Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 945)
udenrigsministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
URU, Alm. del - bilag 262 (Løbenr. 19036)
UPN, FT del - bilag FT 108 (Løbenr. 19037)

 

Medlemmerne af FolketingetsEuropaudvalg og deres stedfortrædere

 

Bilag

Journalnummer

Kontor

 

1

400.C.2-0

N.1

20. maj 1999

 

 

 

 

 

 

 

 

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 28. maj 1999 - dagsordenspunkt rådsmøde (udenrigsministre) den 31. maj 1999 - fremsendes vedlagt Udenrigsministeriets notat over de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.

 

 

UDENRIGSMINISTERIET N.1 j.nr.400.A.5-0-0

Nordgruppen Den 20. maj 1999

 

 

 

Rådsmøde (udenrigsministre) den 31. maj 1999

 

 

Aktuelt notat

 

 

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd i Köln (side 3)

- Europæisk Forsvarsdimension

- Institutionelle reformer

- EU-charter om grundlæggende rettigheder

- Menneskerettigheder

 

2. (Evt.) Udvidelsen (side 5)

 

3. Artikel 4 rapport om fremskridt inden for Den Europæiske Union (side 6)

 

4. Dagsorden 2000: Vedtagelse af retsakterne (side 6)

 

5. Komitologi (side 7)

 

6. (Evt.) Forhandlingsdirektiver for associeringsaftaler med Mercosur og Chile (side 7)

 

7. Forberedelse af EU-Latinamerika og Caribien topmøde (side 7)

8. (Evt. ) Forbindelserne EU-Mexico (side 8)

 

9. (Evt.) Associeringsaftale med Egypten (side 8)

 

10. Den nordlige dimension (side 8)

 

11. Forbindelserne EU/USA (side 9)

 

12. Forbindelserne EU/Japan (side 13)

 

13. Forbindelserne EU/Canada (side 13)

 

14. Vestlige Balkan (side 14)

 

15. Fredsprocessen i Mellemøsten (side 15)

 

16. (Evt.) Indonesien (side 15)

 

17. Sydafrika (side 16)

 

18. Udkast til gennemgang af den fælles holdning om menneskerettigheder, demokratiske principper, retsstatsprincippet og god regeringsførelse i Afrika (side 16)

 

19. (Evt.) Øst Timor (side 16)

 

20. WTO - kommende forhandlinger (side 17)

 

 

 

21. Trumpf/Piris-rapporten (side 17)

 

22. Eventuelt (side 18)

 

 

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd i Köln

 

Nyt notat.

 

Det ordinære møde i Det Europæiske Råd under det tyske formandskab finder sted i Köln den 3.-4. juni 1999.

 

Drøftelserne i Det Europæiske Råd ventes koncentreret om den europæiske forsvarsdimension, institutionelle reformer, EU-charter om grundlæggende rettigheder, fremme af beskæftigelsen, menneskerettigheder, udvidelsen samt reformer i Kommissionen. Endelig ventes aktuelle udenrigspolitiske spørgsmål drøftet, herunder især Kosovo og den mellemøstlige fredsproces.

 

Drøftelsen på rådsmødet (udenrigsministre) om forberedelse af Det Europæiske Råd i Köln ventes koncentreret om følgende emner:

- Europæisk Forsvarsdimension

 

Nyt notat.

 

Rådet ventes at fortsætte drøftelserne vedrørende udviklingen af en europæisk forsvarsdimension.

 

Formandskabet forudses at udarbejde en rapport til mødet i Det Europæiske Råd i Köln. På mødet i Det Europæiske Råd forventes det endvidere, at stats- og regeringscheferne vil fastlægge nogle retningslinier for de videre drøftelser vedrørende udviklingen af en europæisk forsvarsdimension.

 

På rådsmødet (udenrigsministre) den 17.-18. maj 1999 var der en første drøftelse af elementer i en sådan rapport. Det blev endnu en gang slået fast, at en europæisk forsvarsdimension skal omfatte krisestyring - de såkaldte Petersberg opgaver - og ikke territorialforsvar. Endvidere var der enighed om, at der skal tages højde for de lande, der ikke både er medlem af EU og NATO.

 

Det kan forventes, at denne rapport indeholder nogle principper for udviklingen af EU's forsvarsdimension. Denne skal udvikles inden for EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik m.h.p. EU-beslutninger vedrørende krisestyring. Med EU's adgang til at lede krisestyringsoperationer vil der være behov for en styrkelse af beslutningsprocessen i EU.

 

Rapporten vil endvidere tage afsæt i resultaterne på NATO-topmødet den 23.-25. april 1999 i Washington. Her blev det slået fast, at en styrkelse af europæisk krisestyring skal ske ved at styrke samarbejdet mellem EU og NATO. Der vil bl.a. blive mulighed for, at EU under den såkaldte Europæiske Forsvars- og Sikkerhedsidentitet (ESDI) kan anmode om udlån af NATO-aktiver i forbindelse med europæiske operationer. Efter mødet i Det Europæiske Råd i Köln vil NATO-udenrigsministrene igen få lejlighed til at drøfte emnet.

 

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 17.-18. maj 1999.

 

- Institutionelle reformer

 

Revideret version af det aktuelle notat forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 17.-18. maj 1999. Nye afsnit er markeret med fed.

 

Af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Wien i december 1998 fremgår, at der på Det Europæiske Råds møde i Køln den 3.-4. juni 1999 skal træffes beslutning om, hvordan og hvornår de institutionelle spørgsmål, som ikke blev afklaret i Amsterdam, skal håndteres.

