L 70
Forslag til lov om naturbeskyttelse.
Af miljøministeren (Per Stig Møller).
Lov nr 9 af 3. januar 1992
Ordførere: (1.beh) Dorte Bennedsen (S), Eva Møller (KF),
Filt Jensen (V), Gade (SF), Aage Brusgaard (FP), Svend Aage
Jensen (CD), Vibeke Grønbæk (RV) og Glønborg (KRF).
Efter 1.beh henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget
(MPU).
Efter 2.beh henvist til fornyet beh i Miljø- og
Planlægningsudvalget (MPU).
Resume:
Loven sammenfatter og forenkler tre tidligere love,
nemlig
lov om naturfredning,
lov om sandflugtens bekæmpelse og
lov om naturforvaltning.
Loven er inddelt i følgende kapitler:
1) Formål
2) Generelle beskyttelsesbestemmelser
3) Anlæg i det åbne land
4) Offentlighedens adgang til naturen
5) Beskyttelse af plante- og dyrearter m.v.
6) Fredning
7) Naturpleje og sandflugtsbekæmpelse
8) Naturforvaltning
9) Naturovervågning, rådgivning m.v.
10) Administration
11) Tilsyn
12) Klage og søgsmål
13) Straf m.v.
14) Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Loven styrker naturbeskyttelsen på en række områder:
- den generelle beskyttelse af såkaldte biotoper
bliver udvidet,
- grænsen for størrelsen af de arealer, der omfattes
af den særlige beskyttelsesordning, nedsættes,
- der indføres bedre kontrol med handel med truede vilde
dyr og planter,
- der skabes mulighed for at forhindre udsætning af vilde
dyr, der ikke fra naturens hånd lever vildt i Danmark,
- der åbnes bedre muligheder for at foretage fredninger,
der har naturgenopretning som formål,
- fredninger til havs vil nu også kunne foretages uden for
søterritoriet,
- der indføres plejepligt for arealer, der ejes af
offentlige myndigheder,
- der skabes bedre mulighed for at pleje fredede arealer,
- naturovervågning bliver lovfæstet,
- der nedsættes amtslige "grønne råd",
- offentlighedens adgang til naturen forbedres.
Den udvidede adgang til det åbne land bliver modsvaret af
en lovfæstet adgang for grundejerne til at modtage
kompensation for brand- og hærværksskader.
Mulighederne for at foretage indgreb i ejendomsretten er
bl.a. begrænset på følgende to punkter.
For det første bliver der bliver ikke mere mulighed for
at foretage ekspropriation til fremme af statslig
skovtilplantning, ligesom der ikke mod ejerens ønske vil
blive pålagt forkøbsret, der fremmer dette formål.
For det andet gives der større frihed til at
opsætte mindre oplysningsskilte om næringsdrift eller
virksomhed på egen ejendom.
Baggrund:
Lovforslaget var en modernisering af en række
eksisterende regler, idet den tidligere gældende
naturfredningslov bar præg af at være en gammel lov, som
var blevet ændret mange gange ved knopskydning. På en
række punkter var lovforslaget en opfølgning af to
redegørelser fra miljøministeren: Redegørelsen af 2. marts
1987 til Folketinget om en samlet strategi på
marginaljordsområdet og redegørelsen af 2. marts 1987 til
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg om naturbevaring
og friluftsliv m.v. Sammenhængen med redegørelserne
gjaldt navnlig hovedelementerne i forslagene om at styrke
den nugældende generelle beskyttelse af visse naturtyper
og såkaldte småbiotoper samt forslaget om at lovfæste
naturovervågningen. I Miljø- og Planlægningsudvalgets
betænkning over lovforslaget stilledes en række
ændringsforslag, herunder et som blev stillet af et flertal
bestående af S, SF og RV, og som medførte en ændring af
vandløbslovens § 69 om dyrkningsfri bræmmer. Dette
ændringsforslag blev vedtaget ved 2. behandling, men i
udvalgets tillægsbetænkning stillede miljøministeren
ændringsforslag med en ny formulering af § 69, hvorefter
dyrkning m.v. og opførelse af hegn og bygninger ikke måtte
foretages i en bræmme på 2 m fra vandløb og søer.
Bestemmelsen skulle dog ikke gælde for isolerede søer
under 100 m2. Dette ændringsforslag blev vedtaget ved 3.
behandling.
Lovforslaget var i princippet en genfremsættelse af en
række tidligere fremsatte forslag, der ikke var vedtaget,
jf. omtalen af det sidste af disse (L 75) i Årbog &
Registre 1990-91, side 260.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 122 stemmer (S, KF, V, SF, CD,
RV og KRF) mod 9 (FP).
