L 145 (som fremsat): Forslag til lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
Fremsat den 8. december 1999 af justitsministeren (Frank Jensen)
Forslag
til
Lov om fuldbyrdelse af straf mv.
Afsnit I
Indledende bestemmelser
Kapitel 1
Lovens omr�de og den centrale myndighed
Lovens omr�de
� 1. Efter reglerne i denne lov fuldbyrdes
1) f�ngselsstraffe,
2) b�destraffe,
3) betingede domme,
4) samfundstjeneste og
5) forvaring.
Den centrale myndighed
� 2. Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, varetager den centrale ledelse og administration af fuldbyrdelsen af de i � 1 n�vnte straffe mv.
Kapitel 2
Almindelige bestemmelser om fuldbyrdelse af straf
� 3. Fuldbyrdelse af en straf skal ske med forn�den hensyntagen s�vel til straffens gennemf�relse som til behovet for at hj�lpe eller p�virke den d�mte til at leve en kriminalitetsfri tilv�relse.
� 4. Der m� ikke under fuldbyrdelsen af straf p�l�gges en person andre begr�nsninger i tilv�relsen end s�danne, der er fastsat ved lov eller er en f�lge af selve straffen.
Afsnit II
F�ngselsstraffe
Kapitel 3
Almindelige bestemmelser
� 5. Justitsministeren fasts�tter regler om indretningen af institutioner under kriminalforsorgen til fuldbyrdelse af f�ngselsstraf og om s�danne institutioners opdeling i �bne og lukkede institutioner.
� 6. Justitsministeren fasts�tter regler om erstatning til indsatte i kriminalforsorgens institutioner for f�lger af ulykkestilf�lde mv.
� 7. En person, der er id�mt f�ngselsstraf, har ogs� f�r straffuldbyrdelsens iv�rks�ttelse ret til at f� n�rmere r�dgivning hos kriminalforsorgen om sine arbejdsm�ssige, uddannelsesm�ssige, sociale og personlige forhold i forbindelse med fuldbyrdelsen.
Stk. 2. Justitsministeren fasts�tter regler om gennemf�relsen af den i stk. 1 n�vnte r�dgivning.
Kapitel 4
Straffuldbyrdelsens iv�rks�ttelse
� 8. Fuldbyrdelsen af en f�ngselsstraf skal iv�rks�ttes snarest muligt.
Stk. 2. For d�mte, der er p� fri fod efter dommen, iv�rks�ttes fuldbyrdelsen, n�r den d�mte modtages i en institution under kriminalforsorgen.
Stk. 3. For d�mte, der er varet�gtsf�ngslet efter dommen eller allerede udst�r frihedsstraf, iv�rks�ttes fuldbyrdelsen, n�r kriminalforsorgen giver meddelelse til den p�g�ldende herom.
� 9. Er den d�mte ikke varet�gtsf�ngslet efter endelig dom, indkaldes den p�g�ldende til fuldbyrdelse af f�ngselsstraffen. Indkaldelse sker efter regler fastsat af justitsministeren.
Stk. 2. S�ger den d�mte om s�rlig hurtig p�begyndelse af straffuldbyrdelsen, skal ans�gningen s� vidt muligt im�dekommes.
Kapitel 5
Uds�ttelse og ben�dning
� 10. Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan bestemme, at fuldbyrdelsen af en f�ngselsstraf eller en del af denne skal uds�ttes, n�r
1) hensynet til den d�mte, herunder dennes arbejds-, uddannelses-, familie- eller helbredsm�ssige forhold taler herfor, og
2) hensynet til retsh�ndh�velsen ikke taler imod uds�ttelse af straffuldbyrdelsen.
� 11. Justitsministeren fasts�tter regler om behandlingen af sager om uds�ttelse af straffuldbyrdelsen og om den administrative behandling af sager om ben�dning. Justitsministeren kan i forbindelse hermed bestemme, at der kun till�gges ans�gninger, indgivet inden udl�bet af bestemte frister, ops�ttende virkning efter � 12.
� 12. S�ger en d�mt p� fri fod rettidigt om uds�ttelse af straffuldbyrdelsen eller om ben�dning, skal straffuldbyrdelsen uds�ttes, indtil der er truffet afg�relse i sagen.
Stk. 2. S�fremt den d�mte tidligere har f�et straffuldbyrdelsen udsat eller har f�et afslag p� en ans�gning om uds�ttelse eller ben�dning, skal straffuldbyrdelsen kun uds�ttes under behandlingen af den nye ans�gning, n�r denne indeholder nye v�sentlige oplysninger, hvis rigtighed s� vidt muligt er godtgjort, eller der i �vrigt er s�rlig grund til at afvente afg�relsen af den nye ans�gning.
� 13. Uds�ttelse af straffuldbyrdelsen betinges af, at den d�mte ikke beg�r strafbart forhold. Uds�ttelse kan endvidere betinges af, at den d�mte i �vrigt overholder fastsatte vilk�r, herunder undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen.
Stk. 2. S�fremt den d�mte ikke overholder de vilk�r, der er fastsat for tilladelsen til uds�ttelse af straffuldbyrdelsen, eller nye oplysninger tilvejebringes, hvorefter den d�mte, f�r tilladelsen blev givet, havde beg�et strafbart forhold, kan tilladelsen tilbagekaldes, s�ledes at fuldbyrdelsen af f�ngselsstraffen herefter p�begyndes snarest muligt.
Kapitel 6
Beregning af straffetiden
� 14. Kriminalforsorgen skal ved en beregning af straffetiden fastl�gge
1) tidspunktet for l�sladelse efter udst�else af hele straffen,
2) tidspunktet for eventuel pr�vel�sladelse efter udst�else af 2/3 af en tidsbestemt straf, jf. straffelovens � 38, stk. 1, og
3) tidspunktet for eventuel pr�vel�sladelse efter udst�else af 12 �r af en straf af f�ngsel p� livstid, jf. straffelovens � 41, stk. 1.
Stk. 2. Er den d�mte varet�gtsf�ngslet efter endelig dom, anses fuldbyrdelsen af f�ngselsstraffen for p�begyndt den dag, dommen er afsagt.
Stk. 3. Er den d�mte p� fri fod efter endelig dom, anses fuldbyrdelsen af f�ngselsstraffen for p�begyndt, n�r den d�mte modtages eller anholdes med henblik p� straffuldbyrdelsens iv�rks�ttelse.
� 15. Den d�mte skal g�res bekendt med straffetidsberegningen snarest muligt efter, at fuldbyrdelsen af frihedsstraffen er iv�rksat.
� 16. S�fremt straffuldbyrdelsen afbrydes, eller foruds�tningerne for straffetidsberegningen i �vrigt �ndres, foretager kriminalforsorgen en omberegning af straffetiden. Den d�mte skal snarest muligt g�res bekendt med den �ndrede straffetidsberegning.
� 17. Skal den d�mte afsone flere f�ngselsstraffe i forl�ngelse af hinanden, foretages straffetidsberegningen som en samlet beregning, der omfatter alle de p�g�ldende straffe.
� 18. Ved beregningen af straffetiden foretages fradrag efter reglerne i straffelovens � 86 for anholdelse, varet�gtsf�ngsling og indl�ggelse til mentalunders�gelse.
Stk. 2. Ved beregningen af straffetiden foretages endvidere fradrag for anholdelse, varet�gtsf�ngsling og indl�ggelse til mentalunders�gelse i en anden sag under straffuldbyrdelsen, s�fremt p�tale opgives, eller tiltalte frifindes. Fradrag foretages med et antal dage svarende til det antal p�begyndte d�gn, som frihedsber�velsen har varet, med till�g af 50 pct. og oprundet til n�rmeste hele antal dage. Fradrag foretages dog kun i de tilf�lde, hvor fuldbyrdelsen af f�ngselsstraffen afbrydes, jf. � 75.
Stk. 3. Ved beregningen af straffetiden foretages desuden fradrag, n�r den indsatte uforskyldt har v�ret anbragt i forh�rscelle, strafcelle eller sikringscelle eller udelukket fra f�llesskab, jf. � 106, nr. 2 og 3. Fradrag foretages med et antal dage svarende til 50 pct. af det antal p�begyndte d�gn, indgrebet har varet, og oprundet til n�rmeste hele antal dage.
Stk. 4. I det omfang, der foretages fradrag efter stk. 2, ydes der ikke erstatning for frihedsber�velsen efter retsplejelovens kapitel 93 a. I det omfang, der foretages fradrag efter stk. 3, ydes der endvidere ikke erstatning for indgreb efter � 106, nr. 2 og 3.
� 19. Justitsministeren fasts�tter regler om straffetidsberegningen.
Kapitel 7
Valg af afsoningsinstitution og senere overf�rsel mellem afsoningsinstitutioner
Institutioner mv.
� 20. F�ngselsstraf fuldbyrdes i f�ngsel eller i arresthus.
Stk. 2. F�ngselsstraf kan dog efter reglerne i � 78 om anbringelse i og overf�rsel til s�rlig institution mv. i s�rlige tilf�lde fuldbyrdes i kriminalforsorgens pensioner og i institutioner mv. uden for kriminalforsorgen.
Anbringelse i f�ngsel eller arresthus
� 21. F�ngselsstraf fuldbyrdes normalt i f�ngsel.
Stk. 2. Kortvarig f�ngselsstraf kan fuldbyrdes i arresthus i det omfang, det er n�dvendigt af hensyn til den samlede udnyttelse af pladserne i kriminalforsorgens institutioner.
Stk. 3. F�ngselsstraf kan endvidere fuldbyrdes i arresthus, hvis
1) det m� anses for n�dvendigt for at forebygge overgreb p� medindsatte, personale eller andre i institutionen,
2) der er bestemte grunde til at antage, at den d�mtes farlighed eller kriminalitet g�r det n�dvendigt for at forebygge undvigelse, brandstiftelse eller indsmugling eller handel med euforiserende stoffer,
3) det m� anses for n�dvendigt for at beskytte den d�mte mod overgreb, eller
4) den d�mte efter de l�gelige oplysninger b�r anbringes i Vestre Hospital.
Stk. 4. F�ngselsstraf kan i �vrigt kun fuldbyrdes i arresthus, hvis den d�mte selv �nsker det og
1) har udgang til arbejde, uddannelse eller anden godkendt aktivitet, eller
2) s�rlige familiem�ssige eller andre personlige forhold taler for det.
Anbringelse i �bent eller lukket f�ngsel
� 22. Fuldbyrdelse af straf i f�ngsel sker normalt i �bent f�ngsel.
Stk. 2. Fuldbyrdelse af straffen skal dog ske i lukket f�ngsel, n�r straffen er p� 5 �r eller mere. Fuldbyrdelsen af straffen skal imidlertid ogs� i dette tilf�lde ske i �bent f�ngsel, hvis det ikke findes bet�nkeligt efter det i �vrigt oplyste om den d�mte.
Stk. 3. Fuldbyrdelse af straf i f�ngsel kan ske i lukket f�ngsel, hvis det m� anses for n�dvendigt for at forebygge overgreb p� medindsatte, personale eller andre i institutionen.
Stk. 4. Det samme g�lder, hvis der efter de i �vrigt foreliggende oplysninger om den d�mte og efter kriminalitetens art er bestemte grunde til at antage, at den d�mte ved anbringelse i �bent f�ngsel vil
1) undvige eller
2) beg� strafbart eller groft disciplin�rt forhold eller udvise anden adf�rd, der er �benbart uforenelig med ophold i �bent f�ngsel.
Stk. 5. Fuldbyrdelse af straf i f�ngsel kan endvidere ske i lukket f�ngsel, hvis
1) det m� anses for n�dvendigt for at beskytte den d�mte mod overgreb, eller
2) den d�mte efter de l�gelige oplysninger b�r anbringes i Anstalten ved Herstedvester.
Stk. 6. Fuldbyrdelse af straf i f�ngsel kan desuden ske i lukket f�ngsel, hvis den d�mte selv �nsker det, og s�rlige familiem�ssige eller andre personlige forhold taler for det.
Valg af afsoningsinstitution
� 23. F�ngselsstraf skal, s� vidt det er praktisk muligt, fuldbyrdes i n�rheden af den d�mtes hjemsted. Ved afg�relsen af, i hvilket �bent eller lukket f�ngsel eller i hvilket arresthus den d�mte skal anbringes, skal der endvidere tages hensyn til den d�mtes egne �nsker, navnlig vedr�rende arbejds-, uddannelses-, familie- eller helbredsm�ssige forhold.
Stk. 2. Reglerne i stk. 1, 1. pkt., kan fraviges
1) ved kortvarig f�ngselsstraf,
2) af hensyn til den samlede udnyttelse af pladserne i kriminalforsorgens institutioner,
3) for at beskytte den d�mte mod overgreb,
4) for at yde den d�mte p�dagogisk, l�gelig eller anden s�rlig bistand,
5) for at forebygge overgreb p� medindsatte, personale eller andre i institutionen,
6) for at forhindre, at den indsatte undviger, eller
7) for at undg�, at den indsatte afsoner i en institution, hvor en af den indsattes n�rst�ende g�r tjeneste.
Overf�rsel af indsatte fra lukket til �bent f�ngsel
� 24. En indsat i et lukket f�ngsel skal overf�res til �bent f�ngsel, n�r
1) betingelserne i � 22, stk. 3-6, og � 25, stk. 2-4 og 6, ikke l�ngere er opfyldt, eller
2) overf�rsel til �bent f�ngsel i �vrigt ikke anses for bet�nkelig.
Stk. 2. Overf�rsel til �bent f�ngsel kan undlades, hvis den resterende straffetid er ganske kort.
Overf�rsel af indsatte fra �bent til lukket f�ngsel
� 25. En indsat i et �bent f�ngsel kan overf�res til lukket f�ngsel, n�r
1) den p�g�ldende er undveget eller har fors�gt herp�,
2) den p�g�ldende er fundet i besiddelse af en ikke ubetydelig m�ngde euforiserende stoffer,
3) der er bestemte grunde til at antage, at den p�g�ldende har indsmuglet eller handlet med euforiserende stoffer, eller
4) der er bestemte grunde til at antage, at den p�g�ldende har ud�vet overgreb p� medindsatte, personale eller andre i institutionen.
Stk. 2. En indsat i et �bent f�ngsel kan endvidere overf�res til lukket f�ngsel, hvis det m� anses for n�dvendigt for at forebygge overgreb p� medindsatte, personale eller andre i institutionen.
Stk. 3. Det samme g�lder, n�r der efter de nu foreliggende oplysninger er en s�rlig bestyrket mistanke om, at den indsatte ved fortsat ophold i �bent f�ngsel vil
1) undvige eller
2) beg� grovere strafbart eller groft disciplin�rt forhold eller udvise anden adf�rd, der er �benbart uforenelig med fortsat ophold i �bent f�ngsel.
Stk. 4. En indsat i �bent f�ngsel kan ogs� overf�res til lukket f�ngsel, hvis
1) det m� anses for n�dvendigt for at beskytte den p�g�ldende mod overgreb, eller
2) den p�g�ldende efter de l�gelige oplysninger b�r overf�res til Anstalten ved Herstedvester.
Stk. 5. Under behandlingen af sp�rgsm�let om overf�rsel til lukket f�ngsel kan den indsatte midlertidigt anbringes i arresthus, n�r der er grund til at antage, at betingelserne for overf�rsel er opfyldt. S�fremt den indsatte samtykker heri, kan anbringelsen i stedet ske i lukket f�ngsel. Vedr�rer sp�rgsm�let overf�rsel efter stk. 4 til Anstalten ved Herstedvester, kan den midlertidige anbringelse altid ske i denne institution.
Stk. 6. En indsat i �bent f�ngsel kan desuden efter eget �nske overf�res til lukket f�ngsel, hvis s�rlige familiem�ssige eller andre personlige forhold taler for det.
Overf�rsel af indsatte mellem ensartede afsoningsinstitutioner
� 26. En indsat kan overf�res mellem �bne f�ngsler, mellem lukkede f�ngsler eller mellem arresthuse
1) af hensyn til den samlede udnyttelse af pladserne i kriminalforsorgens institutioner,
2) for at beskytte den indsatte mod overgreb,
3) for at yde den indsatte p�dagogisk, l�gelig eller anden s�rlig bistand,
4) for at forebygge overgreb p� medindsatte, personale eller andre i institutionen,
5) hvis der er bestemte grunde til at antage, at den indsatte har ud�vet overgreb p� medindsatte, personale eller andre i institutionen,
6) hvis der er bestemte grunde til at antage, at den indsatte vil undvige, forvolde brand eller indsmugle eller handle med euforiserende stoffer, og det m� anses for n�dvendigt for at forhindre den indsatte i at beg� forhold af denne karakter,
7) hvis den indsatte selv �nsker det, og s�rlige familiem�ssige eller andre personlige forhold taler for det, eller
8) for at undg�, at den indsatte afsoner i en institution, hvor en af den indsattes n�rst�ende g�r tjeneste.
Overf�rsel af indsatte fra arresthus til f�ngsel
� 27. En indsat i et arresthus skal overf�res til f�ngsel, n�r betingelserne i � 21, stk. 3 og 4, og � 28, stk. 1 og 3, ikke l�ngere er opfyldt. Overf�rsel kan dog undlades, hvis reststraffen er kortvarig.
Stk. 2. En indsat i et arresthus kan endvidere overf�res til f�ngsel
1) af hensyn til den samlede udnyttelse af pladserne i kriminalforsorgens institutioner,
2) for at forebygge overgreb p� medindsatte, personale eller andre i arresthuset, eller
3) af hensyn til muligheden for at yde den indsatte p�dagogisk, l�gelig eller anden s�rlig bistand.
Stk. 3. Afg�relsen af, om en overf�rsel efter stk. 1 eller 2 skal ske til �bent eller lukket f�ngsel, tr�ffes efter bestemmelserne i � 22, jf. �� 24 og 25.
Overf�rsel af indsatte fra f�ngsel til arresthus
� 28. En indsat i et f�ngsel kan overf�res til arresthus, hvis
1) det m� anses for n�dvendigt for at forebygge overgreb p� medindsatte, personale eller andre i institutionen,
2) der er bestemte grunde til at antage, at den indsatte vil undvige, forvolde brand eller indsmugle eller handle med euforiserende stoffer, og det m� anses for n�dvendigt for at forhindre den indsatte i at beg� forhold af denne karakter,
3) det m� anses for n�dvendigt for at beskytte den indsatte mod overgreb, eller
4) den indsatte efter de l�gelige oplysninger b�r overf�res til Vestre Hospital.
Stk. 2. En indsat i et �bent f�ngsel kan endvidere for et bestemt tidsrum af h�jst 8 uger overf�res til et arresthus, s�fremt denne overf�rsel tr�der i stedet for en overf�rsel til lukket f�ngsel efter � 25, stk. 1, 2 eller 3.
Stk. 3. En indsat i et f�ngsel kan desuden overf�res til arresthus, hvis den indsatte selv �nsker det og
1) har udgang til arbejde, uddannelse eller anden godkendt aktivitet, eller
2) s�rlige familiem�ssige eller andre personlige forhold taler for det.
Valg af ny afsoningsinstitution
� 29. Ved afg�relse om overf�rsel efter �� 24-28 finder bestemmelserne i � 23 tilsvarende anvendelse.
Administrative bestemmelser
� 30. Justitsministeren fasts�tter regler om anbringelse og overf�rsel efter �� 21-29.
Kapitel 8
Indsattes rettigheder og pligter under opholdet i afsoningsinstitutionen
Vejledning og planl�gning
� 31. En indsat skal snarest efter at v�re anbragt i institutionen vejledes af denne om sine rettigheder, pligter og �vrige forhold under straffuldbyrdelsen.
Stk. 2. Institutionen skal endvidere i samarbejde med den indsatte snarest efter inds�ttelsen udarbejde en plan for strafudst�elsen og tiden efter l�sladelsen. Denne plan skal j�vnligt sammenholdes med den indsattes forhold under strafudst�elsen og om n�dvendigt s�ges tilpasset �ndringer i disse forhold.
Stk. 3. Justitsministeren kan fasts�tte regler, hvorved bestemmelsen i stk. 2 kan begr�nses i forhold til indsatte, der alene skal udst� en kortvarig straf.
Anvisninger
� 32. En indsat skal efterkomme de anvisninger, som gives af institutionens personale i forbindelse med varetagelsen af institutionens opgaver.
F�llesskab
� 33. En indsat skal s� vidt muligt have adgang til f�llesskab med andre indsatte.
Stk. 2. S�fremt den indsatte selv �nsker det, og forholdene tillader det, fuldbyrdes f�ngselsstraf uden eller med begr�nset f�llesskab.
Stk. 3. S�fremt den indsatte selv �nsker det, og forholdene tillader det, fuldbyrdes f�ngselsstraf uden f�llesskab med indsatte af modsat k�n, bortset fra f�llesskab i arbejdstiden.
Stk. 4. I �vrigt kan f�ngselsstraf kun fuldbyrdes uden f�llesskab efter reglerne i �� 63-64.
Stk. 5. Justitsministeren fasts�tter regler om gennemf�relse af f�llesskab efter stk. 1, herunder om adgangen til at l�se de indsatte inde, og om de indsattes adgang til at kunne afl�se eget opholdsrum.
Medindflydelse
� 34. De indsatte skal have mulighed for at �ve indflydelse p� deres tilv�relse i institutionen gennem valgte talsm�nd.
Stk. 2. P� hver afdeling eller for bestemte grupper af indsatte v�lges en talsmand. Alle indsatte kan v�lges som talsmand. Alle de indsatte eller talsm�ndene har ret til at v�lge en f�lles talsmand. Valg af talsm�nd og f�lles talsmand foreg�r ved skriftlig, hemmelig afstemning, der kontrolleres af institutionen og repr�sentanter for de indsatte i f�llesskab.
Stk. 3. De indsatte har ikke ret til at deltage i dr�ftelser vedr�rende sager om enkeltpersoner eller sager, der vedr�rer institutionens sikkerhed.
Stk. 4. Justitsministeren fasts�tter regler om gennemf�relsen af de indsattes medindflydelse.
Deltagelse i gudstjenester mv.
� 35. En indsat har ret til at deltage i gudstjenester, der afholdes i institutionen. S�fremt ordens- eller sikkerhedsm�ssige hensyn g�r det p�kr�vet, kan institutionens leder eller den, der bemyndiges hertil, dog n�gte en indsat adgang til at deltage i gudstjenester.
Stk. 2. En indsat har ret til samtale med en pr�st eller lignende fra sit trossamfund.
Egne penge og genstande
� 36. En indsat har ret til at medtage, besidde og r�de over egne genstande i institutionen, medmindre dette er uforeneligt med ordens- eller sikkerhedsm�ssige hensyn.
Stk. 2. Justitsministeren fasts�tter regler om begr�nsninger i indsattes ret til at medtage, besidde og r�de over egne genstande i institutionen.
Stk. 3. Justitsministeren fasts�tter regler om indsattes adgang til at medtage, besidde og r�de over egne penge i institutionen.
Udgivelse af blad
� 37. De indsatte i institutionen har ret til at udgive blade.
Stk. 2. F�ngslet yder st�tte til udgivelse af ét blad.
Stk. 3. Institutionens leder har adgang til p� forh�nd at genneml�se de indsattes blade. Lederen kan forbyde offentligg�relsen af bestemte artikler, s�fremt sikkerhedsm�ssige hensyn g�r det p�kr�vet, eller indholdet groft forulemper enkeltpersoner.
Stk. 4. Justitsministeren fasts�tter regler til gennemf�relse af bestemmelserne i stk. 2 og 3, herunder om fasts�ttelse af vilk�r for st�tte til udgivelsen og om mulighed for inddragelse af denne st�tte, s�fremt de fastsatte vilk�r ikke overholdes.
Arbejde og uddannelse mv.
� 38. En indsat har ret og pligt til at v�re besk�ftiget ved deltagelse i arbejde, uddannelse eller anden godkendt aktivitet.
Stk. 2. Justitsministeren kan, hvor praktiske eller andre s�rlige hensyn g�r det n�dvendigt, fasts�tte regler, hvorefter bestemmelsen i stk. 1 fraviges for bestemte institutioner eller bestemte grupper af indsatte. Indsatte skal dog s� vidt muligt tilbydes besk�ftigelse.
� 39. Valget af besk�ftigelse tr�ffes i hvert enkelt tilf�lde p� grundlag af en samlet vurdering af den indsattes forhold.
Stk. 2. Ved afg�relser efter stk. 1 skal der s� vidt muligt tages hensyn til den indsattes eget �nske og til den indsattes muligheder for at opn� arbejde eller uddannelse uden for f�ngslet. Den indsatte skal vejledes om mulighederne for ved undervisning eller anden uddannelse at afhj�lpe manglende skolekundskaber eller mangel p� erhvervsm�ssig eller anden uddannelse.
� 40. Institutionens arbejdspladser skal v�re indrettet s�ledes, at arbejdsforholdene for de indsatte er sikkerheds- og sundhedsm�ssigt fuldt forsvarlige.
� 41. Justitsministeren fasts�tter regler om de indsattes besk�ftigelse, herunder om at besk�ftigelsespligten skal tilrettel�gges under hensyn til de indsattes religi�se tilh�rsforhold.
� 42. En indsat skal have udbetalt vederlag for sin besk�ftigelse. Vederlag skal ogs� udbetales til indsatte, der ikke kan tilbydes besk�ftigelse, eller som er uden besk�ftigelse efter � 38, stk. 2. Det samme g�lder indsatte, der p� grund af sygdom er frav�rende fra besk�ftigelse.
Stk. 2. Andre indsatte skal alene have d�kket deres personlige forn�denheder, jf. dog stk. 3 og � 110, stk. 1.
Stk. 3. Justitsministeren fasts�tter regler om ydelser efter stk. 1 og 2 og kan i den forbindelse fasts�tte regler om, at andre indsatte, der er frav�rende fra besk�ftigelse, skal have udbetalt vederlag for besk�ftigelse.
Fritiden
� 43. En indsat skal i videst muligt omfang selv varetage praktiske opgaver vedr�rende sine personlige forhold, herunder madlavning og reng�ring.
Stk. 2. Institutionen skal tilbyde de indsatte aktiviteter i fritiden.
Stk. 3. En indsat har ret til dagligt at tilbringe mindst én time i fri luft, medmindre dette vil v�re uforeneligt med institutionens varetagelse af sikkerhedsm�ssige hensyn, eller den indsatte er anbragt i sikringscelle i medf�r af � 66.
Forsorgsm�ssig bistand
� 44. Institutionen skal vejlede og bist� en indsat med hensyn til den p�g�ldendes arbejdsm�ssige, uddannelsesm�ssige, sociale og personlige forhold med henblik p�
1) at forbedre den p�g�ldendes muligheder for at leve en kriminalitetsfri tilv�relse og
2) at begr�nse de ulemper, som f�lger af frihedsber�velsen.
Stk. 2. Institutionen skal i forbindelse med sin virksomhed efter stk. 1 formidle kontakt til personer, institutioner og myndigheder, der efter anden lovgivning kan yde bistand.
Sundhedsm�ssig bistand
� 45. En indsat har ret til l�gebehandling og anden sundhedsm�ssig bistand.
Stk. 2. Justitsministeren kan efter forhandling med sundhedsministeren fasts�tte regler om tvangsbehandling i Anstalten ved Herstedvester af indsatte, der opfylder betingelserne for tvangstilbageholdelse i loven om frihedsber�velse og anden tvang i psykiatrien, og som ikke kan overf�res til en almindelig psykiatrisk afdeling.
Stk. 3. Behandlingen skal ske i overensstemmelse med reglerne i den i stk. 2 n�vnte lov, herunder ogs� for s� vidt ang�r adgang til at klage til patientklagen�vnet over anstaltens beslutning om tvangsbehandling. Patientr�dgiver beskikkes dog kun, hvis den p�g�ldende ikke i forvejen har en bistandsv�rge efter straffelovens � 71.
Stk. 4. Justitsministeren fasts�tter regler om sundhedsm�ssig bistand til indsatte.
Kapitel 9
Indsattes kontakt til samfundet uden for institutionen
Udgang
� 46. En indsat kan f� tilladelse til udgang, n�r
1) udgangsform�let er rimeligt begrundet i uddannelsesm�ssige, arbejdsm�ssige, behandlingsm�ssige, familiem�ssige eller andre personlige hensyn,
2) der ikke er bestemte grunde til at antage, at den indsatte i forbindelse med udgang vil beg� ny kriminalitet, unddrage sig fortsat straffuldbyrdelse eller p� anden m�de misbruge udgangstilladelsen, og
3) hensynet til retsh�ndh�velsen ikke i �vrigt taler imod udgangstilladelsen.
Stk. 2. Ved vurderingen af risikoen for misbrug af udgangstilladelsen skal det till�gges s�rlig v�gt, hvis den indsatte
1) er d�mt for farlig kriminalitet og ikke har v�ret l�sladt i tiden mellem dom og strafudst�else,
2) under strafudst�elsen er undveget eller har fors�gt herp�,
3) under strafudst�elsen har beg�et strafbart forhold,
4) under strafudst�elsen er udeblevet fra en tidligere udgang eller i �vrigt har misbrugt en tilladelse til udgang eller
5) under en tidligere strafudst�else har foretaget handlinger som n�vnt i nr. 2-4, uden at betingelserne for uledsaget udgang senere blev fundet opfyldt eller
6) ikke er m�dt til afsoning i overensstemmelse med tilsigelsen.
� 47. Tilladelse til udgang gives for et bestemt tidsrum, der medregnes til straffetiden.
� 48. Tilladelse til udgang betinges af, at den indsatte under udgangen ikke beg�r strafbart forhold eller i �vrigt misbruger udgangstilladelsen.
Stk. 2. Tilladelsen kan endvidere betinges af andre vilk�r, som findes form�lstjenlige for at undg� misbrug, herunder at den indsatte under udgangen
1) ledsages af personale fra institutionen,
2) overnatter i arresthus, f�ngsel eller en af kriminalforsorgens pensioner,
3) med mellemrum giver m�de hos kriminalforsorgen eller hos politiet eller undergiver sig lignende kontrolforanstaltninger og
4) undergiver sig vilk�r som n�vnt i straffelovens � 57.
� 49. En tilladelse til udgang kan tilbagekaldes, eller vilk�rene for tilladelsen �ndres, s�fremt
1) den indsatte udebliver fra udgang eller i �vrigt ikke overholder de vilk�r, der er fastsat for udgangstilladelsen i medf�r af � 48, eller
2) nye oplysninger om den indsattes forhold giver bestemte grunde til at antage, at den indsatte vil misbruge den meddelte udgangstilladelse.
� 50. Justitsministeren fasts�tter regler om tilladelse til udgang. Det kan i forbindelse med s�danne regler bestemmes, at tilladelse til udgang f�rst kan gives efter ophold i et bestemt tidsrum i institutionen og efter udst�else af en bestemt del af straffen. Det kan endvidere bestemmes, at den indsatte efter udgangsmisbrug er afsk�ret fra i et bestemt tidsrum at forlange en afg�relse af sp�rgsm�let om tilladelse til udgang.
Bes�g mv.
� 51. En indsat har ret til mindst ét ugentligt bes�g af mindst én times varighed og s� vidt muligt af to timers varighed. Der kan i den enkelte institution gives tilladelse til bes�g i videre omfang end n�vnt i 1. pkt.
Stk. 2. En indsat har uden de i stk. 1 n�vnte begr�nsninger ret til at modtage bes�g af den advokat, der er beskikket for eller valgt af den p�g�ldende som forsvarer i den straffesag, der har f�rt til inds�ttelse i institutionen, eller i en verserende straffesag. Det samme g�lder bes�g i �vrigt af advokater, der efter retsplejelovens � 733 er antaget af justitsministeren til at beskikkes som offentlige forsvarere.
Stk. 3. En udenlandsk indsat har uden de i stk. 1 n�vnte begr�nsninger ret til samtale med hjemlandets diplomatiske eller konsul�re repr�sentanter.
� 52. Institutionen kan bestemme, at de bes�gende skal indhente forudg�ende tilladelse fra institutionen til at bes�ge den indsatte. Det kan g�res til et vilk�r for en bes�gstilladelse, at den bes�gende lader sin yderbekl�dning og medbragte effekter unders�ge.
� 53. Justitsministeren fasts�tter regler om gennemf�relsen af de indsattes ret til bes�g. Justitsministeren fasts�tter endvidere regler om begr�nsninger i denne ret ud fra ordens- eller sikkerhedsm�ssige hensyn, herunder om adgang for institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, til at tr�ffe bestemmelse om forbud mod bes�g af bestemte personer og om gennemf�relse af bes�g under overv�relse af personale i institutionen. Bes�g af advokat, jf. � 51, stk. 2, skal dog altid v�re uoverv�ret.
Stk. 2. Institutionens leder fasts�tter i �vrigt regler om bes�genes afvikling.
� 54. En indsat har ret til at have sit barn under 3 �r hos sig i institutionen, hvis den indsatte selv er i stand til at passe barnet.
Stk. 2. Justitsministeren fasts�tter regler om gennemf�relse af denne ret.
Brevveksling
� 55. En indsat har ret til brevveksling.
Stk. 2. Institutionen kan uden retskendelse �bne og lukke breve til og fra den indsatte. Det sker i den indsattes p�syn bortset fra de tilf�lde, der er omfattet af stk. 3.
Stk. 3. Genneml�sning af breve til og fra den indsatte kan alene ske, hvis dette af institutionen sk�nnes p�kr�vet af ordens- eller sikkerhedsm�ssige hensyn eller for at beskytte den forurettede ved lovovertr�delsen.
Stk. 4. I tilf�lde, hvor genneml�sning har fundet sted, kan et brev efter bestemmelse af institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, tilbageholdes, hvis det af ordens- eller sikkerhedsm�ssige hensyn eller af hensyn til beskyttelse af den forurettede ved lovovertr�delsen ikke b�r afsendes.
Stk. 5. Et tilsendt brev, der af grunde som n�vnt i stk. 4 ikke b�r udleveres, skal tilbagesendes. Et tilsendt brev kan dog tilbageholdes, hvis det af sikkerhedsm�ssige hensyn anses for p�kr�vet.
Stk. 6. Afsenderen skal g�res bekendt med tilbageholdelsen af brevet. Orientering af afsenderen kan dog undlades i indtil 4 uger i det omfang, form�let med tilbageholdelsen ellers ville forspildes.
Stk. 7. Justitsministeren fasts�tter regler om gennemf�relsen af de indsattes ret til brevveksling.
� 56. En indsat har ret til ukontrolleret brevveksling med justitsministeren, direkt�ren for kriminalforsorgen, domstolene, herunder Den S�rlige Klageret, Procesbevillingsn�vnet, anklagemyndigheden og politiet, Folketingets Ombudsmand, medlemmer af Folketinget, Den Europ�iske Menneskerettighedsdomstol, Den Europ�iske Torturkomité, FN's Menneskerettighedskommission, FN's Torturkomité og den advokat, der har v�ret beskikket for eller valgt af den p�g�ldende som forsvarer i den straffesag, der har f�rt til inds�ttelse i institutionen, eller i en verserende straffesag. Det samme g�lder brevveksling i �vrigt med advokater, der i medf�r af retsplejelovens � 733 er antaget af justitsministeren til at beskikkes som offentlige forsvarere.
Stk. 2. Justitsministeren fasts�tter regler om ukontrolleret brevveksling, herunder om kontrol af afsenderens identitet. Justitsministeren kan endvidere fasts�tte regler om adgang til ukontrolleret brevveksling med andre enkeltpersoner eller danske, udenlandske eller internationale offentlige myndigheder.
Telefonsamtaler
� 57. En indsat har i det omfang, det er praktisk muligt, ret til at f�re telefonsamtaler.
Stk. 2. Adgangen til at f�re telefonsamtaler kan n�gtes, hvis dette findes n�dvendigt af ordens- eller sikkerhedsm�ssige hensyn eller af hensyn til beskyttelse af den forurettede ved lovovertr�delsen.
Stk. 3. I lukkede institutioner p�h�res eller aflyttes telefonsamtalen af personale i institutionen uden retskendelse, medmindre dette ikke findes n�dvendigt af de i stk. 2 n�vnte grunde. S�fremt telefonsamtalen p�h�res eller aflyttes, skal samtaleparterne forinden g�res bekendt hermed.
Stk. 4. Justitsministeren kan fasts�tte regler om gennemf�relsen af de indsattes ret til at f�re telefonsamtaler.
Aviser, b�ger mv.
� 58. En indsat skal have mulighed for at holde sig orienteret ved avisl�sning og gennem radio- og fjernsynsudsendelser mv.
Stk. 2. En indsat har ret til at l�ne b�ger og tidsskrifter gennem det offentlige biblioteksv�sen.
Stk. 3. Udenlandske indsatte b�r s� vidt muligt have adgang til aviser, tidsskrifter, b�ger mv. p� deres eget sprog.
Kontakt til medierne
� 59. En indsat har ret til i institutionen at udtale sig og i den forbindelse at lade sig fotografere til medierne.
Stk. 2. Denne ret kan dog begr�nses af ordens- eller sikkerhedsm�ssige hensyn, for at beskytte den forurettede ved lovovertr�delsen eller for i �vrigt at modvirke en �benbar kr�nkelse af retsf�lelsen.
Stk. 3. Justitsministeren kan fasts�tte regler om gennemf�relsen af de indsattes ret efter stk. 1.
Kapitel 10
Indgreb over for den indsatte
Unders�gelse af den indsattes person og opholdsrum
� 60. Institutionen kan unders�ge, hvilke effekter en indsat har i sin besiddelse i sit opholdsrum eller p� sin person, hvis en s�dan unders�gelse er n�dvendig for at sikre, at ordensbestemmelser overholdes, eller sikkerhedshensyn iagttages, herunder
1) n�r den indsatte inds�ttes i institutionen,
2) hvis den indsatte mist�nkes for uretm�ssig besiddelse af effekter,
3) f�r og efter bes�g eller
4) f�r og efter frav�r fra institutionen eller opholdsafdelingen.
Stk. 2. Endvidere kan institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, af ordens- eller sikkerhedsm�ssige hensyn tr�ffe bestemmelse om en n�rmere unders�gelse af den indsattes person, hvis der er bestemte grunde til at antage, at den indsatte er i uretm�ssig besiddelse af effekter.
Stk. 3. Unders�gelse m� dog ikke gennemf�res, hvis det efter indgrebets form�l og den kr�nkelse og det ubehag, som indgrebet m� antages at forvolde, ville v�re et uforholdsm�ssigt indgreb.
Stk. 4. Unders�gelse skal foretages s� sk�nsomt, som omst�ndighederne tillader.
Stk. 5. Unders�gelse, der indeb�rer afkl�dning, m� kun undtagelsesvis foretages og overv�res af personer af andet k�n end den indsatte. Dette g�lder dog ikke for sundhedspersonale.
Stk. 6. En unders�gelse som n�vnt i stk. 2 m� kun foretages under medvirken af en l�ge. L�gen tager stilling til, om indgrebets gennemf�relse under hensyn til den hermed forbundne smerte og risiko samt den indsattes tilstand er l�geligt forsvarligt.
Stk. 7. Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, kan tr�ffe bestemmelse om tilbageholdelse af effekter, der findes i den indsattes besiddelse, hvis det sk�nnes p�kr�vet af ordens- eller sikkerhedsm�ssige hensyn.
Stk. 8. Endvidere kan institutionen genneml�se og institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, tr�ffe bestemmelse om tilbageholdelse af breve og andre optegnelser, som findes i den indsattes besiddelse, hvis det sk�nnes p�kr�vet af ordens- eller sikkerhedsm�ssige hensyn. � 56 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 9. Justitsministeren fasts�tter regler om gennemf�relsen af unders�gelser af den indsattes person og opholdsrum.
Fotografering og optagelse af fingeraftryk
� 61. Institutionen har ret til at fotografere og optage fingeraftryk af den indsatte med henblik p� senere identifikation.
Stk. 2. Justitsministeren kan fasts�tte regler om gennemf�relsen af fotografering og optagelse af fingeraftryk efter stk. 1, herunder om opbevaring og destruktion.
Magtanvendelse
� 62. Institutionen kan anvende magt over for en indsat, hvis det er n�dvendigt
1) for at afv�rge truende vold, overvinde voldsom modstand eller for at hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse,
2) for at hindre undvigelse eller standse undvegne, eller
3) for at gennemtvinge en p�budt foranstaltning, n�r �jeblikkelig gennemf�relse af denne er n�dvendig, og den indsatte afviser eller undlader at f�lge personalets anvisninger herom.
Stk. 2. Magtanvendelse kan ske ved greb, skjold, stav og t�regas.
Stk. 3. Magtanvendelse m� ikke gennemf�res, s�fremt det efter indgrebets form�l og den kr�nkelse og det ubehag, som indgrebet m� antages at forvolde, ville v�re et uforholdsm�ssigt indgreb.
Stk. 4. Magtanvendelse skal foretages s� sk�nsomt, som omst�ndighederne tillader. Der skal gennemf�res l�getilsyn efter magtanvendelse, hvis der er mistanke om sygdom, herunder om tilskadekomst, hos den indsatte i forbindelse med anvendelsen af magt, eller hvis den den indsatte selv anmoder om l�gehj�lp.
Stk. 5. Justitsministeren fasts�tter regler om anvendelse af magt over for indsatte.
Udelukkelse fra f�llesskab
� 63. Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, kan udelukke en indsat fra f�llesskab med andre indsatte, hvis det er n�dvendigt
1) for at forebygge undvigelse, strafbar virksomhed eller voldsom adf�rd,
2) for at gennemf�re foranstaltninger, der er n�dvendige af sikkerhedshensyn eller p�kr�vet for at gennemf�re en almindelig sundhedskontrol eller forebygge smittefare, eller
3) fordi den indsatte udviser en grov eller oftere gentagen utilladelig adf�rd, som er �benbart uforenelig med fortsat ophold i f�llesskab med andre indsatte.
Stk. 2. S�fremt der er grund til at antage, at betingelserne i stk. 1 for udelukkelse fra f�llesskab er opfyldt, kan institutionen midlertidigt udelukke den indsatte fra f�llesskab med andre indsatte, mens sp�rgsm�let om udelukkelse behandles. Er der grund til at antage, at betingelserne i � 25 for overf�rsel til lukket f�ngsel eller i � 26 for overf�rsel mellem ensartede lukkede afsoningsinstitutioner eller i � 28 for overf�rsel til arresthus er opfyldt, kan institutionen ogs� midlertidigt udelukke den indsatte fra f�llesskab med andre indsatte, mens sp�rgsm�let om overf�rsel behandles.
Stk. 3. En indsat, der udelukkes fra f�llesskab, isoleres i opholdsrum p� s�rlig afdeling, i eget opholdsrum eller i et arresthus.
Stk. 4. Hvis en indsat afsoner straf for grov kriminalitet under anvendelse af v�ben eller andre personfarlige metoder og under fuldbyrdelsen af straffen eller under forudg�ende varet�gtsf�ngsling er undveget eller har fors�gt at undvige ved anvendelse af v�ben eller andre personfarlige metoder, kan det bestemmes, at isolation skal gennemf�res p� skift i s�rligt sikrede afsnit og opholdsrum i forskellige lukkede f�ngsler og arresthuse, s�fremt der er en s�rlig bestyrket mistanke om, at den indsatte p� ny vil fors�ge at undvige.
Stk. 5. Udelukkelse fra f�llesskab m� ikke foretages, hvis udelukkelsen efter indgrebets form�l og den kr�nkelse og det ubehag, som indgrebet m� antages at forvolde, ville v�re et uforholdsm�ssigt indgreb.
Stk. 6. Udelukkelse fra f�llesskab skal gennemf�res s� sk�nsomt, som omst�ndighederne tillader.
Stk. 7. Udelukkelse fra f�llesskab skal straks bringes til oph�r, n�r betingelserne herfor ikke l�ngere er opfyldt. Institutionen skal mindst én gang om ugen overveje sp�rgsm�let om helt eller delvis at bringe udelukkelsen fra f�llesskab til oph�r.
Stk. 8. Justitsministeren fasts�tter regler om udelukkelse af indsatte fra f�llesskab med andre indsatte.
� 64. Bestemmelserne i � 63 omfatter ikke institutionens afg�relse om, at
1) en indsat kortvarigt af ordens- eller sikkerhedsm�ssige grunde skal opholde sig i eget opholdsrum eller i s�rlig observationscelle, eller
2) en indsat, der n�gter at v�re besk�ftiget med en af institutionen godkendt aktivitet, skal opholde sig i eget opholdsrum eller p� andet anvist opholdssted i arbejdstiden.
Stk. 2. Justitsministeren fasts�tter regler om indsattes ophold efter stk. 1, herunder om godkendelse og anvendelse af observationsceller.
Sikringsmidler
H�ndjern
� 65. H�ndjern kan anvendes, hvis det er n�dvendigt
1) for at afv�rge truende vold eller overvinde voldsom modstand,
2) for at hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse eller
3) for at hindre undvigelse.
Stk. 2. H�ndjern m� dog ikke anvendes, s�fremt det efter indgrebets form�l og den kr�nkelse og det ubehag, som indgrebet m� antages at forvolde, ville v�re et uforholdsm�ssigt indgreb.
Stk. 3. H�ndjern skal anvendes s� sk�nsomt, som omst�ndighederne tillader. Der skal gennemf�res l�getilsyn, hvis der er mistanke om sygdom, herunder om tilskadekomst, hos den indsatte i forbindelse med anvendelsen af h�ndjern, eller hvis den indsatte selv anmoder om l�gehj�lp.
Stk. 4. Justitsministeren fasts�tter regler om anvendelsen af h�ndjern, herunder om l�getilsyn og andet tilsyn.
Sikringscelle
� 66. Efter bestemmelse af institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, kan en indsat anbringes i sikringscelle og herunder tvangsfikseres ved anvendelse af b�lte, h�nd- og fodremme samt handsker, hvis det er n�dvendigt
1) for at afv�rge truende vold eller overvinde voldsom modstand, eller
2) for at hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse.
Stk. 2. Anbringelse i sikringscelle og tvangsfiksering m� dog ikke foretages, s�fremt det efter indgrebets form�l og den kr�nkelse og det ubehag, som indgrebet m� antages at forvolde, ville v�re et uforholdsm�ssigt indgreb.
Stk. 3. Anbringelse i sikringscelle og tvangsfiksering skal foretages s� sk�nsomt, som omst�ndighederne tillader.
Stk. 4. En indsat, der er tvangsfikseret, skal have fast vagt.
Stk. 5. Ved tvangsfiksering af en indsat i sikringscelle skal institutionen straks anmode en l�ge om at foretage tilsyn med den indsatte. L�gen skal tilse den p�g�ldende, medmindre l�gen sk�nner s�dant tilsyn �benbart un�dvendigt.
Stk. 6. Ved anbringelse i sikringscelle uden tvangsfiksering skal der tilkaldes l�ge, hvis der er mistanke om sygdom, herunder om tilskadekomst, hos den indsatte, eller hvis den indsatte selv anmoder om l�gehj�lp.
Stk. 7. Justitsministeren fasts�tter regler om godkendelse af sikringsceller og om anvendelsen af sikringsceller og tvangsfiksering, herunder om l�getilsyn og andet tilsyn.
Kapitel 11
Disciplin�rstraf, konfiskation og modregning af erstatningsbel�b
Disciplin�rstraf
� 67. En indsat kan af institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, ikendes disciplin�rstraf
1) ved overtr�delse af � 32,
2) ved udeblivelse, undvigelse eller fors�g herp�,
3) ved tilsides�ttelse af besk�ftigelsespligten efter � 38, stk. 1,
4) ved overtr�delse af straffelovgivningen, n�r overtr�delsen tillige indeb�rer en selvst�ndig kr�nkelse af orden eller sikkerhed i institutionen,
5) ved overtr�delse af regler, fastsat af justitsministeren, n�r det i reglerne er bestemt, at overtr�delse kan medf�re disciplin�rstraf, og
6) ved overtr�delse af regler, fastsat af institutionens leder, n�r det i reglerne er bestemt, at overtr�delse kan medf�re disciplin�rstraf.
� 68. Som disciplin�rstraf kan anvendes advarsel, b�de og strafcelle.
Stk. 2. Strafcelle kan dog kun anvendes for f�lgende forhold eller fors�g herp�:
1) udeblivelse eller undvigelse,
2) indsmugling, besiddelse eller indtagelse af alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning,
3) indsmugling eller besiddelse af v�ben og andre personfarlige genstande,
4) vold eller trusler om vold mod medindsatte, personale eller andre i institutionen,
5) groft h�rv�rk og
6) andre grove eller oftere gentagne forseelser.
Stk. 3. Disciplin�rstraf i form af b�de og strafcelle kan ikendes i forening.
Stk. 4. Fuldbyrdelsen af disciplin�rstraf kan helt eller delvis undlades p� betingelse af, at den indsatte i en bestemt periode ikke beg�r strafbart forhold eller en ny disciplin�rforseelse.
� 69. Ved ikendelse af b�de som disciplin�rstraf fasts�ttes b�dens st�rrelse under hensyn til overtr�delsens art og omfang. B�den kan dog h�jst udg�re et bel�b svarende til det almindelige vederlag, der udbetales indsatte for en uges besk�ftigelse, med fradrag af den del af vederlaget, som er beregnet til d�kning af personlige forn�denheder.
Stk. 2. En ikendt b�de kan modregnes i den indsattes vederlag for besk�ftigelse efter � 42, stk. 1. Den indsatte skal dog mindst have udbetalt en ydelse til d�kning af personlige forn�denheder.
� 70. Ved ikendelse af strafcelle som disciplin�rstraf fasts�ttes varigheden under hensyn til overtr�delsens art og omfang til et tidsrum af h�jst 4 uger.
Stk. 2. En indsat, der er ikendt strafcelle, anbringes i s�rlig afdeling eller eget opholdsrum eller i et arresthus. Under anbringelsen er den indsatte udelukket fra f�llesskab i institutionen.
Stk. 3. Justitsministeren fasts�tter regler om udst�else af strafcelle.
Forh�rscelle
� 71. Hvis der er begrundet mistanke om, at en indsat har overtr�dt bestemmelser, der m� antages at medf�re strafcelle som disciplin�rstraf, kan den indsatte anbringes i for h�rscelle, hvis det er n�dvendigt af hensyn til gennemf�relsen af unders�gelser i disciplin�rsagen.
Stk. 2. Anbringelse i forh�rscelle m� ikke udstr�kkes i l�ngere tid, end unders�gelsen n�dvendigg�r, og kan h�jst vare i 5 dage.
Stk. 3. Den tid, som en indsat har v�ret anbragt i forh�rscelle, fradrages i udst�elsen af strafcelle.
Stk. 4. Anbringelse i forh�rscelle sker efter samme regler som udst�else af strafcelle.
Behandling af disciplin�rsager
� 72. Justitsministeren fasts�tter regler om behandlingen af disciplin�rsager.
Konfiskation
� 73. Institutionen kan tr�ffe bestemmelse om konfiskation, n�r genstande og penge er ulovligt indf�rt, erhvervet eller tilvirket i institutionen. Det g�lder dog ikke, hvis de tilh�rer nogen, der ikke er ansvarlig for det ulovlige forhold.
Stk. 2. Institutionen kan endvidere tr�ffe bestemmelse om konfiskation, n�r genstande og penge s�ges indsmuglet til indsatte. Det g�lder dog ikke, hvis de tilh�rer tredjemand, der ikke er ansvarlig for det ulovlige forhold. Det g�lder heller ikke, hvis de tilh�rer den indsatte, og den indsatte godtg�r ikke at have haft kendskab til det ulovlige forhold.
Stk. 3. Institutionen kan desuden tr�ffe bestemmelse om konfiskation, n�r genstande og penge som n�vnt i stk. 1 findes p� institutionens omr�de, hvis det ikke kan fastsl�s, hvem de tilh�rer.
Stk. 4. Justitsministeren fasts�tter regler om behandlingen af sager om konfiskation.
Modregning af erstatningsbel�b
� 74. S�fremt den indsatte under fuldbyrdelsen har forvoldt skade p� institutionens ting ved en erstatningsp�dragende adf�rd, kan institutionen bestemme, at erstatningsbel�bet skal modregnes i den indsattes vederlag for besk�ftigelse efter � 42, stk. 1. Den indsatte skal dog mindst have udbetalt en ydelse til d�kning af personlige forn�denheder.
Stk. 2. Justitsministeren fasts�tter regler om behandlingen af sager om modregning af erstatningsbel�b.
Kapitel 12
Strafafbrydelse
Strafafbrydelse ved undvigelse, udeblivelse, varet�gtsf�ngsling mv.
� 75. Fuldbyrdelsen af f�ngselsstraffen afbrydes, hvis den indsatte
1) udebliver, undviger eller i �vrigt selvforskyldt unddrager sig straffuldbyrdelsen eller
2) anholdes eller varet�gtsf�ngsles i mindst 24 timer.
Stk. 2. Justitsministeren fasts�tter regler om strafafbrydelse efter stk. 1.
Tilladelse til strafafbrydelse
� 76. Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan tillade, at en straffuldbyrdelse midlertidigt afbrydes, n�r
1) ganske s�rlige omst�ndigheder af f.eks. arbejds-, uddannelses-, familie- eller helbredsm�ssig karakter taler imod en umiddelbar forts�ttelse af straffuldbyrdelsen,
2) fare for misbrug ikke antages at foreligge, og
3) hensynet til retsh�ndh�velsen ikke taler imod strafafbrydelse.
Stk. 2. Tilladelse til strafafbrydelse betinges af, at den p�g�ldende ikke beg�r strafbart forhold. Tilladelse kan endvidere betinges af, at den p�g�ldende i �vrigt overholder fastsatte vilk�r, herunder undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen.
Stk. 3. S�fremt den p�g�ldende ikke overholder de vilk�r, der er fastsat for tilladelsen til strafafbrydelse, eller nye oplysninger tilvejebringes, hvorefter den d�mte, f�r tilladelsen blev givet, havde beg�et strafbart forhold, kan tilladelsen tilbagekaldes, s�ledes at fuldbyrdelsen af f�ngselsstraffen herefter genoptages snarest muligt.
Stk. 4. Justitsministeren fasts�tter regler om strafafbrydelse efter stk. 1.
Genoptagelse af straffuldbyrdelsen
� 77. Straffuldbyrdelsen genoptages, n�r den indsatte p� ny giver m�de, p�gribes med henblik p� fortsat straffuldbyrdelse, eller n�r kriminalforsorgen giver meddelelse herom til den p�g�ldende.
Kapitel 13
Fuldbyrdelse af f�ngselsstraf i kriminalforsorgens pensioner og i institutioner mv. uden for kriminalforsorgen
� 78. Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan bestemme, at den d�mte midlertidigt eller for hele eller resten af straffetiden anbringes p� hospital, i familiepleje, i egnet hjem eller institution, n�r
1) den d�mte har behov for s�rlig behandling eller pleje, som i v�sentlig grad kan tilgodeses i den p�g�ldende institution mv.,
2) der p� grund af den d�mtes alder, helbredstilstand eller andre s�rlige omst�ndigheder er s�rlige grunde til ikke at anbringe eller beholde den d�mte i f�ngsel eller arresthus, og
3) afg�rende hensyn til retsh�ndh�velsen ikke taler imod anbringelse uden for f�ngsel og arresthus.
Stk. 2. D�mte, der er under 18 �r, anbringes i institution mv. som omhandlet i stk. 1, medmindre afg�rende hensyn til retsh�ndh�velsen taler imod anbringelse uden for f�ngsel og arresthus.
Stk. 3. Anbringelse betinges af, at den d�mte ikke beg�r strafbart forhold. Anbringelse kan endvidere betinges af, at den d�mte i �vrigt overholder fastsatte vilk�r, herunder undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen.
Stk. 4. S�fremt den d�mte ikke overholder de vilk�r, der er fastsat for anbringelsen, eller nye oplysninger tilvejebringes, hvorefter den d�mte, f�r tilladelsen blev givet, havde beg�et strafbart forhold, kan den p�g�ldende tilbagef�res eller overf�res til f�ngsel eller arresthus.
Stk. 5. Justitsministeren fasts�tter regler om anbringelse af d�mte i institution mv. uden for f�ngsel eller arresthus.
Kapitel 14
L�sladelse
Tidspunkt for l�sladelsen
� 79. L�sladelse sker efter endt strafudst�else eller i forbindelse med pr�vel�sladelse, strafafbrydelse eller ben�dning.
Stk. 2. Justitsministeren fasts�tter regler om tidspunktet for l�sladelsen samt om adgang til en kortere fremrykning af dette tidspunkt, herunder i tilf�lde, hvor en fremrykning er begrundet i v�sentlige besk�ftigelsesm�ssige eller andre s�rlige hensyn.
Beslutning om pr�vel�sladelse
� 80. S�fremt den straf, der fuldbyrdes, giver mulighed for pr�vel�sladelse efter straffelovens � 38, stk. 1, skal afg�relsen om pr�vel�sladelse tr�ffes p� et s�dant tidspunkt, at en eventuel pr�vel�sladelse kan ske straks efter udst�else af to tredjedele af straffen. Ved sp�rgsm�l om pr�vel�sladelse efter straffelovens � 41 skal afg�relsen om pr�vel�sladelse tr�ffes p� et s�dant tidspunkt, at en eventuel pr�vel�sladelse kan ske straks efter udst�else af 12 �r af straffen af f�ngsel p� livstid.
Stk. 2. Justitsministeren fasts�tter regler om behandlingen af sager om pr�vel�sladelse, herunder om pligt til fornyet afg�relse af sp�rgsm�let om pr�vel�sladelse fra straf af f�ngsel p� livstid senest 1 �r efter en afg�relse om n�gtelse af pr�vel�sladelse eller geninds�ttelse til udst�else af s�dan straf.
Gennemf�relse af tilsyn og eventuelle s�rvilk�r ved pr�vel�sladelse
Almindelige bestemmelser om gennemf�relse af tilsyn mv.
� 81. Tilsyn og andre vilk�r (s�rvilk�r), der er fastsat efter straffelovens � 39, stk. 2, eller � 41, stk. 3, gennemf�res af kriminalforsorgen, medmindre andet er bestemt i afg�relsen.
� 82. Tilsynsmyndigheden skal vejlede den pr�vel�sladte om de rettigheder og pligter, som tilsynet og eventuelle s�rvilk�r indeb�rer, herunder om virkninger af vilk�rsovertr�delse.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden skal endvidere i samarbejde med den pr�vel�sladte og senest i forbindelse med tilsynets iv�rks�ttelse udarbejde en plan for tilsynsperioden og tiden derefter. Denne plan skal j�vnligt sammenholdes med forholdene i tilsynsperioden og om n�dvendigt s�ges tilpasset �ndringer i disse forhold.
Tilsyn mv. af kriminalforsorgen
� 83. Vilk�r om tilsyn indeb�rer, at den pr�vel�sladte skal holde sig i kontakt med kriminalforsorgen efter dennes n�rmere bestemmelse, herunder m�de hos kriminalforsorgen og modtage dennes bes�g. Den pr�vel�sladte skal give kriminalforsorgen oplysning om bop�l og besk�ftigelse.
Stk. 2. Den pr�vel�sladte skal overholde s�rvilk�r og give kriminalforsorgen s�danne oplysninger, som gennemf�relsen af s�rvilk�ret n�dvendigg�r.
Stk. 3. Den pr�vel�sladte skal p� beg�ring dokumentere afgivne oplysninger.
Stk. 4. Den pr�vel�sladte skal i �vrigt overholde de forskrifter, som kriminalforsorgen fasts�tter til gennemf�relsen af tilsynet og eventuelle s�rvilk�r.
� 84. Kriminalforsorgen skal tilbyde den pr�vel�sladte vejledning og bistand med hensyn til den p�g�ldendes besk�ftigelsesm�ssige, sociale og personlige forhold med henblik p� at forbedre den p�g�ldendes muligheder for at leve en kriminalitetsfri tilv�relse. Kriminalforsorgen skal i den forbindelse formidle kontakt til personer, institutioner og myndigheder, der efter anden lovgivning kan yde bistand.
� 85. Justitsministeren fasts�tter regler om gennemf�relse af tilsyn og eventuelle s�rvilk�r, herunder om tilsynets iv�rks�ttelse, om kontakthyppighed og om samarbejde med andre myndigheder mv.
Vilk�rsovertr�delse
� 86. Kriminalforsorgen skal tr�ffe foranstaltninger med henblik p� at genetablere tilsynet og sikre overholdelsen af s�rvilk�r, s�fremt den pr�vel�sladte unddrager sig tilsynet eller gennemf�relsen af s�rvilk�r.
Stk. 2. Overtr�der den pr�vel�sladte vilk�r for pr�vel�sladelsen, skal kriminalforsorgen afgive indberetning herom til Direktoratet for Kriminalforsorgen, s�fremt vilk�rsovertr�delsen m� antages at medf�re en n�rliggende risiko for kriminalitet.
Stk. 3. Overtr�der den pr�vel�sladte i �vrigt forskrifter eller vilk�r, kan kriminalforsorgen give et p�l�g om at overholde forskrifterne og vilk�rene. Er der tidligere givet p�l�g i anledning af tilsvarende overtr�delse, afgives indberetning til Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Stk. 4. Der skal snarest efter modtagelsen af de i stk. 2 og 3 n�vnte indberetninger tr�ffes afg�relse om eventuel reaktion som f�lge af vilk�rsovertr�delsen, jf. straffelovens � 40, stk. 2 og 3, og � 42, stk. 2.
Stk. 5. Justitsministeren fasts�tter regler om behandlingen af sager om vilk�rsovertr�delse, herunder om foranstaltninger efter stk. 1, om afgivelse af indberetninger efter stk. 2 og 3, og om meddelelse af p�l�g efter stk. 3.
Tilsyn mv. af andre myndigheder end kriminalforsorgen
� 87. Justitsministeren kan efter forhandling med vedkommende minister fasts�tte regler om gennemf�relse af tilsyn mv. af andre myndigheder end kriminalforsorgen.
Gennemf�relse af tilsyn mv. ved betinget ben�dning og ved strafafbrydelse mv.
� 88. Bestemmelserne i �� 81-87 finder tilsvarende anvendelse ved tilsyn og s�rvilk�r, der er fastsat ved ben�dning i de tilf�lde, der er omfattet af straffelovens � 43, ved strafafbrydelse eller i �vrigt i medf�r af bestemmelser i denne lov.
Kapitel 15
S�rlige sp�rgsm�l vedr�rende sagsbehandlingen ved fuldbyrdelse af f�ngselsstraf
� 89. Sp�rgsm�lene om tilladelse til udgang, l�sladelse p� pr�ve, overf�rsel til fortsat straffuldbyrdelse i en anden institution og andre v�sentlige sp�rgsm�l vedr�rende den indsatte skal af institutionen j�vnligt tages op til overvejelse, uanset om den indsatte anmoder herom.
Stk. 2. Justitsministeren fasts�tter regler om institutionernes pligt til sagsbehandling som n�vnt i stk. 1.
Afsnit III
B�destraffe
Kapitel 16
Fuldbyrdelse af b�destraffe
� 90. En b�de skal betales til politiet, medmindre andet er bestemt i afg�relsen.
Stk. 2. Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan tillade henstand med eller afdragsvis betaling af b�den.
Stk. 3. Justitsministeren fasts�tter bestemmelser om opkr�vning af b�der og om den administrative behandling af sager om eftergivelse af b�der.
Stk. 4. Justitsministeren kan endvidere fasts�tte bestemmelser om, at politiets afg�relse om henstand med eller afdragsvis betaling af b�der ikke kan indbringes for h�jere administrativ myndighed.
� 91. Betales en b�de ikke, inddrives den, medmindre politiet sk�nner, at inddrivelse ikke er mulig eller v�sentligt vil forringe den p�g�ldendes levevilk�r.
Stk. 2. Politiet kan inddrive b�der i straffesager, der forf�lges af det offentlige, ved udpantning og ved indeholdelse i den p�g�ldendes indt�gter efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven og reglerne i lov om Det F�lles L�nindeholdelsesregister. P�l�g om indeholdelse gives af politiet.
Stk. 3. Politiet kan hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er n�dvendige for at varetage indeholdelsen. Endvidere kan politiet fra registre, der f�res af offentlige myndigheder, herunder domstolene, kr�ve de oplysninger om skyldnerens forhold, som findes af betydning for tvangsfuldbyrdelsen. Oplysningerne meddeles skriftligt eller ved direkte dataoverf�rsel.
� 92. Justitsministeren fasts�tter regler om indeholdelse af indt�gter efter � 91, stk. 2, herunder om indberetning til Det F�lles L�nindeholdelsesregister, om skyldnerens pligt til at give politiet oplysninger til brug ved indeholdelsen, om pligter og erstatningsansvar for den indeholdelsespligtige og om udpantningsret for bel�b, som den indeholdelsespligtige h�fter for.
Stk. 2. For fors�tlig eller uagtsom overtr�delse af bestemmelser, der er fastsat i medf�r af stk. 1, kan fasts�ttes b�destraf. Der kan tillige fasts�ttes bestemmelser om strafansvar for selskaber mv. (juridiske personer) efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
� 93. Fuldbyrdelsen af forvandlingsstraf for en b�de sker efter kapitel 2 om almindelige bestemmelser for fuldbyrdelse af straf og afsnit II om fuldbyrdelse af f�ngselsstraffe, jf. straffelovens �� 53-55.
Afsnit IV
Betingede domme og domme med vilk�r om samfundstjeneste
Kapitel 17
Gennemf�relse af betingede domme
Almindelige bestemmelser om gennemf�relse af tilsyn mv.
� 94. Tilsyn og andre vilk�r (s�rvilk�r), der er fastsat efter straffelovens � 57, gennemf�res af kriminalforsorgen, medmindre andet er bestemt i afg�relsen.
� 95. Tilsynsmyndigheden skal vejlede den betinget d�mte om de rettigheder og pligter, som tilsynet og eventuelle s�rvilk�r indeb�rer, herunder om virkninger af vilk�rsovertr�delse.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden skal endvidere i samarbejde med den d�mte og snarest efter tilsynets iv�rks�ttelse udarbejde en plan for tilsynsperioden og tiden derefter. Denne plan skal j�vnligt sammenholdes med forholdene i tilsynsperioden og om n�dvendigt s�ges tilpasset �ndringer i disse forhold.
Tilsyn mv. af kriminalforsorgen
� 96. Vilk�r om tilsyn indeb�rer, at den betinget d�mte skal holde sig i kontakt med kriminalforsorgen efter dennes n�rmere bestemmelse, herunder m�de hos kriminalforsorgen og modtage dennes bes�g. Den betinget d�mte skal give kriminalforsorgen oplysning om bop�l og besk�ftigelse.
Stk. 2. Den betinget d�mte skal overholde s�rvilk�r og give kriminalforsorgen s�danne oplysninger, som gennemf�relsen af s�rvilk�ret n�dvendigg�r.
Stk. 3. Den betinget d�mte skal p� beg�ring dokumentere afgivne oplysninger.
Stk. 4. Den betinget d�mte skal i �vrigt overholde de forskrifter, som kriminalforsorgen fasts�tter til gennemf�relsen af tilsynet og eventuelle s�rvilk�r.
� 97. Kriminalforsorgen skal tilbyde den betinget d�mte vejledning og bistand med hensyn til den p�g�ldendes besk�ftigelsesm�ssige, sociale og personlige forhold med henblik p� at forbedre den p�g�ldendes muligheder for at leve en kriminalitetsfri tilv�relse. Kriminalforsorgen skal i den forbindelse formidle kontakt til personer, institutioner og myndigheder, der efter anden lovgivning kan yde bistand.
� 98. Justitsministeren fasts�tter regler om gennemf�relse af tilsyn og eventuelle s�rvilk�r, herunder om tilsynets iv�rks�ttelse, om kontakthyppighed og om samarbejde med andre myndigheder mv.
Vilk�rsovertr�delse
� 99. Kriminalforsorgen skal tr�ffe foranstaltninger med henblik p� at genetablere tilsynet og sikre overholdelsen af s�rvilk�r, s�fremt den betinget d�mte unddrager sig tilsynet eller gennemf�relsen af s�rvilk�r.
Stk. 2. Overtr�der den betinget d�mte vilk�r for den betingede dom, skal kriminalforsorgen afgive indberetning herom til anklagemyndigheden, s�fremt vilk�rsovertr�delsen m� antages at medf�re en n�rliggende risiko for kriminalitet.
Stk. 3. Overtr�der den betinget d�mte i �vrigt forskrifter eller vilk�r, kan kriminalforsorgen give et p�l�g om at overholde forskrifterne og vilk�rene. Er der tidligere givet p�l�g i anledning af tilsvarende overtr�delse, afgives indberetning til anklagemyndigheden.
Stk. 4. Justitsministeren fasts�tter regler om behandlingen af sager om vilk�rsovertr�delse, herunder om foranstaltninger efter stk. 1, om afgivelse af indberetninger efter stk. 2 og 3, og om meddelelse af p�l�g efter stk. 3.
Tilsyn mv. af andre myndigheder end kriminalforsorgen
� 100. Justitsministeren kan efter forhandling med vedkommende minister fasts�tte regler om gennemf�relse af tilsyn mv. af andre myndigheder end kriminalforsorgen.
Kapitel 18
Gennemf�relse af domme med vilk�r om samfundstjeneste
Bestemmelser om gennemf�relse af vilk�r om samfundstjeneste
� 101. Vilk�r om samfundstjeneste, der er fastsat efter straffelovens � 63, gennemf�res af kriminalforsorgen.
Stk. 2. Vilk�r om samfundstjeneste indeb�rer, at den d�mte skal opfylde den fastsatte arbejdspligt inden for den udm�lte l�ngstetid. Samfundstjenesten skal afvikles l�bende over den udm�lte l�ngstetid og m� tidligst v�re afviklet, n�r der er forl�bet to tredjedele af afviklingsperioden, medmindre der foreligger s�rlige omst�ndigheder.
Stk. 3. Tilsynsmyndigheden tr�ffer bestemmelse om arbejdsstedet, hvor samfundstjenesten skal udf�res. Den d�mte skal i �vrigt overholde de forskrifter, som kriminalforsorgen fasts�tter om gennemf�relsen af samfundstjenesten.
� 102. Justitsministeren fasts�tter regler om gennemf�relse af vilk�r om samfundstjeneste, herunder om erstatning for f�lger af ulykkestilf�lde mv. under udf�relse af samfundstjeneste.
Vilk�rsovertr�delse
� 103. Kriminalforsorgen skal f�re kontrol med, at den d�mte opfylder den fastsatte arbejdspligt.
Stk. 2. Overtr�der den d�mte vilk�ret om samfundstjeneste eller de forskrifter, som kriminalforsorgen har givet om udf�relsen af samfundstjenesten, skal kriminalforsorgen give den p�g�ldende p�l�g om at overholde vilk�ret og forskrifterne. Er der tidligere givet p�l�g herom, afgives indberetning til anklagemyndigheden.
Stk. 3. Justitsministeren fasts�tter regler om behandlingen af sager om overtr�delse af vilk�r om samfundstjeneste.
Bestemmelser om gennemf�relse af andre vilk�r
� 104. �� 94-100 finder tilsvarende anvendelse p� gennemf�relse af vilk�r, der er fastsat efter straffelovens � 57.
Afsnit V
Forvaring
Kapitel 19
Fuldbyrdelse af forvaring
� 105. Forvaring fuldbyrdes efter kapitel 2 om almindelige bestemmelser for fuldbyrdelse af straf og afsnit II om fuldbyrdelse af f�ngselsstraffe med den undtagelse, at forvaring normalt fuldbyrdes i Anstalten ved Herstedvester.
Stk. 2. Justitsministeren fasts�tter regler om fuldbyrdelse af forvaring, herunder om behandlingen af sager vedr�rende tilladelse til udgang, overf�rsel til anden institution og pr�veudskrivning.
Afsnit VI
F�llesregler for fuldbyrdelse af straffe mv.
Kapitel 20
Erstatning i anledning af indgreb under fuldbyrdelse af straf mv.
� 106. En indsat har ret til erstatning efter reglerne i retsplejelovens � 1018 a, s�fremt den indsatte uforskyldt har
1) udst�et f�ngselsstraf i for lang tid,
2) v�ret anbragt i forh�rscelle, strafcelle eller sikringscelle eller
3) v�ret udelukket fra f�llesskab.
� 107. Der kan till�gges den, der under fuldbyrdelse af straf mv. har v�ret udsat for andre uforskyldte indgreb end de i � 106 n�vnte, erstatning efter reglerne i retsplejelovens � 1018 a.
� 108. Krav om erstatning i medf�r af � 106 eller � 107 skal frems�ttes over for kriminalforsorgen inden to m�neder efter, at indgrebet er oph�rt. Frems�ttes kravet efter udl�bet af denne frist, kan det dog behandles, s�fremt overskridelsen findes undskyldelig.
� 109. Justitsministeren fasts�tter regler om behandlingen af krav om erstatning i anledning af indgreb under fuldbyrdelse af straf mv.
Kapitel 21
Betaling for ophold i kriminalforsorgens institutioner
� 110. Indsatte, der har indt�gtsgivende arbejde i eller uden for f�ngsel eller arresthus, betaler for opholdet.
Stk. 2. Tilsvarende g�lder d�mte, der under ophold p� kriminalforsorgens pensioner har arbejdsindt�gt eller modtager offentlig ydelse til underhold.
Stk. 3. Justitsministeren fasts�tter regler om betalingen.
Kapitel 22
Klageregler mv.
Administrativ klageadgang
� 111. Afg�relser, der i henhold til denne lov er truffet af de lokale kriminalforsorgsmyndigheder eller af politiet, kan p�klages til justitsministeren, jf. dog � 90, stk. 4.
Stk. 2. Klage til justitsministeren skal iv�rks�ttes inden to m�neder efter, at afg�relsen er meddelt den d�mte. Justitsministeren kan i s�rlige tilf�lde bortse fra overskridelse af denne frist.
Stk. 3. En klage til justitsministeren har ikke ops�ttende virkning, medmindre den, der har truffet afg�relsen, eller justitsministeren tr�ffer bestemmelse herom.
Stk. 4. Justitsministeren fasts�tter regler om klagevejledning og om behandlingen af klagesager.
Domstolspr�velse
� 112. Endelige administrative afg�relser kan inden 4 uger efter, at afg�relsen er meddelt den d�mte, af denne kr�ves indbragt til pr�velse for retten, hvis der er tale om
1) en afg�relse efter � 14 eller � 16 om straffetidsberegning, medmindre klagen er begrundet i uenighed om straffedommens fortolkning, jf. retsplejelovens � 998,
2) en afg�relse efter � 55, stk. 4, om tilbageholdelse af brev, s�fremt afg�relsen er begrundet i hensynet til beskyttelse af den forurettede ved lovovertr�delsen,
3) en afg�relse efter � 70, stk. 1, jf. � 67, om disciplin�rstraf i form af strafcelle i mere end 7 dage,
4) en afg�relse efter � 73 om konfiskation af genstande eller penge, hvis v�rdi overstiger det almindelige vederlag, der udbetales indsatte for en uges besk�ftigelse,
5) en afg�relse efter � 74 om modregning af erstatningsbel�b, der overstiger st�rrelsen af det i nr. 4 n�vnte ugentlige vederlag,
6) en afg�relse efter � 80 om n�gtelse af pr�vel�sladelse i henhold til straffelovens � 38, stk. 1, eller om n�gtelse af pr�vel�sladelse efter straffelovens � 41, n�r 14 �r af straffen af f�ngsel p� livstid er udst�et,
7) en afg�relse efter � 86, stk. 4, om geninds�ttelse af en pr�vel�sladt til udst�else af reststraf i henhold til straffelovens � 40, stk. 2 eller 3, eller til udst�else af straf af f�ngsel p� livstid i henhold til straffelovens � 42, stk. 2,
8) en afg�relse efter � 88, jf. � 86, stk. 4, om inds�ttelse af en betinget ben�det til udst�else af straf eller reststraf i henhold til straffelovens � 43 eller
9) en afg�relse om n�gtelse af erstatning efter � 106 i anledning af uforskyldt udst�else af f�ngselsstraf i for lang tid eller anbringelse i strafcelle, jf. nr. 3.
� 113. Indbringelse af sagen sker for byretten i den retskreds, hvor den institution, som har truffet den oprindelige afg�relse, er beliggende. Er den indsatte senere overf�rt til en anden institution, kan sagen i stedet indbringes for byretten i den retskreds, hvor den institution, som den d�mte er anbragt i, er beliggende. Er den d�mte ikke frihedsber�vet, indbringes sagen for byretten i den retskreds, hvor den d�mte bor eller opholder sig. Har den d�mte ikke kendt bop�l eller opholdssted, indbringes sagen for K�benhavns Byret.
Stk. 2. Efter anmodning fra en af sagens parter kan retten tillade, at en indbragt sag overflyttes til en anden ret, der er lovligt v�rneting efter stk. 1, n�r dette p� grund af vidners bop�l, den indsattes l�sladelse eller af anden s�rlig grund sk�nnes hensigtsm�ssigt til sagens fremme.
Stk. 3. Afg�relse af, om sagen skal henvises eller ikke, tr�ffes ved kendelse. En kendelse, hvorved sagen henvises, kan ikke indbringes for h�jere ret.
