Beretning om

 

Det Danske Filminstituts

 

opbevaring af film og billeder

 

Beretning fra rigsrevisor fremsendt til Folketinget i henhold til � 18, stk. 1, i lov om revision af statens regnskaber m.m.

 

K�BENHAVN 2001

 

ISSN 0108-3902

ISBN 87-7434-151-0

 

Denne beretning til Folketinget henh�rer under lov om revisionen af statens regnskaber � 18, stk. 1, der p�l�gger statsrevisorerne pligt til med deres eventuelle bem�rkninger at fremsende de af rigsrevisor i henhold til samme lov � 17 udarbejdede beretninger til Folketinget og vedkommende minister.

 

Statsrevisoratet, den 19. september 2001

 

Peder Larsen         Hans Peter Baadsgaard         Helge Mortensen

Thor Pedersen         Henrik Thorup         Helge Adam M�ller

 

 

Indholdsfortegnelse

I.������� Resum�

II.������ Indledning, form�l og afgr�nsning

A.� Indledning

B.� Form�l

C.� Afgr�nsning

D.� Metode

III.����� Generelt om lovgrundlag og bevillinger p� filmomr�det

IV.���� Opbevaring af film

A.� Perioden 1937-1990

a.�� Private initiativer og filmloven fra 1964

b.�� Opbevaring af film i Bagsv�rd Fort fra 1962

B.� Perioden 1991-1995

a.�� Planer om at udvide opbevaringskapaciteten ved en tilbygning til Bagsv�rd Fort samt helt at flytte filmsamlingen

b.�� Oplysninger til Finansudvalget om at flytte filmsamlingen til det nye Filmens Hus

C.� Perioden 1996-2001

a.�� Rapport, udarbejdet af Nationalmuseet i december 1995 om Filmmuseets arkiv i Bagsv�rd Fort, herunder om arkivets opgaver, opbevaringsforhold og filmenes tilstand

b.�� Initiativer p� filmopbevaringsomr�det siden fremkomsten af Nationalmuseets rapport i december 1995

c.�� Kulturministeriets tilsyn med filmarkivet

d.�� De aktuelle planer for filmopbevaringen

e.�� Opbevaringsforholdenes indvirkning p� filmenes anvendelse, herunder arkivets rolle i forhold til TV og nye medier, fx video

V.����� Opbevaring af filmbilleder

A.� Indledning

B.� Billedsamlingens opbevaring og tilstand

C.� Filminstituttets opf�lgning p� anbefalingerne i konsulentrapporten

VI.���� Sammenfatning

 

Statsrevisorernes bem�rkninger

 

 

Beretning om Det Danske Filminstituts opbevaring af film og billeder

 

I. Resum�

 

Indledning, form�l, afgr�nsning og metode

 

1. Denne beretning afgives til statsrevisorerne i henhold til � 17, stk.2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtg�relse nr. 3 af 7. januar 1997.

���� Beretningen omhandler Det Danske Filminstituts opbevaring af film og billeder, som er en aktivitet under Filminstituttet, Museum & Cinematek.

���� Museumsomr�det var indtil april 1997 organiseret i en selvst�ndig institution, Det Danske Filmmuseum. Med vedtagelsen af en ny filmlov i 1997 blev de tidligere institutioner Filmmuseet, Statens Filmcentral og Det Danske Filminstitut oprettet som en enhedsorganisation, Det Danske Filminstitut. De 3 institutioner var inden da � i sommeren 1996 � alle flyttet ind i det nye Filmens Hus i Gothersgade i K�benhavn.

���� Rigsrevisionen blev i forbindelse med en unders�gelse af Filminstituttets aktiviteter opm�rksom p�, at den danske filmsamling var ved at smuldre.

���� Problemet med at forbedre sikringen af filmsamlingen mod forringelse ville �ges, hvis en l�sning blev udskudt. Det samme gjorde sig i nogen grad g�ldende med hensyn til instituttets billedsamling.

���� Samlingen af danske film fra f�r 1950 best�r af originaler, fremstillet af det yderst eksplosions- og brandfarlige materiale nitrat. Museet er alene om at opbevare disse film.

���� Resten af den danske samling best�r af acetatfilm i sort/hvid eller farve. Museets udenlandske film foreligger i form af acetatkopier.

���� Frem til december 1999 blev stort set hele filmsamlingen opbevaret i Bagsv�rd Fort, som ejes af staten. P� dette tidspunkt blev omkring 1/3 af samlingen flyttet til lejede faciliteter i Naverland, Glostrup.

���� Billedsamlingen opbevares i Filmens Hus.

���� Film- og billedmateriale er gennem �rene tilg�et arkiverne prim�rt fra producenterne, for danske films vedkommende siden 1964 i henhold til afleveringsbestemmelser i filmlovene.

 

2. Form�let med unders�gelsen har v�ret at belyse og vurdere

 

�      hvad der i �renes l�b er gjort for at sikre instituttets film og billeder mod nedbrydning,

 

�      Kulturministeriets tilsyn p� omr�det,

 

�      kulturministerens oplysninger til Finansudvalget om filmsamlingens opbevaring,

 

�      bevaringsproblemets reelle omfang p� nuv�rende tidspunkt samt

 

�      arbejdet med at finde en endelig l�sning p� bevaringsproblemerne.

 

3. Blandt Filminstituttets samlinger er unders�gelsen afgr�nset til film og billeder, der har det til f�lles, at materialets forg�ngelighed stiller s�rlige krav til opbevaringen.

 

4. Unders�gelsen er baseret p� besigtigelser af arkiverne, interview og brevveksling i relation til Filminstituttet, og brevveksling og m�der med Kulturministeriet.

 

Perioden 1937-1990

 

5. Efter en periode fra 1937 med private, statsst�ttede aktiviteter til opbevaring af film blev der p� grundlag af filmloven fra 1964 etableret et statsligt filmmuseum, Det Danske Filmmuseum, der i henhold til loven fik til opgave at sikre bevarelsen af film, filmbilleder og andet materiale vedr�rende film, at indsamle og udl�ne filmlitteratur og at udbrede kendskabet til filmens historie, bl.a. ved forevisning af film.

���� If�lge loven skulle producenten af enhver dansk film, som forevises offentligt, p� beg�ring af Filmmuseet aflevere en ubrugt kopi af filmen samt et fuldst�ndig s�t af billeder fra filmen (stills).

Inden da � i 1962 � var Bagsv�rd Fort taget i anvendelse til filmopbevaring, idet fortets tykke betonv�gge ydede sikkerhed mod eksplosion og brand i nitratfilmene. Opbevaringen skete under en vis nedk�ling i sikrede boksrum.

 

6. Man havde i filmverdenen siden 1940�erne haft opm�rksomheden rettet mod, at nitratfilm nedbrydes under fugtige opbevaringsforhold, s�rlig hvis temperaturen ikke var tilstr�kkelig lav.

���� Siden begyndelsen af 1980�erne havde forskningen kunnet konstatere, at ogs� acetatfilm genneml�b en uundg�elig nedbrydningsproces, fordi de udviklede eddikesyre. Endelig var det ogs� en kendt sag, at farvefilm afbleges, s�rlig ved for varm og fugtig opbevaring.

���� Filmmuseet gjorde flere gange i perioden 1979-1990 Kulturministeriet opm�rksom p� v�sentlige pladsproblemer og � i en henvendelse i april 1986 � p� utilfredsstillende klimaforhold vedr�rende filmsamlingens opbevaring i Bagsv�rd Fort, uden at der blev truffet foranstaltninger til forbedringer af selve opbevaringen. Kulturministeriet ydede i denne periode mindre bevillinger til restaurering af film � og sikrede sig navnlig, at samlingens danske nitratfilm blev sikkerhedskopieret p� acetatmateriale. Ministeriet anf�rte til Rigsrevisionen, at Filmmuseets skrivelser ikke indeholdt konkrete forslag om indretning, klima- og k�leanl�g samt andre tekniske installationer � og intet n�vner om eksisterende problemer i tilknytning hertil. Ministeriet anf�rte tillige, at det ville have v�ret gavnligt, hvis man p� et tidligere tidspunkt i forskerkredse og p� Filmmuseet havde tilvejebragt den forn�dne faglige og dokumenterede viden om filmmaterialernes nedbrydningsprocesser, der kunne danne grundlag for en tilstandsvurdering. Ministeriet angav imidlertid ikke, hvem der skulle have taget initiativet til at f� foretaget vurderingen. Rigsrevisionen finder, at Filmmuseets indberetninger om opbevaringsforholdene i Bagsv�rd Fort, trods manglende konkretisering af anl�ggets tekniske problemer, var tilstr�kkeligt alarmerende til, at ministeriet i l�bet af 1980�erne burde have taget initiativ til med den forn�dne ekspertbistand at f� foretaget en tilstandsvurdering.

 

Perioden 1991-1995

 

7. Fra begyndelsen af denne periode var der planer om at udvide opbevaringskapaciteten i Bagsv�rd Fort, men en bevilling, ydet p� finansloven for 1992 p� 5,3 mio. kr. til udvidelse af fortets boksanl�g kunne ikke anvendes, da den lokalplan for omr�det, der var n�dvendig f�r byggeriet kunne iv�rks�ttes, ikke var vedtaget. Bevillingen blev derfor genbevilget � senest 5,1 mio. kr. p� till�gsbevillingsloven for 1994.

���� Planer om at flytte filmsamlingen til andre lokaliteter blev ikke gennemf�rt, bl.a. fordi brandmyndighederne ikke ville kunne tillade opbevaring af de farlige nitratfilm i en ellers anvendelig bygning p� Amager.

 

8. I november 1994 blev der truffet aftale med ejeren af Gutenberghus om at leje dette til et Filmens Hus for de dav�rende filminstitutioner.

���� Inden da havde Finansudvalget tiltr�dt lejem�let, 9,2 mio. kr. om �ret, p� grundlag af en ans�gning fra Kulturministeriet, Akt 31 26/10 1994. Det oplystes heri, at det fremtidige Filmens Hus ville l�se lokaleproblemerne � ogs� for Det Danske Filmmuseum, herunder museets afdeling i Bagsv�rd. Det oplystes videre, at de statslige bygninger ville blive s�gt afh�ndet i 1995 med overtagelse umiddelbart efter institutionernes fraflytning. Provenuet ville tilfalde Finansministeriet. Endelig oplystes det, at Det Danske Filmmuseums afdeling i Bagsv�rd, Bagsv�rd Fort, var vurderet til 5,5 mio. kr.

���� Ved Akt 240 19/4 1995 gav Finansudvalget tilslutning til, at der anvendtes 38,6 mio. kr. til selve indretningen af Filmens Hus.

���� Ministeriet oplyste i aktstykket, at hovedparten af afdelingen i Bagsv�rd sammen med Det Danske Filmmuseum skulle samles med de �vrige filminstitutioner i Filmens Hus, og at ovenn�vnte genbevilling p� 5,1 mio. kr. nu indgik i finansieringen af ombygningen af k�lderen i Gutenberghus til arkivform�l.

���� Inden da � i januar 1995 � stod det imidlertid klart, at Filmmuseet kun ville kunne f� tildelt ca. 320 m� til filmarkiv og andre arkivalier.

���� Rigsrevisionens unders�gelse har vist, at Kulturministeriet i ans�gningen til Finansudvalget, Akt 31 26/10 1994, om at leje Gutenberghus i K�benhavn oplyste, at Det Danske Filmmuseums filmsamling i Bagsv�rd Fort ville kunne overflyttes til huset � vel vidende, at brandmyndighederne n�ppe ville tillade, at der her blev opbevaret den del af samlingen, der best�r af eksplosions- og brandfarlige nitratfilm.

���� Ved afgivelsen af den senere ans�gning til Finansudvalget, Akt 240 19/4 1995, om anvendelse af 38,6 mio. kr. til indretningen af huset havde Kulturministeriet oplysninger, der viste, at det var tvivlsomt, om Filmens Hus ville kunne rumme den �vrige del af filmsamlingen, der best�r af brandm�ssigt ufarlige acetatfilm. Kulturministeriet har over for Rigsrevisionen anf�rt, at det formentlig kan g�res g�ldende, at ministeriet i dette aktstykke mere udtrykkeligt burde have pr�ciseret, at foruds�tningen for at afh�nde Bagsv�rd Fort ikke l�ngere var til stede. Rigsrevisionen finder, at Kulturministeriet i dette aktstykke burde have oplyst, at Filmens Hus ikke ville kunne anvendes til opbevaring af nitratfilm, og at det var tvivlsomt, hvor stor en del af de �vrige film, der ville kunne opbevares i huset.

���� Endelig viste unders�gelsen, at Filminstituttet som f�lge af den manglende anvendelse af Filmens Hus til filmsamlingens opbevaring har m�ttet afholde udgifter til leje af lager til filmopbevaring, 0,6 mio. kr. om �ret, og at der senere vil skulle afholdes yderligere leje- samt anl�gsudgifter til opbevaringen p� andre lokaliteter.

 

Perioden 1996-2001

 

9. Kulturministeriet anmodede i oktober 1995 Nationalmuseet om inden �rets udgang at udarbejde en beskrivelse af forholdene og opgaverne i Filmmuseets arkiv i Bagsv�rd Fort med tilknyttede anbefalinger.

���� Baggrunden herfor var presseomtale i medierne af generelle bevaringsproblemer for filmsamlingen, herunder afblegning af farvefilmene � og ikke indberetninger fra Filmmuseet. Ministeriet henviste i den forbindelse s�rlig til, at museet i en redeg�relse fra juni 1995 oplyste, at der ikke var s�rlige konserveringsproblemer ud over pladsmangel.

���� If�lge Nationalmuseets rapport, der blev afgivet i december 1995, var den relative luftfugtighed og temperatur i fortets klimastyrede bokse, og navnlig p� gangene, hvor mange film opbevaredes, alt for h�j.

���� Om tilstanden i den danske samling p� i alt ca. 2.750 filmtitler vurderedes det, at nedbrydningen af nitratfilmene � i alt 540 � var s� vidt fremskreden, at ca. 1/5 heraf med stor sandsynlighed ville g� til grunde inden for 10 �r (i 2005), hvis der ikke blev sat aktivt ind med bevaringsforanstaltninger.

���� Hvad angik acetatfilmene (sort/hvid eller farve) var det vurderingen, at kun et f�tal ville f� opl�sningsproblemer ved udvikling af eddikesyre. Derimod havde afblegningen af de i alt 436 farvefilm, der indgik i samlingen, n�et et alarmerende niveau.

���� Nitratfilmene, der forel� som originale negativer, var dog if�lge Filminstituttet sikret i den forstand, at de i �renes l�b var blevet kopieret p� et acetat/master duplikat � en s�kaldt sikkerhedskopiering. Arkivet besidder i flere tilf�lde tillige en nitrat- eller en acetatvisningskopi af disse film.

