplyste, ikke opmærksom på, at det skulle varetage området før medio 1998. I ministeriets skrivelse af 8. juni 1998 til universitetsområdet blev den 19. juni 1998 fastsat som sidste frist for udnævnelse af år 2000 ansvarlige på institutionerne, og 7. august 1998 blev fastsat som sidste frist for indsendelse af år 2000 handlingsplan samt statusrapportering. Siden har ministeriet bedt om rapporteringer fra institutionerne i takt med de kvartalsvise indrapporteringer, der skulle indsendes til Forskningsministeriets IT-søjle. Indrapporteringerne har ikke i alle tilfælde levet op til ministeriets krav om, hvad der skulle indrapporteres, hvorfor man i de tilfælde har bedt om yderligere oplysninger. Den 4. september 1998 blev der afholdt et møde med institutionernes år 2000 ansvarlige, hvor kun halvdelen af alle institutioner deltog. Den 19. oktober 1998 havde 5 ud af 12 institutioner endnu ikke rapporteret for 3. kvartal, hvor indsendelsesfristen var 1. oktober 1998.

Forskningsministeriet har efterfølgende oplyst, at man har intensiveret kravene til institutionernes rapporteringer, og at rapporteringen for 4. kvartal 1998 er i overensstemmelse med bekendtgørelsens bestemmelser.

111. Forskningsministeriet har fulgt bekendtgørelsens regler over for de institutioner, der også tidligere henhørte under ministeriet. Ministeriet har således påset, at institutionerne udarbejder handlingsplaner mv.

På universitetsområdet har der været problemer med institutionernes overholdelse af bekendtgørelsens bestemmelser, herunder udarbejdelse af tilstrækkeligt detaljerede handlingsplaner og rapportering herom. Det er ministeriets hensigt, at holde institutionernes ledelse fast på ansvaret for år 2000 parathed.

Forskningsministeriet har efterfølgende oplyst, at forholdene er blevet påtalt og fra 4. kvartals rapportering bragt i orden. Den sene start af initiativer til løsning af år 2000 problemerne på universitetsområdet vil efter ministeriets opfattelse ikke give problemer med hensyn til institutionernes år 2000 parathed.

Telestyrelsen har kontakt med teleselskaberne og følger disses fremskridt med løsningen af år 2000 problemerne på teleområdet.

112. Der er intet meddelt ud til institutionerne på universitetsområdet om beredskab, behovet for ekstra sikkerhedskopiering eller gennemførelse af en risikoanalyse, men spørgsmålet vil efter det oplyste nu blive overvejet.

113. År 2000 problemet på de institutioner, som også tidligere henhørte under Forskningsministeriet, bliver behandlet på en måde, der vil kunne gøre institutionerne år 2000 parate i rette tid.

Ministeriet er kommet meget sent i gang med initiativer til behandling af år 2000 problemet på universitetsområdet. Rigsrevisionen har bemærket, at ministeriet på universitetsområdet på nogle væsentlige områder ikke gennem hele forløbet har fulgt den udsendte bekendtgørelse.

Der kan derfor være en risiko for, at institutioner inden for universitetsområdet ikke vil kunne nå at blive år 2000 parate i rette tid. Ingen af institutionerne har systemer af samfundskritisk art, men eksempelvis kan afbrydelser i forsyninger af varme og kulde til forskningsinstitutter få alvorlige konsekvenser for igangværende projekter.

Rigsrevisionen må konstatere, at der inden for Forskningsministeriets område er flere institutioner, der ikke gennem hele forløbet har fulgt bekendtgørelsens regler om år 2000 arbejdet. Behovet for styrkelse af beredskabet synes derfor højere på dette område end på andre.

114. I det følgende sammenfattes oplysninger fra ministerier og institutioner, som ikke er særskilt omtalt i kap. V om udvalgte institutioners år 2000 arbejde og kap. VII om væsentlige områder af stor betydning for samfundet.

De problemer, som er omtalt i disse kapitler, fx på universitetsområdet under Forskningsministeriet, omtales derfor ikke nærmere i dette kapitel.

115. Finansudvalget har den 7. september 1998 bedt samtlige ministerier om en redegørelse om deres planer for løsning af år 2000 problemet. Rigsrevisionen har gennemgået ministeriernes svar til Finansudvalget.

Af svarene fremgår det, at ingen ministerier har væsentlige problemer på dette område. Opgaverne forventes løst eller er allerede løst, enten ved at frigøre medarbejdere fra andre opgaver eller i enkelte tilfælde ved at købe konsulentassistance. Andre løsninger har været fremskyndelse af opgraderinger eller fremskyndelse af planlagte udskiftninger. Dette har kunnet gennemføres som følge af det fleksible budgetsystem, og fordi hovedparten af statens IT-systemer er relativt nye og moderne. Der kan også være blevet udskudt opgaver, fx nyudvikling af systemer, som først vil blive påbegyndt efter 1. januar 2000.

I forbindelse med undersøgelsen har Rigsrevisionen også stillet spørgsmål om ressourcer til løsning af år 2000 problemet i form af viden, tid og penge. De oplysninger, som Rigsrevisionen fik, svarede til ministeriernes oplysninger til Finansudvalget, som er refereret ovenfor.

116. Indledningsvis har Rigsrevisionen stillet spørgsmål om problemets omfang i de enkelte ministerier og institutioner og hvilke aktiviteter, der er eller har været iværksat for at få afdækket problemernes omfang.

Alle de besøgte ministerier og institutioner havde pr. 1. september 1998 udarbejdet eller var i gang med at udarbejde oversigter over deres systemer. Det gælder både IT-systemer og systemer med indbygget elektronik, fx telefonsystemer, alarmsystemer, måle- og kontrolsystemer.

Arbejdet med at identificere problemerne udføres dels af ministerierne og institutionerne selv og dels med bistand fra konsulenter og leverandører.

117. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der er opmærksomhed vedrørende problemerne overalt, samt at ministerierne følger Forskningsministeriets bekendtgørelse og vejledninger. Arbejdet med oversigter over systemer m.m. er stort set afsluttet. Universitetsområdet under Forskningsministeriet er det område, hvor der mangler mest, jf. pkt. 108 ff.

118. Den næste gruppe spørgsmål, Rigsrevisionen stillede, vedrørte den organisatoriske tilrettelæggelse af arbejdet i ministerierne og institutionerne.

Rigsrevisionens undersøgelse viste, at år 2000 arbejdet i ministerierne er organiseret på forskellig måde, men de fleste steder udføres arbejdet som forudsat i Forskningsministeriets bekendtgørelse og vejledninger. Alle ministerier og de besøgte institutioner har således udpeget en år 2000 ansvarlig, som i næsten alle tilfælde har direkte reference til departementschefen eller institutionens leder. Det væsentlige i den forbindelse er imidlertid, at topledelsen er engageret i spørgsmålet.

119. Gennemgangen har endvidere vist, at ministerierne stort set alle lever op til deres forpligtelser i forbindelse med år 2000 arbejdet. Det gælder formidling af information til institutioner under ministerområdet, koordinering af samarbejdet mellem de enkelte institutioner under ministerområdet, indsamling og bearbejdning af tilbagemeldinger fra institutionerne samt kontakten til Forskningsministeriet.

120. Alle ministerier har taget år 2000 problemet op over for institutionerne under deres områder i overensstemmelse med Forskningsministeriets bekendtgørelse og vejledninger. I flere tilfælde, navnlig hvor der er tale om systemer af væsentlig samfundsmæssig betydning, var institutionerne dog allerede i gang med år 2000 arbejdet inden reglernes udarbejdelse. Nogle ministerier har givet udtryk for, at institutionerne selv har ansvaret for at løse år 2000 problemet på eget område, og at ministerierne alene følger op på rapporteringen. Enkelte ministerier er indgået mere aktivt i forhold til institutionernes år 2000 arbejde. Det gælder fx Kirkeministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

I nogle ministerier er der etableret år 2000 grupper, hvor institutioner under ministerområdet kan udveksle erfaringer og koordinere arbejdet. I andre ministerier deltager ministeriets år 2000 ansvarlige i møder med institutionerne enkeltvis.

Store institutioner med væsentlige og samfundskritiske systemer står i høj grad selv for år 2000 arbejdet, og ministeriernes indsats er især rettet mod institutionernes rapporteringer.

Ministerierne finder på grundlag af rapporteringerne fra institutionerne, at år 2000 arbejdet forløber tilfredsstillende, selv om flere ministerier har bedt institutionerne om at forbedre kvaliteten af rapporteringen, så den fremover opfylder Forskningsministeriets krav.

121. Den tredje gruppe spørgsmål fra Rigsrevisionen handlede om de forskellige systemers grad af parathed og de aktiviteter, som var eller er planlagt omkring de systemer, hvor der er afdækket mulige problemer. Planerne for disse aktiviteter bør samles i en handlingsplan, der som minimum bør indeholde en oversigt over de nuværende opgaver og det nuværende udstyr, jf. pkt. 68.

