Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 12. maj 1999 - dagsordenspunkt rådsmøde (udenrigsministre) den 17.-18. maj 1999 - fremsendes vedlagt Udenrigsministeriets notat over de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.

UDENRIGSMINISTERIET N.1 j.nr.400.A.5-0-0

Nordgruppen Den 4. maj 1999

Nyt notat.

Dagsordenspunktet omfatter den nødvendige opfølgning på Dagsorden 2000-aftalen, som måtte udestå efter Europa-Parlamentets behandling på dets samling den 3.-7. maj 1999. Det omfatter den endelige vedtagelse af de konkrete retsakter på strukturområdet og vedr. førtiltrædelsesbistanden.

På strukturområdet har Rådet efter ønske fra Europa-Parlamentet besluttet at fortsætte fællesskabsinitiativet til støtte for byområder, URBAN. Under programmet kan der gives støtte til hele byer men også til belastede kvarterer i ellers velfungerende byer. Der vil ligeledes blive taget hensyn til små og mellemstore byers særlige problemer. Under Europa-Parlamentets behandling af den generelle strukturfondsforordnin g, social- og regionalfondsforordningerne fremkom der herudover kun en række mindre, tekniske ændringsforslag.

Der vil tilgå udvalget et særskilt notat om Dagsorden 2000-aftalen.

Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om Dagsorden 2000 forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 26.-27. april 1999.

Nyt notat.

1. Af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Wien i december 1998 fremgår, at der på Det Europæiske Råds møde i Køln den 3.-4. juni 1999 skal træffes beslutning om, hvordan og hvornår de institutionelle spørgsmål, som ikke blev afklaret i Amsterdam, skal håndteres.

I henhold til Amsterdam-traktatens protokol om institutionerne i perspektivet af udvidelsen drejer det sig om stemmevægte i Rådet og Kommissionens sammensætning. Desuden har Italien, Belgien og Frankrig i en erklæring til traktaten ytret ønske om, at øget adgang til beslutningstagning med kvalificeret flertal også tages op. Det kan ikke udelukkes, at enkelte lande vil ønske enkelte andre institutionelle spørgsmål taget op.

Afklaring af de institutionelle spørgsmål nødvendiggør en traktatændring og derved afholdelse af en regeringskonference. I henhold til Amsterdam-protokollen skal spørgsmålene afklares forud for optagelse af nye medlemslande.

På rådsmødet ventes en redegørelse fra formandskabet og en første drøftelse af, hvorledes de institutionelle spørgsmål skal håndteres med henblik på at forberede en beslutning herom på Det Europæiske Råd i Køln.

2. På rådsmødet (udenrigsministre) den 30.-31. marts 1998 anmodedes Rådets generalsekretær om at udarbejde en rapport om Rådets funktion i lyset af EU's udvidelse. Baggrunden var en række forslag og beslutninger, som har været drøftet i Rådet gennem flere år vedrørende mulighederne for at effektivisere Rådets funktion. Formålet var at udarbejde en systematisk og sammenhængende analyse af de forske llige aspekter af Rådets arbejde og funktion i lyset af EU's udvidelse. Et grundlæggende præmis for rapporten har været, at de ændringer, der berøres i rapporten som mulige forbedringer af Rådets funktion kan holdes inden for traktatens rammer. Rapporten omtaler således ikke forslag, der kræver en ændring af traktaten.

Rapporten er opdelt i to hovedafsnit. Første del omhandler Rådets og Det Europæiske Råds struktur og opgaver, herunder underafsnit om henholdsvis Det Europæiske Råd, det generelle råd, ECOFIN, fagråd, Rådets lovgivende funktion samt ekstern kommunikation. Anden del omhandler forberedelse og afvikling af rådsmøder.

I rapporten understreges behovet for intern koordination - såvel nationalt som i Bruxelles - som grundlæggende og afgørende for effektivisering af Rådets funktion. Rapporten fremhæver behovet for at øge lovgivningskvaliteten og åbenheden i EU.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat i sagen.