� 114. Sagen indbringes for retten uden un�digt ophold af justitsministeren, der fremsender sagens akter med oplysning om den p�klagede afg�relse og en redeg�relse for de omst�ndigheder, der p�ber�bes, samt for de beviser, der kan have betydning for sagens afg�relse.
Stk. 2. Justitsministeren fasts�tter regler om sagernes indbringelse for retten.
� 115. Som sagens parter anses den d�mte, tredjemand, hvis genstande eller penge konfiskeres, jf. �� 73 og 123, og justitsministeren.
Stk. 2. S�fremt retten finder det forn�dent, beskikker den en advokat for den d�mte, medmindre denne selv har antaget en s�dan.
� 116. Sagen behandles p� skriftligt grundlag, medmindre retten bestemmer andet. Retten kan stille krav om tilvejebringelse af yderligere oplysninger.
Stk. 2. Behandles sagen mundtligt, tr�ffer retten bestemmelse om afh�ring af den d�mte og andre og om tilvejebringelse af beviser i �vrigt. Retten indkalder selv parter og vidner.
� 117. Sagens indbringelse for retten har ikke ops�ttende virkning, medmindre justitsministeren eller retten bestemmer andet.
� 118. Retten afg�r ved kendelse, om sagen skal afvises, eller om afg�relsen skal stadf�stes, �ndres eller oph�ves.
� 119. Om sal�r og godtg�relse for udl�g til den beskikkede advokat g�lder samme regler som i tilf�lde, hvor der er meddelt fri proces. Retten kan, n�r der er s�rlig anledning til det, p�l�gge den d�mte helt eller delvis at betale sagens omkostninger.
Stk. 2. Om sagsomkostninger i de tilf�lde, hvor der ikke er beskikket advokat, g�lder reglerne i retsplejelovens kapitel 30.
� 120. Kendelser, der er afsagt af en byret, kan k�res til landsretten af dem, der efter � 115, stk. 1, er parter i sagen.
Stk. 2. K�re til landsretten sker ved meddelelse til byretten. Meddelelse kan ske mundtligt til retsbogen. Retten sender meddelelsen og sagens akter til landsretten.
Stk. 3. Under k�re behandles sagen efter samme regler, som er fastsat for byretsbehandlingen. I �vrigt g�lder reglerne i retsplejelovens kapitel 37 om k�re. Bestemmelsen i retsplejelovens � 398, stk. 2, 3. pkt., finder dog kun anvendelse, n�r den d�mte ikke er frihedsber�vet.
� 121. Kendelser, der er afsagt af landsretten, kan ikke k�res. Procesbevillingsn�vnet kan dog give tilladelse til k�re, hvis sagen er af principiel karakter. Ved behandlingen af sp�rgsm�let om k�retilladelse til H�jesteret finder reglerne i retsplejelovens � 392, stk. 2, 3. og 4. pkt., tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Ved k�re til H�jesteret finder � 120 tilsvarende anvendelse.
� 122. S�fremt en afg�relse efter � 112, nr. 2 eller nr. 6, 1. led, opretholdes, kan sp�rgsm�let p� ny indbringes for retten, n�r der er forl�bet 6 m�neder fra kendelsens afsigelse. S�fremt en afg�relse efter � 112, nr. 6, 2. led, opretholdes, kan sp�rgsm�let f�rst p� ny indbringes for retten, n�r der er forl�bet 1 �r fra kendelsens afsigelse. Afg�relser efter � 112, nr. 1, 3-5 og 7-9, kan ikke p� ny indbringes for retten.
Stk. 2. Er der efter straffelovens � 40 sket geninds�ttelse til udst�else af reststraf, kan afg�relse om n�gtelse af pr�vel�sladelse f�rst indbringes for retten, n�r der er forl�bet 6 m�neder fra afg�relsen om geninds�ttelse. Er der efter straffelovens � 42 sket geninds�ttelse til udst�else af straf af f�ngsel p� livstid, kan afg�relse om n�gtelse af pr�vel�sladelse f�rst indbringes for retten, n�r der er forl�bet 1 �r fra afg�relsen om geninds�ttelse.
� 123. Bestemmelserne i �� 112-121 finder tilsvarende anvendelse ved klage fra andre end indsatte over en afg�relse efter � 73 om konfiskation hos den p�g�ldende af genstande eller penge, hvis v�rdi overstiger det almindelige vederlag, der udbetales til indsatte for en uges besk�ftigelse.
Kapitel 23
Ikrafttr�den mv.
� 124. Loven tr�der i kraft den 1. juli 2001.
Stk. 2. �� 112 og 123 finder anvendelse p� endelige administrative afg�relser, der er truffet efter lovens ikrafttr�den.
� 125. Loven g�lder ikke for F�r�erne og Gr�nland, men kan ved kongelig anordning s�ttes helt eller delvis i kraft for F�r�erne med de afvigelser, som de s�rlige f�r�ske forhold tilsiger.
Bem�rkninger til lovforslaget
Almindelige bem�rkninger
Indholdsfortegnelse
Side
1. Indledning 25
2. Baggrunden for lovforslaget 25
3. Hovedpunkter i reformen 27
3.1. Forslag til lov om fuldbyrdelse af straf mv. 27
3.1.1. Straffelovr�dets lovudkast 27
3.1.2. Lovforslaget 29
3.2. Forslag til lov om �ndring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemf�relse
af en lov om fuldbyrdelse af straf mv. 29
4. Indledende bestemmelser 29
4.1. Lovens omr�de og den centrale myndighed 29
4.1.1. Lovens omr�de 29
4.1.1.1. Straffelovr�dets forslag 29
4.1.1.2. Justitsministeriets overvejelser 31
4.1.2. Den centrale myndighed 31
4.1.2.1. G�ldende ret 31
4.1.2.2. Straffelovr�dets forslag 32
4.1.2.3. Justitsministeriets overvejelser 32
4.2. Almindelige bestemmelser om fuldbyrdelse af straf 32
4.2.1. G�ldende ret 32
4.2.2. Straffelovr�dets forslag 33
4.2.3. Justitsministeriets overvejelser 33
5. F�ngselsstraffe 33
5.1. Almindelige bestemmelser 33
5.1.1. G�ldende ret 33
5.1.2. Straffelovr�dets forslag 35
5.1.3. Justitsministeriets overvejelser 35
5.2. Straffuldbyrdelsens iv�rks�ttelse 35
5.2.1. G�ldende ret 35
5.2.2. Straffelovr�dets forslag 36
5.2.3. Justitsministeriets overvejelser 36
5.3. Uds�ttelse og ben�dning 36
5.3.1. G�ldende ret 36
5.3.2. Straffelovr�dets forslag 37
5.3.3. Justitsministeriets overvejelser 38
5.4. Beregning af straffetiden 38
5.4.1. G�ldende ret 38
5.4.2. Straffelovr�dets forslag 39
5.4.3. Justitsministeriets overvejelser 41
5.5. Valg af afsoningsinstitution og senere overf�rsel mellem
afsoningsinstitutioner 41
5.5.1. Institutioner mv. 41
5.5.1.1. G�ldende ret 41
5.5.1.2. Straffelovr�dets forslag 41
5.5.1.3. Justitsministeriets overvejelser 42
5.5.2. Anbringelse i og overf�rsel mellem arresthus og f�ngsel samt anbringelse i og overf�rsel mellem �bne og lukkede f�ngsler 42
5.5.2.1. G�ldende ret 42
5.5.2.2. Straffelovr�dets forslag 42
5.5.2.3. Justitsministeriets overvejelser 48
5.6. Indsattes rettigheder og pligter under opholdet i
afsoningsinstitutionen 49
5.6.1. Vejledning og planl�gning 49
5.6.1.1. G�ldende ret 49
5.6.1.2. Straffelovr�dets forslag 49
5.6.1.3. Justitsministeriets overvejelser 50
5.6.2. Anvisninger 50
5.6.2.1. G�ldende ret 50
5.6.2.2. Straffelovr�dets forslag 50
5.6.2.3. Justitsministeriets overvejelser 50
5.6.3. F�llesskab 50
5.6.3.1. G�ldende ret 50
5.6.3.2. Straffelovr�dets forslag 50
5.6.3.3. Justitsministeriets overvejelser 51
5.6.4. Medindflydelse 51
5.6.4.1. G�ldende ret 51
5.6.4.2. Straffelovr�dets forslag 51
5.6.4.3. Justitsministeriets overvejelser 51
5.6.5. Deltagelse i gudstjenester 51
5.6.5.1. G�ldende ret 51
5.6.5.2. Straffelovr�dets forslag 52
5.6.5.3. Justitsministeriets overvejelser 52
5.6.6. Egne penge og genstande 52
5.6.6.1. G�ldende ret 52
5.6.6.2. Straffelovr�dets forslag 53
5.6.6.3. Justitsministeriets overvejelser 53
5.6.7. Udgivelse af blad 53
5.6.7.1. G�ldende ret 53
5.6.7.2. Straffelovr�dets forslag 54
5.6.7.3. Justitsministeriets overvejelser 55
5.6.8. Arbejde og uddannelse 55
5.6.8.1. G�ldende ret 55
5.6.8.2. Straffelovr�dets forslag 56
5.6.8.3. Justitsministeriets overvejelser 58
5.6.9. Fritiden 58
5.6.9.1. G�ldende ret 58
5.6.9.2. Straffelovr�dets forslag 58
5.6.9.3. Justitsministeriets overvejelser 59
5.6.10. Forsorgsm�ssig bistand 59
5.6.10.1. G�ldende ret 59
5.6.10.2. Straffelovr�dets forslag 59
5.6.10.3. Justitsministeriets overvejelser 60
5.6.11. Sundhedsm�ssig bistand 60
5.6.11.1. G�ldende ret 60
5.6.11.2. Straffelovr�dets forslag 62
5.6.11.3. Justitsministeriets overvejelser 63
5.7. Indsattes kontakt til samfundet uden for institutionen 63
5.7.1. Udgang 63
5.7.1.1. G�ldende ret 63
5.7.1.2. Straffelovr�dets forslag 65
5.7.1.3. Justitsministeriets overvejelser 66
5.7.2. Bes�g mv. 66
5.7.2.1. G�ldende ret 66
5.7.2.2. Straffelovr�dets forslag 67
5.7.2.3. Justitsministeriets overvejelser 69
5.7.3. Brevveksling 69
5.7.3.1. G�ldende ret 69
5.7.3.2. Straffelovr�dets forslag 70
5.7.3.3. Justitsministeriets overvejelser 72
5.7.4. Telefonsamtaler 72
5.7.4.1. G�ldende ret 72
5.7.4.2. Straffelovr�dets forslag 72
5.7.4.3. Justitsministeriets overvejelser 73
5.7.5. Aviser, b�ger mv. 73
5.7.5.1. G�ldende ret 73
5.7.5.2. Straffelovr�dets forslag 73
5.7.5.3. Justitsministeriets overvejelser 73
5.7.6. Kontakt til medierne 74
5.7.6.1. G�ldende ret 74
5.7.6.2. Straffelovr�dets forslag 74
5.7.6.3. Justitsministeriets overvejelser 75
5.8. Indgreb over for den indsatte 75
5.8.1. Unders�gelse af den indsattes person og opholdsrum 75
5.8.1.1. G�ldende ret 75
5.8.1.2. Straffelovr�dets forslag 76
5.8.1.3. Justitsministeriets overvejelser 78
5.8.2. Fotografering og optagelse af fingeraftryk 78
5.8.2.1. G�ldende ret 78
5.8.2.2. Straffelovr�dets forslag 78
5.8.2.3. Justitsministeriets overvejelser 78
5.8.3. Magtanvendelse 79
5.8.3.1. G�ldende ret 79
5.8.3.2. Straffelovr�dets forslag 80
5.8.3.3. Justitsministeriets overvejelser 80
5.8.4. Udelukkelse fra f�llesskab 80
5.8.4.1. G�ldende ret 80
5.8.4.2. Straffelovr�dets forslag 83
5.8.4.3. Justitsministeriets overvejelser 84
5.8.5. Sikringsmidler (h�ndjern og sikringscelle) 84
5.8.5.1. G�ldende ret 84
5.8.5.2. Straffelovr�dets forslag 86
5.8.5.3. Justitsministeriets overvejelser 87
5.9. Disciplin�rstraf, konfiskation og modregning af
erstatningsbel�b 87
5.9.1. Disciplin�rstraf 87
5.9.1.1. G�ldende ret 87
5.9.1.2. Straffelovr�dets forslag 89
5.9.1.3. Justitsministeriets overvejelser 91
5.9.2. Konfiskation 91
5.9.2.1. G�ldende ret 91
5.9.2.2. Straffelovr�dets forslag 92
5.9.2.3. Justitsministeriets overvejelser 93
5.9.3. Modregning af erstatningsbel�b 93
5.9.3.1. G�ldende ret 93
5.9.3.2. Straffelovr�dets forslag 93
5.9.3.3. Justitsministeriets overvejelser 94
5.10. Strafafbrydelse 94
5.10.1. G�ldende ret 94
5.10.2. Straffelovr�dets forslag 95
5.10.3. Justitsministeriets overvejelser 95
5.11. Fuldbyrdelse af f�ngselsstraf i kriminalforsorgens pensioner og i
institutioner mv. uden for kriminalforsorgen 96
5.11.1. G�ldende ret 96
5.11.2. Straffelovr�dets forslag 97
5.11.3. Justitsministeriets overvejelser 98
5.12. L�sladelse 99
5.12.1. G�ldende ret 99
5.12.2. Straffelovr�dets forslag 100
5.12.3. Justitsministeriets overvejelser 103
5.13. S�rlige sp�rgsm�l vedr�rende sagsbehandlingen ved fuldbyrdelse af
f�ngselsstraf 103
5.13.1. G�ldende ret 103
5.13.2. Straffelovr�dets forslag 103
5.13.3. Justitsministeriets overvejelser 104
6. B�destraffe 104
6.1. G�ldende ret 104
6.2. Straffelovr�dets forslag 105
6.3. Justitsministeriets overvejelser 106
7. Betingede domme og domme med vilk�r om samfundstjeneste 106
7.1. G�ldende ret 106
7.2. Straffelovr�dets forslag 107
7.3. Justitsministeriets overvejelser 108
8. Forvaring 109
8.1. G�ldende ret 109
8.2. Straffelovr�dets forslag 109
8.3. Justitsministeriets overvejelser 109
9. F�llesregler for fuldbyrdelse af straffe mv. 109
9.1. Erstatning i anledning af indgreb under fuldbyrdelse af
straf mv. 109
9.1.1. G�ldende ret 109
9.1.2. Straffelovr�dets forslag 110
9.1.3. Justitsministeriets overvejelser 111
9.2. Betaling for ophold i kriminalforsorgens institutioner 111
9.2.1. G�ldende ret 111
9.2.2. Straffelovr�dets forslag 112
9.2.3. Justitsministeriets overvejelser 112
9.3. Klageregler mv. 112
9.3.1. G�ldende ret 112
9.3.2. Administrativ klageadgang 114
9.3.2.1. Straffelovr�dets forslag 114
9.3.2.2. Justitsministeriets overvejelser 114
9.3.3. Udvidelse af klageordningen 114
9.3.3.1. Straffelovr�dets forslag 114
9.3.3.2. Justitsministeriets overvejelser 116
9.3.4. Afgr�nsningen af afg�relser, der b�r omfattes af en udvidet adgang til
domstolspr�velse 116
9.3.4.1. Straffelovr�dets forslag 116
9.3.4.2. Justitsministeriets overvejelser 122
9.3.5. Fremgangsm�den ved domstolspr�velse 122
9.3.5.1. Straffelovr�dets forslag 122
9.3.5.2. Justitsministeriets overvejelser 127
10. Forslagets �konomiske og administrative konsekvenser 127
11. H�rte myndigheder mv. 128
1. Indledning
1.1. De g�ldende bestemmelser om straffuldbyrdelse findes dels i nogle f� bestemmelser i straffeloven, dels i to bekendtg�relser og i et betydeligt antal cirkul�rer. Form�let med dette lovforslag er at gennemf�re en samlet lovregulering af fuldbyrdelsen af straf mv. i form af en straffuldbyrdelseslov. Lovforslaget bygger p� Straffelovr�dets bet�nkning nr. 1355/1998 om en lov om fuldbyrdelse af straf mv. (1998-bet�nkningen).
Forslaget indeholder bl.a. en lovregulering af de indsattes rettigheder og pligter under ophold i f�ngsel. Det g�lder f.eks. med hensyn til adgangen til f�llesskab med andre indsatte, medindflydelse, arbejde, uddannelse, fritidsaktiviteter samt forsorgs- og sundhedsm�ssig bistand.
Forslaget regulerer ogs� sp�rgsm�l, der har betydning for de indsattes muligheder for kontakt til samfundet uden for f�ngslet, f.eks. adgang til udgang, bes�g, brevveksling, telefonsamtaler, aviser og b�ger mv. samt adgang til i f�ngslet at udtale sig til medierne.
Forslaget rummer endvidere en detaljeret regulering af betingelserne for og fremgangsm�den ved indgreb over for indsatte, dvs. adgangen til at unders�ge den indsattes person og opholdsrum (visitation), fotografering og optagelse af fingeraftryk, magtanvendelse, udelukkelse fra f�llesskab, disciplin�rstraf mv. I den forbindelse foresl�s ogs� regler, der styrker de indsattes muligheder for at f� erstatning for uforskyldte indgreb under straffuldbyrdelsen.
Desuden reguleres fuldbyrdelsen af betingede domme, herunder med vilk�r om samfundstjeneste, samt b�destraffe mv.
Herudover indeholder lovforslaget forskellige forslag, der udvider de indsattes muligheder for at g� til domstolene for at f� efterpr�vet visse indgribende afg�relser, der tr�ffes som led i straffuldbyrdelsen.
1.2. Lovforslaget skal ses i sammenh�ng med forslaget til lov om �ndring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemf�relsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv. Form�let med dette lovforslag er at gennemf�re de �ndringer i bl.a. straffeloven og retsplejeloven, som forslaget om en lov om fuldbyrdelse af straf mv. n�dvendigg�r. I dette lovforslag indg�r, at h�ftestraffen afskaffes, og at der indf�res mulighed for pr�vel�sladelse af livstidsd�mte.
1.3. I pkt. 2 nedenfor redeg�res for baggrunden for forslaget om en straffuldbyrdelseslov. I pkt. 3 gennemg�s hovedpunkterne i Straffelovr�dets lovudkast og i lovforslaget. Endelig indeholder pkt. 4-9 en n�rmere gennemgang af de enkelte elementer i lovforslaget.
2. Baggrunden for lovforslaget
2.1. Lovforslaget bygger p� Straffelovr�dets 1998-bet�nkning om en lov om fuldbyrdelse af straf mv. Straffelovr�det nedsatte den 17. juni 1985 en arbejdsgruppe med henblik p� at forberede et lovudkast, der kunne indg� i r�dets overvejelser. Arbejdsgruppens overvejelser og forslag er offentliggjort i bet�nkning nr. 1181/1989 om en lov om fuldbyrdelse af straf mv. (1989-bet�nkningen).
2.2. I arbejdsgruppens kommissorium anf�res det bl.a., jf. 1989-bet�nkningen, s. 15-17:
�Det er p� forh�nd klart, at en ny lov om straffuldbyrdelse m� omfatte flere bestemmelser end dem, der i dag findes i straffeloven, og at der p� den anden side ogs� efter vedtagelsen af en s�dan lov vil v�re brug for en omfattende administrativ regulering af sp�rgsm�l vedr�rende straffuldbyrdelsen. Det vil derfor v�re en hovedopgave for arbejdsgruppen at tage stilling til, i hvilket omfang og i hvilken form de nug�ldende bestemmelser om straffuldbyrdelsen i straffeloven og i bekendtg�relser og cirkul�rer fremtidig b�r nedf�ldes i lovregler. De ledende hensyn b�r i s� henseende v�re en vurdering af reglernes v�sentlighed ud fra principielle - herunder retssikkerhedsm�ssige - og praktiske synspunkter.
Der vil formentlig p� en r�kke punkter v�re grund til at dr�fte, om reglerne skal have en generel og ufravigelig karakter, eller om de b�r udformes som hovedregler eller vejledende principper, der kan fraviges i enkelttilf�lde eller i grupper af tilf�lde, der ikke egner sig til p� forh�nd at blive beskrevet i en lovtekst. Dette sp�rgsm�l skal ogs� ses i sammenh�ng med de nedenfor n�vnte sp�rgsm�l om klageadgang, herunder navnlig sp�rgsm�let om klageinstansens mulighed for pr�velse af de p�klagede afg�relser.
Straffelovr�det har ikke dr�ftet i enkeltheder, hvorledes gr�nsen b�r drages mellem bestemmelser i straffeloven og bestemmelser i den nye lov. Bestemmelser om strafarterne og de almindelige betingelser for disses anvendelse ved domstolene b�r fortsat findes i straffeloven. Det skal endvidere fremh�ves, at reglerne om betingelserne for pr�vel�sladelse og om retsvirkninger af overtr�delse af vilk�r for pr�vel�sladelse, betinget dom mv. efter Straffelovr�dets opfattelse ogs� i fremtiden b�r findes i straffeloven, og at disse sp�rgsm�l derfor ikke skal dr�ftes i arbejdsgruppen. For s� vidt ang�r sp�rgsm�let om fuldbyrdelse af b�destraf b�r arbejdsgruppen alene tage stilling til sp�rgsm�let om regler om udst�else af b�deforvandlingsstraffe.
Arbejdsgruppen m� tage stilling til, om de nug�ldende regler i straffeloven eller i administrative bestemmelser skal l�gges til grund ved udformningen af forslaget til en ny lov, eller om der b�r foretages indholdsm�ssige �ndringer, fx. vedr�rende arbejdspligt, udgang eller disciplin�rstraf.
Lovudkastet b�r udformes under den foruds�tning, at Straffelovr�det vil stille forslag om oph�velse af h�ftestraffen og om s�nkning af f�ngselsstraffens minimum til omkring 7 dage. Arbejdsgruppen b�r dog samtidig overveje, hvorledes lovudkastet i givet fald p�virkes af, at r�dets forslag om afskaffelse af h�ftestraffen ikke gennemf�res.
Om lovudkastets n�rmere indhold bem�rkes f�lgende. Udkastet b�r indeholde bestemmelser om anbringelse af f�ngselsd�mte og forvarede, herunder bestemmelser om anbringelse i statsf�ngsler og arresthuse, om anbringelse i og overf�rsel mellem �bne og lukkede anstalter, om anbringelse af personer d�mt til forvaring og om overf�rsel fra afsoningsanstalt til hospital eller anden egnet institution.
Lovudkastet b�r endvidere indeholde bestemmelser om de f�ngselsd�mtes rettigheder og pligter under straffuldbyrdelsen, herunder bestemmelser om arbejde og undervisning, udgang, bes�g og brevveksling samt om anvendelse af disciplin�rstraf og sikringsmidler.
....
I forbindelse med sp�rgsm�let om pr�vel�sladelse er det i Straffelovr�det blevet dr�ftet, om der b�r indf�res en ny form for klageadgang for domf�ldte, der har f�et afslag p� pr�vel�sladelse. Straffelovr�det er forel�big mest tilb�jelig til at mene, at oprettelsen af et s�rligt n�vn som klageinstans i givet fald b�r foretr�kkes frem for domstolskontrol.
Et tilsvarende sp�rgsm�l om klageadgang kan opst� med hensyn til nogle af de afg�relser vedr�rende straffuldbyrdelsen, som henh�rer under arbejdsgruppens opgave, fx. afg�relser om n�gtelse af udgang, beslutning om overf�rsel fra �ben til lukket anstalt eller om n�gtelse af overf�rsel fra lukket til �ben anstalt. Straffelovr�det anmoder derfor arbejdsgruppen om at tage stilling til, hvorledes man skal vurdere sp�rgsm�let om klageadgang, herunder hvordan en n�vnsordning i givet fald b�r udformes. Arbejdsgruppens bem�rkninger og forslag herom vil i �vrigt ogs� kunne f� betydning for Straffelovr�dets overvejelser vedr�rende det foran n�vnte sp�rgsm�l om klageadgang med hensyn til afg�relser vedr�rende pr�vel�sladelse.
Selv om de hensyn, der taler for at gennemf�re en s�rlig lov om straffuldbyrdelse, helt overvejende vedr�rer frihedsber�velse, b�r arbejdsgruppen overveje, i hvilket omfang der er behov for at medtage bestemmelser om kriminalforsorg i frihed.
Arbejdsgruppen b�r v�re opm�rksom p� de internationale bestemmelser, som vedr�rer straffuldbyrdelsen, herunder FN's og Europar�dets resolutioner om standard minimum regler for behandlingen af indsatte. Det foruds�ttes, at arbejdsgruppen ogs� skaffer sig et n�rmere kendskab til reformbestr�belser p� dette omr�de. Arbejdsgruppen b�r i den forbindelse ogs� v�re opm�rksom p� g�ldende ret og aktuelle overvejelser vedr�rende lovregler om straffuldbyrdelse i de andre nordiske lande.�
2.3. Arbejdsgruppen afgav p� den baggrund i oktober 1989 bind I og II af 1989-bet�nkningen. Bind I og II indeholder arbejdsgruppens generelle overvejelser om behovet for at udforme en straffuldbyrdelseslov samt et forel�bigt udkast til en straffuldbyrdelseslov og en lov om �ndring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemf�relsen af en straffuldbyrdelseslov.
Efter aftale med Straffelovr�det blev bet�nkningens bind I og II sendt til h�ring hos ber�rte myndigheder og organisationer mv. Arbejdsgruppen har i bind III af bet�nkningen redegjort for den gennemf�rte h�ring og for sine afsluttende overvejelser. Bind III indeholder endvidere en samlet gengivelse af arbejdsgruppens to lovudkast med de �ndringer, som det afsluttende arbejde har givet anledning til.
2.4. Straffelovr�det har herefter p� grundlag af arbejdsgruppens samlede overvejelser i bind I-III af 1989-bet�nkningen udf�rdiget et udkast til en samlet lovregulering af straffuldbyrdelsen i form af en straffuldbyrdelseslov. R�dets overvejelser og forslag er offentliggjort i bet�nkning nr. 1355/1998 (1998-bet�nkningen). R�det har i meget vidt omfang kunnet tilslutte sig de synspunkter, der ligger til grund for arbejdsgruppens lovudkast.
3. Hovedpunkter i reformen
3.1. Forslag til lov om fuldbyrdelse af straf mv.
3.1.1. Straffelovr�dets lovudkast
Straffelovr�dets udkast til en straffuldbyrdelseslov er gengivet i 1998-bet�nkningens kapitel 6, jf. s. 97-308. Hertil knytter sig bet�nkningens kapitel 3 om fuldbyrdelse af f�ngselsstraf i kriminalforsorgens pensioner og i institutioner mv. uden for kriminalforsorgen, jf. s. 27-35, samt kapitel 5 om klageregler, jf. s. 43-95.
Straffelovr�dets udkast til straffuldbyrdelseslov best�r af 6 afsnit. Lovudkastet indeb�rer i det v�sentlige en lovf�stelse af de nug�ldende administrative regler om straffuldbyrdelse.
Afsnit I indeholder indledende bestemmelser.
Kapitel 1 (�� 1-2) indeholder bl.a. bestemmelser, der afgr�nser lovens anvendelsesomr�de. Det foresl�s, at loven skal finde anvendelse p� fuldbyrdelse af f�ngselsstraffe, b�destraffe, betingede domme, samfundstjeneste og forvaring. Den foresl�ede afgr�nsning af lovens anvendelsesomr�de foruds�tter, at h�ftestraffen afskaffes. Der henvises herom til pkt. 4.1. nedenfor.
I kapitel 2 (�� 3-4) fasts�ttes almindelige bestemmelser for fuldbyrdelse af alle former for straf. Der henvises herom til pkt. 4.2. nedenfor.
Afsnit II indeholder bestemmelser, der s�rligt tager sigte p� fuldbyrdelsen af f�ngselsstraffe.
Kapitel 3 (�� 5-7) fasts�tter almindelige bestemmelser om fuldbyrdelse af f�ngselsstraf, jf. pkt. 5.1. nedenfor, og i kapitel 4 (�� 8-9), 5 (�� 10-13) og 6 (�� 14-19) fasts�ttes bestemmelser om henholdsvis straffuldbyrdelsens iv�rks�ttelse, uds�ttelse og ben�dning samt beregning af straffetiden, jf. pkt. 5.2.-5.4. nedenfor.
I kapitel 7 (�� 20-30) reguleres sp�rgsm�let om valg af afsoningsinstitution og senere overf�rsel mellem afsoningsinstitutioner. I dette kapitel foresl�s bestemmelser, der lemper betingelserne for anbringelse i og overf�rsel til lukket f�ngsel og arresthus af s�kaldt negativt st�rke og svage indsatte. Forslaget om at lempe betingelserne for anbringelse i og overf�rsel til lukket institution af negativt st�rke indsatte bygger p� et forslag fra et flertal i Straffelovr�det. Der henvises herom til pkt. 5.5. nedenfor.
Kapitel 8 (�� 31-45) regulerer de indsattes rettigheder og pligter under opholdet i afsoningsinstitutionen. Det g�lder bl.a. med hensyn til adgang til f�llesskab, medindflydelse, deltagelse i gudstjenester mv., besiddelse mv. af egne penge og genstande i institutionen, ret og pligt til arbejde og uddannelse mv., adgang til fritidsaktiviteter samt ret til forsorgs- og sundhedsm�ssig bistand. Forslaget i � 37 om adgang til p� forh�nd at genneml�se og i visse tilf�lde forbyde offentligg�relsen af bestemte artikler i de indsattes blade bygger p� et forslag fra et flertal i Straffelovr�det, jf. pkt. 5.6. nedenfor.
Kapitel 9 (�� 46-59) fasts�tter bestemmelser om de indsattes kontakt til samfundet uden for institutionen. Der sigtes i den forbindelse til de indsattes ret til udgang, bes�g mv., brevveksling, telefonsamtaler, aviser og b�ger mv. samt adgangen til i institutionen at udtale sig mv. til medierne. Forslaget i � 59, stk. 2, hvorefter den indsattes kontakt til medierne kan begr�nses for at beskytte den forurettede ved lovovertr�delsen eller for i �vrigt at modvirke en �benbar kr�nkelse af retsf�lelsen, bygger p� et forslag fra et flertal i Straffelovr�det, jf. pkt. 5.7. nedenfor.
Kapitel 10 (�� 60-66) indeholder bestemmelser om betingelserne for og fremgangsm�den ved en r�kke indgreb over for den indsatte. De indgreb, der omfattes, er unders�gelse af den indsattes person og opholdsrum (visitation), fotografering og optagelse af fingeraftryk, magtanvendelse, udelukkelse fra f�llesskab og sikringsmidler i form af h�ndjern og sikringscelle, jf. pkt. 5.8. nedenfor.
Kapitel 11 (�� 67-74) regulerer betingelserne for og fremgangsm�den ved ikendelse af disciplin�rstraf, herunder brug af forh�rscelle, konfiskation og institutionens adgang til at modregne krav p� erstatning i den indsattes krav p� vederlag for besk�ftigelse. Der henvises herom til pkt. 5.9. nedenfor.
Kapitel 12 (�� 75-77) indeholder regler om strafafbrydelse dels ved undvigelse, udeblivelse og varet�gtsf�ngsling mv., dels ved tilladelse til strafafbrydelse, jf. herom pkt. 5.10. nedenfor.
Kapitel 13 (� 78) regulerer sp�rgsm�let om fuldbyrdelse af f�ngselsstraf i kriminalforsorgens pensioner og i institutioner mv. uden for kriminalforsorgen. Paragraffen tilsigter at erstatte den nug�ldende bestemmelse i straffelovens � 49, stk. 2. I den forbindelse foresl�s det, at d�mte under 18 �r skal anbringes i institution mv., medmindre afg�rende hensyn til retsh�ndh�velsen taler imod anbringelse uden for f�ngsel. Der henvises herom til pkt. 5.11. nedenfor. Endvidere henvises til bet�nkningens kapitel 3, jf. s. 27-35, hvor Straffelovr�det har udskilt dette sp�rgsm�l til s�rskilt behandling.
I kapitel 14 (�� 79-88) reguleres sp�rgsm�l med tilknytning til l�sladelsen, herunder med hensyn til gennemf�relse af tilsyn mv. af kriminalforsorgen ved pr�vel�sladelse, betinget ben�dning og strafafbrydelse samt indberetning mv. ved vilk�rsovertr�delse. Der henvises herom til pkt. 5.12. nedenfor.
Kapitel 15 (� 89) indeholder sagsbehandlingsregler, der forpligter vedkommende institution til af egen drift at overveje og tage stilling til visse sp�rgsm�l, som er af v�sentlig betydning for den indsatte, f.eks. tilladelse til udgang, l�sladelse p� pr�ve og overf�rsel til fortsat straffuldbyrdelse i en anden institution, jf. herved pkt. 5.13. nedenfor.
Afsnit III (lovudkastets kapitel 16) indeholder en samlet regulering af fuldbyrdelsen af b�destraffe, herunder ved l�nindeholdelse, jf. pkt. 6 nedenfor. Lovudkastet tager ikke stilling til brugen af b�deforvandlingsstraf, idet r�det ikke har fundet, at dette sp�rgsm�l falder inden for det kommissorium, som ligger til grund for bet�nkningen om en straffuldbyrdelseslov. Sp�rgsm�let om effektivisering af b�deinddrivelsen og anvendelse af b�deforvandlingsstraf overvejes for tiden i en arbejdsgruppe best�ende af repr�sentanter for Direktoratet for Kriminalforsorgen, Rigspolitichefen og Politimesterforeningen.
I lovudkastets afsnit IV er der fastsat regler om fuldbyrdelse af betingede domme og domme med vilk�r om samfundstjeneste.
Kapitel 17 (�� 94-100) og kapitel 18 (�� 101-104) indeholder en samlet regulering af fuldbyrdelsen af henholdsvis betingede domme og domme med vilk�r om samfundstjeneste, herunder med hensyn til gennemf�relse af tilsyn mv. af kriminalforsorgen og indberetning til anklagemyndigheden ved vilk�rsovertr�delse. Bestemmelserne p� disse omr�der er i vidt omfang udformet som en parallel til de foresl�ede regler om gennemf�relse af tilsyn mv. ved pr�vel�sladelse i lovudkastets kapitel 14, jf. pkt. 7 nedenfor.
Afsnit V (lovudkastets kapitel 19) rummer bestemmelser om fuldbyrdelse af forvaring. Forslaget svarer til den nuv�rende retstilstand p� omr�det, jf. pkt. 8 nedenfor.
Endelig indeholder afsnit VI en r�kke f�llesregler for fuldbyrdelse af straffe mv.
I kapitel 20 (�� 106-109) foresl�s regler, der bl.a. giver ret til erstatning efter reglerne i retsplejelovens � 1018 a, s�fremt den indsatte uforskyldt har udst�et f�ngselsstraf i for lang tid eller v�ret anbragt i forh�rscelle, strafcelle eller sikringscelle eller v�ret udelukket fra f�llesskab. I dette kapitel indg�r ogs� regler om fremgangsm�den ved frems�ttelse af krav om erstatning, herunder at kravet normalt skal frems�ttes inden 2 m�neder efter, at indgrebet er oph�rt. Der er i Straffelovr�det ikke enighed om den foresl�ede fristregel, idet et mindretal finder, at for�ldelsesfristen b�r fasts�ttes til 1 �r, jf. pkt. 9.1. nedenfor.
I kapitel 21 (� 110) fasts�ttes regler om betaling for ophold i kriminalforsorgens institutioner. Form�let med dette forslag er at modvirke, at d�mte, der har eget indt�gtsgivende arbejde eller modtager pension eller andre ydelser fra det offentlige, samtidig modtager fors�rgelse fra kriminalforsorgen. Der henvises herom til pkt. 9.2. nedenfor.
Kapitel 22 (�� 111-125) indeholder bestemmelser om klageregler. Sp�rgsm�let om udformningen af klageregler inden for straffuldbyrdelsen er endvidere udskilt til s�rskilt behandling i bet�nkningens kapitel 5, jf. s. 43-95. Der er enighed i Straffelovr�det om at foresl� den nug�ldende klageordning udbygget i form af en udvidet adgang til domstolspr�velse, jf. pkt. 9.3.3. nedenfor.
Til brug ved r�dets dr�ftelser om afgr�nsning af de afg�relser, der b�r omfattes af en udvidet adgang til domstolspr�velse, er opstillet 3 klagemodeller, der er n�rmere beskrevet i pkt. 9.3.4. nedenfor.
Klagemodel 1 svarer i det v�sentlige til den klagemodel, som arbejdsgruppen har foresl�et i 1989-bet�nkningen.
Klagemodel 2 indskr�nker i forhold til klagemodel 1 klageadgangen til afg�relser, der har lighed med straffesager eller er begrundet i hensynet til beskyttelse af den forurettede ved lovovertr�delsen eller retter sig mod det tidspunkt, hvor den indsatte kan forvente at blive l�sladt eller pr�vel�sladt. Klagemodel 2 adskiller sig navnlig fra klagemodel 1 ved ikke at omfatte afg�relser, der er begrundet i hensynet til kriminalforsorgens mulighed for at opretholde orden og sikkerhed i afsoningsinstitutionen, f.eks. afg�relser om anbringelse i og overf�rsel til lukkede f�ngsler og arresthuse.
Klagemodel 3 udg�r en melleml�sning i forhold til klagemodel 1 og 2, idet den foruden de afg�relser, der indg�r i klagemodel 2, medtager de afg�relser, der typisk af de indsatte betragtes som s�rligt indgribende, dvs. afg�relser om anbringelse i og overf�rsel til lukkede f�ngsler og arresthuse og afg�relser om udgang, der indg�r i klagemodel 1.
Fire af r�dets medlemmer g�r ind for klagemodel 2, to medlemmer g�r ind for klagemodel 1, og endelig anser to medlemmer alle tre modeller for forsvarlige, idet en n�rmere stillingtagen til de tre modeller dog - ud over mere principielle overvejelser vedr�rende behovet for en adgang til domstolspr�velse af de forskellige typer afg�relser - i betydeligt omfang m� afh�nge af, hvilke muligheder der foreligger for en tildeling eller prioritering af ressourcer til dette og andre omr�der inden for kriminalforsorgen.
For s� vidt ang�r behandlingen af klager under en udvidet klageordning er der enighed om at foresl� en fremgangsm�de, der som udgangspunkt svarer til arbejdsgruppens forslag. Med henblik p� at opn� en hurtig og ikke alt for ressourcekr�vende sagsbehandling har r�det dog fundet det hensigtsm�ssigt og forsvarligt at foresl�, at sagerne, selv om hovedprincippet i retsplejen er mundtlighed, som udgangspunkt behandles skriftligt, men s�ledes at retten - ogs� af egen drift - kan tr�ffe bestemmelse om mundtlig behandling. Der har endvidere v�ret enighed om at foresl� adgangen til appel begr�nset, s�ledes at der som udgangspunkt alene er adgang til domstolspr�velse i byretten, jf. pkt. 9.3.5. nedenfor.
3.1.2. Lovforslaget
Pkt. 4-9 nedenfor i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget indeholder en n�rmere gennemgang af de enkelte omr�der, som foresl�s omfattet af straffuldbyrdelsesloven.
Inden for hvert omr�de redeg�res f�rst i hovedtr�k for g�ldende ret.
Herefter redeg�res for Straffelovr�dets overvejelser og forslag p� baggrund af arbejdsgruppens indstillinger. Bygger et forslag p� en flertalsopfattelse i Straffelovr�det, redeg�res for flertallets og mindretallets opfattelse. Flertals- og mindretalsindstillinger i arbejdsgruppen omtales ikke. Der henvises i stedet herom til de sider i 1989-bet�nkningen, hvor det p�g�ldende forslag er behandlet af arbejdsgruppen.
Endelig redeg�res for Justitsministeriets overvejelser vedr�rende sp�rgsm�let om lovregulering mv. af det p�g�ldende omr�de. I forhold til beskrivelsen af Straffelovr�dets lovudkast under pkt. 3.1.1. skal det navnlig fremh�ves, at lovforslaget er udformet i overensstemmelse med klagemodel 2, jf. pkt. 9.3.4.2. nedenfor, og at den foresl�ede appelbegr�nsning ved domstolene ikke er medtaget i lovforslaget, jf. pkt. 9.3.5.2. nedenfor.
3.2. Forslag til lov om �ndring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemf�relsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv.
Straffelovr�dets udkast til lov om �ndring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemf�relsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv. (konsekvens�ndringsudkastet) er gengivet i 1998-bet�nkningens kapitel 7, jf. s. 309-333. Hertil knytter sig bet�nkningens kapitel 2 om h�ftestraffen, jf. s. 17-25, kapitel 4 om pr�vel�sladelse af livstidsd�mte, jf. s. 37-42, samt Straffelovr�dets udtalelse af december 1996 om aktindsigt i sager om straffuldbyrdelse, der er optaget som bilag 3 til bet�nkningen.
Om dette lovudkast, der bl.a. medf�rer, at h�ftestraffen afskaffes, og at der indf�res en pr�vel�sladelsesordning for livstidsd�mte, henvises n�rmere til forslaget til lov om �ndring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemf�relsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv.
4. Indledende bestemmelser
4.1. Lovens omr�de og den centrale myndighed
4.1.1. Lovens omr�de
4.1.1.1. Straffelovr�dets forslag
4.1.1.1.1. Afgr�nsningen af omr�det for en straffuldbyrdelseslov rejser dels sp�rgsm�let om lovens afgr�nsning over for straffeloven og retsplejeloven, dels sp�rgsm�let om hvilke straffe loven skal omfatte. Disse sp�rgsm�l er af arbejdsgruppen behandlet i 1989-bet�nkningen, s. 35-39, 56-57, 68-70, 645, jf. � 1 i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 678. Om Straffelovr�dets overvejelser henvises til 1998-bet�nkningen, s. 97, jf. � 1 i r�dets lovudkast, og s. 131-146.
4.1.1.1.2. Ved afgr�nsningen over for straffeloven og retsplejeloven har Straffelovr�det taget udgangspunkt i, at sigtet med straffuldbyrdelsesloven er at regulere selve straffuldbyrdelsen, herunder de indgreb, der kan gennemf�res over for den indsatte som led heri. Om straffen overhovedet kan fuldbyrdes, er et sp�rgsm�l, der naturligt reguleres i straffeloven og retsplejeloven.
Det er r�dets konklusion, at bestemmelserne om strafarterne og betingelserne for deres anvendelse, herunder fasts�ttelse af b�deforvandlingsstraffe, og bestemmelserne om betingelserne for pr�vel�sladelse og reaktioner ved overtr�delse af vilk�r, fastsat i forbindelse med pr�vel�sladelse og betinget dom, herunder med vilk�r om samfundstjeneste, fortsat b�r findes i straffeloven. Det samme g�lder reglerne om strafafkortning, jf. � 86, for�ldelse af adgangen til straffuldbyrdelse mv., jf. �� 97 og 97 a, og bortfald af strafferetlige retsf�lger efter den d�mtes d�d, jf. � 97 b.
For s� vidt ang�r retsplejeloven (Syvende afsnit. Fuldbyrdelsen af domme i straffesager, kapitel 90) l�gger r�det i lighed med arbejdsgruppen v�gt p�, at straffuldbyrdelsesloven f�rst b�r finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor straffuldbyrdelsen iv�rks�ttes.
P� denne baggrund finder r�det, at � 997, stk. 1, om politimesterens fuldbyrdelsesordre og � 999 om fuldbyrdelsesfrist og udskydelse af fuldbyrdelsen af straffedommen p� grund af rettidig anke b�r bibeholdes i retsplejeloven. Derimod b�r � 997, stk. 4, om straffetidens beregning i tilf�lde, hvor den d�mte er varet�gtsf�ngslet efter dom, oph�ves som led i en samlet regulering af straffetidens beregning i straffuldbyrdelsesloven.
Endvidere b�r � 998, stk. 1, �ndres med henblik p�, at afg�relser om kriminalforsorgens beregning af straffetiden afg�res efter straffuldbyrdelsesloven. Den �vrige del af � 998 b�r forblive i retsplejeloven, da denne del af bestemmelsen ang�r sp�rgsm�l, der naturligt afg�res i tilknytning til straffedommen, f.eks. uenighed om straffedommens fortolkning og tvist om fordelingen af sagsomkostninger samt om, hvorvidt der er indtr�dt for�ldelse af adgangen til straffuldbyrdelse efter straffelovens � 97 eller � 97 a.
R�det finder i �vrigt i lighed med arbejdsgruppen, at � 999 b�r �ndres med henblik p� at sikre, at d�mte, der er varet�gtsf�ngslet efter dom, overg�r fra varet�gt til fuldbyrdelse, s� snart det kan konstateres, at dommen er endelig.
Endvidere kan der v�re grund til administrativt at sk�rpe opm�rksomheden om og smiddigg�re fremgangsm�den ved anvendelsen af � 777 om adgang til at anbringe varet�gtsarrestanter i en fuldbyrdelsesinstitution i de tilf�lde, hvor den d�mte varet�gtsf�ngsles eller forbliver varet�gtsf�ngslet under behandlingen af en ankesag.
Desuden b�r �� 1000 og 1001 om uds�ttelse med straffuldbyrdelsen p� grund af alvorlig sygdom og ans�gning om ben�dning mv. oph�ves som led i en samlet regulering af disse sp�rgsm�l i straffuldbyrdelsesloven, jf. herved pkt. 5.3. nedenfor.
Endelig b�r � 997, stk. 2, om inddrivelse af erstatning og andre ydelser, der ved dommen er p�lagt den skyldige, bibeholdes i retsplejeloven, da form�let med straffuldbyrdelsesloven er at regulere fuldbyrdelsen af straf. Det samme g�lder bestemmelsen om tvangsb�der, jf. � 997, stk. 3, � 1002 om beslagl�ggelse af gods for omkostninger og erstatning efter domsafsigelsen og � 1006 om betingelserne for fuldbyrdelse af kendelser, hvorved retten har p�lagt vidner og andre straf. Sidstn�vnte bestemmelse sigter til retsplejelovens � 178 om tvangsmidler mod vidner, � 151 om rettergangspoliti samt �� 324-329 og 1015 om processtraffe. Om � 1003, der bl.a. ang�r afg�relse om henstand med og afdragsvis betaling af b�der, henvises til pkt. 4.1.1.1.3. nedenfor.
4.1.1.1.3. Ved afgr�nsningen af, hvilke straffe der b�r omfattes af straffuldbyrdelsesloven, har Straffelovr�det i lighed med arbejdsgruppen sondret mellem �frihedsber�vende retsf�lger� og �ikke-frihedsber�vende retsf�lger�. Med �frihedsber�vende retsf�lger� t�nkes p� f�ngsel og h�fte, herunder som forvandlingsstraf for b�de, forvaring, afg�relse om anbringelse i hospital for sindslidende, i institution for personer med vidtg�ende psykiske handicap eller under tilsyn med mulighed for administrativ anbringelse eller i egnet hjem eller institution til s�rlig pleje eller forsorg. Med �ikke-frihedsber�vende retsf�lger� sigtes til b�destraf, betingede domme, herunder samfundstjeneste, og andre retsf�lger af ikke frihedsber�vende karakter, herunder de ikke frihedsber�vende retsf�lger efter straffelovens �� 68 og 69, konfiskation og rettighedstab samt tiltalefrafald i medf�r af retsplejelovens �� 723-723 a.
For s� vidt ang�r de frihedsber�vende retsf�lger finder r�det i lighed med arbejdsgruppen, at frihedsber�velse i form af f�ngsel og h�fte, herunder frihedsstraf, der som forvandlingsstraf tr�der i stedet for b�de, b�r omfattes af straffuldbyrdelsesloven, idet de hensyn, der taler for at gennemf�re en s�dan lov, helt overvejende vedr�rer frihedsber�velse. At h�fte ikke foresl�s omfattet af r�dets lovudkast, skyldes, at r�det foresl�r denne strafart oph�vet, da h�ftestraffen har mistet sin praktiske betydning, jf. pkt. 2.2. i de almindelige bem�rkninger til forslaget til lov om �ndring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemf�relsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv.
R�det er endvidere enig med arbejdsgruppen i, at straffuldbyrdelsesloven b�r omfatte frihedsber�velse i form af forvaring, idet fuldbyrdelse af forvaring normalt sker i en af kriminalforsorgens institutioner (Anstalten ved Herstedvester) og i v�sentlig grad efter samme regler, som g�lder for strafafsonere.
Frihedsber�velse af psykisk afvigende personer b�r fortsat ske med udgangspunkt i de regler, der g�lder for behandlingen af andre patienter i det almindelige hospitalsv�sen. Straffuldbyrdelsesloven b�r derfor ikke indeholde bestemmelser om frihedsber�velse, der i henhold til straffelovens �� 68 og 69 skal gennemf�res i det almindelige hospitalsv�sen.
R�det kan p� den baggrund tiltr�de, at straffuldbyrdelsesloven, for s� vidt ang�r frihedsber�vende retsf�lger, b�r omfatte f�ngselsstraf og forvaring.
For s� vidt ang�r de ikke-frihedsber�vende retsf�lger finder r�det i lighed med arbejdsgruppen, at straffuldbyrdelsesloven b�r indeholde en samlet regulering af fuldbyrdelsen af b�destraffe, herunder b�de b�der, der id�mmes som straf i medf�r af straffelovens regler, og b�der, der id�mmes som straf i medf�r af anden lovgivning, f.eks. retsplejelovens �� 324-329 om processtraffe. Tvangsb�der, jf. retsplejelovens � 997, stk. 3, b�r ikke omfattes, da tvangsb�den ikke er en strafferetlig retsf�lge, men et s�rligt retsmiddel, der har til form�l at gennemtvinge en handle- eller undladelsespligt, jf. pkt. 4.1.1.1.2. ovenfor.
R�det er endvidere enig i, at der er behov for en mere samlet regulering af kriminalforsorgens tilsynsvirksomhed, og at denne regulering naturligt kan ske i straffuldbyrdelsesloven. Herefter, og da betingede domme udg�r en v�sentlig del af det strafferetlige sanktionssystem, b�r betingede domme omfattes af straffuldbyrdelsesloven. Det g�lder ogs� den form for betingede domme, der id�mmes p� vilk�r om samfundstjeneste.
R�det kan ogs� tiltr�de, at der ikke b�r medtages regler om andre ikke-frihedsber�vende retsf�lger, der kan id�mmes i medf�r af straffelovens kapitel 9, herunder navnlig efter �� 68 og 69, idet gennemf�relsen af en v�sentlig del af disse retsf�lger forest�s af det almindelige hospitalsv�sen og de sociale myndigheder alene eller i samarbejde med kriminalforsorgen. At der ikke i straffuldbyrdelsesloven medtages regler bl.a. om den tilsynsvirksomhed, der ud�ves af kriminalforsorgen over for s�danne d�mte p� fri fod, er s�ledes alene udtryk for, at denne regulering ikke b�r ske i straffuldbyrdelsesloven.
Endelig er r�det enig i, at der ikke i straffuldbyrdelsesloven b�r ske en regulering af afg�relser om tiltalefrafald, jf. retsplejelovens �� 723-723 a. S�danne afg�relser vil ofte v�re betinget af tilsyn, der for gruppen af 15-17 �rige normalt varetages af de almindelige sociale myndigheder efter reglerne i den sociale lovgivning. Selv om der kan v�re behov for en n�rmere regulering af tilsyn i forbindelse med tiltalefrafald, vil det ikke v�re naturligt at medtage en s�dan regulering i straffuldbyrdelsesloven, da reguleringen m� antages i v�sentligt omfang at vedr�re de sociale myndigheder.
Sammenfattende foresl�r r�det herefter, at straffuldbyrdelsesloven afgr�nses til f�ngselsstraffe, b�destraffe, betingede domme, samfundstjeneste og forvaring, jf. � 1 i r�dets lovudkast.
4.1.1.2. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan af de grunde, Straffelovr�det har anf�rt, tiltr�de r�dets udkast til bestemmelse om afgr�nsning af straffuldbyrdelseslovens anvendelsesomr�de. Lovforslagets � 1 er udformet i overensstemmelse hermed. Om de �ndringer i straffeloven og retsplejeloven, der er en f�lge af den foresl�ede afgr�nsning af straffuldbyrdelseslovens anvendelsesomr�de, henvises til � 1, nr. 4, 6-10, 12, 16, 18-19, 21 samt 23-25, og � 2, nr. 13 og 20-25, samt � 3, nr. 3, i forslaget til lov om �ndring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemf�relsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv.
Justitsministeriet er endvidere enig i, at der kan v�re grund til administrativt at sk�rpe opm�rksomheden om og smiddigg�re fremgangsm�den ved anvendelse af retsplejelovens � 777 om adgang til at anbringe varet�gtsarrestanter i en fuldbyrdelsesinstitution i de tilf�lde, hvor den d�mte varet�gtsf�ngsles eller forbliver varet�gtsf�ngslet under behandlingen af en ankesag. Justitsministeriet vil derfor efter en vedtagelse af lovforslaget tage initiativ hertil.
4.1.2. Den centrale myndighed
4.1.2.1. G�ldende ret
4.1.2.1.1. Efter retsplejelovens � 997, stk. 1, drager politimesteren omsorg for straffedommens fuldbyrdelse s�vel i henseende til straf som i henseende til dommens �vrige bestemmelser.
De n�rmere regler om fuldbyrdelse af straffedomme fasts�ttes af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, der varetager den centrale ledelse og administration af fuldbyrdelsen af straffe mv. Direkt�ren for kriminalforsorgen st�r i sit embede i almindelighed umiddelbart under justitsministeren ved afg�relse af bl.a. konkrete og generelle sager vedr�rende straffuldbyrdelsen. Det indeb�rer, at Direktoratet for Kriminalforsorgen normalt tr�ffer den endelige administrative afg�relse i klagesager vedr�rende straffuldbyrdelsessp�rgsm�l.
Efter straffelovens � 49, stk. 1, fasts�tter justitsministeren (Direktoratet for Kriminalforsorgen) n�rmere regler om fuldbyrdelse af f�ngsel og h�fte. S�danne regler er fastsat i bekendtg�relse nr. 421 af 21. juni 1973 med senere �ndringer om fuldbyrdelse af frihedsstraf (fuldbyrdelsesbekendtg�relsen).
Efter straffelovens � 74 fasts�tter justitsministeren (Direktoratet for Kriminalforsorgen) regler om behandlingen af personer, der anbringes i forvaring. Regler herom er fastsat i bekendtg�relse nr. 422 af 21. juni 1973 med senere �ndringer om behandling af personer, der anbringes i forvaring (forvaringsbekendtg�relsen).
4.1.2.1.2. Fuldbyrdelsen af frihedsstraffe og forvaring forest�s af kriminalforsorgen. Den forpligtelse til at drage omsorg for fuldbyrdelsen, som p�hviler politimesteren efter retsplejelovens � 997, stk. 1, best�r s�ledes for s� vidt ang�r disse retsf�lger i administrativt, herunder efter omst�ndighederne tvangsm�ssigt, at s�rge for, at kriminalforsorgen s�ttes i stand til at fuldbyrde retsf�lgen efter dens indhold.
Fuldbyrdelsen af b�destraffe forest�s som udgangspunkt af politiet, jf. straffelovens � 52, stk. 2-6. Betales b�den ikke, og besluttes det at lade forvandlingsstraf i form af h�fte eller f�ngsel tr�de i stedet for b�den, jf. straffelovens �� 53-54, forest�s fuldbyrdelsen af disse frihedsstraffe af kriminalforsorgen p� samme m�de som andre frihedsstraffe.
Er det i en betinget dom bestemt, at sp�rgsm�let om straffuldbyrdelse og eventuelt tillige straffasts�ttelse uds�ttes og bortfalder ved udl�bet af en pr�vetid, opst�r der kun sp�rgsm�l om straffuldbyrdelse, hvis den d�mte overtr�der de fastsatte vilk�r i den betingede dom, jf. straffelovens �� 60-61. Fuldbyrdelse af en betinget dom kommer i �vrigt kun p� tale, s�fremt der til dommen er knyttet andre vilk�r end det faste vilk�r om, at der i pr�vetiden ikke m� beg�s strafbart forhold. Er der til den betingede dom knyttet vilk�r om tilsyn, vil det normalt v�re kriminalforsorgen, der forest�r fuldbyrdelsen af dette vilk�r. Ogs� andre myndigheder kan afh�ngig af udformningen af vilk�ret blive inddraget, f.eks. ved vilk�r om psykiatrisk behandling mv.
Der henvises i �vrigt til 1989-bet�nkningen, s. 41-44.
4.1.2.2. Straffelovr�dets forslag
Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-bet�nkningen, s. 44, 645, jf. � 2 i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 678-679, og om Straffelovr�dets overvejelser henvises til 1998-bet�nkningen, s. 97, jf. � 2 i r�dets lovudkast, og s. 146.
Straffelovr�det finder i lighed med arbejdsgruppen, at det til vejledning for de d�mte b�r fremg� af straffuldbyrdelsesloven, hvilken myndighed der varetager den centrale ledelse og administration af fuldbyrdelsen af straf mv. Endvidere b�r det af loven eller bestemmelser udf�rdiget i medf�r heraf fremg�, hvilke myndigheder der har kompetence til at tr�ffe de afg�relser, der omhandles i loven.
R�det foresl�r p� den baggrund, at der som � 2 i r�dets lovudkast inds�ttes en bestemmelse, hvorefter Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, varetager den centrale ledelse og administration af fuldbyrdelsen af de i � 1 n�vnte straffe mv.
Om r�dets overvejelser vedr�rende kompetencen til at tr�ffe de afg�relser, der omhandles i loven, henvises til bem�rkningerne til de enkelte bestemmelser i r�dets lovudkast.
4.1.2.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan tiltr�de Straffelovr�dets udkast til bestemmelse, der fastsl�r, hvilken myndighed der varetager den centrale ledelse og administration af fuldbyrdelsen af straf mv. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. � 2.
4.2. Almindelige bestemmelser om fuldbyrdelse af straf
4.2.1. G�ldende ret
Straffeloven indeholder ikke i en s�rlig form�lsbestemmelse eller p� anden m�de nogen angivelse af form�let med anvendelse af straf. Endvidere findes der hverken i straffeloven eller i administrative bestemmelser nogen bestemmelse vedr�rende den overordnede m�ls�tning for selve fuldbyrdelsen af frihedsstraf.
Hovedform�let med det strafferetlige system er at begr�nse kriminalitet. Et v�sentligt middel til opfyldelse af denne m�ls�tning er anvendelsen af strafferetlige sanktioner, og frihedsstraf er fortsat et af hovedmidlerne i det strafferetlige sanktionssystem. I forbindelse med fuldbyrdelsen af en ubetinget frihedsstraf er det kriminalforsorgens hovedopgave (m�ls�tning) at sikre gennemf�relsen af frihedsber�velsen (kriminalforsorgens sikkerhedsm�ssige virksomhed) og at hj�lpe eller p�virke den d�mte til at leve en tilv�relse uden kriminalitet (kriminalforsorgens behandlingsm�ssige virksomhed). Der henvises herom n�rmere til 1989-bet�nkningen, s. 48-50.
Ved den administrative regulering af straffuldbyrdelsen er udgangspunktet, at der ikke b�r v�re andre restriktioner i de indsattes tilv�relse end s�danne, der er n�dvendige for gennemf�relse af den frihedsber�velse, som dommen g�r ud p�.
Efter fuldbyrdelsesbekendtg�relsens � 19, stk. 1, har de indsatte adgang til at ud�ve deres almindelige borgerlige rettigheder i det omfang, frihedsber�velsen ikke i sig selv afsk�rer dem herfra. Begr�nsninger i de indsattes adgang til at ud�ve almindelige borgerlige rettigheder kan kun foretages af hensyn til gennemf�relsen af frihedsber�velsen. Efter � 19, stk. 2, er de indsatte i institutionen undergivet straffelovgivningens regler og skal overholde alle bestemmelser, som omfattes heraf, og efter � 19, stk. 3, skal de indsatte overholde de bestemmelser, som institutionens leder har fastsat af ordens- og sikkerhedshensyn. Endelig skal de indsatte efter � 19, stk. 4, i forholdet til personalet og medindsatte anvende en almindelig god omgangstone og f�lge personalets anvisninger. Der henvises herom n�rmere til 1989-bet�nkningen, s. 103-106.
4.2.2. Straffelovr�dets forslag
Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-bet�nkningen, s. 50-51, 107, 645, jf. �� 3 og 4 i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 680-681, og om Straffelovr�dets overvejelser henvises til 1998-bet�nkningen, s. 97, jf. �� 3 og 4 i r�dets lovudkast, og s. 146-150.
Straffelovr�det er enig i, at der i straffuldbyrdelsesloven b�r optages bestemmelser om hovedform�lene med straffuldbyrdelsen, og r�det foresl�r derfor, at der som � 3 i r�dets lovudkast inds�ttes en bestemmelse, hvorefter fuldbyrdelse af en straf skal ske med forn�den hensyntagen til s�vel straffens gennemf�relse som til behovet for at hj�lpe eller p�virke den d�mte til at leve en kriminalitetsfri tilv�relse.
R�det finder ogs�, at straffuldbyrdelsesloven b�r afspejle, at indsatte har adgang til at ud�ve deres borgerlige rettigheder i det omfang, frihedsber�velsen ikke i sig selv afsk�rer dem herfra, og at en frihedsber�velse s�ledes alene tilsigter at v�re et indgreb i lokalfriheden for den enkelte d�mte og skal gennemf�res p� en m�de, der tilgodeser humane og medmenneskelige hensyn.
Som det fremg�r af fuldbyrdelsesbekendtg�relsens � 19, stk. 2-4, jf. pkt. 4.2.1. ovenfor, er gennemf�relse af frihedsstraf dog ikke mulig uden begr�nsninger i den indsattes almindelige rettigheder. Hensynet til kriminalforsorgens sikkerhedsm�ssige og ordensm�ssige virksomhed vil s�rlig ofte v�re hensyn, der kan og m� begrunde en fravigelse af det n�vnte udgangspunkt. En s�dan fravigelse sker efter r�dets opfattelse bedst ved konkrete bestemmelser i straffuldbyrdelsesloven og ikke ved en generel bestemmelse svarende til � 19, stk. 3, i fuldbyrdelsesbekendtg�relsen.
Ved afgr�nsningen af de tilf�lde, hvor der i r�dets lovudkast gives mulighed for at g�re indgreb af �sikkerhedsm�ssige hensyn�, tager r�det i lighed med arbejdsgruppen udgangspunkt i, at form�let med kriminalforsorgens sikkerhedsm�ssige virksomhed er at fastholde frihedsber�velsen ved at forebygge og forhindre, at de indsatte undviger, og at forebygge kriminalitet ved at modvirke, at indsatte beg�r kriminalitet under afsoningen, f.eks. i form af trusler eller vold mod personale eller medindsatte, f�ngselsopt�jer, handel med og indsmugling af narkotika og lignende i forbindelse med bes�g eller udgang, jf. herved 1989-bet�nkningen, s. 106.
Udtrykket �ordensm�ssige hensyn� sigter i f�rste r�kke til foranstaltninger mod brand, tings�del�ggelse, st�j, sundhedsfarlige forhold, arbejdsskader og lignende milj�farlige forhold samt foranstaltninger til opretholdelse af et fysisk og psykisk godt milj� og trivsel i vid forstand s�vel mellem de indsatte indbyrdes som i forhold til personalet, jf. 1989-bet�nkningen, sm.st.
P� den baggrund foresl�r r�det, at der som � 4 i r�dets lovudkast inds�ttes en bestemmelse, hvorefter der ikke under fuldbyrdelsen af straf m� p�l�gges en person andre begr�nsninger i tilv�relsen end s�danne, der er fastsat ved lov eller er en f�lge af selve straffen.
�� 3 og 4 i r�dets lovudkast indeb�rer ikke �ndringer i forhold til de nug�ldende regler og praksis vedr�rende almindelige bestemmelser om fuldbyrdelse af straf.
4.2.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan tiltr�de Straffelovr�dets udkast til almindelige bestemmelser om fuldbyrdelse af straf. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. �� 3 og 4.
5. F�ngselsstraffe
5.1. Almindelige bestemmelser
5.1.1. G�ldende ret
5.1.1.1. Straffeloven bygger p� en foruds�tning om, at der er indrettet institutioner til fuldbyrdelse af frihedsstraf, men indeholder ikke bestemmelser herom eller om de d�mtes fordeling heri. Dog f�lger det af straffelovens � 44, stk. 2, at afsoning af h�ftestraf kun m� ske sammen med andre indsatte, der udst�r straf af h�fte.
Efter fuldbyrdelsesbekendtg�relsens � 1 udst�s f�ngselsstraf i �ben anstalt, medmindre det af s�rlige grunde findes utilr�deligt. F�ngselsstraf kan i almindelighed ikke udst�s i arresthus (herunder K�benhavns F�ngsler), medmindre strafudst�elsen bliver kortvarig. H�ftestraf udst�s i arresthus eller i kriminalforsorgens anstalter.
Institutionerne er ikke n�rmere beskrevet i administrative forskrifter.
Et lukket f�ngsel er kendetegnet ved, at de indsattes tilstedev�relse s�ges sikret ved ringmur, tv-overv�gning og elektronisk str�lesikring mv. af de ydre arealer, vinduesarmatur (tremmer eller s�rlig brudsikret glas), l�ste d�re og en relativ h�j grad af personalet�thed.
Et �bent f�ngsel er karakteriseret ved, at de indsattes tilstedev�relse i f�ngslet ikke er sikret ved fysiske sikringsmidler, men prim�rt s�ges sikret ved regler for de indsattes ophold og f�rden. Reglernes overholdelse er sikret ved sanktioner, hvoraf den alvorligste anses for at v�re overf�rsel til fortsat strafudst�else i lukket f�ngsel. Der er en relativ lav grad af personalet�thed. Der er endvidere ikke ringmure og lignende sikringsmidler og normalt heller ikke s�rligt vinduesarmatur. Normalt er kun afdelingernes yderd�re afl�st og kun i nattetimerne.
I et arresthus sikres den indsattes tilstedev�relse i det v�sentlige som i et (lille) lukket f�ngsel. Muligheden for f�llesskab er begr�nset s�vel i arbejdstiden som i fritiden. Det samme g�lder med hensyn til adgangen til udend�rs fritidsbesk�ftigelse. K�benhavns F�ngsler er sikkerhedsm�ssigt indrettet som et lukket f�ngsel, men svarer i sine faciliteter til et meget stort arresthus.
Endelig er kriminalforsorgens pensioner institutioner, hvis hovedform�l er at give et social-p�dagogisk tilbud til de p� pensionen optagne klienter. I praksis sker ophold p� en pension ofte som en udstationering fra f�ngsel eller arresthus, p� grundlag af anbringelse eller overf�rsel i medf�r af straffelovens � 49, stk. 2, eller som et vilk�r, der er knyttet til en betinget dom eller en pr�vel�sladelse. Normalt er kun yderd�rene l�st og kun i nattetimerne, og der er normalt ikke ansat s�rligt opsynspersonale. Der henvises herom n�rmere til 1989-bet�nkningen, s. 71-74.
I det enkelte f�ngsel kan der efter behov v�re indrettet specialafdelinger, der i mods�tning til en almindelig afdeling, som principielt rummer en blanding af alle arter af kriminelle, er forbeholdt bestemte grupper af indsatte.
Som eksempel kan n�vnes isolationsafdelinger, der er forbeholdt indsatte, som (i reglen midlertidigt) er udelukket fra f�llesskab med andre indsatte p� grund af udst�else af strafcelle, anbringelse i enrum eller efter eget �nske. I de lukkede f�ngsler og enkelte af de �bne f�ngsler er indrettet sygeafdeling. I nogle f�ngsler er der indrettet afdelinger, som er forbeholdt indsatte med l�ngere straffe.
I et par af f�ngslerne er der oprettet kontraktf�ngselsafdelinger, som modtager stofmisbrugere, der er motiveret for stoffrihed. Den indsatte underskriver en kontrakt, som giver mulighed for ekstra frihedsgoder, s�fremt den indsatte overholder sin del af kontrakten om stoffrihed. I et enkelt lukket f�ngsel findes en afdeling, hvor stofmisbrugere bliver behandlet efter Minnesota-modellen, og hvor det er behandlere fra en selvejende institution, der sammen med f�ngselspersonalet varetager behandlingen. Endvidere findes der to stoffri afdelinger - en i lukket og en i �bent regi - hvor den indsatte forpligter sig til at v�re stoffri. Begge afdelinger er beregnet for ikke-stofmisbrugere og tidligere stofmisbrugere, der �nsker at undg� stofmisbrug.
Herudover kan det n�vnes, at der som led i forliget om finansloven for 1999 og fler�rsaftalen for kriminalforsorgen for perioden 1999-2003 som en midlertidig l�sning er indrettet s�rlige afdelinger i et par af de lukkede f�ngsler med henblik p� indsatte, der udviser en s� st�rk negativ indflydelse p� medindsatte, at de i v�sentlig grad forringer vilk�rene for disse indsatte bl.a. ved at skaffe sig fordele p� de medindsattes bekostning (�negativt st�rke indsatte�). Direktoratet for Kriminalforsorgen har fundet det n�dvendigt at fasts�tte retningslinier for placering p� disse afdelinger. Placering kan s�ledes ske, hvis det m� anses for n�dvendigt for at forebygge overgreb p� medindsatte eller personale. Retningslinierne regulerer alene direkte anbringelse p� afdelingen samt intern overf�rsel i f�ngslet, men ikke sp�rgsm�let om overf�rsel fra et �bent f�ngsel/andet lukket f�ngsel direkte til afdelingen.
I et par af de �bne f�ngsler er der indrettet halv�bne afdelinger, som har en t�ttere personalebemanding og en st�rre ydre sikkerhed end de �bne f�ngsler. Disse afdelinger modtager indsatte, der ellers skulle overf�res til lukket f�ngsel, fordi de ikke kan tilpasse sig forholdene i et �bent f�ngsel med dets st�rre frihed og f�llesskab, men hvor der ikke sk�nnes behov for den samme grad af sikkerhed som i et lukket f�ngsel.
Som led i fler�rsaftalen for kriminalforsorgen er der tillige afsat midler til at opf�re et nyt f�ngsel til erstatning for formentlig Horsens Statsf�ngsel. Det nye f�ngsel vil blive indrettet s� fleksibelt, at bygningerne kan anvendes til samtlige kategorier af indsatte, herunder ogs� negativt st�rke indsatte, der holdes adskilt fra de �vrige indsatte.
Der henvises i �vrigt til 1989-bet�nkningen, s. 82-83.
5.1.1.2. Om erstatning til indsatte som f�lge af ulykkestilf�lde mv. under straffuldbyrdelsen g�lder efter straffelovens � 45, 2. pkt., at indsatte skal holdes forsikrede mod f�lger af ulykkestilf�lde.
N�rmere regler herom er fastsat i anordning nr. 137 af 24. marts 1993. Efter denne anordning yder staten erstatning med udgangspunkt i reglerne i lov om arbejdsskadeforsikring.
5.1.1.3. Der er ikke i dag fastsat s�rlige regler om d�mtes ret til ogs� f�r straffuldbyrdelsens iv�rks�ttelse at f� n�rmere r�dgivning hos kriminalforsorgen om besk�ftigelsesm�ssige, sociale og personlige forhold i forbindelse med straffuldbyrdelsen. I praksis yder kriminalforsorgen dog den n�vnte r�dgivning i det omfang, den d�mte har behov for det.
5.1.2. Straffelovr�dets forslag
Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-bet�nkningen, s. 645-646, jf. �� 5-6 i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 681-682, og om Straffelovr�dets overvejelser henvises til 1998-bet�nkningen, s. 98, jf. �� 5-7 i r�dets lovudkast, og s. 150-152.
Straffelovr�det kan med enkelte redaktionelle �ndringer tiltr�de arbejdsgruppens forslag. R�det foresl�r p� den baggrund, at der som � 5 i r�dets lovudkast inds�ttes en bestemmelse, hvorefter justitsministeren fasts�tter regler om indretningen af institutioner under kriminalforsorgen til fuldbyrdelse af f�ngselsstraf og om s�danne institutioners opdeling i �bne og lukkede institutioner. Forslaget bygger i lighed med arbejdsgruppens forslag p�, at afsoningsinstitutioner er opdelt i �bne og lukkede institutioner.
Endvidere foresl�s som � 6 i r�dets lovudkast indsat en bestemmelse, hvorefter justitsministeren fasts�tter regler om erstatning til indsatte i kriminalforsorgens institutioner for f�lger af ulykkestilf�lde mv. Bestemmelsen erstatter straffelovens � 45, 2. og 3. pkt. Der tilsigtes ingen indholdsm�ssige �ndringer i de g�ldende regler i anordning nr. 137 af 24. marts 1993.
Endelig foresl�s som � 7 i r�dets lovudkast indsat en bestemmelse, hvorefter en person, der er id�mt f�ngselsstraf, ogs� f�r straffuldbyrdelsens iv�rks�ttelse har ret til at f� n�rmere r�dgivning hos kriminalforsorgen om sine arbejdsm�ssige, uddannelsesm�ssige, sociale og personlige forhold i forbindelse med fuldbyrdelsen. R�dgivningen kan bl.a. omfatte en n�rmere vejledning om mulighederne for uds�ttelse af straffuldbyrdelsen, uddannelsesm�ssige muligheder under straffuldbyrdelsen og formidling af kontakt til det almindelige sociale system med hensyn til forsorgsm�ssig st�tte til den d�mtes familie under straffuldbyrdelsen. Endvidere foresl�s som stk. 2 indsat en bemyndigelse til administrativt at fasts�tte regler om gennemf�relse af den n�vnte r�dgivning.
R�dets forslag medf�rer ikke �ndringer i forhold til de g�ldende regler og praksis p� de ber�rte omr�der. Dog medf�rer � 7 en lovf�stelse af pligten for kriminalforsorgen til at yde den ovenn�vnte r�dgivning af d�mte.
5.1.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan tiltr�de Straffelovr�dets udkast til almindelige bestemmelser om fuldbyrdelse af f�ngselsstraf. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. �� 5-7.
5.2. Straffuldbyrdelsens iv�rks�ttelse
5.2.1. G�ldende ret
Efter retsplejelovens � 997, stk. 1, drager politimesteren omsorg for straffedommens fuldbyrdelse s�vel i henseende til straf som i henseende til dommens �vrige bestemmelser. Politimesteren st�r herved under statsadvokatens tilsyn.
Efter retsplejelovens � 999, stk. 1, kan en straffedom ikke fuldbyrdes, f�r ankefristen er udl�bet, eller ankeafkald er meddelt. I perioden fra dommens afsigelse og til straffuldbyrdelsens iv�rks�ttelse kan derfor alene ske frihedsber�velse, hvis betingelserne i retsplejelovens � 769 om varet�gtsf�ngsling efter dom er opfyldt. Efter retsplejelovens � 777 kan en varet�gtsarrestant ogs� ved varet�gtsf�ngsling efter dom med rettens godkendelse anbringes i fuldbyrdelsesinstitution, hvis anklagemyndigheden og fuldbyrdelsesinstitutionen samtykker, og den p�g�ldende er enig heri. G�r helbredsm�ssige hensyn eller hensynet til andres sikkerhed det p�kr�vet, kan s�dan anbringelse dog ogs� ske uden den p�g�ldendes samtykke.
Efter fuldbyrdelsesbekendtg�relsens � 2 kan udst�else af frihedsstraf f�rst iv�rks�ttes, n�r fuldbyrdelsesordre foreligger. Har domf�ldte v�ret varet�gtsf�ngslet eller anholdt efter domsafsigelsen, medregnes dette tidsrum i straffetiden.
N�rmere regler om straffuldbyrdelsens iv�rks�ttelse er bl.a. fastsat i Justitsministeriets cirkul�re nr. 92 af 18. maj 1994 med senere �ndringer om iv�rks�ttelse af frihedsstraf eller forvaring (iv�rks�ttelsescirkul�ret).
Der kan endvidere henvises til Justitsministeriets vejledning af 19. maj 1994 om hurtig inds�ttelse af voldsd�mte, der indeholder en n�rmere redeg�relse for de �ndringer i iv�rks�ttelsescirkul�ret, som er en f�lge af regeringens handlingsplan af oktober 1993 vedr�rende bek�mpelse af vold.
Der henvises i �vrigt til 1989-bet�nkningen, s. 55-56.
5.2.2. Straffelovr�dets forslag
Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-bet�nkningen, s. 56-57, 646, jf. �� 7-9 i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 682-683, og om Straffelovr�dets overvejelser henvises til 1998-bet�nkningen, s. 98, jf. �� 8-9 i r�dets lovudkast, og s. 152-154.