Planerne for de enkelte delområder skal kunne kædes sammen til en samlet plan til brug for ledelsens overordnede prioritering af indsatsen og de udførte enheders tilrettelæggelse af arbejdet.

Aktiviteterne skal være opdelt i passende og målbare elementer, så institutionerne løbende kan sammenholde de opnåede resultater med planlægningen såvel i tid som i omfang.

Kun herved kan institutionens ledelse følge op på fremdriften og i fornødent omfang omprioritere indsatsen.

I ministerierne forelå der ikke altid detaljerede handlingsplaner, men ministerierne henviste her til de enkelte institutioner. Gennemgangen viste, at de fleste institutioner havde handlingsplaner. I de tilfælde, hvor der ikke var udarbejdet egentlige handlingsplaner var der tale om ministerier og institutioner, hvor IT-anvendelsen er ubetydelig.

Da der er stor forskel på problemets omfang i ministerierne og institutionerne, vil der også være forskel på i hvilket omfang, der er behov for detaljerede oversigter og handlingsplaner. I institutioner med få mindre systemer vil der ikke være samme behov for detaljerede handlingsplaner som i institutioner med mange komplekse systemer som fx i Told- og Skattestyrelsen. I institutioner med ubetydelig edb-anvendelse har Rigsrevisionen accepteret, at der ikke forelå formelle handlingsplaner, hvis det på grundlag af andet materiale kunne dokumenteres, at institutionen var klar over problemets omfang, og at der var planlagt en løsning.

Kun i Udenrigsministeriet, på universitetsområdet under Forskningsministeriet og i Arbejdsministeriet fandt Rigsrevisionen på undersøgelsestidspunktet handlingsplanerne utilstrækkelige.

122. Der indhentes sædvanligvis erklæringer fra leverandører om, hvorvidt produkter er år 2000 sikret. I de tilfælde, hvor det drejer sig om systemer, der er kritiske for institutionens driftsopgaver eller af væsentlig samfundsmæssig betydning, er erklæringerne i mange tilfælde blevet suppleret med test af systemerne eller vil blive det. Institutionerne synes at være opmærksomme på, at erklæringer fra leverandører ikke i alle situationer kan tillægges den helt store værdi.

123. Det varierer meget, hvor store tilpasninger, der skal ske i forbindelse med skiftet til år 2000. Der er forholdsvis mange nye IT-systemer og systemer med indbygget elektronik inden for staten. I disse nye systemer er der taget højde for år 2000 problematikken, hvilket betyder, at der er ret få områder, hvor der er egentlige tilpasningsproblemer. I nogle tilfælde løses problemerne alligevel ved at foretage delvis udskiftning af systemer. I 2 af de besøgte institutioner er der planlagt en fuldstændig udskiftning af alt. De pågældende institutioner har tilpasset deres udskiftningsplaner under hensyntagen til år 2000 problemet. I andre tilfælde kan problemet løses ved tilpasning af eksisterende maskinel og programmel.

Opgaverne er planlagt, og tidsplanerne er med enkelte undtagelser så rummelige, at mindre forsinkelser kan håndteres inden år 2000. I et par tilfælde, hvor der kan være tvivl om, hvorvidt fristen kan overholdes, er der udarbejdet alternative planer.

124. Det er Rigsrevisionens vurdering, at arbejdet med løsningen af problemerne følger de lagte planer, og ingen ministerier eller institutioner forventer væsentlige problemer.

Rigsrevisionen har imidlertid konstateret, at løsningen af mange problemer forudsætter aktiv medvirken fra leverandørernes side. I det omfang leverandørerne måtte få ressourceproblemer, kan dette ændre de positive forventninger.

Sammenfattende er det Rigsrevisionens vurdering, at ministerierne og de institutioner mv., som Rigsrevisionen har besøgt, vil kunne blive år 2000 parate i rette tid, såfremt deres engagement og den nødvendige indsats af interne og eksterne ressourcer fastholdes.

125. Ministeriernes indberetninger til Forskningsministeriet har som nævnt været af varierende kvalitet. Rigsrevisionens besøg i ministerier og institutioner har endvidere vist, at år 2000 arbejdet er bedre organiseret og længere fremme, end det hidtil er fremgået af ministeriernes rapportering til Forskningsministeriet. Det er derfor Rigsrevisionens opfattelse, at ministerier og institutioner ikke har prioriteret rapporteringen tilstrækkelig højt. Rigsrevisionen skal hertil bemærke, at det er vigtigt at rapporteringen afspejler de faktiske forhold, så regeringen, Folketinget mfl. har et korrekt beslutningsgrundlag. Hertil kommer, at utilstrækkelig rapportering og dermed utilstrækkelig information kan skabe uro/usikkerhed. Den store offentlige interesse, der er vedrørende år 2000 problemet, og som bl.a. er et resultat af Forskningsministeriets initiativer, betyder også, at orientering til offentligheden skal have et passende højt niveau.

Rigsrevisionen er enig med Forskningsministeriet i, at de rapporter, der er indsendt til Forskningsministeriet pr. 15. oktober 1998, er af bedre kvalitet end de tidligere.

126. Afslutningsvis har Rigsrevisionen spurgt ministerierne og institutionerne om deres overvejelser af konsekvenserne ved eventuelle driftsstop i forbindelse med årsskiftet 1999/2000 samt om overvejelserne om beredskabsplaner eller andre sikkerhedsforanstaltninger.

De fleste var ikke nået hertil, men de besøgte ministerier og institutioner var efter Rigsrevisionens spørgsmål herom indstillet på at tage dette emne med i det fremtidige arbejde.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at der er tilstrækkelig opmærksomhed om beredskabet, selv om der endnu ikke er udarbejdet konkrete beredskabsplaner ret mange steder.

127. Som nævnt i kap. IV forekommer der også uden for det statslige område væsentlige systemer, hvor driftsstop kan få alvorlige konsekvenser for samfundsmæssige funktioner. Eksempelvis vil en stabil elforsyning være en forudsætning for, at såvel statslige som kommunale, amtskommunale og private funktioner kan udføres. Svigter elforsyningen, nytter det ikke, at øvrige systemer er år 2000 parate. Det er derfor vigtigt, at der foretages en koordineret år 2000 gennemgang, så alle systemer af væsentlig samfundsmæssig betydning bliver omfattet, og at der informeres om dette arbejde.

Af systemer og elektronisk udstyr uden for det statslige område af væsentlig samfundsmæssig betydning kan nævnes systemer vedrørende fx el, vand, gas, varme, telekommunikation, transport, systemer i hospitals- og sundhedssektoren, systemer i den finansielle sektor og flere systemer i kommuner og amter.

128. Der er ikke vedtaget selvstændige love i relation til år 2000 problemet. Tekstanmærkningen på finansloven for 1998 omfatter alene den statslige og den statsfinansierede sektor, og Forskningsministeriets bekendtgørelse er da også kun rettet mod denne del af den offentlige forvaltning. Den indeholder ingen bestemmelser om ministeriernes forpligtelser i relation til år 2000 problemet vedrørende amter, kommuner og private institutioner, foreninger, virksomheder mv. under ministeriernes områder.

Det er således de enkelte ministre, som har ansvaret for en forsvarlig behandling af år 2000 problemet inden for deres ressort.

Indenrigsministeriet har i høringssvaret tilkendegivet, at det efter ministeriets opfattelse ikke er helt klart, hvad der menes med den foranstående sætning. Indenrigsministeriet henviser til pkt. 76, om det kommunale selvstyre som beskriver, at ansvaret for år 2000 parathed for de opgaver, der er henlagt til kommunerne, ligger hos kommunalbestyrelser og amtsråd. Rigsrevisionen er enig heri, men mener dog, at ministeriet har en selvstændig tilsynsforpligtelse og ansvar for at tage initiativer især på væsentlige samfundsmæssige områder, såfremt kommunerne ikke løser deres opgaver tilfredsstillende.

129. Vedrørende de væsentlige samfundsmæssige områder har År 2000 Forum som nævnt afholdt konferencer om forsynings-, sundheds- og trafiksektorens år 2000 problemer. Resultaterne fra konferencerne er omtalt i Forskningsministeriets orientering til Folketinget af 9. september 1998. Rigsrevisionen har ikke deltaget i de nævnte konferencer.

Forsyningssektoren

130. Den 17. august 1998 blev der afholdt en konference om år 2000 status i forsyningssektoren. Inden konferencen havde en arbejdsgruppe i samarbejde med de relevante brancheorganisationer udarbejdet en rapport om år 2000 arbejdet i de 4 sektorer, el-, gas-, vand- og varmeforsyning. Forsyningen på telekommunikationsområdet var ikke omfattet af rapporten.

Rapporten viste, at forsyningssektorens virksomheder er kommet ret sent i gang med at undersøge og løse eventuelle år 2000 problemer. Dette indtryk blev ifølge Forskningsministeriet bekræftet på konferencen. Men det viste sig dog også, at der nu er stor opmærksomhed om problemstillingen.

