L 155
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om
social bistand. (Opholdstilladelse til mindreårige
udlændinge m.v.).
Af Mimi Jakobsen (CD), Sonja Albrink (CD), Duetoft (CD),
Bente Juncker (CD) og Arne Melchior (CD).
Vedrørende Justitsministeriet.
Ordførere: (1.beh) Dorte Bennedsen (S), Helge Adam Møller
(KF), Birthe Rønn Hornbech (V), Ebba Strange (SF), Pia
Kjærsgaard (FP), Mimi Jakobsen (CD), Elisabeth Arnold (RV)
og Glønborg (KRF).
Efter 1.beh henvist til Retsudvalget (REU).
Resume:
Loven havde til hensigt at give mindreårige uledsagede
udlændinge en mere lempelig sagsbehandling, således at der
skulle tages hensyn til de særlige forhold, der gjorde sig
gældende for denne gruppe.
Lovforslaget indeholdt først og fremmest en bestemmelse
om, at den mindreårige udlænding - uanset at vedkommende
ikke ville kunne opnå asyl - ville have krav på
opholdstilladelse, hvis det var sandsynligt, at der var et
særligt behov for omsorg.
Af beretningen over forslaget fremgik, at
indenrigsministeren nærmere havde præciseret den særlige
praksis for meddelelse af opholdstilladelse, der gælder for
uledsagede flygtningebørn, samt meddelt, at der fremover
ville være bisidder til stede ved afhøring af disse børn.