 

I henhold til Amsterdam-traktatens protokol om institutionerne i perspektivet af udvidelsen drejer det sig om stemmevægte i Rådet og Kommissionens sammensætning. Desuden har Italien, Belgien og Frankrig i en erklæring til traktaten ytret ønske om, at øget adgang til beslutningstagning med kvalificeret flertal også tages op. Det kan ikke udelukkes, at enkelte lande vil ønske enkelte andre institutionelle spørgsmål taget op.

 

Afklaring af de institutionelle spørgsmål nødvendiggør en traktatændring og derved afholdelse af en regeringskonference. I henhold til Amsterdam-protokollen skal spørgsmålene afklares forud for optagelse af nye medlemslande.

 

Sagen blev drøftet på rådsmøde (udenrigsministre) den 17.-18. maj 1999 på grundlag af et non-paper fra formandskabet. I papiret lægges op til en drøftelse af spørgsmålene om dagsorden, forberedelse og tidsramme.

 

På rådsmødet den 31. maj 1999 ventes en fornyet drøftelse af, hvorledes disse spørgsmål skal håndteres med henblik på at forberede en beslutning herom på Det Europæiske Råd i Køln.

 

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat i sagen forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 17.-18. maj 1999. Folketingets Europaudvalg har ligeledes den 16. maj 1999 (dansk udgave) modtaget formandskabets non-paper forud for rådsmødet den 17.-18. maj 1999.

 

- EU-charter om grundlæggende rettigheder

 

Revideret version af det aktuelle notat forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 17.-18. maj 1999. Nye afsnit er markeret med fed.

 

Formandskabet ventes at redegøre for sine overvejelser om udarbejdelse af en erklæring om et EU-charter for grundlæggende rettigheder.

 

Af den tyske regerings formandskabsprogram fremgår bl.a., at formandskabet vil tage initiativ til udarbejdelse af et charter for grundlæggende rettigheder.

 

Det tyske formandskab har tilkendegivet, at man stiler mod et charter, der indeholder såvel fundamentale menneskerettigheder baseret på bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og medlemslandenes forfatningstraditioner som økonomiske og sociale rettigheder baseret på bl.a. Det Europæiske Sociale Charter.

 

Fra formandskabets side forestiller man sig, at der på Det Europæiske Råds møde i Køln træffes beslutning om at nedsætte en arbejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter for EU's institutioner, nationale parlamenter og medlemslandenes regeringer. Repræsentanter for relevante NGO'er og eksperter foreslås også hørt. Arbejdsgruppen vil kunne forelægge Det Europæiske Råd et udkast til et charter inde n for en 1 til 2-årig tidsramme.

 

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 17. - 18. maj 1999.

 

- Menneskerettigheder

 

Nyt notat.

 

I anledning af halvtredsåret for vedtagelse af verdenserklæringen om menneskerettigheder vedtog Det Europæiske Råd i Wien den 10. december 1998 følgende handlingsplan for styrkelse af menneskerettighederne i EU's medlemslande:

 

- Udgivelse af en EU-årsrapport om menneskerettigheder; Rapporten omfatter foruden tematiske emner, herunder dødsstraf, racediskrimination samt kvinder og børns rettigheder, tillige bl.a. afsnit om EU's engagement på menneskerettighedsområdet i internationalt regi. Rapporten forventes at udkomme i efteråret 1999.

 

- fælles uddannelses- og erhvervsuddannelsesaktiviteter i samarbejde med andre relevante organisationer, herunder fortsættelse af programmet for en kandidatgrad i menneskerettigheder i samarbejde med EU's universiteter;

 

- evt. oprettelse af et debatforum vedrørende menneskerettigheder med deltagelse af EU-institutionerne samt repræsentanter for højere læreanstalter og ikke-statslige organisationer;

 

- evt. etablering af en fælles fortegnelse over europæiske sagkyndige i menneskerettigheder og demokrati med henblik på gennemførelse af aktioner på menneskerettighedsområdet samt bistand ved og overvågning af valghandlinger;

 

- fremme af udviklingen og befæstelsen af demokratiet og retsstaten samt overholdelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i tredjelande;

 

- evt. styrkelse af relevante strukturer inden for EU med henblik på virkeliggørelse af disse mål.

 

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

 

 

2. (Evt.) Udvidelsen

 

Revideret version af det aktuelle notat forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 17.-18. maj 1999. Nye afsnit er markeret med fed.

 

Det Europæiske Råd i Wien 11.-12. december 1998 opfordrede indtrængende Rådet, Kommissionen og kandidatlandene til at bevare dynamikken, så der kan føres intensive tiltrædelsesforhandlinger med Estland, Polen, Tjekkiet, Ungarn, Slovenien og Cypern i første halvår 1999. Der er under tysk formandskab åbnet forhandlinger om yderligere otte kapitler, nemlig "Virksomhedslovgivning", "Varernes frie bevægelighed", "Forbruger- og sundheds beskyttelse", "Fiskeri", "Statistik", "Eksterne relationer", "Toldunion" og "Konkurrencepolitik". Forhandlingerne om de syv kapitler, der blev åbnet under det østrigske formandskab, er ligeledes fortsat. Der er afholdt to forhandlingsmøder på stedfortræderniveau (19. april og 19. maj). Forhandlingsmøder på ministerniveau vil finde sted den 22. juni 1999. Herved vil halvdelen af forhandlingskapitlerne være på forhandlingsbordet i midten a f 1999 (15 ud af 31).

