Spm. nr. S 488

Til justitsministeren (25/5 98) af:
Frank Dahlgaard (KF):
»Hvordan kan ministeren fastholde, at der ikke er efterretningssamarbejde i det såkaldte SIRENE-projekt under Schengensamarbejdet, når to danske og en udenlandsk retsekspert påpeger, at det er der faktisk?«

Begrundelse

Op til Folketingets Schengenafstemning i foråret 1997 sagde justitsministeren den 17. april fra Folketingets talerstol om det såkaldte SIRENE-samarbejde: »Er der noget hemmeligt? Er der noget efterretningslignende? Er der noget med blå briller og skæg? Nej, det er der ikke.«
     I radioprogrammet Polaroid den 19. maj 1998 påviser to danske og en udenlandsk retsekspert med henvisning til den såkaldte SIRENE-manual, at SIRENE-projektet under Schengensamarbejdet indeholder efterretningssamarbejde. Senere er disse eksperter blevet bakket op af lektor i registerret, Peter Blume, i Radioavisen og i dagbladet Information (22. maj side 2). Herudover har den tidligere formand for Folketingets Retsudvalg, Bjørn Elmquist, over for DR's Polaroid-redaktion bekræftet, at der ved siden af det almindelige politisamarbejde også er tale om efterretningsvirksomhed. At der altså er tale om, at oplysninger fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) via SIRENE kanaliseres over i Schengensamarbejdet.

Svar (17/6 98)