���� Rapporten indeholdt en r�kke anbefalinger til forbedring af filmbevaringen.

���� Rigsrevisionens unders�gelse viste, Kulturministeriets initiativ til at f� filmarkivet i Bagsv�rd Fort unders�gt af Nationalmuseet i efter�ret 1995 var foranlediget af presseomtale af filmsamlingens tilstand �og ikke af en umiddelbart forudg�ende redeg�relse fra Filmmuseet om forholdene, idet ministeriet ikke havde fundet denne alarmerende.

���� Nationalmuseets rapport fra december 1995 om filmarkivet i Bagsv�rd Fort afd�kkede efter Rigsrevisionens vurdering forhold, der indebar, at filmlovens foruds�tning om, at filmarven skal sikres for eftertiden, ikke var opfyldt. Kulturministeriet fandt ikke forholdene alarmerende og tog ingen initiativer til at forbedre opbevaringsforholdene, bl.a. p� grund af uafklarede sp�rgsm�l vedr�rende organiseringen af det nye filminstitut.

 

10. Der blev f�rst taget afg�rende skridt til forbedring af opbevaringsforholdene for filmsamlingen i sommeren 1999, efter at et stort flertal af Folketingets partier i februar 1999 indgik aftale om, at de hidtidige �rlige bevillinger til filmomr�det p� i alt ca. 200 mio. kr. (netto) skulle �ges ganske v�sentligt ved, at der i perioden 1999-2002 ville blive tilf�rt omr�det yderligere 450 mio. kr.

���� P� grundlag af en handlingsplan lejede Filminstituttet som en midlertidig foranstaltning fra december 1999 i alt 1.202 m� lager- og kontorlokaler i en bygning i Naverland, Glostrup, til �rligt ca. 0,6 mio. kr. 1/3 af instituttets film � alene acetatfilm � er siden opbevaret her.

���� Opbevaringsforholdene er v�sentligt bedre end i Bagsv�rd Fort og beregnes, alt afh�ngig af materialets tilstand, at sikre mod nedbrydning i op mod 500 �r.

���� Personalet i arkivet er blevet v�sentligt styrket. Det samlede driftsbudget er �get fra 2,1 mio. kr. i 1995 til 8,0 mio. kr. i 2000.

���� Filminstituttet har i l�bet af 1999 og 2000 iv�rksat n�rmere unders�gelser, der skal danne grundlag for udarbejdelsen af en samlet bevaringsplan inden 2002, herunder nogle n�rmere unders�gelser af filmsamlingens tilstand. Det har forel�big vist sig, at 40 % af en kort- og dokumentarfilmsamling, modtaget fra Statens Filmcentral, havde m�lbart syreindhold og/eller synlig nedbrydning i gang.

���� Registreringen af filmene havde v�ret mangelfuld. Et st�rre registreringsarbejde p� edb er blevet sat i v�rk.

���� Der er endvidere iv�rksat en r�kke specifikke, l�bende bevaringsforanstaltninger.

���� Det skal n�vnes, at det private laboratorium Johan Ankerstjerne A/S i et ikke helt klarlagt omfang opbevarer originalnegativer til danske acetatfilm. Det er Filminstituttets plan pr�cist at f� opklaret, hvilke negativer det drejer sig om med henblik p� at f� produceret forn�dne sikrings- eller visningskopier.

 

11. Kulturministeriet baserede sit tilsyn med filmarkivet p� indberetninger fra Filmmuseet. Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende, men finder, at ministeriets reaktion p� indberetningerne fra Filmmuseet ikke var tilstr�kkelig, og at der i fremtiden straks b�r reageres med de forn�dne initiativer, hvis indberetningerne tyder p� problemer.

 

12. Kulturministeren underrettede i april 2001 Folketingets Kulturudvalg om, at de resterende acetatfilm i Bagsv�rd Fort hurtigt skulle flyttes til et udvidet lager i Naverland. En arbejdsgruppe ville desuden blive nedsat med henblik p� at fremkomme med forslag til etablering af et nyt magasin til nitratfilm. Det skal udformes, s� det senere vil kunne indg� i et eventuelt stort arkiv for alt filmmateriale. Overflytningen af acetatfilmene til Naverland vil efter planerne � der skal betragtes som midlertidige � finde sted i vinteren/for�ret 2001-2002. Arbejdsgruppen forventes at afslutte sit arbejde i oktober 2001.

���� Sammenfattende viste Rigsrevisionens unders�gelse, at der f�rst i slutningen af 1999 er blevet taget afg�rende skridt til at forbedre selve opbevaringen af film, efter visse initiativer til at forbedre bevaringen. Rigsrevisionen finder, at de �konomiske konsekvenser ved sidstn�vnte planer er betydelige, og de alternative l�sningsmuligheder mange � navnlig hvis der p� l�ngere sigt ogs� satses p� et stort samlet arkiv. Udformningen af de nye arkiver og af den bevaringsplan for filmsamlingen, som er under udarbejdelse i Filminstituttet, b�r efter Rigsrevisionens opfattelse baseres p� m�l samt kriterier og en strategi for, hvordan filmlovens foruds�tning om bevaring af film for eftertiden skal opfyldes. Det har efter Rigsrevisionens opfattelse v�ret en mangel, at opbevaringsindsatsen hidtil ikke har v�ret baseret p� et s�dant grundlag.

 

13. Om opbevaringsforholdenes indvirkning p� filmenes anvendelse har Filminstituttet oplyst, at der ved visning af film i Filminstituttets Cinematek og udl�n anvendes s�kaldte visningskopier, idet originalen eller en god kopi bevares som basismateriale i filmarkivet. Visningskopier er genstand for nedbrydning, s� de d�rlige opbevaringsforhold i Bagsv�rd Fort har bidraget negativt til filmforevisningernes kvalitet.

 

14. Hvad ang�r arkivets rolle i forhold til TV og videoteknik mv., har Filminstituttet oplyst, at sikring af filmisk originalmateriale ved gode opbevaringsforhold har en v�sentlig betydning for eftertiden, uanset moderne kopieringsmetoder og nye fremvisningsmedier.

 

Opbevaring af filmbilleder

 

15. Billed- og Plakatsamlingen blev grundlagt som del af Det Danske Filmmuseum i 1941.

���� Billedarkivet er en offentlig tilg�ngelig museal samling, der har til form�l at samle, bevare og konservere fotos, plakater og �vrigt billedmateriale fra film, der har haft dansk biografpremiere.

���� Billedsamlingen opbevares i Filmens Hus. Samlingen best�r af billeder � mange uerstattelige � fra danske og udenlandske film, kendt fra biografernes udh�ngsskabe, portr�tter af skuespillere og instrukt�rer samt andet filmrelateret billedmateriale.

���� Samlingen kan sk�nsm�ssigt opg�res til i alt ca. 2,3 mio. billeder med en �rlig tilv�kst p� ca. 10.000 billeder.

���� Billedsamlingen er bl.a. opst�et ved, at producenter af danske film siden 1964 i henhold til filmlovene har foretaget pligtm�ssig aflevering af billeder.

���� I en ekstern rapport om bevaringstilstanden i billedsamlingen fra februar 1998 anf�rtes det bl.a., at opbevaringsklimaet i arkivet var for varmt og fugtigt, og at billederne stod for t�t sammenpressede, hvilket skyldtes pladsmangel. Simple forholdsregler til beskyttelse af billederne, s�som anvendelse af handsker ved brug af billederne, restriktioner ved udl�n, brug af syrefrit emballeringspapir og forbud mod tobaksrygning i arkivet, var ikke iagttaget.

���� Rapporten viste, at ca. 27 % af samlingen var i en s� d�rlig stand p� grund af kemiske eller fysiske skader, at de burde konserveres eller kopieres inden brug, dog snarest muligt for s� vidt angik ca. 3 % af samlingen. Rapporten indeholdt en r�kke anbefalinger, bl.a. at der burde udarbejdes en bevaringsplan. Filminstituttet har hidtil alene, i de sidste 2-3 �r, taget skridt til at forbedre opbevaringen ved indf�relse af mindre udgiftskr�vende, simple forholdsregler.

���� Rigsrevisionens unders�gelse viste, at simple forholdsregler gennemf�rt i de sidste 2-3 �r har sikret en bedre bevaring af billedsamlingen end hidtil.

���� Det er Rigsrevisionens vurdering, at arkivets indflytning i Filmens Hus ikke har medf�rt tilfredsstillende opbevaringsforhold for billedsamlingen. Kulturministeriet har til Rigsrevisionens vurdering anf�rt, at man finder opbevaringsforholdene forsvarlige, idet der ikke inden for de �konomiske muligheder kan tilvejebringes optimale opbevaringsforhold i alle henseender. Rigsrevisionen finder om denne problemstilling � ligesom med hensyn til opbevaring af film � at der har manglet m�l samt kriterier og en strategi for, hvordan filmlovens krav om bevaring af billederne for eftertiden skal overholdes. Der b�r efter Rigsrevisionens opfattelse l�gges v�gt p� disse aspekter ved udformningen af Filminstituttets bevaringsplan, som forventes udarbejdet i 2002.

 

16. Sammenfattende har unders�gelsen vist, at problemet med at bevare den nationale danske filmsamling ved tilfredsstillende opbevaring har v�ret kendt i Kulturministeriet i 15-20 �r, men at opbevaringsproblemet endnu kun er delvist og midlertidigt l�st.

���� Unders�gelsen viste, at Filminstituttets billedsamling p� samme m�de som filmsamlingen, men dog i langt mindre omfang, var genstand for nedbrydning, samt at indflytningen i Filmens Hus ikke havde resulteret i tilfredsstillende opbevaringsforhold.

���� For s�vel film- som billedsamlingen g�lder det, at der har manglet m�l samt kriterier og en strategi i forhold til de �konomiske muligheder for, hvordan filmlovens foruds�tning om bevaringen af billederne for eftertiden skal opfyldes. Der b�r efter Rigsrevisionens opfattelse l�gges v�gt p� disse aspekter ved udformningen af de bevaringsplaner p� begge omr�der, som er under udarbejdelse i Filminstituttet.

 

 

 

II. Indledning, form�l og afgr�nsning

 

A. Indledning

 

17. Denne beretning afgives til statsrevisorerne i henhold til � 17, stk.2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtg�relse nr. 3 af 7. januar 1997.

���� Beretningen omhandler Det Danske Filminstituts opbevaring af film og billeder, som er en aktivitet under Filminstituttet, Museum & Cinematek, og vedr�rer finanslovens � 21.24.02. Det Danske Filminstitut.

 

18. Museumsomr�det var indtil april 1997 organiseret i en selvst�ndig institution, Det Danske Filmmuseum. Med vedtagelsen af en ny filmlov i 1997 (lov nr. 186 af 12. marts 1997) blev de tidligere institutioner, Filmmuseet, Statens Filmcentral og Det Danske Filminstitut, oprettet som en enhedsorganisation, Det Danske Filminstitut. De 3 institutioner var inden da � i sommeren 1996 � alle flyttet ind i det nye Filmens Hus i Gothersgade i K�benhavn, som skulle v�re et kraftcenter og samlingspunkt for udviklingen af dansk film og filmkultur.

���� Driftsudgifterne til opbevaring af film og billeder l� i 2000 p� i alt ca. 9,5 mio. kr. V�rdien af film og billeder er en del af den danske kulturarv og kan ikke opg�res �konomisk.

 

19. Rigsrevisionen blev i forbindelse med en unders�gelse af det nye Filminstituts aktiviteter opm�rksom p�, at den danske filmsamling var ved at smuldre. Rigsrevisionens videre unders�gelse viste, at indflytningen i Filmens Hus og enhedsorganisationens oprettelse ikke havde f�rt til en bedre opbevaring af film, samt at problemet med at forbedre sikringen af filmsamlingen mod forringelse ville �ges, hvis en l�sning blev udskudt. Det samme gjorde sig i nogen grad g�ldende med hensyn til instituttets billedsamling. Rigsrevisionen besluttede derfor at foretage en n�rmere unders�gelse af opbevaringsproblematikken.

 

20. Filmmuseet har if�lge filmlovene siden 1964 haft til opgave at sikre bevarelsen af film, filmbilleder og andet materiale vedr�rende film, at indsamle og udl�ne film- og tv-litteratur og at udbrede kendskabet til filmens historie bl.a. ved forevisning af film.

 

21. Filminstituttets filmsamling omfattede i maj 2001 ca. 36.000 enheder, dvs. originaler og kopier af danske og udenlandske kort- og dokumentar- samt spillefilm fordelt p� ca. 125.000 filmspoler. Samlingen repr�senterer ca. 20.000 forskellige filmtitler.

 

22. Samlingen af danske film fra f�r 1950 best�r af originaler, fremstillet af det yderst eksplosions- og brandfarlige materiale nitrat. Museet er alene om at opbevare disse film. Der er taget s�kaldte sikkerhedskopier af filmene p� det ikke brandfarlige, men nedbrydelige materiale, acetat.

���� Resten af den danske samling best�r af acetatfilm i sort/hvid eller farve. Det drejer sig om kopier, idet originalerne (negativet) ejes af og opbevares i et ikke helt klarlagt omfang i det private laboratorium Johan Ankerstjerne A/S (Nordisk Film).

���� Museets udenlandske film foreligger i form af acetatkopier, men de er unikaer i den forstand, at det drejer sig om dansk versionerede eksemplarer, der vil v�re vanskelige at opdrive andre steder.

���� Et eller m�ske flere eksemplarer af ovenst�ende materiale danner den museale base i arkivet, der ikke anvendes til visning, men eventuelt til yderligere kopiering. Til visning i Cinemateket og p� festivaler mv. findes � eller tages � en s�kaldt visningskopi.

���� Frem til december 1999 blev stort set hele filmsamlingen opbevaret i Bagsv�rd Fort, som ejes af staten. P� dette tidspunkt blev omkring 1/3 af samlingen flyttet til lejede faciliteter i Naverland, Glostrup.

 

23. Samlingen af billeder, i alt ca. 2,3 mio., som omfatter filmbilleder (stills) kendt fra biografernes udh�ngsskabe samt fotografier knyttet til filmverdenen, opbevares i Filmens Hus.

 

24. Film- og billedmateriale er gennem �rene tilg�et arkiverne prim�rt fra producenterne, for danske films vedkommende siden 1964 i henhold til afleveringsbestemmelser i filmlovene.

 

B. Form�l

 

25. Form�let med unders�gelsen har v�ret at belyse og vurdere

 

�      hvad der i �renes l�b er gjort for at sikre instituttets film og billeder mod nedbrydning,

 

�      Kulturministeriets tilsyn p� omr�det,

 

�      kulturministerens oplysninger til Finansudvalget om filmsamlingens opbevaring,

 

�      bevaringsproblemets reelle omfang p� nuv�rende tidspunkt samt

 

�      arbejdet med at finde en endelig l�sning p� bevaringsproblemerne.