 

Det forventes, at Rådet (udenrigsministre) på rådsmødet den 31. maj vil notere sig resultatet af forhandlingerne på stedfortræderniveau den 19. april og 19. maj 1999 samt tage skridt til at forberede forhandlingerne på ministerniveau den 22. juni 1999.

 

Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 17.-18. maj 1999.

 

 

3. Artikel 4 rapport om fremskridt inden for Den Europæiske Union

 

 

 

Nyt notat.

 

I overensstemmelse med TEU art. 4 (tidl. TEU, art. D) skal Rådet forelægge Europa-Parlamentet en skriftlig årsrapport om Unionens fremskridt. Rapporten omhandler alene en tilbageskuende beskrivelse af EU's aktiviteter i 1998, herunder en beskrivelse af forberedelsen af euroens tredje fase, beskæftigelsen, udvidelsen, dagsorden 2000 m.m. Et særskilt notat om rapporten følger.

 

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

 

 

4. Dagsorden 2000: Vedtagelse af retsakterne

 

Genoptryk af notat forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 17.-18. maj 1999.

 

Dagsordenspunktet omfatter den nødvendige opfølgning på Dagsorden 2000-aftalen, som måtte udestå efter Europa-Parlamentets behandling på dets samling den 3.-7. maj 1999. Det omfatter den endelige vedtagelse af de konkrete retsakter på strukturområdet og vedr. førtiltrædelsesbistanden.

 

På strukturområdet har Rådet efter ønske fra Europa-Parlamentet besluttet at fortsætte fællesskabsinitiativet til støtte for byområder, URBAN. Under programmet kan der gives støtte til hele byer men også til belastede kvarterer i ellers velfungerende byer. Der vil ligeledes blive taget hensyn til små og mellemstore byers særlige problemer. Under Europa-Parlamentets behandling af den generelle strukturfondsforordnin g, social- og regionalfondsforordningerne fremkom der herudover kun en række mindre, tekniske ændringsforslag.

 

Der vil tilgå udvalget et særskilt notat om Dagsorden 2000-aftalen.

 

Folketingets Europaudvalg har senest modtaget aktuelt notat om Dagsorden 2000 forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 17.-18. maj 1999.

 

 

5. Komitologi

 

Notat følger.

 

 

6. (Evt.) Forhandlingsdirektiver for associeringsaftaler med Mercosur og Chile

 

SEK (1998) 1335 og 1336

 

Revideret udgave af tidligere fremsendt notat forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 17.-18. maj 1999. Nye afsnit er markeret med fed.

 

Kommissionen har fremlagt udkast til forhandlingsmandater til en mellemregional associeringsaftale mellem EF og dets medlemsstater og Det Sydamerikanske Fællesmarked (Mercosur) og de stater, der er part deri (Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay) og til en associeringsaftale mellem EF og dets medlemsstater og Chile. Aftalerne omfatter områder med blandet kompetence.

 

Kommissionen forventes på rådsmødet at orientere om drøftelserne i EU-kredsen vedrørende et forhandlingsmandat for EU-Mercosur associeringsaftalen.

 

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 17.-18. maj 1999.

 

 

7. Forberedelse af EU-Latinamerika og Caribien topmøde

 

Revideret version af det aktuelle notat forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 17.-18. maj 1999. Nye afsnit er markeret med fed.

 

Rådet ventes at drøfte forberedelsen af EU-Latinamerika/Caribien topmødet, der finder sted den 28.-29. juni 1999 i Rio de Janeiro. Forberedelsen af topmødet, der er det første mellem de to regioner, tog fart i løbet af 1998 og står nu foran sin afsluttende fase. Forberedelsen finder sted i de relevante rådsarbejdsgrupper samt ved jævnlige møder mellem Trojkaen og den latinamerikanske/caribiske styregruppe.

 

Der er opnået enighed om en foreløbig dagsorden for topmødet under hovedoverskrifterne politisk dialog, økonomisk samarbejde og kulturelt/uddannelsesmæssigt partnerskab. Topmødet forventes at udmunde i en erklæring samt i en handlingsplan. EU-sidens udkast til erklæring blev godkendt af Rådet ved mødet den 17.-18. maj 1999. Handlingsplanen er fortsat under udarbejdelse.

 

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 17.-18. maj 1999.

 

 

8. (Evt.) Forbindelserne EU-Mexico

 

Nyt notat.

 

Rådet undertegnede den 8. oktober 1997 en globalaftale og en interimsaftale om handel og handelsanliggender med Mexico. På baggrund af interimsaftalen, der trådte i kraft den 1. juli 1998, blev de egentlige forhandlinger om en frihandelsaftale iværksat i efteråret 1998. Kommissionen har siden gennemført fem forhandlingsrunder med Mexico, den seneste i perioden 17.-21. maj 1999.

 

Kommissionen vil på rådsmødet orientere om status for forhandlingerne om en frihandelsaftale. Forhandlingerne dækker liberaliseringen af handel inden for varer og tjenesteydelser, offentlige udbud, frie kapitalbevægelser og regulering vedr. konkurrenceforhold og ophavsret. De to parter er blevet enige om at nedsætte tekniske arbejdsgrupper, der fokuserer på markedsadgang, tjenesteydelser og investeringer, samt andre handelsrelaterede emner s&arin g; som konkurrenceforhold, ophavsret og tvistbilæggelse.