Straffelovr�det kan med enkelte redaktionelle �ndringer tiltr�de arbejdsgruppens forslag. R�det foresl�r p� den baggrund, at der som � 8, stk. 1, i r�dets lovudkast inds�ttes en bestemmelse, hvorefter fuldbyrdelsen af f�ngselsstraf skal iv�rks�ttes snarest muligt. Som stk. 2 foresl�s en bestemmelse, hvorefter fuldbyrdelsen for d�mte, der er p� fri fod efter dommen, iv�rks�ttes, n�r den d�mte modtages i en institution under kriminalforsorgen. For d�mte, der er varet�gtsf�ngslet efter dommen eller allerede udst�r frihedsstraf, iv�rks�ttes fuldbyrdelsen, n�r kriminalforsorgen giver meddelelse til den p�g�ldende herom, jf. � 8, stk. 3, i r�dets lovudkast.
Som � 9, stk. 1, foresl�s en bestemmelse, hvorefter den d�mte, hvis den p�g�ldende ikke er varet�gtsf�ngslet efter endelig dom, skal indkaldes til fuldbyrdelse af f�ngselsstraffen. Indkaldelse sker efter regler fastsat af justitsministeren. Som stk. 2 foresl�s en bestemmelse, hvorefter ans�gninger fra d�mte om s�rlig hurtig p�begyndelse af straffuldbyrdelsen s� vidt muligt skal im�dekommes.
De n�vnte bestemmelser indeb�rer ikke �ndringer i forhold til de nug�ldende regler og praksis vedr�rende straffuldbyrdelsens iv�rks�ttelse, jf. pkt. 5.2.1. ovenfor.
5.2.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan tiltr�de Straffelovr�dets udkast til bestemmelser om straffuldbyrdelsens iv�rks�ttelse. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. �� 8 og 9.
5.3. Uds�ttelse og ben�dning
5.3.1. G�ldende ret
Regler om uds�ttelse med straffuldbyrdelsen er fastsat i retsplejeloven. Efter retsplejelovens � 951, stk. 2, � 962, stk. 4, � 966, stk. 2, og � 986 kan retten i visse tilf�lde, n�r der er indgivet ans�gning om tilladelse til anke efter ankefristens udl�b eller om genoptagelse af en straffesag, tr�ffe bestemmelse om, at straffuldbyrdelsen skal uds�ttes.
Endvidere kan retten efter retsplejelovens � 998, stk. 1, tr�ffe bestemmelse om uds�ttelse af straffuldbyrdelsen, n�r der er rejst sp�rgsm�l om fortolkning af den id�mte straffedom mv.
Efter retsplejelovens � 1001, stk. 1, skal straffuldbyrdelsen uds�ttes, s�fremt den, der er id�mt frihedsstraf, bliver alvorligt syg. Efter � 1001, stk. 2, kan justitsministeren tillade, at straffuldbyrdelsen uds�ttes, n�r en umiddelbar udst�else af straffen ville medf�re uforholdsm�ssige, uden for straffens �jemed liggende f�lger for den p�g�ldendes velf�rd eller v�sentlige ulemper for det offentlige. Af � 1001, stk. 3, 1. pkt., 1. led, f�lger, at straffuldbyrdelsen skal uds�ttes, n�r den ret, der har afsagt dommen, finder grund til at indstille den d�mte til hel eller delvis ben�dning. Det samme g�lder, n�r ans�gning herom indgives af den d�mte, for s� vidt en ans�gning ikke allerede tidligere er afsl�et, jf. � 1001, stk. 3, 1. pkt., 2. led.
Disse bestemmelser skal sammenholdes med retsplejelovens � 1000, hvorefter retten eller de l�gdommere, der har medvirket ved sagens behandling, kan indstille til justitsministeren, at den d�mte skal ben�des. Justitsministeren kan i den forbindelse fasts�tte n�rmere regler om fremgangsm�den ved ud�velsen af l�gdommernes adgang til at afgive indstilling om ben�dning. Om en p�begyndt fuldbyrdelse af straffen skal standses p� grund af en ans�gning om ben�dning afg�res if�lge � 1001, stk. 3, 2. pkt., af justitsministeren.
N�rmere regler om uds�ttelse med straffuldbyrdelsen og ben�dning for frihedsstraf er bl.a. fastsat i Justitsministeriets cirkul�re nr. 113 af 26. juni 1975 med senere �ndringer om ben�dning og uds�ttelse af straffuldbyrdelse samt om eftergivelse, henstand og afdragsvis betaling af b�der mv. samt i vejledning af 18. juni 1996 om ben�dning, uds�ttelse, eftergivelse og henstand mv.
Endvidere er der i �� 19 og 22 i Justitsministeriets cirkul�re nr. 92 af 18. maj 1994 om iv�rks�ttelse af frihedsstraf eller forvaring mv. fastsat regler om bortfald af tilsigelse til straffuldbyrdelse i tilf�lde, hvor den d�mte har indgivet ans�gning om ben�dning eller uds�ttelse med straffuldbyrdelsen.
Endelig er der i Justitsministeriets cirkul�re nr. 54 af 14. marts 1994 med senere �ndringer fastsat regler om uds�ttelse med afsoning af og ben�dning for frihedsstraffe p� 60 dage og derunder, id�mt for spiritus- og promillek�rsel.
Herudover henvises til 1989-bet�nkningen, s. 59-63.
Reglerne om tilladelse til uds�ttelse med straffuldbyrdelsen skal i �vrigt sammenholdes med reglerne om tilladelse til strafafbrydelse. Efter praksis skal der foreligge v�gtigere grunde til at afbryde straffuldbyrdelsen end for at uds�tte straffuldbyrdelsen, jf. pkt. 5.10. nedenfor. Indgives ans�gning om uds�ttelse med en del af straffuldbyrdelsen, f�r straffuldbyrdelsen iv�rks�ttes, behandles ans�gningen efter reglerne om uds�ttelse med straffuldbyrdelsen.
5.3.2. Straffelovr�dets forslag
Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-bet�nkningen, s. 63-64, 646-647, jf. �� 10-13 i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 684-686, og om Straffelovr�dets overvejelser henvises til 1998-bet�nkningen, s. 98-99, jf. �� 10-13 i r�dets lovudkast, og s. 154-159.
Straffelovr�det kan med enkelte redaktionelle �ndringer tiltr�de arbejdsgruppens forslag.
R�det foresl�r p� den baggrund, at der som � 10 i r�dets lovudkast inds�ttes en bestemmelse, hvorefter justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan bestemme, at fuldbyrdelsen af en f�ngselsstraf eller en del af denne skal uds�ttes, n�r hensynet til den d�mte, herunder dennes arbejds-, uddannelses-, familie- eller helbredsm�ssige forhold taler herfor, og hensynet til retsh�ndh�velsen ikke taler imod uds�ttelse af straffuldbyrdelsen.
� 10 svarer til den administrative praksis, der i dag f�lges p� omr�det. � 10 tilsigter sammen med � 12 i r�dets lovudkast, der omtales nedenfor, at erstatte de nug�ldende regler i retsplejelovens �� 1000 og 1001. Det bem�rkes herved, at reglerne om rettens og l�gdommernes adgang til at indstille den d�mte til ben�dning ikke l�ngere har praktisk betydning, idet de oprindeligt blev indf�rt med henblik p� d�dsstraffen, som blev endeligt oph�vet ved lov nr. 1097 af 22. december 1993.
Som n�vnt under pkt. 5.3.1. ovenfor, indeb�rer � 1001, stk. 1, at straffuldbyrdelsen skal uds�ttes, hvis den d�mte bliver alvorligt syg. � 10 i r�dets lovudkast afviger herved fra retsplejelovens regel, idet uds�ttelse med straffuldbyrdelsen efter denne bestemmelse foruds�tter, at der er meddelt tilladelse hertil efter en konkret vurdering. Afvigelsen har imidlertid ingen praktisk betydning, idet alvorlig sygdom i praksis altid f�rer til, at straffuldbyrdelsen uds�ttes.
Som � 11 i r�dets lovudkast foresl�s en bestemmelse, der giver justitsministeren hjemmel til at fasts�tte regler om behandlingen af sager om uds�ttelse af straffuldbyrdelsen og om den administrative behandling af sager om ben�dning. Justitsministeren kan i forbindelse hermed bestemme, at der kun till�gges ans�gninger, indgivet inden udl�bet af bestemte frister, ops�ttende virkning efter � 12 i r�dets lovudkast. Form�let med bestemmelsen, der svarer til den administrative praksis, der i dag f�lges p� omr�det, er bl.a. at modvirke, at der indgives ans�gning om uds�ttelse med straffuldbyrdelsen mv. umiddelbart f�r straffuldbyrdelsens iv�rks�ttelse med den f�lge, at ans�gningen till�gges ops�ttende virkning, og straffuldbyrdelsen derved uds�ttes.
Som � 12 i r�dets lovudkast foresl�s bestemmelser om uds�ttelse af straffuldbyrdelsen p� behandlingen af en ans�gning herom eller om ben�dning. Forslaget svarer til de g�ldende administrative regler p� omr�det.
Efter � 12, stk. 1, skal straffuldbyrdelsen uds�ttes, n�r en d�mt p� fri fod rettidigt s�ger om uds�ttelse eller ben�dning, indtil der er truffet afg�relse i sagen. Har den d�mte tidligere f�et straffuldbyrdelsen udsat eller f�et afslag p� en ans�gning om uds�ttelse eller ben�dning, skal straffuldbyrdelsen kun uds�ttes p� behandlingen af den nye ans�gning, n�r denne indeholder nye v�sentlige oplysninger, hvis rigtighed s� vidt muligt er godtgjort, eller der i �vrigt er s�rlig grund til at afvente afg�relsen af den nye ans�gning, jf. � 12, stk. 2, i r�dets lovudkast.
Som det fremg�r, er � 12, stk. 1, begr�nset til d�mte p� fri fod. Ans�gning fra d�mte, der er varet�gtsf�ngslet efter dom, behandles som hidtil som en anmodning om l�sladelse, der forel�gges politiet eller retten med henblik p�, at sp�rgsm�let om l�sladelse kan afg�res efter retsplejelovens regler. Endvidere behandles ans�gning fra d�mte, der er ved at afsone en anden straf, som en anmodning om afbrydelse af straffuldbyrdelsen, idet flere straffe efter r�dets lovudkast normalt fuldbyrdes i forl�ngelse af hinanden, jf. pkt. 5.10. nedenfor.
Endelig er som � 13, stk. 1, i r�dets lovudkast indsat en bestemmelse, hvorefter uds�ttelse af straffuldbyrdelsen betinges af, at den d�mte ikke beg�r strafbart forhold, og kan betinges af, at den d�mte i �vrigt overholder fastsatte vilk�r, herunder undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen.
Hertil f�jes i stk. 2 en bestemmelse, der giver mulighed for at tilbagekalde tilladelsen, s�ledes at straffuldbyrdelsen herefter skal p�begyndes snarest muligt, hvis den d�mte ikke overholder de fastsatte vilk�r, f.eks. ved at beg� strafbart forhold i uds�ttelsesperioden, eller p� ny d�mmes for strafbart forhold, dvs. forhold beg�et forud for id�mmelsen af den straf, hvis fuldbyrdelse tillades udsat, eller i perioden mellem id�mmelsen af denne straf og tilladelsen til uds�ttelse af straffuldbyrdelsen.
� 13 medf�rer i forhold til den nuv�rende retstilstand og arbejdsgruppens lovudkast, at adgangen til tilbagekaldelse i anledning af strafbart forhold ogs� omfatter strafbart forhold, beg�et forud for id�mmelsen af den straf, hvis fuldbyrdelse tillades udsat, eller i perioden mellem id�mmelsen af denne straf og tilladelsen til uds�ttelse af straffuldbyrdelsen i de tilf�lde, hvor den p�g�ldende er d�mt for vedkommende forhold, jf. udtrykket �p� ny d�mmes for strafbart forhold� i � 13, stk. 2. Bestemmelsen er herved p� linie med � 49, nr. 1, om tilbagekaldelse af tilladelse til udgang, � 76, stk. 3, om tilbagekaldelse af tilladelse til strafafbrydelse og � 78, stk. 4, om tilbagekaldelse af tilladelse til anbringelse uden for f�ngsel eller arresthus i r�dets lovudkast.
� 13 medf�rer ikke i �vrigt �ndringer i forhold til de nug�ldende regler og praksis p� dette omr�de.
5.3.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan tiltr�de Straffelovr�dets udkast til bestemmelser om uds�ttelse og ben�dning.
Som det fremg�r af pkt. 5.3.2. ovenfor, indeb�rer � 13, stk. 2, sammenholdt med stk. 1 i r�dets lovudkast, at der g�lder strengere krav for at kunne tilbagekalde en tilladelse som f�lge af kriminalitet, der er beg�et forud for meddelelse af tilladelsen (forudg�ende kriminalitet) end for kriminalitet, der er beg�et efter, at tilladelsen er givet (efterf�lgende kriminalitet). Ved forudg�ende kriminalitet kr�ves s�ledes, at den p�g�ldende skal v�re d�mt for forholdet, mens der for efterf�lgende kriminalitet alene stilles krav om, at den p�g�ldende har beg�et strafbart forhold.
Efter Justitsministeriets opfattelse b�r ogs� forudg�ende kriminalitet som hidtil kunne f�re til, at tilladelsen tilbagekaldes, selv om den p�g�ldende ikke er d�mt forholdet. Det foresl�s derfor, at udtrykket �p� ny d�mmes for strafbart forhold� i � 13, stk. 2, �ndres til: �eller nye oplysninger tilvejebringes, hvorefter den d�mte, f�r tilladelsen blev givet, havde beg�et strafbart forhold�. Det bem�rkes herved, at den �ndrede formulering ikke tilsigter at udelukke, at der kan ske tilbagekaldelse af tilladelsen i andre tilf�lde, hvor der efter almindelige forvaltningsretlige grunds�tninger er grundlag herfor.
Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. �� 10-13.
5.4. Beregning af straffetiden
5.4.1. G�ldende ret
Med straffetidsberegning sigtes til fastl�ggelsen af den periode, hvori en id�mt straf skal fuldbyrdes. Straffeloven indeholder i �� 46, 86 og 90 regler herom.
Efter straffelovens � 46 medregnes til straffetiden den tid, i hvilken en indsat uden egen skyld indl�gges p� sygehus. Efter samme bestemmelse medregnes derimod ikke den tid, i hvilken en indsat unddrager sig strafudst�elsen.
Straffelovens � 86 indeholder regler om afkortning med frihedsber�velse i anledning af forhold, der indg�r i den dom, der medf�rer afsoning. Efter straffelovens � 86, stk. 1, skal der, n�r den d�mte har v�ret anholdt, varet�gtsf�ngslet eller indlagt til mentalunders�gelse, afkortes et antal dage svarende til det antal p�begyndte d�gn, frihedsber�velsen eller indl�ggelsen har varet, i den id�mte frihedsstraf. Frihedsber�velser, der ikke har varet mindst 24 timer, medf�rer ikke afkortning. Dommen skal indeholde oplysning om varigheden af frihedsber�velser og indl�ggelser, der medf�rer afkortning. Retten kan i den forbindelse undtagelsesvis bestemme, at hele straffen skal anses for udst�et, selv om den id�mte straf er l�ngere end den tid, hvori den d�mte har v�ret frihedsber�vet eller indlagt. Hvis anke afvises eller frafaldes, tr�ffes en s�dan afg�relse ved beslutning af den overordnede ret. Er b�destraf id�mt, skal det i dommen bestemmes, at straffen eller en del af denne skal anses for udst�et.
Straffelovens � 86, stk. 1, suppleres i stk. 2-5 af bestemmelser om fradrag i tilf�lde af kombinationsdom efter straffelovens � 58, inds�ttelse til udst�else af frihedsstraf som f�lge af overtr�delse af vilk�r i en betinget dom, ben�dning eller pr�vel�sladelse samt anholdelse og varet�gtsf�ngsling mv. i udlandet. Ved kombinationsdomme sker afkortning som udgangspunkt i den ubetingede del af straffen, jf. � 86, stk. 2, 1. pkt. Efter � 86, stk. 2, 2. pkt., kan det dog i dommen bestemmes, at afkortning ikke eller kun delvis skal ske i den ubetingede del af straffen. Efter straffelovens 86, stk. 3, skal frihedsber�velse, der er sket i anledning af overtr�delse af vilk�r fastsat i en betinget dom i medf�r af � 57, fradrages efter reglerne i � 86, stk. 1 og 2, n�r der efter � 60, stk. 1, nr. 3, tr�ffes bestemmelse om fuldbyrdelse af den betingede dom. Det samme g�lder efter � 86, stk. 5, i tilf�lde, hvor den d�mte inds�ttes til afsoning af frihedsstraf efter at have v�ret anholdt eller varet�gtsf�ngslet p� grund af overtr�delse af vilk�r for ben�dning eller pr�vel�sladelse. Endelig kan retten efter � 86, stk. 4, tr�ffe bestemmelse om afkortning i den id�mte straf med hensyn til anholdelse og varet�gtsf�ngsling mv., der har fundet sted i udlandet.
Efter straffelovens � 90, stk. 1, kan den straffuldbyrdende myndighed i tilf�lde, hvor en person skal afsone straf af f�ngsel i forbindelse med en h�ftestraf, tr�ffe bestemmelse om, at h�ftestraffen skal oms�ttes til f�ngsel. Ved oms�tning af h�fte til f�ngsel regnes 2 dages f�ngsel lig med 3 dages h�fte, jf. � 90, stk. 3.
N�rmere regler om straffetidsberegning er fastsat i Justitsministeriets cirkul�re nr. 150 af 29. juni 1973 med senere �ndringer om beregningen af frihedsstraf og om forhold, der midlertidigt afbryder straffuldbyrdelsen. Heraf f�lger bl.a., at der som led i de straffuldbyrdende myndigheders beregning af straffetiden ogs� skal tages hensyn til varet�gtsf�ngsling mv., der finder sted i anledning af en ny sag under straffuldbyrdelsen. F�rer den nye strafferetlige forf�lgning til id�mmelse af frihedsstraf, anses straffuldbyrdelsen i den gamle sag for afbrudt med den virkning, at varet�gtsf�ngslingen afkortes i den nye frihedsstraf, jf. cirkul�rets � 9. Kan der ikke foretages afkortning i den nye sag, f.eks. fordi den indsatte frifindes, regnes afsoningen i den gamle sag ikke for afbrudt, jf. herved bl.a. Rigsadvokatens meddelelse nr. 21/74 om en person, der under straffuldbyrdelsen blev varet�gtsf�ngslet, men senere frifundet. If�lge rigsadvokatmeddelelsen sker dette uafh�ngigt af, om krav om erstatning i anledning af samme frihedsber�velse frems�ttes og eventuelt im�dekommes efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a. Af Anklagemyndighedens �rsberetning for 1988, s. 22-24, fremg�r, at der i disse tilf�lde tillige normalt ydes en sk�nsm�ssig mindre erstatning end efter taksterne. Det skyldes den yderligere belastning, som anholdelse og varet�gtsf�ngsling antages at v�re i sammenligning med den almindelige afsoning.
For s� vidt ang�r frihedsber�velse i sager, der hidr�rer fra tiden f�r p�begyndelsen af den aktuelle straffuldbyrdelse, kan der efter omst�ndighederne ske �modregning� i den aktuelle straffuldbyrdelse med det antal dage, frihedsber�velsen fra den sag, der ikke f�rte til domf�ldelse, har varet. En s�dan �modregning� foruds�tter, at den p�g�ldende selv �nsker det. Endvidere modregnes normalt kun i tilf�lde, hvor de almindelige betingelser for at yde erstatning er opfyldt, herunder at der ikke foreligger egen skyld. If�lge anklagemyndighedens ovenn�vnte �rsberetning kan der dog v�re en tilb�jelighed til at se bort fra egen skyld i s�danne tilf�lde i lidt h�jere grad, end hvis der s�ges erstatning. Er den p�g�ldende aktuelt i gang med en straffuldbyrdelse, sker �modregning� ved simpel afkortning i den resterende afsoningstid. Har den p�g�ldende endnu ikke p�begyndt afsoningen, sker �modregningen� i form af ben�dning mod afkald p� erstatningskravet.
Der henvises i �vrigt til 1989-bet�nkningen, s. 65-68, og 1998-bet�nkningen, s. 161-163 og 165.
5.4.2. Straffelovr�dets forslag
Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-bet�nkningen, s. 68-70, 647, jf. �� 14-19 i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 686-688, og om Straffelovr�dets overvejelser henvises til 1998-bet�nkningen, s. 99-100, jf. �� 14-19 i r�dets lovudkast, og s. 159-160, 163-164 samt 166-169.
Straffelovr�det kan med enkelte redaktionelle �ndringer tiltr�de arbejdsgruppens forslag til �� 14-17 og 19.
R�det foresl�r p� den baggrund, at der som � 14, stk. 1, i r�dets lovudkast inds�ttes en bestemmelse, hvorefter kriminalforsorgen ved en beregning af straffetiden skal fastl�gge tidspunktet for l�sladelse efter udst�else af hele straffen, tidspunktet for eventuel pr�vel�sladelse efter udst�else af 2/3 af en tidsbestemt straf, jf. straffelovens � 38, stk. 1, og tidspunktet for eventuel pr�vel�sladelse efter udst�else af 12 �r af en straf af f�ngsel p� livstid, jf. straffelovens � 41, stk. 1. Forslaget om fastl�ggelse af tidspunktet for eventuel pr�vel�sladelse fra straf af f�ngsel p� livstid skal ses i sammenh�ng med r�dets forslag om at indf�re en pr�vel�sladelsesordning for livstidsd�mte, jf. pkt. 3 i de almindelige bem�rkninger til forslag til lov om �ndring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemf�relse af en lov om fuldbyrdelse af straf mv.
Som stk. 2 og 3 i � 14 foresl�s bestemmelser, hvorefter fuldbyrdelsen af f�ngselsstraf for d�mte, der er varet�gtsf�ngslet efter endelig dom, anses for p�begyndt den dag, dommen er afsagt, og for d�mte, der er p� fri fod efter endelig dom, anses for p�begyndt, n�r den d�mte modtages eller anholdes med henblik p� straffuldbyrdelsens iv�rks�ttelse.
Som �� 15-17 foresl�s forskellige yderligere bestemmelser om straffetidsberegning og omberegning af straffetiden i tilf�lde, hvor foruds�tningerne for straffetidsberegningen �ndres, og om kriminalforsorgens pligt til at g�re den d�mte bekendt hermed. De foresl�ede bestemmelser medf�rer ingen �ndringer i forhold til de g�ldende regler p� omr�det.
Efter � 18, stk.1, i arbejdsgruppens lovudkast skal der ved beregningen af straffetiden foretages fradrag efter straffelovens � 86, stk. 1, for anholdelse, varet�gtsf�ngsling og indl�ggelse til mentalunders�gelse. Straffelovr�det kan tiltr�de arbejdsgruppens forslag. R�det finder dog, at der ogs� b�r v�re pligt til at sikre, at et eventuelt fradrag kommer den d�mte til gode i de tilf�lde, der omfattes af � 86, stk. 2-5. F.eks. skal det p�ses, at frihedsber�velse, der er sket i anledning af overtr�delse af vilk�r, fastsat efter straffelovens � 57, kommer til fradrag, n�r der er truffet bestemmelse om fuldbyrdelse af den betingede dom, jf. � 86, stk. 3, jf. herved � 18, stk. 1, i r�dets lovudkast.
R�det har bl.a. i lyset af H�jesterets dom, offentliggjort i Ugeskrift for Retsv�sen 1993, s. 123, overvejet, om der i tilknytning til � 18, stk. 1, b�r fasts�ttes bestemmelser om forholdet mellem reglerne om fradrag efter straffelovens � 86 og adgangen til erstatning for uberettiget frihedsber�velse efter retsplejelovens kapitel 93 a som f�lge af den samme frihedsber�velse. I den ovenn�vnte sag var den tiltalte for 8 forhold id�mt f�ngsel i 8 m�neder, men frifundet for forhold 9, som han i 3 uger havde v�ret varet�gtsf�ngslet for. Efter afsoningen p�stod han sig tilkendt erstatning for uberettiget varet�gtsf�ngsling. Det hedder i H�jesterets dom bl.a., at frihedsber�velsen af erstatningss�gende alene var begrundet i det forhold, for hvilket han var frifundet. Uanset dette skulle der som sket i medf�r af straffelovens � 86 ske afkortning i den straf, som erstatningss�gende ved samme dom blev id�mt for andre forhold. Denne afkortning m�tte endvidere tages i betragtning ved afg�relsen af p�standen om erstatning, der som udgangspunkt m�tte tr�ffes efter retsplejelovens � 1018 a, stk. 2, og ikke stk. 1. H�jesteret fandt, at der ikke i den konkrete sag forel� s�danne s�rlige omst�ndigheder, at der var grundlag for at tilkende erstatning ud over den kompensation, som afkortningen var udtryk for.
Efter r�dets opfattelse m� det efter dommen formentlig antages, at der normalt ikke er grundlag for at tilkende erstatning ud over den kompensation, som afkortningen er udtryk for, i tilf�lde, hvor der sker frifindelse i det eller de forhold i sagen, der har begrundet varet�gtsf�ngslingen. P� den anden side kan dommen ikke antages at udelukke, at der i det enkelte tilf�lde kan foreligge s�danne s�rlige omst�ndigheder, at der ogs� er grundlag for erstatning. R�det har p� den baggrund fundet, at der ikke med henblik p� straffuldbyrdelsesloven er grundlag for at fasts�tte s�rlige regler p� omr�det. � 18, stk. 1, i r�dets lovudkast udelukker derfor ikke, at der b�de foretages fradrag efter straffelovens � 86 og ydes erstatning efter retsplejelovens regler. Om der foruden det obligatoriske fradrag for frihedsber�velse efter � 86 er grundlag for at yde erstatning i anledning af samme frihedsber�velse efter retsplejelovens kapitel 93 a, m� afh�nge af en konkret vurdering i overensstemmelse med retningslinierne i den ovenn�vnte h�jesteretsdom.
� 18, stk. 2, i arbejdsgruppens lovudkast regulerer sp�rgsm�let om fradrag for anholdelse og varet�gtsf�ngsling, der har fundet sted f�r eller under straffuldbyrdelsen. Bestemmelsen indeb�rer, at der ved beregningen af straffetiden skal foretages fradrag i den aktuelle straffuldbyrdelse for s�dan frihedsber�velse. Fradrag skal foretages med et antal dage svarende til det antal p�begyndte d�gn, frihedsber�velsen har varet, med till�g af 50 pct. og oprundet til n�rmeste hele antal dage. Fradrag for uberettiget anholdelse eller varet�gtsf�ngsling under straffuldbyrdelsen skal dog kun foretages i tilf�lde, hvor fuldbyrdelsen af f�ngselsstraffen er afbrudt, jf. � 70 i arbejdsgruppens lovudkast. Baggrunden for 50 pct.-reglen er, at anholdelse eller varet�gtsf�ngsling normalt finder sted under former, der er mere restriktive end under straffuldbyrdelse. Det er efter arbejdsgruppens lovudkast uden betydning, om den uberettigede frihedsber�velse tillige har v�ret uforskyldt og derfor kunne have f�rt til erstatning efter retsplejelovens kapitel 93 a.
For Straffelovr�det har det v�ret afg�rende at sikre, at der ikke er mulighed for b�de at f� erstatning efter retsplejelovens kapitel 93 a og fradrag med till�g af 50 pct. i anledning af den samme frihedsber�velse. Konklusionen p� r�dets overvejelser er en melleml�sning, der g�r brug af arbejdsgruppens forslag om en obligatorisk 50 pct.-regel, men samtidig udelukker, at der kan ydes erstatning efter retsplejelovens regler i det omfang, der foretages fradrag efter 50 pct.-reglen. Efter � 18, stk. 2, i r�dets lovudkast skal der herefter ved beregningen af straffetiden foretages fradrag for anholdelse, varet�gtsf�ngsling og indl�ggelse til mentalunders�gelse i en anden sag under straffuldbyrdelsen, s�fremt p�tale opgives, eller tiltalte frifindes. Fradrag foretages med et antal dage svarende til det antal p�begyndte d�gn, frihedsber�velsen har varet, med till�g p� 50 pct. og oprundet til n�rmeste hele antal dage. Fradrag foretages dog kun i de tilf�lde, hvor fuldbyrdelsen af f�ngselsstraffen afbrydes, jf. � 75 i r�dets lovudkast og pkt. 5.10. nedenfor. I det omfang, der foretages fradrag, ydes der ikke erstatning for frihedsber�velsen efter retsplejelovens kapitel 93 a, jf. � 18, stk. 4, 1. pkt., i r�dets lovudkast. Fradraget er obligatorisk og skal foretages, uanset om der i det p�g�ldende tilf�lde ville have v�ret grundlag for at yde erstatning. Imidlertid udelukker r�dets forslag ikke, at der s�ges om og efter en konkret vurdering ydes erstatning i tilf�lde, hvor frihedsber�velsen ikke kan fradrages fuldt ud i den aktuelle strafafsoning.
Arbejdsgruppen har i sit lovudkast ogs� inddraget frihedsber�velse i sager, der hidr�rer fra tiden f�r p�begyndelsen af den aktuelle straffuldbyrdelse, under den foresl�ede 50 pct.-ordning. Efter r�dets opfattelse kan dette imidlertid f�re til, at den d�mte b�de opn�r fradrag med till�g af 50 pct. for den tidligere frihedsber�velse i den aktuelle straffuldbyrdelse og erstatning efter retsplejelovens kapitel 93 a for den samme frihedsber�velse, f.eks. hvis den d�mte p� det tidspunkt, hvor der er sp�rgsm�l om afkortning med varet�gtsf�ngsling fra en tidligere sag, har s�gt om eller f�et erstatning for den samme frihedsber�velse. Frihedsber�velser fra tiden f�r den aktuelle straffuldbyrdelse er derfor ikke omfattet af � 18, stk. 2, i r�dets lovudkast. Om der skal ske fradrag i form af �modregning� i den aktuelle straffuldbyrdelse afg�res s�ledes efter de hidtil g�ldende regler, jf. pkt. 5.4.1. ovenfor.
I tilslutning til � 18, stk. 2, har r�det ogs� overvejet at give mulighed for afkortning i stedet for erstatning som f�lge af, at den indsatte uforskyldt har v�ret anbragt i forh�rscelle, strafcelle eller sikringscelle eller uforskyldt v�ret udelukket fra f�llesskab, jf. � 106 i r�dets lovudkast og pkt. 9.1. nedenfor. Efter arbejdsgruppens opfattelse er der en s� v�sentlig forskel p� erstatning for uforskyldt varet�gtsf�ngsling, der ikke besluttes af kriminalforsorgen, og erstatning for uberettigede indgreb besluttet af kriminalforsorgen, at det findes bet�nkeligt som en almindelig ordning at tillade konvertering af erstatning i de sidstn�vnte tilf�lde til et fradrag i straffetiden. Arbejdsgruppens lovudkast indeholder derfor ikke forslag til en s�dan ordning.
R�det finder, at der ikke kan rejses afg�rende indvendinger mod at indf�re en ordning, hvorefter der ved beregningen af straffetiden foretages fradrag i tilf�lde, hvor den indsatte har ret til erstatning efter retsplejelovens � 1018 a, fordi den p�g�ldende uforskyldt har v�ret anbragt i forh�rscelle, strafcelle eller sikringscelle eller uforskyldt v�ret udelukket fra f�llesskab, jf. � 106, nr. 2 og 3, i r�dets lovudkast. Efter r�dets opfattelse har disse tilf�lde en s�dan lighed med tilf�lde, hvor den indsatte har v�ret varet�gtsf�ngslet under straffuldbyrdelsen, at det er naturligt, at forslaget om fradrag i stedet for erstatning ved varet�gtsf�ngsling som udgangspunkt ogs� finder anvendelse, n�r betingelserne for at yde erstatning efter � 106, nr. 2 og 3, i r�dets lovudkast er opfyldt. Herved opn�s ogs� mulighed for en kortere fremrykning af tidspunktet for l�sladelse i tilf�lde, hvor der ikke p� andet grundlag, f.eks. reglerne om pr�vel�sladelse, kan ske en kortere fremrykning af l�sladelsen.
R�det foresl�r p� den baggrund, at der som � 18, stk. 3, i r�dets lovudkast inds�ttes en bestemmelse, hvorefter der ved beregningen af straffetiden ogs� foretages fradrag, n�r den indsatte uforskyldt har v�ret anbragt i forh�rscelle, strafcelle eller sikringscelle eller udelukket fra f�llesskab, jf. � 106, nr. 2 og 3. Fradrag foretages med et antal dage svarende til 50 pct. af det antal p�begyndte d�gn, indgrebet har varet, og oprundet til n�rmeste hele antal dage. At der i disse tilf�lde ikke foretages fradrag med et antal dage svarende til det antal p�begyndte d�gn, frihedsber�velsen har varet, med till�g p� 50 pct., skyldes, at straffuldbyrdelsen ikke afbrydes ved disse indgreb. I det omfang, der foretages fradrag efter � 18, stk. 3, ydes ikke erstatning for indgrebet efter � 106, nr. 2 og 3.
5.4.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan tiltr�de Straffelovr�dets udkast til bestemmelser om beregning af straffetiden, jf. �� 14-19 i r�dets lovudkast. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. �� 14-19.
Det bem�rkes herved, at Strafferetsplejeudvalgets forslag i bet�nkning nr. 1358/1998 om varet�gtsf�ngsling i isolation om forh�jet varet�gtsfradrag for isolation ang�r personer, der efterf�lgende findes skyldige. Dette forslag adskiller sig s�ledes fra Straffelovr�dets forslag om fradrag for varet�gtsf�ngsling i en anden sag under straffuldbyrdelsen, der alene sigter p� tilf�lde, hvor p�tale opgives, eller tiltalte frifindes.
5.5. Valg af afsoningsinstitution og senere overf�rsel mellem afsoningsinstitutioner
5.5.1. Institutioner mv.
5.5.1.1. G�ldende ret
Om indretningen af institutioner under kriminalforsorgen til fuldbyrdelse af f�ngselsstraf henvises til pkt. 5.1.1. ovenfor.
5.5.1.2. Straffelovr�dets forslag
Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-bet�nkningen, s. 86-87, 648, jf. � 20 i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 688-689, og om Straffelovr�dets overvejelser henvises til 1998-bet�nkningen, s. 100, jf. � 20 i r�dets lovudkast, og s. 174.
Straffelovr�det kan med enkelte redaktionelle �ndringer tiltr�de arbejdsgruppens forslag.
R�det foresl�r p� den baggrund, at der som � 20, stk. 1, i r�dets lovudkast inds�ttes en bestemmelse, hvorefter f�ngselsstraf fuldbyrdes i f�ngsel eller arresthus. Som stk. 2 foresl�s en bestemmelse, hvorefter f�ngselsstraf dog efter reglerne i � 78 i r�dets lovudkast om anbringelse i og overf�rsel til s�rlig institution mv. i s�rlige tilf�lde kan fuldbyrdes i kriminalforsorgens pensioner og i institutioner mv. uden for kriminalforsorgen.
Udtrykket �f�ngsel� sigter til de eksisterende �bne og lukkede anstalter, herunder Anstalten ved Herstedvester, og udtrykket �arresthus� omfatter varet�gtsinstitutionerne, herunder K�benhavns F�ngsler. Den foresl�ede bestemmelse indeb�rer i lighed med de nug�ldende regler mv., at f�ngselsstraf normalt fuldbyrdes i f�ngsel eller arresthus. Om adgangen til at fuldbyrde f�ngselsstraf i kriminalforsorgens pensioner og i institutioner mv. uden for kriminalforsorgen henvises til � 78 i r�dets lovudkast, jf. pkt. 5.11. nedenfor.
5.5.1.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan tiltr�de Straffelovr�dets udkast til bestemmelse om angivelse af de institutioner mv., hvori f�ngselsstraf kan fuldbyrdes. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. � 20.
5.5.2. Anbringelse i og overf�rsel mellem arresthus og f�ngsel samt anbringelse i og overf�rsel mellem �bne og lukkede f�ngsler
5.5.2.1. G�ldende ret
Efter � 1, stk. 1, i fuldbyrdelsesbekendtg�relsen udst�s f�ngselsstraf i �ben anstalt, medmindre det af s�rlige grunde findes utilr�deligt. Efter � 1, stk. 2, kan f�ngselsstraf i almindelighed ikke udst�s i arresthus (K�benhavns F�ngsler), medmindre strafudst�elsen bliver kortvarig. H�ftestraf udst�s i arresthus eller i kriminalforsorgens anstalter, jf. � 1, stk. 3.
N�rmere regler om anbringelse og overf�rsel af d�mte er fastsat i Justitsministeriets cirkul�re nr. 122 af 29. august 1983 med senere �ndringer om anbringelse af personer, der er id�mt frihedsstraf eller forvaring, og om overf�rsel af indsatte mellem kriminalforsorgens institutioner.
Endvidere kan n�vnes cirkul�re af 27. maj 1983 med senere �ndringer om anbringelse af domf�ldte, der m� antages at ville forest� indsmugling eller handel med narkotika i st�rre omfang under afsoningen, og om overf�rsel af indsatte, der g�r sig skyldige i indsmugling eller forhandling af narkotika i st�rre omfang.
Desuden kan henvises til Justitsministeriets cirkul�re nr. 29 af 5. januar 1999 om behandlingen af 15-17 �rige, der anbringes i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene, der bl.a. i �� 6-8 indeholder s�rlige regler om anbringelse og overf�rsel af 15-17 �rige personer, der er id�mt frihedsstraf eller forvaring.
Herudover kan der henvises til Justitsministeriets vejledning fra september 1997 om fors�gsordningen vedr�rende en forst�rket behandlingsindsats over for personer, der er d�mt for seksualforbrydelser. Fors�gsordningen indeb�rer, at den omhandlede gruppe af d�mte p�begynder afsoningen med et kort ophold p� en s�rlig visitationsafdeling i Anstalten ved Herstedvester, hvor der tages stilling til, om den p�g�ldende har behov for og er motiveret for behandling. Er dette tilf�ldet, kan den p�g�ldende enten forts�tte en behandling i Anstalten ved Herstedvester eller blive overf�rt til et andet f�ngsel (eller eventuelt en pension i medf�r af straffelovens � 49, stk. 2) og derfra f� tilladelse til udgang med henblik p� ambulant behandling p� sexologisk eller psykiatrisk hospitalsafdeling.
Endelig kan det n�vnes, at der i Justitsministeriets cirkul�reskrivelse af 2. maj 1989 er fastsat regler, hvorefter indsatte, der er d�mt for farlig kriminalitet, og som under inds�ttelsen er undveget eller har fors�gt at undvige ved hj�lp af personfarlige metoder, og som fortsat antages at frembyde en undvigelsesrisiko, kan anbringes under s�rligt restriktive afsoningsforhold i s�rligt sikrede afsnit i lukkede f�ngsler eller s�rligt sikrede celler i udvalgte arresthuse.
Om anbringelse og overf�rsel henvises i �vrigt til 1989-bet�nkningen, s. 74-83. Det bem�rkes herved, at et eventuelt tilh�rsforhold til gruppen af �negativt st�rke� indsatte, herunder rockergrupper, efter praksis i almindelighed f�rer til anbringelse i lukket f�ngsel.
5.5.2.2. Straffelovr�dets forslag
Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-bet�nkningen, s. 85-100, 648-652, jf. �� 21-30 i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 689-700, og om Straffelovr�dets overvejelser henvises til 1998-bet�nkningen, s. 100-104, jf. �� 21-30 i r�dets lovudkast, og s. 170-191.
5.5.2.2.1. �� 21-30 i Straffelovr�dets lovudkast regulerer valg af afsoningsinstitution og senere overf�rsel mellem afsoningsinstitutioner. I � 21 fasts�ttes regler om, hvorvidt fuldbyrdelsen af en f�ngselsstraf skal p�begyndes i f�ngsel eller arresthus. Skal fuldbyrdelsen efter denne bestemmelse p�begyndes i f�ngsel, afg�res det efter � 22, om fuldbyrdelsen skal ske i �bent eller lukket f�ngsel. � 23 regulerer valget af den konkrete afsoningsinstitution. Dette valg foruds�tter, at der i medf�r af � 21 og � 22 er truffet afg�relse om den institutionstype (arresthus, �bent eller lukket f�ngsel), i hvilken straffen skal fuldbyrdes. �� 24 og 25 samt �� 27 og 28 regulerer sp�rgsm�let om overf�rsel mellem henholdsvis �bent og lukket f�ngsel og f�ngsel og arresthus. Disse bestemmelser suppleres af � 26 om adgang til overf�rsel mellem ensartede afsoningsinstitutioner. Endvidere rummer � 29 en bestemmelse om valget af den konkrete afsoningsinstitution i tilf�lde, hvor der er sket overf�rsel i medf�r af �� 24-28. � 29 supplerer s�ledes � 23 om valget af afsoningsinstitution ved straffuldbyrdelsens begyndelse.
Straffelovr�det kan i det v�sentlige tiltr�de arbejdsgruppens forslag. Da arbejdsgruppens bet�nkning stammer fra 1989, har r�det overvejet, om der p� baggrund af udviklingen i den mellemliggende periode er behov for �ndringer p� omr�det.
I en indstilling af april 1994 om negativt st�rke og svage indsatte, afgivet af en arbejdsgruppe under Direktoratet for Kriminalforsorgen, foresl�s det bl.a., at der i straffuldbyrdelsesloven tilvejebringes en udvidet adgang til overf�rsel af �negativt st�rke� indsatte fra �bent til lukket f�ngsel. En arbejdsgruppe vedr�rende st�rke indsatte i kriminalforsorgens anstalter og arresthuse har i en indstilling af marts 1996 tilsluttet sig dette forslag.
Med udtrykket �st�rke� indsatte sigtes navnlig til de grupper af indsatte, herunder rockere og deres st�ttepersoner, der i de senere �r har skabt sig en s�dan magtposition i f�ngslerne, at de i dag udg�r en s�rdeles negativ styrende faktor i forhold til medindsatte. Deres metoder adskiller sig ikke n�vnev�rdigt fra den fremgangsm�de, der s�dvanligvis benyttes af andre �st�rke� indsatte, dvs. vold, trusler om vold, �konomisk udnyttelse mv. De p�g�ldendes metoder er imidlertid v�sentlig grovere end tidligere, og deres styring retter sig nu mod alle i institutionen. Deres metoder r�kker ogs� uden for f�ngslet, idet de ved hj�lp af gruppemedlemmer uden for f�ngslet kan udstr�kke deres trusler og pres til de medindsattes familier og p�r�rende. Som f�lge af det almindelige kendskab til s�danne gruppers metoder er det sj�ldent n�dvendigt at anvende vold og trusler. Deres blotte fremtr�den kombineret med de medindsattes kendskab til gruppetilh�rsforholdet er normalt tilstr�kkeligt til at skabe den tilsigtede frygt hos medindsatte. Samtidig ud�ves volden mv. s�dvanligvis ikke af de �negativt st�rke� indsatte selv, men af �h�ndlangere�, hvilket g�r det s�rdeles vanskeligt eller umuligt at bevise deres andel. Medvirkende hertil er ogs�, at ingen t�r udtale sig af frygt for repressalier.
I indstillingen foresl�s det endvidere, at der for s� vidt ang�r gruppen af �svage� indsatte overvejes indf�rt en udtrykkelig hjemmel til anbringelse i eller overf�rsel til arresthus eller anden afsoningsinstitution i beskyttelses�jemed. Med udtrykket �svage� indsatte sigtes til personer, der har behov for beskyttelse for at undg� udnyttelse, mobning, trusler, vold eller andre overgreb fra medindsatte. Som eksempel kan peges p� stofmisbrugere og andre, der er fysisk og psykisk svagt funderet, og som eventuelt tillige har stiftet g�ld til medindsatte. En anden gruppe udg�r de indsatte, der p� grund af deres kriminalitet, herunder navnlig mishandling af b�rn og s�delighedskriminalitet, ikke tolereres af f�llesskabet.
Arbejdsgruppens lovudkast giver mulighed for at anbringe i og overf�re fra f�ngsel til arresthus mod den d�mtes vilje, hvis det m� anses for n�dvendigt for at beskytte den p�g�ldende mod overgreb fra medindsatte, jf. � 21, stk. 3, nr. 2, og � 28, stk. 1, nr. 2. Sker anbringelsen mv. med den p�g�ldendes samtykke, er forholdet omfattet af � 21, stk. 4, nr. 2, og � 28, stk. 4, nr. 2. Endvidere kan der ved valg af afsoningsinstitution og senere overf�rsel mellem ensartede afsoningsinstitutioner mv. tages hensyn til muligheden for at beskytte den d�mte mod overgreb fra medindsatte, jf. � 23, stk. 2, nr. 3, � 26, nr. 2, og � 29, jf. � 23, stk. 2, nr. 3, i arbejdsgruppens lovudkast.
Arbejdsgruppens lovudkast giver imidlertid ikke mulighed for at anbringe i eller overf�re fra �bent til lukket f�ngsel mod den d�mtes vilje i beskyttelses�jemed, idet fuldbyrdelse af f�ngselsstraf som hovedregel skal ske i �bent f�ngsel, jf. � 22, stk. 1, i arbejdsgruppens forslag. Denne hovedregel svarer til g�ldende ret og bygger p� princippet om, at frihedsber�velsen ikke m� v�re mere indgribende, end form�let tilsiger. Kan frihedsber�velsen gennemf�res i �bent f�ngsel uden begrundet antagelse af risiko for undvigelse eller for, at de friere forhold i et �bent f�ngsel udnyttes til kriminel eller dermed ligestillet adf�rd, skal den d�mte s�ledes anbringes i �bent f�ngsel.
Straffelovr�det finder, at straffuldbyrdelsesloven b�r give mulighed for i s�rlige tilf�lde at anbringe i lukket f�ngsel og overf�re fra �bent til lukket f�ngsel i beskyttelses�jemed, selv om den d�mte ikke �nsker det, idet der i praksis har vist sig behov herfor. Det g�lder ikke blot i tilf�lde, hvor den d�mte tilh�rer gruppen af �svage� indsatte i den ovenn�vnte betydning, men ogs� i tilf�lde, hvor anbringelsen eller overf�rslen skal modvirke overgreb, der iv�rks�ttes af udefra kommende bander mod indsatte, der tilh�rer en rivaliserende gruppe.
For s� vidt ang�r de �negativt st�rke� indsatte, er anbringelse mv. i arresthus og lukket f�ngsel efter arbejdsgruppens lovudkast betinget af, at der i det enkelte tilf�lde kan p�vises bestemte grunde til at antage eller en s�rlig bestyrket mistanke om, at den d�mte vil ud�ve vold mod medindsatte eller personale, jf. � 21, stk. 3, nr. 1, � 22, stk. 3, nr. 2, � 25, stk. 3, nr. 2, � 26, nr. 5, og � 28, stk. 1, nr. 1.
Et flertal af Straffelovr�dets medlemmer (6 medlemmer) finder, at der b�r v�re mulighed for at foretage de n�vnte former for anbringelse mv. alene med henvisning til den negativt st�rke indsattes blotte fremtr�den kombineret med institutionens eller de medindsattes kendskab til et eventuelt gruppetilh�rsforhold og det forhold, at der er risiko for, at der af den p�g�ldende gruppe vil blive beg�et overgreb mod f.eks. medindsatte. Flertallet foresl�r p� den baggrund betingelserne for anbringelse mv. lempet i tilf�lde, hvor anbringelsen eller overf�rslen sker af hensyn til beskyttelse af medindsatte eller personale, s�ledes at der alene stilles krav om, at anbringelsen mv. m� anses for n�dvendig for at forebygge overgreb p� medindsatte eller personale.
Med udtrykket �overgreb� sigter flertallet ikke alene til fysiske overgreb eller trusler herom, men tillige f.eks. �konomisk udnyttelse og overgreb p� medindsattes handlefrihed inden for f�ngslets lovlige rammer, herunder til at afsone i f�llesskab og til at v�lge mellem f�ngslets tilbud om besk�ftigelse, skolegang, fritidsaktiviteter mv. Risiko for overgreb kan ogs� foreligge, n�r den indsatte gennem sin magtposition fors�ger at p�virke personalet til at g�re eller undlade noget, herunder undlade at gennemf�re de n�dvendige sikkerheds- og kontrolforanstaltninger.
Et mindretal (2 medlemmer) kan ikke tilslutte sig, at der indf�res hjemmel til at anbringe mv. alene p� grundlag af �den indsattes blotte fremtr�den kombineret med institutionens ... kendskab til et eventuelt gruppetilh�rsforhold og det forhold, at der er risiko for, at der af den p�g�ldende gruppe vil blive beg�et overgreb mod f.eks. medindsatte�. En s� kraftig �ndring af afsoningsforholdene m� have et v�sentligt solidere beslutningsgrundlag. Det m� s�ledes efter mindretallets opfattelse kr�ves, at der er bestemte grunde til at anse anbringelsen mv. n�dvendig for at forebygge overgreb p� medindsatte eller personale.
5.5.2.2.2. P� den baggrund foresl�s som � 21 i r�dets lovudkast indsat bestemmelser om anbringelse i f�ngsel eller arresthus, der indeb�rer, at f�ngselsstraf normalt fuldbyrdes i f�ngsel.
Kortvarig f�ngselsstraf kan dog fuldbyrdes i arresthus i det omfang, det er n�dvendigt af hensyn til den samlede udnyttelse af pladserne i kriminalforsorgens institutioner, jf. � 21, stk. 2.
Efter � 21, stk. 3, kan f�ngselsstraf endvidere fuldbyrdes i arresthus, hvis (1) det m� anses for n�dvendigt for at forebygge overgreb p� medindsatte eller personale, (2) der er bestemte grunde til at antage, at den d�mtes farlighed eller kriminalitet g�r det n�dvendigt for at forebygge undvigelse, brandstiftelse eller indsmugling eller handel med euforiserende stoffer, (3) det m� anses for n�dvendigt for at beskytte den d�mte mod overgreb, eller (4) den d�mte efter de l�gelige oplysninger b�r anbringes i Vestre Hospital.
F�ngselsstraf kan i �vrigt kun fuldbyrdes i arresthus, hvis den d�mte selv �nsker det og enten har udgang til arbejde, uddannelse eller anden godkendt aktivitet eller s�rlige familiem�ssige eller andre personlige forhold taler for det, jf. � 21, stk. 4.
� 21, stk. 3, nr. 1, i r�dets lovudkast medf�rer en udvidelse af muligheden for at anbringe i arresthus, idet det i mods�tning til � 21, stk. 3, nr. 1, i arbejdsgruppens lovudkast ikke kr�ves, at kriminalforsorgen i det enkelte tilf�lde kan p�vise bestemte grunde til at antage, at den d�mtes farlighed eller kriminalitet g�r en s�dan anbringelse n�dvendig for at forebygge vold mod medindsatte eller personale. Den p�g�ldende bestemmelse i r�dets lovudkast sigter bl.a. p� tilf�lde, hvor der ved anmeldelsen til straffuldbyrdelse foreligger kendskab til, at den d�mte h�rer til gruppen af �negativt st�rke� indsatte. Et s�dant kendskab vil typisk basere sig p� oplysninger modtaget fra politiet eller fra tidligere ophold i f�ngsel eller arresthus, herunder i forbindelse med forudg�ende varet�gtsf�ngsling.
� 21, stk. 3, nr. 2, i r�dets lovudkast medf�rer, at der i videre omfang end hidtil kan ske anbringelse i arresthus for at forebygge indsmugling eller handel med euforiserende stoffer, idet det ikke kr�ves, at den d�mte m� antages at ville indsmugle eller handle med euforiserende stoffer i st�rre omfang, jf. herved � 1 i Justitsministeriets cirkul�re af 27. maj 1983 og pkt. 5.5.2.1. ovenfor. Bestemmelsen foruds�ttes dog alene anvendt, n�r der er sp�rgsm�l om at forebygge indsmugling eller handel af ikke bagatelagtig karakter. Baggrunden for bestemmelsen er, at de g�ldende regler har vist sig utilstr�kkelige i praksis, idet det ikke er muligt at tilvejebringe det forn�dne bevis for, at den forventede indsmugling eller handel vil v�re af st�rre omfang.
� 21 i r�dets lovudkast indeb�rer ikke i �vrigt �ndringer i forhold til de nug�ldende regler mv. om anbringelse i arresthus.
5.5.2.2.3. Som � 22 i r�dets lovudkast foresl�s indsat en bestemmelse om anbringelse i �bent eller lukket f�ngsel, der indeb�rer, at fuldbyrdelse af straf i f�ngsel normalt sker i �bent f�ngsel.
Fuldbyrdelse af straffen skal dog ske i lukket f�ngsel, n�r straffen er p� 5 �r eller mere, eller den d�mte efter tidligere afsoning senest er l�sladt fra lukket f�ngsel eller arresthus, fordi betingelserne for overf�rsel til �bent f�ngsel ikke var opfyldt. Fuldbyrdelsen af straffen skal imidlertid ogs� i disse tilf�lde ske i �bent f�ngsel, hvis dette ikke findes bet�nkeligt efter det i �vrigt oplyste om den d�mte, jf. � 22, stk. 2.
Efter � 22, stk. 3, kan fuldbyrdelse af straf i f�ngsel ske i lukket f�ngsel, hvis det m� anses for n�dvendigt for at forebygge overgreb p� medindsatte eller personale. Det samme g�lder, hvis der efter de i �vrigt foreliggende oplysninger om den d�mte og efter kriminalitetens art er bestemte grunde til at antage, at den d�mte ved anbringelse i �bent f�ngsel vil undvige eller beg� strafbart eller groft disciplin�rt forhold eller udvise anden adf�rd, der er �benbart uforenelig med ophold i �bent f�ngsel.
Fuldbyrdelse i lukket f�ngsel kan endvidere efter � 22, stk. 4, ske, hvis det m� anses for n�dvendigt for at beskytte den d�mte mod overgreb, eller hvis den d�mte efter de l�gelige oplysninger b�r anbringes i Anstalten ved Herstedvester.
Fuldbyrdelse i lukket f�ngsel kan i �vrigt ske, hvis den d�mte selv �nsker det, og s�rlige familiem�ssige eller andre personlige forhold taler for det, jf. � 22, stk. 5.
� 22, stk. 3, 1. pkt., medf�rer i lighed med � 21, stk. 3, nr. 1, i r�dets lovudkast om anbringelse i arresthus en udvidelse af muligheden for at anbringe i lukket f�ngsel, idet det i mods�tning til � 22, stk. 3, nr. 2, i arbejdsgruppens lovudkast ikke kr�ves, at kriminalforsorgen i det enkelte tilf�lde kan p�vise bestemte grunde til at antage, at den d�mte ved anbringelse i �bent f�ngsel vil udvise en adf�rd, der er �benbart uforenelig med ophold i �bent f�ngsel. Med bestemmelsen sigtes bl.a. til tilf�lde, hvor der ved anmeldelsen til straffuldbyrdelse foreligger kendskab til, at den d�mte h�rer til gruppen af �negativt st�rke� indsatte med deraf f�lgende risiko for overgreb p� medindsatte eller personalet.
Endvidere �bner � 22, stk. 4, nr. 1, mulighed for, at der mod den d�mtes vilje kan ske anbringelse i lukket f�ngsel i beskyttelses�jemed. Denne bestemmelse sigter bl.a. p� personer, der har behov for beskyttelse for at undg� udnyttelse, mobning, trusler, vold eller andre overgreb fra medindsatte, f.eks. stofmisbrugere og andre, der er fysisk og psykisk svagt funderet, og som eventuelt tillige har stiftet g�ld til medindsatte, samt indsatte, der p� grund af deres kriminalitet, herunder navnlig mishandling af b�rn og s�delighedskriminalitet, ikke tolereres af medindsatte.
� 22 i r�dets lovudkast indeb�rer ikke i �vrigt �ndringer i forhold til de nug�ldende regler mv. om anbringelse i lukket f�ngsel.
5.5.2.2.4. Som � 23 i r�dets lovudkast foresl�s indsat en bestemmelse om valg af afsoningsinstitution, der indeb�rer, at f�ngselsstraf, s� vidt det er praktisk muligt, skal fuldbyrdes i n�rheden af den d�mtes hjemsted.
Ved afg�relsen af, i hvilket �bent eller lukket f�ngsel eller i hvilket arresthus den d�mte skal anbringes, skal der endvidere tages hensyn til den d�mtes egne �nsker, navnlig vedr�rende arbejds-, uddannelses-, familie- eller helbredsm�ssige forhold, jf. � 23, stk. 1.
Efter � 23, stk. 2, kan reglerne i stk. 1, 1. pkt., fraviges (1) ved kortvarig f�ngselsstraf, (2) af hensyn til den samlede udnyttelse af pladserne i kriminalforsorgens institutioner, (3) af hensyn til muligheden for at beskytte den d�mte mod overgreb, herunder bl.a. fra udefra kommende bander mv. tilh�rende rivaliserende grupper, (4) af hensyn til muligheden for at yde den d�mte p�dagogisk, l�gelig eller anden s�rlig bistand, (5) af hensyn til muligheden for at forebygge overgreb p� medindsatte eller personale eller (6) af hensyn til muligheden for at forhindre, at den indsatte undviger. Med den sidstn�vnte bestemmelse sigtes bl.a. til tilf�lde, hvor undvigelsen s�ges gennemf�rt ved en befrielsesaktion, der iv�rks�ttes uden for den p�g�ldende afsoningsinstitution.
� 23 bygger p�, at det geografiske n�rhedsprincip er udgangspunktet, hvilket ikke indeb�rer �ndringer i forhold til de nug�ldende regler mv. om valg af afsoningsinstitution.
5.5.2.2.5. Som � 24 i r�dets lovudkast foresl�s indsat en bestemmelse om overf�rsel af indsatte fra lukket til �bent f�ngsel, der indeb�rer, at en indsat i et lukket f�ngsel skal overf�res til �bent f�ngsel, n�r betingelserne for anbringelse i eller overf�rsel til lukket f�ngsel, jf. � 22, stk. 3, 4 og 5, og � 25, stk. 2, 3 og 5, ikke l�ngere er opfyldt, eller overf�rsel til �bent f�ngsel i �vrigt ikke kan anses for bet�nkelig, jf. � 24, stk. 1.
Efter � 24, stk. 2, kan overf�rsel til �bent f�ngsel undlades, hvis den resterende straffetid er ganske kort.
Form�let med bestemmelsen er i overensstemmelse med de nug�ldende regler mv. om overf�rsel fra lukket til �bent f�ngsel at fastsl�, at der skal ske overf�rsel til �bent f�ngsel, n�r betingelserne for ophold i lukket f�ngsel ikke l�ngere kan antages at v�re opfyldt, eller fortsat fuldbyrdelse i �bent f�ngsel i �vrigt ikke kan anses for bet�nkelig.
Bestemmelsen indeb�rer bl.a., at en indsat, der er anbragt i eller overf�rt til lukket f�ngsel af hensyn til muligheden for at forebygge overgreb p� medindsatte eller personale, skal overf�res til �bent f�ngsel, n�r denne grund til anbringelse eller overf�rsel ikke l�ngere er opfyldt, f.eks. fordi den indsatte under ophold i det lukkede f�ngsel har udvist en adf�rd, som giver grundlag for at antage, at der ikke l�ngere best�r en risiko for overgreb p� medindsatte eller personale ved anbringelse i et �bent f�ngsel.
5.5.2.2.6. Som � 25 i r�dets lovudkast foresl�s indsat en bestemmelse om overf�rsel af indsatte fra �bent til lukket f�ngsel, der indeb�rer, at en indsat i et �bent f�ngsel kan overf�res til lukket f�ngsel, n�r den p�g�ldende (1) er undveget eller har fors�gt herp� eller (2) er fundet i besiddelse af en ikke ubetydelig m�ngde af euforiserende stoffer, eller der er bestemte grunde til at antage, at den p�g�ldende (3) har indsmuglet eller handlet med euforiserende stoffer eller (4) har ud�vet overgreb p� medindsatte eller personale, jf. � 25, stk. 1.
Efter � 25, stk. 2, kan en indsat endvidere overf�res til lukket f�ngsel, hvis det m� anses for n�dvendigt for at forebygge overgreb p� medindsatte eller personale. Det samme g�lder, n�r der efter de nu foreliggende oplysninger er en s�rlig bestyrket mistanke om, at den indsatte ved fortsat ophold i �bent f�ngsel vil undvige eller beg� grovere strafbart eller groft disciplin�rt forhold eller udvise anden adf�rd, der er �benbart uforenelig med fortsat ophold i �bent f�ngsel.
Overf�rsel til lukket f�ngsel kan desuden efter � 25, stk. 3, ske, hvis det m� anses for n�dvendigt for at beskytte den p�g�ldende mod overgreb, eller hvis den p�g�ldende efter de l�gelige oplysninger b�r overf�res til Anstalten ved Herstedvester. Under behandlingen af sp�rgsm�let om overf�rsel til lukket f�ngsel kan den indsatte midlertidigt anbringes i arresthus, n�r der er grund til at antage, at betingelserne for overf�rsel er opfyldt. S�fremt den indsatte samtykker heri, kan anbringelsen i stedet ske i lukket f�ngsel. Vedr�rer sp�rgsm�let overf�rsel til Anstalten ved Herstedvester, kan den midlertidige anbringelse altid ske i denne institution, jf. � 25, stk. 4.
Overf�rsel til lukket f�ngsel kan i �vrigt ske efter den d�mtes eget �nske, hvis s�rlige familiem�ssige eller andre personlige forhold taler for det, jf. � 25, stk. 5.
Efter � 25, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, i arbejdsgruppens lovudkast kan der ske overf�rsel til lukket f�ngsel, n�r den indsatte er sigtet for at have indsmuglet eller handlet med euforiserende stoffer. � 25, stk. 1, nr. 2 og 3, i r�dets lovudkast indeb�rer en udvidelse i forhold til arbejdsgruppens lovudkast, idet der efter r�dets lovudkast kan ske overf�rsel til lukket f�ngsel, n�r den indsatte er fundet i besiddelse af en ikke ubetydelig m�ngde euforiserende stoffer, eller der er bestemte grunde til at antage, at den p�g�ldende har indsmuglet eller handlet med euforiserende stoffer. Baggrunden for r�dets forslag er, at der kan v�re behov for overf�rsel uafh�ngigt af, om den indsatte formelt sigtes for forholdet, f.eks. hvor den indsatte gribes p� fersk gerning eller i �vrigt tilst�r indsmugling af eller handel med euforiserende stoffer. Overf�rsel kan dog kun ske efter en konkret vurdering. M� det p� baggrund af den indsattes forklaring f.eks. antages, at de euforiserende stoffer er �plantet� hos den p�g�ldende af medindsatte, kan overf�rsel ikke finde sted. R�dets forslag indeb�rer s�ledes ikke �ndringer i forhold til de g�ldende regler om adgang til at overf�re fra �bent til lukket f�ngsel i tilf�lde af indsmugling eller handel med euforiserende stoffer.
Adgangen til at overf�re i tilf�lde, hvor der er bestemte grunde til at antage, at den indsatte har ud�vet overgreb p� medindsatte eller personale, og hvor overf�rsel m� anses for n�dvendig for at forebygge overgreb p� medindsatte eller personale, jf. � 25, stk. 1, nr. 4, og stk. 2, 1. pkt., i r�dets lovudkast, er ny i forhold til g�ldende ret, jf. pkt. 5.5.2.2.1. ovenfor. � 25, stk. 1, nr. 4, indeb�rer, at en indsat kan overf�res til lukket f�ngsel, hvis kriminalforsorgen kan p�vise bestemte grunde til at antage, at den indsatte under sit ophold i det �bne f�ngsel ved sin adf�rd eller p� anden vis har ud�vet overgreb p� medindsatte eller personale. � 25, stk. 2, 1. pkt., medf�rer, at der kan ske overf�rsel bl.a. i tilf�lde, hvor der p� det tidspunkt, hvor beslutningen om anbringelse i �bent f�ngsel blev truffet, ikke forel� oplysninger, der kunne begrunde anbringelse i lukket f�ngsel af hensyn til muligheden for at forebygge overgreb p� medindsatte eller personale. Hvis det efterf�lgende viser sig, at den indsatte i kraft af sin fysiske eller psykiske styrke eller sit tilh�rsforhold til en s�rlig gruppe eller lignende udg�r en risiko for overgreb p� medindsatte eller personale, vil den indsatte kunne overf�res til lukket anstalt, hvis det er n�dvendigt for at forebygge denne risiko.
� 25, stk. 3, nr. 1, i r�dets lovudkast, hvorefter der kan ske overf�rsel til lukket f�ngsel, hvis det m� anses for n�dvendigt for at beskytte den indsatte mod overgreb, er ogs� ny i forhold til g�ldende ret. Bestemmelsen sigter bl.a. p� personer, der p� baggrund af det hidtidige afsoningsforl�b har vist sig at have behov for beskyttelse for at undg� udnyttelse, mobning, trusler, vold eller andre overgreb fra medindsatte, f.eks. stofmisbrugere og andre, der er fysisk og psykisk svagt funderet, og som eventuelt tillige har stiftet g�ld til medindsatte. Som et andet eksempel kan n�vnes indsatte, der p� grund af deres kriminalitet, herunder navnlig mishandling af b�rn og s�delighedskriminalitet, ikke tolereres af f�llesskabet, jf. pkt. 5.5.2.2.1. ovenfor.
Endelig foresl�r r�det som noget nyt, at der i forbindelse med en lovf�stelse af den g�ldende praksis, hvorefter den indsatte under behandlingen af sp�rgsm�let om overf�rsel til lukket f�ngsel midlertidigt kan anbringes i arresthus, indf�res mulighed for midlertidig anbringelse i lukket f�ngsel, hvis den indsatte samtykker heri, jf. � 25, stk. 4, 1. og 2. pkt. Bestemmelsen svarer med enkelte redaktionelle �ndringer til � 25, stk. 5, 1. og 2. pkt., i arbejdsgruppens lovudkast.
� 25 i r�dets lovudkast indeb�rer ikke i �vrigt �ndringer i forhold til de nug�ldende regler mv. om overf�rsel fra �bent til lukket f�ngsel.
5.5.2.2.7. Som � 26 i r�dets lovudkast foresl�s indsat en bestemmelse om overf�rsel af indsatte mellem ensartede afsoningsinstitutioner, der indeb�rer, at der kan ske overf�rsel mellem �bne f�ngsler, mellem lukkede f�ngsler eller mellem arresthuse af hensyn til (1) den samlede udnyttelse af pladserne i kriminalforsorgens institutioner, (2) muligheden for at beskytte den indsatte mod overgreb, herunder bl.a. fra udefra kommende bander mv. tilh�rende rivaliserende grupper, (3) muligheden for at yde den indsatte p�dagogisk, l�gelig eller anden s�rlig bistand og (4) muligheden for at forebygge overgreb p� medindsatte eller personale, samt hvis (5) den indsatte har ud�vet overgreb p� medindsatte eller personale, (6) der er bestemte grunde til at antage, at den indsattes farlighed eller kriminalitet g�r det n�dvendigt for at forebygge undvigelse, brandstiftelse eller handel med euforiserende stoffer, eller (7) den indsatte selv �nsker det, og s�rlige familiem�ssige eller andre personlige forhold taler for det.
Bestemmelsen �bner som noget nyt mulighed for at overf�re mellem ensartede afsoningsinstitutioner mod den indsattes �nske af hensyn til muligheden for at beskytte den indsatte mod overgreb eller af hensyn til muligheden for at forebygge overgreb p� medindsatte eller personale, jf. pkt. 5.5.2.2.1. ovenfor. Bestemmelsen indeb�rer ikke i �vrigt v�sentlige �ndringer i forhold til de g�ldende regler mv. om overf�rsel mellem ensartede afsoningsinstitutioner.
5.5.2.2.8. Som � 27 i r�dets lovudkast foresl�s indsat en bestemmelse om overf�rsel af indsatte fra arresthus til f�ngsel, hvorefter en indsat i et arresthus skal overf�res til f�ngsel, n�r betingelserne for anbringelse i arresthus, jf. � 21, stk. 3 og 4, i r�dets lovudkast, og for overf�rsel til arresthus, jf. � 28, stk. 1 og 3, ikke l�ngere er opfyldt, jf. � 27, stk. 1.
Efter � 27, stk. 2, kan en indsat i et arresthus endvidere overf�res til f�ngsel af hensyn til den samlede udnyttelse af pladserne i kriminalforsorgens institutioner eller muligheden for at yde den indsatte p�dagogisk, l�gelig eller anden s�rlig bistand. Afg�relsen af, om overf�rsel fra arresthus skal ske til �bent eller lukket f�ngsel, tr�ffes if�lge � 27, stk. 3, efter bestemmelserne om anbringelse i �bent f�ngsel og overf�rsel fra �bent til lukket f�ngsel, jf. � 22, jf. �� 22 og 24, i r�dets lovudkast.
Form�let med bestemmelsen er i overensstemmelse med de nug�ldende regler mv. om overf�rsel fra arresthus til f�ngsel at fastsl�, at der skal ske overf�rsel til f�ngsel, n�r betingelserne for ophold i arresthus ikke l�ngere kan antages at v�re opfyldt.
Bestemmelsen indeb�rer bl.a., at en indsat, der er anbragt i eller overf�rt til arresthus af hensyn til muligheden for at forebygge overgreb p� medindsatte eller personale, skal overf�res til f�ngsel, n�r denne grund til anbringelse eller overf�rsel ikke l�ngere best�r, f.eks. fordi den indsatte under ophold i arresthuset har udvist en adf�rd, som giver grundlag for at antage, at der ikke l�ngere best�r en risiko for overgreb p� medindsatte eller personale ved anbringelse i et f�ngsel. Henvisningen i � 27, stk. 3, i r�dets lovudkast til � 22, jf. �� 24 og 25, medf�rer, at en indsat, der overf�res til f�ngsel, f.eks. fordi muligheden for at forebygge overgreb p� medindsatte eller personale ikke l�ngere kan begrunde, at afsoningen sker i et arresthus, normalt skal anbringes i �bent f�ngsel.
5.5.2.2.9. Som � 28 i r�dets lovudkast foresl�s indsat en bestemmelse om overf�rsel af indsatte fra f�ngsel til arresthus, hvorefter en indsat i et f�ngsel kan overf�res til arresthus, hvis (1) det m� anses for n�dvendigt for at forebygge overgreb p� medindsatte eller personale, (2) der er bestemte grunde til at antage, at den indsatte vil undvige, forvolde brand eller indsmugle eller handle med euforiserende stoffer, og det m� anses for n�dvendigt for at forhindre den indsatte i at beg� forhold af denne karakter, (3) det m� anses for n�dvendigt for at beskytte den indsatte mod overgreb, eller (4) den indsatte efter de l�gelige oplysninger b�r overf�res til Vestre Hospital, jf. � 28, stk. 1.
En indsat i et �bent f�ngsel kan endvidere efter � 28, stk. 2, i r�dets lovudkast for et bestemt tidsrum af h�jst 8 uger overf�res til arresthus, s�fremt denne overf�rsel tr�der i stedet for en overf�rsel til lukket f�ngsel efter � 25, stk. 1 eller 2, i r�dets lovudkast.
Overf�rsel kan desuden ske efter den indsattes eget �nske, n�r den p�g�ldende har udgang til arbejde, uddannelse eller anden godkendt aktivitet, eller s�rlige familiem�ssige eller andre personlige forhold taler for det, jf. � 28, stk. 3.
� 28, stk. 1, nr. 1, i r�dets lovudkast medf�rer en udvidelse af muligheden for at overf�re til arresthus, idet det i mods�tning til � 28, stk. 1, nr. 1, i arbejdsgruppens lovudkast ikke kr�ves, at kriminalforsorgen i det enkelte tilf�lde kan p�vise bestemte grunde til at antage, at den indsatte vil ud�ve vold mod medindsatte eller personale, og at overf�rslen m� anses for n�dvendig for at forhindre den indsatte i at beg� forhold af denne karakter. Den p�g�ldende bestemmelse i r�dets lovudkast sigter bl.a. p� tilf�lde, hvor der p� det tidspunkt, hvor beslutning om anbringelse i f�ngsel blev truffet, ikke forel� oplysninger, der kunne begrunde anbringelse i arresthus af hensyn til muligheden for at forebygge overgreb p� medindsatte eller personale. Hvis det efterf�lgende viser sig, at den indsatte i kraft af sin fysiske eller psykiske styrke eller sit tilh�rsforhold til en s�rlig gruppe eller lignende udg�r en risiko for overgreb p� medindsatte eller personale, kan den indsatte overf�res til arresthus, hvis det er n�dvendigt af hensyn til muligheden for at forebygge s�danne overgreb. Hvis den indsatte er anbragt i �bent f�ngsel, foruds�tter en overf�rsel til arresthus, at overf�rsel til lukket f�ngsel ikke er tilstr�kkelig til at forebygge s�danne overgreb.
� 28, stk. 1, nr. 2, indeb�rer i lighed med � 21, stk. 3, nr. 2, i r�dets lovudkast om anbringelse i arresthus for at forebygge indsmugling eller handel med euforiserende stoffer en udvidelse af adgangen til at overf�re til arresthus med denne begrundelse, idet det ikke kr�ves, at den indsatte findes skyldig i indsmugling eller handel med euforiserende stoffer i st�rre omfang, jf. herved � 2, stk. 1, i Justitsministeriets cirkul�re af 27. maj 1983 samt pkt. 5.5.2.1. og 5.5.2.2.2. ovenfor.
Endelig er adgangen efter � 28, stk. 2, i r�dets lovudkast til midlertidig overf�rsel til arresthus ny i forhold til g�ldende ret. Forslaget tilsigter i lighed med � 28, stk. 3, i arbejdsgruppens lovudkast at begr�nse anvendelsen af overf�rsel til lukket f�ngsel.
� 28 i r�dets lovudkast medf�rer ikke i �vrigt �ndringer i forhold til de nug�ldende regler mv. om overf�rsel fra f�ngsel til arresthus.
5.5.2.2.10. Endelig foresl�s som � 29 i r�dets lovudkast en bestemmelse om valg af ny afsoningsinstitution, hvorefter � 23 i r�dets lovudkast om valg af afsoningsinstitution, jf. pkt. 5.5.2.2.4. ovenfor, finder tilsvarende ved afg�relse om overf�rsel efter �� 24-28. Bestemmelsen indeb�rer ikke �ndringer i forhold til de nug�ldende bestemmelser mv. herom.
Som � 30 foresl�s en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om anbringelse og overf�rsel efter �� 21-29.
5.5.2.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan med enkelte �ndringer tiltr�de Straffelovr�dets udkast til bestemmelser om anbringelse i og overf�rsel mellem arresthus og f�ngsel samt anbringelse i og overf�rsel mellem �bne og lukkede f�ngsler.
Justitsministeriet kan s�ledes af de af r�dets flertal anf�rte grunde tiltr�de, at der for s� vidt ang�r �negativt st�rke� indsatte gives mulighed for at anbringe i og overf�re til arresthus og lukket f�ngsel med henvisning til den st�rke indsattes fremtr�den kombineret med institutionens eller de medindsattes kendskab til et eventuelt gruppetilh�rsforhold og det forhold, at der er risiko for, at der af den p�g�ldende gruppe vil blive beg�et overgreb mod f.eks. medindsatte, jf. pkt. 5.5.2.2.1. ovenfor.
Et udvalg under Justitsministeriet overvejer for tiden �ndringer af de grundl�ggende principper for fordelingen af indsatte, jf. bem�rkningerne til lovforslagets � 23. Udvalget har over for Justitsministeriet tilkendegivet, at bestemmelsen i � 22, stk. 2, 1. pkt., 2. led, i r�dets udkast efter udvalgets opfattelse b�r udg�. Efter denne bestemmelse skal straffuldbyrdelsen som udgangspunkt ske i lukket f�ngsel, n�r den d�mte efter tidligere afsoning senest er l�sladt fra lukket f�ngsel eller arresthus, fordi betingelserne for overf�rsel til �bent f�ngsel ikke var opfyldt. Udvalget har i den forbindelse bl.a. peget p�, at efter bestemmelsens ordlyd skal selv l�sladelser, der ligger langt tilbage i tiden, i princippet till�gges betydning.
Justitsministeriet kan tiltr�de udvalgets forslag, hvorefter bestemmelsen i � 22, stk. 2, 1. pkt., 2. led, i r�dets lovudkast udg�r. Herefter vil det forhold, at den p�g�ldende tidligere er l�sladt fra lukket f�ngsel eller arresthus, fordi betingelserne for overf�rsel til �bent f�ngsel ikke var opfyldt, ikke i sig selv medf�re, at straffuldbyrdelsen som udgangspunkt skal p�begyndes i lukket f�ngsel. Oplysninger om den p�g�ldendes adf�rd under tidligere ophold i kriminalforsorgens institutioner kan i stedet, som det fremg�r af bem�rkningerne til � 22, indg� i overvejelser om en eventuel anbringelse i lukket f�ngsel efter reglerne i � 22, stk. 3-5.
Det har i praksis vist sig, at der ogs� kan v�re behov for at anbringe i og overf�re mellem de forskellige afsoningsinstitutioner i tilf�lde, hvor det er n�dvendigt for at forebygge overgreb p� andre i institutionen end medindsatte og personale, f.eks. af hensyn til de medindsattes b�rn, bes�gende eller h�ndv�rkere i institutionen m.fl.
