Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1148)
rådsmødereferater
(Offentligt)
_____________________________________________
ERU, Alm. del - bilag 696 (Løbenr. 21687)

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Dette rådsmøde 2177 (presse 146) blev behandlet af Europaudvalget på mødet den 12. maj 1999

Dansk delegationsleder: udenrigsminister Niels Helveg Petersen

• Grundlæggende rettigheder, EU-charter, oplæg til Det Europæiske Råd i Köln 3.-4. juni 99, s. 4
• Institutionelle reformer, problemstillinger som AMTRAK ikke har afklaret, forberedelse af Regeringskonference, orienterende debat, s. 5
• Europæisk forsvarsdimension, debat på grundlag af foreløbigt formandskabspapir, s. 5
• Rusland, fælles strategi, 2. møde i Samarbejdsrådet, fælles holdning, s. 5
• USA, hormonsagen, KOM-rapport, opfordring til KOM om øget kontakt til US og Canada, KOM-rapport om forberedelse til WTO-konference, s. 5
• Mellemamerika, genopbygning efter Mitch, diskussion af en handlingsplan, konklusioner, s. 6

• Egypten, associeringsaftale, tilstandsrapport, s. 11
• Øst Timor, underskrivelse af aftale ml. Portugal, Indonesien og FN, briefing ved den portugisiskeudenrigsminister, s. 11
• Belarus, valg, krav om frigivelse af tidligere PM, s. 11

Ingen

FRY (ex-Jugoslavien), olie embargo, forordning

Nigeria, forhandlinger påbegyndt

Menneskerettigheder, udviklings- og andre 3. lande, støtte, forordninger, (erklæring) New Zealand-EU, erklæring

Slovakiet, deltagelse i EU-programmer, ungdom og uddannelse, beslutning

Ukraine, samarbejde med EURATOM, godkendelse af forhandlingsmandat

WEU, implementering af AMTRAK, art. 17, stk. 2-operationer, deltagelse af alle medlemsstater, beslutning, s. 9

Bosnien, EU bidrag til budgettet for Den Høje Repræsentants kontor

Implementering af Dagsorden 2000 (punkt 1 på EUU-dagsordenen)

Udvidelsen (punkt 5 på EUU-dagsordenen)

Forberedelse af EU/Latinamerika og Caribien-topmødet (punkt 9 på EUU-dagsordenen)

Mellemøstlige fredsproces (punkt 14 på EUU-dagsordenen)

(Evt.) Sydafrika (punkt 16 på EUU-dagsordenen)

Ændring af Rådets forretningsorden, FF (punkt 19 på EUU-dagsordenen)

Med venlig hilsen

Finn Skriver Frandsen

8016/99 Presse 146)

2177. samling i Rådet

den 17. maj 1999 i Bruxelles

Formand: Joschka FISCHER

INDHOLD

DELTAGERE

________________

For yderligere oplysninger: Tlf. 285.87.04, 285.81.11

EU drøftede formandskabets initiativ vedrørende et charter om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union, der skal fore-lægges for Det Europæiske Råd i Køln den 3.-4. juni 1999.

I henhold til formandskabets forslag vil charteret især kunne indeholde de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder samt procesrettighederne, således som de garanteres i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, og således som de kan udledes af medlemsstater-nes forfatningstraditioner som almene principper for EF-retten. Det vil også kunne indeholde de grundlæggende rettigheder, der kun tilk ommer EU-borgerne, og tage hensyn til økonomiske og sociale rettigheder, således som de er indeholdt i den europæiske socialpagt og i fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejds-markedsmæssige og sociale rettigheder.

Formandskabet foreslår endvidere, at Det Europæiske Råd i Køln sætter processen for udarbejdelse af et sådant charter i gang ved at nedsætte et konvent, der består af medlemmer af Europa-Parlamentet og medlemsstaternes lovgivende forsamlinger samt repræsentanter for regeringerne og Europa-Kommissionen.

