L 222
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven.
(Schengenkonventionen m.v.).
Af indenrigsministeren (Birte Weiss).
Lov nr 410 af 10. juni 1997
Beh sammen med L 221.
Ordførere: (1.beh) Dorte Bennedsen (S), Birthe Rønn
Hornbech (V), Brian Mikkelsen (KF), Anne Baastrup (SF),
Elisabeth Arnold (RV), Tom Behnke (FP), Keld Albrechtsen
(EL), Sonja Albrink (CD) og Kristian Thulesen Dahl (DF).
Efter 1.beh henvist til Retsudvalget (REU).
Efter 2.beh henvist til fornyet beh i Retsudvalget (REU).
Resume:
Loven gennemfører en række ændringer i udlændingeloven som
følge af Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen.
Disse ændringer vedrører følgende områder:
- Personkontrol ved grænserne,
- visum,
- indberetning til Schengeninformationssystemet,
- transportøransvar,
- kompetence i forbindelse med behandling af
asylansøgninger.
Baggrund:
Det fremgik af bemærkningerne, at lovforslaget tilsigtede
at skabe det retlige grundlag for Danmarks tiltrædelse af
det mellemstatslige Schengensamarbejde.
Lovforslaget blev behandlet sammen med L 221.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 89 stemmer (S, V, KF, RV og CD)
mod 22, (Frank Dahlgaard (KF), SF, FP, EL og DF).