Lov om ændring af lov om folkeskolen m.fl. love

Omkring 70 pct. af en årgang unge vælger nu 10. klasse, inden de går videre til en ungdomsuddannelse. Dette på trods af, at ungdomsuddannelserne med nogle få undtagelser er indrettet, så elever nu kan starte direkte efter 9. klasse eller tilsvarende.

Alle fag i folkeskolens 10. klasse har siden 1985 været tilbudsfag eller valgfag, hvilket betyder, at skolen skal eller kan tilbyde fagene, mens de forskellige fag er frivillige for eleverne. Dette gælder også faget dansk. Hvis eleverne ikke vælger fagene dansk og samfundsfag, skal undervisningen dog omfatte dele af disse fag. Stadigt færre elever tager mod den samlede række af tilbudsfag. De fleste elever sammensætter typisk et undervisningsforløb, der kombinerer de prøveforberedende fag med alternative tilbud, såsom 10. klasse i samarbejde med tekniske skoler, landbrugsskoler eller social- og sundhedsskoler, og brobygning mv.

Flere kommuner har på forsøgsbasis fra omkring 1988 etableret specielle 10. klassecentre; enten som en samling af alle kommunens 10. klasser på en eller få af kommunens folkeskoler eller som selvstændige 10. klasseskoler. Hensigten med 10. klassecentre er at give eleverne et bredt undervisningstilbud, som fagligt og interessemæssigt opfylder mange unges forventninger til en skolegang, der peger frem mod ungdomsuddannelserne. Ved en ændring af folkeskoleloven i 1997 blev det muligt for kommunerne at etablere selvstændige 10. klasseskoler som en permanent ordning.

Efterskolerne og de frie grundskoler har sideløbende hermed udviklet mange variationer af 10. klasse som en del af det samlede skoletilbud med både prøveforberedende og ikke prøveforberedende undervisningsforløb. Der er ingen formelle krav til undervisningen, som derfor kan tilrettelægges helt frit inden for den enkelte skoles formål. Det er alene reglerne for folkeskolens afsluttende prøver, der er bindende for de frie skoler, og kun hvis de vil afholde disse prøver efter afslutningen af 10. klasse.

Ikke mindst efterskolernes tilbud har vist sig attraktive for mange unge med lyst til og mulighed for at opleve et fuldstændigt skole- og miljøskift. En væsentlig faktor i denne udvikling har været efterskolernes evne til at tilrettelægge undervisningen med en særlig profil, der er knyttet til den enkelte skoles ide-grundlag og eksistensvilkår. Disse skoleprofiler er samlet set meget vidtfavnende og rækker fra direkte gymnasieforberedende skoler over tydeligt emneprægede skoler (fx idræt, musik og drama) til skoler, der direkte henvender sig til elever med særlige eller specifikke indlæringsproblemer. Efterskolernes formål er ifølge lov om frie kostskoler § 1 og § 3, at »tilbyde undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig oplysning med henblik på elevernes hele menneskelige udvikling og modning samt deres almene opdragelse og uddannelse«.

Både offentlige og private skoler har således udviklet undervisningstilbud, der appellerer til en meget bred gruppe elever, også til den gruppe, der uden problemer kunne begynde deres ungdomsuddannelse straks efter 9. klasse.

Denne udvikling i 10. klasse har givet regeringen anledning til at overveje, om dette skoleår har den profil og det indhold, som set i sammenhæng med ungdomsuddannelserne opfylder de unges og samfundets behov for kvalifikationer både på kort og på langt sigt.

Den samfundsmæssige udvikling viser, at der er behov for, at alle unge når længst muligt i deres faglige, personlige og menneskelige udvikling. Den væsentligste opgave for uddannelsessystemet må derfor være at udvikle det enkelte menneskes kompetencer og bidrage til dets fortsatte udvikling og derved give den enkelte mulighed for at møde fremtidens samfundsmæssige, erhvervsmæssige og kulturelle udfordringer.

Det er regeringens opfattelse, at solide kundskaber i de basale fag, en generel, opdateret viden om samfundet, indsigt i egen og andre kulturer, gode samarbejdsevner og idérigdom fortsat er grundlaget for, at den enkelte kan udvikle sig og lære mere. Undervisningen i de ældste klasser i folkeskolen mv. skal samtidig være med til at opbygge et grundlag hos den enkelte for at vælge uddannelse.

Der skal derfor lægges stor vægt på at indrette det faglige indhold i undervisningen i 10. klasse på en sådan måde, at de unge mødes på deres eget niveau, og at hver enkelt bringes længst muligt i udviklingen af sine muligheder. Det betyder, at den enkelte elev skal stilles over for relevante krav og gives den fornødne støtte.

Undervisningen i 10. klasse skal dermed bidrage til at øge de unges personlige modenhed samt deres viden, færdigheder og holdninger mv. med henblik på, at de kan træffe deres egne valg og stå ved konsekvenserne heraf. Undervisningen skal derfor tilrettelægges således, at den rummer udfordringer og oplevelser både for den enkelte og for grupper af elever. Der skal arbejdes tematisk og emneorienteret på samme måde som på de forudgående klassetrin samtidig med, at der lægges vægt på fordybelse og engagement ikke alene i det snævert faglige stof, men i lige så høj grad i forhold til sammenhængen mellem fagligheden i snæver forstand og de etiske, menneskelige og samfundsmæssige spørgsmål.