Dette forum kan få til opgave at udarbejde et udkast til Det Europæ-iske Råds møde under det franske formandskab, således at der kan ske en højtidelig proklamering af et charter om de grundlæggende rettig-heder i Den Europæiske Union; det kan derefter undersøges, hvorledes charteret kan optages i traktaterne.

Ved debattens afslutning takkede formanden delegationerne for deres bidrag til såvel substans- som procedurespørgsmål, som formandskabet vil tage hensyn til i forbindelse med den videre forberedelse af sagen. Formanden erklærede, at det var hans klare indtryk, at det vil være muligt at opnå konsensus om den procedure, der skal følges ved udarbejdelsen af et sådant charter.

Rådet vedtog at vende tilbage til denne sag på næste samling den 31. maj som led i forberedelsen af Det Europæiske Råd i Køln. Det anmodede De Faste Repræsentanters Komité om at forberede drøftelser-ne den 31. maj på grundlag af formandskabets udkast til afgørelse truffet af Det Europæiske Råd.

Rådet havde - på grundlag af et non-paper fra formandskabet - en første orienterende drøftelse om de nærmere enkeltheder samt tids-plan for behandlingen af de institutionelle spørgsmål, der ikke blev løst i Amsterdam, såsom antallet af kommissærer, stemmevægtningen i Rådet og flere afstemninger med kvalificeret flertal, og som vil skulle afgøres inden næste udvidelse, samt eventuelle andre spørgs-mål ved rørende reformen af institutionerne.

Formandskabet rejste endvidere spørgsmålet om forberedelse af den kommende regeringskonference, som hænger nøje sammen med spørgsmålet om, hvad den skal dække: teknisk forberedelse med opregning af de problemer og mulige løsninger, der allerede tidligere er drøftet, oprettelse af og mandat for et forberedende organ: vismænd/-mand, regeringsrepræsentanter?

Med hensyn til tidsplanen har formandskabet foreslået, at det forberedende arbejde udføres indtil Det Europæiske Råd i Helsingfors, således at konferencen kan afsluttet inden udgangen af år 2000.

Som afslutning på debatten takkede formanden delegationerne for deres værdifulde og konstruktive bidrag til dette vigtige emne. Formandskabet vil på eget ansvar tage hensyn til medlemsstaternes bemærkninger under sine videre overvejelser.

Rådet vedtog at fortsætte drøftelserne om disse spørgsmål på næste samling den 31. maj med det formål at nå til så bred enighed som mulig om forberedelserne til Det Europæiske Råd i Køln.

Rådet drøftede spørgsmålet om en europæisk sikkerheds- og forsvar-spolitik på grundlag af et udkast til rapport fra formandskabet til Det Europæiske Råd i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Wien.

Rådet vil vende tilbage til dette spørgsmål på næste samling den 31. maj med henblik på, at formandskabet kan færdiggøre sin rapport til Det Europæiske Råd i Køln den 3.-4. juni.

Efter at Rådet havde bekræftet sin enighed om udkastet til Den Europæiske Unions fælles strategi over for Rusland, anbefalede det, at Det Europæiske Råd vedtager det og hermed på ny stadfæster betydningen af det strategiske partnerskab mellem EU og Rusland, som søges styrket med denne første fælles strategi under Amsterdam-traktaten.

Rådet vedtog ligeledes - uden debat - den holdning, EU skulle indtage på anden samling i Samarbejdsrådet mellem EU og Rusland, der afholdtes samme dag om eftermiddagen (se særskilt pressemeddelelse, dok. 8283/99 Presse 152).

Rådet noterede sig en rapport fra næstformand Leon BRITTAN om den seneste udvikling i striden med USA om hormoner . Rådet under-stregede i forlængelse af sine konklusioner af 26. april 1999, hvor følsom denne strid er for alle berørte parter, og fremhævede be-tydningen af en konstruktiv og positiv behandling af spørgsmålet.