Justitsministeriet finder p� den baggrund, at lovforslagets bestemmelser om anbringelse og overf�rsel mellem de forskellige afsoningsinstitutioner for at forebygge overgreb p� medindsatte eller personale b�r udvides, s� de ogs� omfatter andre i institutionen.
Der har endvidere i praksis vist sig behov for ved valg af afsoningsinstitution og senere overf�rsel mellem ensartede afsoningsinstitutioner at kunne modvirke, at den indsatte afsoner i en institution, hvor en af den indsattes n�rst�ende g�r tjeneste.
Lovforslagets bestemmelser om valg af afsoningsinstitution og om overf�rsel af indsatte mellem ensartede afsoningsinstitutioner er derfor udvidet til ogs� at omfatte tilf�lde, hvor placeringen sker for at undg�, at den indsatte afsoner i en institution, hvor en af den indsattes n�rst�ende g�r tjeneste.
Endelig foresl�s bestemmelsen om adgang til at overf�re indsatte mellem ensartede afsoningsinstitutioner i tilf�lde af overgreb �ndret, s� den giver mulighed for at overf�re i tilf�lde, hvor der er bestemte grunde til at antage, at den indsatte har ud�vet overgreb p� medindsatte, personale eller andre i institutionen. Herved bringes bestemmelsen p� linie med bestemmelsen om overf�rsel af indsatte fra �bent til lukket f�ngsel, hvorefter der bl.a. kan ske overf�rsel til lukket f�ngsel, hvis der er bestemte grunde til at antage, at den p�g�ldende har ud�vet overgreb p� medindsatte, personale eller andre i institutionen.
Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. �� 21-30.
5.6. Indsattes rettigheder og pligter under opholdet i afsoningsinstitutionen
5.6.1. Vejledning og planl�gning
5.6.1.1. G�ldende ret
I de fleste f�ngsler bliver den nyindsatte straks placeret p� den afdeling, hvor vedkommende skal have ophold under strafudst�elsen.
Straks ved modtagelsen sker der en gennemgang af den indsattes medbragte effekter, og der tages stilling til, hvilke effekter den p�g�ldende kan f� udleveret til brug under opholdet, jf. herved pkt. 5.6.6. nedenfor.
Samtidig udleveres de ting, som f�ngslet stiller til r�dighed, ligesom der udbetales forskudsbel�b til indk�b af sm�forn�denheder.
I tilslutning hertil orienteres den nyindsatte om en r�kke f�ngselsm�ssige forhold. Det drejer sig dels om en r�kke praktiske sp�rgsm�l, dels om de vigtigste regler for opholdet. I nogle f�ngsler udleveres tillige en skriftlig orientering.
Efter samtale med en repr�sentant for f�ngslets arbejdsdrift og eventuelt f�ngslets skole tages der stilling til den p�g�ldendes besk�ftigelses- eller undervisningsm�ssige placering, jf. herved pkt. 5.6.8. nedenfor. Endvidere orienteres den p�g�ldende om muligheden for at f� en samtale med f�ngslets l�ge. I modtagelsesprogrammet kan ogs� indg� samtaler med andre personalerepr�sentanter, herunder forsorgsmedarbejder, pr�st m.fl., og med de indsattes talsmand, eventuelt med en rundvisning i f�ngslet.
I tilslutning til modtagelsesprogrammet sker der en s�kaldt �indrullering� af den nyindsatte. Det indeb�rer, at der om den indsattes forhold oprettes et stamrulleblad med de oplysninger, der er af v�sentlig betydning for straffuldbyrdelsen.
Ud over navn, personnummer og f�dested indeholder stamrullen oplysning om den aktuelle kriminalitet og dom, herunder oplysning om straffetidsberegningen, jf. herved pkt. 5.4. ovenfor. Endvidere gengives kort tidligere kriminalitet med deraf f�lgende domme og l�sladelser samt oplysning af sikkerhedsm�ssig betydning, f.eks. om tidligere undvigelser, undvigelsesfors�g eller udeblivelser. Der optages tillige oplysning om aktuelt eller tidligere misbrug af alkohol eller narkotika, om helbredsm�ssige forhold og kroniske sygdomme, der kr�ver s�rlige hensyn, samt oplysning om foretagne mental- eller personunders�gelser. Endelig optages navn og bop�l p� den indsattes n�rmeste p�r�rende samt oplysninger om den indsattes hidtidige skole- og uddannelsesforl�b og besk�ftigelse.
Oplysningerne om den indsatte indf�res i stamrullen i et samarbejde med den indsatte p� grundlag af dennes oplysninger og oplysninger fra domsudskriften, straffesagens akter i �vrigt og eventuelt fra tidligere straffuldbyrdelse.
Samtidig oprettes en (inspektions)journal for den indsatte. Heri optages alle v�sentlige oplysninger, overvejelser og afg�relser om forl�bet af straffuldbyrdelsen. Sammen med denne opbevares domsudskrift og andre dokumenter af betydning for straffuldbyrdelsen samt korrespondance med og om den indsatte.
Der henvises til 1989-bet�nkningen, s. 109-110.
5.6.1.2. Straffelovr�dets forslag
Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-bet�nkningen, s. 110, 652, jf. � 31 i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 700-701, og om Straffelovr�dets overvejelser henvises til 1998-bet�nkningen, s. 105-106, jf. � 31 i r�dets lovudkast, og s. 192.
Straffelovr�det kan med enkelte redaktionelle �ndringer tiltr�de arbejdsgruppens forslag.
R�det foresl�r p� den baggrund, at der som � 31, stk. 1, i r�dets lovudkast inds�ttes en bestemmelse om vejledning og planl�gning, hvorefter en indsat snarest efter at v�re anbragt i institutionen af denne skal vejledes om sine rettigheder, pligter og �vrige forhold under straffuldbyrdelsen.
Som stk. 2 foresl�s en bestemmelse, hvorefter institutionen i samarbejde med den indsatte snarest efter inds�ttelsen skal udarbejde en plan for strafudst�elsen og tiden efter l�sladelsen. Denne plan skal j�vnligt sammenholdes med den indsattes forhold under strafudst�elsen og om n�dvendigt s�ges tilpasset �ndringer i disse forhold.
� 31, stk. 1 og 2, foresl�s i stk. 3 suppleret af en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler, hvorved bestemmelsen i stk. 2 kan begr�nses i forhold til indsatte, der alene skal udst� en kortvarig straf.
� 31 i r�dets lovudkast indeb�rer en udvidelse i forhold til den nuv�rende praksis, idet der indf�res pligt til i alle institutioner at give den d�mte en udf�rlig orientering om regler for opholdet i institutionen og om den d�mtes forhold i �vrigt samt at udarbejde en plan for strafudst�elsen og tiden efter l�sladelsen.
5.6.1.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan tiltr�de Straffelovr�dets udkast til bestemmelse om vejledning og planl�gning. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. � 31.
5.6.2. Anvisninger
5.6.2.1. G�ldende ret
Der henvises til pkt. 4.2.1. ovenfor i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
5.6.2.2. Straffelovr�dets forslag
Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-bet�nkningen, s. 107, 645, jf. � 4, stk. 2, i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 681, og om Straffelovr�dets overvejelser henvises til 1998-bet�nkningen, s. 192-931, jf. � 32 i r�dets lovudkast.
Straffelovr�det kan tiltr�de arbejdsgruppens forslag og foresl�r p� den baggrund, at der som � 32 i r�dets lovudkast inds�ttes en bestemmelse, hvorefter en indsat skal efterkomme de anvisninger, som gives af institutionens personale i forbindelse med varetagelsen af institutionens opgaver.
Bestemmelsen medf�rer ikke �ndringer i forhold til de nug�ldende regler mv. om indsattes pligt til at f�lge personalets anvisninger.
5.6.2.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan tiltr�de Straffelovr�dets udkast til bestemmelse om anvisninger. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. � 32.
5.6.3. F�llesskab
5.6.3.1. G�ldende ret
Efter fuldbyrdelsesbekendtg�relsens � 4, stk. 1, skal straffen i almindelighed udst�s i f�llesskab. Personer, der udst�r h�ftestraf, m� ikke uden deres samtykke anbringes i f�llesskab med andre kategorier af indsatte. Bestemmelsen er en f�lge af straffelovens � 44, stk. 2, 1. pkt., hvorefter indsatte, der afsoner h�ftestraf, ikke m� hens�ttes sammen med andre indsatte end s�danne, der udst�r straf af h�fte. Straffelovens regel medf�rer, at h�fted�mte som foruds�tning for strafudst�else i �bent f�ngsel i arbejdsf�llesskab med f�ngselsd�mte m� underskrive en samtykkeerkl�ring.
Efter fuldbyrdelsesbekendtg�relsens � 4, stk. 2, 1. pkt., kan institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, bestemme, at den indsatte midlertidigt skal have ophold i enrum. Indsatte, der �nsker at tilbringe fritiden i enrum, skal - hvor forholdene g�r det muligt - have adgang hertil. De indsatte skal s� vidt muligt v�re i enrum om natten, jf. � 4, stk. 3.
N�rmere regler om udelukkelse fra f�llesskab er fastsat i Justitsministeriets cirkul�re nr. 164 af 14. september 1978 om adgangen til at anbringe indsatte i enrum. Der henvises herom til 1989-bet�nkningen, s. 83-85.
Der kan endvidere henvises til Justitsministeriets cirkul�re nr. 29 af 5. januar 1999 om behandlingen af 15-17 �rige, der anbringes i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene, hvor der i � 9, jf. �� 2 og 3, og � 10 er fastsat n�rmere regler om s�danne personers adgang til f�llesskab.
5.6.3.2. Straffelovr�dets forslag
Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-bet�nkningen, s. 100-101, 652, jf. � 32 i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 701-702, og om Straffelovr�dets overvejelser henvises til 1998-bet�nkningen, s. 105, jf. � 33 i r�dets lovudkast, og s. 193-194.
Straffelovr�det kan med enkelte redaktionelle �ndringer til tr�de arbejdsgruppens forslag.
R�det foresl�r p� den baggrund, at der som � 33, stk. 1, i r�dets lovudkast inds�ttes en bestemmelse, hvorefter en indsat s� vidt muligt skal have adgang til f�llesskab med andre indsatte.
S�fremt den indsatte selv �nsker det, og forholdene tillader det, fuldbyrdes f�ngselsstraf uden eller med begr�nset f�llesskab og bortset fra f�llesskab i arbejdstiden uden f�llesskab med indsatte af modsat k�n, jf. � 33, stk. 2 og 3.
I �vrigt kan f�ngselsstraf kun fuldbyrdes uden f�llesskab efter reglerne i �� 63-64 i r�dets lovudkast om udelukkelse fra f�llesskab mod den indsattes �nske, jf. � 33, stk. 4.
De ovenn�vnte bestemmelser suppleres i � 33, stk. 5, af en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om gennemf�relse af f�llesskab efter stk. 1, herunder om adgangen til at l�se de indsatte inde og om de indsattes adgang til at kunne afl�se eget opholdsrum.
� 33 medf�rer en lovf�stelse af den indsattes adgang til at afsone f�ngselsstraffen med eller uden f�llesskab med andre. Bestemmelsen indeb�rer ikke �ndringer i forhold til de nug�ldende regler mv. om udelukkelse fra f�llesskab (enrumsanbringelse). Det bem�rkes herved, at udtrykket �f�llesskab� hverken efter de nug�ldende regler mv. eller efter r�dets lovudkast omfatter en adgang for de indsatte til selv at v�lge, hvilke andre indsatte de vil v�re sammen med, eller ret til samv�r med alle �vrige indsatte. Efter den nuv�rende praksis har flertallet af de indsatte i lukkede f�ngsler kun adgang til f�llesskab i fritiden med indsatte p� den afdeling, hvor de selv er anbragt.
Endvidere foruds�ttes institutionerne som hidtil at kunne tr�ffe afg�relse om, p� hvilken af institutionens forskellige afdelinger de enkelte indsatte skal placeres. Det g�lder ogs� placering p� s�rlige afdelinger for bestemte kategorier af indsatte, f.eks. stofmisbrugere, indsatte med tilknytning til visse organiserede grupper, herunder rockergrupper, eller indsatte med s�rlig lange eller s�rlig korte straffe. Selv om en s�dan placering udelukker de p�g�ldende fra samv�r med indsatte, der ikke h�rer til de s�rlige kategorier, indeb�rer den nuv�rende praksis ikke et brud p� den indsattes adgang til f�llesskab, forudsat at de indsatte har adgang til indbyrdes f�llesskab.
5.6.3.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan tiltr�de Straffelovr�dets udkast til bestemmelse om f�llesskab. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. � 33.
5.6.4. Medindflydelse
5.6.4.1. G�ldende ret
Efter fuldbyrdelsesbekendtg�relsens � 18, 1. pkt., har de indsatte gennem valgte repr�sentanter eller p� anden m�de mulighed for at udtale sig om og �ve indflydelse p� generelle sp�rgsm�l, der ang�r deres tilv�relse i institutionen.
N�rmere regler om indsattes medindflydelse p� tilv�relsen i afsoningsinstitutionen er fastsat i Justitsministeriets cirkul�re af 15. marts 1978 om organisatoriske former for dr�ftelser med indsatte. Der henvises herom til 1989-bet�nkningen, s. 111-114.
5.6.4.2. Straffelovr�dets forslag
Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-bet�nkningen, s. 114-115, 652-653, jf. � 33 i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 702-703, og om Straffelovr�dets overvejelser henvises til 1998-bet�nkningen, s. 105, jf. � 34 i r�dets lovudkast, og s. 194.
Straffelovr�det kan med enkelte redaktionelle �ndringer tiltr�de arbejdsgruppens forslag.
R�det foresl�r p� den baggrund, at der som � 34, stk. 1, i r�dets lovudkast inds�ttes en bestemmelse, hvorefter de indsatte skal have mulighed for at �ve indflydelse p� deres tilv�relse i institutionen gennem valgte talsm�nd.
Som stk. 2 foresl�s en bestemmelse, hvorefter der p� hver afdeling eller for bestemte grupper af indsatte v�lges en talsmand. Alle de indsatte eller talsm�ndene har ret til at v�lge en f�lles talsmand. Valg af talsm�nd og f�lles talsmand foreg�r ved skriftlig, hemmelig afstemning, der kontrolleres af institutionen og repr�sentanter for de indsatte i f�llesskab.
Efter � 34, stk. 3, har de indsatte ikke ret til at deltage i dr�ftelser vedr�rende sager om enkeltpersoner eller sager, der vedr�rer institutionens sikkerhed.
Endelig indeholder � 34, stk. 4, en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om gennemf�relsen af de indsattes medindflydelse.
� 34 medf�rer en lovf�stelse af de indsattes adgang til at �ve indflydelse p� deres forhold i institutionen gennem en talsmandsordning. Bestemmelsen indeb�rer ikke �ndringer i forhold til de nug�ldende regler mv. vedr�rende de indsattes medindflydelse.
5.6.4.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan tiltr�de Straffelovr�dets udkast til bestemmelse om medindflydelse. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. � 34.
5.6.5. Deltagelse i gudstjenester
5.6.5.1. G�ldende ret
Efter fuldbyrdelsesbekendtg�relsens � 11 skal de indsatte have adgang til at deltage i gudstjenester, n�r s�danne afholdes i institutionen, og til at modtage bes�g af en pr�st, pr�dikant, menighedsforstander eller lignende.
I f�ngslerne er der fast tilknyttede pr�ster h�rende under den danske folkekirke. Visse f�ngsler har ogs� repr�sentanter for andre trossamfund tilknyttet.
Den kirkelige betjening af arresthusene p�hviler i almindelighed pr�sten i det sogn, hvor arresthuset er beliggende, jf. bekendtg�relse af 23. januar 1975 om gejstlig betjening af arresthuse. Der henvises herom til 1989-bet�nkningen, s. 121.
5.6.5.2. Straffelovr�dets forslag
Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-bet�nkningen, s. 121-122, 653, jf. � 34 i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 703-704, og om Straffelovr�dets overvejelser henvises til 1998-bet�nkningen, s. 105-106, jf. � 35 i r�dets lovudkast, og s. 194-196.
Straffelovr�det kan med enkelte �ndringer, der i det v�sentlige er af redaktionel karakter, tiltr�de arbejdsgruppens forslag.
R�det foresl�r p� denne baggrund, at der som � 35, stk. 1, i r�dets lovudkast inds�ttes en bestemmelse, hvorefter en indsat har ret til at deltage i gudstjenester, der afholdes i institutionen. S�fremt ordens- eller sikkerhedsm�ssige hensyn g�r det p�kr�vet, kan institutionens leder eller den, der bemyndiges hertil, dog n�gte en indsat adgang til at deltage i gudstjenester.
Som stk. 2 foresl�s en bestemmelse, hvorefter den indsatte har ret til samtale med en pr�st eller lignende fra sit trossamfund.
� 35 medf�rer en lovf�stelse af de indsattes adgang til at deltage i gudstjenester mv. Bestemmelsen indeb�rer ikke �ndringer i forhold til de nug�ldende regler mv. p� dette omr�de. Det bem�rkes herved, at en indsat som hidtil foruds�ttes at have ret til samtale med en pr�st eller lignende fra s�vel anerkendte som godkendte trossamfund. I andre tilf�lde vil det som hidtil bero p� en konkret vurdering, om en person, der ikke er pr�st i den danske folkekirke, kan anses for pr�st eller lignende fra et trossamfund.
5.6.5.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan tiltr�de Straffelovr�dets udkast til bestemmelse om de indsattes adgang til deltagelse i gudstjeneste mv. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. � 35.
5.6.6. Egne penge og genstande
5.6.6.1. G�ldende ret
Efter fuldbyrdelsesbekendtg�relsens � 20 kan Direktoratet for Kriminalforsorgen i det omfang, ordens- og sikkerhedsm�ssige hensyn taler herfor, fasts�tte begr�nsninger med hensyn til de indsattes brug af egne effekter og deres adgang til at disponere over penge og ejendele i institutionen.
N�rmere regler om de indsattes adgang til at r�de mv. over egne penge og genstande i institutionen er fastsat i Justitsministeriets cirkul�re af 17. december 1980 med senere �ndringer om de indsattes adgang til udlevering af egne effekter mv. og anvendelse af penge (effektcirkul�ret). Der henvises herom til 1989-bet�nkningen, s. 131-134.
Det bem�rkes, at cirkul�ret p� visse punkter er �ndret i forhold til det, der er anf�rt i 1989-bet�nkningen. �ndringerne har bl.a. baggrund i den under pkt. 5.5.2.2.1. ovenfor n�vnte indstilling af april 1994 om negativt st�rke og svage indsatte, afgivet af en arbejdsgruppe under Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Som eksempel kan n�vnes, at der med virkning fra den 1. april 1995 er indf�rt forbud mod udlevering af veste med rygm�rker og lignende bekl�dningsgenstande mv. med s�rlige symboler, der giver udtryk for tilh�rsforhold til visse magtgrupper. Forbudet er begrundet i problemerne med negativt st�rke indsattes styring af medindsatte, idet rockerveste og andre tilsvarende bekl�dningsgenstande mv. med symboler findes egnet til at virke som en magtdemonstration og dermed til at forst�rke den dominans og magtposition, som disse grupper af indsatte kan opn� i institutionerne.
Endvidere er der indf�rt forbud mod udlevering af bekl�dningsgenstande og lignende effekter med racistiske eller andre st�rkt kr�nkende symboler. Baggrunden for dette forbud er, at udl�ndinge b�r beskyttes mod, at medindsatte b�rer bekl�dningsgenstande mv., som, uanset at de ikke er ulovlige i henhold til straffelovens bestemmelser, kan medvirke til at forst�rke racistiske tendenser blandt de indsatte.
Desuden er der i �bne f�ngsler indf�rt adgang til at indf�re medbragte og tilsendte penge med henblik p� lovlig anvendelse. Samtidig er der bl.a. for at modvirke ulovlig oms�tning af narkotiske stoffer indf�rt maksimum for, hvor mange kontante penge mv. de indsatte m� v�re i besiddelse af i institutionen. Bel�bet er fastsat til 1.500 kr. i de lukkede f�ngsler og 3.000 kr. i de �bne f�ngsler og arresthusene. Institutionerne har mulighed for lokalt at fasts�tte en lavere bel�bsgr�nse, hvis det findes p�kr�vet af ordens- eller sikkerhedshensyn. Endvidere blev der i januar 1996 etableret et fors�g i et lukket f�ngsel, der indeb�rer, at kontante penge er afskaffet i f�ngslet.
Herudover har indsatte i arresthusene og K�benhavns F�ngsler ikke l�ngere adgang til at f� udleveret eget fjernsyn. Baggrunden herfor er dels risikoen for indsmugling af ulovlige effekter, dels et �nske om at hindre u�nsket kommunikation ved hj�lp af tekst-tv. Indsatte, som ikke kan f� eget fjernsyn udleveret, tilbydes at leje et fjernsyn.
Endelig er der fastsat regler om de indsattes adgang til at f� udleveret telefon og edb mv., hvorefter indsatte i �bne anstalter efter tilladelse af institutionens leder kan have telefon og telefax og, n�r uddannelses- eller arbejdsm�ssige hensyn taler for det, edb-anl�g p� eget opholdsrum. I lukkede anstalter og arresthuse (K�benhavns F�ngsler) kan der ikke meddeles tilladelse til udlevering af s�danne effekter.
5.6.6.2. Straffelovr�dets forslag
Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-bet�nkningen, s. 134-135, 653, jf. � 35 i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 704, og om Straffelovr�dets overvejelser henvises til 1998-bet�nkningen, s. 106, jf. � 36 i r�dets lovudkast, og s. 196.
Straffelovr�det kan med enkelte redaktionelle �ndringer tiltr�de arbejdsgruppens forslag.
R�det foresl�r p� den baggrund, at der som � 36, stk. 1, i r�dets lovudkast inds�ttes en bestemmelse, hvorefter en indsat har ret til at medtage, besidde (herunder ogs� efter modtagelse fra andre) og r�de over egne genstande i institutionen, medmindre dette er uforeneligt med ordens- eller sikkerhedsm�ssige hensyn.
Som stk. 2 foresl�s en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om begr�nsninger i indsattes ret til at medtage, besidde og r�de over egne genstande i institutionen. Denne bemyndigelse vil bl.a. kunne udnyttes til at fasts�tte regler om forbud mod besiddelse af mobiltelefoner.
Endelig foresl�s som stk. 3 indsat en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om indsattes adgang til at medtage, besidde og r�de over egne penge i institutionen.
� 36 medf�rer en lovf�stelse af de indsattes adgang til at medtage, besidde og r�de over egne genstande og penge i institutionen. Bestemmelsen indeb�rer ikke �ndringer i forhold til de nug�ldende regler og praksis p� dette omr�de.
5.6.6.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan tiltr�de Straffelovr�dets udkast til bestemmelse om egne penge og genstande. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. � 36.
5.6.7. Udgivelse af blad
5.6.7.1. G�ldende ret
Efter grundlovens � 77 er enhver berettiget til uden censur eller andre forebyggende forholdsregler at offentligg�re sine tanker p� tryk, i skrift og tale, dog under ansvar for domstolene.
Grundlovens � 77 omhandler den formelle ytringsfrihed, dvs. retten til at meddele sig uden forudg�ende censur. Bestemmelsen regulerer derimod ikke den materielle ytringsfrihed, dvs. gr�nserne for indholdet af s�danne tilkendegivelser.
Grundlovens � 77 omtaler endvidere ikke sp�rgsm�let om indsattes ytringsfrihed. Det antages imidlertid i den statsretlige litteratur, at bestemmelsen uanset udtrykket �enhver� ikke er til hinder for, at der etableres et afh�ngigheds- og disciplin�rforhold, der giver disciplin�rmyndighedens indehaver adgang til at ud�ve censur. Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret, 3. udg. v/ Ole Espersen, s. 714.
Sp�rgsm�let om, i hvilket omfang grundlovens � 77 beskytter indsatte i kriminalforsorgens institutioner, afh�nger herefter af en fortolkning under hensyntagen bl.a. til g�ldende statsretlige og folkeretlige regler, herunder Den Europ�iske Menneskerettighedskonvention.
Justitsministeriet har i et notat af 7. juni 1989 behandlet sp�rgsm�let om adgangen for indsatte til at udgive et f�ngselsblad. Notatet er gengivet i 1989-bet�nkningen, s. 571- 578. Heraf fremg�r det bl.a., at en ordning, der giver institutionens leder ret til p� forh�nd at genneml�se de indsattes blad, efter Justitsministeriets opfattelse ikke vil v�re i strid med grundlovens � 77. En ordning, hvorefter institutionens leder kan forbyde offentligg�relsen af bestemte artikler, s�fremt hensynet til kriminalforsorgens sikkerhedsm�ssige forhold eller ordenshensyn taler for det, kan heller ikke antages at v�re i strid med grundlovens � 77. Det samme g�lder, hvis artiklernes indhold indeb�rer en overtr�delse af lovgivningen eller groft forulemper enkelt personer. En tilbagekaldelse af den �konomiske st�tte til udgivelsen af de indsattes blad, s�fremt der foreligger en overtr�delse af de retningslinier, der g�lder for bladets udgivelse, kan efter Justitsministeriets opfattelse ikke ligestilles med ud�velse af censur. En s�dan tilbagekaldelse falder derfor uden for anvendelsesomr�det for grundlovens � 77.
Ved Justitsministeriets cirkul�reskrivelse af 29. juni 1973 er der fastsat n�rmere retningslinier for de indsattes udgivelse af blade. Heraf fremg�r det bl.a., at der b�r ydes de indsatte praktisk og �konomisk st�tte til eventuel udgivelse af et blad med det hovedform�l at virke som lokalt informations- og kommunikationsorgan for de indsatte i institutionen. I overensstemmelse hermed b�r det bl.a. v�re en foruds�tning, at stof af mere underholdende karakter kun bringes i mere begr�nset omfang, og at gengivelse af artikler eller lignende fra dagblade, tidsskrifter mv. i almindelighed ikke finder sted.
Af cirkul�reskrivelsen fremg�r ogs�, at sp�rgsm�let om udgivelse af et blad og fasts�ttelse af retningslinier for driften forinden foruds�ttes dr�ftet med de indsatte eller disse repr�sentanter. Sp�rgsm�let om institutionens eventuelle censurret er s�ledes ikke reguleret n�rmere i den p�g�ldende cirkul�reskrivelse. Direktoratet for Kriminalforsorgen har imidlertid i skrivelse af 30. marts 1979 til Statsf�ngslet i Nyborg tiltr�dt, at f�ngslet var berettiget til fra de indsattes blad at fjerne artikler, der menes at kunne true f�ngslets orden eller sikkerhed, at opfordre til kriminalitet, eller som ved sin trykning kan v�re en strafbar handling. Der henvises herom n�rmere til 1989-bet�nkningen, s. 123 og 124-125.
5.6.7.2. Straffelovr�dets forslag
Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-bet�nkningen, s. 127-128, 653, jf. � 36 i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 704-705, og om Straffelovr�dets overvejelser henvises til 1998-bet�nkningen, s. 106, jf. � 37 i r�dets lovudkast, og s. 197-202.
Straffelovr�det kan tiltr�de, at der fasts�ttes bestemmelser om de indsattes adgang til med st�tte at udgive et blad. R�det finder imidlertid, at retten til st�tte til bladudgivelse uden bet�nkelighed kan begr�nses til de st�rre institutioner, dvs. f�ngslerne.
R�det foresl�r derfor, at der som � 37, stk. 1, i r�dets lovudkast inds�ttes en bestemmelse, hvorefter de indsatte i institutionen har ret til at udgive blade. Denne ret omfatter samtlige kriminalforsorgens institutioner (b�de �bne og lukkede f�ngsler, arresthuse og kriminalforsorgens pensioner).
Som stk. 2 foresl�s en bestemmelse, hvorefter f�ngslet yder st�tte til udgivelse af ét blad. Med ordet �f�ngslet� sigtes til �bne og lukkede f�ngsler. Arresthuse og pensioner omfattes ikke af bestemmelsen.
Endvidere foresl�s som stk. 4 en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler til gennemf�relse af � 37, stk. 2 og 3, herunder om fasts�ttelse af vilk�r for f�ngslets st�tte til udgivelsen og om muligheden for inddragelse af denne st�tte, s�fremt de fastsatte vilk�r ikke overholdes. De foresl�ede bestemmelser medf�rer ikke �ndringer i forhold til de nug�ldende regler mv. p� omr�det.
Et flertal af r�dets medlemmer (6 medlemmer) kan endvidere tiltr�de, at der i overensstemmelse med den nuv�rende praksis gives mulighed for at genneml�se de indsattes blad, f�r dette udgives, og for i visse tilf�lde at forbyde offentligg�relsen af bestemte artikler.
R�dets flertal kan i den forbindelse tiltr�de Justitsministeriets opfattelse, hvorefter en s�dan ordning ikke kan antages at v�re i strid med grundlovens � 77.
Flertallet l�gger endvidere v�gt p�, at der uden en bestemmelse svarende til � 37, stk. 3, �bnes mulighed for at genneml�se og forbyde offentligg�relse af artikler i blade, der udgives i institutionen uden �konomisk st�tte, efter reglerne i � 36 om egne genstande, jf. pkt. 5.6.6.2. ovenfor, � 55 om brevveksling, jf. pkt. 5.7.3.2. nedenfor, og � 60 om unders�gelse af den indsattes person og opholdsrum, jf. pkt. 5.8.1.2. nedenfor. Adgangen til genneml�sning mv. er videre efter disse bestemmelser end efter � 37, stk. 3, idet de p�g�ldende bestemmelser ogs� kan finde anvendelse i tilf�lde, hvor indgrebet er n�dvendigt af ordensm�ssige hensyn eller af hensyn til beskyttelse af den forurettede ved lovovertr�delsen. Efter flertallets opfattelse b�r institutionen ikke have adgang til at genneml�se de indsattes blade og forbyde offentligg�relse af bestemte artikler i videre omfang, n�r bladudgivelsen sker uden �konomisk st�tte fra institutionen, end i tilf�lde, hvor bladudgivelsen sker med �konomisk st�tte fra institutionen.
Det forekommer i �vrigt ikke naturligt at anvende � 58 om indsattes adgang til aviser og b�ger mv. i de her omhandlede tilf�lde, idet form�let med denne bestemmelse er at fastsl�, at indsatte skal have mulighed for at holde sig orienteret bl.a. ved avisl�sning og ved l�n af b�ger og tidsskrifter gennem det offentlige biblioteksv�sen, jf. pkt. 5.7.5.2. nedenfor.
R�dets flertal foresl�r p� den baggrund, at der som � 37, stk. 3, i r�dets lovudkast inds�ttes en bestemmelse, der lovf�ster den nuv�rende praksis, hvorefter institutionens leder har adgang til p� forh�nd at genneml�se de indsattes blade og forbyde offentligg�relsen af bestemte artikler, s�fremt sikkerhedsm�ssige hensyn g�r det p�kr�vet, eller indholdet groft forulemper enkeltpersoner.
Med ordet �institutionens� sigtes til de samme institutioner, som er omfattet af � 37, stk. 1, i r�dets lovudkast, dvs. �bne og lukkede f�ngsler, arresthuse og kriminalforsorgens pensioner.
Udtrykket �de indsattes blade� omfatter b�de tilf�lde, hvor fremstillingen af bladet sker i institutionen, eventuelt med st�tte fra f�ngslet efter � 37, stk. 2, og tilf�lde, hvor fremstillingen sker uden for vedkommende institution, forudsat at bladet m� antages at v�re bestemt til udgivelse i institutionen. �vrige blade, der bringes til institutionen udefra, f.eks. blade, der retter sig mod alle i kriminalforsorgens institutioner, foruds�ttes at kunne genneml�ses og n�gtes udleveret i medf�r af � 36 om egne genstande, � 55 om brevveksling og � 60 om unders�gelse af den indsattes person og opholdsrum.
Med udtrykket �sikkerhedsm�ssige hensyn� t�nkes bl.a. p� forebyggelse af, at de indsatte beg�r strafbart forhold under afsoningen, f.eks. ved at overtr�de straffelovens bestemmelser om freds- og �rekr�nkelser, jf. pkt. 4.2.2. ovenfor. Som eksempel p� personer, der kan v�re omfattet af udtrykket �groft forulemper enkeltpersoner�, kan n�vnes ofre for forbrydelser og medindsatte og - i s�rligt grove tilf�lde - ansatte ved institutionen.
Et mindretal af r�dets medlemmer (2 medlemmer) kan ikke tilslutte sig forslaget i � 37, stk. 3.
For det f�rste er bestemmelsens overensstemmelse med princippet i grundlovens � 77 efter mindretallets opfattelse tvivlsom.
For det andet ses der ikke at v�re behov for en s�dan regel. I det omfang bladet finansieres af institutionen, vil et vilk�r om forh�ndsgodkendelse af teksten kunne opstilles, jf. � 37, stk. 4, i r�dets lovudkast. S�fremt bladet ikke finansieres af institutionen, m� distributionen inden for institutionen v�re undergivet de samme begr�nsninger som tilsendelse af uden for institutionen udgivne periodiske skrifter, jf. � 58 i r�dets lovudkast, s�ledes som denne m� antages at blive fortolket i lyset af Folketingets Ombudsmands udtalelse af 11. februar 1986, j.nr. 1985-929-611. Heri udtalte ombudsmanden, at han var enig med Direktoratet for Kriminalforsorgen i, at genneml�sning og efterf�lgende tilbageholdelse af 2 ugebreve, udgivet af Fangernes Interessegruppe, havde haft forn�den hjemmel i Justitsministeriets cirkul�re nr. 217 af 18. december 1980 om de indsattes adgang til brevveksling og bes�g mv. og cirkul�re nr. 216 af 17. december 1980 om de indsattes adgang til udlevering af egne effekter mv. og anvendelse af penge. Udsendelse af bladet fra institutionen m� if�lge mindretallet anses for undergivet de samme begr�nsninger som udsendelse af breve, jf. � 55, stk. 2, i r�dets lovudkast.
5.6.7.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan tiltr�de Straffelovr�dets udkast til bestemmelse om de indsattes adgang til udgivelse af blade. Justitsministeriet kan i den forbindelse af de af r�dets flertal anf�rte grunde ogs� tiltr�de, at der i overensstemmelse med den nuv�rende praksis gives mulighed for at genneml�se de indsattes blad, f�r dette udgives, og for i visse tilf�lde at forbyde offentligg�relsen af bestemte artikler, jf. pkt. 5.6.7.2. ovenfor. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. � 37.
5.6.8. Arbejde og uddannelse
5.6.8.1. G�ldende ret
Efter straffelovens � 35, stk. 1, 1. pkt., har f�ngselsd�mte pligt til at udf�re arbejde, der p�l�gges dem, efter regler, der fasts�ttes af justitsministeren. I disse fasts�ttes tillige regler om arbejdspenge til de d�mte, jf. bestemmelsens 2. pkt.
Efter straffelovens � 35, stk. 2, kan arbejde uden for anstaltens omr�de finde sted under anstaltens ledelse og tilsyn. N�r det anses for form�lstjenligt, og fare for misbrug ikke antages at foreligge, kan der meddeles tilladelse til ophold uden for anstalten til deltagelse i undervisning eller til besk�ftigelse hos arbejdsgiver.
H�fted�mte er efter straffelovens � 44, stk. 3, berettiget til selv at skaffe sig arbejde, der er foreneligt med sikkerheden og god orden i f�ngslet. Arbejdsudbyttet tilfalder den p�g�ldende. Skaffer den indsatte sig ikke s�dant arbejde, p�l�gges det den p�g�ldende mod vederlag at udf�re et under hensyn til den p�g�ldendes dannelsestrin og livsstilling passende arbejde i et s�dant omfang, som er n�dvendigt til en rimelig besk�ftigelse.
De n�vnte bestemmelser suppleres af straffelovens � 45, hvorefter indsatte ikke m� besk�ftiges med sundhedsfarligt arbejde. De skal holdes forsikrede mod f�lger af ulykkestilf�lde. N�rmere regler for gennemf�relsen af sidstn�vnte bestemmelse, herunder om udbetaling og bestyrelse af forsikringssummer, kan fasts�ttes ved kgl. anordning, jf. herved pkt. 5.1.1.2. ovenfor.
Straffelovens bestemmelser udfyldes bl.a. af �� 12-15, 24 og 33 i fuldbyrdelsesbekendtg�relsen.
Efter � 12 skal de indsatte v�re besk�ftiget med arbejde eller uddannelse eller - s�fremt det i det enkelte tilf�lde findes form�lstjenligt - med aktivitet af anden karakter, herunder eventuelt selvforskaffet besk�ftigelse, som kan ud�ves under institutionens tilsyn. Personer, der udst�r frihedsstraf i arresthus (K�benhavns F�ngsler), har dog adgang til selv at skaffe sig besk�ftigelse, som p� rimelig m�de kan foreg� i institutionen. Tilsvarende g�lder personer, der udst�r h�fte i kriminalforsorgens anstalter.
Efter � 13 skal valget af besk�ftigelse i hvert enkelt tilf�lde tr�ffes p� grundlag af en samlet vurdering af den indsattes forhold. Der skal tages hensyn til, at den indsattes evner udnyttes rimeligt, og til den p�g�ldendes egne �nsker. Endvidere b�r de indsatte s�ges motiveret for besk�ftigelse, der er egnet til at afb�de manglende skolem�ssige kundskaber eller mangel p� erhvervsm�ssig eller anden uddannelse.
Af � 14 f�lger, at den tid, som den indsatte skal anvende til besk�ftigelse, skal holdes inden for de til enhver tid g�ldende arbejdstidsnormer p� arbejdsmarkedet, herunder eventuelle normer for overarbejde. Arbejdstiden for indsatte, der er besk�ftiget med arbejde, som er n�dvendigt for institutionens drift, kan dog henl�gges til andre tidsrum, end hvad der i �vrigt g�lder for besk�ftigelse i institutionen. Endelig skal indsatte, hvis trossamfund forbyder dem at v�re besk�ftiget p� visse dage, fritages herfor. Institutionens leder kan i den forbindelse bestemme, at de p� anden m�de skal opfylde arbejdstidsnormen.
De n�vnte bestemmelser suppleres i � 15 af en bemyndigelse for Direktoratet for Kriminalforsorgen til at fasts�tte n�rmere regler for de indsattes besk�ftigelse, herunder om st�rrelsen og anvendelsen af arbejdspenge. Af denne bestemmelse fremg�r ogs�, at der skal ydes dagpenge til indsatte, som p� grund af helbredstilstanden ikke kan besk�ftiges efter de almindelige regler. N�rmere regler herom fasts�ttes af Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Efter fuldbyrdelsesbekendtg�relsens � 24 skal det indg� i institutionens almindelige overvejelser, om der b�r gives indsatte, der efter reglerne om udgang, jf. herved pkt. 5.7.1. nedenfor, har mulighed herfor, tilladelse til udgang af hensyn til deres opl�ring, uddannelse eller besk�ftigelse.
Der kan efter fuldbyrdelsesbekendtg�relsens � 33 ikendes disciplin�rstraf for overtr�delse af pligten til at v�re besk�ftiget efter � 12, stk. 1.
Om g�ldende ret henvises i �vrigt til 1989-bet�nkningen, s. 145-155, hvor der bl.a. redeg�res n�rmere for Besk�ftigelsesudvalgets (AUF-udvalgets) overvejelser og forslag i bet�nkning nr. 1058/1996 om Arbejde, Undervisning og Fritid (AUF-bet�nkningen). Det bem�rkes herved, at en r�kke af AUF- udvalgets forslag er gennemf�rt i kriminalforsorgen efter, at arbejdsgruppen afgav sin bet�nkning i 1989. Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til Justitsministeriets cirkul�re nr. 170 af 28. september 1992 med tilh�rende vejledning af samme dato om arbejdstid og arbejdspenge samt ydelser til kost og selvforvaltning til indsatte i kriminalforsorgen. Dette cirkul�re afviger p� flere punkter fra de cirkul�rer, der indg�r i arbejdsgruppens gennemgang af g�ldende ret. Det g�lder bl.a. med hensyn til reglerne om arbejdstid, afl�nning m.m., selvforplejning og selvforvaltning samt l�sladelsesbel�b, jf. 1992-cirkul�rets kapitel 1-3 og 5.
Det kan endvidere n�vnes, at der ved cirkul�re af 28. september 1992, 15. marts 1995 samt 28. december 1998 er gennemf�rt enkelte �ndringer i cirkul�re nr. 144 af 26. juni 1973 om dagpenge til indsatte. �ndringerne vedr�rer bl.a. sp�rgsm�let om ydelse af dagpenge til indsatte under indl�ggelse p� hospital mv. og neds�ttelse af dagpengebel�bet fra 90 pct. til 80 pct. af den daglige grundl�n uden till�g.
5.6.8.2. Straffelovr�dets forslag
Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-bet�nkningen, s. 155-164, 654, jf. �� 37-40 i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 705-708, og om Straffelovr�dets overvejelser henvises til 1998-bet�nkningen, s. 106-107, jf. �� 8-42 i r�dets lovudkast, og s. 202-209.
Straffelovr�det kan med enkelte �ndringer, der i det v�sentlige er af redaktionel karakter, tiltr�de arbejdsgruppens forslag.
R�det foresl�r p� den baggrund, at de under pkt. 5.6.8.1. n�vnte straffelovsbestemmelser om arbejdspligt og arbejdspenge mv. oph�ves som led i gennemf�relsen af en samlet regulering i straffuldbyrdelsesloven af de indsattes besk�ftigelse under straffuldbyrdelsen. Der henvises herved til � 1, nr. 6, i forslag til lov om �ndring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemf�relsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv.
R�det foresl�r endvidere, at der som � 38, stk. 1, i r�dets lovudkast inds�ttes en bestemmelse, hvorefter en indsat har ret og pligt til at v�re besk�ftiget ved deltagelse i arbejde, uddannelse eller anden godkendt aktivitet.
Som stk. 2 foresl�s en bemyndigelse for justitsministeren til, hvor praktiske eller andre s�rlige hensyn g�r det n�dvendigt, at fasts�tte regler, hvorefter bestemmelsen i stk. 1 fraviges for bestemte institutioner eller bestemte grupper af indsatte. Indsatte skal dog s� vidt muligt tilbydes besk�ftigelse.
Forslaget i � 38 indeb�rer en lovf�stelse af muligheden for at udvide de aktiviteter, som den indsatte kan v�re besk�ftiget med til opfyldelse af besk�ftigelsespligten. Den indsattes besk�ftigelsespligt modsvares af en pligt for kriminalforsorgen til at tilvejebringe de forn�dne besk�ftigelsesmuligheder.
Som � 39, stk. 1, i r�dets lovudkast foresl�s en bestemmelse, hvorefter valget af besk�ftigelse i hvert enkelt tilf�lde skal tr�ffes p� grundlag af en samlet vurdering af den indsattes forhold.
I stk. 2 foresl�s fastsat en pligt til ved afg�relser efter stk. 1 s� vidt muligt at tage hensyn til den indsattes eget �nske og til den indsattes muligheder for at opn� arbejde eller uddannelse uden for f�ngslet. Den indsatte skal i den forbindelse vejledes om mulighederne for ved undervisning eller anden uddannelse at afhj�lpe manglende skolekundskaber eller mangel p� erhvervsm�ssig eller anden uddannelse.
Forslaget i � 39 indeb�rer en lovf�stelse af princippet om individuelt besk�ftigelsesvalg og af de hensyn, som kriminalforsorgen skal inddrage ved det individuelle besk�ftigelsesvalg.
Som � 40 i r�dets lovudkast foresl�s indsat en bestemmelse, hvorefter institutionens arbejdspladser skal v�re indrettet s�ledes, at arbejdsforholdene for de indsatte er sikkerheds- og sundhedsm�ssigt fuldt forsvarlige. Bestemmelsen tilsigter at erstatte straffelovens � 45, 1. pkt., jf. pkt. 5.6.8.1. ovenfor, og er i overensstemmelse med den nuv�rende praksis vedr�rende indretning af arbejdspladser i kriminalforsorgens institutioner.
Som � 41 i r�dets lovudkast foresl�s indsat en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om de indsattes besk�ftigelse, herunder om at besk�ftigelsespligten skal tilrettel�gges under hensyn til de indsattes religi�se tilh�rsforhold.
Forslaget indeb�rer bl.a., at de administrative bestemmelser, der skal udstedes i medf�r af � 41, skal indeholde en regel om, at der ved tilrettel�ggelsen af de indsattes besk�ftigelsespligt skal tages hensyn til den p�g�ldendes religi�se tilh�rsforhold. Det er endvidere forudsat, at vedkommendes samlede forpligtelse til at v�re besk�ftiget med godkendte aktiviteter i institutionen fastholdes, s�ledes at der blot ved den n�rmere tilrettel�ggelse heraf skal tages hensyn til religi�se forbud mod besk�ftigelse p� bestemte dage.
Forslaget er i overensstemmelse med de nug�ldende regler mv. om tilrettel�ggelse af arbejdspligt under hensyn til religi�st tilh�rsforhold.
Endelig foresl�s som � 42 i r�dets lovudkast indsat en r�kke bestemmelser om vederlag for besk�ftigelse.
Efter � 42, stk. 1, 1. pkt., skal en indsat have udbetalt vederlag for sin besk�ftigelse. Med denne bestemmelse sigtes til indsatte, der i institutionen (f�ngsler og arresthuse) ikke er besk�ftiget med eget arbejde, men er besk�ftiget p� kriminalforsorgens foranledning. Om indsatte, der har skaffet sig indt�gtsgivende arbejde i institutionen, eller som under udgang fra institutionen har arbejdsindt�gt, henvises til � 42, stk. 2, der omtales nedenfor, og � 110, stk. 1, jf. pkt. 9.2. nedenfor.
Efter � 42, stk. 1, 2. pkt., skal vederlag ogs� udbetales til indsatte, der ikke kan tilbydes besk�ftigelse, eller som er uden besk�ftigelse efter reglerne i � 38, stk. 2. Det samme g�lder indsatte, der p� grund af sygdom er frav�rende fra besk�ftigelse, jf. � 42, stk. 1, 3. pkt.
Forslaget i � 42, stk. 1, indeb�rer ikke �ndringer i forhold til de nug�ldende regler mv. om vederlag for besk�ftigelse.
Som � 42, stk. 2, foresl�s indsat en bestemmelse, hvorefter andre indsatte alene skal have d�kket deres personlige forn�denheder, jf. dog stk. 3 og � 110, stk. 1. Med udtrykket �andre indsatte� sigtes til personer, der ikke omfattes af � 42, stk. 1, f.eks. personer, der har tilsidesat besk�ftigelsespligten, og personer, der i institutionen er besk�ftiget med eget arbejde. Form�let med denne bestemmelse er at sikre, at s�danne personer ikke f�r udbetalt fuldt vederlag for besk�ftigelse, men dog som udgangspunkt skal have d�kket deres personlige forn�denheder.
� 42, stk. 3, indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om ydelser efter stk. 1 og 2 og til i den forbindelse at fasts�tte regler om, at andre indsatte, der er frav�rende fra besk�ftigelse, skal have udbetalt vederlag for besk�ftigelse.
Henvisningen i � 42, stk. 2, til stk. 3 indeb�rer, at indsatte, der er frav�rende fra besk�ftigelse, og som ikke omfattes af � 42, stk. 1, skal have udbetalt vederlag for besk�ftigelse, hvis de omfattes af de administrative regler, som � 42, stk. 3, giver mulighed for at fasts�tte. Som eksempel peges p� indsatte, der har v�ret frav�rende fra besk�ftigelse p� grund af l�gebes�g og lignende, og som efter de nug�ldende administrative bestemmelser modtager godtg�relse svarende til mistet afl�nning.
Henvisningen i � 42, stk. 2, til � 110, stk. 1, medf�rer, at indsatte, der er besk�ftiget med eget indt�gtsgivende arbejde i institutionen, eller som under udgang har arbejdsindt�gt, end ikke skal have d�kket deres personlige forn�denheder, idet det f�lger af reglen i � 110, stk. 1, at s�danne indsatte selv skal betale for opholdet i institutionen. Som det fremg�r af pkt. 9.2.2. nedenfor, er � 110, stk. 1, ny i forhold til g�ldende ret. Form�let med bestemmelsen er bl.a. at modvirke, at d�mte, der har eget indt�gtsgivende arbejde, samtidig modtager fors�rgelse fra kriminalforsorgen.
Ordet �ydelser� i � 42, stk. 3, omfatter i overensstemmelse med de nug�ldende regler mv. efter omst�ndighederne b�de pengebel�b og naturalier og foruds�ttes st�rrelsesm�ssigt at svare til det bel�b, som en kontanthj�lpsmodtager har til r�dighed efter fradrag af faste udgifter til bolig mv.
Endvidere foruds�ttes ydelser til indsatte, der er frav�rende fra besk�ftigelse p� grund af sygdom, at kunne fasts�ttes som et dagpengebel�b svarende til en procentdel af vederlaget for besk�ftigelse, hvilket svarer til cirkul�re nr. 144 af 26. juni 1973 med senere �ndringer om dagpenge til indsatte og er i overensstemmelse med de regler om dagpenge, der g�lder p� det almindelige arbejdsmarked.
Endelig omfatter ordet �vederlag� b�de et pengebel�b for selve besk�ftigelsen og et pengebel�b til d�kning af personlige forn�denheder. Det foruds�ttes, at der som hidtil kan ske modregning for kostens v�rdi ved udbetaling af vederlag i de institutioner, hvor der ikke er fuld selvforplejning.
Efter � 40, stk. 2, i arbejdsgruppens lovudkast skal en indsat, der uden tilladelse har v�ret frav�rende fra besk�ftigelse, alene have udbetalt en ydelse til d�kning af personlige forn�denheder. Endvidere kan der ved senere udbetaling af vederlag p�l�gges et ekstraordin�rt fradrag for hver dag uden besk�ftigelse.
Arbejdsgruppens forslag om tilsides�ttelse af besk�ftigelsespligten bygger p� AUF-bet�nkningens indstilling, hvorefter der ikke b�r kunne ske indskr�nkning i den d�mtes mulighed for f�llesskab med andre d�mte i fritiden i ordin�re tilf�lde af individuel arbejdsv�gring. Adgangen til at anvende disciplin�rstraf i form af strafcelle eller til at anbringe den d�mte i enrum b�r derfor oph�ves, og der b�r alene kunne reageres med �konomiske virkemidler.
Efter AUF-udvalgets opfattelse b�r det bero p� den enkelte institutions interne regler og muligheder, hvor den d�mte skal opholde sig i arbejdstiden, s� l�nge arbejdsv�gringen vedvarer. Foruden tab af l�n i v�gringsperioden skal reaktionen v�re et ekstraordin�rt l�ntr�k i den efterf�lgende arbejdsindtjening samt eventuelt forringet l�nm�ssig status i et nyt arbejdspengesystem. Det ekstraordin�re l�ntr�k foresl�s generelt fastsat til et bestemt bel�b pr. arbejdsv�gringsdag. AUF-udvalgets forslag ber�rer ikke de g�ldende regler om anvendelse af sanktioner i tilf�lde af kollektiv arbejdsv�gring eller aktioner, der i �vrigt indeb�rer en risiko for f�ngslets orden eller sikkerhed.
AUF-udvalgets og arbejdsgruppens forslag har v�ret gennemf�rt fors�gsvis i kriminalforsorgens institutioner siden 1. januar 1993.
Det er i den forbindelse forudsat, at indsatte, der er frav�rende fra besk�ftigelse, kan tilbringe arbejdstiden i s�rlige lokaliteter, herunder eventuelt enrumsafdelinger. Det skyldes, at beboelsesafsnittene ofte ikke er personalebemandet i arbejdstiden. Man er imidlertid opm�rksom p�, at den s�rlige placering af de indsatte kan opfattes som havende en p�nal karakter.
Det er endvidere i fors�gsordningen forudsat, at der kan ikendes disciplin�rstraf i form af b�de ved tilsides�ttelse af besk�ftigelsespligten af én dags varighed eller mere, og at f�ngslerne af sikkerhedsm�ssige grunde kan reagere med enrumsanbringelse i tilf�lde af l�ngerevarende besk�ftigelsesv�gring, dvs. v�gring af mere end to dages varighed. Det er dog ogs� forudsat, at denne mulighed kun b�r anvendes undtagelsesvis i de �bne f�ngsler.
R�det er i det store og hele enig i AUF-udvalgets anbefalinger om virkningen af besk�ftigelsesv�gring og kan derfor ogs� tiltr�de arbejdsgruppens forslag.
R�det finder imidlertid, at den ovenn�vnte bestemmelse i arbejdsgruppens lovudkast om adgangen til at p�l�gge et ekstraordin�rt fradrag for hver dag uden besk�ftigelse kan give anledning til tvivl om den retlige karakter af det omhandlede �ekstraordin�re fradrag�.
R�det foresl�r derfor, at bestemmelsen erstattes af en adgang til at ikende disciplin�rstraf i form af b�de ved tilsides�ttelse af besk�ftigelsespligten efter � 38, stk. 1, jf. � 67, nr. 3, i r�dets lovudkast og pkt. 5.9.1.2. nedenfor.
R�det har endvidere ingen indvendinger imod, at den beskrevne praksis vedr�rende udelukkelse fra f�llesskab af sikkerhedsm�ssige grunde, der er fulgt under fors�gsordningen, forts�ttes.
5.6.8.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan tiltr�de Straffelovr�dets udkast til bestemmelser om arbejde og uddannelse mv. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. �� 38-42.
5.6.9. Fritiden
5.6.9.1. G�ldende ret
Efter fuldbyrdelsesbekendtg�relsens � 16, stk. 1, skal de indsatte i fritiden have passende muligheder for at holde sig orienteret ved avisl�sning og gennem radio- og fjernsynsudsendelser. Der skal v�re adgang til l�n af b�ger og tidsskrifter og s� vidt muligt v�re tilbud om fritidsundervisning og forskellige former for sportsud�velse.
Efter � 16, stk. 2, fasts�tter institutionens leder regler om, hvilke tidsrum de indsatte dagligt kan anvende til f�lles fritidsaktiviteter.
Efter � 17 skal de indsatte i almindelighed have adgang til at tilbringe mindst én time i fri luft. P� arbejdsfri dage skal der s� vidt muligt v�re adgang til yderligere ophold i fri luft. Der henvises i �vrigt til 1989- bet�nkningen, s. 183-184.
5.6.9.2. Straffelovr�dets forslag
Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-bet�nkningen, s. 185-186, 654, jf. � 41 i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 708-709, og om Straffelovr�dets overvejelser henvises til 1998-bet�nkningen, s. 107, jf. � 43 i r�dets lovudkast, og s. 209-210.
Straffelovr�det kan med enkelte �ndringer, der i det v�sentlige er af redaktionel karakter, tiltr�de arbejdsgruppens forslag.
R�det foresl�r p� den baggrund, at der som � 43, stk. 1, i r�dets lovudkast inds�ttes en bestemmelse, hvorefter en indsat i videst muligt omfang selv skal varetage praktiske opgaver vedr�rende sine personlige forhold, herunder madlavning og reng�ring. Bestemmelsen indeb�rer en lovf�stelse af princippet om selvforvaltning.
Som � 43, stk. 2, foresl�s indsat en bestemmelse, der medf�rer pligt for institutionen til at tilbyde de indsatte aktiviteter i fritiden. Hensigten med bestemmelsen er at fastsl�, at institutionen til stadighed skal sikre, at de indsatte tilbydes et passende antal aktiviteter i fritiden.
Endelig foresl�s som � 43, stk. 3, en bestemmelse, hvorefter en indsat har ret til dagligt at tilbringe mindst én time i fri luft, medmindre dette vil v�re uforeneligt med institutionens varetagelse af sikkerhedsm�ssige hensyn, eller den indsatte er anbragt i sikringscelle i medf�r af � 66, jf. herved pkt. 5.8.5.2. nedenfor. Bestemmelsen, der er i overensstemmelse med g�ldende ret, medf�rer bl.a., at indsatte, der er udelukket fra f�llesskab, jf. � 63 og pkt. 5.8.4.2. nedenfor, eller anbragt i strafcelle, jf. � 68 og pkt. 5.9.1.2. nedenfor, kan n�gtes adgang til at tilbringe mindst én time i fri luft i tilf�lde af betydelig risiko for undvigelse eller fors�g herp�.
5.6.9.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan tiltr�de Straffelovr�dets udkast til bestemmelse om tilrettel�ggelse af de indsattes fritid i institutionen. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. � 43.
5.6.10. Forsorgsm�ssig bistand
5.6.10.1. G�ldende ret
Efter retsplejelovens � 776 fasts�tter justitsministeren n�rmere regler om behandlingen af varet�gtsarrestanter og om den bistand, der ydes dem for at begr�nse de erhvervsm�ssige, sociale og personlige ulemper, som f�lger af varet�gten.
I overensstemmelse hermed er det i � 1, stk. 2, i Justitsministeriets bekendtg�relse nr. 491 af 12. september 1978 med senere �ndringer om ophold i varet�gtsf�ngsel fastsat, at kriminalforsorgen skal yde bistand til at begr�nse de erhvervsm�ssige, sociale og personlige ulemper, som f�lger af varet�gten. Herudover b�r der tilbydes bistand til l�sning af andre tilsvarende problemer.
Efter � 25 skal institutionens personale ved en personlig samtale snarest efter inds�ttelsen give varet�gtsarrestanten mulighed for at redeg�re for eventuelle problemer af erhvervsm�ssig, boligm�ssig, �konomisk, familiem�ssig eller anden personlig karakter. Foreligger der problemer, til hvis l�sning personalet ikke selv kan yde bistand, skal varet�gtsarrestanten s�ttes i forbindelse med socialforvaltningen eller andre offentlige myndigheder.
Selv om en tilsvarende forpligtelse til at begr�nse f�lgerne af frihedsber�velsen ikke udtrykkeligt er fastsl�et i forhold til indsatte under straffuldbyrdelse, antages en s�dan forpligtelse at eksistere i praksis. Forpligtelsen g�lder ikke alene ved frihedsber�velsens iv�rks�ttelse, men omfatter ogs� ydelse af bistand i forbindelse med senere opst�ede ulemper under fortsat varet�gt eller under strafudst�elsen. Form�let med forpligtelsen er at fjerne enhver utilsigtet f�lge af frihedsber�velsen for den indsatte og de p�r�rende, jf. herved princippet i fuldbyrdelsesbekendtg�relsens � 19, stk. 1, hvorefter de indsatte har adgang til at ud�ve deres almindelige borgerlige rettigheder i det omfang, frihedsber�velsen ikke i sig selv afsk�rer dem herfra.
Der er hverken for varet�gtsarrestanter eller for d�mte fastsat udtrykkelige bestemmelser om den fremadrettede side af forsorgsarbejdet. I praksis antages institutionen dog at v�re forpligtet til i n�dvendigt omfang at yde den indsatte forsorgsm�ssig bistand med henblik p� at forbedre den p�g�ldendes muligheder for at leve en kriminalitetsfri tilv�relse.
N�rmere regler om forsorgsarbejdet er fastsat i Justitsministeriets cirkul�re af 28. december 1982 om varetagelse af forsorgsarbejdet vedr�rende indsatte i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene. Der henvises herom og om forsorgsarbejdet over for d�mte i �vrigt til 1989-bet�nkningen, s. 165-169.
5.6.10.2. Straffelovr�dets forslag
Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-bet�nkningen, s. 170-171, 655, jf. � 42 i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 709, og om Straffelovr�dets overvejelser henvises til 1998-bet�nkningen, s. 107, jf. � 44 i r�dets lovudkast, og s. 210.
Straffelovr�det kan med en enkelt redaktionel �ndring tiltr�de arbejdsgruppens forslag.
R�det foresl�r p� den baggrund, at der som � 44, stk. 1, i r�dets lovudkast inds�ttes en bestemmelse, hvorefter institutionen skal vejlede og bist� en indsat med hensyn til den p�g�ldendes arbejdsm�ssige, uddannelsesm�ssige, sociale og personlige forhold med henblik p� at forbedre den p�g�ldendes muligheder for at leve en kriminalitetsfri tilv�relse og at begr�nse de ulemper, der f�lger af frihedsber�velsen.
Som stk. 2 foresl�s indsat en bestemmelse, hvorefter institutionen i forbindelse med sin virksomhed efter stk. 1 skal formidle kontakt til personer, institutioner og myndigheder, der efter anden lovgivning kan yde bistand.
Bestemmelsen medf�rer en lovf�stelse af institutionens pligt til at vejlede og bist� en indsat med hensyn til den p�g�ldendes besk�ftigelsesm�ssige, sociale og personlige forhold, herunder ved i n�dvendigt omfang at formidle kontakt til personer, institutioner og myndigheder, der kan yde bistand efter anden lovgivning. Forpligtelsen til at yde bistand efter den sociale lovgivning mv. foruds�ttes som hidtil i f�rste r�kke at p�hvile de sociale myndigheder.
5.6.10.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan tiltr�de Straffelovr�dets udkast til bestemmelse om indsattes adgang til forsorgsm�ssig bistand. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. � 44.
5.6.11. Sundhedsm�ssig bistand
5.6.11.1. G�ldende ret
5.6.11.1.1. Reglerne om den sundhedsm�ssige bistand til indsatte i kriminalforsorgens f�ngsler og arresthuse bygger p� det hovedsynspunkt, at de indsatte - med de begr�nsninger, der f�lger af institutionsopholdet - skal have tilbudt den samme sundhedsm�ssige bistand som andre borgere i samfundet.
Til at forest� sundhedsarbejdet er der i de fleste f�ngsler ansat l�ger samt f�ngselssygeplejersker, og der er til de fleste f�ngsler knyttet speciall�ger i psykiatri.
Alle lukkede og enkelte �bne f�ngsler har s�rlige sygeafdelinger, der giver mulighed for anbringelse af indsatte, som har behov for s�rlig pleje. Anstalten ved Herstedvester modtager indsatte med et s�rligt behov for psykiatrisk bistand, idet denne anstalt personalem�ssigt er indrettet herp�. Ogs� K�benhavns F�ngsler, hvorunder Vestre Hospital h�rer, har tilknyttet et antal l�ger og sygeplejersker. Udover at virke som sygeafdeling for K�benhavns F�ngsler modtager Vestre Hospital under visse betingelser indsatte til behandling fra hele kriminalforsorgens institutionssystem.
Indsatte i arresthusene behandles af arresthusl�gen. I nogle f� st�rre arresthuse er der tillige ansat sygeplejersker.
5.6.11.1.2. Efter fuldbyrdelsesbekendtg�relsens � 9, stk. 1, skal institutionen s�rge for, at de indsatte undergives l�geunders�gelse, vaccination og andre forebyggende foranstaltninger, som af sundhedsm�ssige hensyn findes p�kr�vet.
Efter � 9, stk. 2, skal de indsatte under sygdom behandles af institutionens l�ge. De skal i n�dvendigt omfang undergives speciall�gebehandling. S�fremt det af l�gelige grunde findes tilr�deligt, skal de indl�gges p� hospital eller overf�res til anden institution under kriminalforsorgen med sygeafdeling eller specialafdeling.
Efter � 9, stk. 3, p�hviler det l�gen at informere den indsatte om de unders�gelser og den behandling, som i det enkelte tilf�lde findes p�kr�vet. Med den indsattes samtykke foretager l�gen s�danne unders�gelser og iv�rks�tter eventuel behandling, som findes p�kr�vet.
I tilf�lde af alvorlig sygdom skal den indsattes p�r�rende s� vidt muligt underrettes, jf. � 9, stk. 4.
I medf�r af fuldbyrdelsesbekendtg�relsens � 9, stk. 5, er der i Justitsministeriets cirkul�re af 23. august 1978 fastsat n�rmere regler om de indsattes adgang til tandbehandling og tandeftersyn.
Om den sundhedsm�ssige betjening af indsatte kan der endvidere henvises til Justitsministeriets cirkul�re af 1. december 1977 om medicinudlevering mv. til indsatte i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene, cirkul�re af 29. marts 1990 med senere �ndringer om l�geunders�gelse mv. ved inds�ttelse i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene, cirkul�reskrivelse af 13. januar 1992 om tilkald af l�ge til indsatte i kriminalforsorgens institutioner, cirkul�reskrivelse af 22. juni 1992 med senere �ndringer om retningslinier vedr�rende forholdsregler mod HIV-smitte for s� vidt ang�r indsatte i kriminalforsorgens institutioner samt Justitsministeriets cirkul�reskrivelse af 22. marts 1999 om vaccination af indsatte stiknarkomaner mod hepatitis.
Herudover henvises til 1989-bet�nkningen, s. 173-180. Det bem�rkes herved, at regler om sygesikring i forhold til indsatte nu findes i � 1, stk. 6, i lovbekendtg�relse nr. 77 af 31. januar 1994 med senere �ndringer om offentlig sygesikring og i bekendtg�relse nr. 119 af 17. marts 1976 om begr�nsning i adgang til ydelser efter sygesikringsloven for visse persongrupper (hvilende sygesikringsret) som �ndret ved bekendtg�relse nr. 115 af 21. februar 1990. Endvidere er regler om behandling, der kr�ver hospitalsindl�ggelse, nu fastsat i lovbekendtg�relse nr. 687 af 16. august 1995 med senere �ndringer om sygehusv�senet, ligesom bistandslovens regler om kontanthj�lp er afl�st af regler i lov nr. 455 af 10. juni 1997 med senere �ndringer om aktiv socialpolitik.
Endvidere kan det n�vnes, at det i forarbejderne til � 26 i lov nr. 482 af 1. juli 1998 om patientens retsstilling er fremh�vet, at der inden for kriminalforsorgen kan videregives helbredsoplysninger fra f�ngselsl�gen til f�ngslets ledelse mv. om de indsatte, s�fremt det er et n�dvendigt led i f�ngslets virksomhed.
Det bem�rkes i �vrigt, at en r�kke af de forslag fra Justitsministeriets Sundhedsudvalg, der n�vnes i bet�nkningen, s. 176-180, efterf�lgende er gennemf�rt i kriminalforsorgen. Bl.a. er den tidligere g�ldende bestemmelse om obligatorisk l�geunders�gelse efter inds�ttelsen oph�vet. I stedet er det p�lagt institutionerne at sikre, at den d�mte snarest muligt efter inds�ttelsen orienteres om sundhedsordningen i institutionen. Den d�mte skal i forbindelse med inds�ttelsen mundtligt have tilbud om en samtale med institutionens l�ge eller sygeplejerske, jf. herved det ovenn�vnte cirkul�re af 29. marts 1990 med senere �ndringer om l�geunders�gelse ved inds�ttelse i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene.
5.6.11.1.3. Psykisk syge indsatte b�r ikke opholde sig i kriminalforsorgens institutioner, men snarest muligt s�ges indlagt p� psykiatrisk hospital.
For s� vidt ang�r sp�rgsm�let om psykiatrisk behandling af indsatte i Anstalten ved Herstedvester bem�rkes, at lov om frihedsber�velse og anden tvang i psykiatrien (psykiatriloven), jf. lov nr. 331 af 24. maj 1989 med senere �ndringer, ikke g�lder for indsatte i kriminalforsorgens anstalter og arresthuse, jf. lovens � 1. Det indeb�rer bl.a., at psykiatrilovens regler om tvangsbehandling og tvangsfiksering ikke finder anvendelse, s� l�nge den p�g�ldende befinder sig i Anstalten ved Herstedvester.
Justitsministeriet har i besvarelse af en r�kke sp�rgsm�l fra Folketingets Retsudvalg til brug for behandlingen af forslaget til psykiatriloven i 1989 redegjort n�rmere for retstilstanden vedr�rende indsatte med et psykiatrisk behandlingsbehov, der opholder sig i f�ngsler, herunder Anstalten ved Herstedvester, jf. Folketingstidende 1988-89, till�g B, sp. 1351-1352.
Det fremg�r heraf bl.a., at en indsat, der under ophold i f�ngsel bliver sindssyg, kan overf�res til en psykiatrisk sygehusafdeling for kortere eller l�ngere tid afh�ngig af sygdommens karakter.
Er der behov for l�ngerevarende psykiatrisk behandling, kan overf�rslen ske efter straffelovens � 49, stk. 2, om overf�rsel bl.a. til hospital i tilf�lde, hvor det findes hensigtsm�ssigt p� grund af den p�g�ldendes alder, helbredstilstand eller andre s�rlige omst�ndigheder, jf. herved ogs� Justitsministeriets cirkul�re nr. 98 af 9. juni 1978 om anvendelsen af straffelovens � 49, stk. 2, over for psykiatriske patienter, jf. pkt. 5.11.1. nedenfor. Overf�rsel efter straffelovens � 49, stk. 2, foruds�ttes i almindelighed at ske med den indsattes samtykke. Protesterer den indsatte mod overf�rslen, kan indl�ggelse kun ske i overensstemmelse med sindssygelovens (nu psykiatrilovens) regler om tvangsindl�ggelse.
Uanset om overf�rslen er sket frivilligt, eller den indsatte er blevet tvangsindlagt, vil den p�g�ldende normalt forts�tte udst�elsen af straffen. Som f�lge af, at den indsatte er indlagt p� en psykiatrisk afdeling, er den p�g�ldende undergivet de regler om tvangsbehandling mv., der g�lder for ophold p� s�danne sygehuse. �nsker den p�g�ldende ikke l�ngere at v�re p� afdelingen, m� der som udgangspunkt ske tilbagef�rsel til fortsat straffuldbyrdelse i f�ngslet. Er betingelserne for tvangstilbageholdelse opfyldt, vil fortsat ophold p� den psykiatriske afdeling kunne ske i overensstemmelse med reglerne om tvangstilbageholdelse.
Om indsatte i Anstalten ved Herstedvester anf�res det i den ovenn�vnte besvarelse, at tvangsbehandling af vedkommendes psykiske lidelser efter omst�ndighederne har kunnet ske i overensstemmelse med principperne i sindssygelovens � 8, stk. 1, og � 9, stk. 2, om tvangstilbageholdelse. Det fremh�ves endvidere, at der med psykiatriloven ikke er tilsigtet nogen �ndring i denne retstilstand. Da Anstalten ved Herstedvester er en institution under kriminalforsorgen og ikke direkte omfattet af psykiatrilovens stedlige anvendelsesomr�de, er der dog fundet behov for, at sp�rgsm�let om fremgangsm�den ved tvangsbehandling i Anstalten ved Herstedvester overvejes n�rmere i tilslutning til udformningen af en straffuldbyrdelseslov.
5.6.11.1.4. En arbejdsgruppe nedsat af Direktoratet for Kriminalforsorgen har i december 1993 afgivet en indstilling om anvendelse af principperne i psykiatriloven i forbindelse med den psykiatriske behandling af indsatte i Anstalten ved Herstedvester.
Arbejdsgruppen har ved afgivelsen af indstillingen taget udgangspunkt i, at psykiatriloven ikke g�lder i Anstalten ved Herstedvester.
Anvendelsen af reglerne i psykiatriloven foruds�tter i alt v�sentligt, at de p�g�ldende personer er sindssyge eller befinder sig i en tilstand, der ganske m� sidestilles hermed. Indsatte i kriminalforsorgens institutioner er ligesom andre borgere i samfundet undergivet lovgivningens almindelige bestemmelser om sundhedsforhold.
Udgangspunktet er derfor, at behandling af indsatte, der kr�ver hospitalsindl�ggelse, skal ske p� de almindelige sygehuse. Anstalten ved Herstedvester er ikke et sygehus, men et f�ngsel, der er s�rligt rustet til at yde psykiatrisk bistand til indsatte.
Det f�lger af grundholdningen i straffeloven og anbefalingerne i De Europ�iske F�ngselsregler, at sindssyge ikke b�r opholde sig i kriminalforsorgens institutioner. Hvis en indsat er eller bliver sindssyg, skal vedkommende derfor snarest - frivilligt eller efter reglerne om tvangsindl�ggelse - indl�gges p� den almindelige psykiatriske afdeling, der har modtageforpligtelsen. I de sj�ldne tilf�lde, hvor der er grundlag for at udstede farlighedsdekret, overflyttes den indsatte til Sikringsafdelingen, som er knyttet til amtshospitalet i Nyk�bing Sj�lland, jf. psykiatrilovens � 40.
Anstalten ved Herstedvester skal efter sin funktion ikke sj�ldent observere, foretage diagnostisk afklaring af og behandle indsatte, der viser sig at v�re psykotiske varigt eller i perioder. S�danne personer skal som udgangspunkt snarest s�ges indlagt p� almindeligt psykiatrisk sygehus med henblik p� behandling, herunder om n�dvendigt tvangsbehandling.
Blandt anstaltens indsatte kan der i sj�ldne tilf�lde forekomme psykotiske, forbig�ende ekstraordin�rt farlige personer, der - netop fordi tilstanden er forbig�ende og svingende - ikke opfylder kriterierne i psykiatrilovens � 40 for afsigelse af farlighedsdekret. De p�g�ldende kan imidlertid som f�lge af den ekstreme farlighed ej heller forsvarligt overf�res til eller opholde sig i almindelig lukket psykiatrisk afdeling.
I s�danne tilf�lde b�r der efter arbejdsgruppens opfattelse i overensstemmelse med hidtidig praksis v�re mulighed for, at tvangsbehandling i en kortere periode kan foreg� i Anstalten ved Herstedvester. Det er en foruds�tning, at psykiatrilovens betingelser for tvangsbehandling er opfyldt. Den indsatte skal overf�res, eventuelt tvangsindl�gges, p� almindelig psykiatrisk afdeling, n�r den p�g�ldendes farlighed ikke l�ngere er til hinder herfor. Hvis farligheden best�r trods en kort behandlingsperiode, m� det afpr�ves, om den p�g�ldende p� dette tidspunkt opfylder kravene i psykiatrilovens � 40 og s�ledes kan overf�res til Sikringsafdelingen.
Godkendelse af tvangsbehandling i anstalten kan opfattes som en principiel accept af, at sindssyge har ophold og behandles i et f�ngsel. En s�dan godkendelse kan ogs� f�re til, at overf�rsel af sindssyge indsatte til psykiatrisk hospital vanskeligg�res, idet Anstalten ved Herstedvester bliver bedre rustet til selv at klare behandlingen.
Arbejdsgruppen har imidlertid fundet det utvivlsomt, at den praksis, der har udviklet sig i anstalten, d�kker et n�dvendigt behov for i et meget begr�nset antal tilf�lde at kunne tvangsbehandle indsatte i en ganske kort periode. Alternativet hertil ville v�re en �ndring af reglerne i psykiatrilovens � 40 for indl�ggelse af ekstraordin�rt farlige personer p� Sikringsafdelingen, s�ledes at overf�rsel er mulig ved kortvarige og ikke blot ved de vedvarende mere kvalificerede og konkrete farlighedstilstande. En s�dan �ndring af � 40 indeb�rer, at den ber�rte person hyppigt skal overf�res mellem anstalten og Sikringsafdelingen, hvilket ikke kan anses for �nskeligt for den p�g�ldende.
P� den baggrund foresl�r arbejdsgruppen, at man opretholder muligheden for tvangsbehandling i det ovenn�vnte meget begr�nsede omfang af forbig�ende ekstraordin�rt farlige sindssyge, der, fordi tilstanden er forbig�ende og svingende, ikke opfylder betingelserne i psykiatrilovens � 40.
Arbejdsgruppen l�gger afg�rende v�gt p�, at den hidtidige s�rdeles restriktive praksis med hensyn til anvendelse af tvangsbehandling videref�res, og at behandlingsperioden er den kortest mulige. Indtil sp�rgsm�let afklares i forbindelse med straffuldbyrdelsesloven, foresl�r arbejdsgruppen, at der midlertidigt fasts�ttes en ordning, hvorefter psykiatrilovens regler i videst muligt omfang finder anvendelse p� tvangsbehandling i Anstalten ved Herstedvester. Arbejdsgruppen foruds�tter, at der tilvejebringes den forn�dne l�ge- og sygeplejed�kning i anstalten i tilf�lde af tvangsbehandling, dvs. fast sygeplejevagt og l�ge, der kan tilkaldes d�gnet rundt.
5.6.11.2. Straffelovr�dets forslag
Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-bet�nkningen, s. 180-181, 655, jf. � 43 i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 709-710, og om Straffelovr�dets overvejelser henvises til 1998-bet�nkningen, s. 107-108, jf. � 45 i r�dets lovudkast, og s. 213-215.
Straffelovr�det kan i lighed med arbejdsgruppen tiltr�de Sundhedsudvalgets hovedsynspunkt, hvorefter indsatte i sundhedsm�ssig henseende s� vidt muligt skal sidestilles med andre borgere i samfundet. Dette hovedsynspunkt har allerede fundet udtryk i � 4 i r�dets lovudkast, hvorefter en person under fuldbyrdelsen af straf ikke m� p�l�gges andre begr�nsninger i tilv�relsen end s�danne, der er fastsat ved lov eller er en f�lge af selve straffen, jf. herved pkt. 4.2.2. ovenfor.
R�det er endvidere enig i, at en bestemmelse om de indsattes ret til sundhedsm�ssig bistand b�r optages i straffuldbyrdelsesloven, og at de n�rmere regler herom b�r fasts�ttes administrativt i medf�r af en bemyndigelse i loven.
