L 191
Forslag til værgemålslov.
Af justitsministeren (Bjørn Westh).
Lov nr 388 af 14. juni 1995
Beh sammen med L 192.
Ordførere: (1.beh) Else Marie Mortensen (S), Inge
Dahl-Sørensen (V), Pia Christmas-Møller (KF), Margrete
Auken (SF), Tom Behnke (FP), Bjørn Elmquist (RV), Bruno
Jerup (EL) og Sonja Albrink (CD).
Efter 1.beh henvist til Retsudvalget (REU).
Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.
Resume:
Loven gennemfører en revision af reglerne i myndighedsloven
om umyndiggørelse af voksne.
Det centrale i loven er, at der ved alle værgemål skal
foretages en vurdering af, i hvilket omfang og på hvilke
områder der er brug for en værge til at varetage økonomiske
og personlige forhold. Det enkelte værgemål skal afpasses
efter de konkrete behov hos den person, sagen drejer sig
om, og værgemål må ikke være mere omfattende end
nødvendigt. Endvidere kan værgemål tidsbegrænses.
Der er således mulighed for at iværksætte værgemål, hvor
værgen udpeges til at handle og træffe beslutninger i det
omfang, den, der kommer under værgemål, ikke selv er i
stand til det. Hvis der efter en konkret vurdering er behov
for at hindre den pågældende i at disponere på egen hånd,
kan værgemålet suppleres med fratagelse af den retlige
handleevne, hvorved den pågældende bliver umyndig. Denne
ordning svarer i vidt omfang til formueretlig
umyndiggørelse efter de hidtidige regler.
Endvidere indeholder loven regler, der med nogle
ændringer viderefører muligheden for at iværksætte
lavværgemål, der fremover kaldes samværgemål.
Loven indebærer, at værgemålssagerne fremover som
hovedregel skal behandles ved statsamterne med mulighed for
domstolsprøvelse af statsamtets afgørelse.
Hvervet som værge er efter loven ikke længere borgerligt
ombud.
Loven indebærer i øvrigt, at reglerne om værgemål samles
i én lov, der også indeholder bestemmelserne om værgemål
for mindreårige, bestemmelserne om værger, der beskikkes
til særlige opgaver, samt reglerne i loven om anbringelse
og bestyrelse af umyndiges midler. Der sker i den
forbindelse en række mindre ændringer i disse regler,
hvoraf den væsentligste er, at unge under 18 år som
hovedregel bliver myndige, når de indgår ægteskab.
Baggrund:
Det fremgik af den skriftlige fremsættelsestale, at de
hidtil gældende regler om umyndiggørelse af voksne var fra
1922, og at behovet for ændringer bl.a. skyldtes, at de
svage i samfundet har fået helt andre forhold, end da
myndighedsloven blev til. Endvidere anførtes det, at
umyndiggørelse efter de hidtidige regler ofte opleves som
et meget voldsomt indgreb over for den person, der
umyndiggøres.
Lovforslaget byggede på betænkning nr. 1247/1993.
Lovforslaget skulle ses i sammenhæng med lovforslag nr. L
192, der indeholder en række konsekvensændringer som følge
af den ny værgemålslov. Endvidere havde lovforslaget en
sammenhæng med lovforslag nr. L 176 om umyndighed og
samvær, der indebærer en revision af de hidtidige regler om
forældremyndighed, samværsret og børnesagkyndig rådgivning
i myndighedsloven.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 118 stemmer.