Bestemmelserne om elevernes medindflydelse på valg af undervisningsstof og undervisningens tilrettelæggelse mv. er særligt vigtige på dette klassetrin, bl.a. fordi undervisningen skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs niveau, og tilrettelægges individuelt i overensstemmelse med elevens behov og ønsker.

Regeringens målsætning om, at 95 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, stiller krav til de unge, men også til uddannelsesinstitutionerne om kontinuitet og sammenhæng mellem grundskolen og de efterfølgende uddannelser. 10. klasse skal således ses som et supplement i overgangen mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne og skal målrettes mod disse.

For at fremme det samlede formål indgår det i lovforslaget, at kommunerne kommer til at finansiere eller medfinansiere alle former for 10. skoleår, idet udgifterne til undervisning og elevstøtte til elever under 18 år på husholdnings- og håndarbejdsskoler efter forslaget skal finansieres på samme måde, som gælder for elever på efterskoler.

Udkast til lovforslaget blev sendt til høring hos alle de parter, der berøres af ændringerne, den 5. november 1998. Høringssvarene og de efterfølgende politiske drøftelser har givet anledning til en række ændringer og justeringer af det oprindelige udkast.

Blandt de foretagne ændringer kan nævnes, at de frie skoler ikke bliver bundet af folkeskolelovgivningens bestemmelser om formål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for indholdet af den obligatoriske undervisning i 10. klasse. Undervisningen på de frie skoler skal, ligesom undervisningen i grundskolen, imidlertid stå mål med folkeskolens undervisning, hvis de pågældende skoler ønsker at tilbyde 10. klasse, og undervisningens indhold i de prøveforberedende fag skal fastlægges således, at kravene i de enkelte fag ved prøverne kan opfyldes.

Endvidere har drøftelserne medført, at eleverne i 10. klasse ikke får en pligt til at deltage i et brobygningsforløb iht. lov om ungdomsvejledning og brobygningsforløb til ungdomsuddannelse. Lovforslaget indebærer, at eleverne ligesom i dag vil kunne vælge et eller flere brobygningselementer som en del af de valgfrie tilbud, eleverne kan vælge imellem. Hensigten med at opretholde brobygning som et frivilligt tilbud til eleverne er bl.a., at mange skoler og elever allerede benytter sig af dette relativt nye tilbud, hvorfor man har ønsket at se tiden nærmere an, før der sker ændringer på området.

Regeringen vil følge udviklingen af 10. klasse og efter 2 år vurdere virkningen af 10. klasses funktion og udformning - herunder dens virkning som forberedelse for de unge til ungdomsuddannelserne.

• lov om folkeskolen
• lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler
• lov om friskoler og private grundskoler
• lov om ungdomsvejledning og brobygningsforløb til ungdomsuddannelse

Forslaget indebærer et krav om, at en skole, der tilbyder undervisning på 10. klassetrin, tilpasser sit tilbud inden for de foreslåede rammer, hvis skolen ønsker at afholde folkeskolens 10. klasse-prøver. Den undervisning, der foreslås som et obligatorisk forløb i folkeskolens 10. klasse, jf. forslaget til ny affattelse af § 8, stk. 1-3, eller en undervisning, der står mål hermed i de skoleformer, der er nævnt i folkeskolelovens § 33, stk. 2 og 3, samt de dertil knyttede prøver, jf. stk. 4, foreslås betegnet som »10. klasse«.

Betegnelsen 10. klasse vil kun kunne bruges af andre skoleformer som udtryk for et samlet forløb, hvis undervisningen står mål med den obligatoriske undervisning i folkeskolen, og hvis skolen kan afholde prøverne, jf. forslaget til affattelse af § 8, stk. 4.

Der er i hovedsagen tale om en række indholdsmæssige ændringer af folkeskoleloven, hvoraf de vigtigste er at:

Dette nødvendiggør desuden en række ændringer i de love, der vedrører andre skoleformer, som skal have mulighed for at tilbyde 10. klasse med tilhørende prøver.

Det er tanken, at den enkelte skole, bortset fra at være bundet af reglerne for den obligatoriske del af folkeskolens 10. klasse, selv kan tilrettelægge den valgfri del af undervisningen efter de regler, der i øvrigt gælder for skoleformen. Skolerne vil imidlertid ikke have mulighed for at tilbyde 10. klasse-prøver i øvrige tilbudsfag og valgfag, med mindre de tillige opfylder betingelserne i forslaget til affattelse af § 8, stk. 4.

Forslaget indebærer desuden en ændring af lov om ungdomsvejledning og brobygningsforløb til ungdomsuddannelse. Efter forslaget vil den støtte, der tildeles elever, der gennemfører brobygningsforløb, komme til at afhænge af den skoleform, hvor aktiviteten udgår fra, i modsætning til i dag, hvor elever er berettiget til støtte efter de regler, der gælder for den enkelte skoleform eller aktivitet, hvortil aktiviteten udgår.

Betegnelsen 10. klasse bliver efter forslaget knyttet til den obligatoriske del, som også de frie skoler har pligt til at udbyde, hvis de vil bruge betegnelsen. De obligatoriske fag kan afsluttes med 10.-klasseprøve. Det samme gælder en række tilbudsfag og valgfag. Prøven er en del af det nye tilbud, og alle skoleformer, som vil benytte betegnelsen og tilbyde prøverne, skal følge reglerne i folkeskoleloven herom.