R�det kan ogs� tiltr�de, at der i straffuldbyrdelsesloven sker en regulering af adgangen til at tvangsbehandle i Anstalten ved Herstedvester. R�det foruds�tter i den forbindelse, at den nuv�rende praksis, hvorefter man er s�rdeles tilbageholdende med at anvende tvang i behandlingen, opretholdes.
R�det er desuden enig i, at der ikke b�r �bnes mulighed for at anvende psykiatrilovens regler om anvendelse af fysisk magt i form af indgivelse af et beroligende middel, jf. psykiatrilovens � 17, stk. 2, p� indsatte i Anstalten ved Herstedvester.
P� den baggrund foresl�r r�det, at der som � 45 i r�dets lovudkast inds�ttes en bestemmelse om sundhedsm�ssig bistand, der med enkelte redaktionelle �ndringer svarer til � 43 i arbejdsgruppens lovudkast.
I � 45, stk. 1, fasts�ttes det, at en indsat har ret til l�gebehandling og anden sundhedsm�ssig bistand.
� 45, stk. 2, indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til efter forhandling med sundhedsministeren at fasts�tte regler om tvangsbehandling i Anstalten ved Herstedvester af indsatte, der opfylder betingelserne for tvangstilbageholdelse i psykiatriloven, og som ikke kan overf�res til en almindelig psykiatrisk afdeling.
Efter � 45, stk. 3, skal behandlingen ske i overensstemmelse med reglerne i psykiatriloven, herunder ogs� for s� vidt ang�r adgang til at klage over anstaltens beslutning om tvangsbehandling til patientklagen�vnet. Patientr�dgiver skal dog kun beskikkes, hvis den p�g�ldende ikke i forvejen har en bistandsv�rge efter straffelovens � 71.
De n�vnte bestemmelser suppleres i � 45, stk. 4, af en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om sundhedsm�ssig bistand til indsatte.
Forslaget i � 45 indeb�rer i forhold til de nug�ldende regler mv. en lovf�stelse af indsattes ret til sundhedsm�ssig bistand.
Endvidere giver bestemmelsen mulighed for at fastholde den g�ldende (restriktive) praksis med hensyn til tvangsbehandling i Anstalten ved Herstedvester.
Med bestemmelsen tilsigtes ikke �ndringer med hensyn til retsstillingen for indsatte, der under afsoningen af frihedsstraf tvangsm�ssigt eller frivilligt overf�res til en psykiatrisk afdeling for kortere eller l�ngere tid med henblik p� behandling. Den indsatte vil derfor fortsat under opholdet p� den psykiatriske afdeling v�re omfattet af psykiatrilovens regler med de modifikationer, der f�lger af, at der er tale om fortsat strafafsoning, jf. herved pkt. 5.6.11.1. ovenfor.
Om frivillig overf�rsel til psykiatrisk afdeling henvises i �vrigt til � 78 i r�dets lovudkast, der tr�der i stedet for straffelovens � 49, stk. 2, jf. pkt. 5.11.2. nedenfor.
5.6.11.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan tiltr�de Straffelovr�dets udkast til bestemmelse om indsattes adgang til sundhedsm�ssig bistand. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. � 45.
5.7. Indsattes kontakt til samfundet uden for institutionen
5.7.1. Udgang
5.7.1.1. G�ldende ret
Ved udgang forst�s et under straffuldbyrdelsen tilladt frav�r fra institutionen i et bestemt tidsrum. Dette tidsrum medregnes i straffetiden. Udgang adskiller sig herved fra strafafbrydelse, hvor frav�ret fra institutionen ikke medregnes i straffetiden, jf. pkt. 5.10. nedenfor.
Regler om udgang til indsatte, der afsoner f�ngselsstraf, blev indf�rt ved lov nr. 212 af 4. juni 1965 om �ndringer i borgerlig straffelov (Konfiskation, fuldbyrdelse af frihedsstraf mv.). Baggrunden for lov�ndringen var de erfaringer, der gennem en �rr�kke var indvundet med hensyn til meddelelse af udgangstilladelse til indsatte i ungdomsf�ngsler og arbejdshus samt forvarede. Lov�ndringen indebar, at der p� linie med retstilstanden i Norge og Sverige blev indf�rt hjemmel til udgang for alle indsatte som et normalt led i straffuldbyrdelsen.
Straffeloven indeholder i � 36 en almindelig bestemmelse om udgang og i � 35 en s�rlig bestemmelse om udgang til arbejde og undervisning.
Efter � 36 kan der, n�r s�rlige omst�ndigheder taler for det, meddeles den d�mte udgangstilladelse for et kortere tidsrum. Til personer, der udst�r l�ngerevarende f�ngselsstraf, kan s�dan tilladelse endvidere meddeles, n�r det m� anses for form�lstjenligt med henblik p� den p�g�ldendes behandling, herunder forberedelse af vedkommendes l�sladelse. Udgangstilladelse kan kun meddeles, n�r fare for misbrug ikke antages at foreligge.
Med � 36, 1. pkt., sigtes til udgangstilladelser, der er begrundet i humane hensyn, f.eks. alvorlig sygdom eller d�dsfald i den n�rmeste familie.
� 36, 2. pkt., er begr�nset til indsatte med l�ngerevarende f�ngselsstraffe og sigter p� udgangstilladelse med behandlingsm�ssigt form�l. Udgangstilladelse i medf�r af denne bestemmelse kan navnlig gives af hensyn til, at den indsattes forbindelse med familien bevares eller genetableres, og at den p�g�ldende f�r mulighed for selv at s�ge arbejde eller i �vrigt forberede sin l�sladelse.
Meddelelse af udgangstilladelse efter 1. og 2. pkt. er efter 3. pkt., betinget af, at fare for misbrug ikke kan antages at foreligge.
Efter � 35, stk. 2, 2. pkt., kan der, n�r det anses for form�lstjenligt, og fare for misbrug ikke kan antages at foreligge, meddeles tilladelse til ophold uden for anstalten til deltagelse i undervisning eller til besk�ftigelse hos arbejdsgiver.
I denne bestemmelses oprindelige udformning fra 1965 var adgangen til at f� udgang forbeholdt indsatte med l�ngerevarende straf, og bestemmelsen gav kun adgang til arbejde hos en arbejdsgiver uden for anstalten. Bestemmelsen blev i praksis fortolket s�ledes, at natten (fritiden) skulle tilbringes i f�ngsel eller arresthus (frigang). For s� vidt ang�r indsatte i ungdomsf�ngsler gav en tilsvarende bestemmelse i straffelovens � 41, stk. 3, mulighed for ogs� at tillade ophold uden for anstalt mv. om natten (udstationering).
� 35, stk. 2, 2. pkt., fik sin nuv�rende udformning i 1973 i forbindelse med oph�velsen af de strafferetlige s�rforanstaltninger, jf. lov nr. 320 af 13. juni 1973 om �ndring af borgerlig straffelov, af lov om ikrafttr�den af borgerlig straffelov m.m. og af lov om rettens pleje (Strafferetlige s�rforanstaltninger m.m.). Samtidig oph�vedes forbeholdet med hensyn til straffetidens l�ngde. Efter forarbejderne burde foruden faren for misbrug alene tilladelsens form�lstjenlighed med henblik p� den indsattes resocialisering v�re afg�rende.
Straffelovens regler om udgang suppleres af fuldbyrdelsesbekendtg�relsens � 24, hvorefter Direktoratet for Kriminalforsorgen fasts�tter regler om udgang. Det skal indg� i institutionens almindelige overvejelser, om der b�r gives indsatte, der efter disse regler har mulighed herfor, tilladelse til udgang af hensyn til deres opl�ring, uddannelse eller besk�ftigelse.
N�rmere regler om udgang er fastsat i Justitsministeriets cirkul�re nr. 31 af 18. marts 1986 med senere �ndringer om udgang til indsatte (udgangscirkul�ret) og i vejledning af 10. januar 1994 om udgang for afsonere.
Cirkul�ret indeholder i kapitel I (�� 1-14) en r�kke f�llesregler om udgang, herunder bl.a. vedr�rende kompetencen til at meddele tilladelse til udgang. Efter cirkul�rets kapitel I er udgangstilladelse betinget af, at der ikke kan antages at foreligge fare for misbrug, og at der foreligger et godkendt form�l med udgangen. For udgangstilladelse g�lder en r�kke faste vilk�r, og der kan herudover fasts�ttes s�rlige vilk�r for den enkelte udgangstilladelse. Endvidere skal der i visse tilf�lde indhentes en udtalelse fra politiet, inden der gives tilladelse til udgang uden ledsagelse.
Kapitel II-VI indeholder regler om de enkelte former for udgang.
Kapitel II (�� 15-23) vedr�rer udgang med henblik p� besk�ftigelse hos arbejdsgiver eller deltagelse i undervisning mv.
Kapitel III (�� 24-30) omhandler udgang med henblik p� bes�g hos bestemte personer mv., og kapitel IV (�� 31-33) giver mulighed for udgang til s�rlige form�l, f.eks. med henblik p� at bes�ge n�rst�ende personer, som er alvorligt syge, eller tilstedev�relse ved en n�rst�ende persons begravelse.
Kapitel V (�� 34-36) fasts�tter regler om udgang i forbindelse med bes�g, og endelig indeholder kapitel VI (�� 37-40) regler om udgang med henblik p� deltagelse i udflugter mv.
Om udgangscirkul�ret mv. henvises n�rmere til 1989-bet�nkningen, s. 191-207. Det bem�rkes herved, at udgangscirkul�ret er �ndret p� visse punkter i forhold til bet�nkningen.
Bl.a. blev der i 1992 og 1993 indf�rt krav om sk�rpet kontrol af udgangsadressen i tilf�lde, hvor der er sp�rgsm�l om at meddele udgangstilladelse til indsatte med l�ngerevarende straf for personfarlig kriminalitet. �ndringerne medf�rte ogs�, at der skulle udvises st�rre tilbageholdenhed med at tillade weekendudgang til bes�g hos personer, hvis tilknytning til den indsatte er begr�nset.
I 1994 skete der en pr�cisering af udgangscirkul�rets � 10 med henblik p� at tydeligg�re, at der kan forekomme tilf�lde, hvor retsh�ndh�velseshensyn bevirker, at en indsat ikke kan meddeles udgangstilladelse, selv om de tidsm�ssige betingelser er opfyldt, og der ikke antages at v�re risiko for misbrug af udgangen.
I 1997 er der gennemf�rt en sk�rpelse af procedurereglerne i sager om langtidsd�mte, hvor institutionen og politiet er uenige om, hvorvidt den p�g�ldende skal have tilladelse til udgang. �ndringerne indeb�rer, at sagen i s�danne tilf�lde skal forel�gges direktionen i Direktoratet for Kriminalforsorgen med en redeg�relse, der konkret angiver de s�rlige grunde, som efter institutionens opfattelse taler for at give udgangstilladelse trods politiets indvendinger. Indstillingen skal afgives af vedkommende f�ngselsinspekt�r.
Senest er udgangscirkul�ret i marts 1999 blevet �ndret, s� der nu tillige skal foretages en sk�rpet misbrugsvurdering i de tilf�lde, hvor den d�mte i forbindelse med det nuv�rende ophold ikke er m�dt til afsoning i overensstemmelse med tilsigelsen.
Herudover kan det n�vnes, at det i Justitsministeriets cirkul�re nr. 29 af 5. januar 1999 om behandlingen af 15-17 �rige, der anbringes i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene, bl.a. er fastsat, at Direktoratet for Kriminalforsorgen kan tillade frigang og udstationering i henhold til udgangscirkul�rets kapitel II, selv om de tidsm�ssige betingelser herfor ikke er opfyldt, jf. cirkul�rets � 11.
5.7.1.2. Straffelovr�dets forslag
Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-bet�nkningen, s. 207-214, 655-656, jf. �� 44-48 i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 710-713, og om Straffelovr�dets overvejelser henvises til 1998-bet�nkningen, s. 108-109, jf. �� 46-50 i r�dets lovudkast, og s. 215-220.
Straffelovr�det kan med enkelte �ndringer, der i det v�sentlige er af redaktionel karakter, tiltr�de arbejdsgruppens forslag.
R�det foresl�r p� den baggrund, at straffelovens � 35, stk. 2, 2. pkt., og � 36 oph�ves, og at der i straffuldbyrdelsesloven optages bestemmelser om de form�l, hvortil der kan gives udgang, og om de foruds�tninger, der normalt skal v�re opfyldt, for at udgang kan tillades. Endvidere foresl�s bestemmelser om de vilk�r, der skal og kan fasts�ttes som betingelse for udgangstilladelse, og om f�lgerne af, at s�danne vilk�r ikke overholdes. Desuden fastsl�s det, at den tid, hvori den indsatte har tilladelse til udgang, medregnes i straffetiden. Herudover foresl�s det, at regler om udgang til de forskellige form�l og fra de forskellige institutionstyper fasts�ttes administrativt.
Som � 46, stk. 1, i r�dets lovudkast foresl�s en bestemmelse, hvorefter en indsat kan f� tilladelse til udgang, n�r (1) udgangsform�let er rimeligt begrundet i uddannelsesm�ssige, arbejdsm�ssige, behandlingsm�ssige, familiem�ssige eller andre personlige hensyn, (2) der ikke er bestemte grunde til at antage, at den indsatte i forbindelse med udgang vil beg� ny kriminalitet, unddrage sig fortsat straffuldbyrdelse eller p� anden m�de misbruge udgangstilladelsen, og (3) hensynet til retsh�ndh�velsen ikke i �vrigt taler imod udgangstilladelsen.
Som stk. 2 foresl�s en bestemmelse, hvorefter det ved vurderingen af risikoen for misbrug af udgangstilladelsen skal till�gges s�rlig v�gt, hvis den indsatte (1) er d�mt for farlig kriminalitet og ikke har v�ret l�sladt i tiden mellem dom og strafudst�else, (2) under strafudst�elsen er undveget eller har fors�gt herp�, (3) under strafudst�elsen er udeblevet fra en tidligere udgang eller i �vrigt har misbrugt en tilladelse til udgang, eller (4) under en tidligere strafudst�else har foretaget handlinger som n�vnt i nr. 2 og 3, uden at betingelserne for uledsaget udgang senere er blevet fundet opfyldt.
� 46 indeb�rer en lovf�stelse af de form�l, hvortil der kan gives udgang, og af visse generelle foruds�tninger for, at en indsat kan f� tilladelse til udgang.
Endvidere angives en r�kke forhold, som skal till�gges v�gt ved vurderingen af risikoen for misbrug af udgangstilladelsen.
Bestemmelsen medf�rer en udvidelse i forhold til straffelovens � 35, stk. 2, 2. pkt., idet der ogs� kan tillades udgang til visse former for fritidsbesk�ftigelse.
Bestemmelsen indeb�rer ikke i �vrigt �ndringer i forhold til de nug�ldende regler og praksis vedr�rende udgang.
Som � 47 i r�dets lovudkast foresl�s i overensstemmelse med de nug�ldende regler mv. en bestemmelse, hvorefter tilladelse til udgang gives for et bestemt tidsrum, der medregnes til straffetiden.
Som � 48 foresl�s en bestemmelse, hvorefter tilladelse til udgang betinges af, at den indsatte under udgangen ikke beg�r strafbart forhold eller i �vrigt misbruger udgangstilladelsen. Tilladelsen kan endvidere betinges af andre vilk�r, som findes form�lstjenlige for at undg� misbrug, herunder at den indsatte under udgangen (1) ledsages af personale fra institutionen, (2) overnatter i arresthus, f�ngsel eller en af kriminalforsorgens pensioner, (3) med mellemrum giver m�de hos kriminalforsorgen eller hos politiet eller undergiver sig lignende kontrolforanstaltninger og (4) undergiver sig vilk�r som n�vnt i straffelovens � 57.
� 48 indeb�rer en lovf�stelse af de vilk�r, der skal og kan fasts�ttes for tilladelse til udgang.
Bestemmelsen medf�rer ikke �ndringer i forhold til de nug�ldende regler og praksis p� omr�det. Der kan derfor som hidtil bl.a. fasts�ttes begr�nsninger for s� vidt ang�r indsattes samv�r med bestemte personer eller ophold p� bestemte steder under udgang, s�ledes som det f.eks. sker efter den nuv�rende praksis vedr�rende rockeres samv�r med gruppemedlemmer og ophold p� gruppetilh�rssteder under udgang.
Som � 49 foresl�s en bestemmelse, der giver mulighed for at tilbagekalde en tilladelse til udgang eller �ndre vilk�rene for tilladelsen, s�fremt den indsatte udebliver fra udgang eller i �vrigt ikke overholder de vilk�r, der er fastsat for udgangstilladelsen i medf�r af � 48, f.eks. ved at beg� strafbart forhold under udgang, eller p� ny d�mmes for strafbart forhold, dvs. forhold beg�et forud for id�mmelsen af den straf, under hvis udst�else der meddeles tilladelse til udgang, eller i perioden mellem id�mmelsen af denne straf og tilladelsen til udgang. Tilbagekaldelse mv. kan ogs� ske, s�fremt nye oplysninger om den indsattes forhold giver bestemte grunde til at antage, at den indsatte vil misbruge den meddelte udgangstilladelse.
� 49 indeb�rer en lovf�stelse af adgangen til at tilbagekalde tilladelse til udgang og �ndre vilk�rene for tilladelsen.
Bestemmelsen medf�rer i forhold til den nuv�rende retstilstand og arbejdsgruppens lovudkast, at adgangen til tilbagekaldelse mv. i anledning af strafbart forhold ogs� omfatter strafbart forhold beg�et forud for id�mmelsen af den straf, under hvis udst�else der meddeles tilladelse til udgang, eller i perioden mellem id�mmelsen af denne straf og tilladelsen til udgang i de tilf�lde, hvor den indsatte er d�mt for det p�g�ldende forhold, jf. udtrykket �p� ny d�mmes for strafbart forhold� i � 49, nr. 1, 3. led. Bestemmelsen er herved p� linie med � 13, stk. 2, om tilbagekaldelse af tilladelse til uds�ttelse med straffuldbyrdelsen, � 76, stk. 3, om tilbagekaldelse af tilladelse til strafafbrydelse og � 78, stk. 4, om tilbagekaldelse af tilladelse til anbringelse uden for f�ngsel eller arresthus.
� 49 medf�rer ikke i �vrigt �ndringer i forhold til de nug�ldende regler og praksis vedr�rende adgangen til at tilbagekalde eller �ndre vilk�rene for en tilladelse til udgang.
Endelig foresl�s som � 50 en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om tilladelse til udgang. I den forbindelse gives mulighed for at bestemme, at tilladelse til udgang f�rst kan gives efter ophold i et bestemt tidsrum i institutionen og efter udst�else af en bestemt del af straffen. Det kan endvidere bestemmes, at den indsatte efter udgangsmisbrug er afsk�ret fra i et bestemt tidsrum at forlange en afg�relse af sp�rgsm�let om tilladelse til udgang.
� 50 medf�rer, at tilladelse til udgang i behandlings�jemed, ikke er forbeholdt d�mte med l�ngerevarende f�ngselsstraf. Bestemmelsen afviger herved fra straffelovens � 36, 2. pkt.
� 50 medf�rer ikke i �vrigt �ndringer i forhold til de nug�ldende regler mv. Der vil s�ledes bl.a. v�re mulighed for at videref�re den nuv�rende administrative praksis, hvorefter der ved udgangsmisbrug kan tr�ffes bestemmelse om, at den indsatte i en bestemt periode afsk�res fra at forlange, at der tr�ffes afg�relse om tilladelse til udgang (udgangskarant�ne).
5.7.1.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan med enkelte �ndringer, der i det v�sentlige er af redaktionel karakter, tiltr�de Straffelovr�dets udkast til bestemmelser om udgang.
Justitsministeriet finder, at det i overensstemmelse med den nuv�rende retstilstand udtrykkeligt b�r fremg� af � 46, stk. 2, at der ved vurderingen af risikoen for misbrug af udgangstilladelsen ogs� skal till�gges s�rlig v�gt, hvis den indsatte under strafudst�elsen har beg�et strafbart forhold eller ikke er m�dt til afsoning i overensstemmelse med tilsigelsen.
Endvidere b�r ordene �p� ny d�mmes for strafbart forhold� i � 49, nr. 1, 2. led, i r�dets lovudkast udg� med henblik p� at sikre, at nye oplysninger, hvorefter den d�mte, f�r tilladelsen til udgang blev givet, havde beg�et strafbart forhold, p� samme m�de som oplysninger om strafbart forhold, der er beg�et efter meddelelse af tilladelsen til udgang, kan f�re til, at tilladelsen tilbagekaldes, selv om den p�g�ldende ikke er d�mt for forholdet, jf. herved � 49, nr. 2, og pkt. 5.3.3. ovenfor.
Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. �� 46-50.
5.7.2. Bes�g mv.
5.7.2.1. G�ldende ret
Efter fuldbyrdelsesbekendtg�relsens � 22, stk. 1 og 2, har de indsatte gennem brevveksling og bes�g mulighed for at opretholde og styrke forbindelsen med omverdenen. Det kan g�res til et vilk�r for bes�g, at den bes�gende lader sin yderbekl�dning unders�ge.
Efter � 23, stk. 1, kan de indsatte n�gte at modtage bes�g af personer, der ikke kommer som led i ud�velsen af offentligt hverv. De m� ikke mod deres �nske medvirke ved gennemf�relse af bes�g i institutionen, ved radio- og fjernsynsudsendelser eller lignende. Endvidere kan de forlange sig fritaget for at v�re til stede i lokaliteter, der beses eller inddrages under s�danne arrangementer. Bes�gende kan ikke uden den indsattes tilladelse f� adgang til den p�g�ldendes opholdsrum.
Om indsattes adgang til at have sm� b�rn hos sig under strafudst�elsen fremg�r af � 5, at kvindelige indsatte kan have deres b�rn hos sig under strafudst�elsen, indtil b�rnene er fyldt 1 �r. Hvis det m� anses for stemmende med barnets tarv, kan institutionens leder give tilladelse til, at barnet forbliver hos den indsatte ud over dette tidspunkt. I praksis har s�vel kvindelige som mandlige indsatte mulighed for at medbringe b�rn under strafudst�elsen, indtil barnet er 2 1/2-3 �r.
N�rmere regler om de indsattes adgang til at modtage bes�g er i medf�r af fuldbyrdelsesbekendtg�relsens � 22, stk. 3, fastsat i afsnit II i Justitsministeriets cirkul�re nr. 217 af 18. december 1980 med senere �ndringer om de indsattes adgang til brevveksling og bes�g mv. (brev- og bes�gscirkul�ret).
Efter brev- og bes�gscirkul�rets � 12, stk. 1, har de indsatte adgang til at modtage bes�g med henblik p� at opretholde og styrke forbindelsen med omverdenen. Bes�g af bestemte personer kan forbydes af institutionens leder, hvis der s�ges opretholdt en tilknytning, der hidr�rer fra studiebes�g og lignende. Tilsvarende g�lder, s�fremt tilknytningen i det v�sentlige hidr�rer fra f�lles anstaltsophold, jf. � 12, stk. 2.
Efter � 12, stk. 3, kan bes�g af bestemte personer i �vrigt forbydes af institutionens leder, s�fremt det i det enkelte tilf�lde sk�nnes p�kr�vet af ordens- og sikkerhedshensyn eller for at forebygge strafbart forhold.
I � 17 er det bl.a. fastsat, at bes�g til indsatte kr�ver forudg�ende tilladelse af institutionen. Kravet om forudg�ende tilladelse kan dog fraviges i institutioner, hvor forholdene g�r en lempeligere ordning forsvarlig, eller omst�ndighederne i det enkelte tilf�lde taler derfor.
Efter � 18 kan det med henblik p� kontrol af, at bes�gsadgangen ikke benyttes til indsmugling, g�res til et vilk�r for bes�g til indsatte i lukkede institutioner, at den bes�gende lader sin yderbekl�dning unders�ge, s�fremt det i det enkelte tilf�lde sk�nnes p�kr�vet, eller omst�ndighederne i �vrigt taler for stikpr�vevis kontrol.
Efter � 19 er bes�g i almindelighed ukontrolleret, hvis bes�gsforholdene i institutionen tillader det. S�fremt det findes p�kr�vet af ordens- eller sikkerhedshensyn eller for at forebygge strafbart forhold, kan bes�g dog gennemf�res med kontrol, herunder i overv�relse af en funktion�r. Bes�g af forsvareren i en verserende straffesag foreg�r dog altid uden kontrol.
Bes�g kan afbrydes, s�fremt det findes p�kr�vet af ordens- eller sikkerhedshensyn eller for at forebygge strafbart forhold, jf. � 21.
� 22 indeholder en bemyndigelse for institutionens leder til at fasts�tte begr�nsninger med hensyn til, hvilke effekter de bes�gende m� medtage eller v�re i besiddelse af under bes�get. Tilladelse til at medtage eller v�re i besiddelse af effekter under bes�get kan betinges af, at effekterne visiteres. Der skal normalt anvises de bes�gende betryggende opbevaringsmuligheder (s� vidt muligt afl�st opbevaring) af personlige ejendele, der ikke tillades medbragt eller anvendt under bes�get.
I tilslutning til � 22 er der i Justitsministeriets cirkul�reskrivelse af 28. januar 1981 fastsat n�rmere retningslinier om kontrollen med, at adgangen til bes�g til indsatte ikke benyttes til indsmugling. Endvidere er der i Justitsministeriets cirkul�reskrivelse af 29. juni 1998 fastsat bestemmelser om forbud mod at medbringe mobiltelefoner ved bes�g i lukkede anstalter og arresthusene.
Efter � 23 kan institutionens leder fasts�tte begr�nsninger med hensyn til antallet af personer, der samtidig kan afl�gge bes�g hos den indsatte. Bes�g af b�rn kan normalt kun finde sted under ledsagelse af en voksen.
Efter � 24 fasts�tter institutionens leder i �vrigt de n�rmere regler om bes�genes afvikling. De bes�gende skal underrettes om eventuelle s�rlige forskrifter, der er n�dvendige af ordens- eller sikkerhedshensyn, og om andre praktiske forhold, som er af betydning for den bes�gende.
Brev- og bes�gscirkul�ret suppleres af Justitsministeriets cirkul�reskrivelse af 19. januar 1993 om faste bes�gende til indsatte. Efter den p�g�ldende cirkul�reskrivelse skal institutionen bist� indsatte, der kun har ringe forbindelse med omverdenen, med at formidle bes�g af egnede personer som faste bes�gende. Form�let med bes�gsordningen er at give den indsatte lejlighed til at tale med en person, der ikke er knyttet til institutionen, om s�vel almene emner som sine egne personlige og sociale forhold.
Om de indsattes adgang til at modtage bes�g henvises i �vrigt til 1989-bet�nkningen, s. 141-143.
5.7.2.2. Straffelovr�dets forslag
Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-bet�nkningen, s. 143-144, 656-657, jf. �� 49-50, i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 713-714, og om Straffelovr�dets overvejelser henvises til 1998-bet�nkningen, s. 109-110, jf. �� 51-54 i r�dets lovudkast, og s. 220-229.
Straffelovr�det kan med enkelte �ndringer, der i det v�sentlige er af redaktionel karakter, tiltr�de arbejdsgruppens forslag.
Efter � 56, stk. 1, i r�dets lovudkast har en indsat ret til ukontrolleret brevveksling med bl.a. Folketingets Ombudsmand, medlemmer af Folketinget, Den Europ�iske Menneskerettighedskommission og Domstol (nu Den Europ�iske Menneskerettighedsdomstol), Den Europ�iske Torturkomité, FN's Menneskerettighedskommission og FN's Torturkomité, jf. pkt. 5.7.3.2. nedenfor. R�det har i lyset af denne bestemmelse overvejet, om der b�r fasts�ttes regler om den indsattes ret til uoverv�ret bes�g svarende til � 56, stk. 1, om ukontrolleret brevveksling. For s� vidt ang�r de n�vnte myndigheder mv. forekommer det dog efter r�dets opfattelse mindre n�rliggende at tale om �bes�g�, og r�det har derfor ikke stillet forslag herom. R�det foruds�tter imidlertid, at de n�vnte myndigheder mv. som hidtil bl.a. som led i inspektionsvirksomhed kan tale med de indsatte uden overv�relse af institutionens personale.
R�det foresl�r p� den baggrund, at der som � 51, stk. 1, i r�dets lovudkast inds�ttes en bestemmelse, hvorefter en indsat har ret til mindst ét ugentligt bes�g, der skal v�re af mindst én times varighed og s� vidt muligt af to timers varighed. Der kan dog i den enkelte institution gives tilladelse til bes�g i videre omfang.
Efter de nug�ldende regler i brev- og bes�gscirkul�rets � 14 m� bes�gstiden ikke v�re kortere end 1/2 time og skal, hvor forholdene g�r det muligt, v�re mindst en time. Den foresl�ede bestemmelse medf�rer, at bes�gstiden skal v�re af mindst én times varighed.
Som � 51, stk. 2, foresl�s en bestemmelse, hvorefter en indsat til enhver tid har ret til at modtage bes�g af den advokat, der er beskikket for eller valgt af den p�g�ldende som forsvarer i den straffesag, der har f�rt til inds�ttelse i institutionen, eller i en verserende straffesag. Det samme g�lder bes�g i �vrigt af advokater, der efter retsplejelovens � 733 er antaget af justitsministeren til at beskikkes som offentlige forsvarere.
� 51, stk. 2, medf�rer en lovf�stelse af den indsattes adgang til at modtage bes�g af visse advokater. Bestemmelsen er ny i forhold til arbejdsgruppens lovudkast, der ikke indeholder udtrykkelige bestemmelser herom. Baggrunden for den foresl�ede bestemmelse er et �nske om at pr�cisere, at der for visse advokater g�lder en s�rlig adgang til at bes�ge den indsatte uafh�ngigt af den almindelige regel om bes�g i � 51, stk. 1, i r�dets lovudkast. Afgr�nsningen af den kreds, der efter � 51, stk. 2, har adgang til at bes�ge den indsatte, svarer til den kreds, der efter � 56, stk. 1, i r�dets lovudkast kan have ukontrolleret brevveksling med den indsatte, jf. pkt. 5.7.3.2. nedenfor.
Endelig foresl�s som � 51, stk. 3, en bestemmelse, hvorefter en udenlandsk indsat til enhver tid har ret til samtale med hjemlandets diplomatiske eller konsul�re repr�sentanter. Bestemmelsen skal ses i sammenh�ng med artikel 36, stk. 1, litra c, i bekendtg�relse nr. 83 af 11. december 1972 af Wienerkonventionen af 24. april 1963 om konsul�re forbindelser mv. (Wienerkonventionen). Efter denne bestemmelse har en konsulatembedsmand bl.a. ret til at bes�ge enhver statsborger fra udsenderstaten, som i henhold til dom eller retskendelse er undergivet f�ngsling. Konsulatembedsmanden skal dog afholde sig fra at tr�de i aktion for en statsborger, som er underkastet f�ngsling, n�r den p�g�ldende udtrykkeligt mods�tter sig et s�dant skridt.
Som � 52 i r�dets lovudkast foresl�s en bestemmelse, hvorefter institutionen kan bestemme, at de bes�gende skal indhente forudg�ende tilladelse fra institutionen til at bes�ge den indsatte. Det kan g�res til et vilk�r for en bes�gstilladelse, at den bes�gende lader sin yderbekl�dning og medbragte effekter unders�ge.
� 52 medf�rer en lovf�stelse af adgangen for institutionen til at stille krav om, at personer, der �nsker at afl�gge den indsatte bes�g, herunder ogs� advokater og diplomatiske eller konsul�re repr�sentanter, skal indhente forudg�ende tilladelse hertil. Bestemmelsen medf�rer ogs�, at institutionen som hidtil kan betinge bes�gstilladelse af, at den bes�gende g�r ind p� at lade sin yderbekl�dning og medbragte effekter unders�ge.
Som � 53, stk. 1, i r�dets lovudkast foresl�s indsat en bestemmelse, hvorefter justitsministeren fasts�tter regler om gennemf�relsen af de indsattes ret til bes�g. Efter den p�g�ldende bestemmelse fasts�tter justitsministeren endvidere regler om begr�nsninger i denne ret ud fra ordens- eller sikkerhedsm�ssige hensyn, herunder om adgang for institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, til at tr�ffe bestemmelse om forbud mod bes�g af bestemte personer og om gennemf�relse af bes�g under overv�relse af personale i institutionen. Bes�g af advokat, jf. � 51, stk. 2, i r�dets lovudkast, skal dog altid v�re uoverv�ret.
Bemyndigelsen i � 53, stk. 1, suppleres i � 53, stk. 2, af en bestemmelse, hvorefter institutionens leder i �vrigt fasts�tter regler om bes�genes afvikling.
� 53 medf�rer en lovf�stelse af adgangen til ud fra ordens- eller sikkerhedsm�ssige hensyn at fasts�tte begr�nsninger i de indsattes ret til bes�g, herunder i form af forbud mod bes�g af bestemte personer og gennemf�relse af bes�g i overv�relse af personale i institutionen.
Bestemmelsen indeb�rer i forhold til de nug�ldende regler og praksis, at adgangen til at forbyde bes�g af personer, som den indsatte kender fra studiebes�g og lignende eller fra tidligere f�lles institutionsophold, begr�nses til tilf�lde, hvor det sk�nnes p�kr�vet af ordens- eller sikkerhedsm�ssige hensyn.
Endvidere pr�ciseres det, at bes�g af den kreds af advokater, der er n�vnt i � 51, stk. 2, i r�dets lovudkast, skal v�re uoverv�ret. Bestemmelsen indeb�rer p� dette punkt en udvidelse i forhold til � 19, stk. 2, i brev- og bes�gscirkul�ret, der alene omfatter forsvareren i en verserende straffesag. Bestemmelsen skal ses i sammenh�ng med � 56, stk. 1, i r�dets lovudkast, hvorefter den indsatte har adgang til ukontrolleret brevveksling med den samme kreds af advokater, jf. pkt. 5.7.2.3. nedenfor.
Endelig indeb�rer � 53, at kompetencen til at tr�ffe afg�relse om forbud mod bes�g af bestemte personer henl�gges til institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil. Bestemmelsen er herved p� linie med de �vrige bestemmelser i r�dets lovudkast, der giver mulighed for at tr�ffe afg�relse af s�rligt indgribende karakter for den indsatte, jf. bl.a. � 55, stk. 4, og � 60, stk. 5 og 6, samt pkt. 5.7.3.2. og 5.8.1.2. om tilbageholdelse af breve og andre effekter i den indsattes besiddelse.
Bestemmelsen medf�rer ikke i �vrigt �ndringer i forhold til de nug�ldende regler mv. om bes�gstilladelse og kontrol.
Der kan derfor som hidtil fasts�ttes regler om andre begr�nsninger i den indsattes ret til bes�g ud fra ordens- eller sikkerhedsm�ssige hensyn, f.eks. regler om afbrydelse af bes�g, s�fremt det findes p�kr�vet af ordens- eller sikkerhedsm�ssige hensyn, og om begr�nsninger med hensyn til antallet af personer, der samtidig kan afl�gge bes�g hos den indsatte, jf. cirkul�rets �� 21 og 23 og pkt. 5.7.2.1. ovenfor. S�danne begr�nsninger kan omfatte alle personer, der �nsker at bes�ge den indsatte, herunder ogs� advokater og diplomatiske eller konsul�re repr�sentanter, jf. � 51, stk. 2 og 3, i r�dets lovudkast.
R�det foruds�tter i �vrigt, at der i medf�r af bemyndigelsen i � 53, stk. 2, fasts�ttes regler svarende til brev- og bes�gscirkul�rets � 24, stk. 2, hvorefter de bes�gende skal underrettes om eventuelle s�rlige forskrifter, der er n�dvendige af ordens- eller sikkerhedshensyn, og om andre praktiske forhold, som er af betydning for den bes�gende.
Efter � 49, stk. 5, i arbejdsgruppens lovudkast har en indsat ret til at have sit barn under 3 �r hos sig i institutionen, hvis dette er bedst for barnet. Efter r�dets opfattelse skal det ikke p�hvile kriminalforsorgens institutioner at tage stilling til, om det er bedst for barnet at opholde sig hos den indsatte i institutionen. Vurderingen af, om dette er bedst stemmende med barnets tarv, b�r p�hvile de sociale myndigheder, der i modsat fald kan tr�ffe bestemmelse om anden anbringelse, eventuelt tvangsm�ssigt efter de i den sociale lovgivning g�ldende regler. For disse tilf�lde er der endvidere fastsat s�rlige regler om domstolspr�velse.
I r�dets lovudkast foresl�s p� den baggrund, at der som � 54, stk. 1, inds�ttes en bestemmelse, hvorefter en indsat har ret til at have sit barn under 3 �r hos sig i institutionen, hvis den indsatte selv er i stand til at passe barnet.
� 54, stk. 1, medf�rer en lovf�stelse af den nuv�rende mulighed for, at indsatte kan have deres sm� b�rn hos sig under afsoningen. Bestemmelsen indeb�rer, at der fasts�ttes en aldersgr�nse for barnet p� 3 �r. R�dets forslag tilsigter ikke at udelukke, at b�rn p� 3 �r eller derover kan forblive eller v�re hos den indsatte. Endvidere kan der i medf�r af � 51, stk. 1, 2. pkt., som hidtil gives tilladelse til, at den indsatte f�r bes�g af sine b�rn i videre omfang end efter hovedreglen i � 51, stk. 1, 1. pkt.
Som � 54, stk. 2, foresl�s en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om gennemf�relsen af retten til at have sit barn under 3 �r hos sig i institutionen. Bestemmelsen indeb�rer bl.a., at retten til at have sit barn under 3 �r hos sig i institutionen i overensstemmelse med hidtidig praksis administrativt kan begr�nses til at finde anvendelse i visse institutioner, der i henseende til indretning og klientel er egnet til ophold for sm� b�rn. �nsker en indsat at medbringe sit barn, og opfylder den p�g�ldende betingelserne herfor, m� vedkommende s�ledes efter omst�ndighederne acceptere, at straffen fuldbyrdes i en anden institution end den, der f�lger af � 23 i r�dets lovudkast om valg af afsoningsinstitution med udgangspunkt i n�rhedsprincippet.
5.7.2.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan tiltr�de Straffelovr�dets udkast til bestemmelser om de indsattes adgang til bes�g mv. Dog foresl�s ordene �til enhver tid ret til� i � 51, stk. 2 og 3, �ndret til �uden de i stk. 1 n�vnte begr�nsninger� med henblik p� at pr�cisere, at adgangen til bes�g af visse advokater og hjemlandets diplomatiske eller konsul�re repr�sentanter ikke er omfattet af den almindelige bes�gsregel i � 51, stk. 1. Advokater og diplomatiske eller konsul�re repr�sentanter skal s�ledes p� samme m�de som andre bes�gende f�lge de almindelige bes�gstider, som institutionen fasts�tter i medf�r af lovforslagets � 53, stk. 1.
Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. �� 51-54.
5.7.3. Brevveksling
5.7.3.1. G�ldende ret
N�rmere regler om de indsattes adgang til brevveksling er fastsat i afsnit II i brev- og bes�gscirkul�ret, jf. ovenfor pkt. 5.7.2.1.
Efter � 1, stk. 1, kan institutionens leder fasts�tte begr�nsninger med hensyn til, hvem indsatte m� brevveksle med, s�fremt det i det enkelte tilf�lde sk�nnes p�kr�vet af ordens- eller sikkerhedshensyn, for at forebygge strafbart forhold eller af hensyn til beskyttelse af den forurettede ved lovovertr�delsen.
Efter � 5, stk. 1, genneml�ses breve til og fra den indsatte ikke, medmindre det i det enkelte tilf�lde af institutionens leder sk�nnes p�kr�vet af ordens- eller sikkerhedshensyn eller for at forebygge strafbart forhold.
S�fremt omst�ndighederne taler derfor, kan institutionens leder dog bestemme, at der skal foretages stikpr�vevis genneml�sning med henblik p� kontrol med, at adgangen til ukontrolleret brevveksling ikke misbruges, jf. � 5, stk. 2.
I � 5, stk. 4, er der fastsat regler om institutionens adgang til at �bne og lukke breve i den indsattes p�syn i tilf�lde, hvor genneml�sning ikke finder sted. Form�let med reglerne er at f�re kontrol med, at brevene ikke benyttes til ind- og udsmugling. Bestemmelsen indeb�rer, at breve til den indsatte �bnes i dennes p�syn, og at breve fra den indsatte afleveres til personalet i �ben stand og lukkes i den indsattes p�syn efter kontrol af konvoluttens indhold.
Findes det p�kr�vet for at hindre indsmugling, kan der efter � 5, stk. 5, i lukkede institutioner gennemf�res en ordning, hvorefter der ikke sker udlevering af konvolutter, hvori breve til indsatte har v�ret fremsendt.
Efter � 5, stk. 6, kan reglerne om �bning i � 5, stk. 4, fraviges i �bne institutioner, hvor forholdene g�r en lempeligere ordning forsvarlig.
I � 6 er der fastsat regler om tilbageholdelse af breve, n�r genneml�sning har fundet sted.
Efter � 6, stk. 1, kan et brev efter bestemmelse af institutionens leder tilbageholdes, s�fremt det sk�nnes uegnet til afsendelse af ordens- eller sikkerhedshensyn, for at forebygge eller opklare strafbart forhold eller af hensyn til beskyttelse af den forurettede ved lovovertr�delsen.
Et tilsendt brev, der af tilsvarende grunde sk�nnes uegnet til udlevering, skal efter � 6, stk. 2, tilbagesendes. Hvis det af sikkerhedshensyn eller for at forebygge eller opklare strafbart forhold anses for p�kr�vet, kan et tilsendt brev tilbageholdes. Breve, der tilbageholdes efter de n�vnte bestemmelser, opbevares i institutionen. Hvis indholdet af et tilbageholdt brev m� antages at give politiet eller en anden af kriminalforsorgens institutioner anledning til videre foranstaltning, afleveres det til vedkommende myndighed, jf. � 6, stk. 2.
Breve, der er udleveret til indsatte, kan genneml�ses og eventuelt inddrages, s�fremt det i det enkelte tilf�lde af institutionens leder sk�nnes p�kr�vet af ordens- eller sikkerhedshensyn eller for at forebygge eller opklare strafbart forhold, jf. � 7, stk. 1.
�� 8-10 indeholder s�rlige regler om brevveksling med offentlige myndigheder, der fraviger reglerne i �� 1, 5 og 6 om adgangen til at fasts�tte begr�nsninger i den indsattes ret til brevveksling. Form�let med disse bestemmelser er at sikre, at den indsatte kan klage til en person eller myndighed uden for institutionen og eventuelt tillige uden for kriminalforsorgen over forholdene i institutionen eller behandlingen af sin sag.
Efter � 8 m� breve til og fra de myndigheder mv., der n�vnes i �� 9 og 10, ikke genneml�ses.
� 9 omfatter f�lgende myndigheder mv.: justitsministeren, direkt�ren for kriminalforsorgen, domstolene, Den S�rlige Klageret, anklagemyndigheden, politiet, Folketingets Ombudsmand, Den Europ�iske Menneskerettighedskommission, pr�sidenten for Den Europ�iske Torturkomité, forsvareren i en verserende straffesag eller sag om pr�veudskrivning fra forvaring og forsvareren i den straffesag, der har f�rt til inds�ttelse i institutionen.
� 10 omfatter andre offentlige myndigheder, medlemmer af Folketinget samt diplomatiske eller konsul�re repr�sentanter for s� vidt den indsatte er statsborger i vedkommende land.
Breve fra en indsat til de i � 9 n�vnte myndigheder mv. m� ikke �bnes, jf. � 9, stk. 2. Breve fra en indsat til de i � 10 n�vnte myndigheder mv. afleveres til personalet i �ben stand og lukkes i den indsattes p�syn efter kontrol af konvoluttens indhold, jf. � 10, stk. 2. I �bne institutioner kan � 10, stk. 2, dog fraviges, hvor forholdene g�r en lempeligere ordning forsvarlig, jf. � 10, stk. 4.
Breve, der klart fremtr�der som hidr�rende fra de i �� 9 og 10 n�vnte myndigheder mv., m� ikke �bnes, s�fremt det m� anses for sikkert, at brevet hidr�rer fra den angivne afsender. Eventuel �bning skal ske i den indsattes p�syn, jf. � 9, stk. 3, og � 10, stk. 3.
Om de indsattes adgang til brevveksling henvises i �vrigt til 1989-bet�nkningen, s. 123-124 og 137-139.
5.7.3.2. Straffelovr�dets forslag
Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-bet�nkningen, s. 126-127, 140, 657, jf. �� 51-52 i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 714-716, og om Straffelovr�dets overvejelser henvises til 1998-bet�nkningen, s. 110, jf. �� 55-56 i r�dets lovudkast, og s. 229-236.
Straffelovr�det kan med enkelte �ndringer, der i det v�sentlige er af redaktionel karakter, tiltr�de arbejdsgruppens forslag.
R�det foresl�r p� den baggrund, at der som � 55, stk. 1, i r�dets lovudkast inds�ttes en bestemmelse, hvorefter en indsat har ret til brevveksling.
Som stk. 2 foresl�s en bestemmelse, hvorefter institutionen kan �bne og lukke breve til og fra den indsatte, og hvorefter dette sker i den indsattes p�syn bortset fra tilf�lde, hvor der sker genneml�sning. Herom foresl�s det i stk. 3 fastsat, at genneml�sning af breve til og fra den indsatte alene kan ske, hvis dette af institutionen sk�nnes p�kr�vet af ordens- eller sikkerhedsm�ssige hensyn eller for at beskytte den forurettede ved lovovertr�delsen.
Med henblik p� tilf�lde, hvor genneml�sning har fundet sted, foresl�s som stk. 4 en bestemmelse, hvorefter institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, kan tr�ffe bestemmelse om tilbageholdelse af brevet, hvis det af ordens- eller sikkerhedsm�ssige hensyn eller af hensyn til beskyttelse af den forurettede ved lovovertr�delsen ikke b�r afsendes.
Som stk. 5 foresl�s en bestemmelse, hvorefter et tilsendt brev, der af grunde som n�vnt i stk. 4 ikke b�r udleveres, skal tilbagesendes, men kan tilbageholdes, hvis det af sikkerhedsm�ssige hensyn anses for p�kr�vet.
Med henblik p� de tilf�lde, hvor der efter stk. 4 og 5, er sket tilbageholdelse, foresl�s som stk. 6 en bestemmelse, hvorefter afsenderen skal g�res bekendt med tilbageholdelsen af brevet, og orientering af afsenderen kan undlades i indtil 4 uger i det omfang, form�let med tilbageholdelsen ellers ville forspildes.
Endelig foresl�s som stk. 7 en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om gennemf�relsen af de indsattes ret til brevveksling.
� 55 medf�rer en lovf�stelse af de indsattes ret til brevveksling og af adgangen til i visse tilf�lde at genneml�se og tilbageholde breve til og fra den indsatte.
Bestemmelsen indeb�rer, at den nuv�rende adgang i brev- og bes�gscirkul�rets � 5, stk. 2, til at foretage stikpr�vevis genneml�sning afskaffes.
Endvidere indf�res i forhold til den nug�ldende regel i brev- og bes�gscirkul�rets � 6, stk. 3, en frist p� 4 uger for undladelse af at orientere afsenderen om, at et brev er tilbageholdt.
Herudover �bner lovudkastets � 55, stk. 3, mulighed for, at afg�relsen om genneml�sning kan tr�ffes af andre end institutionens leder, sml. brev- og bes�gscirkul�rets � 5, stk. 1. Afg�relsen om tilbageholdelse kan dog alene tr�ffes af institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, jf. � 55, stk. 4 og 5.
Bestemmelsen medf�rer ikke i �vrigt �ndringer i forhold til de nug�ldende regler og praksis vedr�rende den indsattes almindelige ret til brevveksling. Det indeb�rer bl.a., at breve, der tilbageholdes, som hidtil kan videregives til politiet eller andre myndigheder, hvis indholdet af det p�g�ldende brev m� antages at give vedkommende myndighed anledning til videre foranstaltning. Det bem�rkes herved, at udtrykket �sikkerhedsm�ssige hensyn� i r�dets lovudkast ogs� omfatter hensynet til forebyggelse og opklaring af strafbart forhold, jf. pkt. 4.2.2. ovenfor.
I � 56 i r�dets lovudkast foresl�s regler om den indsattes ret til ukontrolleret brevveksling med visse myndigheder og enkeltpersoner.
Efter � 56, stk. 1, har en indsat ret til ukontrolleret brevveksling med justitsministeren, direkt�ren for kriminalforsorgen, domstolene, herunder Den S�rlige Klageret, Procesbevillingsn�vnet, anklagemyndigheden og politiet, Folketingets Ombudsmand, medlemmer af Folketinget, Den Europ�iske Menneskerettighedskommission og Domstol (nu Den Europ�iske Menneskerettighedsdomstol), Den Europ�iske Torturkomité, FN's Menneskerettighedskommission, FN's Torturkomité og den advokat, der har v�ret beskikket eller valgt af den p�g�ldende som forsvarer i den straffesag, der har f�rt til inds�ttelse i institutionen, eller i en verserende straffesag. Det samme g�lder brevveksling i �vrigt med advokater, der i medf�r af retsplejelovens � 733 er antaget af justitsministeren til at beskikkes som offentlige forsvarere.
Som stk. 2 foresl�s en bestemmelse, hvori justitsministeren bemyndiges til at fasts�tte regler om ukontrolleret brevveksling, herunder om kontrol med afsenderens identitet, og om adgang til ukontrolleret brevveksling med andre enkeltpersoner eller danske eller udenlandske offentlige myndigheder.
� 56 medf�rer en lovf�stelse af den indsattes adgang til ukontrolleret brevveksling med en r�kke myndigheder og enkeltpersoner. At brevvekslingen er �ukontrolleret� indeb�rer, at institutionen er afsk�ret fra at �bne, genneml�se og tilbageholde breve mellem den indsatte og den ber�rte myndighed eller enkeltperson.
Anvendelsen af udtrykket �ukontrolleret� tilsigter dog ikke at udelukke, at institutionen som hidtil kan gennemlyse breve, hvis der af ordens- eller sikkerhedsm�ssige grunde findes behov for det.
Endvidere kan der i nogle tilf�lde v�re tvivl om, hvorvidt breve til og fra den indsatte reelt er sendt fra eller sendes til personer og myndigheder, der omfattes af reglerne om ukontrolleret brevveksling. Med henblik p� s�danne tilf�lde kan der derfor fortsat fasts�ttes regler om kontrol af afsenderens identitet, f.eks. i form af, at institutionen kan rette henvendelse til vedkommende myndighed mv. eller tilbagesende brevet til den angivne afsender, jf. � 56, stk. 2, 1. pkt., i r�dets lovudkast.
� 56 indeb�rer i forhold til de nug�ldende regler en udvidelse af kredsen af advokater, med hvem den indsatte har adgang til ukontrolleret brevveksling. Som n�vnt under pkt. 5.7.3.1. ovenfor omfatter denne i dag alene forsvareren i en verserende straffesag eller sag om pr�veudskrivning fra forvaring samt forsvareren i den straffesag, der har f�rt til inds�ttelse i institutionen. Baggrunden for den foresl�ede udvidelse er bl.a. et �nske om at kunne im�dekomme den indsattes eventuelle �nske om en ny forsvarer, f.eks. med henblik p� udarbejdelse af en ans�gning om genoptagelse af den straffesag, der har f�rt til inds�ttelse i institutionen.
� 56 medf�rer endvidere, at Procesbevillingsn�vnet indg�r i den kreds af myndigheder, som den indsatte kan brevveksle ukontrolleret med.
Herudover indeb�rer � 56, at breve bl.a. til medlemmer af Folketinget omfattes af reglerne om ukontrolleret brevveksling. Ved s�danne breve kan der derfor ikke opretholdes et krav om, at brevet skal afleveres til personalet i �ben stand og lukkes i den indsattes p�syn efter kontrol af konvoluttens indhold, jf. herved brev- og bes�gscirkul�rets � 10, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2, og pkt. 5.7.3.1. ovenfor.
R�det foruds�tter i �vrigt i lighed med arbejdsgruppen, at der ved den administrative fasts�ttelse af regler om ukontrolleret brevveksling med andre enkeltpersoner eller danske eller udenlandske offentlige myndigheder, jf. � 56, stk. 2, 2. pkt., i r�dets lovudkast, ikke sker nogen indskr�nkning af den gruppe myndigheder og personer, der omfattes af de nuv�rende administrative regler om adgang til ukontrolleret brevveksling. Hermed sigtes bl.a. til brev- og bes�gscirkul�rets � 10, stk. 1, nr. 3, om diplomatiske eller konsul�re repr�sentanter fra vedkommendes hjemland, jf. herved pkt. 5.7.3.1. ovenfor.
5.7.3.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan med enkelte �ndringer, der i det v�sentlige er af redaktionel karakter, tiltr�de Straffelovr�dets udkast til bestemmelser om de indsattes adgang til brevveksling.
Justitsministeriet finder s�ledes, at det af lovteksten udtrykkeligt b�r fremg�, at breve til og fra den indsatte kan �bnes uden retskendelse, jf. � 55, stk. 2.
Efter � 56, stk. 2, 2. pkt., i Straffelovr�dets lovudkast omfatter bemyndigelsen for justitsministeren til at fasts�tte regler om adgang til ukontrolleret brevveksling bl.a. brevveksling med andre �udenlandske� offentlige myndigheder. Justitsministeriet finder, at bestemmelsen b�r udvides, s� den ogs� giver mulighed for at fasts�tte bestemmelser om ukontrolleret brevveksling med andre �internationale� myndigheder.
Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. �� 55-56.
5.7.4. Telefonsamtaler
5.7.4.1. G�ldende ret
N�rmere regler om de indsattes adgang til at f�re telefonsamtaler er fastsat i afsnit III i brev- og bes�gscirkul�ret, jf. pkt. 5.7.2.1.
Det fremg�r heraf, at s�fremt forbindelse gennem brevveksling ikke uden v�sentlig ulempe kan afventes, kan det i det omfang, det er praktisk muligt, tillades den indsatte at f�re telefonsamtaler, jf. � 25, stk. 1. S�fremt det findes p�kr�vet af ordens- eller sikkerhedshensyn eller for at forebygge strafbart forhold, kan tilladelse til at f�re telefonsamtale betinges af, at telefonsamtalen overh�res. I s� fald skal den anden part g�res bekendt hermed, jf. � 25, stk. 2.
Efter � 25, stk. 3, b�r der i almindelighed gives tilladelse til at f�re telefonsamtale med forsvareren i en verserende straffesag eller sag om pr�veudskrivning fra forvaring.
Udgiften til telefonsamtaler afholdes normalt af den indsatte, jf. � 25, stk. 4.
Efter � 25, stk. 5, kan videreg�ende adgang for de indsatte til at telefonere gennemf�res i �bne institutioner.
Om de indsattes adgang til at f�re telefonsamtaler henvises i �vrigt til 1989-bet�nkningen, s. 139-140.
5.7.4.2. Straffelovr�dets forslag
Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-bet�nkningen, s. 140, 657-658, jf. � 53 i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 716, og om Straffelovr�dets overvejelser henvises til 1998-bet�nkningen, s. 111, jf. � 57 i r�dets lovudkast, og s. 236-238.
Straffelovr�det kan med enkelte �ndringer, der i det v�sentlige er af redaktionel karakter, tiltr�de arbejdsgruppens forslag.
R�det foresl�r p� den baggrund, at der som � 57, stk. 1, i r�dets lovudkast inds�ttes en bestemmelse, hvorefter en indsat i det omfang, det er praktisk muligt, har ret til at f�re telefonsamtaler.
Som stk. 2 foresl�s en bestemmelse, hvorefter adgangen til at f�re telefonsamtaler kan n�gtes, hvis dette findes n�dvendigt af ordens- eller sikkerhedsm�ssige hensyn eller af hensyn til beskyttelse af den forurettede ved lovovertr�delsen.
Om kontrol med telefonsamtaler foresl�s i stk. 3 en bestemmelse, hvorefter telefonsamtalen i lukkede institutioner p�h�res eller aflyttes af personale i institutionen, medmindre dette ikke findes n�dvendigt af de grunde, der er n�vnt i stk. 2 ovenfor. S�fremt telefonsamtalen p�h�res eller aflyttes, skal samtaleparterne forinden g�res bekendt hermed.
Endelig foresl�s i stk. 4 en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om gennemf�relsen af de indsattes ret til at f�re telefonsamtaler.
� 57 medf�rer en lovf�stelse af de indsattes adgang til at f�re telefonsamtaler.
Bestemmelsen indeb�rer i forhold til de nug�ldende regler en oph�velse af forbeholdet om, at brevveksling ikke uden v�sentlig ulempe kan afventes, jf. herved brev- og bes�gscirkul�rets � 25, stk. 1, og pkt. 5.7.4.1. ovenfor.
Endvidere �ndres reglerne om kontrol med telefonsamtaler i lukkede institutioner (arresthuse og lukkede f�ngsler), s� telefonsamtaler i s�danne institutioner i overensstemmelse med den nuv�rende praksis i almindelighed p�h�res eller aflyttes, medmindre dette ikke findes n�dvendigt af ordens- eller sikkerhedsm�ssige hensyn eller af hensyn til beskyttelse af den forurettede ved lovovertr�delsen.
Bestemmelsen medf�rer ikke i �vrigt �ndringer i forhold til de nug�ldende regler og praksis.
Med udtrykket �i det omfang, det er praktisk muligt� i � 57, stk. 1, i r�dets lovudkast videref�res s�ledes muligheden for at fasts�tte begr�nsninger vedr�rende hyppighed og l�ngde af de indsattes telefonsamtaler under hensyn til de personaleressourcer, der medg�r til at p�h�re eller aflytte telefonsamtaler i de lukkede institutioner.
Endvidere opretholdes adgangen til at n�gte indsatte at f�re telefonsamtaler i �bne f�ngsler, hvilket dog alene har praktisk betydning i tilf�lde, hvor der er behov for at n�gte en indsat tilladelse til at installere privat telefon p� egen stue p� grund af risiko for misbrug.
En indsat foruds�ttes i almindelighed at kunne f�re telefonsamtale med forsvareren i en verserende straffesag eller med andre, som den p�g�ldende kan brevveksle ukontrolleret med, jf. herved � 56 i r�dets lovudkast og pkt. 5.7.3.2. ovenfor.
Desuden foruds�ttes det, at det i medf�r af � 57, stk. 4, som hidtil bl.a. kan fasts�ttes, at udgifterne til telefonsamtaler normalt afholdes af den indsatte.
5.7.4.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan med en enkelt redaktionel tilf�jelse tiltr�de Straffelovr�dets udkast til bestemmelse om de indsattes adgang til at f�re telefonsamtaler. Justitsministeriet finder s�ledes, at det af lovteksten udtrykkeligt b�r fremg�, at telefonsamtaler, som f�res af den indsatte i lukkede institutioner, kan p�h�res eller aflyttes uden retskendelse, jf. � 57, stk. 3.
Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. � 57.
5.7.5. Aviser, b�ger mv.
5.7.5.1. G�ldende ret
Efter fuldbyrdelsesbekendtg�relsens � 16, stk. 1, skal de indsatte i fritiden have passende muligheder for at holde sig orienteret ved avisl�sning, gennem radio- og fjernsynsudsendelser mv. Der skal v�re adgang til l�n af b�ger og tidsskrifter og s� vidt muligt v�re tilbud om fritidsundervisning og forskellige former for sportsud�velse.
Efter � 16, stk. 2, fasts�tter institutionens leder regler om, hvilke tidsrum de indsatte dagligt kan anvende til f�lles fritidsaktiviteter.
Om de indsattes adgang til aviser, b�ger og fjernsyn mv. henvises i �vrigt til 1989-bet�nkningen, s. 183-184.
5.7.5.2. Straffelovr�dets forslag
Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-bet�nkningen, s. 186-187, 658, jf. � 54 i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 716-717, og om Straffelovr�dets overvejelser henvises til 1998-bet�nkningen, s. 111, jf. � 58 i r�dets lovudkast, og s. 238-239.
Straffelovr�det kan med enkelte redaktionelle �ndringer tiltr�de arbejdsgruppens forslag.
R�det foresl�r p� den baggrund, at der som � 58, stk. 1, i r�dets lovudkast inds�ttes en bestemmelse, hvorefter en indsat skal have mulighed for at holde sig orienteret ved avisl�sning og gennem radio- og fjernsynsudsendelser mv.
Som stk. 2 foresl�s en bestemmelse, hvorefter en indsat har ret til at l�ne b�ger og tidsskrifter gennem det offentlige biblioteksv�sen, og i stk. 3 foresl�s det fastsat, at udenlandske indsatte s� vidt muligt b�r have adgang til aviser, tidsskrifter, b�ger mv. p� deres eget sprog.
� 58 medf�rer en lovf�stelse i overensstemmelse med den nuv�rende praksis mv. af de indsattes adgang til at holde sig orienteret ved avisl�sning, gennem radio- og fjernsynsudsendelser mv. og ved l�n af b�ger og tidsskrifter gennem det offentlige biblioteksv�sen.
5.7.5.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan tiltr�de Straffelovr�dets udkast til bestemmelse om de indsattes adgang til aviser og b�ger mv. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. � 58.
5.7.6. Kontakt til medierne
5.7.6.1. G�ldende ret
Efter de g�ldende administrative regler og praksis har indsatte mulighed for at henvende sig til pressen b�de skriftligt og - for s� vidt ang�r de �bne anstalter - telefonisk. De indsatte kan ogs� under udgang kontakte pressen, herunder ved deltagelse i tv-interviews, forudsat at der ikke herved sker en v�sentlig tilsides�ttelse af det form�l, hvortil der er givet udgang. I �vrigt kan pressen bes�ge de indsatte i f�ngslet.
N�rmere regler om offentlighedens adgang til kriminalforsorgens anstalter og arresthusene er i medf�r af fuldbyrdelsesbekendtg�relsens � 23, stk. 2, fastsat i Justitsministeriets cirkul�re nr. 163 af 13. september 1978 med senere �ndringer.
Efter disse regler kan institutionens leder bl.a. meddele tilladelse til bes�g af repr�sentanter for radio og fjernsyn samt dagspressen.
Endvidere kan institutionens leder tillade interview med og fotografering af indsatte. Fotografering m� kun finde sted med de p�g�ldendes samtykke. Tilladelse b�r i almindelighed kun gives efter forn�den vejledning af den indsatte. Tilladelse b�r ikke gives til indsatte, der p� grund af ung alder eller psykiske forhold m� antages ikke at v�re i stand til at overskue f�lgerne af et samtykke til at lade sig interviewe eller fotografere. Afg�relser om tv-interviews tr�ffes af Direktoratet for Kriminalforsorgen.
De g�ldende regler tilsigter p� den ene side at tilgodese hensynet til den videst mulige offentlighed om f�ngselsforhold og p� den anden side at varetage beskyttelseshensyn dels over for den indsatte i almindelighed, dels over for den enkelte svage indsatte. Cirkul�ret indeholder ikke n�rmere regler om de hensyn, der ud over hensynet til beskyttelsen af den enkelte indsatte b�r varetages ved disse afg�relser.
I praksis indg�r ordens- og sikkerhedsm�ssige hensyn med v�gt ved vurderingen af, om der kan gives tilladelse. P� baggrund af tv-mediets betydelige og s�rlige gennemslagskraft till�gges endvidere hensynet til retsf�lelsen s�rlig v�gt. Efter praksis vil der normalt blive givet tilladelse til tv-interviews, n�r generelle kriminalpolitiske forhold, f.eks. afsoningsforholdene, �nskes belyst. Der gives ogs� ofte tilladelse til filmede optagelser vedr�rende dagligdagen i f�ngslerne.
Derimod gives der p� grund af hensynet til retsf�lelsen som udgangspunkt afslag, hvis den indsattes egen sag eller kriminalitet indg�r som en v�sentlig del af interviewet. Endvidere gives der normalt afslag p� tv-optagelser, hvis f�ngslet skal benyttes som kulisse for mere underholdende indslag, eller hvor det alene er den p�g�ldendes status som indsat, der begrunder �nsket om tv-interview, uden at interviewet i �vrigt vedr�rer f�ngselsforhold eller kriminalpolitiske emner.
5.7.6.2. Straffelovr�dets forslag
Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-bet�nkningen, s. 128-129, 658, jf. � 55 i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 717, og om Straffelovr�dets overvejelser henvises til 1998-bet�nkningen, s. 111, jf. � 59 i r�dets lovudkast, og s. 239-243.
Et flertal af Straffelovr�dets medlemmer (6 medlemmer) kan med enkelte �ndringer, der i det v�sentlige er af redaktionel karakter, tiltr�de arbejdsgruppens forslag.
Flertallet foresl�r p� den baggrund, at der som � 59, stk. 1, i r�dets lovudkast inds�ttes en bestemmelse, hvorefter en indsat har ret til i institutionen at udtale sig og i den forbindelse at lade sig fotografere til medierne.
� 59, stk. 1, indeb�rer i overensstemmelse med den nuv�rende retstilstand bl.a., at sp�rgsm�let om fotografering i tilknytning til interviews reguleres p� samme m�de som adgangen til at udtale sig, dvs. at den indsatte har ret til at lade sig fotografere, men at der kan fasts�ttes begr�nsninger ud fra de hensyn, der fremg�r af � 59, stk. 2, i flertallets forslag, jf. nedenfor. Det bem�rkes, at der ikke uden for de tilf�lde, der reguleres i � 59 i r�dets lovudkast, best�r en almindelig adgang til at fotografere uden forudg�ende tilladelse, jf. herved straffelovens � 264 a.
Ordet �medierne� afgr�nses p� samme m�de som udtrykket �massemedier� i � 1 i medieansvarsloven, jf. lovbekendtg�relse nr. 85 af 9. februar 1998.
Som stk. 2 i � 59 foresl�r r�dets flertal en bestemmelse, hvorefter den indsattes ret if�lge stk. 1 kan begr�nses af ordens- eller sikkerhedsm�ssige hensyn, for at beskytte den forurettede ved lovovertr�delsen eller for i �vrigt at modvirke en �benbar kr�nkelse af retsf�lelsen.
Hertil f�jes i stk. 3 en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om gennemf�relsen af de indsattes ret efter stk. 1.
� 59, stk. 2, indeb�rer i overensstemmelse med den nuv�rende praksis bl.a., at der kan fasts�ttes begr�nsninger i den indsattes adgang til at kontakte medierne af ordens- eller sikkerhedsm�ssige hensyn. Som eksempel kan peges p� kontakt, der kr�ver s�rlig overv�gning af personale i form af, at en f�ngselsfunktion�r f�lger med rundt under filmoptagelse mv. i institutionen.
Endvidere medf�rer � 59, stk. 2, en lovf�stelse af adgangen til at g�re indgreb i de s�rlige tilf�lde, hvor indgrebet sker for at modvirke en �benbar kr�nkelse af retsf�lelsen.
R�dets flertal foruds�tter i den forbindelse i lighed med arbejdsgruppen, at begr�nsninger i retten til at kontakte medierne alene gennemf�res, n�r hensynene i bestemmelsen med afg�rende v�gt taler for en s�dan begr�nsning.
Efter flertallets opfattelse m� den p�g�ldende bestemmelse anses for forenelig med grundlovens � 77 og artikel 10 i Den Europ�iske Menneskerettighedskonvention om ytringsfrihed. Flertallet l�gger i den forbindelse bl.a. v�gt p� en udtalelse offentliggjort i Folketingets Ombudsmands beretning for 1995, s. 170 ff. I den sag, som ombudsmandens udtalelse bygger p�, havde en advokat klaget over, at Direktoratet for Kriminalforsorgen under henvisning til hensynet til retsf�lelsen havde afsl�et at give en tv-station tilladelse til at interviewe en indsat i f�ngslet. Advokaten mente bl.a., at det var ulovligt at l�gge v�gt p� dette hensyn, og at afg�relsen var i strid med ytringsfriheden efter artikel 10 i Den Europ�iske Menneskerettighedskonvention og eventuelt grundlovens � 77. Ombudsmanden udtalte, at det ikke var ulovligt at l�gge v�gt p� hensynet til retsf�lelsen, og at afg�relsen ikke var i strid med Den Europ�iske Menneskerettighedskonventions artikel 10 eller grundlovens � 77.
� 59, stk. 2, medf�rer i �vrigt, at der ikke kan fasts�ttes begr�nsninger i den indsattes adgang til medierne for at beskytte den indsatte selv. Forslaget afviger herved b�de fra arbejdsgruppens lovudkast og de nug�ldende regler, jf. � 4, stk. 2, i cirkul�ret om offentlighedens adgang til kriminalforsorgens anstalter og arresthusene. Baggrunden for forslaget er, at der i medieansvarsloven er optaget bestemmelser om presseetik, der bl.a. indeb�rer, at Pressen�vnet overv�ger, om massemediernes indhold og handlem�de er i overensstemmelse med god presseskik, jf. lovens � 34 og � 43, stk. 1, nr. 1.
Et mindretal af Straffelovr�dets medlemmer (2 medlemmer) kan ikke tilslutte sig flertallets forslag til formulering af � 59, stk. 2, hvorefter en indsats ret til at udtale sig til medierne i institutionen kan begr�nses �for at beskytte den forurettede ved lovovertr�delsen�, eller s�fremt udtalelsen formodes eventuelt at komme til at indeholde �en �benbar kr�nkelse af retsf�lelsen�. Bestemmelsen er baseret p� en forudg�ende vurdering af de udtalelser, der muligvis vil blive fremsat, og som s�dan i tvivlsom overensstemmelse med grundlovens censurbestemmelse. Den sidstn�vnte begr�nsnings overensstemmelse med Den Europ�iske Menneskerettighedskonventions artikel 10 er tvivlsom, jf. herved bl.a., at udtalelser, som vil �offend, shock or disturb�, er beskyttede af denne. Og i den af � 59 regulerede situation er der ydermere tale om, at f�ngslets ledelse antager, at s�danne udtalelser kan fremkomme.
Efter mindretallets opfattelse er henvisningen til retsf�lelsen sprogligt for lidt pr�cis i betragtning af, at den skal danne grundlag for begr�nsninger i en af de mest fundamentale menneskerettigheder.
Den er ydermere problematisk, fordi dens anvendelse i praksis - til trods for formuleringen - n�ppe vil blive baseret p� en vurdering af den indsatte, men p� f�ngslets opfattelse af det p�g�ldende medies almindelige omd�mme (seri�st medie eller uansvarligt og sensationspr�get).
Begr�nsningen er un�dvendig, idet alle de rimelige begr�nsninger allerede er omfattet af de �vrige led i udkastets � 59, stk. 2, samt af de materielle straffebestemmelser (specielt straffelovens regler om freds- og �rekr�nkelser). I den forbindelse m� det fremh�ves, at � 59, stk. 1, ogs� efter mindretallets opfattelse alene omfatter de medier, der er omfattet af medieansvarsloven. Det betyder bl.a., at det interviewende og formidlende medie ud over at v�re undergivet den almindelige straffelovgivning ogs� omfattes af de presseetiske regler og det s�rlige sanktionssystem, der g�lder p� dette omr�de.
5.7.6.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan af de af Straffelovr�dets flertal anf�rte grunde tiltr�de flertallets udkast til bestemmelse om de indsattes adgang til at kontakte medierne. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. � 59.
5.8. Indgreb over for den indsatte
5.8.1. Unders�gelse af den indsattes person og opholdsrum
5.8.1.1. G�ldende ret
Efter fuldbyrdelsesbekendtg�relsens � 30, stk. 1, kan de indsatte undergives visitation, foretaget af institutionens funktion�rer. Ved visitation forst�s en n�je unders�gelse af, hvilke effekter den p�g�ldende har i sin besiddelse i opholdsrummet eller p� sin person. Visitation kan foretages i det omfang, det er n�dvendigt af sikkerhedshensyn og til kontrol med, at ordensbestemmelser og andre regler overholdes.
N�rmere regler om visitation er i medf�r af fuldbyrdelsesbekendtg�relsens � 30, stk. 2, fastsat i Justitsministeriets cirkul�re nr. 215 af 15. december 1980 med senere �ndringer om visitation af de indsatte og deres opholdsrum (visitationscirkul�ret). Hertil knytter sig en cirkul�reskrivelse af 13. april 1999 fra Direktoratet for Kriminalforsorgen om gennemf�relse af recto-vaginalunders�gelser af indsatte samt en cirkul�reskrivelse af 24. marts 1986 med senere �ndringer fra Direktoratet for Kriminalforsorgen om retningslinier vedr�rende anvendelse af urinpr�ver over for indsatte med henblik p� konstatering af eventuelle misbrug af medikamenter eller narkotika.
Efter visitationscirkul�rets � 1, stk. 1, kan visitation af den indsattes person foretages ved inds�ttelsen, f�r og efter frav�r fra institutionen samt f�r og efter bes�g og ved indl�ggelse p� sygeafdeling, anbringelse i enrum og hens�ttelse i forh�rscelle, strafcelle eller observationscelle.
Ved hens�ttelse i sikringscelle skal visitation foretages, jf. � 1, stk. 2.
Efter regler, fastsat af institutionens leder, kan der endvidere foretages visitation af den indsattes person ved den indsattes tilbagekomst efter frav�r fra opholdsafdelingen og i forbindelse med rutinem�ssig visitation af den indsattes opholdsrum, jf. � 1, stk. 3.
Efter � 1, stk. 4, kan der foretages personlig visitation af en gruppe indsatte, s�fremt der er begrundet mistanke om, at én eller flere af gruppen er i uretm�ssig besiddelse af effekter.
Efter � 1, stk. 5, kan personlig visitation i �vrigt kun foretages, s�fremt der er begrundet formodning om, at den indsatte er i uretm�ssig besiddelse af effekter.
Den indsatte har if�lge � 1, stk. 6, ret til inden visitationens gennemf�relse at f� oplyst grunden til, at visitationen iv�rks�ttes, medmindre s�rlige omst�ndigheder taler derimod.
Af � 2 fremg�r det, at visitation af den indsattes person s� vidt muligt skal overv�res af et vidne. Visitationen skal gennemf�res p� en m�de, der i st�rst muligt omfang er egnet til at formindske den indsattes oplevelse af at blive kr�nket, bl.a. ved at den p�g�ldende opfordres til selv at gennemf�re den n�dvendige afkl�dning. Visitationen skal endvidere foretages og bevidnes af personale af samme k�n som den indsatte. Andre indsatte m� ikke v�re til stede.
Er der grund til at antage, at visitation af den indsattes legeme if�lge � 3 ikke kan gennemf�res alene ved en besigtigelse, skal visitationen foretages af en l�ge. S�dan visitation kan kun foretages i tilf�lde, hvor der foreligger begrundet formodning om, at den indsatte er i uretm�ssig besiddelse af effekter. Beslutning herom tr�ffes af anstaltens vagthavende leder eller arrestforvareren.
Efter � 4 kan visitation af den indsattes opholdsrum foretages ved rutinem�ssige eftersyn, og n�r der i det enkelte tilf�lde er grund til at antage, at ordensbestemmelser eller andre regler ikke overholdes, eller n�r visitationen sk�nnes p�kr�vet af sikkerhedshensyn. Visitationen m� ikke v�re mere vidtg�ende, end form�let tilsiger. Efter anmodning skal den indsatte g�res bekendt med grunden til, at der har v�ret foretaget visitation af vedkommendes opholdsrum.
Efter � 5 skal visitation af breve, som den indsatte har adgang til at sende til eller modtage fra offentlige myndigheder m.fl., uden at genneml�sning m� finde sted, jf. herved pkt. 5.7.3.1. ovenfor, ske i den indsattes p�syn. Brevene kan eventuelt tages i bevaring, indtil visitationen kan foretages. Breve, som kan sendes i lukket konvolut til offentlige myndigheder m.fl., m� dog ikke visiteres, s�fremt de straks afgives til afsendelse.
N�r der under visitationen tages genstande i bevaring, skal der efter � 6 udf�rdiges en fortegnelse over disse. Den indsatte skal have udleveret en genpart af fortegnelsen og, n�r der er tale om den p�g�ldendes egne effekter, g�res bekendt med grunden til, at de p�g�ldende genstande er taget i bevaring.
5.8.1.2. Straffelovr�dets forslag
Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-bet�nkningen, s. 218-219, 658-659, jf. � 56 i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 717-719, og om Straffelovr�dets overvejelser henvises til 1998-bet�nkningen, s. 111-112, jf. � 60 i r�dets lovudkast, og s. 243-248.
Straffelovr�det kan med enkelte �ndringer, der i det v�sentlige er af redaktionel karakter, tiltr�de arbejdsgruppens forslag.
R�det foresl�r p� den baggrund, at der som � 60, stk. 1, i r�dets lovudkast inds�ttes en bestemmelse, hvorefter institutionen kan unders�ge, hvilke effekter en indsat har i sin besiddelse i sit opholdsrum eller p� sin person, hvis en s�dan unders�gelse er n�dvendig for at sikre, at ordensbestemmelser overholdes, eller sikkerhedshensyn iagttages, herunder 1) n�r den indsatte inds�ttes i institutionen, 2) hvis den indsatte mist�nkes for uretm�ssig besiddelse af effekter, 3) f�r og efter bes�g eller 4) f�r og efter frav�r fra institutionen eller opholdsafdelingen.
