Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Boligudvalget
(Alm. del - bilag 241)
administration (personale, bevilling m.v.)
(Offentligt)

Boligministeriet D-0017-4

1.4.1997 D-6515-3

Boligministerens besvarelse af Boligudvalgets spørgsmål 54 af
24.01.1997 (Alm. del - bilag 163)

Spørgsmål 54: Vedrørende Slots- og Ejendomsstyrelsen

Hvor store er omkostningerne ved den fælles vagtcentral

og
         hvorledes fastsættes dækningsbidraget hertil fra de
         markedsstyrede aktiviteter?

Svar: Af konkurrencemæssig grunde finder jeg det alene
         hensigtsmæssigt at oplyse principperne for
         omkostningsdækningen, men ikke at oplyse hvor store
         udgifterne til den fælles kontrolcentral er.

Slots- og Ejendomsstyrelsens kontrolcentral blev i 1994

         sammenlagt med vagtstuen på Amalienborg med henblik på at
         opnå effektiviseringsgevinster, idet det er en forudsætning
         for varetagelse af det almin-delige vagtberedskab på
         Amalienborg, at der døgnet rundt er placeret minimum een
         vagt her (vagtstuebetjening). Denne vagt forudsættes at
         kunne stå for alarmbetjeningen af de bevillingsdækkede
         aktiviteter.

         De omkostninger, der ikke er tilknyttet selve
         vagtstuebetjeningen og betjeningen af de bevillingsdækkede
         alarmer, pålignes fuldt ud den markedsfinansierede
         alarmbetjening og de markedsfinansierede timeopkald, som
         gennemføres af ronderende vagter. Markedsområdet dækker
         halvdelen af de samlede omkostninger.

Boligministeriet D-0017-4

1.4.1997 D-6515-3

Boligministerens besvarelse af Boligudvalgets spørgsmål 55 af
24.01.1997 (Alm. del - bilag 163)

Spørgsmål 55: Vedrørende Slots- og Ejendomsstyrelsen

         Hvorledes fordeles udgifter til husleje, overordnet
         ledelse, renter, øvrige fællesomkostninger m.v., således at
         prisen på de ydelser, der sælges, er i overensstemmelse med
         de reelle produktionsomkostninger?

Svar: Alle fællesudgifter i styrelsen fordeles på de respektive
         forretningsområder. Herved sikres, at der ved
         prisfastsættelse af ydelser på markedet bliver taget højde
         for alle omkostninger, også de indirekte.

         Fællesudgifterne fordeler sig på to hovedgrupper:
         ·=sDirekte henførbare udgifter (vagt, rengøring,
         husleje, telefoni etc)
         ·=sGenerel ledelse eller "omkostninger til fordeling"
         (stabsudgifter)

         Udgifter til husleje, vagt, telefoni og rengøring m.v.
         fordeles direkte ef-ter de enkelte afdelingers konkrete
         forbrug.

         Fordeling af stabsudgifter sker med udgangspunkt i de
         enkelte afdelingers træk på ressourceforbruget. Dette træk
         opgøres for så vidt muligt ved hjælp af timeregistrering og
         ellers ved hjælp af fordelingsnøgler.

         Indenfor den enkelte afdeling sker der en endelig fordeling
         af den beregnede fællesudgift dels i forhold til de enkelte
         ydelser, dels i forhold til en fordeling mellem
         bevillingsområdet og markedsområdet.

Boligministeriet D-0017-4

1.4 1997 D-6515-3

Boligministerens besvarelse af Boligudvalgets spørgsmål 56 af
24.01.1997 (Alm. del - bilag 163)

Spørgsmål 56: Vedrørende Slots- og Ejendomsstyrelsen

         Ministeren bedes redegøre for kapitalgrundlag og
         skatteforhold.

Svar: Slots- og Ejendomsstyrelsen råder ikke over væsentlige
         investeringer (midler) bundet i kapital. Jeg skal henvise
         til besvarelsen af spørgsmål 48.

         De væsentlige forretningsområder er meget personaletunge,
         og investeringer i maskiner og udstyr (biler, støvsugere,
         pc'er , møbler mv.) afholdes over den løbende drift i de
         enkelte regnskabsår.