 

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 25. maj 1998.

 

 

9. (Evt.) Associeringsaftale med Egypten

 

Revideret udgave af det aktuelle notat forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 17.-18. maj 1999. Nyt afsnit er markeret med fed.

 

Som led i gennemførelsen af Euro-Middelhavs-partnerskabet besluttedes det at indgå en række bilaterale aftaler mellem EU og de 12 Middelhavspartner. Udover aftaler med Tyrkiet, Malta og Cypern er der siden 1992 indgået associeringsaftaler med Marokko, Tunesien, Israel, Jordan samt en interimsaftale mellem EF og PLO på vegne af Den Palæstinensiske Selvstyremyndighed. Forhandlingerne mellem Kommissionen og Egypten har været i gang siden januar 1995.

 

Kommissionen forventes på rådsmødet at redegøre for det endelige forhandlingsresultat.

 

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 17.-18. maj 1999.

 

 

10. Den nordlige dimension

 

Nyt notat.

 

KOM (1998) 589 endelig

 

Den finske statsminister Lipponen præsenterede den 15. september 1997 et initiativ med titlen "Den nordlige Dimension", som rummer et forslag til udvikling af EU's politik overfor de nordlige regioner i Europa. Geografisk dækker initiativet landene, der grænser op til Østersøen, de nord/vestlige russiske regioner samt Kaliningrad. Finland har illustreret "Den nordlige Dimension" som et paraply-koncept, hvor samarbejdet mellem regeringer, regionale organisa tioner og finansielle institutioner på den ene side og den private sektor på den anden side koordineres inden for en lang række områder.

 

De europæiske Råd har henholdsvis den 12.-13. december 1997 i Luxembourg og den 15.-16. juni 1998 i Cardiff udtrykt generel støtte til det finske forslag. Kommissionen fremlagde efterfølgende en interimsrapport som definerede EU's politikker og instrumenter i området, identificerede udfordringer og prioriteter samt fremsatte operationelle anbefalinger. Det europæiske Råd anmodede i december 1998 i Wien Rådet om at identificere retningslini er for de kommende indsatser i den Nordlige Dimensions område på baggrund af Kommissionens rapport.

 

I lyset heraf forventes Rådet at vedtage nogle konklusioner, som især vil omfatte følgende sektorer: transport, energi, telekommunikation, naturressourcer, miljø og nuklear sikkerhed, uddannelse, forskning, uddannelse, grænseoverskridende samarbejde, handel, investering, bekæmpelse af kriminalitet m.v. Det vil blive understreget, at et tættere samarbejde og en bedre koordination mellem eksisterende Fællesskabsprogrammer og medlemslandenes programmer skal fremmes mest muligt med henblik på at opnå synergi-effekter inden for de nævnte sektorer. Den Nordlige Dimension skal udvikles ved brug af de eksisterende finansielle og institutionelle rammer, herunder også regionale samarbejdsorganisationer (Østersørådet, Barentsrådet og det Euro-Arktiske Råd). Tilsvarende skal eksisterende aftaler mellem EU og lande i regionen udnyttes fuldt ud. Større effektivitet og sammenhæng af EU's politikker og instrumenter skal medvirke til at skabe øget integration mellem EU, Rusland og de andre lande i Østersøregionen.

 

Det skal endelig bemærkes, at den Nordlig Dimension forventes at blive et hovedtema for det kommende finske EU-formandskab, som vil afholde en udenrigsministerkonference om emnet den 12.-13. november 1999 i Helsingfors med henblik på yderligere konkretisering af ideer og planer. Det vil ske i samarbejde med EU-ansøgerlandene i regionen samt Rusland, Island og Norge.

 

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

 

 

11. Forbindelserne EU/USA

 

Nyt notat.

 

- Forberedelse af topmødet den 21. juni 1999

 

Det halvårlige topmøde mellem EU og USA afholdes i Bonn den 21. juni 1999. På topmødet ventes status for spørgsmålene i den transatlantiske dialog drøftet.

 

På det økonomiske/handelspolitiske område forventer man bl.a. at drøfte status for gennemførelsen af det Transatlantiske Økonomiske Partnerskab (TØP) og for handlingsplanen, herunder anvendelsen af TØP'en til forberedelse af den kommende forhandlingsrunde i WTO, samt med henblik på at afværge handelstvister på et tidligt tidspunkt, inden disse eskalerer. Endvidere forventes konkrete verserende handelspolitiske sp&osla sh;rgsmål at blive taget op.

 

Tillige forventes der gjort status for etableringen af en række nye transatlantiske fora med NGO-deltagelse, som er blevet oprettet med henblik på at stimulere den transatlantiske miljø, industri, arbejdstager- og forbrugerdialog.

 

På det politiske område forventer man at ville drøfte situationen i Sydøsteuropa og det videre arbejde inden for rammerne af Stabilitetspagten for Sydøsteuropa. Aktuelle spørgsmål vedrørende Mellemøsten, Asien, Latinamerika, Rusland og Ukraine vil ligeledes blive drøftet.

 

På rådsmødet forventes en redegørelse fra formandskabet og Kommissionen om status for forberedelserne af topmødet mellem EU og USA.

 

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om det forestående EU-USA topmøde.

 

 

- WTO-sagen om EU's markedsordning for bananer.

 

Revideret version af det aktuelle notat forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 26.-27. april 1999. Nye afsnit er markeret med fed.