Justitsministeren (Frank Jensen):
Schengen-samarbejdet er et samarbejde om grænsekontrol og bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet og illegal indvandring. Der er med andre ord ikke tale om et efterretningssamarbejde eller et efterretningslignende samarbejde.
     Efter Schengen-konventionens artikel 92 opretter og driver Schengen-landene et fælles informationssystem, bestående af en national del i hvert land og en central teknisk støttefunktion. Schengen Informationssystemet giver ved hjælp af elektronisk søgning de myndigheder, der er udpeget af Schengen-landene, adgang til indberetninger om personer og genstande til brug for grænsekontrollen og for anden politi- og toldkontrol inde i landet i overensstemmelse med national lovgivning samt - for så vidt angår indberetninger om uønskede udlændinge - til brug for udlændingemyndighedernes arbejde.
     Hvert land udpeger i overensstemmelse med Schengen-konventionens artikel 108 en central myndighed, der er ansvarlig for den nationale del af Schengen Informationssystemet. Det er i § 2, stk. 2, i lov om Danmarks tiltrædelse af Schengen-konventionen (lov nr. 418 af 10. juni 1997) fastsat, at Rigspolitichefen for Danmarks vedkommende til sin tid vil være centrale myndighed med ansvar for den nationale del af Schengen Informationssystemet.
     Som anført i Schengen-konventionens art. 93 har Schengen Informationssystemet i overensstemmelse med bestemmelserne i konventionen og ved hjælp af oplysningerne i informationssystemet til formål at bevare den offentlige orden og sikkerhed, herunder også statens sikkerhed, og sikre anvendelsen af konventionens bestemmelser om persontrafik på Schengen-landenes område.
     Schengen Informationssystemet indeholder efter konventionens artikel 94 alene de oplysninger, der meddeles af de enkelte lande, og som er nødvendige for at opfylde de formål, der er nævnt i konventionens artikel 95 - 100.
     Om personer må der efter konventionens artikel 94, stk. 3, i Schengen Informationssystemet højest optages oplysninger om efternavn og fornavn med henvisning til eventuelt særskilt registreret kaldenavn, særlige fysiske kendetegn af objektiv og blivende karakter, første bogstav i andet fornavn, føselsdato og fødested, køn, nationalitet, om vedkommende er bevæbnet, om vedkommende er voldelig, indberetningsgrund og eventuelle forholdsregler, der skal iagttages. Andre personoplysninger må ikke optages i Schengen Informationssystemet, som derfor kun indeholder entydige og kortfattede personoplysninger, herunder navnlig oplysninger, der kan danne grundlag for en sikker identifikation af vedkommende. Oplysninger om f.eks. politiske, religiøse eller seksuelle forhold må ikke optages i informationssystemet.
     Som anført i bemærkningerne til lovforslag nr. 221 af
10. april 1997 om Danmarks tiltrædelse af Schengen-konventionen vil det ofte være nødvendigt samtidig med indberetningen til Schengen Informationssystemet at videregive supplerende oplysninger ad anden vej. En sådan videregivelse af supplerende oplysninger er bl.a. forudsat i konventionens art. 95, stk. 2. Videregivelsen af de mere følsomme supplerende oplysninger - f.eks. oplysninger om baggrunden for, at en person er eftersøgt og begæres anholdt med henblik på udlevering - udveksles ad den hurtigst mulige vej. Videregivelsen sker ikke via Schengen Informationssystemet, men via f.eks. telefon eller telefax direkte mellem kontorer
i de enkelte lande - de såkaldte SIRENE-kontorer. SIRENE er en forkortelse for "Supplementary Information REquired at National Entry" (supplerende oplysninger i forbindelse med national indberetning i Schengen Informationssystemet). SIRENE-kontorerne oprettes og reguleres nationalt og fungerer som et kontaktsystem for de nationale politimyndigheder. SIRENE-kontorerne har ikke karakter af et fælles register eller en fælles database. Kontorerne etableres som en del af de almindelige nationale politimyndigheder og adskilt fra de nationale efterretningstjenester. Der kan forekomme kontakt mellem de nationale SIRENE-kontorer og de nationale sikkerhedstjenester efter Schengen-konventionens artikel 99, stk. 3. Dette kan ske, hvis det er nødvendigt at indlægge oplysninger i Schengen Informationssystemet for at forebygge en alvorlig trussel mod statens sikkerhed. Der kan f.eks. være tale om oplysninger om en formodet terrorist. Indlæggelsen af oplysninger i henhold til artikel 99, stk. 3, kan ske med henblik på diskret overvågning efter artikel 99, stk. 4, eller målrettet kontrol efter artikel 99, stk. 5. Indlæggelsen af oplysninger sker efter artikel 99, stk. 3, i overensstemmelse med national lovgivning. Justitsministeriet har i april måned indhentet nærmere oplysninger om antallet af registreringer i Schengen Informationssystemet. Det fremgår af de modtagne oplysninger, at der den 1. april 1998 ikke var registreret indberetninger
i Schengen Informationssystemet i medfør af artikel 99, stk.
3. Hvis det på et tidspunkt skulle blive besluttet at indlægge sådanne oplysninger, vil oplysningerne blive indlagt af det almindelige nationale politi og ikke af efterretningstjenesten. Indlæggelsen skal i øvrigt ske efter en særlig procedure, hvor landene forinden konsulterer hinanden. Det er for at sikre, at hvert land har indflydelse på, om disse oplysninger indlægges, ligesom hvert land kan forhindre, at oplysningerne får virkning i det pågældende land. Sidstnævnte følger udtrykkeligt af Schengen-konventionens artikel 99, stk. 6. De nærmere retningslinier for SIRENE-kontorernes kommunikation med hinanden er indeholdt i den såkaldte SIRENE-håndbog, som i november måned 1996 blev oversendt til Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg i fortrolig form. Det forhold, at der i overensstemmelse med national lovgivning og efter anmodning fra den nationale sikkerhedstjeneste kan indlægges oplysninger i Schengen Informationssystemet - f.eks. om en formodet terrorist, når det er nødvendigt for at forebygge en alvorlig trussel mod statens sikkerhed, er ikke ensbetydende med, at Schengen-samarbejdet får en efterretningslignende karakter. Oplysningerne indlægges af de centrale myndigheder med ansvar for den nationale del af Schengen Informationssystemet, der er adskilt fra de nationale sikkerhedstjenester, og oplysningerne må kun anvendes til de formål, der er opregnet
i Schengen-konventionens artikel 95 - 101, jf. herved konventionens artikel 102. Desuden er adgangen til oplysningerne i Schengen Informationssystemet samt ret til direkte søgning i disse oplysninger efter konventionens artikel 101 forbeholdt myndigheder med ansvar for grænsekontrol samt anden politi- og toldkontrol inde i landet, herunder samordning heraf, ligesom udlændingemyndighederne har adgang til oplysninger om uønskede udlændinge. Det bemærkes, at hensynet til den offentlige orden eller den nationale sikkerhed indgår i en række øvrige bestemmelser
i Schengen-konventionen. Det gælder bl.a. artikel 2 (passage af de indre grænser), 5 - 6 (passage af de ydre grænser), 15
- 16 (udstedelse af visa), 19 - 21 og 23 (betingelser for udlændinges indrejse og ophold) samt 46 (politisamarbejde). Der henvises i den forbindelse til Justitsministeriets notat af 21. november 1996 til Folketinget, hvori der nærmere er redegjort for de enkelte bestemmelser i Schengen-konventionen. Af de førnævnte grunde kan heller ikke det forhold, at hensynet til den offentlige orden eller den nationale sikkerhed indgår i disse bestemmelser føre til, at Schengen-samarbejdet må anses for et efterretningssamarbejde eller et efterretningslignende samarbejde. Danmark har i årevis gennem Politiets Efterretningstjeneste haft en samarbejde med en række nærtstående landes efterretningstjenester. Samarbejdet er omtalt i den pjece om Politiets Efterretningstjeneste, som blev offentliggjort sidste år. Dette samarbejde har intet at gøre med Schengen-samarbejdet og foregår via andre kanaler.