Rådet opfordrede Kommissionen til:

Rådet gav også udtryk for sin tilfredshed med, at Kommissionen har til hensigt at undersøge alle de relevante oplysninger, der fore-ligger, for sammen med medlemsstaterne at kunne vurdere de næste skridt, der eventuelt skal tages, idet der tages hensyn til EU's rettigheder og pligter i henhold til WTO, og at holde Rådet fuldt underrettet.

Rådet noterede sig endvidere en rapport fra Kommissionen om resulta-terne af ministermødet med USA, Canada og Japan den 11.-12. maj i Tokyo om forberedelserne til tredje WTO-ministerkonference (30. no-vember - 3. december 1999 i Seattle).

Rådet mindede om sine konklusioner af 8. og 26. april og beklagede, at præsident Milosevic endnu ikke har accepteret det internationale samfunds betingelser. Halve eller delvise foranstaltninger, der ikke opfylder ovennævnte betingelser, vil ikke give de nødvendige garan-tier for flygtningenes sikre tilbagevenden. Rådet understregede, at EU tilslutter sig samtlige betingelser.

Rådet drøftede Kosovo-krisens følger med præsident Milo Djukanovic. Det bekræftede sin fulde støtte til Montenegros demokratisk valgte regering og gav udtryk for sin anerkendelse af Montenegros beslut-somme indsats for at fortsætte sin demokratiske kurs under meget vanskelige omstændigheder og undgå at give præsident Milosevic et påskud til at undergrave og destabilisere republikken.

Rådet glædede sig over muligheden for at drøfte situationen i Kosovo med Ibrahim Rugova. Rådet informerede Ibrahim Rugova om sine igang-værende bestræbelser på at nå frem til en politisk løsning på Kosovo-krisen, der vil muliggøre en sikker tilbagevenden for alle flygtninge og reelt selvstyre for Kosovo inden for Forbundsrepublik-ken Jugoslaviens grænser og bidrage til at dæmpe de meget voldsomme nationalistiske følel ser, der for øjeblikket er fremherskende i området.

Rådet så særdeles positivt på de generelle principper for en poli-tisk løsning af Kosovo-krisen, der blev vedtaget af G8-udenrigsmini-strene.

Rådet støttede præsident Ahtisaaris villighed til på Unionens vegne i samarbejde med Rusland og USA at sikre gennemførelsen af det internationale samfunds betingelser for at bringe konflikten i Kosovo til ophør.

Rådet så ligeledes positivt på FN's generalsekretærs udnævnelse af to særlige repræsentanter for Kosovo-krisen, Sveriges tidligere statsminister Carl Bildt og Slovakiets udenrigsminister Milan Kukan.

Rådet understregede, at der er behov for, at De Forenede Nationers Sikkerhedsråd hurtigt vedtager en resolution, og bekræftede, at det er rede til at tage initiativ til en sådan resolution. EU bekræftede sin vilje til at gøre sit til gennemførelsen af en politisk løsning, der er opnået enighed om.

Rådet konstaterer med tilfredshed, at en række associerede lande tilslutter sig Unionens sanktionsordning.

Rådet delte FN's Sikkerhedsråds dybe beklagelse af bombningen af den kinesiske ambassade i Beograd.

Rådet opfordrede indtrængende alle relevante organisationer til at gøre deres yderste for at bringe humanitær bistand til de internt fordrevne i Kosovo.

Rådet understregede, at EU-bistanden skal have hurtig virkning i regionen, og påhørte en beretning fra Kommissionen om bevilling og hurtig udbetaling inden for de nærmeste dage af 100 mio. EUR som direkte budgetbistand til Albanien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Montenegro for at bidrage til stabilisering af regionen. Rådet, som er fuldt ud klar over den enorme belastning, flygtningestrømmen er for regionens skrøbelige demokratier, vil f&os lash;lge udviklingen på stedet på nært hold og tilskynder samtidig de makedonske myndigheder til at udnytte alle muligheder for at løse de problemer, der følger heraf. Rådet påhørte en foreløbig beretning fra Kommissionen om dens vurdering af opfyldelsen af betingelserne, en udvidet regional tilgang og opprioritering af aftalemæssige forbindelser med Makedonien og Albanien. Det så frem til, at Kommis-sionen hurtigt forelægger sin me ddelelse om disse spørgsmål.