 

Kommissionen ventes ved rådsmødet at redegøre for det mulige indhold af et kommende forslag til en revideret bananordning på baggrund af de seneste WTO-afgørelser i sagen.

 

Den 12. april 1999 blev der offentliggjort afgørelser i tre af de sager, som i relation til banansagen mellem EU og USA er blevet behandlet inden for rammerne af WTO's tvistbilæggelsessystem.

 

Med hensyn til WTO-medholdeligheden af EU's reviderede bananordning fokuserer afgørelserne specielt på to forhold, dels det særlige toldkontingent for toldfri import af bananer fra AVS-landene og dels systemet for fordeling af licenser til import af bananer til EU.

 

For så vidt angår toldkontingentet betragtes dette som en kvantitativ handelsbegrænsning, og kontingentet bliver derfor anset for at være i strid med GATT-aftalens bestemmelser om kvantitative restriktioner og for at diskriminere til skade for andre eksportørlande.

 

Med hensyn til licensfordelingen fastslås, at da andre leverandører har vanskeligere end bananleverandører fra EU- eller AVS-landene ved at opnå licenser til import af bananer til EU, bliver leverandører fra tredjelande reelt dårligere stillet end EU's egne importører. Importlicensordningen bliver derfor anset for at krænke GATS (General Agreement on Trade in Services)-aftalen om handel med tjenesteydelser.

 

For så vidt angår størrelsen af den amerikanske retaliering over for EU's eksport til USA når man frem til et amerikansk tab på US$ 191,4 mio. (ca. 1,3 mia. d.kr.). USA kan således gennemføre retaliering af dette omfang.

 

USA har efterfølgende fremlagt en revideret retalieringsliste, som reducerer omfanget af den faktiske retaliering. Danske varer er fortsat ikke omfattet.

 

Parterne vil ud over de formelle møder i WTO fortsætte de uformelle kontakter om sagens videre forløb.

 

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 25.-26. januar 1999, rådsmødet (udenrigsministre) den 22.-23. februar 1999, rådsmødet (udenrigsministre) den 22.-23. marts 1999 og rådsmødet (udenrigsministre) den 26.-27. april 1999. Endvidere har Folketingets Europaudvalg modtaget notater om udviklingen i sagen af 26. november 1998, 22. december 1998 og 13. april 1999.

 

 

- Hormonsagen (KOM (1999) 81 endelig udg.)

 

Revideret version af det aktuelle notat forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 17.-18. maj 1999. Nye afsnit er markeret med fed.

 

Kommissionen har tidligere fremlagt et optionspapir omfattende tre mulige løsninger på kort sigt, idet man ikke så sig i stand til at implementere WTO-afgørelsen inden den 13. maj 1999. De tre fremlagte mulige løsninger omfatter: en mærkningsordning, at erklære forbuddet for midlertidigt og at yde kompensation (i form af toldindrømmelser på andre områder). På rådsmødet (udenrigsministre) den 22.-23. marts 1999 stod det klart, at der ikke var basis for at anvende muligheden for at erklære forbuddet for midlertidigt.

 

De amerikanske myndigheder offentliggjorde den 22. marts 1999 en foreløbig liste over varer, der vil blive omfattet af en - i realiteten prohibitiv - straftold på 100% i tilfælde af, at EU ikke senest den 13. maj efterlever appelafgørelsen, eller der findes en anden for USA tilfredsstillende løsning.

 

Den danske eksport på bruttolisten udgør en værdi på ca. 1,3 mia. dkr. Det drejer sig helt overvejende om landbrugsvarer, herunder især svinekød.

 

Idet EU ikke implementerede WTO-afgørelsen i sagen inden den 13. maj, og med henblik på en situation, hvor der heller ikke kan aftales en kompensation, har USA tilkendegivet, at man vil anmode WTO om retaliering (tilbagetrækning af handelsfordele). Tvistbilæggelsesorganet vil efter WTO's regler skulle godkende retaliering senest 30 dage fra implementeringsfristens udløb, dvs. senest den 12. juni.

 

USA har oplyst, at man vil anmode om at måtte retaliere i et omfang svarende til i alt 202 mio. USD. Sammensætningen af den endelige liste over berørte produkter ventes at afvente en eventuel voldgiftsafgørelse med hensyn til det samlede beløbs størrelse.

 

EU har meddelt, at man finder beløbet på 202 mio. USD for højt, og at man vil anmode om voldgift med hensyn til retalieringens omfang efter WTO's regler. Voldgiften vil have opsættende virkning. En bindende afgørelse vil skulle foreligge senest 60 dage fra implementeringsfristens udløb. En amerikansk retaliering vil i så fald kunne træde i kraft senest den 13. juli 1999.

 

Den videnskabelige Veterinære Komité har den 30. april 1999 afgivet en foreløbig delrapport om de sundhedsmæssige aspekter ved indtagelse af kød behandlet med kønshormoner. Rapporten er et led i Kommissionens videnskabelige undersøgelser af anvendelsen af vækstfremmende kønshormoner til kvæg i forbindelse med den verserende WTO-sag. De videnskabelige undersøgelser omfatter i alt knap 20 delprojekter.