� 60, stk. 1, indeb�rer en lovf�stelse af adgangen til at unders�ge (visitere) den indsattes person og opholdsrum.
Med udtrykket �unders�ge, hvilke effekter en indsat har i sin besiddelse p� sin person� sigtes til indgreb, der har karakter af legemsbesigtigelse, dvs. de former for indgreb, hvor der ikke sker nogen indtr�ngen i det menneskelige legeme eller nogen egentlig bef�ling af legemet i unders�gelses�jemed. Der t�nkes bl.a. p� besigtigelse, der ikke kr�ver egentlig afkl�dning, men f.eks. opknapning af en skjorte eller opsm�gning af et �rme for at se efter skjulte effekter.
Om fotografering og optagelse af fingeraftryk af den indsatte med henblik p� senere identifikation henvises til pkt. 5.8.2. nedenfor.
Som � 60, stk. 2, i r�dets lovudkast foresl�s en bestemmelse, hvorefter institutionens leder eller den, der bemyndiges hertil, af ordens- eller sikkerhedsm�ssige hensyn kan tr�ffe bestemmelse om en n�rmere unders�gelse af den indsattes person, hvis der er bestemte grunde til at antage, at den indsatte er i uretm�ssig besiddelse af effekter.
� 60, stk. 2, medf�rer en lovf�stelse af adgangen til at foretage en n�rmere unders�gelse af den indsattes person.
Med udtrykket �n�rmere unders�gelse af den indsattes person� sigtes til indgreb, hvor bef�ling af legemet er et led i selve unders�gelsen. Der t�nkes bl.a. p� ydre unders�gelser, der best�r i en bef�ling af legemets overflade, f.eks. for at finde kapsler skjult under huden, udtagelse af blodpr�ver og ultralyd- og r�ntgenunders�gelser. Endvidere kan n�vnes unders�gelse af legemets hulrum og andre unders�gelser af legemets indre, f.eks. rectoskopi og gyn�kologisk unders�gelse.
Som � 60, stk. 3, i r�dets lovudkast foresl�s en bestemmelse, hvorefter unders�gelse efter stk. 1 og 2 ikke m� foretages, hvis det efter indgrebets form�l og den kr�nkelse og det ubehag, som indgrebet m� antages at forvolde, ville v�re et uforholdsm�ssigt indgreb.
Bestemmelsen indeb�rer en lovf�stelse af proportionalitetsgrunds�tningen.
Som n�vnt under pkt. 5.8.1.1. ovenfor, f�lger det af visitationscirkul�rets � 2, stk. 2, at visitationen skal foretages og bevidnes af personale af samme k�n som den indsatte. R�det ville i lighed med arbejdsgruppen foretr�kke, at der i straffuldbyrdelsesloven kunne inds�ttes en bestemmelse, hvorefter unders�gelse af den indsattes person - bortset fra overfladisk unders�gelse af den p�g�ldendes t�j - kun m� foretages af personer af samme k�n som den unders�gte. R�det har imidlertid noteret sig, at fordelingen af mandligt og kvindeligt opsynspersonale ville vanskeligg�re gennemf�relsen af en s�dan ordning i praksis, ikke mindst i arresthusene. En s�dan lovbestemmelse ville derfor kunne f� den utilsigtede virkning, at kvindelige indsatte, der �nskes unders�gt, m�tte hens�ttes i enrum i en ofte l�ngere periode, f�r unders�gelsen kunne gennemf�res.
R�det foresl�r p� den baggrund, at der som � 60, stk. 4, 1. og 2. pkt., i r�dets lovudkast inds�ttes bestemmelser, hvorefter unders�gelse skal foretages s� sk�nsomt, som omst�ndighederne tillader, og unders�gelse, der indeb�rer afkl�dning, s� vidt muligt kun m� foretages og overv�res af personer af samme k�n som den indsatte eller af sundhedspersonale.
Som � 60, stk. 4, 3. og 4. pkt., foresl�s indsat bestemmelser om medvirken af l�ge. Herefter m� unders�gelse som n�vnt i � 60, stk. 2, (n�rmere unders�gelse af den indsattes person) kun foretages under medvirken af l�ge. L�gen tager stilling til, om indgrebets gennemf�relse under hensyn til den hermed forbundne smerte og risiko samt den indsattes tilstand er l�geligt forsvarligt.
� 60, stk. 4, indeb�rer en lovf�stelse af sk�nsomhedsgrunds�tningen. De foresl�ede regler om medvirken af l�ge ved visse unders�gelser af den indsattes person svarer til reglerne om medvirken af l�ge ved legemsunders�gelse i retsplejelovens � 792 e, stk. 3, jf. � 792, stk. 1, nr. 2. Det indeb�rer bl.a., at der for l�gers foretagelse af legemsunders�gelser i �vrigt g�lder de almindelige l�gelige regler, herunder etiske regler og principper, jf. Folketingstidende 1988-89, till�g A, sp. 2252.
Som � 60, stk. 5, foresl�s en bestemmelse, hvorefter institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, kan tr�ffe bestemmelse om tilbageholdelse af effekter, der findes i den indsattes besiddelse, hvis det sk�nnes p�kr�vet af ordens- eller sikkerhedsm�ssige hensyn.
� 60, stk. 5, indeb�rer en lovf�stelse af adgangen til at tilbageholde effekter, der ved unders�gelse af den indsattes person og opholdsrum findes i den indsattes besiddelse.
Bestemmelsen medf�rer i forhold til de nug�ldende regler p� omr�det, jf. visitationscirkul�rets � 6, at kompetencen til at tr�ffe bestemmelse om tilbageholdelse af effekter forbeholdes institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil.
Som � 60, stk. 6, foresl�s en bestemmelse, hvorefter institutionen kan genneml�se, og institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, kan tr�ffe bestemmelse om tilbageholdelse af breve og andre optegnelser, som findes i den indsattes besiddelse, hvis det sk�nnes p�kr�vet af ordens- eller sikkerhedsm�ssige hensyn. � 56 i r�dets lovudkast finder herved tilsvarende anvendelse. Med ordet �optegnelser� sigtes f.eks. til dagb�ger, regnskaber mv.
� 60, stk. 6, indeb�rer en lovf�stelse af adgangen til at genneml�se og tilbageholde breve mv., der ved unders�gelse af den indsattes person og opholdsrum findes i den indsattes besiddelse.
Bestemmelsen medf�rer, at reglerne om den indsattes adgang til ukontrolleret brevveksling i � 56 i r�dets lovudkast, jf. pkt. 5.7.3.2. ovenfor, finder tilsvarende anvendelse p� breve, der findes i den indsattes besiddelse ved en s�dan unders�gelse.
Bestemmelsen indeb�rer endvidere, at kompetencen til at tr�ffe bestemmelse om genneml�sning henl�gges til institutionen, hvorimod afg�relsen om tilbageholdelse forbeholdes institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil. � 60, stk. 6, er herved p� linie med � 55, stk. 3-4, i r�dets lovudkast om genneml�sning og tilbageholdelse af breve til og fra den indsatte, jf. pkt. 5.7.3.2. ovenfor.
Endelig foresl�s i � 60, stk. 7, i r�dets lovudkast en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om gennemf�relsen af unders�gelser af den indsattes person og opholdsrum.
5.8.1.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan med enkelte �ndringer tiltr�de Straffelovr�dets udkast til bestemmelse om unders�gelse af den indsattes person og opholdsrum.
Justitsministeriet finder i lighed med Straffelovr�det og arbejdsgruppen, at unders�gelse af den indsattes person - bortset fra overfladisk unders�gelse af den p�g�ldendes t�j - ideelt set kun burde foretages af personer af samme k�n som den unders�gte eller af sundhedspersonale. Justitsministeriet kan samtidig tiltr�de det af Straffelovr�det anf�rte om vanskelighederne ved at gennemf�re en s�dan regel i praksis.
Justitsministeriet finder imidlertid, det i h�jere grad b�r pr�ciseres i lovteksten, at s�dan unders�gelse af den indsattes person kun undtagelsesvis b�r foretages eller overv�res af personer af andet k�n end den p�g�ldende, medmindre der er tale om sundhedspersonale.
De �vrige �ndringer er af redaktionel karakter.
Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. � 60.
5.8.2. Fotografering og optagelse af fingeraftryk
5.8.2.1. G�ldende ret
Efter fuldbyrdelsesbekendtg�relsens � 21, stk. 2, kan Direktoratet for Kriminalforsorgen fasts�tte regler om, at de indsatte skal lade sig fotografere ved institutionens foranstaltning.
N�rmere regler er fastsat i Justitsministeriets cirkul�re nr. 203 af 29. oktober 1975 om fotografering af indsatte.
Efter cirkul�rets � 1 fotograferes indsatte, der udst�r f�ngsel i 5 m�neder eller derover, ved anstaltens foranstaltning, medmindre fotografi er vedlagt sagens akter.
Genfotografering foretages, n�r der er forl�bet 3 �r af strafudst�elsen og derefter hvert tredje �r, og s�fremt det er n�dvendigt af hensyn til identifikationen af den p�g�ldende, jf. � 2.
I � 3 er det fastsat, at udgifterne ved fotografering afholdes af anstalten.
Endelig fremg�r det af � 4, at politiet skal anmodes om at tilbagelevere fotografi, der er udleveret i forbindelse med undvigelse.
5.8.2.2. Straffelovr�dets forslag
Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-bet�nkningen, s. 659, jf. � 56, stk. 4-5, i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 719, og om Straffelovr�dets overvejelser henvises til 1998-bet�nkningen, s. 112, jf. � 61 i r�dets lovudkast, og s. 248.
Straffelovr�det kan med enkelte �ndringer tiltr�de arbejdsgruppens forslag.
R�det foresl�r p� den baggrund, at der som � 61, stk. 1, i r�dets lovudkast inds�ttes en bestemmelse, hvorefter institutionen har ret til at fotografere og optage fingeraftryk af den indsatte med henblik p� senere identifikation.
Hertil f�jes i stk. 2 en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om gennemf�relsen af fotografering og optagelse af fingeraftryk efter stk. 1, herunder opbevaring og destruktion.
� 61 indeb�rer en lovf�stelse af institutionens adgang til at fotografere indsatte i identifikations�jemed.
Bestemmelsen medf�rer, at der indf�res mulighed for at optage fingeraftryk med henblik p� senere identifikation og for administrativt at fasts�tte n�rmere regler om optagelse af fingeraftryk, herunder for s� vidt ang�r opbevaring og destruktion af s�dant materiale, hvis der skulle vise sig behov for det.
5.8.2.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan tiltr�de Straffelovr�dets udkast til bestemmelse om institutionens adgang til at fotografere og optage fingeraftryk af den indsatte i identifikations�jemed. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. � 61.
5.8.3. Magtanvendelse
5.8.3.1. G�ldende ret
Efter fuldbyrdelsesbekendtg�relsens � 32, stk. 1, m� magtanvendelse over for indsatte kun finde sted, n�r det er absolut n�dvendigt for (1) at afv�rge truende vold, betvinge voldsom modstand eller for at hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse, (2) at hindre undvigelse eller standse undvegne i tilf�lde, hvor der er grund til at tro, at dette ikke kan gennemf�res p� anden m�de, eller (3) at gennemtvinge en p�budt foranstaltning, hvis �jeblikkelige gennemf�relse er n�dvendig, i tilf�lde, hvor indsatte afviser eller fors�tligt undlader at f�lge personalets anvisninger.
N�rmere regler om magtanvendelse er i medf�r af fuldbyrdelsesbekendtg�relsens � 32, stk. 2, fastsat i Justitsministeriets cirkul�re nr. 51 af 15. april 1988 med senere �ndringer om magtanvendelse over for indsatte (magtanvendelsescirkul�ret).
Efter � 1 er magtanvendelse over for indsatte i kriminalforsorgens institutioner kun tilladt efter cirkul�rets regler, dog bortset fra n�dv�rge i overensstemmelse med lovgivningens almindelige regler.
Efter � 2, stk. 1, kan personalet anvende magt, n�r �jeblikkelig indskriden er n�dvendig for at (1) afv�rge personlig overlast, (2) hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse eller (3) hindre undvigelse eller standse undvegne, hvis der er grund til at tro, at dette ikke kan gennemf�res p� anden m�de.
I det omfang, det m� anses for n�dvendigt, kan magtanvendelse omfatte brug af h�ndkraft (greb, herunder greb om overarm for at f�re eller lede den indsatte i en bestemt retning) samt brug af stav og t�regas af godkendt type, jf. � 2, stk. 2. Tidligere gav � 2, stk. 2, ogs� mulighed for at anvende puf og skub. Denne form for magtanvendelse blev oph�vet ved cirkul�re nr. 6 af 8. januar 1996 efter indstilling fra en arbejdsgruppe under Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Efter � 2, stk. 3, udleveres (b�res) stav alene med vagthavende leders eller arrestforvarerens godkendelse i det enkelte tilf�lde, n�r og hvis der foreligger en konkret s�rlig risikosituation, hvor anvendelse af stav sk�nnes n�dvendig.
Afg�relse om magtanvendelse efter � 2, stk. 1-3, tr�ffes af institutionens vagthavende leder eller arrestforvareren. Tillader forholdene ikke at afvente vedkommendes afg�relse, tr�ffes bestemmelsen af den tilstedev�rende funktion�r, som er ansvarlig for det p�g�ldende tjenesteomr�de. Den vagthavende leder eller arrestforvareren skal normalt omg�ende underrettes om det passerede, jf. � 2, stk. 4.
Efter � 3, stk. 1, kan personalet endvidere anvende magt, hvis det er n�dvendigt for at (1) gennemf�re den indsattes fremstilling i retten, dersom retten p� foresp�rgsel i det enkelte tilf�lde har erkl�ret, at fremstillingen �nskes gennemf�rt, selv om anvendelse af magt m�tte v�re n�dvendig, (2) gennemf�re visitation i tilf�lde, hvor der er grund til at antage, at den indsatte ellers vil volde skade p� sig selv eller andre, (3) gennemf�re visitation, der m� anses for p�kr�vet for at hindre strafbart forhold eller i �vrigt af sikkerhedsm�ssige hensyn, eller (4) gennemf�re personalets anvisninger om opholdssted. Magtanvendelse kan i s�danne tilf�lde kun omfatte brug af h�ndkraft, jf. � 3, stk. 2.
Bestemmelse om magtanvendelse efter � 3, stk. 1-2, tr�ffes af institutionens vagthavende leder eller arrestforvareren eller den, der bemyndiges dertil. Tillader forholdene ikke at afvente vedkommendes afg�relse, tr�ffes bestemmelsen af den tilstedev�rende funktion�r, som er ansvarlig for tjenesteomr�det, jf. � 3, stk. 3.
Al magtanvendelse foruds�tter if�lge � 4, at mindre indgribende foranstaltninger forg�ves har v�ret anvendt eller �benbart vil v�re uanvendelige. Anvendelse af magt skal endvidere altid ske med besindighed og m� aldrig overskride det for �jemedet p�kr�vede. Der m� i det enkelte tilf�lde kun anvendes det efter forholdene mindst vidtg�ende magtmiddel.
Ved benyttelse af t�regas skal den indsatte forinden v�re advaret herom, jf. � 6, stk. 1.
Ved benyttelse af stav skal staven anvendes med besindighed for ikke at p�f�re nogen st�rre overlast end n�dvendigt. Staven m� kun rettes mod arme, ben, ryg eller s�de. Staven m� ikke rettes mod hoved, hals, nakke, krave- og n�gleben, bryst, mave, nyre, skridt eller rygs�jle. Staven m� endvidere ikke anvendes til st�d. I �vrigt b�r det i videst muligt omfang undg�s at anvende staven mod kn�, albue eller andre led, jf. � 7.
Efter � 8 skal der tilkaldes l�ge, hvis der er mistanke om sygdom, herunder om tilskadekomst, hos den indsatte i forbindelse med anvendelsen af magt eller i tilf�lde, hvor den indsatte selv anmoder om l�gehj�lp.
Efter � 1, stk. 1, i Justitsministeriets cirkul�re nr. 38 af 1. marts 1996 om anvendelse af skjold over for indsatte (skjoldcirkul�ret) kan skjold anvendes ved pacificering af den indsatte, s�fremt det er n�dvendigt for at afv�rge truende vold, betvinge voldsom modstand eller for at hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse.
Skjold m� kun anvendes, n�r andre lempeligere midler har v�re fors�gt eller �benbart vil v�re utilstr�kkelige, jf. � 1, stk. 2.
5.8.3.2. Straffelovr�dets forslag
Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-bet�nkningen, s. 222-223, 659, jf. � 57 i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 719, og om Straffelovr�dets overvejelser henvises til 1998-bet�nkningen, s. 112-113, jf. � 62 i r�dets lovudkast, og s. 249-250.
Straffelovr�det kan med enkelte redaktionelle �ndringer tiltr�de arbejdsgruppens forslag.
R�det foresl�r p� den baggrund, at der som � 62, stk. 1, i r�dets lovudkast inds�ttes en bestemmelse, hvorefter institutionen kan anvende magt over for en indsat, hvis det er n�dvendigt for (1) at afv�rge truende vold, overvinde voldsom modstand eller for at hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse, (2) at hindre undvigelse eller standse undvegne eller (3) at gennemtvinge en p�budt foranstaltning, n�r �jeblikkelig gennemf�relse af denne er n�dvendig, og den indsatte afviser eller undlader at f�lge personalets anvisninger herom.
Som stk. 2 foresl�s en bestemmelse, hvorefter magtanvendelse kan ske ved greb, skub, stav og t�regas, og i stk. 3 foresl�s det fastsat, at magtanvendelse ikke m� gennemf�res, s�fremt det efter indgrebets form�l og den kr�nkelse og det ubehag, som indgrebet m� antages at forvolde, ville v�re et uforholdsm�ssigt indgreb.
Som stk. 4 foresl�s en bestemmelse, hvorefter magtanvendelse skal foretages s� sk�nsomt, som omst�ndighederne tillader. Endvidere foresl�s det fastsat, at der skal gennemf�res l�getilsyn efter magtanvendelse, medmindre det findes �benbart un�dvendigt, og at l�ge altid skal tilkaldes, hvis den indsatte anmoder herom.
Bestemmelsen om l�getilsyn i � 62, stk. 4, indeb�rer en �ndring i forhold til de g�ldende administrative regler, hvorefter l�getilsyn kun skal finde sted, hvis der er mistanke om sygdom, herunder om tilskadekomst hos den indsatte i forbindelse med anvendelsen af magt, eller i tilf�lde hvor den indsatte selv anmoder om l�gehj�lp. Bestemmelsen bringes herved i overensstemmelse med de regler for l�getilsyn ved magtanvendelse, som var g�ldende indtil 1994.
�ndringen i 1994 var foranlediget af Den Almindelige Danske L�geforening, som med henvisning til l�geetiske principper ikke ans� det for forsvarligt at have en regel om obligatorisk l�getilsyn i visse situationer. Herved kunne der efter foreningens opfattelse opst� risiko for, at de indsatte blev bibragt den opfattelse, at l�gerne legitimerer anvendelsen af magt (og sikringsmidler). �ndringen i 1994 var tillige begrundet i, at det i praksis var undtagelsen, at l�getilsyn fandt sted i forbindelse med magtanvendelse, idet der i praksis ofte var anvendt magt af s� begr�nset omfang, at l�getilsyn blev sk�nnet �benbart un�dvendigt.
De n�vnte bestemmelser foresl�s i stk. 5 suppleret af en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om anvendelse af magt over for indsatte.
� 62 indeb�rer en lovf�stelse af institutionens adgang til i visse tilf�lde at anvende magt over for indsatte.
Bestemmelsen �bner i forhold til de nug�ldende regler i magtanvendelsescirkul�rets � 2, stk. 2, mulighed for magtanvendelse i form af skub, herunder ved anvendelse af skjold, jf. herved skjoldcirkul�rets � 1, stk. 1, og pkt. 5.8.3.1. ovenfor.
Endvidere medf�rer bestemmelsen som n�vnt ovenfor en �ndring af reglerne om l�getilsyn, jf. magtanvendelsescirkul�rets � 8, idet der efter r�dets forslag i almindelighed skal gennemf�res l�getilsyn efter magtanvendelse. Baggrunden for �ndringen, som ogs� arbejdsgruppen har stillet forslag om, er, at magtanvendelse kan medf�re ikke umiddelbart synlige skader p� den indsatte. Det b�r derfor ikke overlades til f�ngselspersonalet, som m�ske endog har v�ret involveret i den konflikt, der f�rer til magtanvendelsen, at sk�nne over n�dvendigheden af l�getilsyn, bortset fra i de �benbare tilf�lde.
5.8.3.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan tiltr�de Straffelovr�dets udkast til bestemmelse om magtanvendelse. Dog foresl�s bestemmelsen om magtmidler �ndret, s� magtanvendelse ved skub udg�r, og magtanvendelse herefter i overensstemmelse med g�ldende ret alene kan ske ved greb, skjold, stav og t�regas.
Justitsministeriet finder det endvidere rigtigst, at bestemmelsen om l�getilsyn �ndres, s� det i overensstemmelse med g�ldende ret fastsl�s, at der skal gennemf�res l�getilsyn efter magtanvendelse, hvis der er mistanke om sygdom, herunder om tilskadekomst hos den indsatte i forbindelse med anvendelsen af magt, eller hvis den indsatte selv anmoder om l�gehj�lp.
Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. � 62.
5.8.4. Udelukkelse fra f�llesskab
5.8.4.1. G�ldende ret
Efter straffelovens � 34 fasts�tter justitsministeren regler om, i hvilket omfang f�ngsel skal fuldbyrdes i enrum eller i f�llesskab. De d�mte skal dog s� vidt muligt have ophold i enrum om natten.
Efter fuldbyrdelsesbekendtg�relsens � 4, stk. 1, 1. pkt., udst�s straf i almindelighed i f�llesskab. N�r s�rlige omst�ndigheder taler derfor, kan institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, bestemme, at den indsatte midlertidigt skal have ophold i enrum, jf. � 4, stk. 2, 1. pkt.
N�rmere regler om udelukkelse fra f�llesskab (anbringelse i enrum) er i medf�r af fuldbyrdelsesbekendtg�relsens � 4, stk. 2, 3. pkt., fastsat i Justitsministeriets cirkul�re nr. 164 af 14. september 1978 med senere �ndringer om adgangen til at anbringe indsatte i enrum (enrumscirkul�ret).
Efter enrumscirkul�rets � 2, stk. 2, kan anbringelse i enrum, som den indsatte ikke selv har anmodet om, kun finde sted, n�r det findes n�dvendigt for at forebygge (1) undvigelse eller (2) voldsom adf�rd eller (3) er p�kr�vet for at hindre fortsat strafbar adf�rd, herunder brug af euforiserende stoffer, (4) n�r den indsatte udviser en s�dan grov eller gentagen utilladelig adf�rd, som g�r fortsat ophold i f�llesskab �benbart uforsvarlig, (5) n�r den indsatte mods�tter sig foranstaltninger, der er n�dvendige af sikkerhedshensyn eller (6) p�kr�vet for at gennemf�re en almindelig sundhedskontrol eller forebygge smittefare, (7) n�r den indsatte n�gter at p�tage sig besk�ftigelse i institutionen efter dennes bestemmelse, eller (8) n�r det p� baggrund af konkrete omst�ndigheder findes n�dvendigt i tilf�lde, hvor den indsatte skal afgive urinpr�ve.
Hvis der p� grundlag af de foreliggende oplysninger eller under hensyn til den udviste adf�rd er begrundet formodning om, at den indsatte opfylder betingelserne for anbringelse i enrum eller for overf�rsel til lukket anstalt, kan der, mens sagens omst�ndigheder s�ges klarlagt, ske forel�big anbringelse i enrum, indtil beslutning om s�dan anbringelse kan tr�ffes. Den indsatte skal snarest muligt orienteres om begrundelsen for den forel�bige anbringelse og have lejlighed til at udtale sig, jf. i det hele � 2, stk. 3-4.
� 3 indeholder n�rmere regler om fremgangsm�den ved beslutning om enrumsanbringelse. Herefter afg�r institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, om bestemmelse om anbringelse i enrum kan tr�ffes p� grundlag af de foreliggende indberetninger, eller om det af hensyn til klarl�ggelse af sagens omst�ndigheder er p�kr�vet at indhente yderligere indberetninger eller foretage afh�ring af personale eller indsatte.
Enrumsanbringelse efter � 2, stk. 2, foruds�tter, at den indsatte i forn�dent omfang er gjort bekendt med de foreliggende indberetninger og eventuelle afh�ringer samt har haft lejlighed til at udtale sig. Den indsatte skal endvidere altid g�res bekendt med begrundelsen for enrumsanbringelsen. Alle afh�ringer skal overv�res af en af institutionens funktion�rer, og der skal g�res notat om beslutningen om enrumsanbringelse, som skal indeholde en gengivelse af det indberettede og eventuelle forklaringer. Den afh�rte skal have lejlighed til at godkende gengivelsen af sin forklaring, og det skal anf�res, om godkendelse er sket. Notatet skal endvidere indeholde en udf�rlig begrundelse for, at anbringelsen er anset for p�kr�vet. Endelig skal den indsatte have udleveret en udskrift af notatet. Oplysninger heri kan dog udelades i det omfang, hensynet til institutionens sikkerhed eller enkeltpersoner klart tilsiger det.
Enrumsanbringelse skal i de tilf�lde, der omfattes af � 2, stk. 2, nr. 5 og 6, bringes til oph�r, n�r den indsatte ikke l�ngere mods�tter sig de p�kr�vede foranstaltninger. Den p�g�ldende skal j�vnligt opfordres hertil, jf. � 4, stk. 2.
Enrumsanbringelse efter � 2, stk. 2, nr. 8, bringes til oph�r, n�r den indsatte har afgivet urinpr�ve, dog senest 3 timer efter iv�rks�ttelsen, jf. � 4, stk. 3, og enrumsanbringelse i medf�r af � 2, stk. 2, nr. 7, bringes til oph�r, n�r den indsatte p� ny p�tager sig besk�ftigelse efter institutionens bestemmelse. Den indsatte skal ogs� j�vnligt opfordres hertil, jf. � 4, stk. 4.
I �vrigt tr�ffes bestemmelse om anbringelsens oph�r af institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, n�r anbringelsen ikke l�ngere er p�kr�vet. Sp�rgsm�let om anbringelsens oph�r skal tages op til overvejelse, hver gang der er forl�bet 1 uge siden iv�rks�ttelsen eller sidste beslutning om opretholdelse af anbringelsen, jf. i det hele � 4, stk. 5-6.
Om gennemf�relsen af enrumsanbringelse er det i � 5 fastsat, at enrumsanbragte isoleres i opholdsrum p� s�rlig afdeling eller i eget opholdsrum. Direktoratet for Kriminalforsorgen kan godkende, at �bne anstalter kan anvende opholdsrum i n�rliggende arresthus. Under s�dant ophold finder reglerne om udst�else af frihedsstraf i anstalt anvendelse.
Ved enrumsanbringelse har den indsatte adgang til dagligt at tilbringe mindst 1 time i fri luft, medmindre ganske s�rlige omst�ndigheder taler herimod. Enrumsanbragte i henhold til � 2, stk. 2, nr. 7, har endvidere adgang til deltagelse i gudstjeneste i institutionen, medmindre sikkerhedshensyn taler derimod. Enrumsanbragte skal anvises besk�ftigelse, som kan udf�res i enrum, medmindre anbringelsen er sket i henhold til � 2, stk. 2, nr. 7, eller ganske s�rlige omst�ndigheder taler derimod. Den indsatte er i �vrigt ikke undergivet andre begr�nsninger end dem, der f�lger af udelukkelsen fra f�llesskab. Institutionens leder kan dog fasts�tte generelle begr�nsninger med hensyn til medtagelse af egne effekter i tilf�lde, hvor enrumsanbringelsen finder sted i s�rlig afdeling eller i arresthus. For ophold, der har varet i mere end 7 dage, kan der imidlertid ikke fasts�ttes andre begr�nsninger end s�danne, der er n�dvendige p� grund af pladsforholdene i afdelingen (arresthuset) eller s�rlige sikkerhedshensyn.
Efter � 6 finder de ovenn�vnte bestemmelser anvendelse ved enhver form for udelukkelse fra samv�r med de �vrige indsatte. Er det af ordensm�ssige grunde n�dvendigt at bestemme, at en indsat midlertidigt (i nogle f� timer) skal opholde sig i eget opholdsrum, skal dette ikke betragtes som anbringelse i enrum. En s�dan beslutning kan tr�ffes af afdelingspersonalet.
I Justitsministeriets cirkul�reskrivelse af 2. maj 1989 er der fastsat n�rmere regler om afsoningsforholdene for visse n�rmere bestemte indsatte. Denne cirkul�reskrivelse omfatter visse n�rmere bestemte indsatte, der er d�mt for farlig kriminalitet, og som under inds�ttelsen er undveget eller har fors�gt at undvige ved hj�lp af personfarlige metoder, og som fortsat antages at frembyde en undvigelsesrisiko. Cirkul�reskrivelsen g�lder for disse indsatte under ophold i s�rligt sikrede afsnit i lukkede f�ngsler eller s�rligt sikrede celler i udvalgte arresthuse.
Bestemmelse om, at en indsat omfattes af reglerne i cirkul�reskrivelsen, tr�ffes af Direktoratet for Kriminalforsorgen efter samr�d med repr�sentanter for kriminalforsorgens lukkede institutioner. Behovet for at opretholde bestemmelsen herom tages regelm�ssigt op til overvejelse.
Efter cirkul�reskrivelsen vil overf�rsel mellem de ovenn�vnte institutioner normalt ske med 2-6 m�neders mellemrum. Med henblik p� at kompensere for den begr�nsede kontakt til medindsatte mv. foruds�ttes det, at der er hyppig personalekontakt til de indsatte, der placeres under dette regels�t, og at de celler, hvori de skal opholde sig, s� vidt muligt er st�rre end normalt og indrettet med bedre udstyrsstandard.
I institutionen behandles disse indsatte med de begr�nsninger, der er fastsat i cirkul�reskrivelsen, efter reglerne i fuldbyrdelsesbekendtg�relsen med tilh�rende cirkul�rer. Under ophold i arresthuse finder reglerne om udst�else af frihedsstraf i lukket anstalt anvendelse.
Om cirkul�reskrivelsen og de begr�nsninger, der fremg�r heraf, henvises n�rmere til 1989-bet�nkningen, s. 631-634.
Om baggrunden for cirkul�reskrivelsen henvises til 1989-bet�nkningen, s. 634-636. Det bem�rkes herved, at de restriktioner, der er fastsat i cirkul�reskrivelsen, kan gennemf�res i medf�r af de g�ldende regler. Justitsministeriet fandt det dog hensigtsm�ssigt at samle reglerne i en cirkul�reskrivelse b�de af hensyn til de institutioner, der skal huse de p�g�ldende, og af hensyn til de indsatte, der er omfattet af regels�ttet.
Det kan i �vrigt oplyses, at Direktoratet for Kriminalforsorgen i maj 1989 traf bestemmelse om, at fire indsatte skulle v�re omfattet af reglerne i cirkul�reskrivelsen. For den ene indsattes vedkommende blev bestemmelsen opretholdt indtil november 1990, for to indsattes vedkommende indtil efter�ret 1991 og for den sidstes vedkommende indtil januar 1992. Siden da har ingen indsatte v�ret omfattet af disse s�rlige regler.
Som det fremg�r af ovenst�ende, bygger cirkul�reskrivelsen bl.a. p� den foruds�tning, at der i f�ngselssystemet findes forskellige typer af celler, som afviger i henseende til indretning og udstyr mv. fra almindelige celler. Heri indg�r ogs� de s�kaldte �observationsceller�, der er indrettet med slagfast inventar og observationsrude i celled�ren.
Anbringelse i observationscelle kan kun finde sted, n�r (1) det sk�nnes p�kr�vet for at hindre h�rv�rk, (2) afg�rende hensyn til opretholdelse af ro og sikkerhed i institutionen kr�ver det, eller (3) der sk�nnes at v�re behov for s�rlig observation, jf. � 1 i Justitsministeriets cirkul�re nr. 98 af 27. maj 1994 om anvendelse af observationscelle, sikringscelle, fiksering mv. i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene (observations- og sikringscellecirkul�ret).
Bestemmelse om anvendelse af observationscelle tr�ffes af anstaltslederen eller arrestforvareren eller den, der bemyndiges dertil. Visitation (unders�gelse) og omkl�dning kan foretages, s�fremt det sk�nnes p�kr�vet. L�ge skal tilkaldes, hvis der er konkret mistanke om sygdom, eller den indsatte selv beg�rer l�gehj�lp, jf. i det hele �� 2-4.
Under ophold i observationscelle skal den indsatte j�vnligt tilses af personalet, jf. � 6, 1. pkt. Den indsatte kan ud�ve sine s�dvanlige rettigheder i det omfang, det er foreneligt med ophold i den p�g�ldende celle, og bevarer sin adgang til at rette henvendelse til justitsministeren, direkt�ren for kriminalforsorgen og Folketingets Ombudsmand. Personalet skal yde den indsatte forn�den bistand, jf. � 18. Ophold i observationscelle m� ikke udstr�kkes l�ngere, end det sk�nnes absolut p�kr�vet. Bestemmelse om lempelse eller oph�r af s�dan anbringelse tr�ffes af anstaltslederen eller arrestforvareren eller den, der bemyndiges dertil, jf. � 19.
5.8.4.2. Straffelovr�dets forslag
Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-bet�nkningen, s. 226-227, 636-641, 659-660, jf. �� 58-59 i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 719-720, og om Straffelovr�dets overvejelser henvises til 1998-bet�nkningen, s. 113- 114, jf. �� 63-64 i r�dets lovudkast, og s. 250-254.
Straffelovr�det kan med enkelte �ndringer, der i det v�sentlige er af redaktionel karakter, tiltr�de arbejdsgruppens forslag.
R�det foresl�r p� den baggrund, at der som � 63, stk. 1, i r�dets lovudkast inds�ttes en bestemmelse, hvorefter institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, kan udelukke en indsat fra f�llesskab med andre indsatte, hvis det er n�dvendigt (1) for at forebygge undvigelse, strafbar virksomhed eller voldsom adf�rd, (2) for at gennemf�re foranstaltninger, der er n�dvendige af sikkerhedshensyn eller p�kr�vet for at gennemf�re en almindelig sundhedskontrol eller forebygge smittefare, eller (3) fordi den indsatte udviser en grov eller oftere gentagen utilladelig adf�rd, som er �benbart uforenelig med fortsat ophold i f�llesskab med andre indsatte.
� 63, stk. 1, medf�rer en lovf�stelse af adgangen til at udelukke en indsat fra f�llesskab (enrumsanbringelse).
Bestemmelsen indeb�rer en udvidelse af muligheden for at udelukke fra f�llesskab med henblik p� at modvirke strafbar virksomhed, idet dette ogs� kan ske, n�r det er n�dvendigt for at forebygge, at den indsatte beg�r strafbar virksomhed. Bestemmelsen kan s�ledes b�de finde anvendelse i tilf�lde, hvor den indsatte har beg�et strafbar virksomhed, sml. herved enrumscirkul�rets � 2, stk. 2, nr. 3, og i tilf�lde, hvor det p� grund af andre forhold vedr�rende den indsatte m� anses for n�dvendigt at udelukke den p�g�ldende fra f�llesskab med henblik p� at forebygge strafbar virksomhed.
Bestemmelsen medf�rer endvidere en mindre sk�rpelse af betingelserne for at udelukke fra f�llesskab p� grund af utilladelig adf�rd, idet det ved adf�rd, der ikke kan anses for grov, kr�ves, at den indsatte har udvist en oftere gentagen utilladelig adf�rd, som er �benbart uforenelig med fortsat ophold i f�llesskab med andre indsatte, sml. herved enrumscirkul�rets � 2, stk. 2, nr. 4.
� 63, stk. 1, medf�rer ikke i �vrigt �ndringer i forhold til den nuv�rende retstilstand. Det foruds�ttes herved, at indsatte som hidtil kan udelukkes fra f�llesskab ved l�ngerevarende besk�ftigelsesv�gring, dvs. v�gring af mere end to dages varighed, jf. lovudkastets � 63, stk. 1, nr. 3, og pkt. 5.6.8.2. ovenfor.
Som � 63, stk. 2, foresl�s en bestemmelse, hvorefter institutionen, s�fremt der er grund til at antage, at betingelserne i stk. 1 for udelukkelse fra f�llesskab er opfyldt, midlertidigt kan udelukke den indsatte fra f�llesskab med andre indsatte, mens sp�rgsm�let om udelukkelse behandles. Er der grund til at antage, at betingelserne i � 25 for overf�rsel til lukket f�ngsel eller i � 26 for overf�rsel mellem ensartede lukkede afsoningsinstitutioner eller i � 28 for overf�rsel til arresthus er opfyldt, kan institutionen ogs� midlertidigt udelukke den indsatte fra f�llesskab med andre indsatte, mens sp�rgsm�let om overf�rsel behandles.
� 63, stk. 2, medf�rer en lovf�stelse af den nuv�rende adgang til midlertidigt at udelukke fra f�llesskab, sml. herved enrumscirkul�rets � 2, stk. 3.
I � 63, stk. 3, foresl�s det fastsat, at en indsat, der udelukkes fra f�llesskab, isoleres i opholdsrum p� s�rlig afdeling eller i eget opholdsrum. Bestemmelsen svarer til enrumscirkul�rets � 5, stk. 1, jf. pkt. 5.8.4.1. ovenfor.
Som � 63, stk. 4, foresl�s indsat en bestemmelse om gennemf�relse af en beslutning om udelukkelse fra f�llesskab i tilf�lde, hvor en indsat afsoner straf for grov kriminalitet under anvendelse af v�ben eller andre personfarlige metoder og under fuldbyrdelsen af straffen eller under forudg�ende varet�gtsf�ngsling er undveget eller har fors�gt at undvige ved anvendelse af v�ben eller andre personfarlige metoder. Bestemmelsen giver i s�danne tilf�lde mulighed for at bestemme, at isolation skal gennemf�res p� skift i s�rligt sikrede afsnit og opholdsrum i forskellige lukkede f�ngsler og arresthuse, s�fremt der er s�rlig bestyrket mistanke om, at den indsatte p� ny vil fors�ge at undvige.
Bestemmelsen indeb�rer en lovf�stelse af den nuv�rende adgang til at tr�ffe beslutning om udelukkelse fra f�llesskab under s�rlige restriktive afsoningsforhold, herunder p� skift i s�rligt sikrede afsnit og opholdsrum i forskellige lukkede f�ngsler og arresthuse, jf. Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkul�reskrivelse af 2. maj 1989 om afsoningsforholdene for visse, n�rmere bestemte indsatte og pkt. 5.8.4.1. ovenfor.
Bestemmelsen afviger fra arbejdsgruppens forslag, idet bestemmelsen ikke kr�ver, at en s�rlig bestyrket mistanke om nye undvigelsesfors�g ogs� skal omfatte det forhold, at undvigelsen vil ske ved anvendelse af personfarlige metoder. Afsoner en indsat straf for grov kriminalitet under anvendelse af v�ben eller andre personfarlige metoder, og er den p�g�ldende tidligere under fuldbyrdelsen af straffen eller under forudg�ende varet�gtsf�ngsling undveget eller har fors�gt herp� ved anvendelse af v�ben eller andre personfarlige metoder, b�r det s�ledes efter r�dets opfattelse v�re tilstr�kkeligt grundlag for anbringelse i s�rligt sikret afsnit eller opholdsrum, at der er en s�rlig bestyrket mistanke om, at den indsatte p� ny vil fors�ge at undvige.
I � 63, stk. 5, foresl�s en lovf�stelse af proportionalitetsgrunds�tningen, idet det fastsl�s, at udelukkelse fra f�llesskab ikke m� foretages, hvis udelukkelsen efter indgrebets form�l og den kr�nkelse og det ubehag, som indgrebet m� antages at forvolde, ville v�re et uforholdsm�ssigt indgreb.
Endvidere foresl�s i � 63, stk. 6, en lovf�stelse af sk�nsomhedsgrunds�tningen, idet det fastsl�s, at udelukkelse fra f�llesskab skal foretages s� sk�nsomt, som omst�ndighederne tillader.
Som � 63, stk. 7, foresl�s en lovf�stelse af de nug�ldende bestemmelser, hvorefter udelukkelse straks skal bringes til oph�r, n�r betingelserne herfor ikke l�ngere er opfyldt. Samtidig foresl�s det i overensstemmelse med den nuv�rende retstilstand fastsat, at institutionen mindst én gang om ugen skal overveje sp�rgsm�let om helt eller delvis at bringe udelukkelsen til oph�r.
Endelig foresl�s i � 63, stk. 8, en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om udelukkelse af indsatte fra f�llesskab med andre indsatte.
Til � 63 knytter sig i � 64, stk. 1, i r�dets lovudkast en bestemmelse, hvorefter bestemmelserne i � 63 ikke omfatter institutionens afg�relse om, (1) at en indsat kortvarigt af ordens- eller sikkerhedsm�ssige grunde skal opholde sig i eget opholdsrum eller i s�rlig observationscelle, eller (2) at en indsat, der n�gter at v�re besk�ftiget med en af institutionen godkendt aktivitet, skal opholde sig i eget opholdsrum eller p� andet anvist opholdssted i arbejdstiden.
Som � 64, stk. 2, foresl�s en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om indsattes ophold efter stk. 1, herunder om godkendelse og anvendelse af observationsceller.
� 64 indeb�rer bl.a. en lovf�stelse af den nuv�rende praksis, hvorefter institutionen af ordens- og sikkerhedsm�ssige grunde kan anvise indsatte, der n�gter at p�tage sig besk�ftigelse, ophold i arbejdstiden i s�rlig afdeling for enrumsanbragte, jf. pkt. 5.6.8.2. ovenfor.
Med bestemmelsen videref�res den nuv�rende mulighed for at anvende observationsceller til kortvarigt ophold for indsatte, jf. pkt. 5.8.4.1. ovenfor.
5.8.4.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan tiltr�de Straffelovr�dets udkast til bestemmelser om udelukkelse fra f�llesskab.
Efter � 63, stk. 3, i Straffelovr�dets lovudkast isoleres en indsat, der er udelukket fra f�llesskab, i opholdsrum p� s�rlig afdeling eller i eget opholdsrum. Justitsministeriet finder, at lovforslaget p� samme m�de som ved fuldbyrdelse af disciplin�rstraf i form af strafcelle, jf. � 70, stk. 2, og pkt. 5.9.1.3. nedenfor, b�r give mulighed for, at udelukkelse fra f�llesskab ogs� kan ske ved anbringelse i arresthus.
Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. �� 63-64.
5.8.5. Sikringsmidler (h�ndjern og sikringscelle)
5.8.5.1. G�ldende ret
Efter straffelovens � 48 kan sp�ndetr�je, h�ndjern, hens�ttelse i sikringscelle eller andre sikringsmidler anvendes i det for �jemedet n�dvendige omfang for at afv�rge truende vold, betvinge voldsom modstand eller forebygge r�mning. Hens�ttelse i sikringscelle i l�ngere tid end 6 m�neder kr�ver justitsministerens godkendelse.
Efter fuldbyrdelsesbekendtg�relsens � 31, stk. 1, kan den indsatte hens�ttes i s�rlig sikringscelle, s�fremt det er n�dvendigt for at afv�rge truende vold, betvinge voldsom modstand eller for at hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse. Hens�ttelse i sikringscelle m� kun anvendes, n�r forholdene g�r det absolut p�kr�vet, og n�r andre lempeligere midler, herunder udelukkelse fra f�llesskab, har v�ret fors�gt eller �benbart vil v�re utilstr�kkelige.
N�rmere regler om anvendelse af h�ndjern er i medf�r af fuldbyrdelsesbekendtg�relsens � 31, stk. 2, fastsat i Justitsministeriets cirkul�re nr. 99 af 27. maj 1994 om anvendelse af h�ndjern over for indsatte (h�ndjernscirkul�ret).
Efter � 1 kan der under transport mv. anvendes h�ndjern, s�fremt det er n�dvendigt for at hindre undvigelse eller for at afv�rge truende vold, betvinge voldsom modstand eller for at hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse. Under transport uden for institutionens omr�de skal h�ndjernene s� vidt muligt v�re skjult under den p�g�ldendes kl�der eller lignende, s�fremt diskretionshensyn taler derfor.
Efter � 4 kan der endvidere anvendes h�ndjern, hvis den indsatte n�gter at lade sig visitere i n�dvendigt omfang, og visitationen ikke kan gennemf�res uden betydelig magtanvendelse. Kan visitation fortsat ikke gennemf�res uden betydelig magtanvendelse, kan anvendelsen af h�ndjern opretholdes, dog h�jst 3 timer. H�ndjern m� kun anvendes, n�r andre lempeligere midler har v�ret fors�gt eller �benbart vil v�re utilstr�kkelige.
Desuden kan der anvendes h�ndjern, s�fremt betingelserne for anbringelse i sikringscelle foreligger, jf. herom nedenfor, men en s�dan celle ikke er til r�dighed, jf. � 8, stk. 1.
Anvendelse af h�ndjern m� ikke udstr�kkes l�ngere, end form�let g�r det absolut p�kr�vet, jf. � 9, stk. 2.
Bestemmelse om anvendelse og oph�r af anvendelse af h�ndjern tr�ffes af anstaltens vagthavende leder eller arrestforvareren eller den, der bemyndiges dertil. Tillader forholdene ikke at afvente vedkommendes afg�relse, tr�ffes bestemmelsen af den tilstedev�rende funktion�r, som er ansvarlig for det p�g�ldende tjenesteomr�de, jf. �� 2, 5 og 7.
Der skal tilkaldes l�ge, hvis der er mistanke om sygdom, herunder om tilskadekomst hos den indsatte i forbindelse med anvendelsen af h�ndjern, eller i tilf�lde, hvor den indsatte selv anmoder om l�gehj�lp, jf. �� 3 og 6, stk. 2. Endvidere skal den indsatte, n�r der er anvendt h�ndjern i forbindelse med visitation, tilses af personalet med korte mellemrum, der i intet tilf�lde m� overstige en time, jf. � 6, stk. 1.
N�rmere regler om anvendelse af sikringscelle er i medf�r af fuldbyrdelsesbekendtg�relsens � 31, stk. 2, fastsat i afsnit II og III i Justitsministeriets cirkul�re nr. 98 af 27. maj 1994 om anvendelse af observationscelle, sikringscelle, fiksering mv. i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene (observations- og sikringscellecirkul�ret).
Efter � 8, stk. 1, kan anbringelse i sikringscelle kun finde sted, s�fremt det sk�nnes n�dvendigt for at (1) afv�rge truende vold, (2) betvinge voldsom modstand eller (3) hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse.
Anbringelse i sikringscelle m� kun anvendes, n�r forholdene g�r det absolut p�kr�vet, og n�r andre lempeligere midler, herunder udelukkelse fra f�llesskab eller anbringelse i observationscelle, har v�ret fors�gt eller �benbart vil v�re utilstr�kkelige, jf. � 8, stk. 2.
Efter � 9 skal der ved anbringelse i sikringscelle foretages visitation og omkl�dning.
Sk�nnes det n�dvendigt at anvende fiksering under ophold i sikringscelle, m� der kun anvendes b�lte samt eventuelt fod- og h�ndremme og handsker, jf. � 10.
Bestemmelse om anvendelse af sikringscelle tr�ffes efter � 11 af anstaltens vagthavende leder/arrestforvareren. Tillader forholdene ikke at afvente lederens afg�relse, tr�ffes bestemmelsen af den tilstedev�rende funktion�r, som er ansvarlig for det p�g�ldende tjenesteomr�de. Den vagthavende leder/arrestforvareren skal s� hurtigt som muligt underrettes om anbringelsen. Bestemmelse om lempelse eller oph�r af sikringscelle og/eller fiksering tr�ffes af anstaltslederen/arrestforvareren eller den, der bemyndiges dertil, jf. � 19, stk. 2.
I �� 12-17 er der fastsat n�rmere regler om l�ge- og personaletilsyn mv.
Er der ikke anvendt fikseringsmidler, skal der efter � 12 tilkaldes l�ge, hvis der er konkret mistanke om sygdom, eller hvis den indsatte selv anmoder om l�gehj�lp. Den indsatte skal endvidere j�vnligt tilses af personalet. Varer anbringelsen mere end ét d�gn, skal l�gen orienteres dagligt, s�ledes at den p�g�ldende bl.a. ud fra sit kendskab til den indsatte kan vurdere, om l�getilsyn er n�dvendigt.
Er der anvendt fikseringsmidler, skal der efter � 13 tilkaldes l�ge omg�ende med henblik p�, at l�getilsyn kan finde sted s� hurtigt, som det kan lade sig g�re, medmindre l�gen har sikret sig, at l�geligt tilsyn er �benbart un�dvendigt. En indsat, der er fikseret, skal have fast vagt. En fast vagt er en dertil udpeget f�ngselsbetjent, enhedsfunktion�r eller andet kvalificeret personale, som ikke samtidig har andre arbejdsopgaver end at tage sig af den fikserede indsatte. Tilsynet skal f�res med hensyntagen til den indsattes egne �nsker og ret til privatliv, n�r dette ikke er uforeneligt med hensynet til den indsattes sikkerhed. Varer fiksering helt undtagelsesvis ud over ét d�gn, skal l�gen orienteres dagligt, s�ledes at l�getilsyn kan finde sted, medmindre l�gen finder det �benbart un�dvendigt.
�� 12-13 suppleres i �� 14-17 af forskellige bestemmelser om bl.a. notatpligt og indberetning vedr�rende indsatte, der er anbragt og eventuelt tillige fikseret i sikringscelle. Det er heri bl.a. fastsat, at der, s�fremt der bliver sp�rgsm�l om ophold i sikringscelle ud over tre dage, skal ske omg�ende indberetning til Direktoratet for Kriminalforsorgen vedr�rende sp�rgsm�let om anbringelsens opretholdelse. Der skal ogs� omg�ende foretages indberetning, s�fremt der bliver sp�rgsm�l om anvendelse af de i � 10 n�vnte fikseringsmidler ud over 24 timer.
Efter � 18 kan den indsatte under ophold i sikringscelle ud�ve sine s�dvanlige rettigheder i det omfang, det er foreneligt med ophold i den p�g�ldende celle. Endvidere bevarer den indsatte i alle tilf�lde sin adgang til at rette henvendelse til justitsministeren, direkt�ren for kriminalforsorgen og Folketingets Ombudsmand. Personalet skal i den forbindelse yde den indsatte forn�den bistand.
Endelig er det i � 19 fastsat, at ophold i sikringscelle og anvendelse af fikseringsmidler ikke m� udstr�kkes l�ngere, end det sk�nnes absolut p�kr�vet.
5.8.5.2. Straffelovr�dets forslag
Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-bet�nkningen, s. 231-233, 660-661, jf. �� 60-61 i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 720-721, og om Straffelovr�dets overvejelser henvises til 1998-bet�nkningen, s. 114-115, jf. �� 65-66 i r�dets lovudkast, og s. 254-255.
Straffelovr�det kan med enkelte redaktionelle �ndringer tiltr�de arbejdsgruppens forslag til bestemmelse om anvendelse af h�ndjern.
R�det foresl�r p� den baggrund, at der som � 65, stk. 1, i r�dets lovudkast inds�ttes en bestemmelse, hvorefter der kan anvendes h�ndjern, hvis det er n�dvendigt (1) for at afv�rge truende vold eller overvinde voldsom modstand, (2) for at hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse, eller (3) for at hindre undvigelse.
I � 65, stk. 2 og 3, foresl�s det fastsat, at h�ndjern ikke m� anvendes, s�fremt det efter indgrebets form�l og den kr�nkelse og det ubehag, som indgrebet m� antages at forvolde, ville v�re et uforholdsm�ssigt indgreb, samt at h�ndjern skal anvendes s� sk�nsomt, som omst�ndighederne tillader.
Endelig foresl�s i � 65, stk. 4, indsat en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om anvendelsen af h�ndjern, herunder om l�getilsyn og andet tilsyn.
� 65 indeb�rer en lovf�stelse af adgangen til at anvende h�ndjern. Bestemmelsen medf�rer ikke �ndringer i forhold til den nuv�rende retstilstand.
Det bem�rkes herved, at de regler om l�getilsyn, der fasts�ttes i medf�r af � 65, stk. 4, i r�dets lovudkast, alene tager sigte p� tilf�lde, hvor anvendelsen af h�ndjern ikke er forbundet med magtanvendelse. I disse tilf�lde b�r der efter r�dets opfattelse alene v�re pligt til at tilkalde l�ge, hvis der er mistanke om tilskadekomst hos den indsatte i forbindelse med anvendelsen af h�ndjern, eller den indsatte selv anmoder om l�gehj�lp, jf. herved h�ndjernscirkul�rets �� 3 og 6, stk. 2, og pkt. 5.8.5.1. ovenfor.
I de tilf�lde, hvor anvendelsen af h�ndjern har v�ret forbundet med magtanvendelse, foretages l�getilsyn efter reglerne herom i � 62, stk. 4, 2. og 3. pkt., i r�dets lovudkast, jf. pkt. 5.8.3.2. ovenfor. Det indeb�rer, at der skal gennemf�res l�getilsyn, medmindre det findes �benbart un�dvendigt. Endvidere skal l�ge altid tilkaldes, hvis den indsatte anmoder herom.
Straffelovr�det kan endvidere med enkelte �ndringer tiltr�de arbejdsgruppens forslag til bestemmelse om anvendelse af sikringscelle.
R�det foresl�r p� den baggrund, at der som � 66, stk. 1, i r�dets lovudkast inds�ttes en bestemmelse, hvorefter en indsat efter bestemmelse af institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, kan anbringes i sikringscelle og herunder tvangsfikseres ved anvendelse af b�lte, h�nd- og fodremme samt handsker, hvis det er n�dvendigt (1) for at afv�rge truende vold eller overvinde voldsom modstand, eller (2) for at hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse.
I � 66, stk. 2 og 3, foresl�s det fastsat, at anbringelse i sikringscelle og tvangsfiksering ikke m� foretages, s�fremt det efter indgrebets form�l og den kr�nkelse og det ubehag, som indgrebet m� antages at forvolde, ville v�re et uforholdsm�ssigt indgreb, samt at anbringelse i sikringscelle og tvangsfiksering skal foretages s� sk�nsomt, som omst�ndighederne tillader.
I � 66, stk. 4, foresl�s indsat en bestemmelse om l�getilsyn, hvorefter institutionen ved tvangsfiksering af en indsat i sikringscelle straks skal anmode en l�ge om at foretage tilsyn med den indsatte. L�gen skal tilse den p�g�ldende, medmindre l�gen sk�nner s�dant tilsyn �benbart un�dvendigt.
Endelig foresl�s i � 66, stk. 5, indsat en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om godkendelse af sikringsceller og om anvendelsen af sikringsceller og tvangsfiksering, herunder om l�getilsyn og andet tilsyn.
Forslaget i � 66 indeb�rer en lovf�stelse af adgangen til at anvende sikringscelle.
Bestemmelsen medf�rer, at kompetencen til at tr�ffe bestemmelse om anbringelse i sikringscelle og anvendelse af tvangsfiksering forbeholdes institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, jf. � 66, stk. 1. Bestemmelsen er herved p� linie med andre bestemmelser i r�dets lovudkast, hvor kompetencen under hensyn til afg�relsens indgribende karakter foresl�s henlagt til institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil. Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til � 53, stk. 1, 2. pkt., i r�dets lovudkast om n�gtelse af bes�g af bestemte personer, jf. pkt. 5.7.2.2. ovenfor, samt � 55, stk. 4, og � 60, stk. 5 og 6, om tilbageholdelse af breve mv. og andre effekter, jf. pkt. 5.7.3.2. og pkt. 5.8.1.2.
Endvidere indeb�rer � 66, stk. 4, i r�dets lovudkast i forhold til arbejdsgruppens lovudkast en pr�cisering af reglerne om l�getilsyn ved anbringelse i sikringscelle og tvangsfiksering med henblik p� at sikre, at institutionen ved tvangsfiksering af en indsat i sikringscelle straks skal anmode en l�ge om at foretage tilsyn med den indsatte, og at l�gen tilser den p�g�ldende, medmindre l�gen sk�nner s�dant tilsyn �benbart un�dvendigt. Med den �ndrede affattelse tydeligg�res det, at institutionen har en ubetinget pligt til straks at anmode en l�ge om at foretage tilsyn, og at l�gen har pligt til at tilse den indsatte, medmindre l�gen sk�nner, at tilsyn er �benbart un�dvendigt. Det er s�ledes l�gens ansvar at vurdere n�dvendigheden af l�getilsyn.
De administrative regler om l�getilsyn, der skal fasts�ttes efter � 66, stk. 5, i r�dets lovudkast, omfatter herefter tilf�lde, hvor anbringelse i sikringscelle ikke er forbundet med magtanvendelse eller tvangsfiksering, idet l�getilsyn i s� fald skal ske efter henholdsvis � 62, stk. 4, 2. og 3. pkt., eller � 66, stk. 4, i r�dets lovudkast. I de tilf�lde, der omfattes af � 66, stk. 5, b�r der efter r�dets opfattelse i lighed med de nug�ldende regler v�re pligt til at tilkalde l�ge, hvis der er mistanke om sygdom, eller den indsatte selv beg�rer l�gehj�lp, jf. � 12, stk. 1, i observations- og sikringscellecirkul�ret og pkt. 5.8.5.1. ovenfor.
R�dets forslag om l�getilsyn ved anbringelse i sikringscelle og tvangsfiksering svarer til de nug�ldende regler p� omr�det, jf. pkt. 5.8.5.1. ovenfor.
R�det foruds�tter i �vrigt i lighed med den nuv�rende ordning, at en indsat, der er fikseret, har fast vagt, jf. � 13, stk. 2, i observations- og sikringscellecirkul�ret og pkt. 5.8.5.1. ovenfor. Endvidere foruds�ttes det, at der administrativt fasts�ttes regler om indberetning til Direktoratet for Kriminalforsorgen af ophold i sikringscelle og anvendelse af tvangsfiksering, jf. herved � 16 i observations- og sikringscellecirkul�ret og pkt. 5.8.5.1. ovenfor samt � 66, stk. 5, i r�dets lovudkast.
5.8.5.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan tiltr�de Straffelovr�dets udkast til bestemmelser om anvendelse af h�ndjern og sikringscelle. Dog foresl�s kravet om fast vagt til indsatte, der er tvangsfikseret, fastsat i selve lovteksten.
Justitsministeriet finder det endvidere rigtigst, at det fasts�ttes i lovteksten, at der i overensstemmelse med g�ldende ret skal gennemf�res l�getilsyn ved anvendelse af h�ndjern, hvis der er mistanke om sygdom, herunder om tilskadekomst hos den indsatte i forbindelse med anvendelsen af h�ndjern, eller hvis den indsatte selv anmoder om l�gehj�lp, samt at der ved anbringelse i sikringscelle uden tvangsfiksering skal tilkaldes l�ge, hvis der er mistanke om sygdom, eller hvis den indsatte selv anmoder om l�gehj�lp.
Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. �� 65-66.
5.9. Disciplin�rstraf, konfiskation og modregning af erstatningsbel�b
5.9.1. Disciplin�rstraf
5.9.1.1. G�ldende ret
Regler om disciplin�rstraf er fastsat i straffelovens � 47, stk. 1 og 2.
Efter � 47, stk. 1, kan der over for d�mte, der udst�r frihedsstraf, anvendes f�lgende disciplin�rstraffe: (1) udelukkelse fra begunstigelser, der er hjemlet for d�mte, hvis opf�rsel er tilfredsstillende, (2) udelukkelse fra arbejde indtil 14 dage, (3) hens�ttelse i strafcelle indtil 3 m�neder, for d�mte, der udst�r h�fte, dog kun indtil 14 dage, (4) over for d�mte, der udst�r f�ngsel: udelukkelse fra arbejdsgodtg�relse eller inddragelse af allerede erhvervet arbejdsgodtg�relse, samt (5) over for d�mte, der udst�r h�fte: udelukkelse i indtil 30 dage fra adgang til selv at s�rge for deres forplejning.
Efter � 47, stk. 2, kan flere disciplin�rstraffe anvendes i forening.
Straffelovens regler suppleres af regler fastsat i fuldbyrdelsesbekendtg�relsens �� 33-36.
Efter fuldbyrdelsesbekendtg�relsens � 33, 1. led, kan der ikendes disciplin�rstraf for overtr�delse af � 12, stk. 1, (overtr�delse af arbejdspligten), � 19, stk. 2 og 4, (overtr�delse af straffelovgivningen samt pligten til at anvende god omgangstone i forholdet til personalet og medindsatte og til at f�lge personalets anvisninger), samt for overtr�delse af regler, som Direktoratet for Kriminalforsorgen har fastsat i henhold til � 8, stk. 3, (om indsattes adgang til selv at skaffe sig levnedsmidler), � 20 (om indsattes brug af egne effekter og adgang til at disponere over penge og ejendele i institutionen), � 21, stk. 2, (om indsattes pligt til at lade sig fotografere ved institutionens foranstaltning), � 22 (om indsattes adgang til brevveksling og bes�g) og � 24 (om indsattes adgang til udgang).
Efter fuldbyrdelsesbekendtg�relsens � 33, 2. led, kan der endvidere ikendes disciplin�rstraf for overtr�delse af ordensbestemmelser mv., som institutionens leder har fastsat, jf. � 19, stk. 3, og for overtr�delse af andre regler, som institutionens leder har udf�rdiget i henhold til bestemmelser, fastsat af Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Endelig kan der ikendes disciplin�rstraf i tilf�lde, hvor den indsatte s�ger at unddrage sig den fortsatte strafudst�else, jf. fuldbyrdelsesbekendtg�relsens � 33, 3. led.
I fuldbyrdelsesbekendtg�relsens �� 34-36 er der fastsat n�rmere regler om fremgangsm�den mv. ved ikendelse og fuldbyrdelse af disciplin�rstraf.
Efter � 34, stk. 1, er den disciplin�re myndighed hos institutionens leder eller den, lederen bemyndiger til p� sit ansvar at ud�ve den. Den disciplin�re myndighed omfatter ikke adgang til at p�kende forhold, der vedr�rer tiden, hvor den indsatte endnu var undergivet reglerne for varet�gtsf�ngslede, eller tidsrum under strafudst�elsen, hvor den indsatte er udleveret til politiet. Endvidere er den disciplin�re myndighed oph�vet under den indsattes frav�r fra institutionen, s�fremt straffuldbyrdelsen anses for afbrudt, jf. � 34, stk. 2.
Efter � 34, stk. 3, oph�rer institutionslederens disciplin�re myndighed, n�r den indsatte l�slades. Overf�res den indsatte til fortsat strafudst�else i anden anstalt eller i et arresthus, overg�r disciplin�rmyndigheden hertil, jf. � 34, stk. 4.
Efter � 35, stk. 1 og 2, skal der til brug for disciplin�rsagens afg�relse foreligge fyldestg�rende indberetninger om de formodede overtr�delser og foretages de n�dvendige unders�gelser i sagen, herunder eventuelle afh�ringer. Den indsatte skal have lejlighed til at udtale sig, og der skal g�res notat i en s�rlig protokol om disciplin�rsagers gennemf�relse og afg�relse.
Hvis det efter sagens omst�ndigheder ikke er p�kr�vet, at en ikendt disciplin�rstraf umiddelbart fuldbyrdes, kan det bestemmes, at fuldbyrdelsen af straffen eller en del af denne uds�ttes, s�ledes at et n�rmere bestemt tidsrum, eventuelt den resterende del af opholdstiden i institutionen, fasts�ttes som pr�vetid. N�r omst�ndighederne taler derfor, kan der i stedet for ikendelse af disciplin�rstraf tildeles en advarsel, jf. � 36, stk. 1 og 2.
N�rmere regler om ikendelse af disciplin�rstraf er i medf�r af fuldbyrdelsesbekendtg�relsens � 35, stk. 3, og � 36, stk. 3, fastsat i Justitsministeriets cirkul�re nr. 44 af 10. marts 1976 med senere �ndringer om anvendelse og fuldbyrdelse af disciplin�rstraf over for indsatte og om disciplin�rsagers gennemf�relse (disciplin�rcirkul�ret). Endvidere er der i tilknytning til cirkul�ret udstedt en vejledning af 5. december 1995 om behandling af sager om disciplin�rstraf mv. i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene.
Efter disciplin�rcirkul�rets � 1 kan som disciplin�rstraf anvendes b�de og strafcelle. I forbindelse med betinget strafcelle kan b�de anvendes. Over for personer, der udst�r h�fte, kan dog ikke anvendes b�de.
I praksis gives ofte en advarsel i stedet for ikendelse af en disciplin�rstraf. En s�dan advarsel till�gges betydning ved bed�mmelsen af senere disciplin�rforseelser.
Om udm�ling og fuldbyrdelse af b�de fremg�r det af � 2, at b�dens st�rrelse fasts�ttes under hensyn til overtr�delsens art og omfang til et bel�b, der i det enkelte tilf�lde ikke overstiger 1 uges arbejdsfortjeneste, beregnet p� grundlag af arbejdspengenes normalsats. B�de indeholdes i den indsattes arbejdspenge eller dagpenge.
Om udm�ling og fuldbyrdelse af strafcelle g�lder efter � 3, at varigheden af strafcelle fasts�ttes under hensyn til overtr�delsens art og omfang til et tidsrum af h�jst 4 uger, dog h�jst 2 uger for indsatte, der udst�r h�fte. Strafcelle kan dog ikke ikendes i mere end 1 uge, medmindre der foreligger undvigelse, fors�g herp�, udeblivelse fra udgang eller grovere disciplin�rforseelse i �vrigt.
Ikendelse af disciplin�rstraf i videre omfang end efter reglerne i �� 1-3 kan kun finde sted med godkendelse af Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. � 4.
Efter � 5 m� anvendelse af disciplin�rstraf i �vrigt kun finde sted i det omfang, afg�rende hensyn til opretholdelse af orden og sikkerhed i institutionen kr�ver det, hvis den indsattes forhold har givet anledning til, at der i henhold til reglerne om fuldbyrdelse af frihedsstraf tr�ffes andre foranstaltninger - bortset fra erstatning og konfiskation - p� grund af misbrug eller utilladelig adf�rd.
Som eksempel p� tilf�lde, hvor der kan v�re grund til at anvende disciplin�rstraf ved siden af anden foranstaltning, er der ved udstedelsen af disciplin�rcirkul�ret peget p� tilf�lde, hvor der som f�lge af undvigelse fra afsoning i �ben anstalt eller udgangsmisbrug under s�dan afsoning alene sker tilbagekaldelse af tilladelsen til udgang. Tr�ffes der imidlertid bestemmelse om overf�rsel til lukket anstalt, er det forudsat, at ikendelse af disciplin�rstraf undlades.
Er der begrundet formodning om, at en indsat har overtr�dt bestemmelser, der m� antages at medf�re disciplin�rstraf i form af strafcelle, kan den p�g�ldende midlertidigt anbringes i forh�rscelle, hvis det er n�dvendigt af hensyn til unders�gelsens gennemf�relse. Er beslutning truffet af andre end institutionens leder, skal denne snarest underrettes herom, jf. � 6, stk. 1.
Ved anbringelse i forh�rscelle skal den indsatte snarest muligt orienteres om begrundelsen for anbringelsen og have lejlighed til at udtale sig, jf. � 6, stk. 2. Den tid, en indsat har v�ret anbragt i forh�rscelle under disciplin�rsagens gennemf�relse, skal efter � 6, stk. 3, fradrages i udst�elsen af strafcelle.
I disciplin�rcirkul�rets �� 7-11 er der fastsat n�rmere regler om disciplin�rsagers gennemf�relse. Disse regler har bl.a. til form�l at sikre, at den indsatte f�r lejlighed til at g�re sig bekendt med og udtale sig om det grundlag, som afg�relsen bygger p�.
Efter � 12, stk. 1 og 2, anbringes indsatte, der hens�ttes i forh�rscelle eller udst�r strafcelle, i s�rlig afdeling eller i eget opholdsrum. �bne anstalter kan med godkendelse af Direktoratet for Kriminalforsorgen anvende opholdsrum i n�rliggende arresthus. I s� fald finder reglerne om udst�else af frihedsstraf anvendelse under ophold i arresthus.
Indsatte, der hens�ttes i forh�rscelle eller udst�r strafcelle, er udelukket fra f�llesskab i institutionen. Der er i almindelighed adgang til dagligt at tilbringe mindst 1 time i fri luft. Der er endvidere adgang til deltagelse i gudstjeneste i institutionen, medmindre sikkerhedshensyn taler derimod. Institutionens leder kan i �vrigt tillade begr�nset f�llesskab, s�fremt s�rlige forhold i det enkelte tilf�lde taler derfor, jf. i det hele � 12, stk. 3.
Endelig f�lger det af � 12, stk. 4 og 5, at den indsatte under ophold i strafcelle skal anvises besk�ftigelse, som kan udf�res i enrum. Den indsatte er ikke undergivet andre begr�nsninger end dem, der f�lger af udelukkelsen fra f�llesskab. Institutionens leder kan dog fasts�tte generelle begr�nsninger med hensyn til medtagelse af egne effekter i tilf�lde, hvor udst�else af strafcelle finder sted i s�rlig afdeling eller arresthus. For ophold, der har varet i mere end 7 dage, kan der dog ikke fasts�ttes andre begr�nsninger end s�danne, der er n�dvendige p� grund af pladsforholdene i afdelingen (arresthuset) eller s�rlige sikkerhedshensyn.
Det kan i �vrigt oplyses, at der i 1998 blev ikendt ialt 9.045 disciplin�rstraffe. I 6.906 tilf�lde blev der anvendt b�de (ca. 76 pct.). Ubetinget strafcelle blev ikendt i 1.832 tilf�lde, hvoraf de fleste (96 pct.) var af kortere varighed (indtil 7 dage). Betinget strafcelle blev anvendt i 307 tilf�lde. De forseelser, der hyppigst har givet anledning til disciplin�rstraf, er overtr�delse af straffelovgivningen, overtr�delse af bestemmelser om orden og sikkerhed, udgangsmisbrug og besk�ftigelsesv�gring.
S�vel de �bne som de lukkede f�ngsler har dr�ftelser med henblik p� at sikre, at der f�lges en ensartet praksis. Der er s�ledes p� langt de fleste omr�der fastlagt en f�lles praksis. I de tilf�lde, hvor enkelte f�ngsler f�lger en afvigende praksis, har dette normalt baggrund i s�rlige forhold, f.eks. institutionens bel�g og geografisk beliggenhed.
5.9.1.2. Straffelovr�dets forslag
Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-bet�nkningen, s. 239-244, 661-662, jf. �� 62-65 i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 721-724, og om Straffelovr�dets overvejelser henvises til 1998-bet�nkningen, s. 115-116, jf. �� 67-70, og s. 257-261.
Straffelovr�det kan med enkelte �ndringer, der i det v�sentlige er af redaktionel karakter, tiltr�de arbejdsgruppens forslag til bestemmelse om afgr�nsning af de forseelser, der kan medf�re disciplin�rstraf.
R�det foresl�r p� den baggrund, at der som � 67 i r�dets lovudkast inds�ttes en bestemmelse, hvorefter en indsat af institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, kan ikendes disciplin�rstraf ved (1) overtr�delse af � 32 (tilsides�ttelse af pligten til at efterkomme personalets anvisninger), (2) udeblivelse, undvigelse eller fors�g herp�, (3) tilsides�ttelse af besk�ftigelsespligten efter � 38, stk. 1, (4) overtr�delse af straffelovgivningen, n�r overtr�delsen tillige indeb�rer en selvst�ndig kr�nkelse af orden eller sikkerhed i institutionen, (5) overtr�delse af regler fastsat af justitsministeren, n�r det i reglerne er bestemt, at overtr�delse kan medf�re disciplin�rstraf, og (6) overtr�delse af regler, fastsat af institutionens leder, n�r det i reglerne er bestemt, at overtr�delse kan medf�re disciplin�rstraf.
� 67 indeb�rer en lovf�stelse af adgangen til at ikende disciplin�rstraf.
Bestemmelsen medf�rer i forhold til arbejdsgruppens lovudkast bl.a. en pr�cisering af adgangen til at ikende disciplin�rstraf i tilf�lde, hvor den indsatte bortg�r fra �ben anstalt, jf. � 67, nr. 1, i r�dets lovudkast.
Endvidere tydeligg�res det, at der kan ikendes disciplin�rstraf, n�r den indsatte tilsides�tter besk�ftigelsespligten, jf. � 67, nr. 3, og � 38, stk. 1, i r�dets lovudkast. Der henvises i den forbindelse til bem�rkningerne ovenfor i pkt. 5.6.8.2. om Straffelovr�dets overvejelser vedr�rende reaktionen ved tilsides�ttelse af besk�ftigelsespligten.
Bestemmelsen medf�rer i forhold til de nug�ldende regler og praksis, at disciplin�rstraf alene kan ikendes for forseelser, n�r det af en lovbestemmelse eller en administrativ forskrift udtrykkeligt fremg�r, at den p�g�ldende forseelse kan medf�re disciplin�rstraf.
Straffelovr�det kan med enkelte �ndringer tiltr�de arbejdsgruppens forslag til bestemmelse om arten af de disciplin�rstraffe, som kan komme p� tale ved forseelser, som kan medf�re disciplin�rstraf.
R�det foresl�r p� den baggrund, at straffelovens � 47, stk. 1 og 2, oph�ves, jf. herved � 1, nr. 9, i forslag til lov om �ndring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemf�relsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv. (�ndringer som f�lge af straffuldbyrdelsesloven, afskaffelse af h�ftestraffen og pr�vel�sladelse af livstidsd�mte mv.).
Endvidere foresl�r r�det, at der som � 68, stk. 1, i r�dets lovudkast inds�ttes en bestemmelse, hvorefter der som disciplin�rstraf kan anvendes advarsel, b�de og strafcelle.
I stk. 2 foresl�s anvendelsen af strafcelle begr�nset til f�lgende forhold eller fors�g herp�: (1) udeblivelse eller undvigelse, (2) indsmugling, besiddelse eller indtagelse af alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning, (3) indsmugling eller besiddelse af v�ben og andre personfarlige genstande, (4) vold eller trusler om vold mod medindsatte eller personale, (5) groft h�rv�rk og (6) andre grove eller oftere gentagne forseelser.
Endelig foresl�s som stk. 3 og 4 bestemmelser, hvorefter disciplin�rstraf i form af b�de og strafcelle kan ikendes i forening, og fuldbyrdelsen af disciplin�rstraf helt eller delvis kan undlades p� betingelse af, at den indsatte i en bestemt periode ikke beg�r strafbart forhold eller en ny disciplin�rforseelse.
� 68 i r�dets lovudkast indeholder en udt�mmende opregning af arten af mulige disciplin�rstraffe og af de tilf�lde, hvor anvendelse af disciplin�rstraf i form af strafcelle kan komme p� tale.
� 68 afviger p� visse punkter fra arbejdsgruppens lovudkast.
Arbejdsgruppen har som � 63, stk. 3, i sit lovudkast foresl�et en bestemmelse, hvorefter justitsministeren i s�rlige tilf�lde kan godkende, at strafcelle midlertidigt kan anvendes som disciplin�rstraf i en bestemt institution i tilf�lde, der ellers normalt alene kan medf�re advarsel eller b�de. Form�let med bestemmelsen er at give mulighed for at anvende strafcelle i tilf�lde, hvor forholdene i det enkelte f�ngsel kan begrunde anvendelse af strafcelle som disciplin�rstraf ved forseelser, der normalt alene medf�rer b�de som disciplin�rstraf, jf. 1989-bet�nkningen, s. 243.
Straffelovr�det finder, at det kan give anledning til bet�nkelighed at give en s� vidtg�ende hjemmel som foresl�et af arbejdsgruppen i � 63, stk. 3, til administrativt at udvide brugen af strafcelle midlertidigt. En tilsvarende bestemmelse er derfor ikke medtaget i � 68 i r�dets lovudkast.
R�det finder endvidere, at muligheden for at anvende strafcelle i tilf�lde af indsmugling, besiddelse eller indtagelse mv. af euforiserende stoffer b�r udvides til ogs� at omfatte andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning, jf. � 68, stk. 2, nr. 2. Med udtrykket �stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning�, sigtes bl.a. til anaboliske steroider og andre dopingmidler, som er forbudt ved lov nr. 916 af 8. december 1993 om forbud mod visse dopingmidler.
Indsmugling af medicin i strid med de regler, der g�lder for institutionen, kan straffes disciplin�rt med strafcelle, hvis det drejer sig om medicin, der er omfattet af lovgivningen om euforiserende stoffer. I modsat fald vil indsmugling, besiddelse eller indtagelse mv. alene kunne straffes disciplin�rt med advarsel eller b�de, jf. � 68, stk. 1, i r�dets lovudkast.
