L 270
Forslag til lov om folkeskolen.
Af undervisningsministeren (Ole Vig Jensen).
 |
Fremsat skr 22/4 93 FF 8590
|
|
Lovf som fremsat Till.A 8905
|
|
1.beh 30/4 93 FF 9038
|
|
Betænkning 17/6 93 Till.B 1955
|
|
2.beh 18/6 93 FF 11184
|
|
3.beh 23/6 93 FF 11475
|
|
Lovf som vedt Till.C 1547
|
|
Dokument
|
Lov nr 509 af 30. juni 1993
Ordførere: (1.beh) Else Marie Mortensen (S), Eva Møller
(KF), Anders Mølgaard (V), Hanne Thanning Jacobsen (SF),
Jan Køpke Christensen (FP), Jette Pors (CD), Dorit Myltoft
(RV) og Lysholm Christensen (KRF).
Efter 1.beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).
Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.
Resume:
Ved loven lægges der fortsat vægt på
decentralisering og selvforvaltning i folkeskolen, men
hovedformålet med
loven er en reform af folkeskolens indhold. Fagene er
fastholdt, men der lægges samtidig op til en beskæftigelse
med indholdet gennem arbejde med tværgående emner og
problemstillinger. Samtidig fastholdes kravet til faglighed
både i den fagdelte og i den mere tværgående undervisning.
Der indføres som noget nyt en projektopgave som led i
undervisningen på 9. og 10. klassetrin. Denne opgave vil
efter elevens valg kunne bedømmes med en skriftlig
vurdering og/eller en talkarakter.
De eksisterende prøver fortsætter nogenlunde uændret.
Klassen er fortsat den grundlæggende undervisningsenhed.
Delingen af eleverne i to niveauer efter 7. klasse i
prøvefagene
ophæves, men samtidig skabes der mulighed for, at
undervisningen kan organiseres i hold, når dette er
praktisk og pædagogisk begrundet.
Der indføres et nyt fag, natur/teknik, som obligatorisk
fag på 1.-6. klassetrin. Faget skal danne grundlag for de
efterfølgende fag geografi, biologi og fysik/kemi, der alle
starter på 7. klassetrin.
I forlængelse af undervisningen i historie indføres faget
samfundsfag, der skal behandle grundlæggende
samfundsfaglige
problemstillinger i historisk, samfundsfagligt perspektiv.
Engelsk bliver obligatorisk fag fra 4.
klassetrin. Tysk eller fransk vil fortsat være tilbudsfag
fra 7. klassetrin og valgfag fra 8. klassetrin.
For at skabe plads til de nye fag og styrke
undervisningen i alle fag er der lagt op til en forøgelse
af elevernes timetal på alle klassetrin.
Endelig oprettes der ved loven et folkeskoleråd. Rådet
har som opgave at vurdere udviklingen i folkeskolen og på
baggrund heraf rådgive undervisningsministeren.
Baggrund:
Lovforslaget fik sin endelige udformning ved et forlig
indgået mellem alle partier med undtagelse af Det
Konservative Folkeparti.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 94 stemmer (S, V, SF, FP, CD, RV
og KRF) mod 25 (KF, Inge Dahl-Sørensen (V) og Tørnæs (V));
2 (Thor Pedersen (V) og Merethe Due Jensen (KRF)) stemte
hverken for eller imod.