Resten af undervisningstiden bruges til en valgfri del, der kan variere fra skole til skole og fra skoleform til skoleform. Den valgfrie del af undervisningen bør tilrettelægges i samspil med den obligatoriske undervisning på en sådan måde, at der skabes den bedst mulige overensstemmelse med den enkelte elevs uddannelsesplan og dermed den unges valg af mål for sin faglige og personlige udvikling. Resten af undervisningstiden vil for alle elevers vedkommende kunne anvendes til valgfrie fag og emner mv. som hidtil og eventuelt brobygning til ungdomsuddannelserne med det formål at forberede de unges valg af ungdomsuddannelse, alt efter elevernes valg blandt en række muligheder, som skal eller kan stilles til rådighed. Elevens uddannelsesplan fra grundskolen er udgangspunktet for det uddannelsesforløb, den enkelte elev sammensætter.

Det forudsættes, at undervisningen i det samlede 10. klasseforløb tilrettelægges ud fra den enkelte elevs behov og forudsætninger på en sådan måde, at den rummer udfordringer for alle elever. Undervisningens mål skal konkretiseres ud fra den enkelte elevs muligheder, således at den enkelte elev stilles over for relevante krav, og således at elevens arbejde organiseres og tilrettelægges ud fra, at eleven, med den fornødne støtte, kan opnå en faglig og personlig udvikling i forhold til niveauet ved indgangen til 10. klasse. Derfor vil der også fremover være mange variationer af 10. klasse både i folkeskolen og på de frie skoler.

For elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte kan undervisningsministeren iht. folkeskolelovens § 3, stk. 2, fravige bl.a. folkeskolelovens § 8. Med henblik på, at også disse elever kan få mulighed for at gennemføre et fuldt undervisningsforløb i folkeskolen, uden at skulle være omfattet af pligten til at deltage i et undervisningsforløb iht. forslaget til affattelse af § 8, stk. 1 - 3, vil der i bekendtgørelsen om specialundervisning blive åbnet mulighed for, at disse elever kan få tilbudt et særligt tilrettelagt undervisningsforløb i 10. klasse. De frie skoler vil som hidtil kunne give specialundervisning, og hvis den står mål med folkeskolens, vil sådanne særlige forløb også være 10. klasse undervisning, jf. forslag til affattelse af § 8, stk. 4.

Den obligatoriske del omfatter:

1) Obligatoriske fag

I forslaget til affattelse af § 8, stk. 1, fastsættes omfanget af undervisningen i de obligatoriske fag i 10. klasse. Alle elever i folkeskolen modtager undervisning i dansk, matematik og engelsk i et omfang, der svarer til 14 timer pr. uge. Dette svarer til halvdelen af den mindste ugentlige undervisningstid i folkeskolens 10. klasse. Undervisningen tilrettelægges fleksibelt, så den lever op til bestemmelserne i § 5, stk. 1, og § 18. I timetallet for de tre obligatoriske fag indgår således tværfaglige emne- og projektorienterede forløb samt den tid, der afsættes til afvikling af de afsluttende prøver (i de tre fag). Fagenes formål og nærmere indhold vil blive beskrevet i bekendtgørelsen om formålet mv. for folkeskolens fag. Der vil ligeledes blive udformet en vejledende timefordelingsplan.

Undervisningen i de obligatoriske fag i 10. klasse på de frie skoler skal stå mål med folkeskolens obligatoriske undervisning i 10. klasse, jf. forslagets § 2, nr. 2 og 4, og § 4, nr. 3. Dette svarer til den pligt, der påhviler frie skoler, der tilbyder undervisning på 1. - 9. klassetrin, til, at undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

2) Selvvalgt opgave

Eleverne skal efter forslaget udføre en obligatorisk selvvalgt opgave, der har sammenhæng med elevens uddannelsesplan og de valgforberedende aktiviteter i form af brobygning eller andet, som måtte være indeholdt i denne plan. Opgaven, der erstatter den nuværende projektopgave i folkeskolens 10. klasse, vil lige som projektopgaven blive bedømt med en skriftlig udtalelse og, hvis eleven ønsker det, med en karakter. Den selvvalgte opgave skal vise, at eleverne kan arbejde selvstændigt med et givent emne, og at der ved løsningen af opgaven anvendes varierede arbejdsmetoder og udtryksformer. Den selvvalgte opgave skal resultere i et konkret produkt, hvor udtryksformen vælges af eleven. Der foreslås en bemyndigelse for undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om opgaven og bedømmelsen.

3) Uddannelsesplan

Formålet med undervisningen i 10. klasse er, at den enkelte elev udvikler sig fagligt og personligt. Heri ligger samtidig en forventning om, at den enkelte elev i løbet af 10. klasse opnår afklaring af det efterfølgende valg af ungdomsuddannelse.

Undervisningen i 10. klasse bygger på den enkelte elevs personlige uddannelsesplan, der er udarbejdet i folkeskolens 9. klasse som led i det obligatoriske emne uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Den personlige uddannelsesplan skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs ressourcer, som skal videreudvikles i løbet af 10. klasse. Dermed vil undervisningen komme til at udfordre den enkelte elev, så denne udvikler sine ressourcer inden for et bredt felt. I undervisningen inddrages praktiske og musiske elementer, og arbejdet foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis. Ændringen indebærer således både faglige og personlige udviklingsmuligheder for den enkelte elev på grundlag af den individuelle uddannelsesplan.

I arbejdet med den personlige uddannelsesplan i 10. klasse skal de elementer, der i løbet af 10. klasse bidrager til afklaringsfasen, inddrages. Uddannelsesplanen skal danne grundlag for det efterfølgende uddannelsesforløb på den ønskede uddannelsesinstitution.