Rådets generalsekretærs rapport om Rådets funktion i lyset af EU's udvidelse er oversendt på engelsk til Folketingets Europaudvalg den 19. marts 1999.

Nyt notat.

Rådet forventes at drøfte overvejelserne om udviklingen af en europæisk forsvarsdimension. Der kom bevægelse i debatten om en europæisk forsvarsdimension med udspillet fra den britiske premierminister i oktober 1998 fulgt op af den fransk/britiske St. Malo erklæring den 4. december 1998.

I konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Wien den 11.-12. december 1998 fremgår det, at "Det Europæiske Råd finder, at den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik må kunne støtte sig på en troværdig operationel kapacitet, hvis Den Europæiske Union skal kunne udfylde sin rolle fuldt ud på den internationale scene". Desuden lægges der op til en drøftelse på mødet i Det Europæiske Rå d i Köln den 3.-4. juni 1999.

Formandskabet forudses at udarbejde en rapport til mødet i Det Europæiske Råd i Köln. Det kan forventes, at denne rapport indeholder nogle principper for udviklingen af EU's forsvarsdimension. Denne skal udvikles inden for EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik m.h.p. EU-beslutninger vedrørende krisestyring. Forsvarsdimensionen omhandler kun de såkaldte Petersberg opgaver, som omfatter humanitære opgaver og redningsopgaver, fredsbevaren de opgaver og kampstyrkers opgaver i forbindelse med krisestyring, herunder fredsskabelse og omfatter altså ikke territorialforsvaret. Med EU's adgang til at lede krisestyringsoperationer vil der være behov for en styrkelse af beslutningsprocessen i EU.

Det videre arbejde frem mod mødet i Det Europæiske Råd i Köln vil tage afsæt i resultaterne på NATO-topmødet den 23.-25. april 1999 i Washington. Her blev det slået fast, at en styrkelse af europæisk krisestyring skal ske ved at styrke samarbejdet mellem EU og NATO. Der vil bl.a. blive mulighed for, at EU under den såkaldte Europæiske Forsvars- og Sikkerhedsidentitet (ESDI) kan anmode om udlån af NATO-aktiver i forbi ndelse med europæiske operationer. Efter mødet i Det Europæiske Råd i Köln vil NATO-udenrigsministrene igen få lejlighed til at drøfte emnet.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

Nyt notat.

Formandskabet ventes at redegøre for sine overvejelser om udarbejdelse af en erklæring om et EU-charter for grundlæggende rettigheder.

Af den tyske formandskabsprogram fremgår bl.a., at formandskabet vil tage initiativ til udarbejdelse af et charter for grundlæggende rettigheder.

Det nærmere indhold af et eventuelt charter og proceduren for en eventuel udarbejdelse af et charter kendes endnu ikke.

Formandskabet har tidligere understreget, at der er tale om et langsigtet initiativ. Det kan ikke udelukkes, at formandskabet vil ønske, at der på Det Europæiske Råds møde i Køln den 3.-4. juni 1999 bliver truffet beslutning om at nedsætte en arbejdsgruppe med henblik på at opstille et katalog over grundlæggende rettigheder.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

Revideret version af det aktuelle notat forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 26.-27. april 1999. Nye afsnit er markeret med fed.

Det Europæiske Råd i Wien 11.-12. december 1998 opfordrede indtrængende Rådet, Kommissionen og kandidatlandene til at bevare dynamikken, så der kan føres intensive tiltrædelsesforhandlinger med Estland, Polen, Tjekkiet, Ungarn, Slovenien og Cypern i første halvår 1999. Under det tyske formandskab vil der blive åbnet forhandlinger om yderligere otte kapitler, nemlig "Virksomhedslovgivning", "Varernes frie bevægelighed", "Forbruger- og sun dhedsbeskyttelse", "Fiskeri", "Statistik", "Eksterne relationer", "Toldunion" og "Konkurrencepolitik". Forhandlingerne vil endvidere fortsætte om de syv kapitler, der blev åbnet under det østrigske formandskab. Der vil blive afholdt to forhandlingsmøder på stedfortræderniveau (19. april og 19. maj) og ét på ministerniveau (22. juni). Herved vil halvdelen af forhandlingskapitlerne være på forhandlingsbordet i midten af 1999 (15 ud af 31).