 

C. Afgr�nsning

 

26. Filminstituttets Museum & Cinematek omfatter filmarkivet, biblioteket, billed- og plakatarkivet, Cinematek (3 biografer), videotek og publikumsomr�de. Unders�gelsen har alene omfattet filmarkivet og billedarkivet. F�llesn�vneren for de 2 arkiver er, at materialets forg�ngelighed stiller s�rlige krav til dets opbevaring � og at begge frembyder betydelige problemer.

���� Tidsm�ssigt vedr�rer unders�gelsen perioden 1937 - medio 2001, men er dog s�rlig rettet mod perioden fra 1994.

 

D. Metode

 

27. Unders�gelsen er gennemf�rt p� grundlag af oplysninger af en besigtigelse i Bagsv�rd Fort og i Naverland og materiale modtaget i den i forbindelse. P� dette grundlag samt Filminstituttets besvarelse af en st�rre sp�rgeramme har Rigsrevisionen haft m�der med lederen af Museum & Cinematek til afklaring af udest�ende sp�rgsm�l. Samme metode er anvendt ved unders�gelsen af billedarkivet. Rigsrevisionen har desuden indhentet oplysninger gennem en brevveksling med Kulturministeriet, navnlig vedr�rende indholdet af 2 ans�gninger til Finansudvalget vedr�rende Filmens Hus. Et m�de med ministeriet om et udkast til beretningen aff�dte yderligere materiale til belysning af sagen. Afsluttende har Kulturministeriet og Rigsrevisionen haft m�de om det endelige beretningsudkast.

 

28. Kulturministeriets oplysninger og bem�rkninger er i videst muligt omfang indarbejdet i beretningen.

 

 

III. Generelt om lovgrundlag og bevillinger p� filmomr�det

 

29. Den f�rste lov vedr�rende filmvirksomhed i Danmark, der har en vis relevans med hensyn til opbevaring af film, var lov nr. 117 af 13. april 1938 om Biografteaterv�senets Ordning. Loven indeholdt navnlig regler for opn�else og ud�velse af retten � bevilling � til at drive biografvirksomhed. I henhold til loven oprettedes en filmfond, der var baseret p� en afgift af overskud fra biografteatre, og som bl.a. havde til form�l at virke til fremme af filmens udnyttelse i undervisningsm�ssig, kulturel samt kunstnerisk henseende. Desuden oprettedes Statens Filmcentral med den opgave navnlig at fremskaffe og udleje skolefilm og film, der tjente til oplysningens fremme.

���� I den f�lgende lov p� omr�det, lov nr. 155 af 27. maj 1964 om film og biografer, institueredes Statens Filmmuseum, hvis officielle navn dog altid har v�ret Det Danske Filmmuseum, bl.a. med den opgave at opbevare film. Driftsudgifterne til Filmmuseet samt til Statens Filmcentral afholdtes af filmfonden.

���� Ved lov nr. 236 af 7. juni 1972 oprettedes Det Danske Filminstitut til afl�sning af filmfonden, hvis formue sammen med billetafgifterne, der bortfaldt den 1. april 1975, indtil videre forudsattes at finansiere instituttets drift. Siden da er instituttet finansieret over de almindelige finanslove.

���� Statens Filmcentral og Det Danske Filmmuseum blev i overensstemmelse med 1972-loven allerede fra og med finansloven for 1973-74 finansieret over de almindelige finanslovbevillinger.

���� I lov nr. 306 af 9. juni 1982 om film blev det som noget nyt udtrykkeligt fastsl�et i � 1, at loven havde til form�l at fremme filmkultur i Danmark. P� grundlag af denne lov fik Filmmuseet egen direkt�r, ansat af Kulturministeriet.

���� Lov nr. 218 af 5. april 1989 om film fremb�d i forhold til 1982-loven ikke v�sentlige �ndringer.

 

30. Ved filmloven fra 1997 (lov nr. 186 af 12. marts 1997) blev de 3 tidligere institutioner, Det Danske Filminstitut, Statens Filmcentral og Det Danske Filmmuseum, samlet i �n institution. Loven bemyndigede kulturministeren til at fasts�tte de n�rmere regler om bl.a. opgaver og intern kompetencefordeling for Det Danske Filminstitut. Disse regler blev fastsat i bekendtg�relse om vedt�gt for Det Danske Filminstitut nr. 260 af 7. april 1997 som �ndret ved bekendtg�relse nr. 159 af 5. marts 1998.

���� P� dette grundlag varetages Filminstituttets �verste ledelse af en bestyrelse, der beskikkes af kulturministeren. Den daglige ledelse varetages af en direktion, som ledes af en administrerende direkt�r. Direktionen ans�ttes af bestyrelsen. Der er endvidere nedsat et R�d for Spillefilm, et R�d for Kort- og dokumentarfilm samt et Museumsr�d, som r�dgiver Filminstituttets ledelse om spillefilm, kort- og dokumentarfilm og om instituttets museumsvirksomhed.

���� Filminstituttets struktur er funktionsopdelt med en direkt�r for hvert af omr�derne Produktion & Udvikling, der navnlig varetager filmst�tten, Distribution & Formidling samt Museum & Cinematek. Disse omr�der har deres aktivitetsm�ssige udgangspunkt i de 3 tidligere institutioner. En nydannelse var en f�lles Direktion & Administration under ledelse af en administrationschef.

 

31. Filminstituttet fremlagde i april 1998 for Kulturministeriet en 4-�rig handlingsplan for perioden 1999-2002. Det overordnede sigte med handlingsplanen var over de f�lgende 4 �r at �ge antallet af film og fastholde og videreudvikle kvaliteten af dansk film, at sikre en st�rre og moderniseret distribution og formidling af film, at fremtidssikre den filmiske kulturarv og at �ge tilbudene til publikum, herunder specielt b�rn og unge.

���� Handlingsplanen l� til grund for, at regeringen som led i en kulturpolitisk styrkelse af dansk film besluttede at �ge bevillingen til filmomr�det ganske v�sentligt. Dette blev st�ttet af et stort flertal i Folketinget, der den 24. februar 1999 indgik en aftale om at �ge de samlede drifts- og tilskudsbevillinger p� filmomr�det fra det dav�rende niveau p� ca. 200 mio. kr. (netto) med 50 mio. kr. i 1999, 100 mio. kr. i 2000, 150 mio. kr. i 2001 og 150 mio. kr. i 2002.

���� Aftalen indeholdt ikke n�rmere om fordelingen af de �gede bevillinger p� Filminstituttets hovedomr�der. Udm�ntningen blev foretaget af Filminstituttet og Kulturministeriet, som efterf�lgende reviderede den foreliggende handlingsplan bel�bsm�ssigt. Handlingsplanen indgik som bilag til Filminstituttets resultatkontrakt for perioden 1999-2002. P� grundlag af Filminstituttets virksomhedsregnskaber for henholdsvis 1999 og 2000 har Rigsrevisionen udarbejdet nedenst�ende oversigt, der viser fordelingen af instituttets driftsudgifter og tilskud.

 

Tabel 1. Filminstituttets udgifter if�lge virksomhedsregnskabet
for 1999 og 2000

 

	1999	2000
	----- Mio. kr. -----
Produktion & Udvikling......................	170,5	184,1
Drift.......................................................	17,0	17,9
Tilskud.................................................	153,5	166,2
Distribution & Formidling.................	43,1	63,5
Drift.......................................................	29,6	29,1
Tilskud.................................................	13,5	34,4
Museum & Cinematek......................	21,0	26,8
Drift.......................................................	21,0	26,8
Tilskud.................................................	-	-
Administration....................................	42,0	44,2
Drift.......................................................	40,1	40,6
Tilskud.................................................	1,9	3,6
I alt (bruttoudgifter).............................	276,6	318,6
I alt (nettoudgifter)..............................	253,5	306,2

 

Tabel 1 viser Filminstituttets samlede drifts- og tilskudsudgifter i 1999 og 2000 (brutto), i alt henholdsvis 276,6 og 318,6 mio. kr., fordelt p� hovedomr�der, og de samlede nettoudgifter. Nettoudgiften fremkommer ved, at der oppeb�res indt�gter fra bl.a. salg og udlejning af film, videoer, b�ger og andet filmmateriale samt ved entr�indt�gter i instituttets biografer. Tilskud under administrationen vedr�rer stipendier og publikationer mv. Instituttet har i henhold til finansloven hjemmel til at overf�re bevillinger mellem tilskud og drift.

 

 

IV. Opbevaring af film

 

A. Perioden 1937-1990

 

a. Private initiativer og filmloven fra 1964

 

32. Allerede i 1937 blev der, som det fremg�r af bem�rkningerne til 1964-loven, p� privat initiativ p�begyndt et arbejde for at redde mest muligt af den arv fra dansk film, der i �rene f�r og efter den f�rste verdenskrig havde haft en dominerende rolle p� det internationale marked.

���� I forts�ttelse af disse initiativer oprettedes i 1941, som en afdeling af den private kortfilmproducent Dansk Kulturfilm, et filmarkiv, der fra 1947 fik navnet Det Danske Filmmuseum. Udgifterne til museets drift afholdtes indtil 1948 af Dansk Kulturfilms midler og siden ved direkte tilskud fra Filmfonden. Museets daglige leder var i �konomiske og administrative anliggender ansvarlig over for Statens Filmcentrals direkt�r. I museumsm�ssige og filmkunstneriske sp�rgsm�l var museet i perioden 1947-1978 underlagt et tilsynsr�d, hvori bl.a. Justitsministeriet, senere ogs� Kulturministeriet og Filmfonden, var repr�senteret.

 

33. Det fremgik tillige af bem�rkningerne til filmloven fra 1964, at for den videre udvikling af filmkunsten ville kendskabet til tidligere perioders film v�re af overordentlig betydning. At bevare gamle film, efter at de fra et rent erhvervsm�ssigt synspunkt havde mistet deres v�rdi, og sikre dem for eftertiden var derfor blevet et problem, der i h�j grad p�kaldte sig interesse.

 

34. Det var p� denne baggrund, at Det Danske Filmmuseum i henhold til lovens � 31 fik til opgave at sikre bevarelsen af film, filmbilleder og andet materiale vedr�rende film, at indsamle og udl�ne filmlitteratur og at udbrede kendskabet til filmens historie, bl.a. ved forevisning af film.

���� If�lge lovens � 32 skulle producenten af enhver dansk film, som forevises offentligt, p� beg�ring af Filmmuseet aflevere en ubrugt kopi af filmen samt et fuldst�ndig s�t af de til reklamebrug fremstillede billeder fra filmen mod godtg�relse af udgifterne ved fremstillingen af kopi og billeder.

���� Det fremgik videre af denne paragraf, at negativer til danske film, der havde v�ret forevist offentligt, ikke m�tte tilintetg�res, forinden de vederlagsfrit havde v�ret tilbudt museet, og dette havde erkl�ret ikke at ville overtage dem.

���� De omhandlede kopier, billeder og negativer m�tte ikke udnyttes forretningsm�ssigt af museet.

 

b. Opbevaring af film i Bagsv�rd Fort fra 1962

 

35. Filmsamlingen er siden 1962, og stort set i sin helhed frem til december 1999, blevet opbevaret i det fredede Bagsv�rd Fort, der opf�rtes i 1893 som led i K�benhavns Landbef�stning. I 1966 overtog Kulturministeriet fortet fra Forsvarsministeriet. Anvendelsen af fortet skal ses p� baggrund af, at en stor del af samlingen bestod af film fra f�r 1950, der var fremstillet af det s�rdeles brand- og eksplosionsfarlige materiale nitrat. Fortets tykke betonv�gge og beliggenhed p� et relativt stort indhegnet areal ydede tilstr�kkelig sikkerhed mod denne fare. Museet r�dede i fortet over ca. 900 m� (brutto) og ca. 5.000 hyldemeter. Opbevaringen skete under en vis nedk�ling i sikrede boksrum, men i de sidste 10-15 �r ogs� ved inddragelse af fortets gangarealer.

���� F�r 1962 var samlingen blevet opbevaret uden s�rlige sikkerhedsforanstaltninger eller nedk�ling � fra 1952 i nogle barakker i Hvals�.

 

36. Det fremgik af 1964-lovens bem�rkninger, at museet rummede et meget stort antal danske og udenlandske spillefilm af filmhistorisk v�rdi.

���� Filmsamlingen er i �renes l�b vokset betydeligt. Den indeholdt eksempelvis i 1958, 1969, 1984, 1988 og 2001 henholdsvis ca. 2.500, 4.900, 12.600, 13.700 og 36.000 filmenheder. Samlingen rummede dels film, fremstillet af nitrat, dels siden 1950 et stadigt voksende antal film, fremstillet af acetat, herunder s�vel sort/hvid som farvefilm.

 

37. I de f�rste mange �r siden filmens begyndelse i 1890�erne blev cellulosenitrat benyttet til fremstilling af film (nitratfilm). Nitrat er et meget brandfarligt materiale, og der stilles derfor s�rlige krav til opbevaringen. Ved ant�ndelse, der ogs� kan ske ved selvant�ndelse, forbr�nder nitratfilm voldsomt under afgivelse af giftige og eksplosive gasser.

���� I begyndelsen af 1950�erne blev cellulosenitrat afl�st af celluloseacetat (acetatfilm). Blandt disse film har farvefilm siden midten af 1950�erne v�ret stadig mere dominerende.

 

38. Man havde i filmverdenen siden 1940�erne haft opm�rksomheden rettet mod, at nitratfilm nedbrydes under fugtige opbevaringsforhold, s�rlig hvis temperaturen ikke var tilstr�kkelig lav.

���� Siden begyndelsen af 1980�erne havde forskningen kunnet konstatere, at ogs� acetatfilm genneml�b en uundg�elig nedbrydningsproces, fordi de udviklede eddikesyre. I fagkredse ben�vnt som �eddikesyre-syndrom�. Nedbrydningen af s�vel nitrat- som acetatfilm betegnes som autokatalytisk, hvori ligger, at processerne selv bidrager til den fortsatte nedbrydning, der ender med, at et tilsyneladende stabilt materiale efter en �rr�kke smuldrer v�k.

���� For acetatfarvefilm g�lder det yderligere, at de afbleges, ogs� under opbevaring i m�rke. Afblegningen i farverne fremmes jo mere fugtigt og varmt, de opbevares. Afblegningen sker, uanset om filmen i �vrigt er under nedbrydning.

���� Oprindelige farver kan ikke genoprettes. Eneste mulighed herfor er if�lge Filminstituttet at kopiere eller at scanne billedinformationerne over p� et nyt materiale. Uden et velbevaret originalmateriale er der imidlertid intet at referere til ved korrektion af farverne.