Elforsyningen er nok den mest kritiske sektor. I denne sektor forekommer der især meget udstyr med indbygget elektronik, som skal gennemgås for eventuelle år 2000 problemer. Denne sektor er kommet sent i gang, men den forventer at få løst eventuelle problemer. Ifølge Forskningsministeriet har sektoren imidlertid ikke endnu på overbevisende måde dokumenteret, at det vil blive tilfældet.

En arbejdsgruppe under År 2000 Forum har i januar 1999 udarbejdet en rapport. Rapporten er baseret på en spørgeskemaundersøgelse foretaget i november 1998. Af rapporten fremgår at væsentlige dele af elsektoren ifølge de foreliggende handlingsplaner først forventer at afslutte deres år 2000 arbejde i relation til forsyningssikkerheden i september 1999 eller senere. Endvidere fremgår det af rapporten, at langt hovedparten af elselskaberne har eller overvejer en informationsstrategi om år 2000 problemet.

Med hensyn til vand- og varmeforsyning forventer sektorerne, at regulering kan foretages manuelt, hvis automatikken svigter på grund af år 2000 problemer. I begge sektorer gennemgås udstyret og vejledning og information udsendes til de mange små selskaber i sektorerne.

DONG og de regionale gasselskaber vurderede, at deres udstyr ville være klar til år 2000. Det blev pointeret, at de grundlæggende sikkerhedssystemer fungerer mekanisk og derfor ikke er afhængig af eventuel elektronik. Der blev dog ikke oplyst om status for Dansk Undergrunds Consortiums produktionsudstyr i Nordsøen. Konferencen viste ifølge Forskningsministeriet også, at de regionale selskaber ikke hidtil har følt ansvar for at følge op på eventuelle problemer i udstyr installeret hos private kunder.

131. Forskningsministeriet gav på konferencen udtryk for bekymring over sektorens langsomme start og opfordrede ledelsen i alle forsyningsvirksomheder til at engagere sig i arbejdet og til at sikre, at opgaven tilføres de nødvendige ressourcer. Forskningsministeriet tilkendegav, at samfundet forventer, at den traditionelle høje forsyningssikkerhed også vil gælde i januar måned år 2000.

132. Bl.a. på baggrund af konklusionerne på konferencen har forskningsministeren og miljø- og energiministeren den 15. oktober 1998 skrevet til samtlige el-, gas-, vand- og varmeselskaber. I brevet oplyses, at regeringen ønsker, at forsyningssektorens virksomheder rapporterer løbende om år 2000 status og om de igangsatte år 2000 aktiviteter. I perioden frem til år 2000 ønskes rapportering pr. 30. november 1998, pr. 31. maj 1999 og pr. 31. oktober 1999. Statusrapporteringen vil indgå i Forskningsministeriet periodiske rapportering til Folketinget om år 2000 status.

De 2 ministre tilkendegav, at regeringen har en klar forventning om, at alle forsyningssektorens virksomheder er i gang med de nødvendige år 2000 aktiviteter og om, at dette arbejde er forankret på øverste ledelsesniveau. De opfordrede til et positivt samarbejde om den ønskede rapportering. Samtidig opfordrede de alle virksomheder til at igangsætte en åben og aktiv informationspolitik om år 2000 problematikken rettet mod alle kundegrupper, fx med oplysninger på virksomhedens hjemmeside på Internettet eller ved udsendelse af særligt informationsmateriale.

Sundhedssektoren

133. Den 4. maj 1998 blev der afholdt en konference om år 2000 problemet i sundhedssektoren. Konferencen blev arrangeret af en arbejdsgruppe under År 2000 Forum, og arbejdsgruppen har i juni 1998 udarbejdet "Rapport om år 2000 i Sundhedssektoren".

Rapporten konkluderer, at der arbejdes seriøst med år 2000 problemet i sundhedssektoren, og at der er fastlagt organisation og ansvar for indsatsen. Der er mange IT-systemer og systemer med indbygget elektronik, fx medicoteknisk udstyr, som skal gennemgås for år 2000 problemer. Dette sker i samarbejde med leverandørerne, men det har vist sig at være vanskeligt at få klare udmeldinger fra disse. Derfor efterlyses større åbenhed fra leverandørerne.

Trafiksektoren

134. Den 3. juni 1998 blev der afholdt en konference om trafiksektorens år 2000 problemer inden for luft-, tog- og vejtrafik, hvor de forskellige områders planer og aktiviteter blev præsenteret.

Vedrørende flytrafik blev det oplyst, at området i det daglige er præget af meget høje sikkerhedskrav, og at etablerede nødprocedurer vil kunne anvendes, hvis der mod forventning opstår problemer.

På jernbaneområdet viste konferencen, at der er behov for tæt samarbejde og koordinering af år 2000 planer hos Banestyrelsen og hos DSB. Der er stor opmærksomhed på ledelsesniveau om problemstillingen i denne sektor. Der er lagt planer, og aktiviteter er i gang for at gennemgå alle relevante systemer og sikre de nødvendige rettelser. For mange systemer synes tidsplanerne dog at være ret stramme, så der er meget lidt tid til at håndtere forsinkelser og uforudsete problemer.

Arbejdsgruppen under År 2000 Forum vil bl.a. på baggrund af konferencens udmeldinger udarbejde en rapport om trafiksektorens planer og aktiviteter.

135. De afholdte konferencer har efter Rigsrevisionens opfattelse medvirket til at skabe opmærksomhed om emnet i offentligheden og i de berørte sektorer, hvilket må anses for positivt. Efter konferencerne blev der i den offentlige debat anført kritik af manglende år 2000 parathed og manglende engagement i opgavens rettidige løsning.

Efter Rigsrevisionens opfattelse blev der på konferencerne påpeget nogle væsentlige problemer inden for de 3 sektorer.

Forsyningssektoren er således kommet ret sent i gang med år 2000 arbejdet. Det gælder navnlig elsektoren, hvor der tilsyneladende ikke foreligger fyldestgørende dokumentation for, at eventuelle år 2000 problemer kan blive løst rettidigt. Inden for sundhedssektoren har det vist sig vanskeligt at opnå klare udmeldinger fra leverandører af bl.a. medicoteknisk udstyr om, hvorvidt udstyret er år 2000 parat. Inden for jernbaneområdet synes det væsentligste problem, at være de ret stramme tidsfrister, som DSB og Banestyrelsen arbejder med for mange systemer.

Rigsrevisionen finder, at der er tale om områder af væsentlig samfundsmæssig betydning, hvor det er vigtigt, at væsentlige år 2000 problemer forebygges, og at offentligheden og aftagere af ydelserne informeres korrekt og sagligt om indsatsen. Rigsrevisionen finder det positivt, at forskningsministeren og miljø- og energiministeren har rettet henvendelse til forsyningssektorens virksomheder om øget opmærksomhed på år 2000 problemet og om rapportering og information. Efter afslutningen af Rigsrevisionens undersøgelse kan det konstateres, at der er en væsentlig øget aktivitet og fremdrift.

136. Rigsrevisionens undersøgelse af statens parathed har også omfattet besøg i institutioner, der arbejder inden for de nævnte 3 sektorer. Rigsrevisionen har besøgt Energistyrelsen, Telestyrelsen, Hovedstadens Sygehusfællesskab, DSB, Banestyrelsen og Statens Luftfartsvæsen.

137. Rigsrevisionen blev ved besøg i de 2 styrelser orienteret om de gennemførte og planlagte aktiviteter. Informationerne svarer til det, der ovenfor er refereret fra konferencerne. Institutionernes egne år 2000 problemer var beskedne.

138. Der er på sygehusområdet en række fælles edb-systemer samt en lang række af medicotekniske systemer, edb-systemer inden for IT-området og andre elektroniske systemer på de enkelte hospitaler. Grænsefladerne mellem HS og sygehusene er fastlagt.

Af de fælles systemer er de væsentligste systemet til patientadministration ("det grønne system"), økonomisystemet, løn- og vagtplansystemerne og apotekssystemet.

Det medicotekniske udstyr er opdelt i 3 grupper:

• livsvigtigt udstyr (fx respiratorer, dialyseudstyr e.l.).
• kritisk udstyr (EKG-apparater, blodbankudstyr osv.).
• øvrige systemer.

IT-systemerne er opdelt efter lignende kriterier.

På det medicotekniske områder har man gennemført kortlægning af 70-80 % af alle systemer. Der er stor udveksling af information hospitalerne imellem samt med de skotske hospitaler, der i vid udstrækning har samme instrumentpark.

139. År 2000 arbejdet i HS på det medicotekniske område tog sin begyndelse primo 1998. Ansvaret for løsning af år 2000 problemet er bortset fra de fælles systemer placeret hos de enkelte hospitaler og institutioner. År 2000 arbejdet på det medicotekniske område koordineres i HS af en koordinationsgruppe, som består af de medicoteknisk ansvarlige fra hospitalerne. Denne gruppe mødes en gang om måneden.