Kandidatlandene har fremlagt positionspapirer på ovennævnte kapitler.

Det forventes, at Rådet (udenrigsministre) på rådsmødet den 17.-18. maj 1999 vil vedtage EU's forhandlingspositioner samt gøre status for forhandlingerne i forlængelse af mødet på stedfortræderniveau den 19. april 1999 og forberede forhandlingerne på stedfortræderniveau den 19. maj 1999.

Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 26.-27. april 1999.

Nyt notat.

Rådet skal fastlægge EUs holdning til det 11. møde i EØS-rådet, som vil blive afholdt i forlængelse af rådsmøde (udenrigsministre) den 17.-18. maj 1999.

Blandt emnerne for mødet i EØS-rådet er status for indarbejdelse af EU-direktiver i EØS-aftalen, EU's udvidelse og videreførelse af EØS-finansieringsmekanismen.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget et aktuelt notat om sagen.

Nyt notat.

Rådet vil skulle vedtage den fælles EU-holdning til det 2. møde i Samarbejdssrådet med Rusland, der finder sted i tilknytning til rådsmødet.

Mødet i det 2. Samarbejdsråd er et led i de nu regelmæssige møder under Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen mellem Rusland og EU, som blev undertegnet i juni 1994. Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen indeholder elementer fra alle tre søjler af EU-samarbejdet.

Samarbejdsrådet forventes at have særlig fokus på handelsrelaterede spørgsmål, idet Rusland navnlig ønsker at drøfte mulige konsekvenser for landet af EU's udvidelse. Den politiske og økonomiske situation i henholdsvis Rusland og EU vil ligeledes være på dagsordenen. EU vil ydermere orientere om udarbejdelsen af den fælles strategi for Rusland.

Den politiske dialog under mødet forventes at fokusere på Kosovo, europæisk sikkerhedspolitik og situationen i Belarus.

Mødet forventes at munde ud i vedtagelsen af et arbejdsprogram til gennemførelse af Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen. Arbejdsprogrammet vil i vidt omfang være en videreførelse af programmet for sidste år, idet krisen i Rusland og regeringsændringerne førte til forsinkelser i samarbejdet. Fra russisk side er koordinationen af EU-spørgsmål blevet forbedret. I lyset heraf kan samarbejdet forventes at tage større fart.

Folketinget har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

Revideret version af det aktuelle notat forud for rådsmødet (økonomi- og finansministre) den 10. maj 1999. Nye afsnit er markeret med fed.

Rådet forventes at godkende et udkast til den fælles strategi for Rusland med henblik på, at den vedtages på Det Europæiske Råds møde i Köln den 3.-4. juni 1999.

Det Europæiske Råd i Wien den 13.-14. december 1998 besluttede, at Rusland skulle gøres til genstand for den første fælles strategi under Amsterdam-traktaten. De overordnede rammer for den fælles strategi, som skal fastlægge de politiske retningslinier for EU's eksterne politik, er nedfældet i TEU's artikel 13.

Der er udbredt enighed blandt medlemslandene om, at den fælles strategi bør tilvejebringe en større grad af sammenhæng og integration mellem EU's politik og instrumenter overfor Rusland samt bør gøre EU's Ruslandspolitik mere synlig. Strategien vil blive implementeret i tæt samarbejde med Rusland. Der er ligeledes enighed om, at den fælles strategi skal omfatte alle tre søjler af EU-samarbejdet, men den har særlig v&a elig;gt inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 26.-27. april 1999 samt forud for rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 10. maj 1999.

Nyt notat.

Rådet ventes at drøfte forberedelsen af EU-Latinamerika/Caribien topmødet, der finder sted den 28.-29. juni 1999 i Rio de Janeiro. Forberedelsen af topmødet, der er det første mellem de to regioner, tog fart i løbet af 1998 og står nu foran sin afsluttende fase. Forberedelsen finder sted i de relevante rådsarbejdsgrupper samt ved jævnlige møder mellem Trojkaen og den latinamerikanske/caribiske styregruppe.

