L 117
Forslag til lov om registreret partnerskab.
Af Pia Gjellerup (S), Dorte Bennedsen (S), Ole Espersen
(S), Torben Lund (S), Carsten Andersen (SF), Leif Hermann
(SF), Ingerlise Koefoed (SF) og Ebba Strange (SF).
Vedrørende Justitsministeriet.
|
Fremsat skr 22/11 88 FF 2075
|
|
Lovf som fremsat Till.A 2937
|
|
1.beh 15/12 88 FF 4290
|
|
Betænkning 19/5 89 Till.B 1875
|
|
2.beh 23/5 89 FF 10464
|
|
Tillægsbet 23/5 89 Till.B 1915
|
|
3.beh 26/5 89 FF 10823
|
|
Lovf som vedt Till.C 1125
|
|
Dokument
|
Lov nr 372 af 7. juni 1989
Beh sammen med L 118.
Ordførere: Pia Gjellerup (S), Grethe Fenger Møller (KF),
Ebba Strange (SF), Inge Dahl-Sørensen (V), Jane Oksen (FP),
Kirsten Lee (RV), Duetoft (CD) og Inger Stilling Pedersen
(KRF).
Efter 1.beh henvist til Retsudvalget.
Efter 2.beh henvist til fornyet beh i Retsudvalget.
Resume:
Loven indebærer, at to personer af samme køn kan lade deres
partnerskab registrere. Registreringen har som hovedregel
samme retsvirkninger som indgåelse af ægteskab.
Undtagelse fra hovedreglen gælder bl.a. adoptionslovens
regler om ægtefæller, myndighedslovens regler om adgangen
til at tillægge et ægtepar forældremyndigheden i forening
og bestemmelser i dansk lovgivning, der indeholder særlige
regler om den ene part i et ægteskab bestemt ved dennes
køn, idet disse regler ikke finder anvendelse på det
registrerede partnerskab.
Lovforslaget var en uændret genfremsættelse af et i
folketingsåret 1987-88, 1. samling, fremsat lovforslag, se
Årbog & Registre 1987-88, side 157.
Lovforslaget blev fremsat sammen med forslag til lov om
ændring af ægteskabsloven, arveloven, straffeloven og lov
om afgift af arv og gave. (Ændringer som følge af
registreret partnerskab), se L 118.
Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at
indgåelse af registreret partnerskab ikke var forbeholdt
homoseksuelle. Personer af samme køn uden seksuelle
relationer til hinanden, som opfyldte de betingelser, der i
øvrigt blev stillet til indgåelse af registreret
partnerskab, ville således være omfattet af lovforslaget.
Lovforslaget fik sin endelige udformning gennem
vedtagelsen af en række ændringsforlag stillet af S og SF.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 71 stemmer (S, SF, FP, RV, Jens
Peter Jensen (V), Traberg Smidt (V), Addi Andersen (CD) og
Duetoft (CD)) mod 47 (KF, V, CD, KRF, Aage Brusgaard (FP),
Dohrmann (FP), Mogens Elvensø (FP), Annette Just (FP), Knud
Lind (FP), Tove Niemann (FP), Jane Oksen (FP), Aase Olesen
(RV) og Steenholdt (Grønl.)); 5 (Connie Hedegaard (KF),
Karen Højte Jensen (KF), Per Stig Møller (KF), Povl
Brøndsted (V) og Bjørn Elmquist (V)) stemte hverken for
eller imod.