L 144
Forslag til lov om patientforsikring.
Af Torben Lund (S), Anna-Marie Hansen (S), Lone Møller
(S), Ingrid Rasmussen (S), Birgitte Husmark (SF) og Rahbæk
Møller (SF).
Vedrørende Sundhedsministeriet.
Lov nr 367 af 6. juni 1991
Ordførere: (1.beh) Hanne Andersen (S), Karen Højte Jensen
(KF), Erik Larsen (V), Birgitte Husmark (SF), Poul Nødgaard
(FP), Svend Aage Jensen (CD), Elisabeth Arnold (RV) og
Inger Stilling Pedersen (KRF).
Efter 1.beh henvist til Sundhedsudvalget (SUU).
Efter 2.beh henvist til fornyet beh i Sundhedsudvalget
(SUU).
Resume:
Ved loven får alle patienter eller disses efterladte
samt forsøgspersoner og donorer krav på erstatning for
fysiske skader, som med overvejende sandsynlighed skyldes
undersøgelse, behandling eller lignende på offentlige
sygehuse eller sygehuse, det offentlige har
driftsoverenskomst med. Udgangspunktet er, at der skal ydes
erstatning ved skader, der kunne være undgået ved, at
undersøgelsen, behandlingen m.v. var blevet udført på en
anden måde end den, der faktisk blev anvendt. I visse
tilfælde kan der endvidere ydes erstatning, selv om skaden
ikke kunne være undgået. Erstatning udmåles efter reglerne
i erstatningsansvarsloven.
Ordningen gennemføres således, at driftsansvarlige for
offentlige sygehuse og sygehuse, det offentlige har
driftsoverenskomst med, er erstatningspligtige for
ovenstående skader. Endvidere er de
erstatningsansvarlige, med undtagelse af staten og
kommunerne, pligtige at være dækket af en forsikring i
et forsikringsselskab, der er godkendt af
sundhedsministeren. De forsikringsgivende selskaber danner
i fællesskab en patientforsikringsforening, som træffer
afgørelse i de enkelte erstatningssager. Disse afgørelser
kan indbringes for Patientskadeankenævnet, der har den
endelige administrative afgørelse. Sundhedsministeren kan
endvidere godkende, at patientforsikringsforeningen
samarbejder med en lægemiddelforsikringsordning, som
oprettes af lægemiddelbranchens organisationer i Danmark.
Baggrund:
Ifølge bemærkningerne til lovforslaget var formålet at
oprette en offentligt styret patientforsikringsordning,
hvorved der skulle gives patienter erstatning for
skader opstået under behandling m.v. i sundhedsvæsenet, i
et videre omfang end efter gældende erstatningsregler
(f.eks. culpa-reglen) og på en for patienten lettere og
hurtigere måde.
Af bemærkningerne fremgik endvidere, at baggrunden for
lovforslaget var, at dansk rets almindelige
erstatningsregel - culpareglen, hvorefter skadelidte skal
kunne bevise, at der er begået fejl eller udvist en
forsømmelse - fandtes uhensigtsmæssig, når det drejede sig
om patientskader. Det havde særlig for patientskader vist
sig vanskeligt for patienten at føre bevis for lægelige
fejl og årsagsforbindelse mellem fejl og skade. Man fandt
det endvidere urimeligt, at skadede patienter
skulle igennem anstrengende retssager.
Lovforslaget var, bortset fra
ikrafttrædelsesbestemmelsen, en uændret genfremsættelse af
lovforslag nr. L 211 fremsat i folketingsåret 1989-90,
se Årbog & Registre 1989-90 side 159.
Lovforslaget fik sin endelige udformning ved et forlig
indgået mellem Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti,
Centrum-Demokraterne, Det Radikale Venstre og Kristeligt
Folkeparti.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 63 stemmer (S, SF, CD, RV og
KRF) mod 46 (KF, V og FP).