Bestyrelsen for HS-Informatik, som består af hospitalsdirektørerne, blev nedsat i efteråret 1997 og har haft år 2000 problemet som fast punkt på dagsordenen. Institutionerne under HS blev første gang kontaktet i oktober 1997.

Der er etableret en procedure med kvartalsvise rapporter til den år 2000 ansvarlige. Indberetningerne skal underskrives af de enkelte hospitalsdirektører.

En rapportering er netop afsluttet. Det var ikke umiddelbart let at sammenligne rapporterne fra de enkelte hospitaler, idet begrebet system var defineret forskelligt på de forskellige hospitaler. Dette problem forventes løst i forbindelse med den næste rapportering i januar 1999. År 2000 problemerne behandles af den samlede bestyrelse for HS på de ordinære bestyrelsesmøder.

Af et referat fra bestyrelsens seneste behandling af år 2000 problemet fremgår det, at bestyrelsen også er meget opmærksom på problemet og stiller relevante krav til organisationen.

140. Der er udarbejdet handlingsplaner for de fælles edb-systemer og for systemer og udstyr på de enkelte hospitaler.

Et led i handlingsplanerne er indhentning af leverandørerklæringer. Det har imidlertid vist sig at være vanskeligt at få klare udmeldinger fra leverandørerne.

Det er HS’ vurdering, at alle hospitaler under HS vil blive år 2000 parate i tide, og at der, som en del af den daglige rutine, vil være enten fall-back procedurer eller nødplaner klar, hvis noget udstyr falder ud. Sådanne rutiner er standard på hospitalsområdet.

141. På det medicotekniske område er beredskab som nævnt en standard rutine på hospitalerne.

Spørgsmålet om beredskabsplaner for årsskiftet 1999/2000 har ikke været rejst på IT-området, men vil blive det.

142. Det er Rigsrevisionens vurdering, at Hovedstadens Sygehusfællesskab på tilfredsstillende måde har organiseret sin indsats for at kunne håndtere år 2000 problemet på de sygehuse, institutioner m.m., som indgår i fællesskabet.

143. I DSB og Banestyrelsen er hovedparten af år 2000 problemerne knyttet til de tekniske systemer, der er en direkte forudsætning for togdriftens regelmæssige og sikre afvikling. De 2 institutioner har også store IT-opgaver. IT-driften varetages af DSB data, der fungerer som servicebureau over for Banestyrelsen.

År 2000 opgaven er omfattende. Det gælder specielt opgaven med at lokalisere teknik med eventuelle problemer på det driftsmæssige område. Der er mange forskellige systemer i såvel faste installationer som i det rullende materiel.

144. Som følge af problemets væsentlighed og omfang har såvel DSB som Banestyrelsen allerede i 1997 oprettet projektorganisationer bemandet med erfarne projektledere og repræsentanter fra ledelsen og IT-afdelingen samt repræsentanter fra de forskellige brugerafdelinger og divisioner. Der har været anvendt konsulentbistand i den indledende fase.

I DSB udgøres styregruppen af den samlede direktion, mens styregruppen i Banestyrelsen er sammensat af forskellige repræsentanter fra divisionerne.

Der er et formaliseret samarbejde mellem DSB og Banestyrelsen på år 2000 området.

Projekterne er opdelt i en lang række delprojekter forankret i basisorganisationerne. Delprojekterne er hver især blevet pålagt at kortlægge systemerne og prioritere dem, idet den højeste prioritet gives til de systemer, der har betydning for trafikkens afvikling.

Der foretages månedlige indberetninger til de centrale projektorganisationer. Gennemgang af indberetningerne bliver suppleret med besøg ved udvalgte delprojekter.

145. DSB og Banestyrelsen har udarbejdet handlingsplaner for alle delprojekter. Handlingsplanerne forudsætter ofte indhentelse af leverandørerklæringer samt efterfølgende test af funktionaliteten. Testplanerne omfatter IT-området, faste installationer og rullende materiel. Herudover vil udvalgte banestrækninger blive testet. Dette arbejde udføres dels af eget personale dels af konsulenter. Afslutningen af de enkelte projekter skal indrapporteres til projektorganisationen efter gennemført og godkendt test.

Handlingsplanerne er naturligt påvirket af, at der på det driftsmæssige område alene samarbejdes med meget få og store leverandører. Rigsrevisionen har til orientering modtaget kopier af de detaljerede tidsplaner. Der er for flere systemers vedkommende tale om stramme tidsfrister, dvs., at der ikke er megen tid til forsinkelser eller uforudsete problemer.

146. Der er iværksat et arbejde med udarbejdelse af beredskabsplaner på alle områder. DSB og Banestyrelsen arbejder tæt sammen om beredskabsplanerne på såvel drifts- som IT-området. Arbejdet udføres dels af eget personale dels af konsulenter.

Det vurderes, at den væsentligste trussel for driftens normale afvikling vil være svigt i elektricitetsforsyningen. De generelle sikkerhedsregler, som anvendes til daglig, betyder, at ethvert svigt, herunder også manglende strøm, sætter signalerne på stop. Et slukket signal er det samme som et stopsignal.

147. DSB og Banestyrelsen har etableret projektorganisationer til undersøgelse, afhjælpning, test og beredskab i forbindelse med år 2000 problemet. Arbejdet er forankret i projektorganisationerne og opgaverne er uddelegeret i organisationerne. Der er etableret et rapporteringssystem, som sikrer, at flere personer godkender de enkelte løsninger, inden de bliver accepteret som færdige.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at det arbejde, der er sat i gang, vil kunne gøre DSB og Banestyrelsen år 2000 parate, såfremt der anvendes de nødvendige ressourcer hertil.

148. Statens Luftfartsvæsen (SLV) har 2 hovedaktiviteter:

• Flyvesikringstjenesten, hvor SLV udøver flyveledelse og anden lufttrafiktjeneste samt driver og udvikler de tekniske systemer, der anvendes af luftfarten. Flyvesikringstjenesten er ansvarlig for afviklingen af lufttrafikken inklusive det udstyr, der anvendes dertil. Desuden driver SLV Rønne Lufthavn og Vagar Lufthavn på Færøerne.
• Luftfartstilsynet, hvor Statens Luftfartsvæsen fører tilsyn med, at danske, færøske og grønlandske fly, lufthavne og luftfartsselskaber lever op til de nationale og internationale sikkerhedsnormer.

Ansvaret for år 2000 arbejdet i SLV falder i 3 dele, flyvesikringstjenesten, Luftfartstilsynet og edb i øvrigt.

Flyvesikringstjenestens opgaver er afvikling af lufttrafikken i de danske luftrum. Desuden udføres en række andre opgaver, bl.a. den edb-registrering (Lufthavnsrullen), som anvendes til afregning i forbindelse med, at fly gennemflyver dansk luftrum. I alt anvender Flyvesikringstjenesten 180 systemer.

Luftfartstilsynet fører tilsyn med danske flyvepladser og lufthavne, luftfartsselskaber, værksteder og meget andet, herunder også de aktiviteter, som udføres af Flyvesikringstjenesten.

Edb i øvrigt omfatter SLV’s egen edb-anvendelse til regnskab, administration mv.

149. Luftfartstilsynet har udpeget den overordnede år 2000 ansvarlige, som på SLV’s vegne indrapporterer til Trafikministeriet. Flyvesikringstjenesten har også udpeget en år 2000 ansvarlig, der videregiver sine indberetninger til Luftfartstilsynet.

Flyvesikringstjenesten har opdelt år 2000 projektet i 2 dele, en del, der sikrer de nuværende systemer, og en del, der udarbejder nødplaner. Inden for hvert tjenesteafsnit er der udpeget en projektleder, som er ansvarlig for udarbejdelse og opfølgning af projektplan. Der er udarbejdet tidsplaner.

IT-afdelingen har ligeledes udpeget en år 2000 ansvarlig. Der har ikke været behov for etablering af en særlig organisation vedrørende år 2000 problemet på IT området.

150. Flyvesikringstjenesten har foretaget en komplet kortlægning af samtlige systemer, idet man følger retningslinjer fra den europæiske organisation for sikkerhed i luftfartskontrol, EUROCONTROL. Ansvaret for samtlige 180 systemer er placeret i Flyvesikringstjenestens forskellige afdelinger. Der er til vurdering af år 2000 problemerne opstillet en række kriterier, hvor der i de primære kriterier indgår en vurdering af, hvor stor sandsynligheden er for et givet systems nedbrud, og hvad konsekvenserne af et sådant nedbrud vil være.