 

Ifølge sammendrag af delrapporten er de primære indvendinger mod anvendelse af hormoner som vækstfremmere til kvæg følgende:

 

1. Ny forskning viser, at hormoner har en central betydning for mennesket i de tidlige stadier af livet og dermed for den senere udvikling, og at det er nødvendigt at skelne mellem køn og forskellige aldersgrupper ved vurderingen af hormoneksponering. Ved vurderingen af risiko må udgangspunktet være den mest sårbare del af befolkningen. Endelig har man fundet, at niveauet hos specielt præpubertale børn er lavere end vurderet i hidtidige unde rsøgelser, hvorfor et eventuelt bidrag fra hormonbehandlet kød virker stærkere end hidtil antaget.

2. Det godtgøres, at et af de seks undersøgte hormonstoffer (17 beta østradiol) er kræftfremkaldende. Det betegnes som genotoksisk, hvilket i sammenhængen betyder, at der ikke er nogen mindste koncentration, som ikke er kræftfremkaldende. Det er derfor ikke muligt at fastsætte nogen grænseværdi for stoffet.

3. For de øvrige 5 undersøgte hormonstoffer er der ikke ført bevis for lignende genotoksiske effekter, men dette kan hænge sammen med, at der endnu ikke findes analysemetoder til undersøgelse af dette aspekt for visse af de øvrige stoffer. Sammenfattende for disse øvrige stoffer anføres det i sammendraget, at det ikke er muligt at fastsætte grænseværdier, delvist på grund af manglende viden.

 

Den hidtidige vurdering fra WHO/FAO har været, at østradiol ved sin primære hormonvirkning kan understøtte udviklingen af kræft. Her konkluderes det, at visse nedbrydningsprodukter af østradiol kan beskadige arvematerialet (DNA) og derigennem fremprovokere kræft. WHO/FAO's vurderinger af de anvendte hormoner har fokuseret på stoffernes hormonvirkning og konkluderet, at fravær af væsentlig hormonvirkning var ensbetydende med fr avær af sundhedsrisiko. Her påpeges det, at der kan være sundhedsrisiko ved østradiol, selv om der ikke kan iagttages nogen egentlig hormonvirkning af stoffet.

 

Det bemærkes dog samtidig dels, at der ikke findes undersøgelser, der viser, hvorvidt hormoner i oksekød overhovedet optages i kroppen ved indtag, dels at der findes indicier, der peger på, at kødindtag som sådan kan være associeret med øget risiko for udvikling af bryst- og prostatakræft.

 

Fra amerikansk side har man tidligere tilkendegivet, at man foretrækker en forhandlingsløsning, og at man vil være villig til at acceptere en mærkningsordning.

 

Kommissionen og USA fortsætter de uformelle konsultationer for at finde en løsning.

 

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 22.-23. marts 1999, rådsmødet (udenrigsministre) den 26.-27. april 1999 og rådsmødet (udenrigsministre) den 17.-18. maj 1999 samt notat om udviklingen i sagen af 24. marts 1999.

 

 

12. Forbindelserne EU/Japan

 

Nyt notat.

 

- Forberedelse af topmødet den 20. juni 1999

 

Det årlige topmøde mellem EU og Japan afholdes i Køln den 20. juni 1999. Dialogen mellem EU og Japan foregår inden for rammerne af den fælles erklæring fra 1991.

 

På det økonomiske område forventer man bl.a. en drøftelse af EU-Japan dereguleringsdialogen, forberedelserne af den kommende forhandlingsrunde i WTO samt Rusland. For så vidt angår politiske emner, forventer man en drøftelse af en styrkelse af det politiske samarbejde mellem EU og Japan, samt vedrørende situationen i Kosovo og på den koreanske halvø.

 

Ved rådsmødet forventes en redegørelse fra formandskabet og Kommissionen om status for forberedelserne af topmødet mellem EU og Japan.

 

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om det forestående EU-Japan topmøde.

 

13. Forbindelserne EU/Canada

 

Nyt notat.

 

- Forberedelse af topmødet den 17. juni 1999

 

Det halvårlige topmøde mellem EU og Canada afholdes i Bonn den 17. juni 1999. På topmødet er det forventningen, at man vil drøfte status for samarbejdet mellem EU og Canada om de emner som indgår i den fælles handlingsplan og den fælles politiske erklæring vedtaget på EU-Canada topmødet i Ottawa i december 1996, samt EU-Canada handelsinitiativet vedtaget på EU-Canada topmødet i Ottawa i december 1998. Desud en forventes konkrete handelspolitiske sager taget op.

 

Det forventes endvidere, at man på det forestående topmøde vil underskrive aftalen mellem EU og Canada om anvendelse af konkurrencelovgivning samt topmødeerklæring om en fælles tilgang til begrænsning af spredning af håndvåben.

 

Ved rådsmødet forventes en redegørelse fra formandskabet og Kommissionen om status for forberedelserne af topmødet mellem EU og Canada.

 

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om det forestående EU-Canada topmøde.

 

 

14. Det vestlige Balkan

 

Nyt notat.

 

- Kosovo

 

Rådet ventes at drøfte udviklingen i Kosovo. De internationale bestræbelser i det politiske spor koncentrerer sig om at udmønte G8-principerklæringen af 6. maj i praksis, herunder forberede vedtagelse af en FN-sikkerhedsrådsresolution. Både EU's og G8's formand, den tyske kansler Gerhard Schröder, og FN's generalsekretær, Kofi Annan, har peget på den finske præsident, Martti Ahtisaari, som den udsending, der skal freml&ae lig;gge G8-principerklæringens indhold for præsident Milosevic, samt om muligt søge at vinde tilslutning til indholdet af den forudsete FN-sikkerhedsrådsresolution.