Der er opnået enighed om en foreløbig dagsorden for topmødet under hovedoverskrifterne politisk dialog, økonomisk samarbejde og kulturelt/uddannelsesmæssigt partnerskab. Topmødet forventes at udmunde i en erklæring samt i en handlingsplan. EU-sidens udkast til begge tekster er under udarbejdelse og forventes forelagt Rådet ved mødet den 17.-18. maj 1999.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

Nyt notat.

Inden for rammerne af den politiske dialog, der i 1984 blev indført mellem EU og Mellemamerika, afholdes den 20. maj 1999 "San José XV" Ministerkonference i Bonn. Foruden de seks lande i San José-gruppen (Costa Rica, El Salvador, Guatemala, Honduras, Nicaragua og Panama) deltager Colombia, Mexico og Venezuela som samarbejdslande og Belize og den Dominikanske Republik som observatører. EU-siden repræsenteres ifølge den vedtagne procedure ved Trojkae n.

Mødet finder sted umiddelbart inden det Mitch-foranledigede bistands-koordineringsmøde for Mellemamerika i Stockholm den 25.-28. maj 1999, og vil utvivlsomt i høj grad være præget drøftelser af genopbygningsprocessen i regionen efter orkanen. Herudover vil de økonomiske relationer mellem de to regioner, demokratiserings- og fredsprocesserne i Mellemamerika, integrationsprocesser samt narkotikaspørgsmål blive drøftet.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

Nyt notat.

SEK (1998) 1335 og 1336

Kommissionen har fremlagt udkast til forhandlingsmandater til en mellemregional associeringsaftale mellem EF og dets medlemsstater og Det Sydamerikanske Fællesmarked (Mercosur) og de stater, der er part deri (Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay) og til en associeringsaftale mellem EF og Chile. Aftalerne omfatter områder med blandet kompetence.

Det Europæiske Råd godkendte i henholdsvis1994 og 1995 en strategi i to stadier, i hvilke der i det første skulle indgås rammeaftaler om handel og samarbejde til forberedelse af et andet stadium omhandlende egentlige associeringsaftaler mellem parterne.

Rammeaftalerne om samarbejde mellem EF og Mercosur samt EF og Chile blev undertegnet i henholdsvis december 1995 og i juni 1996 og omfatter politiske og institutionelle forbindelser, handel og handelsanliggender, samarbejde om integration og andre områder af fælles interesse med sigte på at knytte tættere forbindelser mellem parterne og deres respektive institutioner. Rammeaftalerne med Chile og Mercosur trådte efter ratifikation i EU-landene i kraft i henhol dsvis januar og marts i år.

Formålet med associeringsaftalerne er at styrke et nært politisk partnerskab og et økonomisk og finansielt partnerskab inden for tætte sociale, kulturelle og menneskelige forbindelser. En gradvis opbygning af et frihandelsområde er et væsentligt element i det økonomiske og finansielle partnerskab.

Associeringsaftalen er i Kommissionens udkast til forhandlingsmandat bygget op omkring følgende hovedafsnit: Politisk dialog, frie varebevægelser, etableringsret og udveksling af tjenesteydelser, kapitalbevægelser, betalinger, konkurrence og andre økonomiske bestemmelser, fælles bestemmelser, økonomisk samarbejde, andre samarbejdsområder samt bestemmelser angående samarbejdets institutionelle rammer.

Respekten for de demokratiske principper og de grundlæggende menneskerettigheder, således som de er nedfældet i verdenserklæringen om menneskerettighederne, danner grundlaget for begge parters interne og internationale politik og udgør et væsentligt element i aftalen. I tilfælde af den ene parts misligholdelse vil den anden part i medfør af aftalens bestemmelser kunne træffe passende foranstaltninger. Manglende overholdelse af et v&a elig;sentligt element i aftalen vil således kunne føre til suspension af aftalen.

Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet den 17.-18. maj 1999 vil orientere rådet om drøftelserne i EU-kredsen vedrørende et forhandlingsmandat for EU-Mercosur associeringsaftalen.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat i sagen.

Genoptryk af det aktuelle notat forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 26.-27. april 1999.

Som led i gennemførelsen af Euro-Middelhavs-partnerskabet besluttedes det at indgå en række bilaterale aftaler mellem EU og de 12 Middelhavspartner. Udover aftaler med Tyrkiet, Malta og Cypern er der siden 1992 indgået associeringsaftaler med Marokko, Tunesien, Israel, Jordan samt en interimsaftale mellem EF og PLO på vegne af Den Palæstinensiske Selvstyremyndighed. Forhandlingerne mellem Kommissionen og Egypten har været i gang siden januar 1995.

Formandskabet forventes på rådsmødet at redegøre for status for forhandlingerne, herunder om de udestående problemer vedrørende bl.a. menneskerettigheder, tilbagetagelse og landbrug.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 26.-27. april 1999.

Nyt notat.

Den Fælles Holdning vedrørende Nigeria af 30. oktober 1998 indeholder sanktioner overfor militært samarbejde og våbensalg, samt EU-bistand til landet. Yderligere indeholder den en bestemmelse om, at den Fælles Holdning vil blive revideret senest den 1. juni 1999 på baggrund af udviklingen i Nigeria, navnlig med hensyn til indsættelse af en demokratisk valgt civil regering.

Nigeria har siden vedtagelsen af den Fælles Holdning gennemført lokale, regionale, parlaments- og præsidentvalg. Disse blev generelt afviklet planmæssigt og fredeligt, men var karakteriseret af en del uregelmæssigheder på lokalt plan, og kan ikke karakteriseres som frie og retfærdige. Alligevel betegnede både EU og den amerikanske regering valgene som udtryk for det nigerianske folks vilje. Uregelmæssighederne var ikke iscenesat p&ari ng; nationalt plan og havde ikke et omfang, der kunne ændre ved de klare valgsejre for den kommende præsident Olusegun Obasanjo og Peoples Democratic Party. Efter planen skal Obasanjo indsættes som præsident 29. maj 1999. Han forventes straks at udpege en civil regering.

Formandsskabet foreslår, at Rådet beslutter at ophæve den eksisterende Fælles Holdning overfor Nigeria pr. 1. juni 1999, samt at EU opfordrer Nigeria til så hurtigt som muligt at offentliggøre et forslag til en ny demokratisk forfatning, og herudover erklærer, at EU opmærksomt vil følge, hvorledes militæret kommer under demokratisk kontrol.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelle notater om sagen forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 24.-25. november 1997, samt forud for forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 26.-27. oktober 1998.

Nyt notat.

I Oslo-aftalerne fra 1993 og 1994 besluttede parterne at give hinanden 5 år til at løse udestående problemer, som hindrer en endelig fredsaftale. Denne interimsperiode løb frem til den 4. maj 1999. På grund af de seneste års stilstand i fredsprocessen er forhandlingerne om den endelige fredsaftale end ikke indledt.

Forud for det israelske parlaments- og premierminister valg den 17. maj 1999 er fredsprocessen fastlåst. Det Palæstinensiske Centralråd besluttede den 29. april 1999 at undlade ensidigt at udråbe en palæstinensisk stat og udskyde beslutning herom til i hvert fald juni 1999. Denne beslutning blev truffet på baggrund af omverdenens tilkendegivelser, herunder erklæring fra Det Europæiske Råds ekstraordinære møde i Berlin i ma rts 1999.

På rådsmødet lægger formandskabet op til en drøftelse af situationen og EU's mulighed for yde bidrag til at fremme fredsprocessen i lyset af ovenstående.

Europaudvalget har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 26.-27. april 1999.

