Skriftlig fremsættelse (22. april 1999)
Justitsministeren (Frank Jensen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Grov momssvig, EU-svig og bestikkelse af udenlandske tjenestemænd mv.).
Lovforslaget har til formål at styrke det strafferetlige værn mod momssvig, EU-svig og bestikkelse.
Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:
– Grov momssvig indsættes i straffelovens § 289 på lige fod med grov skattesvig. Det indebærer bl.a., at strafmaksimum for grov momssvig, der i dag efter momsloven er fængsel i 2 år, forhøjes til fængsel i 4 år (lovforslagets § 1, nr. 7).
– Forældelsesfristen for momsovertrædelser, hvorved nogen unddrager sig betaling af afgift, eller som medfører at nogen uberettiget opnår udbetaling af afgift, forlænges fra 5 år til 10 år (lovforslagets § 1, nr. 1 og 2).
– Aktiv bestikkelse af (dvs. ydelse af bestikkelse til) udenlandske tjenestemænd og tjenestemænd ved internationale organisationer (EU, NATO, FN m.v.) gøres strafbart på lige fod med bestikkelse af danske tjenestemænd (lovforslagets § 1, nr. 3).
– Passiv bestikkelse (modtagelse af bestikkelse) gøres strafbart for udenlandske tjenestemænd og tjenestemænd ved internationale organisationer (EU, NATO, FN m.v.) på samme måde som det, der i dag gælder for danske tjenestemænd (lovforslagets § 1, nr. 4).
– EU-svig kriminaliseres ved en selvstændig generel bestemmelse i straffeloven (lovforslagets § 1, nr. 8).
– strafmaksimum for aktiv og passiv bestikkelse i den private sektor (returkommission) forhøjes fra fængsel i 6 måneder til fængsel i 1 år og 6 måneder. Samtidig sker der en mindre udvidelse af det strafbare område (også andre fordele end formuefordele kan efter forslaget udgøre strafbar returkommission) (lovforslagets § 1, nr. 9).
– Der indføres hæleriansvar i tilfælde, hvor førforbrydelsen er aktiv eller passiv bestikkelse i den offentlige sektor eller EU- svig (lovforslagets § 1, nr. 5 og 6).
– Der indføres anvar for juridiske personer (selskaber m.v.) for så vidt angår aktiv bestikkelse i den offentlige og private sektor og EU-svig. Endvidere indføres der et sådant selskabsansvar for hæleri med hensyn til aktiv og passiv bestikkelse i den offentlige sektor og EU-svig (lovforslagets § 1, nr. 10).
– Endelig indføres der med lovforslaget adgang til præjudiciel forelæggelse for EF-domstolen i overensstemmelse med protokollen herom samt artikel 12, stk. 3, i EU-bestikkelseskonventionen (lovforslagets § 2).
Bortset fra forslaget vedrørende grov momssvig er gennemførelsen af de øvrige bestemmelser i lovforslaget nødvendige som forudsætning for, at Danmark kan tilslutte sig en række konventioner og protokoller.
En vedtagelse af lovforslaget vil betyde, at Danmark kan ratificere følgende konventioner og protokoller:
– Konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EU-svigskonventionen).
– Første protokol til EU-svigskonventionen.
– Anden protokol til EU-svigskonventionen.
– Protokollen om præjudiciel fortolkning ved De Europæiske Fællesskabers Domstol af EU-svigskonventionen.
– Konventionen om bekæmpelse af bestikkelse, der involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i Den Europæiske Unions medlemsstater (EU-bestikkelseskonventionen).
– OECD-konventionen om bekæmpelse af bestikkelse af udenlandske tjenestemænd i forbindelse med internationale forretningstransaktioner (OECD-bestikkelseskonventionen).
– Europarådets strafferetskonvention om korruption (Europarådets korruptionskonvention) med den dertil knyttede GRECO-aftale.
Endelig tager lovforslaget sigte på at opfylde Danmarks forpligtelser efter EU's fælles aktion af 22. december 1998 om bestikkelse i den private sektor.
Når forslaget først fremsættes nu, skyldes det i første række, at regeringen har ønsket at afvente færdiggørelsen af en række forskellige internationale initiativer på området, således at der fremlægges et samlet forslag til gennemførelse heraf for Folketinget. Det bemærkes i den forbindelse, at Europarådets konvention om korruption blev åbnet for undertegnelse den 27. januar 1999. Efter udarbejdelsen har et udkast til lovforslaget endvidere været sendt til høring hos en lang række myndigheder, organisationer mv. med høringsfrist til den 9. april 1999.
Der er også tale om et ganske omfattende og teknisk kompliceret lovforslag. Jeg har derfor selvsagt fuld forståelse for, hvis Folketinget ikke færdigbehandler forslaget i denne samling. Jeg vil i givet fald være indstillet på at genfremsætte forslaget til efteråret ved begyndelsen af næste folketingssamling.
Idet jeg henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg herved anbefale forslaget til det høje Tings velvillige behandling.