 

- EU's regionale strategi

 

Det er muligt, at det kommer til en drøftelse af udviklingen i landene omfattet af EU's regionale strategi for landene på det vestlige Balkan. Det drejer sig om Albanien, Bosnien-Herzegovina, Forbundsrepublikken Jugoslavien, Kroatien og Makedonien (FYROM). På grundlag af Kommissionens halvårlige vurdering af udviklingen i de enkelte lande, herunder opfyldelsen af EU's betingelser for udbygningen af forholdet til EU, vil Rådet skulle beslutte, hvorvidt de enk elte landes eksisterende forbindelser til EU skal udvides eller indskrænkes. I første omgang vil der være tale om at vurdere deltagelsen i forordningen om autonome handelsforanstaltninger for landene i det tidligere Jugoslavien, deltagelse i PHARE-programmet samt kontraktuelle forbindelser såsom handels- og samarbejdsaftaler. Udviklingen i de enkelte lande vurderet efter de hidtil anvendte kriterier tilsiger ikke større ændringer i forholdet til EU. Det kan dog ikke ude lukkes, at Albanien og Makedonien (FYROM) i et vist omfang vil blive vurderet ikke kun i forhold til den regionale strategi, men også i lyset af landenes indsats i forbindelse med Kosovo-krisen. Der kan i den forbindelse eventuelt blive tale om en bredere drøftelse af EU's forhold til landene på det vestlige Balkan, herunder måske inddragelse af britiske tanker om en "aktionsplan" med forslag til initiativer inden for EU, de internationale finansielle institutioner, OSCE og NATO. Og så et oplæg fra Kommissionen om en ny slags aftalemæssige forbindelser med de fem lande vil muligvis blive drøftet.

 

- Stabilitetspagten for Sydøsteuropa

 

Det er sandsynligt, at der finder en drøftelse sted af Stabilitetspagten for Sydøsteuropa i lyset af mødet den 27. maj på højt embedsmandsniveau til forberedelse af den forudsete udenrigsministerkonference, som skal afholdes inden udgangen af juli 1999.

 

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, senest forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 17. - 18. maj 1999.

 

 

15. Fredsprocessen i Mellemøsten

 

Nyt notat.

 

Labor-leder Ehud Barak vandt en overbevisende valgsejr i det israelske premierminister- og parlamentsvalg den 17. maj 1999. I den foreløbige optælling har Barak fået 57 % af stemmerne, mod Netanyahus 43 %. Valget til Knessets 120 pladser blev skelsættende med en yderligere opdeling i flere, mindre partier. Labor fastholdt, men nu i valgforbundet "One Israel" sammen med to mindre partier (Gesher og Meimad), placeringen som største parti, medens Likud blev va lgets store taber. Det ortodokse midterparti Shas blev tredje største parti og bidrager hermed sammen med flere nye midterpartier stærkt til den fortsatte politisk fragmentering.

 

Fredsprocessen har været fastlåst forud for det israelske valg. Det Palæstinensiske Centralråd besluttede den 29. april 1999 at undlade ensidigt at udråbe en palæstinensisk stat.

 

Efter det veloverståede israelske valg er der nu håb om at der vil komme gang i fredsprocessen igen.

 

Formandskabet lægger op til en drøftelse af situationen og EU's mulighed for yde bidrag til at fremme fredsprocessen i lyset af ovenstående.

 

Europaudvalget har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen senest forud for rådsmødet (udenrigsministre) den 17.-18. maj 1999.

 

 

16. (Evt.) Indonesien

 

Nyt notat.

 

Rådets ventes at drøfte situationen i Indonesien forud for valget den 7. juni 1999 samt EUs støtte til valget. Det forventes, at der vil blive fremlagt forslag til en fælles holdning vedrørende EUs tilsagn om støtte og betingelserne herfor.

 

Der er fortsat uroligheder flere steder i Indonesien op til parlamentsvalget den 7. juni 1999. Situationen er dog roligere, end man havde frygtet. De politiske uroligheder er mest omfattende i provinserne Øst Timor, Aceh, Riau og Irian Jaya, der har stor uafhængighedsbevægelser. En ny præsident vil i december 1999 blive valgt af Folkeforsamlingen. Præsident Habibie, Megawati og Amien Rais er de mest fremtrædende præsidentkandidater på nuv&a elig;rende tidspunkt.

 

EU støtter valget med 7 MEURO bl.a. til lokale NGOers vælgeruddannelsesprogrammer og til udsendelse af observatører. Der udsendes 60 observatører fra medlemslandene, herunder fire fra Danmark, i ca. to uger omkring selve valghandlingen.

 

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet den 22.-23. februar 1999.

 

 

17. Sydafrika

 

Genoptryk af det aktuelle notat forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 17.-18. maj 1999.

 

Dok SEK (95) 486 - endelig udgave/Dok SEK (95) 1748

 

Der opnåedes på det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd i Berlin den 24.-25. marts 1999 enighed om en handels-, samarbejds-, og udviklingsaftale mellem EU og Sydafrika.

 

Det er forventningen, at Kommissionen på rådsmødet (udenrigsministre) vil fremlægge den endelige aftale med henblik på formel godkendelse samt søge tilslutning til forslag til den videre procedure og ikrafttræden. Kommissionen har endnu ikke fremlagt et forslag.

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 17.-18. maj 1999.