 

39. Der fremkom i perioden 1962-1990 ingen v�sentlige initiativer med hensyn til �ndringer i opbevaringen af film i Bagsv�rd Fort. En andel p� 4-5 �rsv�rk af Filmmuseets personale p� i alt 18-20 �rsv�rk har i �renes l�b, og helt frem til december 1999, v�ret tilknyttet filmarkivet i Bagsv�rd. Arbejdet for personalet har best�et i at yde en bevaringsindsats, registrere modtagne film samt klarg�re film til forevisning.

���� I en skrivelse fra december 1979 gjorde Filmmuseet Kulturministeriet opm�rksom p�, at pladsforholdene i fortet var blevet mere og mere kritiske, hvilket gentages i en skrivelse fra 1980, hvori det oplyses, �at is�r i vort boksanl�g (i Bagsv�rd Fort) er pladsmanglen nu s� akut, at vi m� opbevare film under forhold, der mildt sagt er uforsvarlige.� I en skrivelse fra april 1986 gjorde Filmmuseet opm�rksom p�, at der for hver dag, der gik, forsvandt dele af �ldre danske kortfilm, samt at der var behov for � ligesom det svenske filminstitut havde � at f� et k�leanl�g til nedfrysning af farvefilm, idet disse ellers ville miste farven. Museet anf�rte i den forbindelse, at alle danske farvenegativer opbevaredes i et k�leanl�g hos Johan Ankerstjerne A/S, men at man m�tte befrygte, at dette laboratorium en dag ikke havde den forn�dne kapacitet og midler hertil.

���� I en skrivelse fra november 1987 om anl�gs�nsker for de n�ste 10 �r oplyste Filmmuseet, at der ville v�re behov for at udvide boksanl�gget i fortet med 193 m², bl.a. under henvisning til, at man i 1989 skulle overtage en filmsamling, �Statens arkiv for historiske film og stemmer�, der hidtil havde v�ret opbevaret i Nationalmuseet.

���� Filmmuseet gjorde s�ledes flere gange i perioden 1979-1990 Kulturministeriet opm�rksom p� v�sentlige pladsproblemer og � i henvendelsen i april 1986 � p� utilfredsstillende klimaforhold vedr�rende filmsamlingens opbevaring i Bagsv�rd Fort, uden at der blev truffet foranstaltninger til forbedringer af selve opbevaringen. Kulturministeriet ydede i denne periode mindre bevillinger til restaurering af film � og sikrede sig navnlig, at samlingens danske nitratfilm blev sikkerhedskopieret p� acetatmateriale. Ministeriet anf�rte til Rigsrevisionen, at Filmmuseets skrivelser ikke indeholdt konkrete forslag om indretning, klima- og k�leanl�g samt andre tekniske installationer � og intet n�vner om eksisterende problemer i tilknytning hertil. Ministeriet anf�rte tillige, at det ville have v�ret gavnligt, hvis man p� et tidligere tidspunkt i forskerkredse og p� Filmmuseet havde tilvejebragt den forn�dne faglige og dokumenterede viden om filmmaterialernes nedbrydningsprocesser, der kunne danne grundlag for en tilstandsvurdering. Ministeriet angav imidlertid ikke, hvem der skulle have taget initiativet til at f� foretaget vurderingen. Rigsrevisionen finder, at Filmmuseets indberetninger om opbevaringsforholdene i Bagsv�rd Fort, trods manglende konkretisering af anl�ggets tekniske problemer, var tilstr�kkeligt alarmerende til, at ministeriet i l�bet af 1980�erne burde have taget initiativ til med den forn�dne ekspertbistand at f� foretaget en tilstandsvurdering.

 

 

B. Perioden 1991-1995

 

a. Planer om at udvide opbevaringskapaciteten ved en tilbygning til Bagsv�rd Fort samt helt at flytte filmsamlingen

 

40. Kulturministeriet fik p� finansloven for 1992 bevilget 5,3 mio. kr. til � som det anf�rtes i anm�rkningerne � udvidelse af Filmmuseets boksanl�g i Bagsv�rd. Det oplystes videre, at udvidelsen var n�dvendig, efter at man i 1989 havde overtaget Nationalmuseets filmsamling. Som det imidlertid fremgik af anm�rkningerne til lov om till�gsbevilling for 1993 og 1994, kunne kun en marginal del af bevillingen anvendes. Det skyldtes, at der ikke var udarbejdet og vedtaget den lokalplan for omr�det, der var n�dvendig, f�r byggeriet kunne iv�rks�ttes. Bevillingen blev derfor genbevilget � senest 5,1 mio. kr. p� till�gsbevillingsloven for 1994.

 

41. Ud over planen om at udvide boksanl�gget i Bagsv�rd Fort havde Kulturministeriet siden begyndelsen af 1990�erne haft overvejelser om helt at flytte filmarkivet fra fortet.

���� Undervisningsministeriets Byggedirektorat blev p� denne baggrund af Kulturministeriet anmodet om at foretage en unders�gelse af relevante lokaliteter og forelagde i et notat af 17. februar 1993 et skitseforslag med budgetoverslag for indretning af arkivfaciliteter mv. p� Biblioteksskolen p� Amager. Endvidere indeholdt notatet forslag til �ndringer af Bagsv�rd Fort omfattende en tilbygning til administrationen samt istands�ttelse af boksanl�ggene. Overslagene for de 2 projekter var p� henholdsvis 7,9 mio. kr. og 10,3 mio. kr.

���� Det fremgik imidlertid af notatet, at der ikke kunne opn�s tilladelse fra K�benhavns Brandv�sen til indretning af et brandsikret magasin til nitratfilmsamlingen p� Biblioteksskolen. Der blev herefter dr�ftet forskellige placeringer af nitratfilmene med bl.a. Forsvarsministeriet.

 

42. Dr�ftelsen af de alternative arkivmuligheder fandt sted stort set samtidig med, at ministeriet i januar 1993 blev bekendt med, at der ville v�re mulighed for at samle filminstitutionerne i Hovedbiblioteket p� Kultorvet i det indre K�benhavn, idet biblioteket skulle flyttes til en anden lokalitet. Dette var if�lge Kulturministeriet medvirkende til, at ovenn�vnte overvejelser blev stillet i bero.

 

43. I juli 1993 opgjorde filminstitutionerne i forbindelse med overvejelserne om indflytning i Hovedbiblioteket med bistand fra Byggedirektoratet behovet for lokaler, lager og magasiner. I september 1993 stod det klart, at Hovedbiblioteket ikke kunne benyttes, idet bygningen blev udlejet til anden side (Niels Brock, Business College).

���� Med fortsat bistand fra Byggedirektoratet indledtes i juni 1994 forhandlinger om leje af Gutenberghus-bygningen i Gothersgade i K�benhavn, der resulterede i en kontrakt i november 1994 med ejeren, Egmont-fonden, om leje af bygningen til et Filmens Hus.

 

b. Oplysninger til Finansudvalget om at flytte filmsamlingen til det nye Filmens Hus

 

44. Ovenn�vnte forhandlinger om at leje Gutenberghus-bygningen resulterede i, at Kulturministeriet s�gte Finansudvalget om at leje bygningen, i alt 9.725 m�, for 9,2 mio. kr. om �ret til brug som et f�lles filmhus for Det Danske Filminstitut, Statens Filmcentral, Det Danske Filmmuseum og Statens Filmcensur (nu Medier�det). Finansudvalget tiltr�dte ans�gningen ved Akt 31 26/10 1994. I aktstykket anf�rte ministeriet, at form�let med at samle de danske filminstitutioner i et f�lles filmhus �dels er at forst�rke disse institutioners udadvendte arbejde, dels at l�se lokaleproblemer for Det Danske Filmmuseum, herunder ogs� museets afdeling i Bagsv�rd.� Det oplystes videre, �at de statslige bygninger s�ges afh�ndet i 1995 med overtagelse umiddelbart efter institutionernes fraflytning. Provenuet tilfalder Finansministeriet.� Endelig oplystes det, �at Det Danske Filmmuseums afdeling i Bagsv�rd, �Bagsv�rd Fort� er vurderet til 5,5 mio. kr.�

 

45. Rigsrevisionen har over for Kulturministeriet anf�rt, at Akt 31 26/10 1994 m�tte l�ses s�ledes, at Bagsv�rd Fort ville blive s�gt afh�ndet til en k�ber uden for staten, idet det blev angivet, at provenuet af de statsligt ejede bygninger ville tilfalde Finansministeriet, ligesom det blev angivet, at fortet var vurderet til 5,5 mio. kr. Da det ogs� oplystes, at Filmens Hus ville l�se lokaleproblemerne for museets afdeling i Bagsv�rd, gav aktstykket efter Rigsrevisionens vurdering klart indtryk af, at ogs� filmsamlingen ville blive flyttet til Filmens Hus.

 

46. I januar 2001 opbevaredes 2/3 af filmsamlingen fortsat i Bagsv�rd Fort, og Rigsrevisionen anmodede derfor Kulturministeriet om at redeg�re for, p� hvilket grundlag oplysningerne om flytningen af filmsamlingen til Filmens Hus var afgivet til Finansudvalget. Kulturministeriet har ikke anf�gtet, at aktstykket gav indtryk af, at filmsamlingen ville blive flyttet til Filmens Hus. Rigsrevisionen har i det f�lgende sammenfattet ministeriets oplysninger herom.

 

47. De arkitektm�ssige opgaver vedr�rende udformningen af planer for indretningen af Filmens Hus blev overdraget til Undervisningsministeriets Byggedirektorat, der udformede en programskitse dateret juli 1994. I skitsen, der if�lge Kulturministeriet dannede grundlag for oplysningerne i Akt 31 26/10 1994, var det angivet, at filmarkivet ville kunne etableres i k�lderen, men ikke n�rmere hvorledes. Det fremgik alene, at der var afsat ca. 3/4 af k�lderen til arkivform�l, hvilket svarede til ca. 1.650 m�, samt at dette areal var tildelt s�vel Filmmuseet som Statens Filmcentral.

���� Det m� n�vnes, at Byggedirektoratet, som tidligere anf�rt, i juli 1993 havde f�et oplysninger om de enkelte filminstitutioners lokalebehov.

 

48. Rigsrevisionens brevveksling med Kulturministeriet viste, at ministeriet var klar over, at der ville v�re afg�rende sikkerhedsm�ssige hindringer for at opbevare de eksplosions- og brandfarlige nitratfilm i Filmens Hus i det indre K�benhavn. Det fremgik bl.a., at problematikken var blevet taget op i forbindelse med indretning af arkiv p� Biblioteksskolen.

���� Kulturministeriet har i maj 2001 over for Rigsrevisionen anf�rt, at det ikke fremg�r klart af sagen, �i hvilket omfang man ved udarbejdelsen af skitsen har taget h�jde for sikkerhedsproblemer i tilknytning til nitratfilmene. Man har givet arbejdet ud fra en formodning om, at man kunne finde en l�sning p� sikkerhedsproblemet i Gothersgade.�

 

49. Ved Akt 240 19/4 1995 gav Finansudvalget tilslutning til, at der anvendtes 38,6 mio. kr. til selve indretningen af Filmens Hus.

���� Ministeriet oplyste i aktstykket, at det s�gte bel�b ville blive tilvejebragt ved 3 n�rmere angivne genbevillinger, heraf de f�rn�vnte 5,1 mio. kr., der var afsat til opf�relse af en tilbygning til Det Danske Filmmuseums afdeling i Bagsv�rd. Endvidere oplystes det, �at hovedparten af afdelingen i Bagsv�rd sammen med Det Danske Filmmuseum samles med de �vrige filminstitutioner i Filmens Hus, hvorfor genbevillingen nu indg�r i finansieringen af ombygningen af k�lderen i Gutenberghus til arkivform�l.�

���� Inden da � i januar 1995 � havde en bed�mmelseskomit�, nedsat af Kulturministeriet, blandt 5 forslag valgt det endelige projekt til indretning af huset. Det fremgik heraf, at Filmmuseet af det samlede k�lderareal p� 1.650 m� kun fik tildelt ca. 320 m� til filmarkiv og andre arkivalier.

���� Det fremgik herudover af referatet fra et m�de den 17. januar 1995 i Kulturministeriet, at der skulle p�regnes en del tekniske unders�gelser til bl.a. klimaanl�g, f�r det ville kunne fastsl�s, at det er muligt af flytte arkivet med.

���� Yderligere fremgik det af et referat af et m�de den 1. februar 1995 vedr�rende Filmhusets driftsudgifter udarbejdet af Kulturministeriet, at det formentlig ville blive vanskeligt at f� tilladelse til at anbringe nitratfilmene i det indre K�benhavn, hvorfor afh�ndelsen af Bagsv�rd Fort m�tte tage h�jde for denne situation.

 

50. Rigsrevisionen gav over for Kulturministeriet udtryk for den vurdering, at Akt 240 19/4 1995 sammenholdt med Akt 31 26/10 1994 ganske vist ikke stillede i udsigt, at hele filmsamlingen ville blive overf�rt til Filmens Hus, idet det var anf�rt, at (blot) hovedparten af afdelingen i Bagsv�rd skulle flyttes til Gutenberghus, men at det p� den anden side var anf�rt, at k�lderen skulle anvendes til arkivform�l. Indtrykket af, at der med begrebet arkivform�l sigtedes p� opbevaring af film, forst�rkedes efter Rigsrevisionens opfattelse af, at den bevilling, 5,3 mio. kr., der l� til grund for genbevillingen p� 5,1 mio. kr., oprindelig blev ydet til udvidelse af Filmmuseets boksanl�g i Bagsv�rd til arkivering af film.

 

51. Kulturministeriet har over for Rigsrevisionen anf�rt, at det formentlig kan g�res g�ldende, at ministeriet i Akt 240 19/4 1995 mere udtrykkeligt burde have pr�ciseret, at foruds�tningen for at afh�nde Bagsv�rd Fort ikke l�ngere var til stede.

 

52. Det kan oplyses, at en r�kke juridiske og �konomiske aspekter i sagen om ombygningen af Gutenberghus er blevet behandlet i statsrevisorernes beretning nr. 7/97 om den statslige byggeadministration. Det fremg�r heraf, at de samlede ombygnings- og indretningsudgifter androg 58,4 mio. kr., og muligvis lidt mere, dvs. en fordyrelse p� ca. 20 mio. kr. i forhold til den udgift p� 38,6 mio. kr., der var stillet Finansudvalget i udsigt i Akt 240 19/4 1995.