Når den enkelte elev starter i 10. klasse, vil elevens personlige uddannelsesplan danne udgangspunkt for tilrettelæggelse af undervisningen for den enkelte elev. Tilrettelæggelsen omfatter dels den obligatoriske del af undervisningen, dels den frivillige del, herunder de valgforberedende aktiviteter. I tilrettelæggelsen skal tages hensyn til, at tilmelding til ungdomsuddannelserne sker senest den 15. marts. Undervejs i forløbet tages uddannelsesplanen op til revision, fx i forbindelse med intern evaluering på tidspunkter, der passer med afviklingen af planens enkelte elementer. Den enkelte elev vurderer sammen med lærer og evt. vejleder, om de stillede mål stadig er aktuelle, om der har vist sig nye muligheder, om der er grund til at justere uddannelsesplanen, og hvilke nye skridt der skal tages for at nå målet.

Uddannelsesplanen giver dermed også et bidrag til skolens og elevernes planlægning af aktiviteter, der tjener til forberedelse af elevernes senere uddannelsesvalg, bl.a. anvendelse af de muligheder, der er indeholdt i lov om ungdomsvejledning og brobygning til ungdomsuddannelse og i folkeskolelovens § 9, stk. 4, (praktik) eller § 9, stk. 5, (kombinationsforløb), jf. nedenfor om indholdet af den valgfrie del af 10. klasse.

1) Tilbudsfag

Disse fag er fag, som skolen skal tilbyde alle elever på 10. klassetrin i folkeskolen. Eleverne kan vælge at fortsætte undervisningen i de prøveforberedende fag tysk, fransk, fysik/kemi eller nogle af de øvrige fag, der er opregnet i forslaget til affattelse af § 8, stk. 5. Som noget nyt vil eleverne også kunne vælge yderligere undervisning i de tre obligatoriske fag.

2) Brobygning

Eleverne vil som hidtil kunne tilbydes brobygningsforløb i henhold til lov om ungdomsvejledning og brobygningsforløb til ungdomsuddannelse, der tjener til at forberede det efterfølgende valg af uddannelse, og som er tilrettelagt med henblik på at opfylde den enkelte elevs behov. Disse forløb kan fx bestå af et introduktionskursus af 4 ugers varighed, der er tilrettelagt særligt med henblik på at give eleven mulighed for at afprøve, hvad det indebærer at følge en bestemt ungdomsuddannelse eller et bestemt uddannelsesområde. Brobygningsforløb kan også være sammensat af elementer fra flere uddannelser i kombination med den obligatoriske del af 10. klasse.

På denne måde vil eleverne fx kunne forberede et efterfølgende uddannelsesvalg gennem særligt tilrettelagte erhvervspraktikperioder, hvor eleven følger arbejdet i en bestemt virksomhed i en periode og evt. sammenholder disse jobfunktioner med den eller de tilknyttede uddannelser.

For nogle elever er det at skulle væk fra de kendte omgivelser og stilles over for nye udfordringer forbundet med meget stor usikkerhed. For disse elever kan skolen tilrettelægge forløb, der tager hensyn til elevens usikkerhed, fx ved et ophold på en erhvervsskole eller en produktionsskole.

Aktiviteterne indgår individuelt i den enkelte elevs undervisningsforløb i forhold til den enkelte elevs uddannelsesplan.

Forløbene må ikke afskære eleverne fra at kunne følge de obligatoriske fag, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2, eller forslaget til ny affattelse af § 8, stk. 1, 2 og 3, så kravene i de enkelte fag ved prøverne kan opfyldes, jf. samme lovs § 18, stk. 3.

3) Valgfag

Eleverne vil som hidtil kunne tilbydes valgfag i henhold til folkeskolelovens § 9.

4) § 9, stk. 5-forløb.

Folkeskolelovens § 9, stk. 5, giver fortsat kommuner og skoler mulighed for at sammensætte et mere fleksibelt undervisningstilbud.

§ 9, stk. 5-forløb er en integreret del af undervisningen, hvorfor der skal være en tæt sammenhæng mellem dette forløb og den øvrige undervisning. Der er ingen centralt fastsatte begrænsninger for indholdet eller omfanget af forløbet, men det forudsættes, at elevens faglige såvel som personlige udbytte af forløbet beskrives og forelægges skolen bl. a. med henblik på tilrettelæggelsen af den pågældende elevs videre undervisning.

I skoleformer uden for folkeskolen vil indholdet af den valgfrie del af undervisningstilbudet i 10. klasse kunne tilrettelægges frit af hver skole efter de regler, der gælder for den enkelte skoleform. Tilsvarende gælder for den enkelte skoles fastsættelse af omfanget af den valgfrie del.

Det fremgår af folkeskolelovens § 18, stk. 3, at undervisningens indhold skal fastlægges således, at kravene i de enkelte fag ved prøverne kan opfyldes. Bestemmelsen vil efter forslaget også gælde for de frie skolers 10. klasse-prøver.

Der vil i medfør af folkeskolelovens § 14, stk. 8, blive fastsat nærmere regler for, hvilke betingelser der skal være opfyldt, før eleven kan indstille sig til den enkelte prøve.

Forslaget rummer følgende muligheder for den enkelte elevs valg af afsluttende prøver i 10. klasse:

1. En mundtlig 10. klasse-prøve på et højere niveau end folkeskolens afgangsprøve (9. klasse), svarende til den mundtlige del af den nuværende udvidede afgangsprøve i hvert af fagene dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk og fysik/kemi.