Rådet blev enigt om oprettelsen af en stabilitetspagt, vedtagelsen af en fælles holdning herom og et udkast til tekst til "stabili-tetspagten", der skal danne grundlag for yderligere forhandlinger mellem EU og de andre parter i pagten. Rådet anmodede de relevante instanser om hurtigt at komme videre med arbejdet, således at der kan holdes et møde på højt embedsmandsplan den 27. maj i Bonn. Rådet erindrede om, at Det Europæiske Råd i Wien i de cember 1998 havde konkluderet, at der skulle udarbejdes en fælles strategi for det vestlige Balkan, og var enigt om, at det nødvendige arbejde bør sættes i gang på grundlag af en bredere regional tilgang.

BILAG

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR {{SPA}}

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 15, og

ud fra følgende betragtninger:

VEDTAGET FØLGENDE FÆLLES HOLDNING:

Artikel 1

Artikel 2

Artikel 3

Artikel 4

Den fælles holdning træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Artikel 5

Denne fælles holdning offentliggøres i EF-Tidende.

____________________

Rådet noterede sig en mundtlig rapport fra næstformand MARIN og formandskabet om resultatet af den seneste forhandlingsrunde med Egypten den 11.-12. maj 1999 i Kairo.

Rådet så med tilfredshed på de fremskridt, der er gjort siden sidste forhandlingsrunde, og bekræftede, at det er fast besluttet på at afslutte forhandlingerne hurtigst muligt. Med dette mål for øje pålagde Rådet De Faste Repræsentanters Komité at undersøge de enkelte elementer i en samlet pakke og besluttede at vende tilbage til spørgsmålet på næste samling den 31. maj.

Rådet blev orienteret af den portugisiske udenrigsminister om den aftale om Østtimor, som blev undertegnet af ham, De Forenede Natio-ners generalsekretær og Indonesiens udenrigsminister den 5. maj i New York.

Rådet så med stor tilfredshed på denne aftale, men gav udtryk for bekymring over den stigende vold i området. Det fremhævede betyd-ningen af, at dets konklusioner af 26. april om støtte til konsulta-tions- og overgangsprocessen snarest bliver gennemført og bekræftede nødvendigheden af, at Den Europæiske Union yder et væsentligt bidrag til den folkeafstemning, som er berammet til den 8. august.

Rådet noterer sig valget den 16. maj i Belarus. Det er fast overbe-vist om, at det belarussiske folk bør have mulighed for at udtrykke sig på demokratisk vis om de politiske og forfatningsmæssige spørgs-mål, som landet står overfor.

I den forbindelse anmoder Rådet endnu en gang om, at den belarussi-ske regering øjeblikkeligt løslader tidligere premierminister og kandidat for oppositionen, Mikhail Tchigir.

Rådet opfordrer den belarussiske regering til nu at tage initiativ til at gå ind i en politisk dialog med oppositionen. Det opfordrer oppositionen til at tage konstruktivt imod et sådant tilbud. Det understreger, at OSCE's Bistands- og Overvågningsgruppe i Minsk er villig til at være mellemled med henblik på at tilvejebringe en sådan dialog, som er af afgørende betydning, hvis de påtrængende spørgsmål vedrørende landets frem tid skal løses.

Rådet vil nøje følge denne dialog. Det besøg, EU-trojkaen på højt embedsmandsplan aflagde i Minsk den 27.-28. april 1999, viste Rådets interesse for at udvikle forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Belarus skridt for skridt. Det ser frem til positive skridt fra belarussisk side.