         Staten ejer de kontorlokaler, som Slots- og
         Ejendomsstyrelsen selv be-nytter. Styrelsen betaler en
         kalkulatorisk lokaleafgift for disse kontorlokaler,
         svarende til den andre statslige institutioner, der er
         lokaliseret i statsejendomme, betaler.

For så vidt angår skatteforhold, kan oplyses, at Slots-

og
         Ejendomsstyrelsen er en statsvirksomhed, der i lighed med
         andre statslige institutioner ikke er underlagt
         selskabsbeskatning.

Boligministerens besvarelse af Boligudvalgets spørgsmål 57 af
24.01.1997 (Alm. del - bilag 163)

Spørgsmål 57: Vedrørende Slots- og Ejendomsstyrelsen

Efter hvilke principper vil regnskabet blive udarbejdet?

Svar: Som statsvirksomhed er Slots- og Ejendomsstyrelsen
         umiddelbart underlagt statens regler for aflæggelse af
         regnskaber.

Slots- og Ejendomsstyrelsen aflægger virksomhedsregnskab

         for 1996 under den forsøgsordning, som er tiltrådt af
         Finansudvalget. Virksomhedsregnskaber skal i følge
         Budgetvejledning 1996 som minimum indeholde: beretning,
         driftsregnskab, resultatanalyse,
         personale/organi-sationsoplysninger, omkostningsanalyser
         for det markedsstyrede område og de omkostningsdækkede
         områder samt oplysninger om tilskud og anlæg. Ved hjælp af
         virksomhedsregnskabet tydeliggøres markedsområdets
         omkostningsforhold og resultater således.

         Egentlige investeringer (større anskaffelser) i et
         regnskabsår vil blive søgt indarbejdet efter
         årsregnskabslovens principper (d.v.s. med forrentning og
         afskrivning).

Boligministeriet D-0017-4

1.4.1997 D-6515-3

Boligministerens besvarelse af Boligudvalgets spørgsmål 58 af
24.01.1997 (Alm. del - bilag 163)

Spørgsmål 58: Vedrørende Slots- og Ejendomsstyrelsen

Er vagtmandskabet underlagt samme krav til uniformering,

         uddannelse m.v., som stilles til privat ansatte?

Svar: De krav, som stilles til privat ansat vagtmandskab, er
         fastlagt i lov om vagtvirksomhed, som Slots- og
         Ejendomsstyrelsen ikke er underlagt. Loven regulerer
         primært følgende emner: Autorisation, sikkerhedsgodkendelse
         af personalet, godkendelse af kontrolcentraler,
         grunduddannelse og uniformering

Slots- og Ejendomsstyrelsen har imidlertid indrettet sin
vagtvirksomhed med udgangspunkt i loven. Dette betyder,

at
         vagtmandskabet i styrelsen er underlagt samme krav til
         uniformering, uddannelse m.v. som privat ansatte.

         Jeg kan i øvrigt oplyse, at jeg vil anse det for naturligt
         at overveje at lade Slots- og Ejendomsstyrelsen blive
         omfattet af lov om vagtvirksomhed i forlængelse af, at
         markedsområdet er blevet udvidet.

Boligministeriet D-0017-4

1.4.1997 D-6515-3

Boligministerens besvarelse af Boligudvalgets spørgsmål 59 af
24.01.1997 (Alm. del - bilag 163)

Spørgsmål 59: Vedrørende Slots- og Ejendomsstyrelsen

         Hvilke resultatmæssige forventninger/budgetter er der
         fastlagt for aktiviteten i de kommende tre år?

Svar: Slots- og Ejendomsstyrelsens forretningsgrundlag er ændret
         med virkning fra 1.1.1997, jf. cirkulære nr. 228 af 13.
         december 1996.

På nuværende tidspunkt er det vanskeligt at skønne over
udviklingen i omsætningen på markedsområdet som følge af
det udvidede markeds-grundlag, men der stræbes efter en

         mindre omsætningsfremgang i de kommende år.

Boligministeriet D-0017-4

1.4.1997 D-6515-3

Boligministerens besvarelse af Boligudvalgets spørgsmål 60 af
24.01.1997 (Alm. del - bilag 163)

Spørgsmål 60: Vedrørende Slots- og Ejendomsstyrelsen

         I forlængelse af spørgsmål nr. 59 bedes ministeren redegøre nærmere for sine tanker vedrørende at gribe ind i tide, herunder redegøre for hvor store afvigelserne skal være før tiden er inde.