2. En skriftlig 10. klasse-prøve på et højere niveau end folkeskolens afgangsprøve (9. klasse), svarende til den skriftlige del af den nuværende udvidede afgangsprøve i hvert af fagene dansk, matematik, engelsk, tysk og fransk.

3. En mundtlig prøve i hvert af fagene latin, håndarbejde, sløjd og hjemkundskab som hidtil.

4. En eventuel aflæggelse af folkeskolens afgangsprøve i et eller flere fag, uanset om eleven har aflagt prøve i faget i 9. klasse. Dette gælder dog kun, hvis eleven har fulgt undervisningen i faget i 10. klasse.

Ved at kombinere disse prøvemuligheder kan den enkelte elev med passende vejledning og under hensyntagen til sin uddannelsesplan sammensætte et prøveforløb, der modsvarer den undervisning, eleven har modtaget. Eleven kan fravælge alle prøver eller vælge kun at indstille sig til nogle af prøverne.

Efter forslaget er det muligt at vælge et tilbudsfag, der knytter sig til den obligatoriske del af undervisningen i 10. klasse. En elev kan fx vælge tilbudsfaget dansk for derved at styrke sine kundskaber og færdigheder i faget. Der vil herved være mulighed for at forbedre det faglige niveau, eleven i øvrigt opnår gennem den obligatoriske undervisning. Prøven, der aflægges i det enkelte fag, vil være den samme, selv om eleven har suppleret den obligatoriske undervisning med tilbudsfaget.

Muligheden for gentagelse af folkeskolens afgangsprøve i et eller flere fag opretholdes. Det forudsættes at fremgå af en vejledning til skolerne om de ændrede rammer for 10. klasse, at der i samarbejde med eleven skal foregå en nøje vurdering af fordele og ulemper for den enkelte elev af en sådan gentagelse, set i lyset af den individuelle tilrettelæggelse af undervisningen og elevens ønske om ungdomsuddannelse. Muligheden for at gentage en 9. klasse prøve forudsætter, at eleven har fulgt undervisningen i det pågældende fag i 10. klasse.

Af elevens afgangsbevis vil fremgå, hvilke prøver og prøvetyper eleven har deltaget i, og hvilket resultat eleven har opnået efter 13-skalaen. Afgangsbevis for 10. klasse udfærdiges på en blanket, der er godkendt af undervisningsministeren, og det udstedes kun til elever, der har fulgt undervisning i henhold til forslaget til affattelse af § 8, stk. 4, eller undervisning, der står mål hermed.

Der vil blive iværksat et pædagogisk udviklingsarbejde for at indhøste erfaringer til brug for en eventuel fremtidig justering eller mere grundlæggende ændring af den foreslåede prøvestruktur mv. på 10. klassetrin, herunder i særlig grad forsøg med nye muligheder for prøveaflæggelse, der kan modsvare den differentierede undervisning, som skal følge af de individuelle uddannelsesplaner. Der vil således blive søgt udviklet prøveopgaver, der er særligt tilrettelagte, så de indeholder opgaver af varierende sværhedsgrader, med muligheder for alle elever. Der er hjemmel til de fornødne dispensationer i lovens § 55 og Undervisningsministeriets bekendtgørelse om folkeskolens afsluttende prøver § 53.

Præcisering af de forstærkede krav til niveau og indhold i 10. klasses obligatoriske del vil blive ledsaget af en vejledningsindsats, der skal medvirke til at sikre en høj kvalitet i elevernes arbejde med den individuelle uddannelsesplan. For den enkelte elev vil det samlede mål for 10. klasse kunne rumme et bredt spektrum af holdninger, færdigheder og kundskaber baseret ikke blot på de obligatoriske elementer men i høj grad også på de valgfrie dele af den individuelle tilrettelæggelse. Elevens arbejde med uddannelsesplanen og de valgforberedende aktiviteter skal herunder medvirke til, at eleven vælger den rigtige ungdomsuddannelse, er bedre motiveret til at gennemføre uddannelsen og får den bedst mulige baggrund for at deltage i en efterfølgende ungdomsuddannelse.

Vejledningsindsatsen skal ses som led i det samlede 10. klasseforløb, og den skal som alle andre elementer i dette tilrettelægges i overensstemmelse med de unges ressourcer, ønsker og behov. På den baggrund skal der ske en ændret prioritering af indsatsen, så der sættes målrettet ind sammen med hver enkelt elev. Opgaven skal varetages i et samarbejde mellem klasselærer og skolevejleder (eller i givet fald kurator); klasselæreren har fortsat den daglige kontakt til de unge og vil derfor kunne foretage en løbende vurdering af den enkelte elevs behov for rådgivning. Vurderingen bygger på den unges daglige arbejde og på samtaler med den unge selv og med hjemmet. På baggrund af denne vurdering forestår skolevejlederen i samarbejde med klasselæreren rådgivning og vejledning af de elever, der lever op til målene i deres uddannelsesplaner, og som på den baggrund må antages at få en uproblematisk overgang til den påtænkte ungdomsuddannelse, medens skolevejlederen yder en særlig indsats for de unge, der har svært ved at fastlægge en uddannelsesplan eller har svært ved at leve op til målene i den allerede fastlagte plan.

For unge, der forlader en offentlig eller privat skole ved undervisningspligtens ophør eller senere, skal skolens leder underrette den kommune, hvor den unge er tilmeldt folkeregistret, for at den kommunale ungdomsvejledning derved kan få kendskab til den unges situation. Ungdomsvejledningen skal herefter træde i funktion i overensstemmelse med de herom gældende regler, der har til formål at lette den unges overgang fra skole til fortsat uddannelse eller erhverv.