 

 

18. Udkast til gennemgang af den fælles holdning om menneskerettigheder, demokratiske principper, retsstatsprincippet og god regeringsførelse i Afrika

 

Nyt notat.

 

 

Rådet ventes at tage formandskabets halvårlige gennemgangsrapport om den fælles holdning af 25. maj 1998 om menneskerettigheder, demokratiske principper, retsstatsprincippet og god regeringsførelse i Afrika til efterretning.

 

 

Halvårlige gennemgangsrapporter udarbejdes i overensstemmelse med artikel 5 i den fælles holdning. Indeværende rapport dækker perioden fra den 25. november 1998 til den 25. maj 1999. Rapporten opregner EU's indsatser indenfor den fælles holdning i den angivne tidsperiode.

 

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

 

 

19. (Evt.) Øst Timor

 

Nyt notat.

 

Rådet forudses at drøfte EUs støtte til den kommende afstemning, samt humanitær og langsigtet bistand til Øst Timor. Portugal forventes at informere om situationen i Øst Timor i lyset af den kommende afstemning den 8. august 1999 om Øst Timors fremtidige status.

 

I Rådets konklusioner af 17. maj 1999 bekræftedes behovet for et substantielt EU bidrag. Kommissionen har på EUs vegne givet 1 MEURO til FN generalsekretærens trust fund for Øst Timor, der forudses at dække dele af FNs udgifter i forbindelse med gennemførelsen af afstemningen. Kommissionen forventes herudover at yde omkring 2 MEURO i humanitær bistand og vil senere udsende en mission til at identificere de langsigtede bistandsbehov i &Osla sh;st Timor.

 

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmøderne den 22. februar og den 17. maj 1999.

 

 

20. WTO - kommende forhandlinger

 

Nyt notat.

 

WTO's tredje ministerkonference afholdes i Seattle den 30. november - 3. december 1999. Ministerkonferencen ventes at træffe beslutning om at indlede en ny international handelspolitisk forhandlingsrunde.

 

Rådet ventes at drøfte Fællesskabets forberedelse samt videre skridt med henblik på formuleringen en fælles EU-holdning forud for ministerkonferencen. En indledende drøftelse heraf fandt sted ved et uformelt udenrigshandelsministermøde i Berlin den 9.-10. maj 1999.

 

I lyset af de hidtidige drøftelser er der i EU-kredsen bred enighed om at igangsætte en ny global forhandlingsrunde, der omfatter mange emner og sektorer. Ligeledes synes der at være enighed om, at en ny handelsrunde om muligt bør begrænses til tre år. Behovet for at tilgodese udviklingslandenes, herunder særligt de mindst udviklede landes, behov i en ny global handelsrunde er ved tidligere lejligheder blevet fremhævet af EU-landene. Ligel edes er der enighed om, at toldliberalisering skal indgå som en central del af forhandlingerne. Emner som konkurrence, handelslettelse, elektronisk handel samt handel og miljø vil også af EU-landene blive søgt fremmet i en ny handelsrunde.

 

Handel og arbejdstagerrettigheder er også fremhævet som et vigtigt spørgsmål, men det er endnu uvist, om der kan opnås enighed om, at dette emne skal drøftes under den kommende runde.

 

Konklusionerne fra det uformelle udenrigshandelsministermøde er den 14. maj 1999 oversendt til Folketingets Europaudvalg. Europaudvalget har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.

 

 

 

 

 

21. Trumpf/Piris-rapporten

 

 

 

 

Genoptryk af det aktuelle notat forud for rådsmøde (udenrigsministre) den 17.-18. maj 1999.

 

På Rådsmødet (udenrigsministre) den 30.-31. marts 1998 anmodedes Rådets generalsekretær om at udarbejde en rapport om Rådets funktion i lyset af EU's udvidelse. Baggrunden var en række forslag og beslutninger, som har været drøftet i Rådet gennem flere år vedrørende mulighederne for at effektivisere Rådets funktion. Formålet var at udarbejde en systematisk og sammenhængende analyse af de forskelli ge aspekter af Rådets arbejde og funktion i lyset af EU's udvidelse. Et grundlæggende præmis for rapporten har været, at de ændringer, der berøres i rapporten som mulige forbedringer af Rådets funktion kan holdes inden for traktatens rammer. Rapporten omtaler således ikke forslag, der kræver en ændring af traktaten.

 

Rapporten er opdelt i to hovedafsnit. Første del omhandler Rådets og Det Europæiske Råds struktur og opgaver, herunder underafsnit om henholdsvis Det Europæiske Råd, det generelle råd, ECOFIN, fagråd, Rådets lovgivende funktion samt ekstern kommunikation. Anden del omhandler forberedelse og afvikling af rådsmøder.

 

I rapporten understreges behovet for intern koordination - såvel nationalt som i Bruxelles - som grundlæggende og afgørende for effektivisering af Rådets funktion. Rapporten fremhæver behovet for at øge lovgivningskvaliteten og åbenheden i EU.

 

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget et aktuelt notat i sagen.

 

Der henvises til særskilt notat af d.d.

 

 

 

22. Eventuelt

 

 

 

 

 

- Cypern

 

 

Nyt notat.

 

Rådet vil eventuelt drøfte mulighederne for at bringe Cypern-konflikten ud af den nuværende fastlåste situation. Drøftelsen skal ses i lyset af, at der på et kommende G-8 møde ventes at blive gjort et nyt forsøg på at skabe momentum i FN-forhandlingerne omkring øens deling.

 

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget aktuelt notat om sagen.