B 11
Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation
af konvention om forbud mod brug, oplagring, produktion
og overførsel af personelminer samt om deres destruktion.
Af udenrigsministeren (Niels Helveg Petersen).
Ordførere: (1.beh) Lotte Bundsgaard (S), Svend Aage
Jensby (V), Hans Engell (KF), Villy Søvndal (SF), Peter
Skaarup (DF), Jørgen Estrup (RV), Keld Albrechtsen (EL),
Tom Behnke (FP) og Jann Sjursen (KRF).
Efter 1.beh henvist til Forsvarsudvalget (FOU).
Resume:
Ved folketingsbeslutningen meddeler Folketinget
sit samtykke til, at Danmark ratificerer
Ottawa-konventionen, som forbyder brug - og
pålægger destruktion - af personelminer.
Baggrund:
Det fremgår af udenrigsministerens
skriftlige fremsættelsestale, at
Ottawa-konventionen søger at mindske skader og
lidelser for civilbefolkningen i en
krigssituation. Det fremgår desuden af
bemærkningerne, at konventionen er den seneste
begrænsning af brugen af inhumane våbentyper,
hvor man f.eks. tidligere har forbudt dum-dum-
kugler og bakteriologiske og biologiske våben.
Afstemning:
Beslutningsforslaget vedtaget med 111 stemmer (S, V, KF,
SF, DF, CD, RV, EL, FP og KRF) mod 1 (Kristian Thulesen
Dahl (DF)) ved en fejl.