Et 10. klasse-forløb bør uanset skoleform og nærmere tilrettelæggelse planlægges sammen med eleverne, således at undervisningen giver mulighed for, at eleven kan udvikle sig både personligt og fagligt. Det vil være naturligt at tilrettelægge et årsforløb med semesteropdelinger, der tager hensyn til eventuelle temaer og andre aktiviteter. Det vil ligeledes være naturligt, at der ved tilrettelæggelsen af undervisningen arbejdes med holddannelse - store og små hold - afhængigt af emner og planlægningen i øvrigt. På samme måde må det forventes, at eleverne kan arbejde selvstændigt på skolen, og at de kan udnytte skolens faciliteter, fx bibliotek og informations- og kommunikationsteknologi. Det må påregnes, at den traditionelle klasselærerrolle vil blive afløst af en mere rådgivningspræget indsats.

Det er vigtigt, at elevtallet på den enkelte skole med 10. klasse bliver tilstrækkeligt til at sikre et godt fagligt miljø.

For at sikre eleverne i 10. klasse et varieret og fagligt stærkt undervisningstilbud, der tilgodeser mulighederne for individuelle undervisningsforløb, er det nødvendigt, at de forskellige skoler i lokalområdet, der tilbyder undervisning i 10. klasse, samarbejder.

Dette forudsættes at ske gennem et nærmere aftalt samarbejde mellem de forskellige skoler og skoleformer i lokalområdet og mellem nabokommuner. Især må det forventes, at der i fortsættelse af de seneste års udvikling vil blive oprettet flere selvstændige 10. klasseskoler i løbet af de kommende år, også i de tyndt befolkede egne af landet, hvor dette evt. kan ske på tværs af kommunegrænser efter bestemmelsen i folkeskolelovens § 22, stk. 3.

Med hjemmel i folkeskolelovens § 24, stk. 2, kan undervisningsministeren godkende, at en folkeskole kun omfatter 10. klassetrin (10. klassecentre). Der er i dag godkendt ca. ti 10. klasseskoler med et indhold, der svarer til 10. klasse på andre folkeskoler. Hensigten med at oprette 10. klassseskoler er bl.a. at give eleverne mulighed for et miljøskift samt at sikre et vist elevgrundlag for at kunne give de enkelte elever et godt og varieret pædagogisk tilbud efter de enkelte elevers behov og forudsætninger.

I nogle kommuner har 10. klasseskolen et bygningsmæssigt fællesskab med fx ungdomsskolen eller en ungdomsuddannelse. Denne konstruktion giver mulighed for et tæt samarbejde mellem de forskellige skoletyper. Der vil endvidere kunne blive tale om et lærerfællesskab under forudsætning af, at folkeskolelovens bestemmelser om uddannelseskrav til dem, der varetager undervisningen i folkeskolen, er opfyldt.

Undervisningsministeriet vil tage initiativ til at understøtte denne udvikling. Det foreslås, at der i folkeskolelovens § 42 indsættes en udtrykkelig hjemmel til at kunne fravige de almindelige bestemmelser om skolebestyrelsens sammensætning mv. ved folkeskoler, der kun omfatter 10. klassetrin. Der er behov for denne mulighed for at sikre rimelige vilkår for valg af forældrerepræsentanter og disses funktionsperiode.

Efter § 8, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 73 af 13. februar 1996 om ungdomsskolen, kan en ungdomsskole bl.a. tilbyde heltidsundervisning i form af et 10. skoleår til unge, der har opfyldt undervisningpligten.

Det forudsættes, at bekendtgørelsen ændres i konsekvens af de foreslåede lovændringer, således at ungdomsskolen også vil kunne tilbyde den nye 10. klasse.

Efter §§ 3 og 4 i lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) kan disse skoler afholde folkeskolens afsluttende prøver efter folkeskolens regler, herunder folkeskolens udvidede afgangsprøve.

Efter § 1, stk. 2, i lov om friskoler og private grundskoler kan undervisningsministeren meddele lederen af en fri grundskole ret til at afholde folkeskolens afsluttende prøver i obligatoriske fag, tilbudsfag og valgfag efter de regler, der gælder for folkeskolen.

De nævnte love indeholder ikke konkrete krav til undervisningen. Undervisningens struktur, tilrettelæggelse og indhold kan derfor variere fra skole til skole. Skolerne behøver heller ikke at opdele eleverne i klassetrin svarende til i folkeskolens klasser.

Frie kostskoler og frie grundskoler, der fremover vil tilbyde undervisning med betegnelsen 10. klasse, skal efter forslaget gennemføre undervisning, der står mål med den obligatoriske undervisning i folkeskolen, jf. forslaget til affattelse af § 8, stk. 4. Undervisningen i de obligatoriske fag udgør i folkeskolen i alt 14 timer om ugen svarende til halvdelen af den mindste ugentlige undervisningstid for eleverne i 10. klasse i folkeskolen. Undervisningen tilrettelægges fleksibelt, og i timetallet for de tre obligatoriske fag indgår også tværfaglige emne- og projektorienterede forløb samt den tid, der afsættes til de afsluttende prøver i de tre fag, jf. ovenfor under A, hvortil kommer de øvrige obligatoriske elementer, jf. forslag til affattelse af § 8, stk. 2 og 3. For efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler vil indholdet af den valgfrie del af 10. klasse afhænge af tilbudene på den enkelte skole. Det forudsættes, at de frie skoler giver eleverne vejledningstilbud og valgforberedende tilbud som led i elevernes uddannelsesplaner, der står mål med kravene til uddannelsesplanen.