Nyt notat

- Stabilitetspagten

Det forventes, at rådsmødet vedtager en Fælles Holdning, der støtter og nærmere beskrive den videre procedure for fremme af en stabilitetspagt for Sydøsteuropa. Det forudses, at der indkaldes til et indledende møde den 27. maj 1999 med deltagelse af Royaumontkredsen (undtagen Forbundsrepublikken Jugoslavien), visse andre tredje lande, relevante internationale institutioner (FN, OECD, NATO, WEU, UNHCR og internationale finansierings institution er) samt repræsentanter for de regionale initiativer. Målet med mødet er forberedelse af en konference på udenrigsministerniveau. Desuden opfordres til indkaldelse af en international donorkonference for Balkan regionen med det formål at etablere et bredt genopbygningsprogram. Det fremgår endvidere, at EU vil tilbyde landene i regionen støtte til deres arbejde for fremme af stabilitetspagtens mål.

- Kosovo

Rådet vil drøfte den humanitære situation i Kosovo og nabolandene. Rådsmødet vil også drøfte de igangværende fredsforhandlingsinitiativer, herunder den russiske udsending Viktor Tjernomyrdins foreløbige resultater samt G8 initiativet.

Den russiske udenrigsminister Ivanov har i samtale med den tyske statssekretær Ischinger sagt, at man fra russiske side generelt accepterer de fem krav til Beograd, som bl.a. er indeholdt i Kosovo-erklæringen fra NATO-topmødet og som EU tidligere har tilsluttet sig: ophør i voldsanvendelse, tilbagetrækning af militære styrker, udstationering af en internationale militær tilstedeværelse, flygtninge og fordrevnes tilbagevenden og genoptagels e af politiske forhandlinger om Kosovos fremtidige status. Fra russisk side ønsker man et stop for NATO's militære aktioner så hurtigt så muligt, og man forudser parallelt hermed en gradvis reduktion af de jugoslaviske styrker til det niveau, der blev aftalt mellem præsident Milosevic og ambassadør Holbrooke oktober 1998. FN forudses at varetage en civil overgangsadministration af Kosovo på grundlag af en Sikkerhedsrådsresolution. Desuden lægger man fr a russisk side op til udstationering af en bevæbnet styrke, dog uden at redegøre i detaljer for sammensætning eller mandat. Forhandlingerne om en politiske løsning skal ifølge det russiske forslag ske direkte mellem serbere og kosovoalbanere, mens det internationale samfund bør deltage som observatør og uden en selvstændig rolle. Forhandlingerne skal tage udgangspunkt i Rambouillet processen.

I G8 kredsen har Tyskland tidligere fremlagt et udkast til en fredsplan, men indtil videre er forhandlingerne ikke nået langt. På dette tidspunkt afventes resultatet af de russiske bestræbelser. Der forventes afholdt et G8 møde på udenrigsministerniveau den 6. maj 1999.

- EU's regionale strategi for Det vestlige Balkan.

Kommissionen ventes at fremlægge den seneste halvårlige gennemgang af udviklingen i de lande, der er omfattet af EU's regionale strategi. Rapporten danner grundlag for senere vedtagelse af rådskonklusioner om EU's forhold til landene. Der forudses ikke afgørende forandringer, men det vil sandsynligvis blive foreslået, at Albanien og Makedonien (FYROM) i et vist omfang vurderes ikke kun i forhold til den regionale strategi, men også i forbindelse med Ko sovo-krisen.

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, seneste forud for det uformelle møde mellem stats- og regeringschefer den 14. april 1999 og forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 26. - 27. april 1999.

Revideret version af det aktuelle notat forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 26.-27. april 1999.

Dok SEK (95) 486 - endelig udgave/Dok SEK (95) 1748

Der opnåedes på det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd i Berlin den 24.-25. marts 1999 enighed om en handels-, samarbejds-, og udviklingsaftale mellem EU og Sydafrika.

Det er forventningen, at Kommissionen på rådsmødet (udenrigsministre) vil fremlægge den endelige aftale med henblik på formel godkendelse samt søge tilslutning til forslag til den videre procedure og ikrafttræden. Kommissionen har endnu ikke fremlagt et forslag.

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 26.-27. april 1999.