L 18
Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse.
(Tilskud til renere produkter m.v.).
Af miljø- og energiministeren (Svend Auken).
Lov nr 408 af 26. juni 1998.
Ordførere: (1.beh) Helen Beim (S), Bodil Thrane (V),
Henriette Kjær (KF), Kristen Touborg (SF), Svend Aage
Fauerholdt (DF), Vibeke Peschardt (RV), Søren Kolstrup
(EL), Thorkild B. Fransgaard (FP) og Ole M. Nielsen (KRF).
Efter 1.beh henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget
(MPU).
Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.
Resume:
Loven indebærer en udvidelse af de eksisterende
tilskudsmuligheder inden for renere teknologi og affalds-
og genanvendelsesområdet i en produktorienteret retning.
Baggrund:
Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at
lovforslaget indebar tre ændringer i forhold til de
eksisterende muligheder for tilskud:
- Øget fokus på fremme af renere produkter samtidig med en
øget integration af affalds- og genanvendelsesområdet,
- mulighed for at yde tilskud til opbygning af kompetence
inden for produktudvikling, miljøbevidst indkøb og
miljøledelse i virksomheder og det offentlige,
- mulighed for at yde tilskud til meromkostningerne ved
ansøgning om miljømærker for de første små og mellemstore
virksomheder inden for en produktgruppe, der opnår enten
det europæiske eller nordiske miljømærke.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 104 stemmer (S, V, KF, SF, CD,
RV og KRF) mod 15 (DF, EL og FP).
Lov nr 408 af 26. juni 1998