Efter § 15, stk. 1, 2. pkt., i lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler er det en tilskudsbetingelse, at der er mindst 5 hele undervisningsdage i hver uge. Omfanget af den valgfrie undervisningsdel vil herefter skulle indrettes efter denne tilskudsbetingelse, således at den samlede undervisning i hver uge udgør mindst 5 hele undervisningsdage.

De foreslåede ændringer betyder, at skoler, der ikke følger disse regler, hverken kan afholde 10. klasse-prøve i de obligatoriske fag eller i tilbuds- og valgfag.

Skolerne vil dog fortsat kunne tilbyde folkeskolens afgangsprøve samt prøve i tilbudsfag og visse valgfag i overensstemmelse med folkeskolelovens regler om 9. klasse.

De frie kostskoler vil endvidere fortsat kunne tilbyde et samlet, særligt undervisningstilbud til elever med særlige behov.

Udgifterne til undervisning og elevstøtte til elever under 18 år på husholdnings- og håndarbejdsskoler skal efter forslaget finansieres efter samme principper, som man i dag benytter for elever på efterskoler.

Størrelsen af det kommunale bidrag fastsættes på de årlige finanslove. De kommunale merudgifter vil blive kompenseret over de kommunale bloktilskud.

Regeringen er indstillet på at drøfte modeller for en harmonisering af principperne for bidragsbetaling for elever på efterskoler med principperne for bidragsbetaling for elever i de frie grundskoler, tidligst fra skoleåret 2000/2001.

De samlede økonomiske konsekvenser af forslaget er en merudgift på 10 mio. kr. i kommunerne, som vil blive kompenseret over bloktilskuddene.

Forslaget har ingen administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

6. Forholdet til EU-retten og international ret i øvrigt

Forslaget indeholder ikke EU- eller internationalretlige aspekter.

En fortegnelse over hørte myndigheder og organisationer mv. er vedlagt som bilag 1.

Forslaget indebærer, at 10. klasses nye profil kommer til at fremstå i folkeskolelovens § 8 gennem en stram præsentation af de obligatoriske elementer, som skal indgå i alle uddannelsesforløb, der kan betegnes som 10. klasse. Bestemmelsen skal sammenholdes med forslaget i nr. 5 om 10. klasseprøver.

I forslaget til affattelse af § 8, stk. 1, fastsættes omfanget af undervisningen i de obligatoriske fag i 10. klasse. Alle elever modtager undervisning i dansk, matematik og engelsk i et omfang, der svarer til i alt 14 timer om ugen. Dette svarer til halvdelen af den mindste ugentlige undervisningstid i folkeskolens 10. klasse. Undervisningen tilrettelægges fleksibelt, så den lever op til bestemmelserne i § 5, stk. 1, og § 18. I timetallet for de tre obligatoriske fag indgår således tværfaglige emne- og projektorienterede forløb samt den tid, der afsættes til afvikling af de afsluttende prøver (i de tre fag). Fagenes formål og nærmere indhold vil blive beskrevet i bekendtgørelsen om formålet mv. for folkeskolens fag. Der vil ligeledes blive udformet en vejledende timefordelingsplan.

Eleverne skal efter forslaget til affattelse af § 8, stk. 2, udføre en obligatorisk selvvalgt opgave, der har sammenhæng med elevens uddannelsesplan og et eventuelt brobygningsforløb.

Der foreslås en bemyndigelse for undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om opgaven og bedømmelsen.

For så vidt angår folkeskolen vil eleverne i den valgfrie del af undervisningstiden kunne vælge tilbudsfag, valgfag, brobygning og særlige forløb i henhold til lovens § 9, stk. 5.

I skoleformer uden for folkeskolen vil omfanget og indholdet af den valgfrie del af undervisningstilbudet i 10. klasse kunne tilrettelægges frit af hver skole efter de regler, der gælder for den enkelte skoleform.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 og 3

Forslagene er af ren teknisk karakter og indebærer ingen realitetsændring.

Til nr. 4 og 5

Bestemmelserne omfatter folkeskolens afsluttende prøver i 9. og 10. klasse. Med hensyn til prøverne i 9. klasse indeholder forslaget i nr. 4 ingen realitetsændringer, men af redaktionelle grunde er reglerne vedrørende 9. klasse samlet i stk. 1 for så vidt angår prøve i de obligatoriske fag, tilbudsfag og de valgfag, som er særlige ved afslutningen af 9. klasse.

Efter forslaget i nr. 5 vil eleverne ved afslutningen af 10. klasse kunne indstille sig til 10. klasse-prøve i hvert af de obligatoriske fag, dansk, matematik og engelsk. Der bliver tale om en prøve i hvert af fagene, uanset om den enkelte elev tillige har modtaget undervisning i faget som tilbudsfag iht. forslaget til affattelse af § 8, stk. 5, nr. 1 - 3. Det er frivilligt for eleverne, om de vil indstille sig til prøve i det hele taget, ligesom det er frivilligt for eleverne, om de kun vil indstille sig til prøve i et eller to af de obligatoriske fag. Det skal fremgå af elevernes afgangsbevis, hvilke fag, herunder hvilke obligatoriske fag, eleven har aflagt prøve i og med hvilket resultat.

