L 261
Forslag til lov om erstatning for lægemiddelskader.
Af sundhedsministeren (Yvonne Herløv Andersen).
|
Fremsat skr 17/5 95 FF 5808
|
|
Lovf som fremsat Till.A 3947
|
|
1.beh 23/5 95 FF 6051
|
|
Dokument
|
Ordførere: (1.beh) Hanne Andersen (S), Mariann Fischer
Boel (V), Karen Højte Jensen (KF), Kjeld Rahbæk Møller
(SF), Jan Køpke Christensen (FP), Dorit Myltoft (RV) og
Bruno Jerup (EL).
Efter 1.beh henvist til Sundhedsudvalget (SUU)
Resume:
Ifølge lovforslaget skulle der indføres en
erstatningsordning, der skulle forbedre patienters mulighed
for at få erstatning for skader, der skyldes egenskaber ved
lægemidler.
Staten skulle afholde alle udgifter til erstatning, og
bevillingen hertil skulle tilvejebringes gennem en
reduktion af de generelle tilskud til amterne i forbindelse
med en nedsættelse af sygesikringslovens medicintilskud til
forbrugerne.
Baggrund:
Ifølge bemærkningerne til lovforslaget var forslaget et led
i regeringens opfølgning af Østre Landsrets dom af 14.
februar 1995 i blødererstatningssagen.
Sundhedsministeren udtalte efter dommen, at regeringen
ville tage initiativ til, at der snarest gennem særlig
lovgivning blev søgt etableret en
lægemiddelforsikringsordning, der skulle dække
lægemiddelområdet bredt og sikre patienterne en lettere
adgang til at opnå erstatning efter produktansvarsloven.