Der er på baggrund af de opstillede kriterier fastlagt processer for gennemgang af enkeltsystemer med henblik på identifikation af risici og efterfølgende iværksættelse af foranstaltninger til undgåelse heraf. Processen gennemføres for samtlige systemer og indebærer, at der for alle systemer foretages en risikovurdering og efterfølgende udarbejdes planer for evt. korrektioner, herunder etablering af nødplaner. Sidstnævnte er et velkendt begreb, idet Flyvesikringstjenesten – som en naturlig del af driftsansvaret – traditionelt har opbygget infrastrukturen med henblik på en opretholdelse af centrale funktioner også i tilfælde af et eller flere systemudfald.

Edb-afdelingen er i gang med at kortlægge egne IT-systemer i overensstemmelse med den udarbejdede handlingsplan. Der anvendes nye systemer, og det forventes ikke, at der vil være væsentlige opgaver med tilretninger m.m.

151. Flyvesikringstjenesten har nødplaner for udfald af enkeltkomponenter og har fastlagt den minimumskonfiguration, der er nødvendig for at opretholde en rimelig kapacitet til afvikling af lufttrafikken.

IT-afdelingen forventer ingen væsentlige problemer. Anlægget vil blive lukket omkring årsskiftet, genåbnet og aftestet igen inden normal arbejdstid den 3. januar 2000.

152. Luftfartstilsynet fører tilsyn med danske fly, lufthavne, luftfartsselskaber, flyværksteder m.m. Der føres også tilsyn med Flyvesikringstjenestens aktiviteter. Som tilsynsmyndighed har Luftfartstilsynet ikke selv år 2000 problemer.

Tilsynsvirksomheden er udøvet ved, at alle offentligt godkendte lufthavne og flyvepladser, herunder de 2 statsejede lufthavne Bornholm og Vagar, ved brev af 12. juni 1997 blev gjort opmærksom på problemstillingen. SLV bad om en indrapportering om status samt om, hvilke aktiviteter der var eller ville blive igangsat med henblik på at sikre en overgang til det ny årtusinde uden komplikationer for flysikkerheden.

Sammenfattende er konklusionen hos SLV, at lufthavnene ikke forventer problemer, der ikke kan løses inden årsskiftet 1999/2000, samt at de har udarbejdet eller vil udarbejde alternative procedurer/nødplaner efter behov.

Flyvesikringstjenestens aktiviteter følges gennem indberetningerne til den år 2000 ansvarlige.

153. Luftfartsvæsenet er tæt internationalt forbundet med såvel leverandører som kunder. SLV bliver af udenlandske luftfartsselskaber anmodet om at afgive erklæringer om år 2000 paratheden i det danske luftrum. Det er Rigsrevisionens vurdering, at Luftfartsvæsenet har skabt det nødvendige overblik og vil kunne blive år 2000 parate i rette tid, såfremt planerne følges.

154. Efter besøgene i Hovedstadens Sygehusfællesskab, DSB, Banestyrelsen og Statens Luftfartsvæsen er det Rigsrevisionens opfattelse, at der i lang tid har været arbejdet seriøst med opgaverne, at der er udarbejdet planer, og at disse planer følges. Undersøgelsen viste et stærkt ledelsesmæssigt engagement i de omtalte institutioner. Det er Rigsrevisionens indtryk, at såfremt de besøgte institutioner fortsat følger egne planer, vil de kunne blive år 2000 parate i rette tid.

155. Vedrørende systemer af særlig samfundsmæssig interesse, er det Rigsrevisionens vurdering, at ministerierne generelt har prioriteret indsatsen tilfredsstillende på dette område, specielt efter at nogle ministerier har opprioriteret indsatsen.

Endvidere er det Rigsrevisionens opfattelse, at ministeriernes håndtering af år 2000 problemet vedrørende institutioner, virksomheder mv., som ministerierne har tilsynspligt over for, i løbet af 1998 er blevet tilfredsstillende. Som det fremgår af beretningen, er der dog på flere områder fortsat behov for en tæt dialog og opfølgning på visse samfundskritiske områder.

156. På baggrund af forskellen mellem den opfattelse af status for år 2000 arbejdet, som bl.a. er kommet frem i medierne, og det Rigsrevisionen har konstateret ved sine besøg, er det Rigsrevisionens opfattelse, at der mere aktivt bør gives informationer til den brede offentlighed. Omkring årsskiftet 1999/2000 kan der være en væsentlig risiko for, at der skabes store gener for befolkningen, såfremt der fremprovokeres en panikagtig stemning i befolkningen, så der eksempelvis gennemføres hamstringer af kontanter, dagligvarer m.m.

Efter Rigsrevisionens opfattelse er det således ikke tilstrækkeligt med hjemmesider på Internettet eller tekniske beskrivelser af de gennemførte tilpasninger.

• at Hovedstadens Sygehusfællesskab er tilfredsstillende organiseret for at kunne håndtere år 2000 problemet,
• at DSB og Banestyrelsen vil kunne blive år 2000 parate, såfremt det igangsatte arbejde fortsættes med anvendelse af de nødvendige ressourcer, og
• at Statens Luftfartsvæsen har skabt det nødvendige overblik og vil kunne blive år 2000 parate i rette tid, såfremt planerne følges.

• at ministerierne i relation til systemer af særlig samfundsmæssig interesse generelt har prioriteret indsatsen tilfredsstillende, og
• at ministeriernes håndtering af år 2000 problemet i institutioner, virksomheder mv., som ministerierne har tilsynspligt over for, i løbet af 1998 er blevet tilfredsstillende, men der er fortsat behov for en tæt opfølgning på visse samfundskritiske områder.

157. Den debat, der er og har været i offentligheden, skyldes efter Rigsrevisionens opfattelse bl.a., at Forskningsministeriet, År 2000 Forum og År 2000 Sekretariatet har skabt opmærksomhed om problemet. Tidspunkterne for gennemførelsen af de forskellige aktiviteter har givet anledning til offentlig debat, hvori det er blevet anført, at aktiviteterne er kommet for sent i gang. Det er endnu for tidligt i forhold til det kritiske tidspunkt, årsskiftet 1999/2000, objektivt at vurdere, om påstanden om for sen igangsætning af aktiviteterne er korrekt.

Efter Rigsrevisionens vurdering har den skabte opmærksomhed givet øget fokus på år 2000 problemerne. Rigsrevisionen har også i perioden efter undersøgelsens iværksættelse kunnet iagttage en stadig større interesse for området i såvel ministerier som institutioner.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at den flerstrengede opbygning og informationsstrategi, der er tilrettelagt af Forskningsministeriet, er hensigtsmæssig.

158. Arbejdet med år 2000 problemet er en igangværende proces, hvor den endelige vurdering af indsatsen først kan finde sted efter udgangen af 1999. På nuværende tidspunkt kan det alene vurderes, om den indsats, der gøres af ledelserne i ministerier, institutioner og virksomheder har et sådant omfang, at problemets omfang bliver erkendt så tidligt, at der er fornøden tid til at få problemet løst og testet inden den ultimative slutdato.

År 2000 problemet er et globalt problem med en fast frist for løsning. Derfor vil efterspørgslen efter ressourcer i form af viden og udstyr være stor og stigende i løbet af 1999. Det er derfor også en ledelsesopgave at sikre, at de fornødne ressourcer allerede nu er til stede internt. Er opgavens løsning afhængig af samarbejde med leverandører og konsulenter, er det også ledelsens opgave at opnå størst mulig garanti for, at samarbejdspartnerne er i stand til at opfylde de indgåede aftaler.

159. Det må forventes, at der trods alle anstrengelser vil være risiko for nogle driftsstop af større eller mindre omfang. Derfor er det af stor betydning, at ledelserne også foretager en vurdering af konsekvenserne af et eventuelt driftsstop og sørger for, at der bliver udarbejdet beredskabsplaner til iværksættelse i tilfælde af driftsstop.

Det er også væsentligt, at det på samfundsplan overvejes og planlægges, hvorledes der skal gribes ind, såfremt der opstår akutte situationer som følge af uventede problemer. Det er ligeledes væsentligt, at planlægningen indeholder prioriteringer, som tager stilling til, hvor i samfundet ressourcerne først og fremmest skal sættes ind, såfremt der opstår mangler.

160. Omfanget af eventuelle driftsstop efter årsskiftet 1999/2000 kan ikke forudsiges. I værste fald kan forsyninger stoppe, eller blive begrænset i et omfang, så der ikke er tilstrækkelige forsyninger til at levere til alle i samfundet. Det er derfor også en overordnet samfundsopgave at planlægge et overordnet prioriteret beredskab, som i givet fald kan træde til og sikre samfundets vitale funktioner. I År 2000 Forums regi afholdes i februar 1999 en konference om beredskabsforhold.

Rigsrevisionen vurderer, at det er ubetinget nødvendigt, at de pågældende emner bliver behandlet, og at der bliver lagt de nødvendige planer for beredskabet til brug i eventuelle opståede mangel- eller nødsituation. På grundlag af erfaringerne fra det hidtidige forløb i forbindelse med løsningen af år 2000 problemerne er det ligeledes vigtigt, at der bliver givet en saglig og bred orientering til offentligheden om emnet.