Svar: Hvis der indenfor ét eller flere af de markedsstyrede
         områder viser sig en tendens til underskud, skal baggrunden
         for underskuddet naturligvis undersøges straks, og der skal
         iværksættes tiltag, så tendensen vendes. Skulle der vise
         sig forretningsområder, der ikke kan drives kommercielt, må
         der tages skridt til frasalg eller om nødvendigt en
         afvikling af de pågældende aktiviteter.

         Styrelsens aktiviteter samt budget- og
         planlægningsprocedurer er tilrettelagt bl.a. med det
         hovedsigte, at aktiviteterne på markedet under ét ikke er
         tabsgivende. Periodemæssige udsving af mindre omfang er dog
         naturlige i de fleste brancher. Mistes f.eks. en stor
         vagtkontrakt, idet styrelsen ikke vinder udbud af en
         eksisterende opgave, kan dette give et udsving i
         vagtafdelingens regnskaber, som dog kun er midlertidigt,
         når nye opgaver f.eks. iværksætes 1-2 måneder senere.

         Skulle der alligevel opstå tab på et enkelt
         forretningsområde i et enkelt regnskabsår vil dette tab
         blive dækket af overskud på de øvrige forretningsområder

         styrelsen, hvorved Boligministeriets aktiviteter ikke
         påvirkes.

         På denne baggrund er det væsentligt for mig at understrege,
         at jeg ikke har til hensigt at fortage hurtige,
         uigennemtænkte dispositioner på grund af midlertidige
         udsving. Derfor er det ikke muligt at angive faste rammer
         for, hvornår jeg vil gribe ind, men jeg forsikrer udvalget
         om, at jeg løbende følger udviklingen tæt i hele Slots- og
         Ejendomsstyrelsen.

Boligministeriet D-0017-4

1.4.1997 D-6515-3

Boligministerens besvarelse af Boligudvalgets spørgsmål 61 af
24.01.1997 (Alm. del - bilag 163)

Spørgsmål 61: Vedrørende Slots- og Ejendomsstyrelsen

         Hvornår vil opgaverne på det gamle monopolområde blive
         udbudt?

Svar: I henhold til Finansministeriets udbudscirkulære har
         statslige institutio-ner pligt til at underkaste opgaver
         som vil kunne udføres af eksterne le-verandører en
         udbudsrunde med passende mellemrum.

Slots- og Ejendomsstyrelsen varetager en producentrolle

         overfor institutionerne på det gamle monopolområde, og det
         vil derfor være op til den enkelte institution at sikre, at
         der gennemføres udbud med passende mellemrum.

Boligministeriet D-0017-4

1.4.1997 D-6515-3

Boligministerens besvarelse af Boligudvalgets spørgsmål 62 af
24.01.1997 (Alm. del - bilag 163)

Spørgsmål 62: Vedrørende Slots- og Ejendomsstyrelsen

         Hvornår vil ministeren påny tage stilling til
         udskillelse/afhændelse af de markedsstyrede aktiviteter?

Svar: Jeg følger naturligvis udviklingen i Slots- og
         Ejendomsstyrelsen løbende, men udgangspunktet er, at
         styrelsen skal have tre år til at vise, hvad den kan
         indenfor rammerne af det nye forretningsgrundlag - også på
         de markedsstyrede områder.

Efter udløbet af den 3-årige periode vil jeg således alt

         andet lige vurdere, hvorvidt der skal ske udskillelse eller
         afhændelse af de markedsstyrede aktiviteter.

Boligministeriet D-0017-4

1.4.1997 D-6515-3

Boligministerens besvarelse af Boligudvalgets spørgsmål 63 af
24.01.1997 (Alm. del - bilag 163)

Spørgsmål 63: Vedrørende Slots- og Ejendomsstyrelsen

         Hvor stort har overskuddet været i 1995 og 1996?

Svar: Overskuddet af den ordinære drift på det markedsstyrede
         område under eet kan i 1995 opgøres til 4 mill. kr. efter
         at alle omkostninger inkl. fællesomkostninger er dækket.

         1996 var overskuddet 7 mill. kr.

Boligministeriet D-0017-4

1.4.1997 D-6515-3

(Løbenr. 12522)