 

53. Hvad angik oplysningen i Akt 31 26/10 1994 om, at de statslige bygninger, dvs. det tidligere Filminstituts og Det Danske Filmmuseums ejendom p� Christianshavn samt Bagsv�rd Fort, s�gtes afh�ndet i 1995, at provenuet ville tilfalde Finansministeriet, samt at Bagsv�rd Fort var vurderet til 5,5 mio. kr., kan oplyses f�lgende:

���� Ejendommen p� Christianshavn blev afh�ndet med et nettoprovenu p� 10,7 mio. kr.

���� Hvad angik fortet, fremgik det af Kulturministeriets oplysninger, at man havde haft kontakt med Gladsaxe Kommune om en eventuel overtagelse. Kulturministeriets seneste kontakt med kommunen herom var et m�de i marts 1993. Af m�dereferatet fremgik det, at der ville v�re driftsudgifter forbundet med et eventuelt ejerskab, og at kommunen ikke havde konkrete planer om anvendelse af selve fortet. Kommunen var derfor kun interesseret i en overtagelse, hvis der blev tale om en symbolsk betaling.

 

54. Rigsrevisionen finder, at der i realiteten ikke var noget grundlag for i Akt 31 26/10 1994 at have stillet Finansudvalget i udsigt, at filmsamlingen i Bagsv�rd Fort ville blive overflyttet til Filmens Hus, idet brandmyndighederne � hvad Kulturministeriet inden afgivelsen af aktstykket vidste � n�ppe ville give tilladelse til en opbevaring af nitratfilm i det fremtidige Filmens Hus i Gothersgade.

���� Ved afgivelsen af en senere ans�gning til Finansudvalget, Akt 240 19/4 1995, om anvendelse af 38,6 mio. kr. til indretningen af huset havde Kulturministeriet oplysninger, der viste, at det var tvivlsomt, om Filmens Hus ville kunne rumme den �vrige del af filmsamlingen, der best�r af brandm�ssigt ufarlige acetatfilm. Rigsrevisionen finder, at Kulturministeriet i dette aktstykke burde have oplyst, at Filmens Hus ikke ville kunne anvendes til opbevaring af nitratfilm, og at det var tvivlsomt, hvor stor en del af de �vrige film der ville kunne opbevares i huset.

���� Sp�rgsm�let er, om den del af filmsamlingen, der ikke fremb�d specifik brandfare, dvs. acetatfilmene, ville kunne have v�ret opbevaret i huset. Denne mulighed blev opgivet, bl.a. fordi der i det endelige indretningsprojekt fra december 1994 kun blev afsat 320 m� til Filmmuseets arkiv til filmopbevaring. Det var ikke inden afgivelsen af ans�gningen til Finansudvalget blevet unders�gt, om arealet ville v�re tilstr�kkeligt til at rumme den store samling af acetatfilm, hvilket Filmmuseet ved et m�de den 14. marts 1995 ytrede tvivl om.

���� Ved afgivelsen af Akt 240 19/4 1995 forel� der s�ledes oplysninger og materiale, der viste, at det var tvivlsomt, om acetatfilmene ville kunne opbevares i Filmens Hus. Kulturministeriet har over for Rigsrevisionen anf�rt, at det formentlig kan g�res g�ldende, at ministeriet i dette aktstykke mere udtrykkeligt burde have pr�ciseret, at foruds�tningen for at afh�nde Bagsv�rd Fort ikke l�ngere var til stede.

 

55. Den omst�ndighed, at Filmens Hus ikke kunne � og kan � anvendes til filmopbevaring, bidrog til, at huset ud fra en �konomisk synsvinkel er blevet � og vil blive � v�sentligt dyrere, end det blev stillet Finansudvalget i udsigt i Akt 31 26/10 1994 og Akt 240 19/4 1995. For det f�rste blev selve indretningen af huset fordyret fra de forudsatte 38,6 mio. kr. til knap 58,4 mio. kr. Hertil skal der i princippet l�gges anl�gsudgifter, forel�big budgetteret til 6 mio. kr., til opf�relse af et nitratfilmmagasin. Til den �rlige leje af Gutenberghus skal der ogs� l�gges lejeudgifter, der nu andrager 0,6 mio. kr. om �ret, og efter de foreliggende planer vil andrage i alt ca. 1,2 mio. kr. om �ret til opbevaring af acetatfilm, jf. pkt. 79 og 91.

 

 

C. Perioden 1996-2001

 

a. Rapport, udarbejdet af Nationalmuseet i december 1995 om Filmmuseets arkiv i Bagsv�rd Fort, herunder om arkivets opgaver, opbevaringsforhold og filmenes tilstand

 

56. Kulturministeriet anmodede i oktober 1995 Nationalmuseet om inden �rets udgang at udarbejde en beskrivelse af opgaverne i Filmmuseets arkiv i Bagsv�rd Fort.

���� Redeg�relsen skulle indeholde forslag til, hvorledes eventuelle problemer vedr�rende filmenes bevaringstilstand, opbevaringsforhold og tilg�ngelighed kunne l�ses, herunder hvorledes l�sningsforslagene burde prioriteres.

���� Baggrunden for unders�gelsen, der i v�sentlig grad blev foretaget af en konservator med speciale i fotografisk materiale, var if�lge Filmmuseets �rsberetning for 1995 forlydender i medierne om generelle bevaringsproblemer � herunder afblegning af farvefilmene � i museets samlinger. Rigsrevisionens videre unders�gelse viste, at forlydenderne n�rmere bestemt drejede sig om en stort opsat artikel i et dagblad og en udsendelse i TV i efter�ret 1995. Kulturministeriet har bekr�ftet, at det var presseomtalen, der foranledigede ministeriet til at f� foretaget Nationalmuseets uvildige unders�gelse af situationen � og ikke indberetninger fra Filmmuseet. Ministeriet henviste i den forbindelse til, at Filmmuseet i en redeg�relse fra juni 1995 oplyste, at der ikke var s�rlige konserveringsproblemer, ud over pladsmangel, hvad angik museets danske og udenlandske sort/hvide film, samt at Det Danske Filmmuseums aktivitet som filmkonserverende institution befandt sig i den bedre ende af filmarkivverdenen.

���� Rigsrevisionens gennemgang af redeg�relsen viser, at den b�r l�ses i sin helhed, idet det ogs� fremg�, at Filmmuseet vil fastholde, at man kun ved at f� bygget et helt nyt boksanl�g som de findes i filminstitutterne i Sverige, Norge og Finland, p� l�ngere sigt kan sikre, at museet vil kunne opfylde opbevaringsforpligtelsen i henhold til filmloven.

 

57. Nationalmuseets rapport fremkom i december 1995. Den var den f�rste af sin art, der behandlede opbevaringsforholdene i fortet og samlingens tilstand. Da rapporten fortsat er det eneste dokument, der samlet behandler disse aspekter, har Rigsrevisionen i det f�lgende sammendraget dens indhold, suppleret med en r�kke oplysninger, indhentet fra Filminstituttet om aktiviteterne og de tekniske forhold, der mere generelt er knyttet til filmopbevaringen.

 

Arkivets opgaver set p� baggrund af Filmsamlingens omfang

 

58. Rigsrevisionen har som udgangspunkt for beskrivelsen i det f�lgende valgt at bringe nedenst�ende tabel, fra Nationalmuseets rapport af december 1995, der viser filmsamlingen i Filmmuseets arkiv i Bagsv�rd Fort, fordelt p� danske og udenlandske film opgjort p� titler, enheder og filmspoler.

 

Tabel 2. Filmsamlingen i Filmmuseets arkiv i Bagsv�rd Fort
i henhold til Nationalmuseets rapport af december 1995

 

	Titler	Enheder	Filmspoler
	----- Antal -----
Danske film..........................	2.750	5.500	11.000
Udenlandske film................	12.250	24.500	49.000
I alt..........................................	15.000	30.000	60.000

 

Tabel 2 viser, at samlingen � s�vel spillefilm som kort- og dokumentarfilm � i 1995 indeholdt ca. 15.000 titler. Hver titel, dvs. film, forel� gennemsnitlig i 2 eksemplarer i form af kopier med lydb�nd, s�ledes, at der var i alt ca. 30.000 filmenheder. Dette svarede igen til ca. 60.000 filmspoler, der hver kunne indeholde fra f� til flere hundrede meter film. Blandt samlingens 15.000 titler var 12.250 udenlandske film, mens resten, 2.750 film, eller knap 20 %, var danske. Samlingens st�rrelse var til dels opgjort sk�nsm�ssigt.

 

59. Til at administrere samlingen r�dede arkivet i 1995 over et budget p� ca. 2,1 mio. kr. og 4,5 �rsv�rk � en personaleindsats, der havde v�ret stort set uforandret i 20-30 �r, og som blev opretholdt frem til december 1999. Der blev ikke stillet krav til personalet om s�rlig konserveringsfaglig eller filmvidenskabelig uddannelse.

���� Opgaverne for arkivet kunne sammenfattes under begreberne bevaring, indsamling og formidling. De nedenfor beskrevne opgaver p� disse felter best�r fortsat i dag som den mere rutinem�ssige del af arkivets arbejde.

 

60. Bevaringsindsatsen var is�r koncentreret om at sikre nitratfilmene ved at s�rge for at de blev kopieret over p� acetat. Endvidere var der et almindeligt tilsyn med opbevaringsforholdene, herunder de klimastyrede bokse, hvori filmene opbevaredes.

 

61. Indsamlingen af film omfattede en registrering af indg�et materiale, herunder oplysninger om bl.a. filmtitel, antal kopier, materialetype, visningskvalitet og klarg�ringsindsats.

���� Dette arbejde har i �renes l�b v�ret pr�get af eftersl�b, hvilket bl.a. forklaredes ved, at man fra en producent pludselig p� �n gang kunne have modtaget et meget stort antal filmtitler � m�ske over 500 � som alene blev registreret som �en samling�. En opt�lling, foretaget af arkivet i for�ret 2001, viste, at samlingen udgjorde ca. 36.000 enheder og ca. 125.000 filmspoler. Samlingen repr�senterede if�lge Filminstituttets sk�n ca. 20.000 forskellige filmtitler.

 

62. Formidlingsarbejdet som omfattede klarg�ring � navnlig gennemsyn og eventuel rensning � sikrede, at filmene kunne anvendes ved forevisninger i museets biograf (i dag Cinemateket), Den Danske Filmskole og for indenlandske filmklubber mv. samt kunne udsendes til festivaler, filmarkiver og ambassader mv. i udlandet. Hovedparten af arkivets personaleressourcer, svarende til 3 �rsv�rk, medgik til disse aktiviteter.

���� Udl�n af film til festivaler og andre kulturfremst�d betragtes som promotion, hvorfor der i dag kun opkr�ves et gebyr (500 kr.) for film, som skal fremvises p� kommerciel basis. Gebyret skal d�kke omkostninger i forbindelse med klarg�ring af filmen. Der er s�ledes kun tale om en beskeden �rlig indt�gt for Filminstituttet.

 

63. Der foretages hvert �r nykopiering af film til visning samt sikring og restaurering. Det skal n�vnes, at arkivet ikke har udstyr til at foretage kopiering af film. Denne opgave overdrages mod betaling til private laboratorier, navnlig Johan Ankerstjerne A/S. Prisen for almindelig kopiering af en spillefilm andrager typisk ca. 40.000 kr., mens prisen for restaurering af en s�kaldt master til en spillefilm koster 200.000-250.000 kr. If�lge Filminstituttets budget for 2001 er der afsat 0,8 mio. kr. til nykopiering af film og 2,8 mio. kr. til sikring (sikkerhedskopiering og restaurering).

 

Opbevaringsforholdene for filmsamlingen

 

64. Der var, som tidligere anf�rt, p� fortet ca. 900 m� (brutto) til r�dighed til at rumme filmsamlingen, inkl. dertil h�rende arbejdsrum og kontorer. Opbevaringspladsen var p� ca. 5.000 hyldemeter, som var fuldt udnyttet. Ved rapportens afgivelse i 1995 benyttedes yderligere som en midlertidig foranstaltning 2 store lejede containere til opbevaring.

 

65. If�lge rapporten var den relative luftfugtighed og temperatur i de klimastyrede bokse p� henholdsvis 60 % og ca. 7�. Dette skulle ses p� baggrund af, at luftfugtigheden som maksimum burde ligge p� omkring 35 %, og at en s�nkning af temperaturen ogs� ville bidrage til at forl�nge materialets levetid. S�rlig uheldigt var det, at en stor del af filmene blev � og fortsat bliver � opbevaret i fortets korridorer, som ikke var klimastyrede, og hvor temperaturerne om sommeren � if�lge Rigsrevisionens oplysninger fra besigtigelsen i januar 2001 � stiger til omkring 15� og luftfugtigheden til 90 %.

 

Tilstanden i den danske del af filmsamlingen

 

66. De danske film blev opgjort til ca. 2.750 titler, svarende til knap 20 % af samlingen. Det mere n�jagtige antal og filmenes fordeling efter forskellige kriterier fremg�r af nedenst�ende oversigt, der er uddraget af Nationalmuseets rapport.

 

Tabel 3. Danske film, inkl. kort- og dokumentarfilm i Filmmuseets
arkiv i Bagsv�rd Fort, i henhold til Nationalmuseets rapport fra
december 1995

 

	Titler	Enheder	Filmspoler
	----- Antal -----
Sort/hvide stumfilm (Nitrat)..	300	600	1.200
Sort/hvide tonefilm (Nitrat)...	240	480	960
Sort/hvide tonefilm (Acetat)..	1.760	3.520	7.040
Farvetonefilm (Acetat)...........	436	872	1.744
I alt............................................	2.736	5.472	10.944

 

Tabel 3 viser, at arkivets danske filmsamling indeholdt 540 nitratfilm og 2.196 acetatfilm, svarende til henholdsvis ca. 20 % og 80 % af de i alt 2.736 filmtitler. Der var 436 farvefilm. Antallet af enheder var 5.472, fordelt p� 10.944 filmspoler.

���� Til opg�relsen skal l�gges en filmsamling, �Statens arkiv for historiske film og stemmer�, som Filmmuseet modtog i 1989 fra Nationalmuseet. Denne samling, der overvejende bestod af nitratfilm, var opgjort til 3.542 spoler. Hidtil havde samlingen if�lge Filminstituttet v�ret opbevaret uden s�rlige klimafaciliteter eller brandm�ssige sikkerhedsforanstaltninger i Nationalmuseet.

���� Den danske filmsamling udgjorde i maj 2001 i alt ca. 2.870 titler.

 

67. Om tilstanden i den danske samling vurderedes det i rapporten, at nedbrydningen af nitratfilmene var s� vidt fremskreden, at ca. 1/5 heraf med stor sandsynlighed ville g� til grunde inden for 10 �r (i 2005), hvis der ikke blev sat aktivt ind med bevaringsforanstaltninger.