161. Det er Rigsrevisionens vurdering, at man på det statslige område pr. 3l. oktober 1998 er nået så langt i processen, at det kan forventes, at alle ministerier og institutioner kan blive år 2000 parate i rette tid på alle væsentlige områder, såfremt deres engagement og den nødvendige indsats af interne og eksterne ressourcer fastholdes. Det arbejde, der er sat i gang, har også en bredde og dybde som giver forudsætningerne for at alle væsentlige problemer vil blive afdækket og løst inden år 2000, medmindre der opstår alvorlige flaskehalse inden for IT-sektoren eller konsulentbranchen.

162. Rigsrevisionen vurderer, at alle ministerier og statslige institutioner er klar over problemets omfang. Kortlægningen af systemer med henblik på mulige år 2000 problemer var stort set gennemført pr. 31. oktober 1998. For så vidt angår systemer med indbygget elektronik synes kortlægningen dog mindre fremskreden.

163. Alle ministerier og institutioner har opbygget en organisation til løsning af år 2000 problemet. Organisationen afhænger af ministeriets eller institutionens opbygning og opgaver. Organisationen synes i de fleste tilfælde at være passende i forhold til betydningen af IT-anvendelse mv.

164. De fleste ministerier har udarbejdet handlingsplaner for løsningen af år 2000 problemet. Ministeriernes handlingsplaner er naturligt mere overordnede end institutionernes, der arbejder med ret detaljerede handlingsplaner. Kun få institutioner med ubetydelig IT-anvendelse har ikke udarbejdet egentlige handlingsplaner. I disse tilfælde er der dog andet materiale fx oversigter over systemer, som anvendes til støtte for arbejdet med løsning af år 2000 problemet.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at bortset fra enkelte tilfælde vil de udarbejdede planer, hvis de følges, kunne sikre, at der ikke opstår alvorlige problemer.

165. Mange systemer har chips indlejret på forskellige niveauer og leveret fra mange ofte ukendte underleverandører, så det må forventes at uventede problemer kan opstå. Rigsrevisionen har derfor også set på ministeriernes og institutionernes beredskabsplaner for årsskiftet 1999/2000.

Selv om beredskabet endnu er på planlægningsstadiet de fleste steder, er det Rigsrevisionens indtryk, at alle nu er opmærksomme på opgaven, og det må forventes, at der bliver planlagt et passende beredskab i de enkelte ministerier og institutioner, som modsvarer de konsekvenser, et uventet driftsstop vil få for ministeriets eller institutionens funktioner og ansvar.

166. Rigsrevisionens besøg i samtlige ministerier og 26 institutioner har vist, at der i stor udstrækning anvendes nogenlunde ens udstyr og de samme servicebureauer. Derfor rettes der henvendelse til de samme leverandører fra ministerierne og institutionerne. Rigsrevisionen har i enkelte ministerier bemærket en vis tværgående koordinering mellem ministeriet og dets institutioner i forbindelse med indhentning af erklæringer fra leverandører om deres systemers år 2000 parathed.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at en yderligere koordinering mellem ministerierne kunne have øget effektiviteten ved at reducere antallet af nødvendige henvendelser til leverandørerne. Endvidere kunne en koordinering have givet ministerierne mulighed for indflydelse på prioriteringen af leverandørernes assistance til ministerierne. Dette ville have været værdifuldt specielt over for de leverandører, som indtager en nøgleposition i forhold til løsningen af flere ministeriers år 2000 problem. Oplysninger om leverandørernes muligheder for at kunne efterkomme efterspørgselen fra de pågældende ministerier og institutioner er ikke tilgængelige.

Uden koordinering er det leverandørerne, som alene beslutter hvilke projekter, der skal nyde fremme, og i tilfælde af ressourceknaphed også hvilke projekter, der skal udskydes. Det er ikke givet, at leverandørens prioriteringer er sammenfaldende med statens interesser.

167. Sammenfattende er det Rigsrevisionens vurdering, at der generelt er gjort en betydelig og i efteråret 1998 stigende indsats i de ministerier og institutioner, hvor det har været relevant. Det er Rigsrevisionens indtryk, at der er kommet større fokus på nødvendigheden af tæt opfølgning og styring af de enkelte aktiviteter i ministerier og institutioner.

Kritikken i offentligheden af den manglende parathed og engagement kan derfor skyldes, at de nødvendige informationer til offentligheden ikke har været tilstrækkelige og grundige nok.

168. Rigsrevisionen har gennemgået materiale, som beskriver, hvordan år 2000 arbejdet er organiseret i nogle af de lande, som vi normalt sammenligner os med. Det gælder Australien, USA, Storbritannien og Holland.

År 2000 problemet er et globalt problem, som de fleste lande allerede er i gang med at løse. Problemets omfang og karakter er imidlertid forskelligt i forskellige lande. Det skyldes bl.a. forskelle i administrationens opbygning, budgetprocedurer og forskelle i edb-systemernes alder og kompleksitet.

I Danmark er IT-systemerne i almindelighed relativt nye, relativt små og de afvikles på relativt nyt udstyr. Derfor er år 2000 problemet i Danmark ikke så stort som i mange andre lande. Eksempelvis har man i USA og Storbritannien som helhed ældre systemer og ældre udstyr samt væsentligt større og mere komplekse systemer end i Danmark.

Også med hensyn til budgetprocedurer er der væsentlige forskelle. Danmark har et fleksibelt budgetsystem, der tillader ministerier og institutioner inden for visse rammer at omfordele og prioritere anvendelsen af bevillingerne. I Danmark er der således ikke krav om, at udgifter vedrørende år 2000 problemet skal konteres på bestemte konti, og det har vist sig muligt for ministerier og institutioner at gennemføre selv store år 2000 projekter uden at søge særskilt bevilling. I Danmark vil fx udskiftning af pc’er som led i år 2000 arbejdet normalt ikke blive konteret som en år 2000 udgift men på en almindelig driftskonto. I fx USA og Storbritannien skal der derimod søges bevilling til udgifter vedrørende år 2000 problemet, ligesom disse skal konteres på bestemte konti, hvilket gør det let at opgøre de udgifter, der vedrører år 2000 arbejdet.

Der foreligger ikke på det statslige område regnskab for afholdte udgifter til år 2000 arbejdet. Aktiviteterne indgår i ministeriernes og institutionernes generelle opgavevaretagelse, hvilket ikke giver Rigsrevisionen anledning til bemærkninger.

169. De 4 rigsrevisioners opgaver varierer noget fra land til land. Fælles for rigsrevisionerne er, at de har foretaget undersøgelser af håndteringen af år 2000 problemet i de respektive lande. Den amerikanske rigsrevision, the General Auditors Office (GAO), har en særlig rådgivende funktion, hvilket bl.a. har givet sig udslag i, at GAO har udgivet vejledninger og anbefalinger til brug for år 2000 arbejdet i de amerikanske ministerier og institutioner.

170. I alle 4 lande har de enkelte ministerier og institutioner og styrelser ansvaret for år 2000 arbejdet. Med det formål at koordinere indsatsen har man i de nævnte lande også valgt en model, hvor en central enhed har ansvaret for denne funktion, indsamler information om år 2000 arbejdet og giver information og vejledning til ministerier og institutioner.

171. I Australien er det "The Office of Government Information Technology" (OGIT), der har til opgave at overvåge fremdriften i arbejdet med år 2000 problemet, at formidle erfaring fra institutioner mv., som allerede har påbegyndt arbejdet, og at anbefale metoder til at løse problemet, dvs., en rolle, der minder om det danske forskningsministeriums.

172. I USA er den koordinerende myndighed "The Office of Management and Budget" (OMB). Det er således OMB, der på lignende måde som det danske Forskningsministerium, indsamler oplysninger om år 2000 arbejdet på føderalt niveau i USA. OMB har i februar 1996 formuleret en strategi for håndtering af år 2000 arbejdet i forbundsregeringen. Det fremgår bl.a. af strategien, at det fremskredne tidspunkt taget i betragtning skulle vægten lægges på systemer af væsentlig samfundsmæssig betydning, dvs. kritiske systemer. I henhold til strategien påhviler ansvaret for år 2000 arbejdet de udnævnte "Chief Information Officers" i ministerier og institutioner.

I februar 1998 nedsattes Præsidentens År 2000 Forum (The Presidents Council on Year 2000 Conversion). Rådets opgave er at føre tilsyn med de føderale institutioners år 2000 arbejde, være talsmand i nationale og internationale fora, koordinere arbejdet mellem den føderale og de lokale regeringer, fremme statslige tiltag over for den private sektor og sammen med OMB rapportere kvartalsvis til præsidenten.