Herudover foresl�r r�det, at der indf�res mulighed for at anvende strafcelle ved groft h�rv�rk, jf. � 68, stk. 2, nr. 5, idet der i praksis kan v�re behov for at reagere med strafcelle i disse tilf�lde.
P� andre forseelser, der ikke er grove, jf. � 68, stk. 2, nr. 1-6, 1. led, i r�dets lovudkast, b�r der herefter alene v�re mulighed for at anvende strafcelle, hvis der er tale om oftere gentagne forseelser, jf. herved � 68, stk. 2, nr. 6, 2. led.
� 68 medf�rer i overensstemmelse med de nug�ldende administrative regler og praksis, at arten af mulige disciplin�rstraffe indskr�nkes til b�de og strafcelle, jf. herved straffelovens � 47, stk. 1, og pkt. 5.9.1.1. ovenfor.
Endvidere medtages advarsel som en disciplin�rstraf, idet en advarsel i praksis till�gges betydning ved senere disciplin�rforseelser, jf. pkt. 5.9.1.1. ovenfor. Herved opn�s det, at de retssikkerhedsgarantier, der g�lder bl.a. med hensyn til fremgangsm�den ved ikendelse af disciplin�rstraffe, ogs� finder anvendelse i sager, der afg�res med en advarsel.
Herudover medf�rer bestemmelsen en pr�cisering af, hvorn�r strafcelle kan anvendes som disciplin�rstraf. Som n�vnt ovenfor indeholder � 68, nr. 2, s�ledes en udt�mmende opregning af de forseelser, hvor disciplin�rstraf i form af strafcelle kan komme p� tale. P� andre forseelser kan der alene anvendes advarsel og b�de.
Straffelovr�det har i �vrigt i lighed med arbejdsgruppen lagt v�gt p�, at Direktoratet for Kriminalforsorgen fortsat styrer disciplin�rstraffeomr�det med henblik p� at sikre, at historisk og holdningsm�ssigt betingede forskelle i institutionernes sanktionspraksis s�ges undg�et, s� ensartede tilf�lde s� vidt muligt behandles ens fra institution til institution.
Straffelovr�det kan med enkelte redaktionelle �ndringer ogs� tiltr�de arbejdsgruppens forslag til bestemmelser om fasts�ttelse og fuldbyrdelse af disciplin�rstraf i form af b�de og strafcelle.
R�det foresl�r p� den baggrund, at der som � 69, stk. 1, i r�dets lovudkast inds�ttes en bestemmelse, hvorefter b�dens st�rrelse fasts�ttes under hensyn til overtr�delsens art og omfang, idet b�den dog h�jst kan udg�re et bel�b svarende til det almindelige vederlag, der udbetales indsatte for en uges besk�ftigelse, med fradrag af den del af vederlaget, som er beregnet til d�kning af personlige forn�denheder.
Med udtrykket �det almindelige vederlag, der udbetales indsatte for en uges besk�ftigelse,� sigtes til den normale grundl�n for en uges besk�ftigelse uden till�g af nogen art (for tiden ca. 245 kr.).
Som � 69, stk. 2, foresl�s en bestemmelse, hvorefter en ikendt b�de kan modregnes i den indsattes vederlag for besk�ftigelse efter � 42, stk. 1, idet den indsatte dog mindst skal have udbetalt en ydelse til d�kning af personlige forn�denheder.
Endvidere foresl�s som � 70, stk. 1, indsat en bestemmelse, hvorefter varigheden af strafcelle fasts�ttes under hensyn til overtr�delsens art og omfang til et tidsrum af h�jst 4 uger. I stk. 2 foresl�s det fastsat, at en indsat, der er ikendt strafcelle, anbringes i s�rlig afdeling eller eget opholdsrum og er udelukket fra f�llesskab i institutionen. Hertil f�jes i stk. 3 en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om udst�else af strafcelle.
De foresl�ede bestemmelser medf�rer ikke �ndringer i forhold til de nug�ldende regler.
Endelig kan Straffelovr�det med enkelte redaktionelle �ndringer tiltr�de arbejdsgruppens forslag til bestemmelse om forh�rscelle mv.
R�det foresl�r p� den baggrund, at der som � 71, stk. 1, i r�dets lovudkast inds�ttes en bestemmelse, hvorefter der ved begrundet mistanke om, at en indsat har overtr�dt bestemmelser, der m� antages at medf�re strafcelle som disciplin�rstraf, kan tr�ffes bestemmelse om at anbringe den p�g�ldende i forh�rscelle, hvis det er n�dvendigt af hensyn til gennemf�relsen af unders�gelser i disciplin�rsagen.
Som � 71, stk. 2, foresl�s indsat en bestemmelse, hvorefter anbringelse i forh�rscelle ikke m� udstr�kkes i l�ngere tid, end unders�gelsen n�dvendigg�r, og h�jst kan vare i 5 dage.
Hertil f�jes i � 71, stk. 3 og 4, bestemmelser, hvorefter den tid, som en indsat har v�ret anbragt i forh�rscelle, skal fradrages i udst�elsen af strafcelle, og anbringelse i forh�rscelle sker efter samme regler som udst�else af strafcelle.
Endelig foresl�s i � 72 indsat en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om behandlingen af disciplin�rsager.
Bestemmelserne medf�rer ikke �ndringer i forhold til de nug�ldende regler og praksis. Dog foresl�s der fastsat en absolut tidsgr�nse p� 5 dage for ophold i forh�rscelle.
5.9.1.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan med enkelte �ndringer, der i det v�sentlige er af redaktionel karakter, tiltr�de Straffelovr�dets udkast til bestemmelser om anvendelse af disciplin�rstraf og forh�rscelle.
Efter � 68, stk. 2, nr. 4, i Straffelovr�dets lovudkast kan strafcelle anvendes ved vold eller trusler om vold mod medindsatte eller personale. Som det fremg�r af pkt. 5.5.2.3. ovenfor, foresl�s bestemmelserne om anbringelse i og overf�rsel mellem de forskellige afsoningsinstitutioner for at forebygge overgreb p� medindsatte og personale udvidet til ogs� at omfatte andre i institutionen. Som f�lge heraf foresl�s bestemmelsen om anvendelse af strafcelle udvidet tilsvarende, s� adgangen til at ikende strafcelle ogs� omfatter tilf�lde, hvor der er tale om vold eller trusler om vold mod andre i institutionen.
Efter � 70, stk. 2, i Straffelovr�dets lovudkast anbringes en indsat, der er ikendt strafcelle, i s�rlig afdeling eller i eget opholdsrum. Justitsministeriet finder, at det b�r fremg� af lovteksten, at fuldbyrdelse af strafcelle som hidtil ogs� kan ske ved anbringelse i et arresthus.
Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. �� 67-72.
5.9.2. Konfiskation
5.9.2.1. G�ldende ret
De almindelige regler om konfiskation i anledning af strafbart forhold findes i straffelovens �� 75-77 a. De g�lder ogs� for personer, der udst�r frihedsstraf.
Efter straffelovens � 124, stk. 2, straffes den, som ulovligt s�tter sig i forbindelse med en f�ngslet person, med b�de eller under sk�rpende omst�ndigheder med h�fte eller f�ngsel indtil 3 m�neder. I de tilf�lde, hvor genstande s�ges indsmuglet af en person, som ulovligt s�tter sig i forbindelse med den indsatte, kan de p�g�ldende genstande derfor konfiskeres i medf�r af straffelovens � 75. Konfiskation kan ske uafh�ngigt af den indsattes eventuelle kendskab til indsmuglingen eller fors�get herp�.
I de tilf�lde, hvor genstande s�ges indsmuglet af en person i forbindelse med et lovligt bes�g hos den indsatte, kan der ske konfiskation efter straffelovens almindelige konfiskationsbestemmelser, hvis besiddelsen af den p�g�ldende genstand i sig selv er strafbar (f.eks. euforiserende stoffer), jf. � 75, eller s�fremt genstanden p� grund af sin beskaffenhed i forbindelse med andre foreliggende omst�ndigheder m� befrygtes at ville blive brugt ved en strafbar handling, jf. � 77 a.
Efter straffelovens � 124, stk. 1, straffes den, der befrier en f�ngslet person, og den, der tilskynder eller hj�lper en s�dan person til at undvige eller holder den undvegne skjult, med h�fte eller med f�ngsel indtil 2 �r eller under formildende omst�ndigheder med b�de. Genstande, der s�ges indsmuglet under et lovligt bes�g, kan derfor ogs� konfiskeres efter de almindelige konfiskationsbestemmelser (� 75), n�r den p�g�ldende genstand er et led i en tilskyndelse eller hj�lp til en indsat til at undvige.
Straffelovens � 47, stk. 3, giver en s�rlig adgang til konfiskation hos personer, der udst�r frihedsstraf. Denne adgang til konfiskation g�lder ved siden af de almindelige konfiskationsbestemmelser i straffelovens �� 75-77 a.
Efter � 47, stk. 3, kan der ske konfiskation hos en person, der udst�r frihedsstraf, n�r den p�g�ldende findes i besiddelse af genstande, som er ulovligt indf�rt, erhvervet eller tilvirket i anstalten, medmindre de tilh�rer nogen, der ikke er ansvarlig for det ulovlige forhold. � 47, stk. 3, antages i praksis at indeb�re, at konfiskation af genstande, der s�ges indsmuglet, og som ikke kan konfiskeres efter �� 75-77 a, alene kan ske, s�fremt der foreligger bevis for, at den indsatte gennem tilskyndelse eller p� anden m�de har medvirket til indsmuglingen eller fors�get herp�. Er der ikke bevis for den indsattes medvirken, antages der ikke at v�re hjemmel til at foretage konfiskation. Genstanden m� derfor tilbageleveres til den, der har foretaget eller fors�gt indsmuglingen, jf. 1989-bet�nkningen, s. 246.
I praksis findes ofte f.eks. spiritus eller penge skjult p� institutionernes terr�n, uden at det er muligt at afg�re, hvem der er ejer heraf. Det er fast praksis, at institutionerne i s�danne tilf�lde umiddelbart konfiskerer de fundne genstande til fordel for statskassen.
Straffelovens � 47, stk. 3, suppleres af bestemmelser i fuldbyrdelsesbekendtg�relsens � 37, hvori det fasts�ttes, at reglerne i �� 34 og 35 (om fremgangsm�den ved behandlingen af disciplin�rsager) finder tilsvarende anvendelse i sager om konfiskation, og at det konfiskerede inddrages til fordel for statskassen, til nyttigg�relse i institutionen eller destrueres.
Endvidere er der i Justitsministeriets cirkul�re af 3. oktober 1979 fastsat n�rmere regler om fremgangsm�den med hensyn til konfiskation i henhold til straffelovens � 47, stk. 3. Cirkul�ret indeholder navnlig bestemmelser af regnskabsm�ssig og revisionsm�ssig art.
Desuden er der i Justitsministeriets cirkul�reskrivelse af 18. marts 1994 fastsat regler om fremgangsm�den med hensyn til konfiskation af euforiserende midler, der findes i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene. Cirkul�reskrivelsen indeholder ogs� bestemmelser af regnskabsm�ssig og revisionsm�ssig art og fasts�tter herudover en r�kke forskrifter vedr�rende opbevaring, destruktion mv. samt anmeldelse til politiet, n�r bl.a. indsatte eller bes�gende findes i besiddelse af euforiserende stoffer.
5.9.2.2. Straffelovr�dets forslag
Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-bet�nkningen, s. 246-247, 663, jf. � 68 i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 724-725, og om Straffelovr�dets overvejelser henvises til 1998-bet�nkningen, s. 116, jf. � 73 i r�dets lovudkast, og s. 262-263
Straffelovr�det finder, at der er principielle bet�nkeligheder knyttet til at give adgang til konfiskation i et omfang, der r�kker ud over de almindelige bestemmelser om konfiskation i straffelovens �� 75-77 a. Af hensyn til kriminalforsorgens muligheder for at varetage sikkerhedsm�ssige og ordensm�ssige opgaver under straffuldbyrdelsen er r�det dog enig i, at der er behov for at kunne konfiskere i videre omfang end efter straffelovens �� 75-77 a.
Straffelovr�det kan med visse �ndringer tiltr�de arbejdsgruppens forslag.
R�det foresl�r p� den baggrund, at straffelovens � 47, stk. 3, oph�ves, jf. herved � 1, nr. 9, i forslag til lov om �ndring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemf�relsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv. (�ndringer som f�lge af straffuldbyrdelsesloven, afskaffelse af h�ftestraffen og pr�vel�sladelse af livstidsd�mte mv.).
Endvidere foresl�r r�det, at der som � 73, stk. 1, i r�dets lovudkast inds�ttes en bestemmelse, hvorefter institutionen kan tr�ffe bestemmelse om konfiskation af genstande og penge, der findes p� institutionens omr�de, hvis det ikke kan fastsl�s, hvem de tilh�rer.
Som � 73, stk. 2, foresl�s en bestemmelse, hvorefter konfiskation ogs� kan ske, n�r penge og genstande er ulovligt indf�rt, erhvervet eller tilvirket i institutionen. Det g�lder dog ikke, hvis de tilh�rer nogen, der ikke er ansvarlig for det ulovlige forhold.
Endelig foresl�s i � 73, stk. 3, en bestemmelse om konfiskation ved indsmugling. Bestemmelsen indeb�rer, at der kan ske konfiskation, n�r penge og genstande s�ges indsmuglet til indsatte. Det g�lder dog ikke, hvis de tilh�rer tredjemand, der ikke er ansvarlig for det ulovlige forhold. Det g�lder heller ikke, hvis de tilh�rer den indsatte, og den indsatte godtg�r ikke at have haft kendskab til det ulovlige forhold.
Til de ovenn�vnte bestemmelser f�jes i � 73, stk. 4, en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om behandlingen af sager om konfiskation.
� 73 i r�dets lovudkast indeb�rer i forhold til de nug�ldende regler og praksis samt arbejdsgruppens lovudkast en pr�cisering af adgangen til at konfiskere i tilf�lde af indsmugling, s� konfiskation af genstande, der tilh�rer den indsatte, kan ske, medmindre den indsatte godtg�r ikke at have haft kendskab til det ulovlige forhold.
Endvidere lovf�stes den nuv�rende praksis, hvorefter der kan ske konfiskation af penge og genstande, som findes p� institutionens terr�n, uden at det kan klarl�gges, hvem der er ejer heraf.
R�det foruds�tter i �vrigt i lighed med arbejdsgruppen, at der ved afg�relsen af sp�rgsm�let om konfiskation indg�r proportionalitetshensyn, s� konfiskation undlades, hvis det m� anses for et uforholdsm�ssigt indgreb. R�det l�gger endvidere v�gt p�, at bes�gende p� forh�nd b�r orienteres om, hvad der m� medtages til den indsatte, og om, at andre effekter kan konfiskeres. Desuden b�r den indsatte som hidtil ved afslutningen af et bes�g have mulighed for til opbevaring at aflevere penge eller genstande, som uden den indsattes medvirken er indbragt af den bes�gende.
5.9.2.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan med enkelte �ndringer, der i det v�sentlige er af redaktionel karakter, tiltr�de Straffelovr�dets udkast til bestemmelse om konfiskation.
Efter � 73, stk. 1, i Straffelovr�dets forslag kan institutionen tr�ffe bestemmelse om konfiskation af penge og genstande, der findes p� institutionens omr�de, hvis det ikke kan fastsl�s, hvem de tilh�rer. S�ledes som bestemmelsen er affattet, �bnes mulighed for konfiskation af penge og genstande ikke alene i tilf�lde, hvor der er tale om ulovlige effekter mv., men ogs� i tilf�lde, hvor der er tale om lovlige effekter mv., og hvor de p�g�ldende effekter mv. derfor skal afleveres til politiet i overensstemmelse med reglerne i lov om hittegods.
Det foresl�s p� den baggrund, at bestemmelsen om konfiskation i de her omhandlede tilf�lde i stedet inds�ttes som stk. 3 i � 73 og affattes s�ledes, at der alene �bnes mulighed for konfiskation, n�r penge og genstande som n�vnt i stk. 1 (dvs. genstande og penge, der er ulovligt indf�rt mv.) findes p� institutionens omr�de, uden at det kan fastsl�s, hvem de tilh�rer.
Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. � 73.
5.9.3. Modregning af erstatningsbel�b
5.9.3.1. G�ldende ret
Efter straffelovens � 35, stk. 1, 3. pkt., kan arbejdspengene anvendes som erstatning for skade eller udgifter, som den d�mte under f�ngselsopholdet bliver ansvarlig for.
Efter fuldbyrdelsesbekendtg�relsens � 38, stk. 1, kan det p�l�gges den indsatte at betale erstatning for skadevoldelse, som den p�g�ldende efter almindelige erstatningsregler er ansvarlig for, herunder s�vel skade p� person som beskadigelser af institutionens bygninger, maskiner, inventar, b�ger, arbejds- og undervisningsmaterialer og andre genstande, der tilh�rer institutionen.
Efter � 38, stk. 2, indeholdes erstatningsbel�bet i den indsattes arbejdspenge, og efter � 38, stk. 3, finder � 35 tilsvarende anvendelse. Det indeb�rer, at der i sager om erstatning skal f�lges samme fremgangsm�de som ved behandlingen af en disciplin�rsag.
De g�ldende regler indeb�rer en forenklet fremgangsm�de med hensyn til konstateringen af erstatningsansvaret og tvangsfuldbyrdelsen af et muligt erstatningskrav. Efter den nuv�rende praksis tr�ffes der ikke administrativt bestemmelse om, at erstatningsbel�b i anledning af personskade skal indeholdes i den indsattes krav p� vederlag for besk�ftigelse. Hvis der er tale om at g�re en indsat ansvarlig for personskade, anmeldes sagen i almindelighed til politiet, hvorefter erstatningskravet eventuelt medtages i forbindelse med straffesagen.
5.9.3.2. Straffelovr�dets forslag
Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-bet�nkningen, s. 249-250, 663, jf. � 69 i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 725-726, og om Straffelovr�dets overvejelser henvises til 1998-bet�nkningen, s. 116-117, jf. � 74 i r�dets lovudkast, og s. 264-265.
Straffelovr�det er enig med arbejdsgruppen i, at det for at begr�nse h�rv�rk og lignende under straffuldbyrdelsen m� anses for n�dvendigt for kriminalforsorgen at have en umiddelbar adgang til tvangsfuldbyrdelse af erstatningskrav gennem modregning i de bel�b, der udbetales til den indsatte som vederlag for besk�ftigelse. R�det kan i den forbindelse ogs� tiltr�de, at modregningsadgangen fortsat alene bringes i anvendelse, hvor erstatningskravet er utvivlsomt. Er dette ikke tilf�ldet, m� Justitsministeriet anl�gge erstatningssag mod den indsatte ved domstolene.
Straffelovr�det kan derfor med visse �ndringer tiltr�de arbejdsgruppens forslag.
Straffelovr�det foresl�r p� den baggrund, at straffelovens � 35, stk. 1, 3. pkt., oph�ves, jf. herved � 1, nr. 6, i forslag til lov om �ndring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemf�relsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv.
R�det foresl�r endvidere, at der som � 74, stk. 1, i r�dets lovudkast inds�ttes en bestemmelse, hvorefter institutionen, s�fremt den indsatte under fuldbyrdelsen har forvoldt skade p� institutionens ting ved en erstatningsp�dragende adf�rd, kan bestemme, at erstatningsbel�bet skal modregnes i den indsattes vederlag for besk�ftigelse efter � 42, stk. 1. Den indsatte skal dog mindst have udbetalt en ydelse til d�kning af personlige forn�denheder.
Hertil f�jes i � 74, stk. 2, en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om behandlingen af sager om modregning af erstatningsbel�b.
� 74 i r�dets lovudkast medf�rer i forhold til arbejdsgruppens lovudkast, at adgangen til modregning begr�nses til erstatningsbel�b i anledning af skade p� ting, der tilh�rer institutionen, hvilket er i overensstemmelse med den nuv�rende retstilstand, jf. pkt. 5.9.3.1. Det indeb�rer, at der ikke er mulighed for at foretage modregning for erstatningsbel�b i anledning af personskade eller skade p� ting, der tilh�rer andre end institutionen, f.eks. medindsatte eller ansatte i institutionen.
5.9.3.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan tiltr�de Straffelovr�dets udkast til bestemmelse om institutionens adgang til at modregne erstatningsbel�b i den indsattes vederlag for besk�ftigelse. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. � 74.
5.10. Strafafbrydelse
5.10.1. G�ldende ret
Ved strafafbrydelse forst�s afbrydelse af strafudst�elsen efter, at straffuldbyrdelsen er iv�rksat, jf. herved pkt. 5.2. ovenfor. Straffuldbyrdelsen kan afbrydes som f�lge af handlinger foretaget af den indsatte eller efter tilladelse fra kriminalforsorgen. Strafafbrydelse indeb�rer i begge tilf�lde, at den periode, hvor straffuldbyrdelsen er afbrudt, ikke medregnes i straffetiden. Ved straffuldbyrdelsens genoptagelse skal der derfor ogs� foretages en ny straffetidsberegning, jf. herved pkt. 5.4. ovenfor.
Regler om strafafbrydelse som f�lge af den indsattes egne handlinger er fastsat i straffelovens � 46.
Efter � 46, stk. 1, medregnes den tid, i hvilken en indsat indl�gges p� sygehus, til straffetiden, medmindre indl�ggelsen skyldes den p�g�ldendes eget forhold under strafudst�elsen. Strafafbrydelse antages alene at ske, n�r indl�ggelsen skyldes den indsattes eget forhold - f.eks. selvbeskadigelse - under strafudst�elsen. Strafafbrydelse foruds�tter, at indl�ggelse sker p� et almindeligt sygehus og ikke p� sygeafdeling i et f�ngsel.
Efter � 46, stk. 2, medregnes den tid, i hvilken en indsat unddrager sig strafudst�elsen, ikke i straffetiden. Denne bestemmelse omfatter b�de undvigelse og udeblivelse efter udgang.
Om afbrydelse som f�lge af, at den indsatte anholdes eller varet�gtsf�ngsles i forbindelse med en ny sag, henvises til pkt. 5.4.1. ovenfor, hvor der er redegjort n�rmere for reglerne i straffelovens � 86 sammenholdt med reglerne i Justitsministeriets cirkul�re nr. 150 af 29. juni 1973 med senere �ndringer om beregningen af frihedsstraf og om forhold, der midlertidigt afbryder straffuldbyrdelsen.
Tilladelse til strafafbrydelse kan meddeles af Direktoratet for Kriminalforsorgen og i et n�rmere bestemt omfang af institutionens leder, jf. herom nedenfor. Endvidere kan domstolene i visse tilf�lde, f.eks. ved ans�gning om tilladelse til anke efter ankefristens udl�b og ved beg�ring om genoptagelse, tr�ffe afg�relse om, at straffuldbyrdelsen skal standses, jf. retsplejelovens � 951, stk. 2, � 962, stk. 4, � 966, stk. 2, � 986, � 998, stk. 1, og � 1001, stk. 3.
I Justitsministeriets cirkul�re nr. 45 af 7. april 1992 er der fastsat n�rmere regler om midlertidig afbrydelse af straffuldbyrdelsen (strafafbrydelsescirkul�ret).
Efter � 1 kan institutionens leder tillade, at indsatte, der udst�r frihedsstraf i 6 m�neder og derunder, f�r midlertidig strafafbrydelse i indtil 30 d�gn inkl. rejsetiden, n�r (1) ganske s�rlige omst�ndigheder af f.eks. arbejds-, uddannelses-, familie- eller helbredsm�ssig karakter taler imod en umiddelbar forts�ttelse af straffuldbyrdelsen, (2) fare for misbrug ikke antages at foreligge, og (3) hensynet til retsh�ndh�velsen ikke taler imod strafafbrydelse.
Efter � 2 er det i almindelighed en foruds�tning for strafafbrydelse, at den indsatte tilvejebringer forn�den dokumentation for de omst�ndigheder, der begrunder strafafbrydelsen. Det b�r overvejes, om der er behov for at foretage hjemmebes�g, inden tilladelse til strafafbrydelse gives.
Tilladelse til strafafbrydelse gives for et bestemt tidsrum og for mindst 1 d�gn samt p� vilk�r, at den indsatte ikke beg�r strafbart forhold. Der kan for strafafbrydelsen fasts�ttes �vrige vilk�r, som findes hensigtsm�ssige efter tilsvarende retningslinier som ved udgang, jf. �� 3 og 4.
Efter � 7 kan tilladelsen til strafafbrydelse tilbagekaldes, hvis den indsatte (1) sigtes for ny kriminalitet, (2) beg�r grov eller gentagen overtr�delse af de vilk�r, der er fastsat for tilladelsen, eller (3) betingelserne for strafafbrydelsen ikke l�ngere er til stede.
Reglerne om tilladelse til strafafbrydelse skal sammenholdes med reglerne om tilladelse til uds�ttelse med straffuldbyrdelsen. Efter praksis skal der imidlertid foreligge v�gtigere grunde for at afbryde straffuldbyrdelsen end for at uds�tte straffuldbyrdelsen. Indgives ans�gning om uds�ttelse med en del af straffuldbyrdelsen, f�r straffuldbyrdelsen iv�rks�ttes, behandles ans�gningen efter reglerne om uds�ttelse med straffuldbyrdelsen, jf. herved pkt. 5.3. ovenfor.
Reglerne om tilladelse til strafafbrydelse skal endvidere sammenholdes med reglerne om tilladelse til udgang. I mods�tning til frav�r efter strafafbrydelse indregnes frav�r som f�lge af tilladelse til udgang i straffetiden, jf. herved pkt. 5.7.1.
5.10.2. Straffelovr�dets forslag
Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-bet�nkningen, s. 254, 664, jf. �� 70-72 i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 726-727, og om Straffelovr�dets overvejelser henvises til 1998-bet�nkningen, s. 117, jf. �� 75-77, og s. 265-266.
Straffelovr�det kan med enkelte �ndringer, der i det v�sentlige er af redaktionel karakter, tiltr�de arbejdsgruppens forslag til bestemmelser om strafafbrydelse ved undvigelse, udeblivelse, varet�gtsf�ngsling mv., om tilladelse til strafafbrydelse samt om genoptagelse af straffuldbyrdelsen.
R�det foresl�r p� den baggrund, at straffelovens � 46 oph�ves, jf. herved � 1, nr. 9, i forslag til lov om �ndring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemf�relsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv.
Endvidere foresl�r r�det, at der som � 75, stk. 1, i r�dets lovudkast inds�ttes en bestemmelse, hvorefter fuldbyrdelsen af f�ngselsstraffen afbrydes, hvis den indsatte (1) udebliver, undviger eller i �vrigt selvforskyldt unddrager sig straffuldbyrdelsen eller (2) anholdes eller varet�gtsf�ngsles i mindst 24 timer. Hertil f�jes i � 75, stk. 2, en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om strafafbrydelse efter stk. 1.
I � 76, stk. 1, foresl�s det fastsat, at justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan tillade, at en straffuldbyrdelse midlertidigt afbrydes, n�r (1) ganske s�rlige omst�ndigheder af f.eks. arbejds-, uddannelses-, familie- eller helbredsm�ssig karakter taler imod en umiddelbar forts�ttelse af straffuldbyrdelsen, (2) fare for misbrug ikke kan antages at foreligge, og (3) hensynet til retsh�ndh�velsen ikke taler imod strafafbrydelse. Hertil knytter sig i � 76, stk. 4, en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om strafafbrydelse efter stk. 1.
Efter � 76, stk. 2, betinges tilladelse til strafafbrydelse af, at den p�g�ldende ikke beg�r strafbart forhold. Tilladelse kan endvidere betinges af, at den p�g�ldende i �vrigt overholder fastsatte vilk�r, herunder undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen.
S�fremt den p�g�ldende ikke overholder de vilk�r, der er fastsat for tilladelsen til strafafbrydelse, eller p� ny d�mmes for strafbart forhold, kan tilladelsen tilbagekaldes, s�ledes at fuldbyrdelsen af f�ngselsstraffen herefter genoptages snarest muligt, jf. � 76, stk. 3.
Herudover foresl�s det i � 77 i r�dets lovudkast fastsat, at straffuldbyrdelsen genoptages, n�r den indsatte p� ny giver m�de, p�gribes med henblik p� fortsat straffuldbyrdelse, eller n�r kriminalforsorgen giver meddelelse herom til den p�g�ldende.
� 76 medf�rer i forhold til de nug�ldende regler og praksis samt arbejdsgruppens lovudkast, at adgangen til tilbagekaldelse i anledning af strafbart forhold ogs� omfatter strafbart forhold, beg�et forud for id�mmelsen af den straf, hvis fuldbyrdelse tillades afbrudt, eller i perioden mellem id�mmelsen af denne straf og tilladelsen til strafafbrydelse, i de tilf�lde, hvor den p�g�ldende er d�mt for vedkommende forhold, jf. udtrykket �p� ny d�mmes for strafbart forhold� i � 76, stk. 3. � 76 er herved p� linie med � 13, stk. 2, om tilbagekaldelse af tilladelse til uds�ttelse af straffuldbyrdelsen, � 49, nr. 1, om tilbagekaldelse af tilladelse til udgang og � 78, stk. 4, om tilbagekaldelse af tilladelse til anbringelse uden for f�ngsel eller arresthus.
�� 75-77 medf�rer ikke i �vrigt �ndringer i forhold til de nug�ldende regler mv. eller arbejdsgruppens lovudkast. R�det foruds�tter herved i lighed med arbejdsgruppen, at tilladelse til strafafbrydelse udformes s�ledes, at strafafbrydelsen regnes fra udl�bet af den (kortvarige) periode, hvor den indsatte vil kunne f� udgang.
5.10.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan tiltr�de Straffelovr�dets udkast til bestemmelser om strafafbrydelse.
Dog foresl�s udtrykket �p� ny d�mmes for strafbart forhold� �ndret til: �eller nye oplysninger tilvejebringes, hvorefter den d�mte, f�r tilladelsen blev givet, havde beg�et strafbart forhold� med henblik p� at sikre, at s�danne nye oplysninger p� samme m�de som oplysninger om strafbart forhold, der er beg�et f�r meddelelse af tilladelsen til strafafbrydelse, kan f�re til, at tilladelsen tilbagekaldes, jf. pkt. 5.3.3. ovenfor.
Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. �� 75-77.
5.11. Fuldbyrdelse af f�ngselsstraf i kriminalforsorgens pensioner og i institutioner mv. uden for kriminalforsorgen
5.11.1. G�ldende ret
5.11.1.1. Efter straffelovens � 49, stk. 2, kan justitsministeren bestemme, at en domf�ldt midlertidigt eller for resten af straffetiden skal overf�res til hospital eller til egnet hjem eller institution til s�rlig pleje eller forsorg, s�fremt det findes hensigtsm�ssigt p� grund af den p�g�ldendes alder, helbredstilstand eller andre s�rlige omst�ndigheder. Bestemmelsen tr�dte i kraft den 1. juli 1973.
Af bestemmelsens forarbejder fremg�r det, at bestemmelsen bl.a. sigter p� tilf�lde, hvor der p� grund af den indsattes alder, legemlige svaghed, sindstilstand eller andre s�rlige forhold er �benbare ulemper ved at lade den domf�ldte have ophold i et f�ngsel, og hvor man derfor i den p�g�ldendes egen interesse og uden at komme i konflikt med strafanvendelsens form�l b�r anvende et andet institutionsmilj� end det f�ngselsm�ssige. Grundlaget for overf�rslen vil normalt v�re omst�ndigheder, som man f�rst er blevet opm�rksom p� efter dommens afsigelse, men if�lge forarbejderne kan bestemmelsen ogs� t�nkes anvendt i tilf�lde, hvor der allerede p� domstidspunktet forel� visse oplysninger herom, uden at det dog fandtes muligt eller hensigtsm�ssigt at lade en dom til s�rlig anbringelse tr�de i stedet for frihedsstraf. Bestemmelsen foruds�ttes if�lge forarbejderne kun at finde anvendelse i forholdsvis f� tilf�lde.
Sigtet med bestemmelsen indeb�rer, at de institutioner, der kan blive tale om at anvende til anbringelser efter straffelovens � 49, stk. 2, typisk vil v�re behandlingsinstitutioner, forsorgshjem og lignende d�gninstitutioner, hvor den domf�ldte under institutionsm�ssige forhold kan modtage den behandling eller s�rlige pleje, som g�r anbringelsen hensigtsm�ssig. Anbringelse kan ske s�vel i private som i offentlige institutioner og hjem, herunder kriminalforsorgens egne institutioner (pensioner). Justitsministeriet har endvidere antaget, at anbringelse undtagelsesvis kan ske i familiepleje af institutionslignende karakter.
Uanset udtrykket �overf�res til�, anvendes � 49, stk. 2, ogs� over for personer, som endnu ikke har p�begyndt strafudst�elsen, s� institutionsanbringelsen finder sted for hele straffetiden. Dette er s�rlig p�kr�vet i tilf�lde, hvor den d�mte i forvejen er anbragt i institution, eller hvor der er tale om ben�dningslignende situationer, hvor st�rke grunde taler imod et - selv korterevarende - ophold i en afsoningsinstitution.
Anbringelse efter � 49, stk. 2, er betinget af en r�kke vilk�r. Ud over vilk�r om forbud mod at beg� strafbart forhold kan der v�re tale om begr�nsninger med hensyn til midlertidigt frav�r fra institutionen samt vilk�r om tilsyn og eventuelt om behandling. Da kriminalforsorgens pensioner ikke er indrettet p� at varetage egentlige behandlingsopgaver, vil d�gnopholdet p� en pension ofte v�re suppleret med vilk�r om deltagelse i ambulant behandling inden for det sociale system eller i sundhedssektoren.
V�sentlig overtr�delse af de fastsatte vilk�r medf�rer omg�ende tilbagef�rsel til f�ngsel eller arresthus og i langt de fleste tilf�lde varig tilbagekaldelse af tilladelsen til anbringelse i institution mv.
Ved Justitsministeriets cirkul�re nr. 2 af 6. januar 1985 med senere �ndringer om overf�rsel af domf�ldte i medf�r af straffelovens � 49, stk. 2, til behandlingsinstitutioner mv. er der fastsat generelle retningslinier om fremgangsm�den mv. ved overf�rsel. Endvidere er der i Justitsministeriets cirkul�re nr. 98 af 9. juni 1978 fastsat regler om anvendelse af � 49, stk. 2, over for psykiatriske patienter. Der henvises herom til 1989-bet�nkningen, s. 256-259. Endvidere henvises til pkt. 5.6.11.1. ovenfor.
Efter de g�ldende regler ligger betalingsforpligtelsen for de enkelte anbringelser efter straffelovens � 49, stk. 2, hos de kommunale myndigheder. Dog er der siden 1985 �rligt overf�rt et bel�b fra Justitsministeriet til kommunerne (via bloktilskudspuljen) som kompensation for merudgifter som f�lge af en planlagt �get anvendelse af bestemmelsen.
5.11.1.2. Direktoratet for Kriminalforsorgen har i 1994 offentliggjort en rapport om anvendelsen af straffelovens � 49, stk. 2. Rapporten er omtalt p� s. 28-31 i 1998-bet�nkningen og optaget som bilag 6 til bet�nkningen. Rapporten omhandler samtlige sager, hvor � 49, stk. 2, har v�ret anvendt i perioden 1989-1992, sammenholdt med udviklingen i 1993.
I 1998-bet�nkningen er der endvidere p� s. 29 optrykt en oversigt over antallet af �rlige � 49, stk. 2-overf�rsler i perioden 1978-1996. Oversigten indeholder ogs� oplysning om, hvorvidt overf�rsel er sket til en af kriminalforsorgens egne pensioner eller til institution mv. uden for kriminalforsorgen, herunder psykiatrisk hospital.
Det fremg�r af oversigten, at der gennem hele perioden og navnlig i 1995 og 1996 har v�ret en v�sentlig stigning i antallet af anbringelser i medf�r af straffelovens � 49, stk. 2, s� der i 1996 var n�sten 300 anbringelser. Det kan oplyses, at der i 1997 og 1998 har v�ret henholdsvis 309 og 320 anbringelser i medf�r af straffelovens � 49, stk. 2.
Det fremg�r af rapporten, at grundlaget for anbringelse navnlig er alkohol- og narkotikamisbrug, ung alder eller psykiske grunde. S�rlig narkotikamisbrug og ung alder har i de seneste �r i stigende grad givet anledning til anvendelse af bestemmelsen.
Med hensyn til anvendte institutionstyper har der siden 1985 v�ret en nogenlunde konstant fordeling med ca. 1/3 anbragt p� kriminalforsorgens pensioner og ca. 2/3 anbragt udenfor p� kommunale og amtskommunale institutioner, psykiatriske hospitaler eller andre institutioner. I meget begr�nset omfang har der v�ret anvendt familiepleje under institutionslignende forhold.
I overensstemmelse med forarbejderne har anvendelsen af � 49, stk. 2, i langt de fleste tilf�lde enten bygget p� omst�ndigheder i den d�mtes personlige forhold, der er indtr�dt efter domstidspunktet, eller p� forhold, der ikke har foreligget oplyst for retten. Et stigende antal anbringelser er gennemf�rt i forhold til d�mte p� fri fod, s�ledes at hele dommen er afsonet p� institution mv. Stigningen er s�rlig markant med hensyn til unge under 18 �r.
Kontaktgruppen mellem Direktoratet for Kriminalforsorgen og Socialministeriet har �nsket at f� foretaget en effektunders�gelse af anvendelsen af alternativ afsoning i medf�r af straffelovens � 49, stk. 2. Center for Alternativ Samfundsanalyse er p� denne baggrund igang med et forskningsprojekt herom. Den endelige rapport forventes at foreligge i september 2000.
5.11.2. Straffelovr�dets forslag
Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-bet�nkningen, s. 260-264, 664-665, jf. � 73 i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 728-729, og om Straffelovr�dets overvejelser henvises til 1998-bet�nkningen, s. 32-35, 118, jf. � 78 i r�dets lovudkast, og s. 266-269.
Efter Straffelovr�dets opfattelse b�r det fortsat v�re udgangspunktet, at domme til ubetinget frihedsstraf afsones i f�ngsel eller arresthus, medmindre der efter dommen er indtr�dt s�danne v�sentlige �ndringer i den d�mtes forhold, at det kan begrunde fravigelse af dette udgangspunkt.
Uanset dette udgangspunkt er der enighed om, at det som hidtil ikke skal v�re udelukket i s�rlige tilf�lde at anbringe d�mte i institution mv., selv om der ikke foreligger �ndrede omst�ndigheder i forhold til domstidspunktet. Dette er i overensstemmelse med forarbejderne til straffelovens � 49, stk. 2, og med hidtidig praksis, som Straffelovr�det finder b�r lovf�stes.
Straffelovr�det finder dog ogs�, at det b�r undg�s, at en administrativ afg�relse om institutionsanbringelse kommer til at indeb�re en kr�nkelse af rettens afg�relse om ubetinget frihedsstraf. Fremg�r det af sagen, at sp�rgsm�let om valget mellem ubetinget straf og foranstaltninger som led i en betinget dom har v�ret overvejet af retten, b�r bestemmelsen om institutionsanbringelse derfor som hovedregel begr�nses til tilf�lde, hvor der foreligger �ndrede omst�ndigheder i forhold til domstidspunktet, idet f.eks. grundlaget for afg�relsen er �ndret gennem tilvejebringelse af nye oplysninger om den p�g�ldende.
For d�mte under 18 �r finder Straffelovr�det, at det almindelige udgangspunkt b�r fraviges, s� udgangspunktet for denne gruppe er, at strafudst�elsen skal ske i institution mv.
Danmark ratificerede i 1991 FN-konventionen af 20. november 1989 om barnets rettigheder. Efter konventionens artikel 37, litra b, m� anholdelse, tilbageholdelse eller f�ngsling af et barn, der i konventionen defineres som en person under 18 �r, kun �bruges som sidste udvej og for det kortest mulige passende tidsrum�. I overensstemmelse med konventionen samt Folketingets tilkendegivelser i forbindelse med ratifikationen af denne har straffelovens � 49, stk. 2, siden da v�ret praktiseret s�ledes, at man har overvejet muligheden for anbringelse i institution af alle unge under 18 �r, som er id�mt frihedsstraf. Ung alder er i sig selv anset som tilstr�kkelig indikation for overf�rsel, og overf�rsel er herefter sket i det omfang, v�sentlige retssikkerhedsm�ssige hensyn ikke har talt imod en overf�rsel, og under foruds�tning af, at det har v�ret praktisk, herunder �konomisk, muligt at iv�rks�tte en overf�rsel.
Straffelovr�det finder, at den beskrevne praksis b�r forts�tte, og at det b�r fastsl�s udtrykkeligt i straffuldbyrdelsesloven, at unge under 18 �r, som er id�mt ubetinget frihedsstraf, skal udst� straffen i institution uden for f�ngsler og arresthuse, medmindre afg�rende hensyn til retsh�ndh�velsen taler imod en s�dan anbringelse. S�danne hensyn vil kunne foreligge p� grund af kriminalitetens art, den d�mtes farlighed og lignende, men ogs� p� grund af erfaringerne fra tidligere institutionsophold, hvor den unge har optr�dt voldeligt, er undveget eller p� anden m�de har dokumenteret, at afg�rende hensyn til retsh�ndh�velsen taler imod en ny anbringelse i institution mv.
P� baggrund af de hidtidige erfaringer b�de med hensyn til gennemf�relse af anbringelserne og med hensyn til recidiv til ny kriminalitet, jf. herved bl.a. 1998-bet�nkningen s. 30-31, er der i Straffelovr�det enighed om, at den skete udvidelse i brugen af bestemmelsen er ubet�nkelig.
R�det kan endvidere g� ind for en udvidelse af den faktiske anvendelse af bestemmelsen i det omfang, den hidtidige praksis med hensyn til anbringelsesgrundlaget fastholdes. Det b�r derfor tilstr�bes, at eventuelle praktiske og �konomiske hindringer for bestemmelsens anvendelse overvindes. Straffelovr�det finder, at �konomiske hensyn ikke b�r v�re afg�rende for, om en i �vrigt velbegrundet anbringelse kan gennemf�res.
R�det kan desuden tilslutte sig, at der gennemf�res en administrativ forenkling af proceduren i forbindelse med anvendelse af reglerne om anbringelse i institution mv. med henblik p� at fremme brugen heraf. R�det foruds�tter dog her ved, at der som hidtil sker en grundig vurdering af de konkrete omst�ndigheder, herunder forsvarligheden af anbringelsen, i hver enkelt sag, s� de hidtidige positive erfaringer med bestemmelsens anvendelse kan opretholdes ogs� i forhold til eventuelle nye grupper af d�mte.
Endelig finder r�det, at den hidtidige praksis med hensyn til anbringelse i familiepleje b�r opretholdes, dvs. at der efter en konkret vurdering kan ske anbringelse i familiepleje, der har en institutionslignende karakter.
R�det kan p� den baggrund med visse �ndringer tiltr�de arbejdsgruppens forslag.
R�det foresl�r herefter, at straffelovens � 49, stk. 2, oph�ves, jf. herved � 1, nr. 9, i lovforslaget om �ndring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemf�relsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv.
Endvidere foresl�r r�det, at der som � 78, stk. 1, i r�dets lovudkast inds�ttes en bestemmelse, hvorefter justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan bestemme, at den d�mte midlertidigt eller for hele eller resten af straffetiden anbringes p� hospital, i familiepleje, i egnet hjem eller institution, n�r (1) den d�mte har behov for s�rlig behandling eller pleje, som i v�sentlig grad kan tilgodeses i den p�g�ldende institution mv., (2) der p� grund af den d�mtes alder, helbredstilstand eller andre s�rlige omst�ndigheder er s�rlige grunde til ikke at anbringe eller beholde den d�mte i f�ngsel eller arresthus, og (3) afg�rende hensyn til retsh�ndh�velsen ikke taler imod anbringelse uden for f�ngsel og arresthus.
Som � 78, stk. 2, foresl�s en bestemmelse, hvorefter d�mte, der er under 18 �r, anbringes i institution mv. som omhandlet i stk. 1, medmindre afg�rende hensyn til retsh�ndh�velsen taler imod anbringelse uden for f�ngsel og arresthus.
I � 78, stk. 3, foresl�s det fastsat, at anbringelse betinges af, at den d�mte ikke beg�r strafbart forhold, og at anbringelse kan betinges af, at den d�mte i �vrigt overholder fastsatte vilk�r, herunder undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen.
Endvidere foresl�s det i � 78, stk. 4, fastsat, at den d�mte, s�fremt den p�g�ldende ikke overholder de vilk�r, der er fastsat for anbringelsen, eller p� ny d�mmes for strafbart forhold, kan tilbagef�res eller overf�res til f�ngsel eller arresthus.
Endelig foresl�s i � 78, stk. 5, indf�jet en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om anbringelse af d�mte i institution mv. uden for f�ngsel eller arresthus.
� 78 medf�rer en lovf�stelse af den nuv�rende praksis med hensyn til anbringelse og overf�rsel i medf�r af straffelovens � 49, stk. 2. I forhold til arbejdsgruppens lovudkast indeb�rer � 78 en lovf�stelse af den nuv�rende praksis med hensyn til anbringelse af d�mte under 18 �r.
Endvidere pr�ciseres det, at adgangen til at tilbagef�re mv. i anledning af strafbart forhold ogs� omfatter strafbart forhold, der er beg�et forud for id�mmelsen af den straf, hvis fuldbyrdelse tillades at ske uden for f�ngsel og arresthus, eller i perioden mellem id�mmelsen af denne straf og tilladelsen til anbringelse mv. uden for f�ngsel og arresthus, i de tilf�lde, hvor den p�g�ldende er d�mt for vedkommende forhold, jf. udtrykket �p� ny d�mmes for strafbart forhold� i � 78, stk. 4. � 78 er herved p� linie med � 13, stk. 2, om tilbagekaldelse af tilladelse til uds�ttelse med straffuldbyrdelsen, � 49, nr. 1, om tilbagekaldelse af tilladelse til udgang og � 76, stk. 3, om tilbagekaldelse af tilladelse til strafafbrydelse.
5.11.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan af de af Straffelovr�det anf�rte grunde tiltr�de r�dets udkast til bestemmelse om fuldbyrdelse af f�ngselsstraf i kriminalforsorgens pensioner og i institutioner mv. uden for kriminalforsorgen.
Dog foresl�s udtrykket �p� ny d�mmes for strafbart forhold� �ndret til: �eller nye oplysninger tilvejebringes, hvorefter den d�mte, f�r tilladelsen blev givet, havde beg�et strafbart forhold� med henblik p� at sikre, at s�danne nye oplysninger p� samme m�de som oplysninger om strafbart forhold, der er beg�et efter meddelelse af tilladelsen til anbringelse uden for f�ngsel eller arresthus, kan f�re til, at tilladelsen tilbagekaldes, selv om den p�g�ldende ikke er d�mt for forholdet, jf. pkt. 5.3.3. ovenfor.
Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. � 78.
5.12. L�sladelse
5.12.1. G�ldende ret
5.12.1.1. L�sladelse skal ske senest ved endt strafudst�else. Efter straffeloven kan l�sladelse endvidere ske ved pr�vel�sladelse, jf. � 38, og ved betinget ben�dning, jf. � 40 a. Herudover kan midlertidig l�sladelse ske ved strafafbrydelse, jf. pkt. 5.10 ovenfor.
Som det fremg�r af pkt. 4.1.1.1.2. ovenfor, er det Straffelovr�dets konklusion, at bestemmelserne om betingelserne for pr�vel�sladelse og reaktioner ved overtr�delse af vilk�r, fastsat i forbindelse med pr�vel�sladelse, ikke b�r overf�res til straffuldbyrdelsesloven, men fortsat findes i straffeloven. I det f�lgende omtales straffelovens regler om pr�vel�sladelse derfor alene i det omfang, det har betydning for fremstillingen af g�ldende ret om gennemf�relse af tilsyn mv., som er fastsat som vilk�r for pr�vel�sladelse.
5.12.1.2. Om l�sladelse efter endt strafudst�else fasts�ttes i fuldbyrdelsesbekendtg�relsens � 25, stk. 1, at l�sladelse skal finde sted p� et s�dant tidspunkt, at den l�sladte ved benyttelse af offentlige trafikmidler kan n� til en bop�l her i landet inden straffetidens udl�b. Efter � 25, stk. 2 og 3, er institutionens leder bemyndiget til at tr�ffe bestemmelse om en kortere fremrykning af tidspunktet for l�sladelsen (pr�vel�sladelsen). Det er i almindelighed en foruds�tning for fremrykning, at der er sikret den p�g�ldende passende ophold og arbejde eller andet underhold, og at der i �vrigt ikke foreligger omst�ndigheder, som g�r fremrykning af l�sladelsestidspunktet utilr�delig.
N�rmere regler om institutionslederens kompetence er fastsat i Justitsministeriets cirkul�re af 30. oktober 1989 om adgangen til fremrykning af l�sladelsen. Dette cirkul�re giver adgang til en kortere fremrykning af tidspunktet for l�sladelse (pr�vel�sladelsen) dels i tilf�lde, hvor l�sladelsesdatoen falder p� bestemte ugedage eller i forbindelse med jul, dels p� grund af s�rlige omst�ndigheder f.eks. af arbejds-, uddannelses- eller familiem�ssig karakter. Efter cirkul�ret kan fremrykning af l�sladelsen i visse tilf�lde undlades, s�fremt den p�g�ldende er undveget eller udeblevet fra udgang.
5.12.1.3. Efter straffelovens � 38, stk. 1, afg�r justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, om den d�mte skal l�slades p� pr�ve, n�r to tredjedele af straffetiden, dog mindst 2 m�neder, er udst�et.
L�sladelse p� pr�ve kan ske tidligere, n�r s�rlige omst�ndigheder taler derfor, og den d�mte har udst�et halvdelen af straffetiden, dog mindst 2 m�neder. Bestemmelse herom tr�ffes af justitsministeren eller den, som med hensyn til bestemte grupper af sager bemyndiges dertil, jf. � 38, stk. 2. Denne bestemmelse anvendes bl.a. i forbindelse med pr�vel�sladelse efter 7/12 af straffetiden af udenlandske strafafsonere, der skal udvises efter l�sladelsen.
L�sladelse fra straf af h�fte kan ikke ske ved pr�vel�sladelse, men alene ved udst�else af hele straffen eller ved ben�dning. L�sladelse fra straf af f�ngsel p� livstid kan heller ikke ske ved pr�vel�sladelse, men alene ved ben�dning. Om l�sladelse ved ben�dning henvises til pkt. 5.12.1.4. nedenfor. Endvidere henvises til � 1, nr. 8, og pkt. 3 i de almindelige bem�rkninger til forslag til lov om �ndring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemf�relsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv. (�ndringer som f�lge af straffuldbyrdelsesloven, afskaffelse af h�ftestraffen og pr�vel�sladelse af livstidsd�mte mv.), hvor der stilles forslag om en pr�vel�sladelsesordning for livstidsd�mte.
Efter straffelovens � 38, stk. 5, foruds�tter l�sladelse p� pr�ve, at den d�mtes forhold ikke g�r l�sladelsen utilr�delig, at der er sikret den p�g�ldende passende ophold og arbejde eller andet underhold, og at den p�g�ldende erkl�rer at ville overholde de vilk�r for l�sladelsen, som fasts�ttes efter � 39, stk. 2.
Efter straffelovens � 39, stk. 1, 1. pkt., skal l�sladelse p� pr�ve betinges af, at den p�g�ldende ikke i pr�vetiden beg�r strafbart forhold. Ved siden af dette faste hovedvilk�r kan der fasts�ttes till�gsvilk�r i form af tilsyn og s�rvilk�r. Herom bestemmes det i � 39, stk. 2, at det kan fasts�ttes som vilk�r for l�sladelsen, at den p�g�ldende i hele pr�vetiden eller en del af denne undergives tilsyn og f�rer et ordentligt liv. Yderligere vilk�r kan fasts�ttes efter reglerne i � 57 (s�rvilk�r). Vilk�r om ophold i hjem, hospital eller anden institution har ikke gyldighed for l�ngere tidsrum end den resterende straffetid. � 57, stk. 2, og � 59, stk. 1, om gennemf�relse af tilsyn og s�rvilk�r ved betingede domme finder tilsvarende anvendelse ved pr�vel�sladelse.
I Justitsministeriets cirkul�re nr. 109 af 16. juni 1982 med senere �ndringer er der fastsat n�rmere regler om behandlingen af sager om l�sladelse p� pr�ve. Cirkul�ret indeb�rer, at lederen af den institution, hvor den indsatte opholder sig, i visse tilf�lde har kompetence til at tr�ffe afg�relse om pr�vel�sladelse og fasts�tte vilk�r om tilsyn og s�rvilk�r. Til cirkul�ret er der udarbejdet en vejledning af 10. januar 1994, der indeholder n�rmere retningslinier vedr�rende pr�vel�sladelse efter � 38, stk. 1 og 2, vilk�rsfasts�ttelse og reaktioner ved vilk�rsovertr�delser.
Tilsyn f�res i almindelighed af Justitsministeriet (Direktoratet for Kriminalforsorgen). Kompetencen er ved Justitsministeriets cirkul�re af 27. september 1973 om varetagelse af tilsynet med pr�vel�sladte delegeret til kriminalforsorgens lokale afdelinger. Efter cirkul�rets � 1, stk. 2, kan det l�sladende f�ngsel dog bestemme, at tilsynet skal varetages af dette, s�fremt s�rlige grunde i det enkelte tilf�lde taler derfor.
Straffelovens � 39, stk. 2, jf. � 57, stk. 1, giver imidlertid mulighed for i det enkelte tilf�lde at fasts�tte, at tilsyn mv. skal gennemf�res af anden myndighed end kriminalforsorgen, f.eks. de sociale myndigheder.
Om gennemf�relse af tilsyn med pr�vel�sladte er det i � 39, stk. 2, jf. � 59, stk. 1, fastsat, at tilsynsmyndigheden meddeler de forskrifter, der er n�dvendige til gennemf�relsen af tilsynet og de yderligere s�rvilk�r, som m�tte v�re fastsat. Herudover indeholder � 39, stk. 2, jf. � 57, stk. 2, en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte n�rmere regler om gennemf�relsen af tilsyn og s�rvilk�r.
Ved cirkul�re nr. 35 af 29. februar 1996 og vejledning af 14. marts 1996 er der fastsat n�rmere regler om tilsynsvirksomheden inden for kriminalforsorgen. Heri fastl�gges bl.a. de opgaver, der p�hviler tilsynsmyndigheden, herunder de krav der stilles til tilsynsfrekvensen, opbygningen af en handleplan for tilsynsforl�bet samt reaktioner p� vilk�rsovertr�delser.
Tilsynsmyndigheden har ikke kompetence til at �ndre eller oph�ve fastsatte till�gsvilk�r (vilk�r om tilsyn og eventuelle s�rvilk�r). Dette er for s� vidt ang�r betingede domme udtrykkeligt fastsat i straffelovens � 59, stk. 2, hvorefter fastsatte vilk�r (alene) kan �ndres eller oph�ves ved retskendelse. Denne regel er ikke ved henvisningsbestemmelser i � 39, stk. 2, eller p� anden m�de overf�rt til pr�vel�sladelse. Ved pr�vel�sladelse antages det imidlertid, at den pr�vel�sladende myndighed uden udtrykkelig lovhjemmel senere kan begr�nse eller oph�ve fastsatte vilk�r. Derimod kan den pr�vel�sladende myndighed ikke efterf�lgende �ndre fastsatte vilk�r i sk�rpende retning, medmindre dette sker som reaktion p� en vilk�rsovertr�delse, jf. straffelovens � 40, stk. 2, nr. 2.
Vilk�r om tilsyn og s�rvilk�r kan ikke fuldbyrdes tvangsm�ssigt. Unddrager den pr�vel�sladte sig tilsynet eller tilsides�tter vilk�r, herunder forskrifter med hjemmel i s�rvilk�r, foreligger der imidlertid en vilk�rsovertr�delse, der kan medf�re anholdelse og varet�gtsf�ngsling, jf. retsplejelovens � 756 og � 763, samt eventuel reaktion efter straffelovens � 40, stk. 2. Efter denne bestemmelse kan justitsministeren (1) tildele advarsel, (2) �ndre vilk�rene og forl�nge pr�vetiden inden for den i � 39 fastsatte l�ngstetid eller (3) under s�rlige omst�ndigheder bestemme, at den pr�vel�sladte skal inds�ttes til udst�else af reststraffen.
N�rmere regler om fremgangsm�den ved indberetning af vilk�rsovertr�delse er fastsat i Justitsministeriets cirkul�re af 27. september 1973, cirkul�reskrivelse af 20. februar 1976 og i cirkul�re nr. 10 af 18. januar 1978.
5.12.1.4. Som n�vnt i pkt. 5.12.1.3. ovenfor, kan l�sladelse fra straf af f�ngsel p� livstid kun ske ved ben�dning. L�sladelse ved ben�dning forekommer i praksis ogs� ved tidsbestemt straf i tilf�lde, hvor de g�ldende (tidsm�ssige) betingelser for pr�vel�sladelse ikke giver mulighed for s�dan l�sladelse.
Efter straffelovens � 40 a kan det ved eftergivelse af resten af en straf ved betinget ben�dning af en person, der har udst�et mere end 3 m�neder af straffetiden, fasts�ttes som vilk�r for ben�dningen, at bestemmelserne i � 40, stk. 1-5, finder tilsvarende anvendelse. Bestemmelsen suppleres af � 61 a, hvorefter det ved hel eller delvis eftergivelse af straf ved betinget ben�dning uden for de i � 40 a omhandlede tilf�lde kan inds�ttes som vilk�r for ben�dningen, at bestemmelserne i �� 59-61 om domstolenes kompetence med hensyn til fuldbyrdelse af eller �ndring af vilk�r i betingede domme finder tilsvarende anvendelse.
I praksis er ben�dning betinget af, at der i en pr�vetid ikke beg�s strafbart forhold. Endvidere er ben�dning i almindelighed betinget af, at den p�g�ldende overholder vilk�r fastsat i overensstemmelse med reglerne i straffelovens � 39, stk. 2. Herudover finder de ovenn�vnte regler om l�sladelse, herunder om fuldbyrdelse af tilsyn mv. i forbindelse med pr�vel�sladelse, tillige anvendelse i forbindelse med l�sladelse ved betinget ben�dning.
5.12.2. Straffelovr�dets forslag
Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-bet�nkningen, s. 275-282, 665-667, jf. �� 74-84 i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 729-734, og om Straffelovr�dets overvejelser henvises til 1998-bet�nkningen, s. 118-120, jf. �� 79-88 i r�dets lovudkast, og s. 269-276.
Som n�vnt i pkt. 5.12.1.1., jf. pkt. 4.1.1.1.2., ovenfor, er der i Straffelovr�det enighed om, at reglerne om betingelserne for pr�vel�sladelse og om retsvirkningerne af overtr�delse af vilk�r for pr�vel�sladelse ogs� fremover b�r findes i straffeloven. R�det har endvidere ikke i forbindelse med kommissoriet om en straffuldbyrdelseslov dr�ftet de eksisterende regler om reaktionernes art, n�r der sker overtr�delse af vilk�r om tilsyn eller s�rvilk�r knyttet til pr�vel�sladelse.
R�dets forslag til regler i straffuldbyrdelsesloven om l�sladelse, herunder pr�vel�sladelse, som omtales nedenfor, bygger derfor p� de g�ldende regler om fasts�ttelse af tilsyn og s�rvilk�r, jf. straffelovens � 39, stk. 2, 1.-3. pkt., om �ndring eller oph�velse af s�danne vilk�r og om sanktionsmulighederne ved overtr�delse heraf, jf. straffelovens � 40, stk. 2, og retsplejelovens � 756 og � 763.
Endvidere bem�rkes, at der siden arbejdsgruppens bet�nkning er foretaget en gennemgribende revision af de administrative forskrifter om tilsynsvirksomheden inden for kriminalforsorgen, som im�dekommer de anbefalinger, arbejdsgruppen er fremkommet med i sin bet�nkning p� s. 276-282, jf. herved Justitsministeriets cirkul�re nr. 35 af 29. februar 1996 og vejledning af 14. marts 1996 samt pkt. 5.12.1.3. ovenfor.
Straffelovr�det kan herefter med enkelte �ndringer, der i det v�sentlige er af redaktionel karakter, tiltr�de arbejdsgruppens forslag til bestemmelser om l�sladelse og pr�vel�sladelse samt om gennemf�relse af tilsyn og eventuelle s�rvilk�r ved pr�vel�sladelse, betinget ben�dning og strafafbrydelse mv.
R�det foresl�r p� den baggrund, at bestemmelsen om gennemf�relse af vilk�r om tilsyn og s�rvilk�r ved pr�vel�sladelse i straffelovens � 39, stk. 2, 4. pkt., jf. � 57, stk. 2, og � 59, stk. 1, oph�ves. Endvidere foresl�s den g�ldende adgang til at betinge pr�vel�sladelse af, at den d�mte f�rer et ordentligt liv, jf. � 39, stk. 2, 1. pkt., 2. led, oph�vet, idet det denne del af bestemmelsen i dag er uden selvst�ndigt retligt indhold, jf. herved bem�rkningerne til � 1, nr. 6-7, 16 og 18, i lovforslaget om �ndring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemf�relsen af en lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
Som det fremg�r af pkt. 5.12.1.4., er kompetencen til at tr�ffe afg�relse om �ndring af vilk�r om tilsyn og om eventuelle s�rvilk�r og om f�lgerne af overtr�delse af s�danne vilk�r ved betinget ben�dning delt mellem justitsministeren og domstolene, jf. straffelovens � 40 a og 61 a. Det kan synes mere n�rliggende, at kompetencen i alle tilf�lde af ben�dning ligger hos justitsministeren. Det er s�ledes justitsministeren, der enten efter bemyndigelse tr�ffer afg�relsen eller afgiver indstilling om ben�dning og vilk�rene herfor. Straffelovr�det foresl�r derfor, at � 61 a oph�ves, og at � 40 a videref�res i straffelovens � 43 med de tilpasninger, som bl.a. r�dets samtidige forslag om en pr�vel�sladelsesordning for livstidsd�mte n�dvendigg�r, jf. � 1, nr. 8 og 21, i forslaget til lov om �ndring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemf�relsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv.
For s� vidt ang�r straffuldbyrdelsesloven foresl�s som � 79 i r�dets lovudkast indsat en bestemmelse om tidspunktet for l�sladelsen. I stk. 1 fasts�ttes det, at l�sladelse sker efter endt strafudst�else eller i forbindelse med pr�vel�sladelse, strafafbrydelse eller ben�dning. Stk. 2 indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om tidspunktet for l�sladelsen samt om adgang til en kortere fremrykning af dette tidspunkt, herunder i tilf�lde, hvor en fremrykning er begrundet i v�sentlige besk�ftigelsesm�ssige eller andre s�rlige hensyn.
Som � 80 foresl�s indsat en bestemmelse om beslutning om pr�vel�sladelse.
I stk. 1 fasts�ttes det, at der, s�fremt den afg�relse, der fuldbyrdes, giver mulighed for pr�vel�sladelse efter straffelovens � 38, stk. 1, skal tr�ffes afg�relse om pr�vel�sladelse p� et s�dant tidspunkt, at en eventuel pr�vel�sladelse kan ske straks efter udst�else af to tredjedele af straffen. Ved sp�rgsm�l om pr�vel�sladelse efter straffelovens � 41 skal afg�relsen om pr�vel�sladelse tr�ffes p� et s�dant tidspunkt, at en eventuel pr�vel�sladelse kan ske straks efter udst�else af 12 �r af straffen af f�ngsel p� livstid.
Stk. 2 indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om behandlingen af sager om pr�vel�sladelse, herunder om pligt til fornyet afg�relse af sp�rgsm�let om pr�vel�sladelse fra straf af f�ngsel p� livstid senest 1 �r efter en afg�relse om n�gtelse af pr�vel�sladelse eller geninds�ttelse til udst�else af s�dan straf.
Herefter foresl�s i �� 81-87 fastsat en r�kke bestemmelser om gennemf�relse af tilsyn og eventuelle s�rvilk�r ved pr�vel�sladelse.
I � 81 foresl�s det fastsat, at tilsyn og andre vilk�r (s�rvilk�r), der er fastsat efter straffelovens � 39, stk. 2, eller � 41, stk. 3, gennemf�res af kriminalforsorgen, medmindre andet er bestemt i afg�relsen.
I � 82 foresl�s en lovf�stelse af tilsynsmyndighedens vejledningspligt.
Efter � 82, stk. 1, skal tilsynsmyndigheden vejlede den pr�vel�sladte om de rettigheder og pligter, som tilsynet og eventuelle s�rvilk�r indeb�rer, herunder om virkninger af vilk�rsovertr�delse.
Efter � 82, stk. 2 skal tilsynsmyndigheden endvidere i samarbejde med den pr�vel�sladte og senest i forbindelse med tilsynets iv�rks�ttelse udarbejde en plan for tilsynsperioden og tiden derefter. Denne plan skal j�vnligt sammenholdes med forholdene i tilsynsperioden og om n�dvendigt s�ges tilpasset �ndringer i disse forhold.
I � 83 foresl�s en regulering af den pr�vel�sladtes pligter i forbindelse med gennemf�relse af tilsyn og andre vilk�r (s�rvilk�r).
Efter � 83, stk. 1, indeb�rer vilk�r om tilsyn, at den pr�vel�sladte skal holde sig i kontakt med kriminalforsorgen efter dennes n�rmere bestemmelse, herunder m�de hos kriminalforsorgen og modtage dennes bes�g. Den pr�vel�sladte skal give kriminalforsorgen oplysning om bop�l og besk�ftigelse.
Efter � 83, stk. 2, skal den pr�vel�sladte overholde s�rvilk�r og give kriminalforsorgen s�danne oplysninger, som gennemf�relsen af s�rvilk�ret n�dvendigg�r.
Herudover skal den pr�vel�sladte p� beg�ring dokumentere afgivne oplysninger og i �vrigt overholde de forskrifter, som kriminalforsorgen fasts�tter til gennemf�relsen af tilsynet og eventuelle s�rvilk�r, jf. � 83, stk. 3 og 4.
Som modstykke til � 83 foresl�s i � 84 en bestemmelse om kriminalforsorgens forpligtelser som tilsynsmyndighed over for den pr�vel�sladte. Efter bestemmelsen skal kriminalforsorgen tilbyde den pr�vel�sladte vejledning og bistand med hensyn til den p�g�ldendes besk�ftigelsesm�ssige, sociale og personlige forhold med henblik p� at forbedre den p�g�ldendes muligheder for at leve en kriminalitetsfri tilv�relse. Kriminalforsorgen skal i den forbindelse formidle kontakt til personer, institutioner og myndigheder, der efter anden lovgivning kan yde bistand.
�� 81-84 foresl�s i � 85 suppleret af en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om gennemf�relse af tilsyn og eventuelle s�rvilk�r, herunder om tilsynets iv�rks�ttelse, om kontakthyppighed og om samarbejde med andre myndigheder mv.
I � 86 foresl�s en lovf�stelse af de pligter, der p�hviler kriminalforsorgen som tilsynsmyndighed, n�r den pr�vel�sladte overtr�der vilk�r, som er fastsat i forbindelse med pr�vel�sladelsen.
Efter � 86, stk. 1, skal kriminalforsorgen tr�ffe foranstaltninger med henblik p� at genetablere tilsynet og sikre overholdelsen af s�rvilk�r, s�fremt den pr�vel�sladte unddrager sig tilsynet eller gennemf�relsen af s�rvilk�r.
Overtr�der den pr�vel�sladte vilk�r for pr�vel�sladelsen, skal kriminalforsorgen afgive indberetning herom til Direktoratet for Kriminalforsorgen, s�fremt vilk�rsovertr�delsen m� antages at medf�re en n�rliggende risiko for kriminalitet, jf. � 86, stk. 2. Overtr�der den pr�vel�sladte i �vrigt forskrifter eller vilk�r, kan kriminalforsorgen give et p�l�g om at overholde forskrifterne og vilk�rene. Er der tidligere givet p�l�g i anledning af tilsvarende overtr�delse, afgives indberetning til Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. � 86, stk. 3.
Efter � 86, stk. 4, skal der snarest efter modtagelsen af de i stk. 2 og 3 n�vnte indberetninger tr�ffes afg�relse om eventuel reaktion som f�lge af vilk�rsovertr�delsen, jf. straffelovens � 40, stk. 2 og 3, og � 42, stk. 2.
� 86, stk. 1-4, suppleres i stk. 5 af en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om behandlingen af sager om vilk�rsovertr�delse, herunder om foranstaltninger efter stk. 1, om afgivelse af indberetninger efter stk. 2 og 3, og om meddelelse af p�l�g efter stk. 3.
De ovenn�vnte bestemmelser om gennemf�relse af tilsyn mv. ved kriminalforsorgen, jf.�� 81-86, foresl�s i � 87 suppleret af en bestemmelse, hvorefter justitsministeren efter forhandling med vedkommende minister kan fasts�tte regler om gennemf�relse af tilsyn mv. af andre myndigheder end kriminalforsorgen.
Endvidere foresl�s i � 88 en bestemmelse om gennemf�relse af tilsyn mv. ved betinget ben�dning og ved strafafbrydelse mv., hvorefter bestemmelserne i �� 81-87 finder tilsvarende anvendelse ved tilsyn og s�rvilk�r, der er fastsat ved ben�dning i de tilf�lde, der er omfattet af straffelovens � 43, ved strafafbrydelse eller i �vrigt i medf�r af bestemmelser i denne lov (f.eks. � 13, stk. 1, om tilladelse til uds�ttelse med straffuldbyrdelsen og � 78, stk. 3, om anbringelse i og overf�rsel til kriminalforsorgens pensioner og institutioner mv. uden for kriminalforsorgen).
Bestemmelserne i �� 79-88 i r�dets lovudkast indeb�rer, at der gennemf�res en n�rmere lovregulering af en r�kke sp�rgsm�l med tilknytning til l�sladelse, pr�vel�sladelse, betinget ben�dning og strafafbrydelse mv. Lovreguleringen sker dels i selve lovteksten, dels ved at det i bemyndigelsesbestemmelser angives, hvilke sp�rgsm�l der b�r undergives en n�rmere administrativ regulering.
De foresl�ede bestemmelser medf�rer ikke �ndringer i forhold til de g�ldende regler p� omr�det.
De bestemmelser, der retter sig mod pr�vel�sladelse af livstidsd�mte, er dog nye i forhold til g�ldende ret og skal ses i sammenh�ng med Straffelovr�dets forslag om at indf�re en pr�vel�sladelsesordning for livstidsd�mte, jf. pkt. 3 i de de almindelige bem�rkninger til lovforslaget om �ndring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemf�relsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv.
Endvidere skal forslaget til � 88 i r�dets lovudkast om tilsyn mv. ved betinget ben�dning ses i lyset af, at der som led i gennemf�relsen af straffuldbyrdelsesloven stilles forslag om at samle kompetencen til at tr�ffe afg�relse om �ndring af vilk�r om tilsyn og eventuelle s�rvilk�r og om f�lgerne af overtr�delse af s�danne vilk�r ved betinget ben�dning hos justitsministeren, jf. � 1, nr. 8, i lovforslaget om �ndring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemf�relsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv.
5.12.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan tiltr�de Straffelovr�dets udkast til bestemmelser om l�sladelse mv. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. �� 79-88.
5.13. S�rlige sp�rgsm�l vedr�rende sagsbehandlingen ved fuldbyrdelse af f�ngselsstraf
5.13.1. G�ldende ret
Om forvaltningslovens og offentlighedslovens anvendelse ved straffuldbyrdelse henvises til 1989-bet�nkningen, s. 313- 320. Det bem�rkes herved, at Justitsministeriet i marts 1997 har udsendt en revideret vejledning om forvaltningsloven og offentlighedsloven for kriminalforsorgens personale.
S�rligt for s� vidt ang�r sp�rgsm�let om aktindsigt i sager om straffuldbyrdelse henvises endvidere til pkt. 4. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget om �ndring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemf�relsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv. .
I fuldbyrdelsesbekendtg�relsens �� 26-27 er der fastsat s�rlige regler vedr�rende institutionens sagsbehandling. Endvidere er der i �� 28-29 fastsat regler om begrundelsespligt, klagevejledning mv.
Om institutionens sagsbehandling fremg�r det af � 26, at sp�rgsm�l om den indsattes besk�ftigelse, overf�rsel til fortsat strafudst�else i anden institution, ben�dning eller l�sladelse p� pr�ve og andre v�sentlige sp�rgsm�l vedr�rende den indsatte i almindelighed skal behandles af et r�d best�ende af funktion�rer ved institutionen. R�det best�r fortrinsvis af funktion�rer, som har s�rligt kendskab til den indsatte, hvis forhold skal dr�ftes. I dr�ftelserne kan endvidere deltage lederne af de enkelte personalegrupper og l�ger, psykologer, pr�ster m.fl. enten som faste m�dedeltagere eller s�ledes, at de kan tilkaldes i det omfang, det sk�nnes af betydning.
Institutionens leder bestemmer, om der ved institutionen skal v�re et eller flere s�danne r�d, og hvilke funktion�rer der skal v�re faste deltagere. Lederen fasts�tter tillige de n�rmere regler om arbejds- og sagsfordeling og om r�denes virksomhed
R�det afgiver indstilling til institutionens leder. Indstillingen skal v�re udf�rligt begrundet og gengive eventuelle afvigende synspunkter. Institutionens leder tr�ffer afg�relse eller afgiver indstilling til direktoratet p� grundlag af indstillingerne fra r�det.
Indsatte, hvis forhold behandles i r�det, har efter fuldbyrdelsesbekendtg�relsens � 27 adgang til at komme til stede og redeg�re for deres synspunkter.
Fuldbyrdelseslovens regler suppleres p� forskellige omr�der af administrative forskrifter, der fasts�tter s�rlige krav til sagsbehandlingen.
S�ledes er det bl.a. med hensyn til overf�rsel af indsatte fra lukket til �bent f�ngsel foreskrevet, at sp�rgsm�let om overf�rsel skal tages op til overvejelse, senest n�r den p�g�ldende har gennemf�rt to uledsagede udgange uden misbrug som led i et regelm�ssigt udgangsforl�b, jf. � 11, stk. 2, i cirkul�re nr. 122 af 29. august 1983 med senere �ndringer om anbringelse af personer, der er id�mt frihedsstraf eller forvaring, og om overf�rsel af indsatte mellem kriminalforsorgens institutioner.
Ogs� for s� vidt ang�r behandlingen af sager om pr�vel�sladelse er der fastsat regler, der skal sikre en stillingtagen til sp�rgsm�let inden pr�vel�sladelsesdatoen. Er afg�relsen omfattet af institutionslederens kompetence, skal afg�relsen s� vidt muligt tr�ffes 4 uger inden pr�vel�sladelsesdatoen, og skal sagen afg�res af Direktoratet for Kriminalforsorgen efter indstilling fra institutionen, skal indstillingen s� vidt muligt afgives 6 uger inden pr�vel�sladelsesdatoen, jf. � 4 og � 13, stk. 2, i cirkul�re nr. 109 af 16. juni 1982 med senere �ndringer om behandling af sager om l�sladelse p� pr�ve mv.
Herudover er der i Justitsministeriets cirkul�reskrivelse af 19. juni 1987 fastsat retningslinier, som bl.a. skal sikre, at fuldbyrdelsessp�rgsm�l vedr�rende indsatte, der afsoner straf i 8 �r eller derover, tages op til dr�ftelse p� �rlige f�llesm�der mellem vedkommende institution og Direktoratet for Kriminalforsorgen.
5.13.2. Straffelovr�dets forslag
Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-bet�nkningen, s. 284, 321, 668, jf. � 85 i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 734, og om Straffelovr�dets overvejelser henvises til 1998-bet�nkningen, s. 120-121, jf. � 89 i r�dets lovudkast, og s. 276-277. Om r�dets overvejelser vedr�rende aktindsigt i sager om straffuldbyrdelse henvises endvidere til pkt. 4.1. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget om �ndring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemf�relsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv.
Straffelovr�det kan tiltr�de arbejdsgruppens forslag om, at der i straffuldbyrdelsesloven inds�ttes en bestemmelse med henblik p�, at der ogs� uden anmodning fra den indsatte l�bende tages stilling til v�sentlige fuldbyrdelsessp�rgsm�l vedr�rende den p�g�ldende. R�det fremh�ver i den forbindelse, at form�let med en s�dan bestemmelse er at sikre, at institutionerne j�vnligt af egen drift overvejer muligheden for at lempe forholdene for de indsatte.
R�det foresl�r p� den baggrund, at der som � 89, stk. 1, i r�dets lovudkast inds�ttes en bestemmelse, hvorefter sp�rgsm�lene om tilladelse til udgang, l�sladelse p� pr�ve, overf�rsel til fortsat straffuldbyrdelse i en anden institution og andre v�sentlige sp�rgsm�l vedr�rende den indsatte af institutionen j�vnligt skal tages op til overvejelse, uanset om den indsatte anmoder herom.
Endvidere foresl�s som stk. 2 indsat en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om institutionernes pligt til sagsbehandling som n�vnt i stk. 1.
