Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Miljø- og Planlægningsudvalget
(Alm. del - bilag 135)
atomkraft
(Offentligt)
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
3. november 1998
Kontor:
Beredskabskontoret
J.
nr.: 1998/2405-20
Sagsbeh.:
cgh
Fil-navn:
I:\cgh\980918udvalgsspm
./. Under henvisning til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalgs brev af 28. august 1998 (Alm. Del - bilag 647) følger hermed i 80 eksemplarer besvarelsen af spørgsmål nr. 344.
Med venlig hilsen
Thorkild Simonsen
/
Christina Grabow Henriksen
INDENRIGSMINISTERIET Dato:
Kontor:
Beredskabskontoret
J.
nr.: 1998/2405-20
Fil-navn:
I:\cgh\981020svar
Besvarelse af spørgsmål nr. 344 stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg til indenrigsministeren den 28. august 1998 (Alm. Del - bilag 647).
Spørgsmål nr. 344:
"Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 26. august 1998 fra Energibevægelsen OOA vedrørende den svigtende sikkerhed på Barsebäck, jf. alm. del - bilag 646".
Svar:
Jeg har indhentet en udtalelse fra Beredskabsstyrelsen, der har oplyst følgende, til hvilket jeg kan henholde mig:
"På Barsebäckværket - og de fleste vesteuropæiske reaktoranlæg - er reaktortanken med reaktorbrændslet omsluttet af en lufttæt reaktorindeslutning, som skal tilbageholde radioaktive stoffer, der måtte blive frigjort fra brændslet, hvis dette smelter. Herved kan eventuelle udslip af radioaktive stoffer til omgivelserne forhindres eller begrænses.
FILTRA-anlægget er et filtersystem, som ved behov skal kunne trykaflaste reaktorindeslutningen, således at reaktorindeslutningen forbliver intakt under selv svære uheld.
FILTRA-anlægget er et stenfilter på størrelse med Rundetårn og blev taget i brug på Barsebäckværket i 1985.
Barsebäckværkets filter er designet således, at det skal kunne tilbageholde 99,9 % af partikulært jod, cæsium med videre. Ædelgasser og ikke partikulært jod kan ikke tilbageholdes af filtret, men vil dog kunne forsinkes mellem 6 og 24 timer ved passage gennem filtret, hvorved aktiviteten i udslippet formindskes.
Hændelsesforløbet ved store uheld i reaktorkernen kan opdeles i to grupper:
- uheld, hvor reaktorindeslutningen forbliver intakt
- uheld, hvor der sker større eller mindre brud på reaktorindeslutningen
Denne opdeling er væsentlig i relation til FILTRA-anlæggets funktion, men fremgår ikke af OOA's henvendelse.
FILTRA-anlæggets funktionsdygtighed er afhængig af, at reaktorindeslutningen forbliver intakt ved uheld.
Såfremt reaktorindeslutningen forbliver intakt vil ethvert udslip fra reaktorkernen passere FILTRA-anlægget, og 99,9 % af aktiviteten (af visse materialer, jf. ovenfor) i udslippet vil blive tilbageholdt.
Typisk vil hændelsesforløbet ved meget store uheld, hvor filterfunktionen aktiveres, være udløst af en lækage i reaktorens kølesystem, der medfører, at varm damp strømmer ud i den lufttætte reaktorindeslutning uden om reaktoren. Hvis reaktorbrændslet smelter, vil radioaktive stoffer, som måtte blive frigjort fra reaktoren, endvidere kunne komme ud i reaktorindeslutningen, hvor de vil blive tilbageholdt. Den varme damp vil medføre trykstigning i reaktorindeslutningen, som imidlertid er konstrueret således, at særlige systemer automatisk sørger for, at denne trykstigning begrænses. Såfremt trykstigningen imidlertid er så stor, at der er fare for, at reaktorindeslutningen skal briste, aktiveres FILTRA-anlægget:
Der åbnes automatisk en adgang fra reaktorindeslutningen ud til
FILTRA-anlægget, således at den varme damp med eventuelle
radioaktive stoffer ledes ud gennem FILTRA-anlægget. I så tilfælde
vil FILTRA-anlægget som anført tilbageholde 99,9 % af aktiviteten
i udslippet.
Som anført er forudsætningen for tilbageholdelsen af 99,9 % af aktiviteten i udslippet, at reaktorindeslutningen forbliver intakt.
Brud på reaktorindeslutningen kan ske, hvis trykstigningen er så voldsom, at trykstigningen ikke kan aflastes, eller ved et såkaldt restrisikouheld.
Restrisikouheld er hændelser, der forekommer så usandsynlige, at reaktoranlægget ikke er designet til at imødegå en sådan hændelse. Eksempler på restrisikouheld er meteoritnedslag, eller at et større fly styrter direkte ned på reaktorindeslutningen.
Såfremt der sker brud på reaktorindeslutningen, vil udslip enten slet ikke eller ikke i fuldt omfang passere FILTRA-anlægget, og følgelig vil en mindre del af udslippet blive tilbageholdt.
På baggrund af Barsebäck Kraft's rapport fremhæver OOA i henvendelsen af 26. august, at FILTRA-anlægget i 46 % af uheldstilfælde ikke vil fungere i overensstemmelse med designkravet, hvorefter 99,9 % af aktiviteten i udslip skal tilbageholdes.
Baggrunden for rapportens konklusioner om blandt andet udslipsfrekvenser er PSA-analyser. Efter gennemførelse af PSA niveau 1-analyse, der angår sikkerhedssystemer og uheldsfrekvenser, er resultaterne herfra indgået i en PSA niveau 2-analyse, som angår sandsynlighed for udslip og udslips sammensætning.