173. I Storbritannien har "The Cabinet Office" gennem "The Office of Public Service" gjort alle ministerier opmærksomme på år 2000 problemet og har sat handlingsplaner op for nøglefaser i ministeriernes handlingsplaner. Det er "The Central Information Technology Unit" (CITU), som er en del af the Office og Public Service, der har det overordnede ansvar for at koordinere, at statens behandling af år 2000 problemet er koordineret og sammenhængende, at der gives passende støtte og rådgivning til ministerierne og at forløbet overvåges. CITU har bedt "The Central Computer and Telecommunations Agency" (CCTA) om at arbejde med at øge opmærksomheden om problemet og rådgive ministerierne, tage spørgsmål af fælles interesse op samt overvåge forløbet.

CITU og CCTA samarbejder med "The Department of Trade and Industry" og "Task-force 2000" med henblik på at skabe opmærksomhed om år 2000 problemet inden for industri og handel.

174. I Holland er Indenrigsministeriet ansvarlig for strategien vedrørende løsningen af år 2000 problemet inden for staten, men hver enkelt minister er ansvarlig for, at strategien virker inden for sit ministerium. Selvstændige administrative myndigheder, juridiske personer, der har fået tillagt myndighed, visse organisationer samt amtslige og kommunale myndigheder er i princippet ansvarlige for behandlingen af deres egne år 2000 problemer. I Holland skal der søges om bevilling til løsning af år 2000 problemet, og der er bevilget midler ikke alene til statslige institutioner, men også til organisationer mv. uden for ministrenes egentlige ansvarsområde.

175. Den australske rigsrevision, "Australien National Audit Office" (ANAO), gennemførte i juni 1997 en undersøgelse af 73 ministerier, styrelser og institutioner med henblik på at vurdere, hvorvidt deres identifikation og styring af år 2000 relaterede risici var tilstrækkelige.

ANAO konkluderede i undersøgelsen, at arbejdet med år 2000 problemet i de statslige institutioner var påbegyndt på forskellige tidspunkter. Alle institutioner har rapporteret, at de var klar over problemet med år 2000. Men graden af forståelse har varieret meget. Det var karakteristisk, at kun få har anvendt strukturerede og systematiske metoder til at vurdere omfanget af år 2000 problemet og til identifikation af løsninger på problemet. Generelt var institutionerne forberedt på forskellige niveauer, og de små institutioner var generelt dårligere forberedt end de store.

Det var endvidere karakteristisk, at de fleste undersøgte institutioner ikke havde foretaget en struktureret risikoanalyse, og at det derfor var sandsynligt, at mange institutioner ikke i fuldt omfang var klar over deres potentielle år 2000 problemer.

176. Den amerikanske rigsrevision (GAO) begyndte sit arbejde med år 2000 problemet allerede i februar 1997, hvor man fastslog, at år 2000 problemet måtte betragtes som et højrisikoområde for forbundsregeringen. Siden da har GAO udgivet mere end 50 rapporter og notater med detaljerede resultater, anbefalinger og vejledninger relateret til år 2000 arbejdet.

GAO har påpeget en række svagheder i regeringens arbejde med år 2000 problemet fx, at rapporteringerne fra ministerier og institutioner til OMB har været udarbejdet af ministerier og institutionerne selv og ikke af en uafhængig instans. Dette har ifølge GAO betydet, at rapporteringerne har været fejlbehæftede og derfor ikke har givet et sandt billede af fremskridtet med år 2000 arbejdet.

I rapporter fra april og juni 1998 har GAO peget på en række problemer. Som en konsekvens heraf anbefalede GAO, at der blev sat betydeligt mere fokus på arbejdet med år 2000 problemet på føderalt niveau. Ud fra en vurdering af, at ikke alle systemer af væsentlig samfundsmæssig betydning ville nå at blive erstattet/tilrettet inden år 2000, anbefalede GAO endvidere, at regeringen, ligesom den canadiske regering, foretog en national prioritering af systemer af særlig samfundsmæssig betydning. GAO anbefalede endelig, at der blev udarbejdet nødplaner for sådanne systemer.

177. I Storbritannien udgav "The National Audit Office" (NAO) i maj 1997 den første rapport om år 2000 problemet. Et år senere udkom den anden rapport "Managing the Millennium Threat II". NAO konkluderede her, at CCTA og CITU havde haft en rådgivende, overvågende og koordinerende rolle. De 2 organisationer havde skabt opmærksomhed om problemet, udarbejdet vejledninger til ministerier og institutioner, udarbejdet en tidsplan for en række nøglehandlinger og overvåget fremskridtet.

Vedrørende fremdriften i år 2000 arbejdet konkluderede NAO,

• at alle offentlige instanser havde foretaget en gennemgang af alle deres IT-systemer,
• at de fleste institutioner planlagde at blive færdige med at teste ændringer i edb-systemerne tidligt i 1999. Det var dog vanskeligt at vurdere, om planerne var realistiske. NAO konstaterede således, at det allerede kunne forudses, at målsætningen om at have afsluttet arbejdet med år 2000 inden januar 1999 ikke ville holde,
• at halvdelen af de oprindelige planer ikke omfattede arbejdet med systemer med indbygget elektronik, og
• at halvdelen af de undersøgte institutioner endnu ikke havde udviklet nødplaner.

NAO konstaterede, at det endnu var for tidligt at vurdere, om institutionerne ville kunne være færdige med at teste deres systemer tidligt i 1999. Generelt hævdede alle institutioner at have tilstrækkelige ressourcer til opgaven. NAO så dog en fare for, at efterhånden som arbejdet skrider frem, og man får detailkendskab til problemerne, vil der opstå behov for flere ressourcer.

178. Den hollandske rigsrevision, "Algemene Rekenkamer"(AR), har i en rapport i august 1998 anført, at eftersom de enkelte ministerier har ansvaret for år 2000 problemet inden for deres eget område, er der en risiko for, at der ikke sker en samlet prioritering af indsatsen, men at prioriteringerne alene foretages inden for det enkelte ministeriums område. I det hele taget fandt AR, at der ikke var foretaget en tilstrækkelig prioritering af områder af væsentlig samfundsmæssig betydning. Den fandt også, at rapporteringen fra institutionerne til det hollandske indenrigsministerium ikke var tilfredsstillende, og at år 2000 arbejdet på væsentlige områder var længere tilbage end forudsat.

På grund af usikkerheden om, hvorvidt år 2000 problemet løses i fuldt omfang, anbefalede AR, at der blev udarbejdet scenarier for mulige konsekvenser af driftsstop samt beredskabsplaner.

179. I såvel Australien, USA, Storbritannien som Holland har man valgt at lade ansvaret for løsning af år 2000 problemet følge det almindelige organisatoriske ansvar, dvs., at det er de enkelte ministerier og institutioner, der skal løse problemerne inden for deres egne områder. Der er dog normalt tildelt et enkelt ministerium e.l. en koordinerende opgave af større eller mindre omfang. Dette svarer stort set til ordningen i Danmark.

180. Med hensyn til at skabe opmærksomhed om år 2000 problemet er det, som i Danmark, en central myndighed, der varetager denne opgave eventuelt i samarbejde med andre statsinstitutioner eller organisationer. Rigsrevisionen vurderer, at Forskningsministeriets indsats på dette område kan stå mål med de øvrige landes.

181. Kortlægning af problemernes omfang og iværksættelse af handlingsplaner for renovering af systemer mv. påhviler de enkelte ministerier og institutioner. Danmark synes at være kommet senere i gang på dette område end de nævnte lande. Det skal dog bemærkes, at for store systemer af samfundsmæssig interesse er arbejdet i Danmark påbegyndt før Forskningsministeriet udsendte sin bekendtgørelse. I flere af de nævnte lande synes mange institutioner desuden at være forsinket i forhold til planerne. Dette er ikke i samme omfang tilfældet i Danmark.

182. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at de ressourceproblemer, som man i USA, Storbritannien og Australien har opfattet som store problemer, ikke i samme omfang er til stede i Danmark. Det skyldes bl.a., at IT-systemerne i Danmark er relativt nye, relativt små og afvikles på relativt nyt udstyr, jf. pkt. 168. Derfor er udgangspunktet for år 2000 arbejdet i Danmark bedre end i disse lande. Det er dog også Rigsrevisionens opfattelse, at der vil kunne opstå flaskehalsproblemer i Danmark, fx hvor mange statslige organisationer anvender samme servicebureau.

Den amerikanske rigsrevision, og den hollandske rigsrevision, har påpeget, at der bør udarbejdes beredskabsplaner for væsentlige systemer. Også i Danmark er der opmærksomhed omkring dette emne, og Rigsrevisionen har peget på behovet for beredskabsplaner for såvel væsentlige systemer som mere generelt på samfundsniveau.

183. Sammenfattende er det Rigsrevisionens vurdering, at tilrettelæggelsen i Danmark af organisation og indsats vedrørende år 2000 problemet tåler sammenligning med de nævnte landes under hensyn til de forskelle, der er mellem landene.

184. Forskningsministeriet har ydet en aktiv og koordinerende indsats for at henlede opmærksomheden på år 2000 problemet såvel over for offentligheden som over for erhvervslivet, amter og kommuner.