���� Hvad angik acetatfilmene (sort/hvid eller farve) var det vurderingen, at kun et f�tal ville f� opl�sningsproblemer ved udvikling af eddikesyre. Derimod havde afblegningen af de 436 farvefilm, der indgik i samlingen, if�lge Filmmuseets egne oplysninger til rapporten n�et et alarmerende niveau. Af rapporten fremgik det, at der ikke fandtes en objektiv m�lemetode til bed�mmelse af farvefilmens tilstand, hvorfor Nationalmuseet ikke kunne kvantificere problemets omfang inden for den givne tidsramme for unders�gelsen.

 

68. Selv om nitratfilmene, der forel� som originale negativer, stod i fare for at blive nedbrudt, var de dog if�lge Filminstituttet sikret i den forstand, at de i �renes l�b ved Filmmuseets foranstaltning var blevet kopieret p� et acetat/master duplikat � en s�kaldt sikkerhedskopiering. Arkivet besidder i flere tilf�lde tillige en nitrat- eller en acetatvisningskopi af disse film.

 

69. Det kan oplyses, at alle danske nitratfilm (originalnegativerne) er blevet afleveret af producenterne til Filmmuseet i l�bet af 1970�erne som f�lge af det erkendte sikkerhedsproblem.

���� Derimod opbevares i vidt omfang originalnegativer til de danske acetatfilm hos Johan Ankerstjerne A/S eller andre private laboratorier som producenternes ejendom. Filminstituttet har ikke specifik viden om disse titler eller opbevaringsforholdene.

 

Tilstanden i samlingens udenlandske film

 

70. Omkring 12.250 titler, eller ca. 80 % af samlingen, bestod if�lge Nationalmuseets rapport fra 1995 af udenlandske film, som n�sten alle er fremstillet af acetat. Disse film forel� alene som visningskopier i mere eller mindre god stand. Rigsrevisionen har f�et oplyst af Filminstituttet, at sk�nsm�ssigt ca. 30 % af de udenlandske film er farvefilm.

���� De udenlandske film blev ikke n�rmere unders�gt af Nationalmuseet, men unders�gelsen viste, at samlingens danske farvefilm var st�rkt pr�get af afblegning. Instituttet har oplyst, at afblegningsproblemerne ogs� g�lder de udenlandske film.

 

71. Det skal n�vnes, at vurderingen i 1995 med hensyn til acetatfilmsamlingen var for positiv, idet en tilstandsunders�gelse fra oktober 2000 af en st�rre del af kort- og dokumentarfilmsamlingen viste, at ca. 40 % heraf var angrebet af eddikesyre, jf. i det f�lgende.

 

Rapportens anbefalinger

 

72. I rapporten anf�rtes det generelt, at filmopbevaringsforholdene burde forbedres, og at der var 2 akutte, omkostningstunge l�sningsmuligheder. Enten skulle der foretages klimam�ssige forbedringer i Bagsv�rd Fort eller samlingen skulle placeres andetsteds.

���� Der burde if�lge rapporten udarbejdes en bevaringsplan, og det anf�rtes, at det n�ppe var realistisk at forestille sig, at alle Filmmuseets film ville kunne bevares for evigt.

���� Konkret blev det bl.a. anbefalet, at

 

�      udvide arkivarealet og tredele samlingen efter kategori,

 

�      klimastyre nye magasiner � etablere l�bende overv�gning,

 

�      gennemg� v�rdien af den eksisterende samling med henblik p� at f� den reduceret samt

 

�      udskifte eksisterende skadelig filmemballage.

 

Der pegedes ogs� p� den mulighed, at betale for filmkonservering i Norge eller Sverige, hvor der fandtes udstyr og faglig kompetence.

 

73. Efter Kulturministeriets vurdering var rapporten samlet set ikke alarmerende med hensyn til filmsamlingens bevaringstilstand, men pegede p� et akut behov for mere plads og en forbedring af opbevaringsforholdene. Baggrunden for denne vurdering var et notat fra januar 1996, udarbejdet af departementet til kulturministeren. Heri gives der udtryk for, at plads- og opbevaringsklima kunne v�re bedre, og der skitseres en r�kke l�sninger, der dog ikke umiddelbart foruds�ttes gennemf�rt. Det hang bl.a. sammen med de uafklarede sp�rgsm�l, der knyttede sig til, hvilke organisatoriske �ndringer der ville v�re hensigtsm�ssige at gennemf�re, hvis visionerne p� grundlag af den kommende nye 1997-filmlov i tilknytning til sammenl�gningen af de 3 filminstitutioner i Filmens Hus skulle realiseres.

���� Der blev dog taget det umiddelbare initiativ ekstraordin�rt p� finansloven i hvert af �rene 1998 og 1999 at afs�tte 1 mio. kr. til sikringsform�l vedr�rende nitratfilm og farvefilm.

 

74. Rigsrevisionen har h�ftet sig ved, at Kulturministeriets initiativ til at f� filmarkivet i Bagsv�rd Fort unders�gt af Nationalmuseet i efter�ret 1995 var foranlediget af presseomtale af filmsamlingens tilstand � og ikke af en umiddelbart forudg�ende redeg�relse fra Filmmuseet om forholdene, idet ministeriet ikke havde fundet denne alarmerende.

���� Nationalmuseets rapport skulle udarbejdes i l�bet af 2-3 m�neder, og efterlod derfor nogle ubesvarede sp�rgsm�l om opbevaringen. Det blev imidlertid konkluderet i rapporten, at opbevaringsforholdene i Bagsv�rd Fort, herunder klimaet, var meget utilfredsstillende, og at 1/5 af originalerne i samlingen af danske film fra f�r 1950, dvs. nitratfilm, med stor sandsynlighed ville g� til grunde inden for 10 �r (i 2005), hvis der ikke blev sat aktivt ind med bevaringsforanstaltninger. Desuden fremgik det, at samlingen af danske farvefilm var pr�get af afblegning i alarmerende omfang. Rigsrevisionen vurderer, at filmlovens foruds�tning om, at filmarven skal sikres for eftertiden ikke var opfyldt under disse forhold. Kulturministeriet fandt ikke situationen alarmerende, og tog ingen initiativer til at forbedre opbevaringsforholdene, bl.a. p� grund af uafklarede sp�rgsm�l vedr�rende organiseringen af det nye filminstitut.

 

 

b. Initiativer p� filmopbevaringsomr�det siden fremkomsten af Nationalmuseets rapport i december 1995

 

Overflytning af en mindre del af samlingen til Garderh�jfortet

 

75. Nationalmuseets rapport fra december 1995 afstedkom, som anf�rt ovenfor, ingen forbedringer i opbevaringen af filmsamlingen.

���� Det skal n�vnes, at en mindre del af samlingen p� grund af pladsmangel i Bagsv�rd Fort blev opbevaret i Garderh�jfortet i perioden fra 1. maj 1996 til 31. januar 2000 i henhold til en lejekontrakt med den private forening Garderh�jfonden.

���� Lejem�let p� ca. 60.000 kr. �rligt omfattede 225 m�, som blev anvendt til opbevaring af ca. 2.000 visningskopier samt syreangrebne lydb�nd og andet filmrelateret museumsmateriale. Opbevaringsforholdene, der var pr�get af h�j fugtighed og indtr�ngende regnvand, medf�rte at et antal film blev opl�st og gik tabt eller blev beskadiget.

 

Filminstituttets handlingsplan og folketingsflertallets aftale fra februar 1999 om �gede bevillinger til filmomr�det

 

76. If�lge bem�rkningerne til forslaget til filmloven fra 1997 var det tanken, at museets virksomhed i de kommende �r skulle styrkes og synligg�res.

���� Der blev imidlertid f�rst taget egentlige initiativer til forbedring af opbevaringsforholdene for filmsamlingen i sommeren 1999 efter, at et stort flertal af Folketingets partier opn�ede enighed om, at bevillingerne til filmomr�det skulle �ges ganske v�sentligt som det fremgik af den f�r omtalte aftale af 24. februar 1999.

 

77. If�lge den reviderede handlingsplan fra for�ret 1999 var der behov for at tilf�re filmarkivet 5 mio. kr. ekstra �rligt til l�nninger og drift ud over det eksisterende niveau p� 5 mio. kr. De �gede midler skulle anvendes til katalogisering og klarg�ring af arkivfilm, katalogisering af den eksisterende samling samt restaurering og sikring af film.

���� Yderligere fremgik det af handlingsplanen, at der forudsattes anvendt 43 mio. kr. til anl�g af et nyt filmarkiv og boksanl�g i samarbejde med Nationalmuseet.

 

78. Som baggrund for planerne oplystes det i handlingsplanen, at der var for f� medarbejdere og bevillinger til at sikre det filmmateriale, der allerede nu var i farezonen samt at kun en lille del af materialet blev katalogiseret, hvilket bet�d, at der ikke var fuldt kendskab til materialets tilstand og ofte heller ikke indholdet. Vedr�rende behovet for et nyt filmarkiv og boksanl�g fremgik det bl.a. at Filminstituttet i de kommende �r ville modtage v�sentlig mere materiale end hidtil. Det anf�rtes, at filmsamlingen var arkiveret 3 steder, og at kun Bagsv�rd Fort havde klimaanl�g samt at dette var nedslidt og burde udskiftes.

 

Indg�else af midlertidigt lejem�l i Naverland, Glostrup

 

79. I forts�ttelse af handlingsplanen indgik Filminstituttet i september 1999 kontrakt med et privat selskab om fra december 1999 at leje i alt 1.202 m� lager- og kontorlokaler i en bygning i Naverland, Glostrup. Den �rlige leje bel�b sig til ca. 0,6 mio. kr. Lejem�let var uopsigeligt fra udlejers side indtil 1. januar 2010. Rigsrevisionens besigtigelse af lagerbygningen i januar 2001 viste, at Filminstituttet heri havde etableret et ca. 600 m� stort k�lerum, hvor nu ca. 1/3 af instituttets film blev opbevaret. Det drejede sig alene om acetatfilm, der for at undg� �smittefare� ikke var pr�get af synlig nedbrydning, samt nogle f� film fremstillet af det nu hyppigt anvendte materiale, polyester.

���� Kapaciteten i lagret var stort set udnyttet. Opbevaringsforholdene p� 5� og 35 % luftfugtighed var v�sentligt bedre end i Bagsv�rd Fort. If�lge instituttet ville nedbrydningsperioden for de angrebne film i Bagsv�rd Fort ved overflytning til Naverland kunne forl�nges flere �r, alt afh�ngig af deres tilstand. Det vurderes, at nye intakte film f�rst vil v�re pr�get af nedbrydning efter omkring 500 �r under de nuv�rende forhold i Naverland. Mere konkret sikrer opbevaringsklimaet og arkivsikre opbevaringsmaterialer mod nedbrydning af acetatbasen og farveafblegning i filmene.

���� Det blev oplyst, at den optimale l�sning ville v�re at opbevare filmene ved �18�. Herved ville deres nuv�rende tilstand v�re sikret n�rmest uendeligt.

 

Styrkelse af personalet

 

80. Ogs� p� personalefronten fulgtes intentionerne i handlingsplanen, idet personalet fra de hidtidige 4,5 �rsv�rk i 2000 blev �get til 8,5 �rsv�rk, der ud over 4 filmarbejdere omfattede en afdelingsleder, der er konservator, samt 2 filmarkivarer, en driftstekniker og en deltidsansat sekret�r. Budgettet var i 1995 p� ca. 1 mio. kr. til l�n og 1,1 mio. kr. i �vrig drift, i alt 2,1 mio. kr. I 2000 var det �get til henholdsvis 2,8 mio. kr. og 5,2 mio. kr., i alt 8,0 mio. kr.

 

Udarbejdelse af et grundlag for en bevaringsplan

 

81. Filminstituttet har i l�bet af 1999 og 2000 iv�rksat n�rmere unders�gelser, der skal danne grundlag for udarbejdelsen af en samlet bevaringsplan inden 2002.

 

82. Hvad angik muligheden for at anvende Bagsv�rd Fort som de fysiske rammer for en bevaringsindsats hed det i en konsulentrapport fra Nationalmuseets Bevaringsafdeling, udarbejdet i l�bet af sommeren 1999 p� Filminstituttets foranledning, at fortet ikke stod til at redde som arkivlokale, idet �bygningen ikke kan t�le at k�re p� den lave temperatur, som er p�kr�vet for langtidsopbevaring af acetatfilm�.

 

83. Filminstituttet p�begyndte med en vis udenlandsk ekspertbistand i begyndelsen af 2000 at foretage en n�jere kemisk/teknisk pr�get unders�gelse af tilstanden i f�lgende 5 kategorier: Kort- og dokumentarfilm, nitratfilm herunder samlingen overtaget fra Nationalmuseet, basismateriale, visningskopier og lydb�nd. Unders�gelserne forventes afsluttet inden 2002.

���� Der er indtil videre � i august 2001 � afgivet en rapport i oktober 2000 om tilstanden i f�rstn�vnte kategori, kort- og dokumentarfilmsamlingen. Det drejede sig om ca. 3.900 enheder, modtaget fra Statens Filmcentral. Samlingen bestod af danske og udenlandske acetatfilm. Disse film indgik ikke i Nationalmuseets unders�gelse i efter�ret 1995 � og heller ikke i skemaerne i pkt. 58 og 66. Unders�gelsen viste, at 40 % af samlingen, dvs. ca. 1.600 film, havde m�lbart syreindhold og/eller synlig nedbrydning i gang. For at bevare denne del af samlingen ville 160 film skulle sikres hvert �r i de n�ste 10 �r. Det koster ca. 15.000 kr. at f� sikkerhedskopieret en enkelt kortfilm, og den �rlige udgift til at vedligeholde disse film vil s�ledes v�re ca. 2,4 mio. kr.

 

Registrering af filmene i en edb-database og andre foranstaltninger til opfyldelse af Filminstituttets resultatkontrakt

 

84. Hvad ang�r de foranstaltninger til fremme af filmsamlingens bevarelse, der � ud over anvendelsen af lagret i Naverland og ans�ttelsen af yderligere personale � er iv�rksat, har instituttet oplyst, at der i overensstemmelse med Filminstituttets resultatkontrakt for 1999-2002 medio maj 2001 bl.a. er foretaget f�lgende:

 

85. Filmene omregistreres til en database, der indeholder oplysninger om filmens titel, premiere�r, instrukt�r, producentland, format og tilstand mv. Der var if�lge Filminstituttets virksomhedsregnskab for 2000 i databasen registreret 9.043 enheder i 1999 og 17.048 enheder i 2000. Instituttet har oplyst, at n�r det grundl�ggende tilstandsvurderingsarbejde er afsluttet, vil arbejdet med at opdatere databasen f� endnu h�jere prioritet.