Herefter kan følgende anføres:
1. I 70 % af tilfældene af uheld i reaktoren, vil der ikke ske udslip. (Disse tilfælde omfatter uheld, hvor der ikke sker udslip fra reaktorindeslutningen, hverken gennem eller uden om filtersystemet - altså tilfælde, hvor FILTRA-anlægget ikke kommer i anvendelse.) Uheldene begrænses altså til i reaktorindeslutningen.
2. I 30 % af tilfældene af uheld i reaktoren vil der ske udslip (fra reaktorindeslutningen). Den beregnede frekvens for sådanne tilfælde er 1,3 ? 10-6. Dette vil teoretisk set således kunne finde sted én gang pr. 1,3 millioner reaktorår.
I 54 % af tilfældene af udslip fra reaktorindeslutningen vil
FILTRA-anlægget
komme i anvendelse, og i henhold til designkravet vil mindst 99,9
% af
aktiviteten i udslippet blive tilbageholdt.
I 46 % af tilfældene af udslip fra reaktorindeslutningen vil udslippet enten slet ikke eller ikke fuldt ud passere gennem FILTRA-anlægget, hvorfor tilbageholdelsesandelen vil være lavere end 99,9 % - udslippet vil overstige 0,1 %.
De 46 % af tilfældene indeholder for eksempel restrisikoulykker.
Der er således ikke tale om, at FILTRA-anlægget mod forventning -
i henhold til designkravet - ikke virker efter hensigten i 46 % af
alle tilfælde af uheld. Den beregnede frekvens angiver, at i 46 %
af de tilfælde, hvor der kan ske udslip fra reaktorindeslutningen
- hvilket kan ske i 30 % af alle tilfælde af uheld i reaktoren -
vil der kunne ske et udslip med en større aktivitetsmængde end 0,1
%.
Designkravene angår "kun" de situationer, hvor FILTRA-anlægget kan anvendes - hvilke udgør 54 % af de tilfælde, hvor der kan ske udslip fra reaktorindeslutningen. Designkravene angår ikke de øvrige 46 % af tilfælde af udslip fra reaktorindeslutningen - for eksempel restrisikoulykker.
Sandsynligheden for et uheld med udslip uden om FILTRA-anlægget er
- teoretisk
set - ét tilfælde pr. cirka 60 millioner reaktorår, og omfatter
som anført blandt andet de tilfælde, som det ikke er muligt at
udarbejde systemer til imødegåelse
af - for eksempel visse restrisikoulykker.
Det skal bemærkes, at de PSA-analyser (niveau 1 og niveau 2), der danner grundlag for de anførte frekvenser, ikke i fuldt omfang medtager de elementer af sikkerhedssystemerne, der indeholder manuelle indgreb. Herved er risikoantagelserne relativt konservative/overdrevne.
FILTRA-anlægget kan for eksempel anvendes til trykaflastning i tilfælde af trykstigning i reaktorindeslutningen i tilfælde af en uheldssituation. Herved kan damptrykket manuelt ledes gennem FILTRA-anlægget, før trykket i reaktorindeslutningen når et niveau, hvor der vil være risiko for brud på indeslutningen, hvilket som anført er forudsætningen for et udslip, hvor FILTRA-anlægget ikke fuldt nedbringer aktivitetsmængden i et udslip.
Om det anførte i OOA's henvendelse om restrisikoulykker kan
styrelsen oplyse, at det er styrelsens opfattelse, at de svenske
myndigheder fuldt ud er opmærksomme
på konsekvenserne af en restrisikoulykke på Barsebäckværket. Det
fremgår således af en udtalelse fra den svenske regering i
forbindelse med den verserende sag om lukning af Barsebäck 1, at
"vad gäller konsekvenserna av en svensk reaktorolycka konstaterar
SKI (Statens Kärnkraftinspektion) och SSI (Statens
Strålskyddsinstitut) att inget svenskt kärnkraftverk kan
särskiljas från övriga vad gäller omgivningskonsekvenser vid ett
haveri där de utsläppsbegränsande systemen fungerar på avsett vis.
I fråga om konsekvenserna av restriskolyckor,
det osannolika fallet om ett svårt haveri förlöper på sådant sätt
att de konsekvenslindrande systemen ej begränsar utsläppen som
avsett, kan man däremot enligt SSI se skillnader mellan de svenske
reaktorlägena. Konsekvenserna av en sådan reaktorolycka skulle
kunna bli större i Barsebäck än i Ringhals och framför allt än i
Forsmark och Oskarshamn. Orsaken till denne skillnad är Barsebäcks
geografiska läge, framför allt närheten till Malmö- och
Köpenhamnsregionerna med deras stora befolkning".
Beredskabsstyrelsen er tidligere fremkommet med redegørelser og kommentarer vedrørende særskilt tilsyn med Barsebäckværket og de fejlindstillede damptrykventiler. Styrelsen finder ikke, at der ved det anførte i OOA's henvendelse af 26. august 1998 er fremkommet nyt herom."
Bilag: Illustration af FILTRA-anlæg.
<<TEKST UDELADT - BILAGET I FULD TEKST KAN REKVIRERES>>
INDENRIGSMINISTERIET Dato:
10. november 1997
Kontor:
Beredskabskontoret
J.
nr.: 1997/x
Fil-navn:
I:\nma\x\udvalgsspm
Besvarelse af spørgsmål nr. 235 stillet af Folketingets Europaudvalget til indenrigsministeren den 22. juli 1997 (Alm. Del - bilag 23).
Spørgsmål:
Svar:
(Løbenr. 2024)