For det statslige område har Forskningsministeriet med hjemmel i en tekstanmærkning på finansloven fastsat egentlige regler om ministeriers og institutioners forpligtelser og om rapportering i relation til år 2000 problemet.

Reglerne inden for det statslige område indeholder forskrifter og vejledninger. Der er krav om regelmæssige indberetninger til Forskningsministeriet, som har sammendraget disse og orienteret Folketinget om status for løsning af år 2000 problemerne.

Tekstanmærkningen giver ikke Forskningsministeriet særlige beføjelser over for ministerierne og institutionerne, men kun en koordinerende funktion med hensyn til rapporteringen fra ministerierne og information om år 2000 problemet til ministerierne, institutionerne og Folketinget. Ansvaret for, at år 2000 problemerne løses, påhviler den enkelte ressortminister. Forskningsministeriet har derfor, i modsætning til forholdene i flere andre lande, ikke udøvet kontrol eller rejst kritik af indsatsen over for de forskellige ministerier. Forskningsministeriet har dog bedt ministerierne om at forbedre kvaliteten af indberetningerne. Dette er sket for indberetningerne i oktober 1998.

Forskningsministeriet har oplyst, at ministeriet i perioden december 1998 - februar 1999 vil afholde tosidede møder med alle ministerierne.

Formålet med møderne er at give en mulighed for direkte dialog mellem Forskningsministeriet og de år 2000 ansvarlige i ministerierne og eventuelt i de betydeligste af de underliggende institutioner.

Møderne skal primært give lejlighed til erfaringsudveksling og diskussion om særlige problemstillinger, herunder drøftelser om generelle tværgående erfaringer og størst mulig ensartethed i fremtidige rapporteringer.

185. Rigsrevisionen vurderer, at det arbejde, der gøres i År 2000 Forum og i År 2000 Sekretariatet, har medvirket til at klarlægge væsentlige problemer og få dem formidlet videre. Det gælder således arbejdsgrupperne under År 2000 Forum, hvoraf flere er fremkommet med rapporter og har afholdt konferencer.

186. Den væsentligste opgave for Forskningsministeriet har været og vil fortsat være at skabe så megen opmærksomhed om problemet, at alle ledere inden for såvel den offentlige som den private sektor forstår, at det er et problem, de har ansvaret for at få løst. Herudover har Forskningsministeriet en koordinerende rolle over for ministerierne og udarbejder orienteringer til Folketinget om status på år 2000 problemet. Det er Rigsrevisionens vurdering, at Forskningsministeriets indsats har været tilfredsstillende under hensyntagen til de opgaver, ministeriet er blevet pålagt.

København, den 5. marts 1999

Henrik Otbo

/Kurt Keldebæk

Denne beretning er undergivet rigsrevisorlovens regler om en efterfølgende redegørelse fra ministre og rigsrevisors bemærkninger hertil. Statsrevisorernes endelige stillingtagen vil finde sted i forbindelse med afgivelsen til Folketinget af den endelige betænkning over statsregnskabet.

Advokatsamfundet

Akademikernes Centralorganisation

Amtsrådsforeningen i Danmark

Arbejdsmarkedsstyrelsen

Brancheorganisationen for Forbrugerelektronik

Byggeriets Arbejdsgivere

Danmarks Private Vandværker

Danmarks Rederiforening

Dansk Dataforening

Dansk EDI-Råd

Dansk Handel & Service

Dansk Industri

Dansk Magisterforening

Dansk Metalarbejderforbund

Dansk Standard

Danske Elværkers Forening

Danske Vandværkers Forening

Det Danske Handelskammer

Elektronikindustrien

Entreprenørforeningen

Erhvervsministeriet

Finansrådet – Danske Pengeinstitutters Forening

Forbrugerrådet

Foreningen af Danske Civiløkonomer

Foreningen af Management Konsulenter

Foreningen af Registrerede Revisorer

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Forskningsministeriet

Frederiksberg kommune

FTF

HK

Håndværksrådet

Indenrigsministeriet

Ingeniørforeningen i Danmark

IT-Brancheforeningen

LO

Kommunernes Landsforening

Københavns Kommune

Landbrugsrådet

PROSA

Realkreditrådet

Rådet for Dansk Forsikring og Pension

Teknologirådet

TIC (Teknologiske Informationscentre)

Undervisningsministeriet

Tal i parentes angiver antallet af institutioner. Institutioner, som Rigsrevisionen har besøgt, er markeret med ⁺⁾.

I medfør af tekstanmærkning nr. 66 til konto 19.45.01 på finansloven for 1998 fastsættes:

§ 1. Statslige myndigheder og institutioner og selvejende institutioner omfattet af Finansministeriets budgetvejledning skal sikre, at der ikke opstår driftsproblemer eller andre fejl i forbindelse med årtusindskiftet på grund af deres IT-systemer, andre elektroniske systemer eller anden elektronik, der anvender eller har indbygget datoangivelse.

§ 2. Bekendtgørelsen gælder for statslige myndigheder og institutioner og for selvejende institutioner omfattet af Finansministeriets budgetvejledning.

Stk. 2. Afgrænsningen af de myndigheder og institutioner, der er omfattet af stk. 1, foretages for hvert ministerområde for sig af vedkommende ministerium.

Stk. 3. Vedkommende ministerium kan dispensere fra bekendtgørelsens regler for selvejende institutioner, hvis institutionen ikke primært udfører offentlige opgaver, eller hvis institutionens drift ikke er afhængig af IT-systemer, andre elektroniske systemer eller anden elektronik. Dispensation kan gives for enkelte institutioner eller for grupper af institutioner.

§ 3. Ledelsen af den enkelte myndighed eller institution skal foretage en registrering af deres IT-systemer, andre elektroniske systemer og anden elektronik med angivelse af status for evnen til korrekt datoangivelse i forbindelse med årtusindskiftet.

Stk. 2. Problemet kan opstå i IT-systemer m.v., når dato og årstal anvendes i beregninger, i sorteringer og logiske operationer og i udveksling af informationer med andre systemer.

Stk. 3. Registreringen omfatter de IT-systemer m.v., som myndigheden eller institutionen står som ejer af, eller som myndigheden eller institutionen ved leje, leasing e.l. har en brugsret til. Hvor IT-systemer m.v. bruges af flere myndigheder eller institutioner i forening, påhviler pligten den systemansvarlige myndighed eller institution.

§ 4. Ledelsen af den enkelte myndighed eller institution skal på baggrund af registreringen efter § 3 udarbejde en handlingsplan for forebyggelsen af eventuelle år 2000 problemer på IT-området.

§ 5. Ledelsen af den enkelte myndighed eller institution skal på baggrund af registreringen efter § 3 og handlingsplanen efter § 4 kvartalsvis give vedkommende ministerium en status for myndigheden eller institutionens løsning af dens eventuelle problemer på IT-området i forbindelse med årtusindskiftet.

Stk. 2. Status skal første gang indberettes onsdag den 1. april 1998 med status pr. l. januar 1998, og derefter hvert kvartal til og med den 31. marts 2000 med status pr. 1. januar 2000.

Stk. 3. Vedkommende ministerium kan fritage myndigheder og institutioner fra pligten efter stk. 1 og 2, når år 2000 problemet på IT-området efter ministeriets opfattelse må anses for at være løst for den pågældende myndighed eller institutions vedkommende.

§ 6. På baggrund af indberetningerne efter § 5 skal de enkelte ministerier kvartalsvis give Forskningsministeriet en samlet status for ministerområdet. Forskningsministeriet orienterer på den baggrund Folketinget om den samlede status inden for den statslige og den statsfinansierede sektor.

Stk. 2. De enkelte ministerier skal i forbindelse med indberetningerne efter stk. 1 tillige oplyse om eventuelle dispensationer efter § 2, stk. 3, og hvilke myndigheder og institutioner der har løst problemet, jf. § 5, stk. 3.

Stk. 3. Forskningsministeriet aftaler med Forsvars- og Justitsministeriet, hvorledes indberetningerne efter stk. 1 og 2 skal ske for henholdsvis forsvarets og politiets vedkommende.

§ 7. Forskningsministeriet kan til brug for orienteringen af Folketinget om løsning af år 2000 problemet på IT-området inden for den statslige og den statsfinansierede sektor indhente enhver oplysning fra de omfattede myndigheder og institutioner. Oplysningerne indhentes igennem vedkommende ministerium.

Stk. 2. Forskningsministeriet kan i den forbindelse pålægge myndighederne og institutionerne at anvende et af Forskningsministeriet udarbejdet skema i forbindelse med indberetningerne efter § 5.

§ 8. Forskningsministeriet udsender en vejledning om forebyggelse af år 2000 problemet på IT-området inden for den statslige og den statsfinansierede sektor.

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 18. februar 1998.

Jytte Hilden

/Peter Lorentz Nielsen