 

86. Filminstituttet har videre oplyst, at der l�bende foretages klima- og temperaturm�linger i arkiverne med nyt udstyr, og at der i den forbindelse er indg�et kontrakt med Image Permanence Institute, Rochester Institute and Technology, som har udviklet et softwareprogram, der direkte og l�bende kan give oplysninger om samlingernes forventede levetid.

���� Under h�ndtering af acetatmateriale kontrolleres dette systematisk for indikationer p� eddikesyndrom efter nyeste metoder. Overskrides gr�nsev�rdien for acceptabelt syreindhold isoleres materialet i 2 evakueringsbokse i Bagsv�rd Fort.

 

87. Der er if�lge instituttet herudover p�begyndt en udskiftning af metal- og kartonemballage til mere arkivsikre �sker af plastik.

 

88. Det er et m�l at foretage en udskilning af overskydende kopier samt ikke intakt materiale for at reducere samlingens omfang, men dette arbejde er meget tidskr�vende, og n�dvendigg�r bl.a., at flere kopier af samme film skal sammenlignes med hensyn til visuel, teknisk og kemisk kvalitet samt med et eventuelt foreliggende basismateriale. Arbejdet var derfor i maj 2001 endnu ikke blevet p�begyndt, idet Filminstituttet havde prioriteret en bedring af opbevaringsforholdene h�jere.

 

S�rligt om sikkerheden for filmsamlingens bevarelse og eventuelle genskabelse i tilf�lde af brand eller anden katastrofe

 

89. Rigsrevisionen har bedt Filminstituttet oplyse, i hvilket omfang det ved en �del�ggelse af filmene i Naverland og fortet ville v�re muligt at genskabe samlingen. Instituttet har oplyst, at den l�bende overv�gning af samlingerne sikrer, at der ikke vil v�re s� nedbudt materiale i filmene, at de kan �del�gges ved spontan selvant�ndelse. Brandtilsynet overv�ger herudover sikkerheden. Instituttet har oplyst, at nitratfilmoriginalerne og sikkerheds- samt visningskopierne herfor opbevares adskilt i hver deres brandsikre rum i Bagsv�rd Fort. For danske acetatfilm g�lder, at der typisk vil v�re et negativ uden for arkivet, der vil kunne erstatte det mistede. Med hensyn til udenlandske film g�lder imidlertid, at Filminstituttets arkiv bevarer et unik danskversioneret materiale med dansk tale eller tekstning � alts� den version, der har spillet en rolle for dansk film- og biografkultur.

���� Det er if�lge instituttet planen, som en del af sikringsprogrammet, pr�cist at f� opklaret, hvilke negativer af danske acetatfilm, der opbevares hos Johan Ankerstjerne A/S eller eventuelt hos andre producenter med henblik p� at producere forn�dne sikrings- eller visningskopier.

���� Sikkerheden mod definitiv �del�ggelse af acetatfilmene i Naverland ved brand eller andre pludselig opst�ede ulykker forekom ikke umiddelbart Rigsrevisionen at v�re optimal, selv om de almindelige krav fra brandmyndighederne er opfyldt, da arkivet ligger uindhegnet i et stort industriomr�de, t�t ved andre lagre/virksomheder. Kulturministeriet har hertil oplyst, at der ikke er etableret v�sentlige foranstaltninger til optimal sikring mod s�danne h�ndelser. Rigsrevisionen g�r ud fra, at ministeriet og Filminstituttet vil v�re opm�rksomme p�, om der kan gennemf�res forbedringer p� dette felt.

 

c. Kulturministeriets tilsyn med filmarkivet

 

90. Som det fremg�r af det foreg�ende, har udskydelsen af initiativer til en forbedret opbevaring beroet p�, at Kulturministeriet ikke har vurderet Filmmuseets indberetninger p� omr�det som tilstr�kkeligt alarmerende p� grund af manglende konkretiseringer af de tekniske problemer i Bagsv�rd Fort, navnlig med hensyn til opbevaringsklimaet. Ministeriet har oplyst, at man lejlighedsvis har f�et forevist fortet, men i sagens natur har manglet den tekniske ekspertise til n�rmere at bed�mme filmsamlingens opbevaring. Initiativer til at f� afhjulpet mangler har derfor skullet udg� fra museets fagfolk, navnlig i form af indberetninger. Rigsrevisionen finder at et tilsyn baseret p� indberetninger er tilfredsstillende, men finder, at ministeriets reaktion p� indberetningerne fra Filmmuseet ikke var tilstr�kkelig, og at der i fremtiden straks b�r reageres med de forn�dne initiativer, hvis indberetningerne tyder p� problemer.

 

 

d. De aktuelle planer for filmopbevaringen

 

91. Kulturministeren oplyste i skrivelse af 10. april 2001 til Folketingets Kulturudvalg, at hun havde truffet beslutning om at s�ge �en plan gennemf�rt, der skal sikre tilfredsstillende rammer for opbevaring af den danske filmarv�. Planen gik � som forudskikket i en redeg�relse til udvalget af 22. december 2000 � ud p� at flytte de resterende acetatfilm til lagret i Naverland, hvor allerede 1/3 af filmsamlingen blev opbevaret.

���� Kulturministeren oplyste videre, at ministeriet ville neds�tte en hurtigarbejdende arbejdsgruppe, der skulle analysere muligheden for at komme med forslag til etablering af et nyt magasin til opbevaring af nitratfilm. Forslaget burde if�lge ministeren tage h�jde for, at et nyt magasin vil kunne indg� i et nyt samlet filmarkiv, hvis der senere tr�ffes beslutning om at samle filmarkivet i �n bygning.

���� Flytningen af acetatfilm fra Bagsv�rd Fort til Naverland sk�nnedes at ville koste ca. 4,4 mio. kr. i 2001. Udgifterne hertil ville blive afholdt af Kulturministeriet. Udvidelsen af lejem�let i Naverland ville medf�re en lejeforh�jelse p� ca. 0,55 mio. kr. �rligt. Ud over at etablere opbevaringsforhold, herunder klimaanl�g, for de �raske� acetatfilm (dvs. de film, der ikke er ramt af eddikesyndromet), skulle der laves en s�rindretning til de �syge� acetatfilm i Naverland. Filminstituttet havde i den forbindelse vurderet, at levetiden for de �syge� film herved ville kunne forl�nges fra ca. 10 �r under de nuv�rende forhold i Bagsv�rd Fort til op mod 100 �r.

���� Det sk�nnedes if�lge ministeren, at anl�gsudgiften til et nitratmagasin, der ville kunne rumme hele nitratfilmsamlingen, ville v�re ca. 6 mio. kr. Der ville v�re en huslejebesparelse ved fraflytning af Bagsv�rd Fort p� 0,7 mio. kr.

���� Finansudvalget modtog kopi af ministerens skrivelse.

���� Kulturministeriet har oplyst til Rigsrevisionen, at overflytningen til Naverland af de acetatfilm, der fortsat opbevares i Bagsv�rd Fort, er planlagt at finde sted i vinteren/for�ret 2001-2002. If�lge et kommissorium fra juni 2001 for ovenn�vnte arbejdsgruppe forventes denne at afslutte sit arbejde i oktober 2001.

 

92. Det er Kulturministeriets sammenfattende vurdering, at der i perioden 1995-2001 er sket en meget betydelig styrkelse af bevaringsindsatsen i filmarkivet. Rigsrevisionen er enig heri, men m� konstatere, at det f�rst er i slutningen af 1999 med indg�elsen af lejem�let i Naverland og ans�ttelse af s�rligt kvalificeret personale i filmarkivet, at der er blevet taget afg�rende skridt til at forbedre opbevaringen af film, og dermed skabt et grundlag for bedre at sikre disses bevaring. St�rstedelen af filmsamlingen befinder sig imidlertid endnu under meget utilfredsstillende opbevaringsforhold i Bagsv�rd Fort.

 

93. Sammenfattende har Rigsrevisionens unders�gelse vist, at der f�rst i slutningen af 1999 er blevet taget afg�rende skridt til at forbedre opbevaringen af film, trods visse initiativer til at forbedre disse. Dette er sket p� grundlag af en v�sentlig styrkelse af personaleindsatsen samt ved at overflytte 1/3 af filmsamlingen fra Bagsv�rd Fort til et lejet lager i Naverland. Der er planer om at udvide dette lejem�l samt at opf�re et sikringsmagasin til den resterende filmsamling i fortet. Rigsrevisionen finder, at de �konomiske konsekvenser herved er betydelige, og de alternative l�sningsmuligheder mange � navnlig hvis der p� l�ngere sigt ogs� satses p� et stort samlet arkiv. Udformningen af de nye arkiver og af den bevaringsplan for filmsamlingen, som er under udarbejdelse i Filminstituttet b�r efter Rigsrevisionens opfattelse baseres p� m�l samt kriterier og en strategi for, hvordan filmlovens foruds�tning om bevaring af billederne for eftertiden skal overholdes. Det har efter Rigsrevisionens opfattelse v�ret en mangel, at opbevaringsindsatsen hidtil ikke har v�ret baseret p� et s�dant grundlag.

 

 

e. Opbevaringsforholdenes indvirkning p� filmenes anvendelse, herunder arkivets rolle i forhold til TV og nye medier, fx video

 

94. Filminstituttet har oplyst, at den mangelfulde registrering af dele af filmsamlingen bl.a. har betydet, at filmkartoteket ikke viser, hvilke personer, begivenheder og lokaliteter mv. filmene frembyder. Heri har ligget en begr�nsning af filmenes anvendelsesmulighed som dokumentation for eftertiden, men denne mangel er, som beskrevet i det foreg�ende, under afhj�lpning.

���� Hvad ang�r visning af film g�lder det, at der alene benyttes s�kaldte visningskopier, idet originalen eller en god kopi altid bevares som basismateriale i arkivet. Cinemateket i Filminstituttet fremviser danske film, men i h�j grad ogs� udenlandske, dansk versionerede film fra arkivet. Ved fremvisning i udlandet, fx p� festivaler, vises danske film. Begr�nsningen i Cinematekets virksomhed er bl.a., at man ikke ligger inde med visningskopier til alle film, og normalt ikke vil bekoste en kopiering af en film, blot fordi en festivalarrang�r eller andre �nsker denne vist. If�lge Filminstituttet er problemet dog ikke stort, da arkivet efter det oplyste har visningskopier af n�sten alle v�rdifulde eller efterspurgte film. Visningskopier er genstand for nedbrydning, s� de d�rlige opbevaringsforhold i Bagsv�rd Fort har bidraget negativt til filmforevisningernes kvalitet.

 

95. For n�rmere at f� belyst arkivets rolle og betydning i en tid, hvor medierne er i rivende udvikling og visning af film i TV spiller en meget stor rolle bad Rigsrevisionen Filminstituttet oplyse, hvilken teknik � almindelig film, video og DVD (Digital Versatile Disc) � der anvendes, n�r TV udsender en film, fx en �ldre dansk (oprindelig) nitratfilm samt, om TV selv har et filmarkiv eller l�ner (lejer) film hos instituttet eller andre.

���� Filminstituttet oplyste, at filmene tilh�rer producenterne, der s�lger materialet til TV-visning. TV-stationen besidder ofte i forvejen en videomaster, men i mange tilf�lde benyttes arkivets sikringsmateriale eller nitratnegativ, n�r der til brug for en TV-visning skal produceres nyt materiale i en acceptabel kvalitet.

���� Videoer forventes at have en levetid p� under 100 �r, og inden for dette tidsrum st�rkt afh�ngig af opbevaringen, der optimalt b�r v�re under 5� og 30 % luftfugtighed. DVD�er forventes at kunne holde fra ganske f� �r til op mod 300 �r, afh�ngig af kvalitet, afspilningsudstyr og opbevaringsforhold mv.

���� Fastholdelse af det originale kildemateriale ville if�lge instituttet i fremtiden spille en stor rolle, idet originale film og informationsb�reren i de moderne digitaltekniker er adskilt. Ved at bevare de originale film ville man nemmere end hvis man blot besidder nogle kopier kunne afsl�re �gtheden i de elektroniske versioner af de p�g�ldende filmtitler. Hertil kommer, at overf�rselsteknikerne fortsat forbedres, hvorved scanninger til TV, foretaget for 5-10 �r siden ikke lever op til nutidens krav. Derfor kr�ver TV-stationerne, at TV-mastere, bliver genscannet fra det originale filmmateriale.

 

 

V. Opbevaring af filmbilleder

 

A. Indledning

 

96. Billed- og Plakatsamlingen blev grundlagt som del af Det Danske Filmmuseum i 1941. Det Danske Filminstituts Billed- og Plakatsamling h�rer i dag under omr�det �Museum & Cinematek�.

 

97. Billedarkivet er en offentlig tilg�ngelig museal samling, der har til form�l at samle, bevare og konservere fotos, plakater og �vrigt billedmateriale fra film, der har haft dansk biograf-premiere. Materiale fra samlingen er ikke permanent udstillet, men vises i forbindelse med forevisning og pr�sentation af det m�nedlige filmprogram i Cinemateket.

 

98. Arkivets personale omfattede fra 1994-1998 �n billedarkivar, men er siden �get til 2 billedarkivarer, og fra ultimo 2000 til 2 billedarkivarer og en konserveringstekniker, i alt 3 �rsv�rk. Konserveringsteknikeren har ansvaret for de bevarings- og restaureringsm�ssige opgaver b�de med hensyn til billed- og plakatsamlingen. Den samlede driftsudgift i 2000 vedr�rende billedarkivet kan af Rigsrevisionen sk�nnes til ca. 1,5 mio. kr. Arbejdsopgaverne i arkivet omfatter behandling af modtaget billedmateriale, herunder vurdering af materialets kvalitet og beskaffenhed, samt registrering og katalogisering og p� grundlag heraf indtastning af relevante oplysninger i en database, der er delvis offentlig tilg�ngelig. Arkivet har endvidere �bent for publikumsekspeditioner 4 dage om ugen, og servicerer ca. 1000 bes�gende om �ret, hvortil kommer ekspedition af skriftlige og telefoniske henvendelser.

���� Billedsamlingen � som Rigsrevisionens unders�gelse er rettet imod � opbevares p� 1. sal i Filmens Hus i et dertil indrettet arkivrum samt i et tilh�rende arbejds- og ekspeditionslokale.

 

99. Billedarkivets samling best�r af billeder (stills) � mange uerstattelige � fra danske og udenlandske film, kendt fra biografernes udh�ngsskabe, portr�tter af skuespillere og instrukt�rer samt andet filmrelateret billedmateriale.

 

100. Filminstituttet har oplyst, at samlingen sk�nsm�ssigt kan opg�res til i alt ca. 2,3 mio. billeder med en �rlig tilv�kst p� ca. 10.000 billeder. Der forel� ikke en n�jagtig opg�relse af antallet af billeder, bl.a. som f�lge af, at billederne ikke var registreret enkeltvis. Ca. 30 % af samlingen sk�nnedes at vedr�re danske film.