Ved afslutningen af 10. klasse vil eleverne (som i dag) kunne indstille sig til 10. klasse-prøve i faget fysik/kemi, jf. forslaget til affattelse af § 8, stk. 5, nr. 6, til tysk og fransk, jf. forslaget til affattelse af § 8, stk. 5, nr. 4 og 5, samt til 10. klasse-prøver i valgfagene tysk og fransk.

Endvidere vil eleverne kunne indstille sig til prøve i latin, jf. § 14, stk. 3. Prøver i valgfag, der kun har ét prøveniveau, uanset om eleverne indstiller sig til prøve ved afslutningen af 9. eller 10. klasse, fremgår uændret af § 14, stk. 4.

Ved afslutningen af 10. klasse vil eleverne endvidere have mulighed for på ny at indstille sig til folkeskolens afgangsprøve.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Forslaget tilsigter at give udtrykkelig hjemmel til, at undervisningsministeren som en permanent ordning kan fravige bestemmelserne om skolebestyrelsens sammensætning og medlemmernes valgperiode ved 10. klasseskoler oprettet i henhold til folkeskolelovens § 24, stk. 2.

Til nr. 1 og 3

Der er tale om en teknisk ændring, der sikrer, at skoler, der har prøveret, fortsat kan afholde folkeskolens prøver i det omfang, der ikke stilles særlige betingelser, som i forslaget til nyt stk. 3, jf. nedenfor.

Til nr. 2 og 4

Forslaget berører alene undervisning, som skolen betegner som 10. klasse. For at kunne benytte betegnelsen 10. klasse skal skolens undervisning stå mål med folkeskolens undervisning iht. den foreslåede affattelse af § 8, stk. 1 - 3, og skal afholde prøver i overensstemmelse med reglerne i folkeskolen herom.

Skolerne vil fortsat have frihed til i overensstemmelse med deres formål at udbyde anden undervisning.

Skoler, der udbyder undervisning uden at have prøveret, kan ikke benytte betegnelsen 10. klasse for den pågældende undervisning.

Til nr. 5

Forslagene er en konsekvens af forslaget i § 2, nr. 4.

Til nr. 6 - 9

Forslaget indebærer, at bopælskommunen og amtskommunen skal yde bidrag for elever på husholdningsskoler og håndarbejdsskoler efter samme principper for den kommunale finansiering som for elever på efterskoler. Det betyder, at der skal ydes kommunale bidrag for elever under 18 år, som opfylder betingelserne for at få statslig elevstøtte. Formålet med denne ændring er at indføre kommunal finansiering af alle former for undervisning, der står mål med folkeskolens, jf. folkeskolelovens § 33, stk. 2, og alle former for 10. klassetrin. Bidragspligten vil ikke gælde for elever under uddannelse til køkkenleder eller køkkenassistent eller for elever på den fri ungdomsuddannelse, og elever på en erhvervsgrunduddannelse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Efter de hidtidige regler er elever under gennemførelse af brobygningsforløb berettiget til støtte efter de regler, der gælder for den enkelte skoleform og aktivitet. Elever, der går i 10. klasse, vil efter forslaget ikke få elevstøtte mv., idet elever vil være berettigede til støtte efter de regler, der gælder for den skoleform eller aktivitet, som elevens brobygningsforløb udgår fra. Ændringen indebærer, at elevernes valg af brobygningselement ikke længere vil kunne blive påvirket af en mulighed for forskellige økonomiske vilkår for den enkelte elev.

Til nr. 2

Med den foreslåede ændring af reglerne for støttetildeling vil det sidste led af bestemmelsen blive overflødig, idet støtten ikke vil ændre sig i tilfælde af, at der gennemføres flere brobygningselementer.

Til nr. 1-3

Kravene til 10. klasse, som de fremgår af forslagets § 1, nr. 1, skal også opfyldes på de frie grundskoler, således at undervisningen skal stå mål med undervisningen i de obligatoriske fag og til kravene til den obligatoriske selvvalgte opgave og til elevernes udfærdigelse af uddannelsesplanen. Derfor præciseres det i forslaget, at skolerne kan give 1-årig undervisning på 10. klassetrin, men at retten til at udbyde 10. klasse og 10. klasse-prøver er knyttet til kravene i folkeskoleloven, jf. forslaget til affattelse af § 8, stk. 4.

Skolerne vil tillige fortsat kunne udbyde anden undervisning på 10.-klassetrin.

Efter forslaget kan lederen af en fri grundskole få ret til at afholde folkeskolens afgangsprøve (9. klasse) på de vilkår, som hidtil har været gældende.

Til stk. 1

Det foreslås, at loven for så vidt angår ændringerne af 10. klasse i folkeskolen og de frie skoler mv. træder i kraft ved skoleårets begyndelse i år 2000. På denne måde får skolerne rimelige muligheder for at indrette sig på de nye regler, ligesom kommunerne får lejlighed til at inddrage de nye vilkår for 10. klasse i overvejelserne om den enkelte kommunes fremtidige skolestruktur. Samtidig betyder det opsatte ikrafttrædelsestidspunkt, at lovændringen først får virkning for undervisningen i folkeskolen efter udløbet af programmet »Folkeskolen år 2000«, som Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening iværksatte i august 1998.

Til stk. 2.

For så vidt angår ændringerne vedrørende skoleydelse o.lign. til elever i 10. klasse, der deltager i brobygning, foreslås loven at træde i kraft allerede den 1. august 1999. Dette skyldes hensynet til hurtigt at opnå en økonomisk ligebehandling af skoleelever, som deltager i forskellige typer af brobygning.