B 74
Forslag til folketingsbeslutning om fordeling af arbejde
og fritid (skraldemandsmodellen).
Af Lilli Gyldenkilde (SF), Tommy Dinesen (SF), Gade (SF),
Birgitte Husmark (SF), Hanne Thanning Jacobsen (SF) og Ebba
Strange (SF).
Vedrørende Arbejdsministeriet.
 |
Fremsat skr 22/2 94 FF 6589
|
 |
Forsl som fremsat Till.A 7135
|
 |
1.beh 17/3 94 FF 8000
|
 |
Dokument
|
Ordførere: (1.beh) Ole Vagn Christensen (S), Per Stig
Møller (KF), Helge Sander (V), Lilli Gyldenkilde (SF),
Annette Just (FP), Jørgen Estrup (RV) og Ole M. Nielsen
(KRF).
Efter 1.beh henvist til Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).
Resume:
Ifølge beslutningsforslaget skulle regeringen fremsætte
lovforslag, der gjorde det muligt at indgå ordninger om
arbejdsfordeling på de enkelte arbejdspladser.
For deltagere i en sådan ordning skulle arbejdstiden
være nedsat med hele dage eller uger, og i disse perioder
ville deltagerne stå til rådighed for arbejdsmarkedet og
dermed være berettigede til arbejdsløshedsdagpenge.
Baggrund:
Beslutningsforslaget byggede på den såkaldte
skraldemandsmodel fra Århus. Om denne ordning skrev
forslagsstillerne i bemærkningerne til forslaget bl.a.
følgende:
»I efteråret 1993 fik skraldemændene i Århus en vældig
god idé. De ville dele deres arbejde med arbejdsløse
kolleger. Ved at holde fri hver fjerde uge kunne 3 mand
skabe plads til en fjerde. Det er der god brug for, for i
Århus er der over 7.000 arbejdsløse SiD'ere.
Arbejdsløsheden blandt medlemmerne er på over 20 pct.
Hvis rigtig mange brugte den idé, kunne alle være glade:
De arbejdsløse over at få arbejde det meste af tiden og de
beskæftigede over, at en arbejdsløs kollega nu fik et job
og de selv nogle ekstra friuger.«