(Når det drejer sig om retsakter, er det angivet, hvilke delegatio-ner der stemte imod eller undlod at stemme. Afgørelser, der inde-holder erklæringer, som Rådet har besluttet at gøre offentligt tilgængelige, er angivet med en asterisk; de pågældende erklæringer kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten.)

Rådet vedtog en fælles holdning med henblik på at fremme vedtagelsen inden år 2000 af en retligt bindende protokol om indføjelse af en ordning for verifikation og overholdelse, der effektivt styrker konventionen.

Rådet vedtog en fælles holdning om ophævelse pr. 1. juni 1999 af den fælles holdning af 30. oktober 1998 vedrørende Nigeria. Baggrunden herfor er, at en demokratisk valgt civil præsident den 29. maj vil tiltræde sit embede, og at der vil blive dannet en civil regering, hvorved de tidligere fastsatte betingelser for ophævelse af de resterende sanktioner mod Nigeria vil være opfyldt.

Rådet vedtog EU's fælles holdning med henblik på tiltrædelsesfor-handlingerne med Polen på stedfortræderplan den 19. maj 1999 om kapitlet telekommunikation og informationsteknologi.

Rådet fastlagde EU's holdning med henblik på 11. møde i Rådet for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde den 18. maj 1999 (jf. pressemeddelelse EEE 1604/99 Presse 157).

Rådet bemyndigede Kommissionen til at føre forhandlinger med Malta om ophævelse af toldlofterne for tekstilvarer som fastsat i associ-eringsaftalen.

Rådet vedtog en forordning med henblik på at opretholde de told-præferencer, der er allerede er indrømmet Cypern i henhold til associeringsaftalen, for så vidt angår indførsel til EU af druesaft og druemost efter indførelsen af nye importordninger som følge af Uruguay-runden.

Som følge af den politiske enighed, der blev opnået den 26. april 1999, vedtog Rådet formelt to afgørelser om:

Aftalen fastlægger de relevante procedurer, der skal gøre det muligt for Island og Norge at deltage som associeret i Schengen-reglerne og EU's videre udvikling af dem i forlængelse af den samarbejdsaftale, som de undertegnede med Schengen-landene i 1996 i Luxembourg om ophævelse af personkontrollen ved de fælles grænser. Udgangspunktet for samarbejdsaftalen, der blev undertegnet i Luxembourg, var den nordiske pasunion, som i 1957 blev indgået mellem Danmark, Fin land, Island, Norge og Sverige.

Aftalen med Island og Norge blev undertegnet den 18. maj (jf. særskilt pressemeddelelse, dok. 8284/99 - Presse 153).

Der blev umiddelbart herefter indkaldt til det første møde i Det Blandede Udvalg, der er nedsat ved aftalen, og som består af repræ-sentanter for Islands og Norges regeringer samt medlemmerne af Rådet og Kommissionen (jf. ovennævnte pressemeddelelse).

Afgørelsen om visse ordninger for anvendelsen af aftalen indeholder en fortegnelse over de områder, hvor procedurerne for Islands og Norges associering skal følges under den videre udvikling af Schengen-reglerne. Den bestemmer, at de initiativer og forslag, som anses for at falde ind under disse områder, samt de retsakter, der skal vedtages på disse områder, skal angive dette i teksten. Af-gørelsen åbner også mulighed for at indkalde til et m&oslas h;de i Coreper for at drøfte, om et initiativ eller forslag falder ind under et af disse områder.

Rådet vedtog en afgørelse om udnævnelse af Juan José IBARRETXE MARKUARTU til medlem af Regionsudvalget som afløser for José Antonio ARDANZA GARRO for den resterende del af dennes mandatperiode, der udløber den 25. januar 2002.

Rådet godkendte indholdet af en skrivelse til Aldo Kuijer efter den delvise fornyede gennemgang af hans bekræftende begæring af 25. au-gust 1998 i forbindelse med sag T-188/98 (Aldo KUIJER mod Rådet), idet den danske og den finske delegation stemte imod.

____________________