���� Billedsamlingen er opst�et ved, at producenter af danske film siden 1964 i henhold til filmlovene har foretaget pligtm�ssig aflevering af billeder samt ved frivillig aflevering af billeder fra distribut�rer prim�rt vedr�rende udenlandske film. Herudover har museet gennem �rene modtaget meget store billedsamlinger fra filmselskaber, der er lukket, eksempelvis ASA- , Palladium- og Sagafilm, ligesom der er tilg�et billeder ved private donationer i �vrigt.

���� Til samlingen, knyttet til de danske film, h�rer en st�rre m�ngde billednegativer, der opbevares dels i arkivet, dels i Bagsv�rd Fort.

 

101. Arkivet har alene ret og pligt til at s�rge for materialernes bevaring, men har ikke rettighederne til offentligg�relse eller mangfoldigg�relse af materialet. Rettighedshaveren er typisk en filmproducent eller fotograf. Offentligg�relse eller mangfoldigg�relse af materialet er udelukkende brugerens ansvar, og det p�hviler denne at indhente de forn�dne tilladelser.

 

B. Billedsamlingens opbevaring og tilstand

 

102. Rigsrevisionen modtog i tilknytning til en besigtigelse af arkivet i februar 2001 en rapport fra februar 1998 om bevaringstilstanden af billedsamlingen, udarbejdet af en ekstern konserveringstekniker. Anbefalingerne i rapporten er, ud over som grundlag for iv�rks�ttelse af umiddelbare foranstaltninger, blevet anvendt som udgangspunkt for opstilling af krav i forbindelse med Filminstituttets udarbejdelse af handlingsplanen fra april 1998.

���� Rigsrevisionen har valgt i det f�lgende at beskrive opbevaringsforholdene og billedsamlingens tilstand med udgangspunkt i rapporten.

 

103. Om opbevaringsforholdene og behandlingen af arkivmaterialet fremgik det af 1998-rapporten bl.a., at arkivet havde almindeligt indend�rsklima til menneskelig komfort, og s�ledes hverken var tilstr�kkeligt t�rt eller k�ligt.

���� Der var hverken krav om, at personalet eller l�nere skulle b�re handsker ved h�ndteringen af billederne eller forbud mod rygning i arkivet.

���� Chartekmapperne med billeder stod alt for t�t sammenpakkede i bunden af arkivm�blernes skuffer og var fremstillet af et stof, der under nedbrydning kan udvikle skadelig syre. Billederne var ikke beskyttet ved individuel emballering.

���� Det var ogs� uheldigt, at der var praksis for, at visse persongrupper kunne hjeml�ne chartekmapperne. Da registreringsnummeret for chartekkene rummede et ukendt antal billeder, fra �t til ca. hundrede, ville billeder relativt nemt kunne bortkomme.

���� Der var ikke udarbejdet en bevaringsplan for samlingen.

���� Museet blev overv�get af Falck/Securitas. Lokalerne var udstyret med brandalarmer og brandslukningsudstyr, men der var ingen beredskabsplan til redning af samlingen i tilf�lde af brand og efterf�lgende vandskade.

 

104. Unders�gelsen af samlingens tilstand var baseret p� en mindre stikpr�ve med en usikkerhed p� �5 %. Den viste, at ca. 27 % af samlingen, eller ca. 628.000 billeder, var i en s� d�rlig stand p� grund af kemiske eller fysiske skader, at de burde konserveres eller kopieres inden brug, dog snarest muligt for s� vidt angik ca. 3 % af samlingen.

���� Unders�gelsen viste endvidere, at samlingen var fordelt p� ca. 86 % sort-hvide fotos, ca. 8 % farvefotos og ca. 6 % andet billedmateriale (fx postkort, dias og polaroid).

 

105. Unders�gelsen, der l� til grund for den omhandlede konsulentrapport fra februar 1998 omfattede ikke arkivets negativsamling, der for st�rstedelens vedkommende opbevaredes i Bagsv�rd Fort.

 

C. Filminstituttets opf�lgning p� anbefalingerne i konsulentrapporten

 

106. Rigsrevisionen har ved stedligt bes�g konstateret, at der p� grundlag af rapportens anbefalinger er blevet iv�rksat en registrering af klimadata ved brug af dataloggere. Der er indf�rt krav om brug af handsker ved h�ndtering af billeder for brugere og ansatte. Rygning i arkiv- og ekspeditionslokaler er blevet forbudt, og der sker l�bende udskiftning af ligninholdige arkivmapper med syrefri mapper. Det fremg�r af en intern instruks fra januar 2000, at udl�n af arkivbilleder er oph�rt.

 

107. Personalet er som n�vnt i de sidste par �r blevet udvidet. Dette er sket navnlig med henblik p� at forst�rke indsatsen med at registrere og emballere indkomne materialer samt at udarbejde en samlet bevaringsplan, som skal foreligge i l�bet af 2002.

���� Rigsrevisionen har konstateret, at der inde for det sidste �r er foretaget en s�rlig indsats for at bevare stills fra v�rdifulde gamle danske film (Carl Th. Dreyer, Asta Nielsen, Benjamin Christensen og Fy & Bi ). Bl.a. er billeder som led i et pilotprojekt i for�ret 2001 ved at blive scannet med henblik p� digital formidling, s� billederne sk�nes for adskillige udl�n.

 

108. Hvad angik mere gennemgribende foranstaltninger til forbedring af opbevaringsforholdene har Filminstituttet oplyst, at en individuel emballering og registrering af billeder vil kr�ve en indsats p� over 110 �rsv�rk samt mere plads, og dermed ikke vil kunne lade sig g�re inden for arkivets nuv�rende rammer.

 

109. Endelig fremgik det af Filminstituttets oplysninger, at der med de nuv�rende lokaleforhold ikke vil kunne udformes effektive n�dplaner i tilf�lde af brand eller anden ulykke, og at der ikke var planer om at skabe et klimatiseret arkiv.

 

110. Rigsrevisionen m� konstatere, at simple forholdsregler til behandling af billedsamlingen ikke har v�ret iagttaget i en l�ngere �rr�kke med deraf f�lgende risiko for un�digt at miste eller beskadige billeder, men at der nu p� grundlag af en instruks er blevet iv�rksat en r�kke foranstaltninger til bedre sikring af samlingen i form af bl.a. rygeforbud i arkivet og brug af bomuldshandsker ved billedgennemsyn. Endvidere er l�n i form af hjemtagelse af billeder oph�rt.

���� Det er Rigsrevisionens vurdering, at arkivets indflytning i Filmens Hus ikke har medf�rt tilfredsstillende opbevaringsforhold for billedsamlingen. Arkivet, uden s�rligt klimaanl�g, frembyder s�ledes problemer med for h�je temperaturer og luftfugtighed, hvilket navnlig er skadeligt for samlingens farvebilleder, der uds�ttes for afblegning. Der er pladsproblemer med deraf f�lgende risiko for beskadigelse af billederne ved en alt for t�t opbevaring i billedmapperne i arkivskabene. Endvidere indeb�rer arkivets placering p� 1. sal og manglende beredskabsplan, at samlingens sikkerhed i tilf�lde af brand eller anden ulykke ikke er optimal.

���� Kulturministeriet har til Rigsrevisionens vurdering anf�rt, at man finder opbevaringsforholdene forsvarlige, idet der ikke inden for de �konomiske muligheder kan tilvejebringes optimale opbevaringsforhold i alle henseender. Rigsrevisionen finder om denne problemstilling � ligesom med hensyn til opbevaring af film � at der har manglet m�l samt kriterier og en strategi for, hvordan filmlovens krav om bevaring af billederne for eftertiden skal overholdes. Der b�r efter Rigsrevisionens l�gges v�gt p� disse aspekter ved udformningen af Filminstituttets bevaringsplan, som forventes udarbejdet i 2002.

 

 

 

VI. Sammenfatning

 

111. De danske filmlove har siden 1964 stillet krav om, at enhver offentlig vist dansk film med dertil knyttede filmbilleder skal opbevares for eftertiden, og at ansvaret for opbevaringen � p� grundlag af en afleveringsforpligtelse hos producenterne � ligger hos Det Danske Filmmuseum/Filminstituttet under Kulturministeriet. Rigsrevisionens unders�gelse har vist, at film er genstand for nedbrydning, uanset om de, som det var tilf�ldet indtil 1950, blev fremstillet af det yderst brandfarlige nitrat eller det senere anvendte ufarlige acetatmateriale, men at de vil kunne bevares n�sten uendeligt l�nge under gunstige forhold, dvs. meget t�rt og koldt. Filmsamlingen er ikke blevet opbevaret under s�danne forhold i arkivet i Bagsv�rd Fort, der er anvendt til form�let siden 1962 p� baggrund af, at fortets tykke betonv�gge ydede sikkerhed mod eksplosioner og brand i samlingens nitratfilm. I perioden fra december 1979 til november 1987 gjorde Filmmuseet flere gange Kulturministeriet opm�rksom p�, at opbevaringsforholdene i fortet pladsm�ssigt var meget utilfredsstillende, og i en redeg�relse i 1986, at dette ogs� gjaldt de klimatiske forhold for farvefilm. Kulturministeriet har anf�rt, at Filmmuseets skrivelser ikke indeholdt konkrete forslag om indretning, klima- og k�leanl�g samt andre tekniske installationer � og intet n�vner om eksisterende problemer i tilknytning hertil. P� denne baggrund reagerede Kulturministeriet ikke p� en mere afg�rende m�de p� henvendelserne, og tog f�rst skridt til at �ndre selve opbevaringsforholdene i begyndelsen af 1992, hvor ministeriet p� finansloven fik bevilget 5,3 mio. kr. til udvidelse af kapaciteten i Bagsv�rd Fort. Dette projekt stilledes i bero p� grund af manglende godkendelse af en lokalplan for omr�det. I oktober 1994 og marts 1995 fik Kulturministeriet tilslutning fra Finansudvalget til henholdsvis at leje og indrette Gutenberghus-bygningen i det indre K�benhavn til et f�lles Filmens Hus for de dav�rende 3 statslige filminstitutioner. Det oplystes i ans�gningerne til Finansudvalget, at filmsamlingen kunne opbevares i Filmens Hus, og at Bagsv�rd Fort ville blive s�gt afh�ndet. Der var imidlertid ingen realistisk mulighed for at gennemf�re disse planer, navnlig fordi nitratfilmsamlingen af brandsikkerhedsm�ssige grunde n�ppe ville kunne opbevares i Filmens Hus � hvilket Kulturministeriet vidste inden indgivelsen af ans�gningen til Finansudvalget i oktober 1994.

���� P� baggrund af en artikel i dagspressen og en TV � udsendelse om de uheldige opbevaringsforhold i Bagsv�rd Fort, herunder om nedbrydning og afblegning af film foranledigede Kulturministeriet, at Nationalmuseet i efter�ret 1995 p�begyndte en unders�gelse af arkivet i Bagsv�rd Fort. Nationalmuseets rapport, der blev afgivet i december 1995, p�pegede, at opbevaringsklimaet i fortet var for varmt og navnlig alt for fugtigt. If�lge rapporten ville 1/5 af samlingens originale, gamle danske nitratfilm med stor sandsynlighed g� til grunde inden for 10 �r (i 2005), hvis der ikke blev sat aktivt ind med bevaringsforanstaltninger. Disse film var dog sikkerhedskopieret p� acetatmateriale. Det oplystes ogs� i rapporten, at afblegningen af samlingens danske farvefilm havde n�et et alarmerende niveau.

���� Kulturministeriet fandt ikke forholdene alarmerende, og tog ingen initiativer til at forbedre opbevaringsforholdene, bl.a. p� grund af uafklarede sp�rgsm�l vedr�rende organiseringen af det nye filminstitut. Den igangv�rende takt i nedbrydningen af filmsamlingen fortsatte hermed. F�rst i slutningen af 1999 blev der taget afg�rende skridt til at styrke bevaringsindsatsen ved at overf�re 1/3 af samlingen til lejede faciliteter i Naverland med v�sentlig bedre opbevaringsforhold, samt ved ans�ttelse af yderligere s�rligt kvalificeret personale, bl.a. med den opgave at udarbejde en bevaringsplan for samlingen.

���� I en redeg�relse fra april 2001 stillede Kulturministeriet Folketingets kulturudvalg i udsigt, at resten af acetatfilmsamlingen ville blive flyttet til Naverland i 2001, og at der vil blive opf�rt et magasin til opbevaring af nitratfilmsamlingen. Det er planen, at magasinet skal kunne indg� i et eventuelt senere anlagt arkiv, der skal rumme hele filmsamlingen.

���� Sammenfattende har unders�gelsen vist, at problemet med at bevare den nationale danske filmsamling ved tilfredsstillende opbevaring har v�ret kendt i Kulturministeriet i 15-20 �r, men at det endnu kun er delvist og midlertidigt l�st.

���� Unders�gelsen viste, at Filminstituttets billedsamling p� samme m�de som filmsamlingen, men dog i langt mindre omfang, var genstand for nedbrydning samt at indflytningen i Filmens Hus ikke havde resulteret i tilfredsstillende opbevaringsforhold.

���� For s�vel film- som billedsamlingen g�lder det, at der har manglet m�l samt kriterier og en strategi i forhold til de �konomiske muligheder for, hvordan filmlovens foruds�tning om bevaringen af materialet for eftertiden skal opfyldes. Der b�r efter Rigsrevisionens opfattelse l�gges v�gt p� disse aspekter ved udformningen af de bevaringsplaner p� begge omr�der, som er under udarbejdelse i Filminstituttet.

 

 

Rigsrevisionen, den 15. august 2001

 

 

 

Henrik Otbo

 

 

 

/Leif Gr�nfeld

 

Statsrevisorernes bem�rkninger

Denne beretning er undergivet rigsrevisorlovens regler om en efterf�lgende redeg�relse fra ministre og rigsrevisors bem�rkninger hertil. Statsrevisorernes endelige stillingtagen vil finde sted i forbindelse med afgivelsen til Folketinget af den endelige bet�nkning over statsregnskabet.

���� Statsrevisorerne kritiserer, at Kulturministeriet kun delvist og midlertidigt har sikret den danske filmsamling mod nedbrydning. Kritikken skal ses i lyset af, at Kulturministeriet i 15-20 �r har kendt til problemet med d�rlige opbevaringsforhold.

���� Statsrevisorerne p�taler, at kulturministeren i sin ans�gning til Finansudvalget om Filmens Hus ikke gav Folketinget oplysninger om, at Filmens Hus ikke kunne anvendes til opbevaring af ni�tratfilm, samt at foruds�tningerne for at afh�nde Bagsv�rd Fort ikke l�ngere var til stede.