L 232
Forslag til lov om anvendelse af Christianiaområdet.
Af forsvarsministeren (Enggaard).
|
Fremsat skr 19/4 89 FF 8819
|
|
Lovf som fremsat Till.A 5485
|
|
1.beh 26/4 89 FF 9134
|
|
Betænkning 24/5 89 Till.B 2197
|
|
2.beh 26/5 89 FF 10870
|
|
Tillægsbet 30/5 89 Till.B 2331
|
|
3.beh 2/6 89 FF 11366
|
|
Lovf som vedt Till.C 1231
|
|
Dokument
|
Lov nr 399 af 7. juni 1989
Ordførere: Qvist Jørgensen (S), Connie Hedegaard (KF),
Ebba Strange (SF), Hanne Severinsen (V), Knud Lind (FP),
Kirsten Lee (RV) og Kofod-Svendsen (KRF).
Efter 1.beh henvist til Christianiaudvalget.
Efter 2.beh henvist til fornyet beh i
Christianiaudvalget.
Resume:
Loven afklarer de juridiske forhold vedrørende Christiania,
således at Christianias særpræg bevares, samtidig med at
loven sikrer, at landets lovgivning overholdes.
For at muliggøre den overordnede administration, som skal
sikre, at området anvendes inden for de rammer, som gives
ved miljøministerens lokalplan, samler loven
administrationen omkring bygninger, fredning m.v. i
Forsvarsministeriet.
Dette sker ved, at en række bygninger og fredningsmæssige
regler suspenderes.
Administrationen af området skal ske efter en
tilladelsesordning, hvorefter forsvarsministeren udsteder
tilladelser i fornødent omfang inden for lokalplanens
rammer.
Loven giver endvidere forsvarsministeren hjemmel til at
foretage de nødvendige rydninger af arealet og indgreb over
for bygninger, der ikke har opnået de fornødne tilladelser,
og som er meddelet i overensstemmelse med
miljøministerens lokalplan.
Der er således tale om, at forsvarsministeren i alle sine
dispositioner skal handle i overensstemmelse med
lokalplanens rammer og områdets særpræg.
I tilfælde, hvor der ikke gives tilladelse til anvendelse
af bygninger, vil beboerne, der ved lovforslagets
fremsættelse var tilmeldt folkeregisteret, blive tilbudt en
erstatningsbolig.
Det er efter loven hensigten, at der skal nedsættes et
særligt styringsråd, sammensat efter de samme principper,
som Den Særlige Styringsgruppe vedrørende Christiania var
nedsat efter.
Af udvalgets betænkning fremgår, at et flertal af
udvalget (S, KF, SF, V og RV) ønsker, at der årligt skal
anvendes 10 mio. kr. til særlige formål på Christiania på
tilsvarende måde, som der i 1988 blev afsat midler på
finansloven til Christiania.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 110 stemmer (S, KF, SF, V, RV
og Steenholdt (Grønl.)) mod 25 (FP, CD og KRF).