Skriftlig fremsættelse (8. december 1999)
Justitsministeren (Frank Jensen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
(Lovforslag nr. L 145).
Forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemførelsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv. (Ændringer som følge af straffuldbyrdelsesloven, afskaffelse af hæftestraffen og prøveløsladelse af livstidsdømte m.v.).
Formålet med lovforslagene er navnlig at gennemføre en samlet lovregulering af fuldbyrdelsen af straf mv. i form af en straffuldbyrdelseslov. De gældende bestemmelser om straffuldbyrdelse findes i dag i nogle få bestemmelser i straffeloven samt i et betydeligt antal administrative forskrifter.
Der er tale om en vigtig og principiel reform, som indebærer, at Folketinget er med til at fastsætte, hvilke rettigheder og pligter de indsatte har.
Lovforslagene bygger på Straffelovrådets betænkning nr. 1355/1998 om en lov om fuldbyrdelse af straf mv. Forslaget om afskaffelse af hæftestraffen bygger desuden på Straffelovrådets betænkning nr. 1099/1987 om strafferammer og prøveløsladelse.
Forslaget til straffuldbyrdelseslov indeholder bl.a. bestemmelser, der afgrænser lovens anvendelsesområde. Det foreslås, at loven skal finde anvendelse på fuldbyrdelse af fængselsstraffe, bødestraffe, betingede domme, samfundstjeneste og forvaring. Den foreslåede afgrænsning af lovens anvendelsesområde forudsætter, at hæftestraffen afskaffes, jf. nedenfor. Afgrænsningen indebærer endvidere bl.a., at straffuldbyrdelsesloven ikke indeholder bestemmelser om fuldbyrdelse af foranstaltninger over for psykisk afvigende personer, jf. straffelovens § 68 og § 69. Dette skyldes, at gennemførelsen af en væsentlig del af disse foranstaltninger forestås af det almindelige hospitalsvæsen og de sociale myndigheder.
Herudover indeholder forslaget en lovregulering af spørgsmålet om valg af afsoningsinstitution, herunder kriterierne for anbringelse i henholdsvis lukket og åbent fængsel og arresthus, og senere overførsel mellem afsoningsinstitutioner. Der foreslås i den forbindelse en lempelse af betingelserne for anbringelse i og overførsel til lukket fængsel og arresthus af såkaldt negativt stærke og svage indsatte.
Forslaget indeholder endvidere en lovregulering af de indsattes rettigheder og pligter under ophold i afsoningsinstitutionen. Det gælder f.eks. med hensyn til adgangen til fællesskab med andre indsatte, medindflydelse, arbejde, uddannelse, fritidsaktiviteter samt forsorgs- og sundhedsmæssig bistand.
Forslaget regulerer også de indsattes muligheder for kontakt til samfundet uden for afsoningsinstitutionen, f.eks. adgang til udgang, besøg, brevveksling, telefonsamtaler, aviser og bøger mv. samt adgang til i institutionen at udtale sig til medierne.
Forslaget rummer derudover en detaljeret regulering af betingelserne for og fremgangsmåden ved indgreb over for indsatte, dvs. adgangen til at undersøge den indsattes person og opholdsrum (visitation), fotografering og optagelse af fingeraftryk, magtanvendelse, udelukkelse fra fællesskab, disciplinærstraf mv. I den forbindelse foreslås også regler, der styrker de indsattes muligheder for at få erstatning for uforskyldte indgreb under straffuldbyrdelsen.
En bestemmelse regulerer spørgsmålet om fuldbyrdelse af fængselsstraf i kriminalforsorgens pensioner og i institutioner mv. uden for kriminalforsorgen. Bestemmelsen tilsigter at erstatte den nugældende bestemmelse i straffelovens § 49, stk. 2. I den forbindelse forslås det, at dømte under 18 år skal anbringes i institution mv., medmindre afgørende hensyn til retshåndhævelsen taler imod anbringelse uden for fængsel. Dette forslag skal ses i lyset af Danmarks forpligtelser i henhold til FN's børnekonvention.
Forslaget indeholder ligeledes regler om spørgsmål med tilknytning til løsladelsen, herunder med hensyn til gennemførelse af tilsyn mv. af kriminalforsorgen ved prøveløsladelse, betinget benådning og strafafbrydelse samt indberetning mv. ved vilkårsovertrædelse.
Forslaget indeholder også sagsbehandlingsregler, der forpligter vedkommende institution til af egen drift at overveje og tage stilling til visse spørgsmål, som er af væsentlig betydning for den indsatte, f.eks. tilladelse til udgang, løsladelse på prøve og overførsel til fortsat straffuldbyrdelse i en anden institution.
Desuden reguleres fuldbyrdelsen af forvaringsdomme, betingede domme, herunder med vilkår om samfundstjeneste, samt bødestraffe mv.
Der fastsættes endvidere fælles regler om betaling for ophold i kriminalforsorgens institutioner. Formålet med dette forslag er at modvirke, at dømte, der har eget indtægtsgivende arbejde eller modtager pension eller andre sociale ydelser fra det offentlige, samtidig modtager forsørgelse fra kriminalforsorgen.
Herudover indeholder lovforslaget en udvidelse af de indsattes muligheder for at gå til domstolene for at få efterprøvet visse indgribende afgørelser, der træffes som led i straffuldbyrdelsen. De administrative afgørelser, der således kan kræves indbragt for domstolene af den indsatte, omfatter afgørelser, der har lighed med straffesager eller i øvrigt har særlig indgribende betydning for den indsatte. Hermed sigtes til afgørelser om straffetidsberegning, tilbageholdelse af breve af hensyn til den forurettede ved lovovertrædelsen, disciplinærstraf, konfiskation, modregning af erstatningsbeløb, nægtelse af prøveløsladelse, genindsættelse efter prøveløsladelse og indsættelse af en betinget benådet samt afgørelser om nægtelse af erstatning i anledning af uforskyldt udståelse af fængselsstraf i for lang tid eller anbringelse i strafcelle i mere end 7 dage. Byrettens afgørelse i disse sager kan indbringes for landsretten i overensstemmelse med det almindelige toinstansprincip.
Forslaget til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemførelsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv. har til formål at gennemføre de ændringer i navnlig straffeloven og retsplejeloven, som forslaget til en lov om fuldbyrdelse af straf mv. nødvendiggør.
Dette indebærer bl.a., at hæftestraffen afskaffes. Indholdet i en frihedsstraf er i dag i alt væsentligt det samme, uanset om den er udmålt som hæfte eller fængsel. Der findes herefter ikke at være tilstrækkeligt grundlag for at opretholde den gældende - reelt rent terminologiske - sondring mellem de to strafarter.
Herudover indeholder lovforslaget forslag til en prøveløsladelsesordning for livstidsdømte. Det foreslås bl.a., at der gives mulighed for prøveløsladelse af livstidsdømte, når 12 år af en straf på livstid er udstået. I tilknytning hertil indeholder forslaget til straffuldbyrdelseslov regler om pligt til administrativt at afgøre spørgsmålet om prøveløsladelse af livstidsdømte på ny senest 1 år efter en afgørelse om nægtelse af prøveløsladelse. Herudover giver forslaget til straffuldbyrdelseslov mulighed for domstolsprøvelse af afgørelser om nægtelse af prøveløsladelse, når 14 år af livstidsstraffen er udstået.
Endelig omtales i lovforslagets bemærkninger spørgsmålet om at begrænse adgangen til aktindsigt i sager om straffuldbyrdelse.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagene og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslagene til Det Høje Tings velvillige behandling.