Bestemmelsen medf�rer i forhold til de nug�ldende regler en lovf�stelse af institutionens pligt til af egen drift med j�vne mellemrum at tage v�sentlige sp�rgsm�l vedr�rende den indsatte op til overvejelse.
5.13.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan tiltr�de Straffelovr�dets udkast til bestemmelse om sagsbehandling vedr�rende visse sp�rgsm�l i forbindelse med fuldbyrdelse af f�ngselsstraf. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. � 89.
6. B�destraffe
6.1. G�ldende ret
En b�dedom kan i lighed med andre straffedomme ikke fuldbyrdes, f�r dommen er endelig, jf. retsplejelovens � 999, stk. 1. Er der grund til at antage, at den d�mte vil forlade landet, inden fuldbyrdelse kan ske, eller p� anden m�de s�ge at unddrage sig fuldbyrdelse, kan det i en b�dedom bestemmes, at b�den straks kan inddrives, medmindre der stilles sikkerhed for dens betaling, jf. � 999, stk. 2.
For b�dedomme, som ikke kan ankes, og b�deafg�relser efter � 936 (indenretlig b�devedtagelse), g�lder en fuldbyrdelsesfrist p� 3 dage, medmindre en l�ngere frist fasts�ttes i medf�r af straffeloven, jf. � 999, stk. 3, 1. pkt. Efter straffelovens � 52, stk. 1, kan retten s�ledes fasts�tte en frist p� indtil 3 m�neder for b�dens betaling. I �vrigt kan politimesteren under tilsvarende omst�ndigheder som angivet i � 999, stk. 2, straks lade afg�relsen fuldbyrde, medmindre der stilles sikkerhed for b�dens betaling, jf. � 999, stk. 3, 3. pkt.
For b�der, der vedtages udenretligt, fasts�ttes betalingsfristen i forbindelse med b�deforel�gget, jf. retsplejelovens � 931, stk. 1.
B�der inddrives af politiet, jf. retsplejelovens � 997, stk. 1. Efter straffelovens � 52, stk. 2, kan politiet tillade afdragsvis betaling af b�den. Betales b�den ikke, inddrives den, medmindre politiet sk�nner, at inddrivelse ikke er mulig eller v�sentligt vil forringe den p�g�ldendes levevilk�r, jf. � 52, stk. 3. Den, der er id�mt en b�de, kan ikke kr�ve b�den betalt eller erstattet af andre, jf. � 52, stk. 8.
Ved lov nr. 369 af 18. maj 1994 om �ndring af straffeloven og retsplejeloven (Rejsedommerordning, forkyndelse, udeblivelsesdomme i straffesager samt l�nindeholdelse for b�der, sagsomkostninger og konfiskerede bel�b mv.) blev der bl.a. ved �ndring af straffelovens � 52 tilvejebragt hjemmel til at foretage indeholdelse i l�n mv. for b�der, sagsomkostninger og konfiskerede bel�b. Form�let hermed var at styrke inddrivelsen af disse offentlige tilgodehavender og at begr�nse afsoningen af ubetalte b�der, jf. herved Folketingstidende 1993-94, till�g A, sp. 8038-8042.
Ved lov nr. 1203 af 27. december 1996 med senere �ndringer om Det F�lles L�nindeholdelsesregister, jf. nu lovbekendtg�relse nr. 601 af 19. august 1998, er der fastsat regler, som indeb�rer, at afg�relse om l�nindeholdelse for b�der mv. skal indberettes til Det Centrale L�nindeholdelsesregister. Form�let med registret er at koordinere l�nindeholdelse, der finder sted p� grundlag af de afg�relser om l�nindeholdelse, som offentlige myndigheder tr�ffer i forbindelse med restanceinddrivelse, jf. lovens � 1, stk. 2. Loven tr�dte i kraft den 1. september 1998, jf. bekendtg�relse nr. 603 af 19. august 1998.
Justitsministeriet har ved cirkul�re nr. 113 af 26. juni 1975 med senere �ndringer fastsat n�rmere regler bl.a. om eftergivelse, henstand og afdragsvis betaling af b�der mv. Herefter kan den politimester, der forest�r inddrivelsen, i almindelighed afg�re ans�gninger om eftergivelse og neds�ttelse af b�der mv., n�r bel�bet ikke overstiger 100.000 kr. Overstiger bel�bet 100.000 kr., forel�gges sagen for Justitsministeriet (Direktoratet for Kriminalforsorgen).
Endvidere kan vedkommende politimester give henstand med betalingen eller tillade afdragsvis betaling, n�r bel�bet ikke overstiger 100.000 kr. Overstiger bel�bet 100.000 kr., kan politiet give henstand med betalingen i indtil 1 �r fra den dag, da b�den mv. blev id�mt eller vedtaget, eller tillade betaling i afdrag i l�bet af h�jst 3 �r fra samme dato. Ved ans�gninger om henstand eller afdragsvis betaling i videre omfang forel�gges sagen for Justitsministeriet, jf. herved tillige Justitsministeriets vejledning af 18. juni 1996 om ben�dning, uds�ttelse, eftergivelse og henstand mv.
Politimesterens afg�relse om henstand med og afdragsvis betaling af b�der mv. p� 15.000 kr. eller derunder kan ikke indbringes for Justitsministeriet, jf. retsplejelovens � 1003 og � 1 i Justitsministeriets bekendtg�relse nr. 283 af 22. april 1996 om afsk�ring af klageadgangen i visse b�desager mv.
Indg�r en b�de ikke, tr�der i dennes sted en forvandlingsstraf af h�fte eller f�ngsel, jf. straffelovens � 53.
N�rmere regler om fasts�ttelsen af forvandlingsstraf findes i straffelovens �� 54 og 55. Det fremg�r heraf, at retten ved fasts�ttelsen af b�der, der id�mmes eller vedtages for retten, samtidig med afg�relsen om b�den tr�ffer afg�relse om arten af forvandlingsstraffen samt om dennes varighed. For b�der, der id�mmes juridiske personer, fasts�ttes dog ingen forvandlingsstraf. Forvandlingsstraf afsones normalt efter reglerne om h�fte, men kan i visse tilf�lde afsones efter reglerne om f�ngsel.
Er en b�de ikke id�mt eller vedtaget for en domstol, skal forvandlingsstraffen afsones efter reglerne om h�fte. Forvandlingsstraffens st�rrelse fasts�ttes som udgangspunkt af byretten i den retskreds, hvor den b�def�ldte bor eller opholder sig. For b�der p� 10.000 kr. eller derunder, som er vedtaget efter tilkendegivelse fra politiet, jf. retsplejelovens � 931, afsones forvandlingsstraffen dog efter en i straffelovens � 55, stk. 2, fastsat skala.
Det er politiet, der tr�ffer afg�relse om fuldbyrdelse af forvandlingsstraffen. Politiets afg�relse kan indbringes for Justitsministeriet. Indgiver den d�mte ans�gning om ben�dning for en b�deforvandlingsstraf, betragtes ans�gningen som en fornyet ans�gning om eftergivelse af b�den, medmindre ans�gningen st�ttes p� grunde af ikke �konomisk art. I s� fald behandles ans�gningen som andre ans�gninger om ben�dning for fuldbyrdelsen af en frihedsstraf.
6.2. Straffelovr�dets forslag
Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-bet�nkningen, s. 290-291, 668, jf. �� 86-91 i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 734-736, og om Straffelovr�dets overvejelser henvises til 1998-bet�nkningen, s. 121-122, jf. �� 90-93 i r�dets lovudkast, og s. 277-281.
Som n�vnt i pkt. 4.1.1.1. ovenfor, finder Straffelovr�det i lighed med arbejdsgruppen, at straffuldbyrdelsesloven b�r indeholde en samlet regulering af fuldbyrdelsen af b�destraffe.
R�det er endvidere enig i, at fuldbyrdelse af frihedsstraf, der efter straffelovens �� 53-55 tr�der i stedet for b�de, b�r omfattes af straffuldbyrdelsesloven. Det bem�rkes herved, at r�det ikke har fundet grundlag for at tage reglerne om brug af b�deforvandlingsstraf op i forbindelse med kommissoriet om en straffuldbyrdelseslov. Dette sp�rgsm�l overvejes for tiden i en arbejdsgruppe best�ende af repr�sentanter for Direktoratet for Kriminalforsorgen, Rigspolitichefen og Politimesterforeningen.
Straffelovr�det kan herefter tiltr�de arbejdsgruppens forslag til bestemmelser om fuldbyrdelse af b�destraffe med de �ndringer, som f�lger af lov nr. 369 af 18. maj 1994 om �ndring af straffeloven og retsplejeloven og loven om Det F�lles L�nindeholdelsesregister, jf. nu lovbekendtg�relse nr. 601 af 19. august 1998.
Straffelovr�det foresl�r p� den baggrund, at bestemmelserne om betaling og inddrivelse af b�der mv. i straffelovens � 52, stk. 1-7, oph�ves, jf. � 1, nr. 12, i forslaget til lov om �ndring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemf�relsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv. Som f�lge heraf foresl�s endvidere en r�kke �ndringer af retsplejelovens regler om inddrivelse af sagsomkostninger og konfiskerede bel�b i straffesager, der forf�lges af det offentlige, jf. � 2, nr. 20-22 og 25, i det p�g�ldende lovforslag.
For s� vidt ang�r straffuldbyrdelsesloven foresl�s som � 90 i r�dets lovudkast indsat en bestemmelse om betaling af b�der.
I � 90, stk. 1 og 2, fasts�ttes det, at en b�de skal betales til politiet, medmindre andet er bestemt i afg�relsen, og at justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan tillade henstand med eller afdragsvis betaling af b�den. � 90, stk. 3 og 4, indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte bestemmelser om opkr�vning af b�der, om den administrative behandling af sager om eftergivelse af b�der og om, at politiets afg�relse om henstand med eller afdragsvis betaling af b�der ikke kan indbringes for h�jere administrativ myndighed.
I �� 91 og 92 foresl�s bestemmelser om inddrivelse af b�der.
I � 91, stk. 1, fasts�ttes det, at en b�de, der ikke betales, skal inddrives, medmindre politiet sk�nner, at inddrivelse ikke er mulig eller v�sentligt vil forringe den p�g�ldendes levevilk�r. I � 91, stk. 2 videref�res den nuv�rende mulighed for, at politiet kan inddrive b�der i straffesager, der forf�lges af det offentlige, ved udpantning og ved indeholdelse i den p�g�ldendes indt�gter efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven og reglerne i lov om Det F�lles L�nindeholdelsesregister. P�l�g om indeholdelse gives af politiet. Endvidere kan politiet som hidtil hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er n�dvendige for at varetage indeholdelsen. Endvidere kan politiet fra registre, der f�res af offentlige myndigheder, herunder domstolene, kr�ve de oplysninger om skyldnerens forhold, som findes af betydning for straffuldbyrdelsen, jf. � 91, stk. 3.
� 91 suppleres i � 92, stk. 1, af en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om indeholdelse af indt�gter efter � 91, stk. 2, herunder om indberetning til det F�lles L�nindeholdelsesregister, om skyldnerens pligt til at give politiet oplysninger til brug ved indeholdelsen, om pligter og erstatningsansvar for den indeholdelsespligtige og om udpantningsret for bel�b, som den indeholdelsespligtige h�fter for. Endvidere giver � 92, stk. 2, i lighed med de nug�ldende regler mulighed for at fasts�tte b�destraf for fors�tlig eller uagtsom overtr�delse af bestemmelser, der er udstedt i medf�r af stk. 1, og for at fasts�tte bestemmelser om strafansvar for selskaber mv. (juridiske personer) efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. � 92, stk. 2.
Endelig fasts�ttes det i � 93, at fuldbyrdelsen af forvandlingsstraf for en b�de, jf. straffelovens �� 53-55, sker p� samme m�de som fuldbyrdelse af anden frihedsstraf.
6.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan med enkelte redaktionelle �ndringer tiltr�de Straffelovr�dets udkast til bestemmelser om fuldbyrdelse af b�destraffe mv.
Efter � 91, stk. 3, 2. pkt., kan politiet fra registre, der f�res af offentlige myndigheder, herunder domstolene, kr�ve de oplysninger om skyldnerens forhold, som findes af betydning for tvangsfuldbyrdelsen. Justitsministeriet finder, at det i lighed med den g�ldende bestemmelse i straffelovens � 52, stk. 5, 5. pkt., b�r fremg� af lovteksten, at oplysningerne meddeles skriftligt eller ved direkte dataoverf�rsel.
Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. �� 90-93.
7. Betingede domme og domme med vilk�r om samfundstjeneste
7.1. G�ldende ret
7.1.1. Som det fremg�r af pkt. 4.1.1.1.2. ovenfor, er det Straffelovr�dets konklusion, at bestemmelserne om id�mmelse af betinget dom og reaktioner ved overtr�delse af vilk�r, fastsat i en betinget dom, herunder med vilk�r om samfundstjeneste, ikke b�r overf�res til straffuldbyrdelsesloven, men fortsat findes i straffeloven. I det f�lgende omtales straffelovens regler om betingede domme derfor alene i det omfang, det har betydning for fremstillingen af g�ldende ret om gennemf�relse af tilsyn mv. fastsat som vilk�r i en betinget dom.
7.1.2. Efter straffelovens � 56, stk. 1, kan retten, n�r det findes up�kr�vet, at straf kommer til fuldbyrdelse, bestemme i dommen, at sp�rgsm�let om straffasts�ttelse uds�ttes og bortfalder efter en pr�vetid (betinget dom uden straffasts�ttelse). S�fremt det m� anses for mere form�lstjenligt, kan retten fasts�tte straffen og bestemme, at fuldbyrdelsen uds�ttes og bortfalder ved udl�bet af pr�vetiden, jf. � 56, stk. 2 (betinget dom med straffasts�ttelse).
Efter straffelovens � 58 kan retten bestemme, at kun en del af den forskyldte straf, dog h�jst 6 m�neder, skal fuldbyrdes, mens dommen i �vrigt g�res betinget. Den betingede del af en s�dan dom (kombinationsdom) f�lger de samme regler, som g�lder for en betinget dom efter � 56.
Til en betinget dom er altid knyttet et vilk�r om, at den d�mte ikke i pr�vetiden beg�r strafbart forhold, jf. straffelovens � 56, stk. 3, 1. pkt. Til dette faste hovedvilk�r kan retten efter straffelovens � 57 f�je et vilk�r om, at den d�mte i hele pr�vetiden eller en del af denne undergives tilsyn. Retten kan ogs� fasts�tte andre vilk�r, som findes form�lstjenlige (s�rvilk�r). Pr�vetiden fasts�ttes af retten og kan i almindelighed ikke overstige 3 �r. Under s�rlige omst�ndigheder kan dog fasts�ttes en pr�vetid p� indtil 5 �r, jf. � 56, stk. 3, 2.-3. pkt.
Overholder den d�mte de fastsatte vilk�r, bliver der ikke sp�rgsm�l om fuldbyrdelse af den forskyldte straf. Overtr�der den d�mte et eller flere af de fastsatte vilk�r, opst�r der sp�rgsm�l om straffasts�ttelse og/eller straffuldbyrdelse, jf. straffelovens �� 60 og 61.
Efter disse bestemmelser vil en overtr�delse af det faste hovedvilk�r om ikke at beg� strafbart forhold i pr�vetiden normalt f�re til, at der af retten skal fasts�ttes en ubetinget f�llesstraf for det nye forhold og for den tidligere p�d�mte lovovertr�delse. Retten kan i stedet id�mme en ubetinget straf alene for det nye forhold og i �vrigt lade den betingede dom st� ved magt eventuelt p� �ndrede vilk�r. Retten kan ogs� v�lge at afsige en helt eller delvis betinget dom for den samlede kriminalitet. Har den d�mte overtr�dt vilk�ret om tilsyn eller et s�rvilk�r, kan retten tildele en advarsel, �ndre vilk�rene for den betingede dom eller bestemme, at den forskyldte straf skal fuldbyrdes.
Fasts�ttelsen af till�gsvilk�r (vilk�r om tilsyn og s�rvilk�r) ved betingede domme er ikke afh�ngig af lovovertr�derens samtykke. Der g�lder s�ledes ikke p� dette omr�de en regel svarende til straffelovens � 38, stk. 5, hvorefter pr�vel�sladelse bl.a. foruds�tter, at den d�mte erkl�rer at ville overholde de till�gsvilk�r for pr�vel�sladelsen, der fasts�ttes efter � 39, stk. 2.
S�fremt der i medf�r af straffelovens � 57 er fastsat till�gsvilk�r til en betinget dom, kan tilsynsmyndigheden meddele den d�mte de forskrifter, der er n�dvendige til gennemf�relsen af tilsynet og eventuelle s�rvilk�r, jf. � 59, stk. 1. Till�gsvilk�rene kan ikke fuldbyrdes tvangsm�ssigt, f.eks. ved politiets bistand. Unddrager den d�mte sig et eller flere af de fastsatte vilk�r, tilkommer det som n�vnt retten at tr�ffe afg�relse om reaktionen, jf. straffelovens � 60. Om n�dvendigt kan den d�mte anholdes og varet�gtsf�ngsles, jf. retsplejelovens �� 756 og 763.
Till�gsvilk�r kan ikke �ndres eller oph�ves af tilsynsmyndigheden. Derimod kan retten efter straffelovens � 59, stk. 2, �ndre eller oph�ve till�gsvilk�r efter anmodning fra anklagemyndigheden eller den d�mte. En sk�rpelse af vilk�rene for en betinget dom foruds�tter i mods�tning til vilk�rssk�rpelse ved pr�vel�sladelse ikke, at der foreligger en vilk�rsovertr�delse, jf. herved pkt. 5.12.1.3. ovenfor.
7.1.3. Efter straffelovens � 62, stk. 1, kan retten, s�fremt betinget dom efter reglerne i �� 56 og 57 ikke findes til str�kkelig, og hvis tiltalte findes egnet hertil, afsige betinget dom med vilk�r om samfundstjeneste. Afg�relse om uds�ttelse af frihedsstraf tr�ffes efter reglerne i � 56, stk. 1 og 2, og uds�ttelsen betinges af, at den d�mte ikke i en pr�vetid beg�r strafbart forhold, og at den p�g�ldende overholder de i medf�r af � 63 fastsatte vilk�r, jf. � 62, stk. 2 og 3.
Som vilk�r for uds�ttelsen af frihedsstraf bestemmes, at den d�mte skal udf�re ul�nnet samfundstjeneste i mindst 40 og h�jst 240 timer. Den fastsatte arbejdspligt skal opfyldes inden for en l�ngstetid, der udm�les i forhold til antallet af arbejdstimer, jf. � 63, stk. 1. Den i medf�r heraf fastsatte l�ngstetid kan af tilsynsmyndigheden forl�nges, hvis s�rlige grunde taler derfor, dog ikke ud over pr�vetiden. Tilsynsmyndighedens afg�relse om forl�ngelse af l�ngstetiden kan af den d�mte forlanges indbragt for retten, jf. � 63, stk. 2.
I dommen fasts�ttes endvidere en pr�vetid p� h�jst 2 �r. Pr�vetiden oph�rer dog, n�r l�ngstetiden for arbejdspligtens opfyldelse er udl�bet, medmindre andet er bestemt i dommen, jf. � 63, stk. 3. Den d�mte undergives tilsyn i pr�vetiden og kan, hvis retten finder det form�lstjenligt, p�l�gges vilk�r som n�vnt i � 57, jf. � 63, stk. 4.
Ved gennemf�relse af betinget dom med vilk�r om samfundstjeneste, jf. � 63, finder � 59 om tilsynsmyndighedens forskrifter og om �ndring eller oph�velse af vilk�r tilsvarende anvendelse, jf. � 65.
De ovenn�vnte bestemmelser suppleres i � 64 af regler, der giver mulighed for at anvende kombinationsdom efter straffelovens � 58 i forbindelse med betinget dom med vilk�r om samfundstjeneste. Endvidere er der i �� 66 og 67 fastsat regler om reaktionen i tilf�lde, hvor den d�mte overtr�der et eller flere af de fastsatte vilk�r i dom om samfundstjeneste.
7.1.4. Som n�vnt i pkt. 5.12.1.3. ovenfor, har Justitsministeriet ved cirkul�re nr. 35 af 29. februar 1996 og vejledning nr. af 14. marts 1996 fastsat n�rmere regler om tilsynsvirksomheden inden for kriminalforsorgen.
Disse forskrifter sigter ikke alene p� tilsynsvirksomhed i forhold til pr�vel�sladte, men omfatter bl.a. ogs� personer, der er id�mt betinget dom med vilk�r om tilsyn og s�rvilk�r efter straffelovens � 57, og personer, der er id�mt betinget dom med vilk�r om samfundstjeneste, jf. herved cirkul�rets �� 1-24 og 42. Herudover er der i cirkul�rets �� 25-32 fastsat bestemmelser, der s�rligt retter sig mod gennemf�relse af samfundstjeneste.
7.2. Straffelovr�dets forslag
Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-bet�nkningen, s. 299-302, 669-670, jf. �� 92-100 i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 736-738, og om Straffelovr�dets overvejelser henvises til 1998-bet�nkningen, s. 122-124, jf. �� 94-104 i r�dets lovudkast, og s. 281-287.
Som n�vnt i pkt. 7.1.1., jf. pkt. 4.1.1.1.2. ovenfor, er der i Straffelovr�det enighed om, at bestemmelserne om id�mmelse af betinget dom og reaktioner ved overtr�delse af vilk�r, fastsat i en betinget dom, herunder med vilk�r om samfundstjeneste, ikke b�r overf�res til straffuldbyrdelsesloven, men fortsat findes i straffeloven. R�det har endvidere ikke i forbindelse med kommissoriet om en straffuldbyrdelseslov dr�ftet de eksisterende regler om reaktionernes art, n�r der sker overtr�delse af vilk�r om tilsyn eller s�rvilk�r knyttet til en betinget dom.
R�dets forslag til regler i straffuldbyrdelsesloven om fuldbyrdelse af betingede domme, herunder domme om samfundstjeneste, som omtales nedenfor, bygger derfor p� de g�ldende regler om fasts�ttelse af tilsyn og andre s�rvilk�r, jf. straffelovens �� 57 og 59 samt �� 63, stk. 4, og 65, jf. �� 57 og 59, stk. 1, om �ndring eller oph�velse af s�danne vilk�r, jf. � 59, stk. 2, og � 65, jf. � 59, stk. 2, og om sanktionsmulighederne ved overtr�delse heraf, jf. �� 60 og 66.
Endvidere bem�rkes, at arbejdsgruppens lovudkast ikke indeholder bestemmelser om samfundstjeneste, idet muligheden for at id�mme samfundstjeneste endnu byggede p� en fors�gsordning, da bet�nkningen blev afgivet i 1989. P� dette tidspunkt var sp�rgsm�let om at g�re samfundstjeneste til en permanent del af straffesystemet under overvejelse i Straffelovr�det.
Herudover er der som n�vnt i pkt. 7.1.4, jf. pkt. 5.12.1.3. ovenfor, siden arbejdsgruppens bet�nkning foretaget en gennemgribende revision af de administrative forskrifter om tilsynsvirsomhed inden for kriminalforsorgen, der ikke alene retter sig mod tilsynsvirksomheden i forhold til pr�vel�sladte, men bl.a. ogs� omfatter tilsynsvirksomheden i forhold til personer med betinget dom, herunder med vilk�r om samfundstjeneste, jf. Justitsministeriets cirkul�re nr. 35 af 29. februar 1996 og vejledning af 14. marts 1996.
Straffelovr�det kan herefter med enkelte �ndringer, der i det v�sentlige er af redaktionel karakter, tiltr�de arbejdsgruppens forslag til bestemmelser om gennemf�relse af betingede domme. R�det finder endvidere, at der i straffuldbyrdelsesloven b�r optages bestemmelser om gennemf�relse af betingede domme med vilk�r om samfundstjeneste, der bygger p� de g�ldende regler herom i straffeloven og det ovenn�vnte cirkul�re om tilsynsvirksomheden inden for kriminalforsorgen.
R�det foresl�r p� den baggrund, at bestemmelserne om gennemf�relse af vilk�r om tilsyn og s�rvilk�r ved betingede domme, herunder domme om samfundstjeneste, i straffelovens � 57, stk. 2, � 59, stk. 1, og � 65, jf. � 59, stk. 1, oph�ves, jf. � 1, nr. 16, 18 og 23, i forslag til lov om �ndring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemf�relsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv.
R�det foresl�r endvidere, at der som �� 94-100 i r�dets lovudkast inds�ttes bestemmelser om gennemf�relse af tilsyn og s�rvilk�r ved betingede domme uden vilk�r om samfundstjeneste, der svarer til �� 81-87 i r�dets lovudkast om gennemf�relse af tilsyn og eventuelle s�rvilk�r ved pr�vel�sladelse, jf. pkt. 5.12.2. ovenfor, med den afvigelse, at indberetning om vilk�rsovertr�delse ved betingede domme afgives til anklagemyndigheden med henblik p�, at sp�rgsm�let om reaktion kan forel�gges for retten, jf. straffelovens � 60.
Herudover foresl�s som �� 101-104 i r�dets lovudkast indsat en r�kke bestemmelser om gennemf�relse af domme med vilk�r om samfundstjeneste.
Straffelovens regler om samfundstjeneste bygger p� en foruds�tning om, at ansvaret for gennemf�relse af vilk�r om samfundstjeneste ligger hos kriminalforsorgen, jf. bl.a. Folketingstidende 1991-92, till�g A, sp. 1829 ff. I overensstemmelse hermed foresl�s det i � 101, stk. 1, fastsat, at vilk�r om samfundstjeneste, jf. straffelovens � 63, gennemf�res af kriminalforsorgen.
I � 101, stk. 2, fasts�ttes det i overensstemmelse med de g�ldende regler, at vilk�r om samfundstjeneste indeb�rer, at den d�mte skal opfylde den fastsatte arbejdspligt inden for den l�ngstetid, der er udm�lt ved dommen. Samfundstjenesten skal afvikles l�bende over den fastsatte l�ngstetid og m� tidligst v�re afviklet, n�r der er forl�bet to tredjedele af afviklingsperioden, medmindre der foreligger s�rlige omst�ndigheder. Endvidere fasts�ttes det i � 101, stk. 3, at tilsynsmyndigheden tr�ffer bestemmelse om arbejdsstedet, hvor samfundstjenesten skal udf�res, og at den d�mte i �vrigt skal overholde de forskrifter, som kriminalforsorgen fasts�tter om gennemf�relsen af samfundstjenesten.
� 101 suppleres i � 102 af en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om gennemf�relse af vilk�r om samfundstjeneste, herunder om erstatning for f�lger af ulykkestilf�lde mv. under udf�relse af samfundstjeneste.
I � 103 foresl�s bestemmelser om overtr�delse af vilk�r om samfundstjeneste. I overensstemmelse med de g�ldende regler fasts�ttes det i � 103, stk. 1, at kriminalforsorgen skal f�re kontrol med, at den d�mte opfylder den fastsatte arbejdspligt. Endvidere fasts�ttes det i � 103, stk. 2, at kriminalforsorgen ved overtr�delse af vilk�ret om samfundstjeneste eller de forskrifter, som kriminalforsorgen har givet om udf�relsen af samfundstjenesten, skal give den d�mte p�l�g om at overholde vilk�ret og forskrifterne. Er der tidligere givet p�l�g herom, skal der afgives indberetning til anklagemyndigheden. Herudover foresl�s i � 103, stk. 3, indsat en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om behandlingen af sager om overtr�delse af vilk�r om samfundstjeneste.
Endelig foresl�s det i � 104 fastsat, at reglerne om gennemf�relse af tilsyn og s�rvilk�r ved betingede domme uden vilk�r om samfundstjeneste, jf. straffelovens � 57, finder tilsvarende anvendelse, n�r s�danne vilk�r er knyttet til en betinget dom med vilk�r om samfundstjeneste, jf. straffelovens � 63, stk. 4.
7.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan med enkelte redaktionelle �ndringer i � 101 tiltr�de Straffelovr�dets udkast til bestemmelser om fuldbyrdelse af betingede domme og domme med vilk�r om samfundstjeneste. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. �� 94-100.
8. Forvaring
8.1. G�ldende ret
Efter straffelovens � 70 kan en person under visse n�rmere angivne betingelser id�mmes forvaring. Forvaring kan endvidere id�mmes i medf�r af straffelovens � 68, sidste pkt., som en form�lstjenlig foranstaltning til forebyggelse af yderligere lovovertr�delser beg�et af en utilregnelig person, jf. straffelovens � 16. Forvaring er en tidsubestemt retsf�lge. Kompetence til at �ndre eller endeligt oph�ve denne retsf�lge er henlagt til domstolene, jf. straffelovens 72.
Efter straffelovens � 74 fasts�tter justitsministeren regler om behandlingen af personer, der anbringes i forvaring. S�danne regler er fastsat ved Justitsministeriets bekendtg�relse nr. 422 af 21. juni 1973 om behandling af personer, der anbringes i forvaring. Reglerne i denne bekendtg�relse har stor lighed med reglerne i Justitsministeriets bekendtg�relse nr. 421 af 21. juni 1973 om fuldbyrdelse af frihedsstraf (fuldbyrdelsesbekendtg�relsen).
Fuldbyrdelse af en dom til forvaring sker derfor i det v�sentlige efter samme regler, som g�lder for fuldbyrdelse af frihedsstraf. De f� forskelle mellem fuldbyrdelse af forvaring og fuldbyrdelse af frihedsstraf vedr�rer ud over de ovenn�vnte regler i straffeloven om �ndring og oph�velse af den id�mte foranstaltning sp�rgsm�let om valg af fuldbyrdelsesinstitution og om overf�rsel mellem kriminalforsorgens institutioner samt sp�rgsm�let om udgang.
Fuldbyrdelse af dom til forvaring sker s�ledes normalt i Anstalten ved Herstedvester, der personalem�ssigt er s�rligt indrettet p� at modtage indsatte, der har behov for psykiatrisk behandling eller bistand eller for at v�re p� en institution med et mere specialiseret behandlingspersonale. Endvidere tr�ffes alle vigtige afg�relser vedr�rende forvarede af Direktoratet for Kriminalforsorgen p� �rlige f�llesm�der mellem direktoratet og institutionen. Afg�relser om lempelser i afsoningsforl�bet tr�ffes i �vrigt f�rst efter indhentet udtalelse fra Rigsadvokaten, jf. herom 1989-bet�nkningen, s. 307-308.
8.2. Straffelovr�dets forslag
Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-bet�nkningen, s. 308-309, 671, jf. � 101 i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 738-739, og om Straffelovr�dets overvejelser henvises til 1998-bet�nkningen, s. 124, jf. � 105 i r�dets lovudkast, og s. 287-288.
Straffelovr�det kan med enkelte redaktionelle �ndringer tiltr�de arbejdsgruppens forslag.
R�det foresl�r p� den baggrund, at der som � 105, stk. 1, i r�dets lovudkast i overensstemmelse med de g�ldende regler inds�ttes en bestemmelse, hvorefter forvaring fuldbyrdes efter lovudkastets kapitel 2 om almindelige bestemmelser for fuldbyrdelse af straf og afsnit II om fuldbyrdelse af f�ngselsstraffe med den undtagelse, at forvaring normalt fuldbyrdes i Anstalten ved Herstedvester.
Endvidere foresl�s i � 105, stk. 2, indsat en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om fuldbyrdelse af forvaring, herunder om behandlingen af sager vedr�rende tilladelse til udgang, overf�rsel til anden institution og pr�veudskrivning.
8.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan tiltr�de Straffelovr�dets udkast til bestemmelse om fuldbyrdelse af forvaring. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. � 105.
9. F�llesregler for fuldbyrdelse af straffe mv.
9.1. Erstatning i anledning af indgreb under fuldbyrdelse af straf mv.
9.1.1. G�ldende ret
Retsplejeloven indeholder i kapitel 93 a n�rmere regler om erstatning i anledning af strafferetlig forf�lgning. Retsplejelovens regler giver mulighed for erstatning p� objektivt grundlag i anledning af uforskyldt anholdelse, varet�gtsf�ngsling eller andre straffeprocessuelle indgreb, jf. �� 1018 a og 1018 b.
Af s�rlig betydning for sp�rgsm�let om straffuldbyrdelse er retsplejelovens � 1018 d, hvorefter der tilkommer den, der har udst�et frihedsstraf eller v�ret undergivet anden strafferetlig retsf�lge, erstatning p� tilsvarende objektivt grundlag, jf. � 1018 a, s�fremt anke eller genoptagelse af straffesagen medf�rer bortfald af retsf�lgen. Medf�rer anke eller genoptagelse af straffesagen formildelse, ydes der erstatning, s�fremt den retsf�lge, der er fuldbyrdet, er mere indgribende end den, der id�mmes efter anke eller genoptagelse. Efter � 1018 d, stk. 2, kan erstatning n�gtes eller neds�ttes, hvis den d�mte ved sit forhold under sagen har givet anledning til domf�ldelsen.
Retsplejeloven indeholder i �� 1018 e og 1018 f n�rmere regler om fremgangsm�den ved erstatningskravets behandling. Af � 1018 e fremg�r det bl.a., at krav fra en person, der har v�ret sigtet, skal frems�ttes over for statsadvokaten inden to m�neder efter meddelelse til sigtede om strafforf�lgningens oph�r eller efter afsigelse af endelig dom. Har tiltalte ikke v�ret til stede ved dommens afsigelse, regnes fristen fra den dag, da udskrift af dommen er forkyndt. Krav fra andre skal frems�ttes inden to m�neder efter, at indgrebet er oph�rt. Frems�ttes kravet efter fristens udl�b, kan det behandles, s�fremt overskridelsen findes undskyldelig. Rigsadvokaten behandler klager over statsadvokaternes afg�relser. Im�dekommes erstatningskravet ikke af Rigsadvokaten, kan den erstatningss�gende inden to m�neder efter meddelelse om afslaget forlange, at anklagemyndigheden indbringer kravet for retten, jf. � 1018 f.
Retsplejelovens � 1018 d giver som n�vnt alene krav p� erstatning p� objektivt grundlag for det forhold, at frihedsstraf eller anden strafferetlig retsf�lge er fuldbyrdet. Bestemmelsen giver derimod ikke krav p� erstatning p� objektivt grundlag for foranstaltninger eller indgreb, der finder sted under fuldbyrdelsen af straf mv. S�danne krav afg�res p� grundlag af dansk rets almindelige erstatningsregler. Anmoder den p�g�ldende om det, skal s�danne krav behandles efter de processuelle regler i retsplejelovens kapitel 93 a, jf. retsplejelovens � 1018 h.
Der er endvidere ikke i fuldbyrdelsesbekendtg�relsen eller i cirkul�rer fastsat regler om erstatning i anledning af foranstaltninger under fuldbyrdelsen af straf mv. Konkrete erstatningskrav er i en �rr�kke efter aftale mellem Direktoratet for Kriminalforsorgen og Rigsadvokaten blevet behandlet efter principperne i retsplejelovens kapitel 93 a, og Rigsadvokaten har i enkelte sager efter indstilling fra Direktoratet for Kriminalforsorgen tilkendt indsatte erstatning for uberettiget ikendelse af strafcelle og uberettiget anbringelse i sikringscelle.
9.1.2. Straffelovr�dets forslag
Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-bet�nkningen, s. 324-326, 671, jf. �� 102-105 i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 739-741, og om Straffelovr�dets overvejelser henvises til 1998-bet�nkningen, s. 124-125, jf. �� 106-109, og s. 288-291.
Straffelovr�det kan med enkelte �ndringer, der i det v�sentlige er af redaktionel karakter, tiltr�de arbejdsgruppens forslag til bestemmelser om erstatning i anledning af indgreb under fuldbyrdelse af straf mv. Forslaget til bestemmelse om fremgangsm�den ved behandling af krav om erstatning bygger p� en flertalsopfattelse b�de i arbejdsgruppen og i Straffelovr�det.
R�det foresl�r p� den baggrund, at der som � 106 i r�dets lovudkast inds�ttes en bestemmelse, hvorefter en indsat har ret til erstatning efter reglerne i retsplejelovens � 1018 a, s�fremt den indsatte uforskyldt har (1) udst�et f�ngselsstraf i for lang tid, (2) v�ret anbragt i forh�rscelle, strafcelle eller sikringscelle eller (3) v�ret udelukket fra f�llesskab.
I � 107 foresl�s der givet adgang til at till�gge den, der under fuldbyrdelse af straf mv. har v�ret udsat for andre uforskyldte indgreb end de i � 106 n�vnte, erstatning efter reglerne i retsplejelovens � 1018 a.
�� 106 og 107 samt den nedenn�vnte bestemmelse i � 108 foresl�s i � 109 i r�dets lovudkast suppleret af en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om behandlingen af krav om erstatning i anledning af indgreb under fuldbyrdelse af straf mv.
Herudover foresl�r et flertal af Straffelovr�dets medlemmer, at der i � 108 i r�dets lovudkast inds�ttes en bestemmelse, hvorefter krav om erstatning i medf�r af � 106 eller � 107 skal frems�ttes over for kriminalforsorgen inden to m�neder efter, at indgrebet er oph�rt. Frems�ttes kravet efter udl�bet af denne frist, kan det dog behandles, s�fremt overskridelsen findes undskyldelig.
Flertallet finder, at der ikke kan rejses afg�rende indvendinger mod denne ordning. Flertallet l�gger i den forbindelse bl.a. v�gt p�, at der er mulighed for at bortse fra undskyldelige overskridelser af fristen, f.eks. i tilf�lde, hvor den indsatte efter fristens udl�b er kommet i besiddelse af oplysninger, der er helt afg�rende for vurderingen af erstatningskravet. Er kravet rejst rettidigt, og fremkommer der senere nye oplysninger, foruds�ttes kriminalforsorgen i �vrigt at kunne genoptage behandlingen af erstatningssagen.
Et mindretal i arbejdsgruppen og i Straffelovr�det finder det ubegrundet i s� h�j grad at fravige for�ldelseslovens 5- �rige for�ldelsesfrist for frems�ttelse af erstatningskrav.
Endvidere b�r tidspunktet for for�ldelsesfristens p�begyndelse ikke ubetinget knyttes til tidspunktet for indgrebets oph�r. Der kan s�ledes meget vel forekomme sager, hvor den indsatte f�rst l�nge efter indgrebets oph�r f�r kendskab til de faktiske omst�ndigheder, der kan begrunde frems�ttelsen af et erstatningskrav. Som eksempel peges p� sager om besiddelse af euforiserende stoffer, hvor en disciplin�rstraffet indsat f�rst l�nge efter indgrebets oph�r f�r kendskab til, hvem der var stoffets rette ejermand.
Fristen for frems�ttelse af krav om erstatning for bl.a. uberettiget varet�gtsf�ngsling efter retsplejelovens � 1018 e er knyttet til éntydige og umiddelbart konstaterbare omst�ndigheder. Derimod giver oph�ret af de indgreb, der er n�vnt i �� 106 og 107 i r�dets lovudkast (�� 102 og 103 i arbejdsgruppens lovudkast), ikke den indsatte samme mulighed for at konstatere, at indgrebet var uberettiget.
Hertil kommer, at personer, der er omfattet af retsplejelovens � 1018 a, normalt vil have en forsvarer, der kan vejlede den p�g�ldende - og typisk vil g�re det af egen drift. Indsatte, der har v�ret underkastet de ovenn�vnte indgreb, har n�sten aldrig en forsvarer.
Mindretallet i arbejdsgruppen og i Straffelovr�det finder derfor, at der ikke i for�ldelsesbestemmelsen i retsplejelovens � 1018 e kan hentes st�tte for at indf�re en tilsvarende kort for�ldelsesfrist for frems�ttelse af de i straffuldbyrdelsesloven omhandlede erstatningskrav.
P� den baggrund foresl�r disse mindretal, at for�ldelsesfristen for frems�ttelse af erstatningskrav fasts�ttes til 1 �r svarende til den i ombudsmandsloven fastsatte klagefrist.
De ovenn�vnte bestemmelser i �� 106-109 i r�dets lovudkast medf�rer i forhold til de g�ldende regler, at der i lighed med retsplejelovens regler om erstatning i anledning af straffeprocessuelle indgreb indf�res en ordning, hvorefter indsatte har krav p� erstatning p� objektivt grundlag, dvs. uafh�ngigt af, om der er beg�et fejl eller fors�mmelser, n�r den p�g�ldende uforskyldt har udst�et f�ngselsstraf i for lang tid eller uforskyldt har v�ret anbragt i forh�rscelle, strafcelle eller sikringscelle eller uforskyldt har v�ret udelukket fra f�llesskab.
Endvidere indf�res der mulighed for p� objektivt grundlag at give erstatning i anledning af andre uforskyldte indgreb foretaget under straffuldbyrdelsen.
Forslaget om erstatning skal i �vrigt sammenholdes med � 18, stk. 3, i r�dets lovudkast, hvorefter der ved beregningen af straffetiden skal foretages fradrag, n�r den indsatte uforskyldt har v�ret anbragt i forh�rscelle, strafcelle eller sikringscelle eller udelukket fra f�llesskab, med et antal dage svarende til 50 pct. af det antal p�begyndte d�gn, indgrebet har varet, og oprundet til n�rmeste hele antal dage, jf. pkt. 5.4.2. ovenfor.
9.1.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan tiltr�de Straffelovr�dets udkast til bestemmelser om de indsattes adgang til erstatning i anledning af indgreb under fuldbyrdelse af straf mv. Justitsministeriet kan i den forbindelse af de af r�dets flertal anf�rte grunde tiltr�de, at fristen for frems�ttelse af erstatningskrav over for kriminalforsorgen fasts�ttes til to m�neder efter indgrebets oph�r. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. �� 106-109.
9.2. Betaling for ophold i kriminalforsorgens institutioner
9.2.1. G�ldende ret
Ved � 2 i lov nr. 367 af 18. maj 1994 om �ndring af straffeloven og lov om udgifterne i strafferetsplejen (H�leri med hensyn til indsmugling af s�rlig grov karakter og afsoningsomkostninger mv.) blev pligten til at betale afsoningsomkostninger oph�vet. Baggrunden var, at man ikke �nskede at p�f�re d�mte en yderligere g�ldsbyrde under afsoningen, n�r den p�g�ldende reelt var uden mulighed for at skaffe sig en indt�gt under afsoningen bortset fra vederlag for besk�ftigelsen i f�ngslet (arbejdspenge).
Nogle d�mte har imidlertid under ophold i kriminalforsorgens institutioner mulighed for selv at skaffe sig en indt�gt. Det g�lder bl.a. indsatte, der er besk�ftiget med eget indt�gtsgivende arbejde i f�ngsel eller arresthus, f.eks. forfattervirksomhed eller anden selvst�ndig virksomhed. Endvidere kan peges p� indsatte, der efter reglerne om udgang fra f�ngsel eller arresthus har frigang til l�nnet arbejde eller egen indt�gtsgivende virksomhed.
For den n�vnte personkreds g�lder, at de i den periode, hvor de har indt�gt ved indtjening mv., ogs� modtager fors�rgelse fra det offentlige i form af ophold i en af kriminalforsorgens afsoningsinstitutioner. Efter oph�velse af pligten til at betale afsoningsomkostninger vil disse d�mte blive v�sentligt bedre stillet end personer uden for afsoningssystemet, der har indt�gt, idet de under afsoningen ikke har udgifter til kost og logi.
Indsatte, der er udstationeret til eller i medf�r af reglerne i straffelovens � 49, stk. 2, (� 78 i r�dets lovudkast) opholder sig i en af kriminalforsorgens pensioner, kan ogs� have eget indt�gtsgivende arbejde. Det samme g�lder personer, der p� andet grundlag end en dom til frihedsstraf, f.eks. en betinget dom eller beslutning om pr�vel�sladelse, opholder sig i en pension. Personer, der opholder sig i kriminalforsorgens pensioner uden at have arbejdsindt�gt, kan i stedet have krav p� at modtage sociale ydelser til underhold.
Efter en mange�rig praksis har indsatte og andre d�mte, som har en arbejdsindt�gt eller modtager sociale ydelser, p� linie med de �vrige beboere v�re afkr�vet betaling for ophold p� kriminalforsorgens pensioner.
Det foresl�s, at der i straffuldbyrdelsesloven indf�res en udtrykkelig hjemmel til at kr�ve opholdsbetaling af d�mte, som under straffuldbyrdelsen p� kriminalforsorgens pensioner har arbejdsindt�gt eller modtager offentlig ydelse til underhold, jf. � 110, stk. 2, og pkt. 9.2.2. og 9.2.3. nedenfor.
9.2.2. Straffelovr�dets forslag
Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-bet�nkningen, s. 53-54, og om Straffelovr�dets overvejelser henvises til 1998-bet�nkningen, s. 125, jf. � 110 i r�dets lovudkast, og s. 291-292. Det bem�rkes herved, at der siden arbejdsgruppens bet�nkning er gennemf�rt en oph�velse af pligten til at betale afsoningsomkostninger, jf. pkt. 9.2.1. ovenfor.
Med henblik p� at modvirke den ovenfor beskrevne utilsigtede virkning af oph�velsen af pligten til at betale afsoningsomkostninger foresl�r Straffelovr�det, at der som � 110, stk. 1, i r�dets lovudkast inds�ttes en bestemmelse, hvorefter indsatte, der har indt�gtsgivende arbejde i eller uden for f�ngsel eller arresthus, betaler for opholdet.
I � 110, stk. 2, foresl�s det fastsat, at pligten if�lge stk. 1 g�lder tilsvarende for d�mte, der under ophold p� kriminalforsorgens pensioner har arbejdsindt�gt eller modtager offentlig ydelse til underhold. Stk. 1 og 2 foresl�s i stk. 3 suppleret af en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om betalingen.
I udtrykket �betaler for opholdet� i � 110, stk. 1, ligger, at betalingspligten alene g�lder i det omfang, hvor indt�gten kan d�kke afsoningsomkostningerne. R�det foruds�tter endvidere, at de administrative bestemmelser om opholdsbetaling fasts�ttes, s� d�mte, der er besk�ftiget med eget indt�gtsgivende arbejde, har et bel�b til r�dighed, der mindst svarer til det vederlag, som udbetales d�mte, der er besk�ftiget ved kriminalforsorgens foranstaltning, jf. � 42, stk. 1, i r�dets lovudkast.
Med ordet �d�mte� i � 110, stk. 2, i r�dets lovudkast sigtes bl.a. til personer, der er anbragt i eller overf�rt til pension efter reglerne i � 78 i r�dets lovudkast, og personer, der opholder sig i pension p� grundlag af en betinget dom. Udtrykket �offentlig ydelse til underhold� i samme bestemmelse omfatter ikke alene bistandshj�lp og sociale pensioner, men ogs� arbejdsl�shedsunderst�ttelse og sygedagpenge.
R�det har ikke fundet, at adgangen til at kr�ve betaling ogs� b�r omfatte d�mte med formueindt�gt. Det vil i praksis v�re sj�ldent forekommende, at d�mte, der opholder sig i kriminalforsorgens institutioner, har formueindt�gt af betydning. Hertil kommer, at det vil v�re forbundet med et uforholdsm�ssigt stort administrativt arbejde at sikre kontrollen hermed.
9.2.3. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan tiltr�de Straffelovr�dets udkast til bestemmelse om pligt for visse d�mte til at betale for ophold i kriminalforsorgens institutioner. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. � 110.
9.3. Klageregler mv.
9.3.1. G�ldende ret
I det f�lgende redeg�res i hovedtr�k for g�ldende ret med hensyn til indsattes adgang til at klage over afg�relser, der tr�ffes som led i straffuldbyrdelsen.
Afg�relser, der tr�ffes af kriminalforsorgen, kan p�klages efter de almindelige regler om administrativ rekurs. En afg�relse, der er truffet af en medarbejder i en institution, kan derfor p�klages til institutionens leder, og lederens afg�relse kan indbringes for Justitsministeriet (Direktoratet for Kriminalforsorgen), der tr�ffer den endelige administrative afg�relse.
Herefter kan sagen indbringes for Folketingets Ombudsmand. Klagen skal indgives inden et �r regnet fra direktoratets afg�relse, jf. � 13, stk. 3, i lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand (ombudsmandsloven). Ombudsmanden har dog mulighed for at tage en sag op til unders�gelse af egen drift efter udl�bet af denne frist, jf. ombudsmandslovens � 17, stk. 1. Ombudsmanden bed�mmer, om myndigheder eller personer, der er omfattet af ombudsmandens virksomhed, har handlet i strid med g�ldende ret eller p� anden m�de gjort sig skyldige i fejl eller fors�mmelser ved ud�velsen af deres opgaver. Ombudsmanden kan p� den baggrund frems�tte kritik, afgive henstillinger samt i �vrigt frems�tte sin opfattelse af sagen, jf. ombudsmandslovens �� 21 og 22. Viser ombudsmandens unders�gelse af en sag, at der m� antages at v�re beg�et fejl eller fors�mmelser af st�rre betydning, skal ombudsmanden give meddelelse om sagen til bl.a. Folketingets Retsudvalg og vedkommende minister, dvs. justitsministeren, jf. ombudsmandslovens � 24.
En endelig administrativ afg�relse kan ogs� indbringes for domstolene efter grundlovens � 63. Efter denne bestemmelse kan domstolene p�kende ethvert sp�rgsm�l om �vrighedsmyndighedens gr�nser. Det antages, at domstolene kan tage stilling til ethvert sp�rgsm�l om afg�relsens lovm�ssighed, hvorimod domstolene anses for afsk�ret fra at efterpr�ve afg�relsens hensigtsm�ssighed.
Herudover er der p� visse omr�der fastsat s�rlige regler om domstolskontrol. Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til retsplejelovens � 778 om varet�gtsarrestanters adgang til at klage over f�ngselspersonalets adf�rd og reglerne i straffeloven om domstolspr�velse af visse vilk�rsovertr�delser ved pr�vel�sladelse, jf. � 40, stk. 1, og vilk�rsovertr�delser ved betingede domme, jf. �� 60-61, herunder med vilk�r om samfundstjeneste, jf. �� 66-67, samt forvaring, jf. � 72.
Efter artikel 6 i Den Europ�iske Menneskerettighedskonvention har enhver ret til en retf�rdig og offentlig rettergang inden en rimelig frist for en uafh�ngig og upartisk domstol, der er oprettet ved lov, n�r der skal tr�ffes afg�relse enten i en strid om den p�g�ldendes borgerlige rettigheder og forpligtelser (den s�kaldt civilretlige del af artikel 6) eller ang�ende en mod den p�g�ldende rettet anklage for en forbrydelse (den s�kaldt strafferetlige del af artikel 6).
Ved afg�relsen af, om artikel 6 er anvendelig under den strafferetlige del i forhold til afg�relser, der tr�ffes over for indsatte, herunder afg�relser, der indeb�rer disciplin�re sanktioner, m� der i overensstemmelse med Domstolens faste praksis l�gges v�gt p� f�lgende momenter: (1) overtr�delsens retlige klassificering efter national ret, (2) overtr�delsens karakter og (3) karakteren og intensiteten af sanktionen.
Kommissionen og Domstolen har i nogle sager haft anledning til at tage stilling til, hvorvidt foranstaltninger over for indsatte var straffesager omfattet af artikel 6.
I Menneskerettighedsdomstolens dom af 28. juni 1984 i sagen Campbell og Fell mod UK, EMD 80, var klagerne blevet tiltalt og d�mt for disciplin�re forseelser ved overtr�delse af f�ngselsregler, idet de havde deltaget i en opstand og i den forbindelse ud�vet vold mod personale. Domstolen lagde til grund, at artikel 6 var anvendelig. Domstolen lagde v�gt p� overtr�delsens natur, herunder forseelsens alvorlige karakter, og at der var ligheder med overtr�delse af straffeloven. Domstolen lagde endvidere v�gt p� arten og alvoren af s�vel den mulige som den faktiske straf, nemlig fortabelse af muligheden for v�sentlig reduktion i straffen.
Der skal imidlertid forholdsvis meget til, f�r konventionsorganerne fastsl�r, at disciplin�re sanktioner over for indsatte antager karakter af straf, s� artikel 6 er anvendelig.
I klagesag 7754/77 X mod Schweiz, DR 11, s. 216, var en person, der afsonede en f�ngselsstraf, returneret for sent efter udgang fra f�ngslet. F�ngselsdirekt�ren id�mte den p�g�ldende en disciplin�r sanktion, der indebar 5 dages isolation og tilbagekaldelse af en meddelt udgangstilladelse. Kommissionen fandt, at der ikke var tale om en straffesag, hvorfor artikel 6 ikke fandt anvendelse.
I klagesag 1169/85 Pelle mod Frankrig, DR 50, s. 263, havde en person, der afsonede en straf p� 12 �rs f�ngsel, fremsat trusler mod en f�ngselsfunktion�r. Den indsatte blev id�mt en disciplin�r sanktion af 12 dage i en s�rlig strafcelle. Den id�mte foranstaltning kunne ogs� f� betydning, n�r der senere skulle tages stilling til sp�rgsm�let om pr�vel�sladelse, idet den periode, det var muligt at blive pr�vel�sladt, kunne blive reduceret, s� tidspunktet for en pr�vel�sladelse blev udskudt tilsvarende. Efter praksis kunne den p�g�ldende regne med 18 dages reduktion af pr�vel�sladelsesperioden. Kommissionen fandt ikke, at de 12 dage i s�rlig strafcelle gav anledning til problemer i forhold til artikel 6, da der ikke var tale om nogen yderligere frihedsber�velse, men snarere en sk�rpelse af afsoningsformen. Artikel 6 var derfor ikke anvendelig. For s� vidt angik de 18 dages fortabelse af mulig pr�vel�sladelse, fandt Kommissionen ikke, at der var tale om en sanktion af en s�dan karakter, at forholdet kunne bringes ind under artikel 6. Artikel 6 var s�ledes i det hele uanvendelig.
Kommissionen har ligeledes udtalt, at artikel 6 ikke var anvendelig i forhold til forskellige beslutninger vedr�rende fuldbyrdelsen af straf. En beslutning om, i hvilken institution en straf skulle afsones, var s�ledes ikke omfattet af artikel 6, jf. Application no. 7034/75 X v. Austria, Dec. 12.10.77, DR 10, s. 146.
En klassificering af indsatte i forskellige risikokategorier faldt ligeledes uden for, jf. Application no. 8575/79, X v. United Kingdom, Dec. 14.12.79, DR 20, s. 202. Klageren var id�mt f�ngsel p� livstid for mord p� flere b�rn og var i lange perioder anbragt under s�rlige sikkerhedsforhold (�in conditions of high security�) og i isolation. Da klageren var klassificeret i en s�rlig kategori af indsatte, havde han kun i meget begr�nset omfang tilladelse til at tage del i f�ngselslivet. Kommissionen fandt, at der var tale om en administrativ klassificering, der faldt uden for anvendelsesomr�det for artikel 6.
Inds�ttelse af en pr�vel�sladt faldt ligeledes udenfor, jf. Application no. 7648/76, X v. Switzerland, Dec. 6.12.77, DR 11, s. 175.
P� baggrund af den ovenn�vnte konventionspraksis kan det konstateres, at administrative beslutninger, der er rettet mod indsatte og tr�ffes som led i straffuldbyrdelsen, som altovervejende hovedregel ikke er omfattet af den strafferetlige del af artikel 6 i Den Europ�iske Menneskerettighedskonvention.
Som anf�rt ovenfor omfatter artikel 6 imidlertid ogs� afg�relser, der tr�ffes i en strid om en persons borgerlige rettigheder og forpligtelser (den civilretlige del af artikel 6). Justitsministeriet er ikke bekendt med afg�relser fra konventionsorganerne, hvor den civilretlige del af artikel 6 har fundet anvendelse i forhold til afg�relser, der tr�ffes som led i straffuldbyrdelsen.
Kommissionen har derimod i en afg�relse udtrykkeligt afvist, at den civilretlige del af artikel 6 skulle finde anvendelse p� disciplin�re foranstaltninger over for indsatte. I klagesag nr. 8317/78, McFeeley m.fl. mod UK, DR 20, s. 44, havde nogle indsatte n�gtet at b�re f�ngselsuniform og udf�re arbejde. Det medf�rte, at de p�g�ldende blev p�lagt nogle disciplin�re sanktioner (bl.a. fortabelse af 14 dages pr�vel�sladelse, fortabelse af privilegier i 14 dage, fortabelse af 14 dages l�n og anbringelse i s�rlig celle i 3 dage). Kommissionen afviste, at der var tale om straffesager, ligesom Kommissionen afviste, at s�danne disciplin�re sanktioner over for indsatte var omfattet af den civilretlige del af artikel 6.
Kommissionen har i en anden sag udtalt, at en tvist mellem den indsatte og f�ngselsmyndighederne vedr�rende vederlag for det arbejde, der udf�res som led i afsoningen, ligeledes falder uden for anvendelsesomr�det for artikel 6, jf. klagesag nr. 3195/67, Yearbook 11 (1968), s. 529 (560).
I �Den Europ�iske Menneskeretskonvention med kommentarer� af Peer Lorenzen m.fl. (1994) er der rejst sp�rgsm�l om, hvorvidt domstolskontrollen efter grundlovens � 63, s�ledes som den efter g�ldende teori og praksis ud�ves, p� alle retsomr�der vil blive anset for tilstr�kkelig. Det g�lder navnlig i forhold til indgreb af nogen intensitet i personlige forhold, jf. kommentaren s. 172.
Som det fremg�r af pkt. 9.3.3. nedenfor, finder Justitsministeriet i lighed med Straffelovr�det, at udbygning af den administrative klageadgang b�r ske ved at udvide mulighederne for domstolspr�velse. Justitsministeriet er endvidere enig med Straffelovr�det i, at de forslag om en udvidet adgang til domstolspr�velse, der peges p� i pkt. 9.3.4. nedenfor, opfylder de krav, der efter konventionens artikel 6 g�lder om bl.a. ret til en retf�rdig rettergang. Justitsministeriet har p� den baggrund i lighed med Straffelovr�det ikke fundet anledning til at g� ind i en n�rmere behandling af det ovenfor rejste sp�rgsm�l, jf. herved 1998-bet�nkningen, s. 47.
9.3.2. Administrativ klageadgang
9.3.2.1. Straffelovr�dets forslag
Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-bet�nkningen, s. 332-333 (pkt. 45.4.1.), 672, jf. � 106 i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 741-742, og om Straffelovr�dets overvejelser henvises til 1998-bet�nkningen, s. 52, 125, jf. � 111 i r�dets lovudkast, og s. 292.
Straffelovr�det kan med enkelte �ndringer, der i det v�sentlige er af redaktionel karakter, tiltr�de arbejdsgruppens forslag til bestemmelse om administrativ klageadgang.
R�det foresl�r p� den baggrund, at der som � 111, stk. 1, i r�dets lovudkast inds�ttes en bestemmelse, hvorefter afg�relser, der i henhold til straffuldbyrdelsesloven er truffet af de lokale kriminalforsorgsmyndigheder - dvs. afdelinger, pensioner, arresthuse og f�ngsler - eller af politiet, kan p�klages til justitsministeren.
Bestemmelsen medf�rer en lovf�stelse af den almindelige ulovbestemte adgang til administrativ rekurs. Bestemmelsen skal sammenholdes med � 90, stk. 4, i r�dets lovudkast, der videref�rer den nuv�rende bemyndigelse i retsplejelovens � 1003 til at fasts�tte bestemmelser om, at politiets afg�relse om henstand med eller afdragsvis betaling af b�der ikke kan indbringes for h�jere administrativ myndighed, jf. pkt. 6.2. ovenfor.
I � 111, stk. 2, i r�dets lovudkast foresl�s det fastsat, at klage til justitsministeren skal iv�rks�ttes inden to m�neder efter, at afg�relsen er meddelt den d�mte, og at justitsministeren i s�rlige tilf�lde kan bortse fra overskridelse af denne frist.
Bestemmelsen medf�rer i forhold til g�ldende ret, at der indf�res en s�rlig klagefrist. Form�let med forslaget er bl.a. at medvirke til en samlet hurtig gennemf�relse af klagesagen.
Herudover foresl�s det i � 111, stk. 3, i r�dets lovudkast fastsat, at klage til justitsministeren ikke har ops�ttende virkning, medmindre den, der har truffet afg�relsen, eller justitsministeren tr�ffer bestemmelse herom. Bestemmelsen medf�rer ikke �ndringer i forhold til den nuv�rende retstilstand.
Endelig foresl�s de ovenn�vnte bestemmelser i � 111, stk. 4, suppleret af en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om klagevejledning og om behandlingen af klagesager. R�det finder i den forbindelse i mods�tning til arbejdsgruppen ikke, at der er behov for at indf�re hjemmel til at fravige forvaltningslovens regler om klagevejledning.
9.3.2.2. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan tiltr�de Straffelovr�dets udkast til bestemmelse om den administrative klageadgang. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. � 111.
9.3.3. Udvidelse af klageordningen
9.3.3.1. Straffelovr�dets forslag
Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-bet�nkningen, s. 333-334 (pkt. 45.4.2.), 336-338 (pkt. 45.4.3.2.) og 610-611, og om Straffelovr�dets overvejelser henvises til 1998-bet�nkningen, s. 54-55 og 58-60.
9.3.3.1.1. Til fordel for at opretholde den nuv�rende klageordning er det i Straffelovr�det anf�rt, at der ikke er behov for at udvide klageordningen, bl.a. fordi der allerede er mulighed for at klage til Folketingets Ombudsmand. Endvidere er der som led i gennemf�relsen af den nye ombudsmandslov sket en intensivering af ombudsmandens inspektionsvirksomhed for s� vidt ang�r f�ngsler og arresthuse. Desuden er det ogs� efter den g�ldende klageordning muligt at f� pr�vet kriminalforsorgens afg�relser ved domstolene, jf. grundlovens � 63.
Som begrundelse for at udvide klageordningen er det n�vnt, at det kan v�re vanskeligt at udnytte klageadgangen efter grundlovens � 63, idet denne klageadgang foruds�tter, at den indsatte udtager st�vning mod Justitsministeriet efter retsplejeloven. Endvidere antages domstolene alene at kunne efterpr�ve afg�relsens lovm�ssighed, dvs. sp�rgsm�let om, hvorvidt afg�relsen har hjemmel i loven og er truffet ud fra saglige hensyn. Der foretages s�ledes ikke en efterpr�velse af hensigtsm�ssigheden af det sk�n, afg�relsen bygger p�. Endelig kan en udvidelse af klageordningen - for nogle af sagernes vedkommende - anf�res at falde i tr�d med nyere tendenser i lovgivningen i retning af at udvide mulighederne for at f� efterpr�vet visse s�rligt indgribende afg�relser af myndigheder, der er uafh�ngige af det almindelige forvaltningsapparat.
Straffelovr�det har efter en samlet vurdering fundet, at retssikkerhedsm�ssige grunde taler for, at den administrative klageordning udbygges, s� der gives indsatte udvidet mulighed for at p�klage visse s�rligt indgribende afg�relser vedr�rende straffuldbyrdelsen til en myndighed uden for kriminalforsorgen. R�det er endvidere enig med arbejdsgruppen i, at indf�relse af en yderligere klagemulighed inden for Justitsministeriets omr�de n�ppe fuldt ud vil tilgodese de hensyn, der danner grundlag for at udvide klageadgangen. R�det har p� den baggrund ogs� samlet sine overvejelser om fordele og ulemper ved henholdsvis en n�vn- og en domstolsordning.
9.3.3.1.2. Til st�tte for indf�relse af et klagen�vn har arbejdsgruppen fremh�vet, at det er �nskeligt, at afg�relser vedr�rende fuldbyrdelse af straf efterpr�ves af personer med s�rlig kriminalforsorgsm�ssig indsigt, og at en s�dan indsigt kan sikres i et n�vn gennem dets s�rlige sammens�tning. Endvidere m� man gennem et landsd�kkende n�vn antages at have bedre mulighed for at sikre en ensartet behandling af sager fra sammenlignelige afsoningsinstitutioner end gennem domstolskontrol, der ud�ves af forskellige byretter. Desuden kan den hurtige sagsbehandling, som arbejdsgruppen finder �nskelig og n�dvendig ved afg�relser inden for straffuldbyrdelsens omr�de, gennemf�res ved et n�vn.
Formanden for n�vnet b�r efter arbejdsgruppens opfattelse v�re dommer. I �vrigt b�r n�vnet sammens�ttes af repr�sentanter for kriminalforsorgen og af advokater med stor erfaring som forsvarere i straffesager eller andre repr�sentanter for de indsatte.
Til st�tte for at udvide domstolskontrollen anf�rer arbejdsgruppen bl.a., at domstolene er vant til at tr�ffe eller efterpr�ve afg�relser af s�rligt indgribende karakter over for enkeltpersoner, og at de fleste afg�relser, der kan blive tale om at efterpr�ve, jf. pkt. 9.3.4. nedenfor, vedr�rer varigheden eller intensiteten af frihedsber�velsen, hvilket er et centralt domstolsanliggende. Endvidere vil mange af de omhandlede afg�relser skulle tr�ffes p� grundlag af en vurdering af risiko for ny kriminalitet eller andet misbrug af en lempelig afsoningsform, dvs. vurderinger, der er velkendt omr�de for domstolene.
Arbejdsgruppen antager, at en domstolsordning vil v�re billigere end en n�vnsordning, idet afh�ringer vil kunne ske lokalt i byretterne. Endvidere kan den n�dvendige kriminalforsorgsm�ssige indsigt sikres ved, at sagerne indbringes for domstolene af Direktoratet for Kriminalforsorgen, og ved, at afg�relserne tr�ffes p� grundlag en partsprocedure i retten mellem medarbejdere fra direktoratet og den d�mte og vedkommendes forsvarer. Den forn�dne ensartethed kan opn�s gennem adgangen til at indbringe byrettens afg�relser for landsretterne og eventuelt H�jesteret.
Arbejdsgruppen finder ogs�, at domstolene kan sikre den forn�dne hurtige sagsbehandling. I s�rlig hastende tilf�lde m� domstolene endog antages at have bedre mulighed for hurtig berammelse end et landsd�kkende n�vn.
Et flertal i arbejdsgruppen (10 medlemmer) foresl�r bl.a. p� den anf�rte baggrund, at klageadgangen udvides i form af en domstolsordning. Enkelte medlemmer foruds�tter herved, at sagerne sikres en hurtig berammelse, behandling og afg�relse. Et mindretal (1 medlem) foresl�r, at der oprettes et landsd�kkende klagen�vn best�ende af tre medlemmer og med en dommer som formand samt yderligere to medlemmer, der repr�senterer henholdsvis kriminalforsorgen og erfarne forsvarsadvokater eller andre repr�sentanter for de indsatte.
Ud over de hensyn, der er n�vnt af arbejdsgruppen til st�tte for at udvide domstolskontrollen, peger Straffelovr�det p�, at der hos befolkningen m� antages at v�re st�rre tillid knyttet til afg�relser truffet af domstolene end til afg�relser truffet af en administrativ instans som et n�vn. Efter r�dets opfattelse best�r der ogs� en risiko for, at bl.a. de indsatte vil afvise n�vnsmodellen med henvisning til, at et n�vn ikke har den �nskede uafh�ngighed i forhold til kriminalforsorgen. Disse principielle synspunkter taler efter r�dets opfattelse med v�gt for at v�lge en domstolsordning.
Straffelovr�det finder det endvidere tvivlsomt, om et landsd�kkende n�vn har praktisk mulighed for med den forn�dne hurtighed at behandle det relativt store antal sager, der, afh�ngig af valget af klagemodel, jf. pkt. 9.3.4. nedenfor, kan blive tale om. Det g�lder navnlig, hvis udgangspunktet skal v�re mundtlig sagsbehandling, jf. pkt. 9.3.5. nedenfor. En udvidet n�vnsordning med flere og eventuelt decentrale afdelinger vil ogs� g�re det vanskeligt at sikre en ensartet behandling og afg�relse af sagerne.
Ved valget af klageordning m� der ogs� tages hensyn til de internationale forpligtelser, der p�hviler Danmark, f�rst og fremmest artikel 6 i Den Europ�iske Menneskerettighedskonvention. Som n�vnt i pkt. 9.3.1. ovenfor, kan der forekomme tilf�lde, hvor en administrativ beslutning, der er rettet mod en indsat og truffet som led i straffuldbyrdelsen, er omfattet af artikel 6. Dette forhold taler for ved valget af klageordning som udgangspunkt at foretr�kke domstolene frem for en n�vnsordning.
Selv om det kan v�re vanskeligt at sk�nne over de administrative og �konomiske konsekvenser, som et forslag om udvidet domstolskontrol vil medf�re, jf. pkt. 9.3.4. nedenfor, kan Straffelovr�det p� den anf�rte baggrund tiltr�de, at en eventuel udbygning af den administrative klageadgang sker ved at udvide mulighederne for domstolspr�velse.
9.3.3.1.3. Straffelovr�det er i lighed med arbejdsgruppen opm�rksom p� f�lgerne af en udvidet domstolspr�velse for ombudsmandens praksis vedr�rende behandling af sager inden for straffuldbyrdelsesomr�det, jf. herved 1998-bet�nkningen, s. 59, jf. 56-58. Indf�res en s�rlig adgang til domstolspr�velse, m� det s�ledes forventes, at ombudsmanden i almindelighed vil undlade at foretage en materiel pr�velse i de p�g�ldende sager.
Indf�relse af en udvidet adgang til domstolspr�velse for visse sager beh�ver dog ikke og b�r ikke medf�re, at ombudsmanden undlader at se p� sagsbehandlingen i de omhandlede sager. Uanset en s�rlig adgang til domstolspr�velse er det efter r�dets opfattelse fortsat begrundet og �nskeligt, at ombudsmanden behandler forvaltningsprocessuelle sp�rgsm�l (sagsbehandlingsrutiner og lign.) i disse sager, i den udstr�kning de p�g�ldende sp�rgsm�l ikke kan forventes at blive inddraget under en eventuel domstolspr�velse.
En gennemgang af praksis vedr�rende ombudsmandens inspektionsvirksomhed viser endvidere, at inspektionsvirksomheden ikke alene omfatter en generel inspektion af bygningsforhold og lign. Under inspektionsbes�gene fremdrages s�ledes j�vnligt tillige forhold vedr�rende den almindelige klagesagsbehandling, herunder generelle hjemmelssp�rgsm�l, ligesom de dr�ftelser, ombudsmanden f�rer p� stedet, undertiden p�virker de administrative procedurer.
Gennemf�res en s�rlig adgang til domstolspr�velse for s� vidt ang�r en r�kke s�rligt indgribende afg�relser vedr�rende de indsatte, jf. pkt. 9.3.4. nedenfor, m� ombudsmanden forventes at afvise at foretage en materiel pr�velse af s�danne afg�relser. Imidlertid er der efter r�dets opfattelse ingen grund til, at gennemf�relsen skulle medf�re, at ombudsmanden ikke kan forts�tte sin generelle inspektionsvirksomhed p� kriminalforsorgens omr�de. R�det finder det �nskeligt, at denne inspektionsvirksomhed forts�ttes.
I det omfang, ombudsmanden under sine inspektioner bliver m�dt med klager over konkrete afg�relser, som er omfattet af domstolskontrollen, vil ombudsmanden kunne vejlede klageren om adgangen til domstolspr�velse. S�danne konkrete klager vil endvidere kunne henlede ombudsmandens opm�rksomhed p� kritisable sagsbehandlingsrutiner mv., som ombudsmanden vil kunne tage stilling til uden at komme i konflikt med domstolspr�velsen.
9.3.3.2. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan af de grunde, Straffelovr�det har anf�rt, jf. pkt. 9.3.3.1.1.-9.3.3.1.3. ovenfor, tiltr�de, at den nuv�rende administrative klageadgang udbygges ved at udvide mulighederne for domstolspr�velse.
9.3.4. Afgr�nsningen af de afg�relser, der b�r omfattes af en udvidet adgang til domstolspr�velse
9.3.4.1. Straffelovr�dets forslag
Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-bet�nkningen, s. 334-336 (pkt. 45.4.3.1.), 672-673, jf. � 107 i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 742-745, og om Straffelovr�dets overvejelser henvises til 1998-bet�nkningen, s. 63-84, 126, jf. � 112 i r�dets lovudkast, og s. 292-293.
9.3.4.1.1. Forslaget til bestemmelse om afgr�nsning af de afg�relser, der b�r omfattes af en udvidet adgang til domstolspr�velse, bygger p� en flertalsopfattelse i arbejdsgruppen. I Straffelovr�det har fire ud af r�dets otte medlemmer foresl�et en bestemmelse, der i forhold til arbejdsgruppens lovudkast begr�nser adgangen til domstolspr�velse til visse s�rligt indgribende afg�relser. Bestemmelsen er optaget som � 112 i r�dets lovudkast.
9.3.4.1.2. Der har i Straffelovr�det v�ret enighed om, at det er n�dvendigt at foretage en n�rmere afgr�nsning af de afg�relser, der kan t�nkes omfattet af en udvidet klageordning, idet der ikke kan antages at v�re tilstr�kkeligt grundlag for, at en udvidet klageordning skal omfatte alle konkrete afg�relser, der tr�ffes af kriminalforsorgen som led i straffuldbyrdelsen.
Arbejdsgruppen har ved sin afgr�nsning taget udgangspunkt i afg�relser, der vedr�rer udstr�kningen eller intensiteten af frihedsber�velsen. Arbejdsgruppen har endvidere lagt v�gt p�, om afg�relsen m� anses for atypisk i forhold til det straffuldbyrdelsesforl�b, der normalt kan p�regnes, og om afg�relsen i s� fald vedr�rer sp�rgsm�l af s� indgribende karakter, at den b�r omfattes af en udvidet adgang til domstolspr�velse.
Straffelovr�det har herudover h�ftet sig ved, at de afg�relser, som et flertal i arbejdsgruppen foresl�r omfattet af den udvidede klageordning, har baggrund i forskellige hensyn.
S�ledes sigter en r�kke afg�relser p� at sikre, at kriminalforsorgen kan opretholde orden og sikkerhed i afsoningsinstitutionerne. Det g�lder, idet der henvises til r�dets lovudkast, bl.a. visse afg�relser om anbringelse i arresthus og lukket f�ngsel, jf. � 21, stk. 3, nr. 1-3, og � 22, stk. 2-4, nr. 1, overf�rsel fra �bent til lukket f�ngsel og fra f�ngsel til arresthus, jf. � 25, stk. 1-3, nr. 1, og � 28, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2, samt n�gtelse af overf�rsel fra lukket til �bent f�ngsel og fra arresthus til f�ngsel, jf. � 24, stk. 1, og � 27, stk. 1. Som andre eksempler kan n�vnes afg�relser om n�gtelse af tilladelse til bes�g af den p�g�ldendes n�rmeste, jf. � 53, stk. 1, 3. pkt., udelukkelse fra f�llesskab, jf. � 63, og anbringelse i sikringscelle, jf. � 66.
Andre afg�relser har stor lighed med straffesager, idet de retter sig mod handlinger, som den indsatte har foretaget. Der sigtes i den forbindelse til afg�relser om disciplin�rstraf, anbringelse i forh�rscelle og konfiskation, jf. �� 67-73 i r�dets lovudkast. Til denne gruppe kan naturligt ogs� henregnes afg�relser om erstatning for uforskyldt udst�else af f�ngselsstraf i for lang tid og anbringelse i forh�rscelle og strafcelle, jf. � 106 i r�dets lovudkast. Det g�lder derimod ikke i fuldt samme omfang afg�relser om n�gtelse af erstatning for uforskyldt anbringelse i sikringscelle og udelukkelse fra f�llesskab, idet disse indgreb ikke retter sig mod handlinger, som den indsatte har foretaget, men som n�vnt ovenfor har til form�l at sikre, at kriminalforsorgen kan opretholde orden og sikkerhed i afsoningsinstitutionerne.
En r�kke afg�relser retter sig s�rligt mod l�ngden af frihedsber�velsen af den indsatte. Det g�lder bl.a. afg�relser om straffetidsberegningen, n�gtelse af pr�vel�sladelse og geninds�ttelse efter pr�vel�sladelse til udst�else af reststraffen, jf. �� 14 og 16, � 80, stk. 1, og � 86, stk. 4, i r�dets lovudkast.
En s�rlig gruppe udg�r afg�relser om forbud mod offentligg�relse af bestemte artikler i de indsattes blad, jf. � 37, stk. 3, indskr�nkning i den indsattes kontakt til medierne, jf. � 59, stk. 2, og tilbageholdelse af breve, der er bestemt til afsendelse, jf. � 55, stk. 4, i r�dets lovudkast. Det skyldes, at form�let med disse afg�relser b�de kan v�re at sikre, at kriminalforsorgen kan opretholde orden og sikkerhed i afsoningsinstitutionerne, og at varetage andre hensyn, f.eks. hensynet til den forurettede ved lovovertr�delsen.
Straffelovr�det har p� den baggrund overvejet at afgr�nse klageordningen p� anden m�de end den, arbejdsgruppen foresl�r, jf. 1989-bet�nkningen, s. 672-673 og 1998-bet�nkningen, s. 61-62 (� 107 i arbejdsgruppens lovudkast).
R�det har bl.a. overvejet at indf�re tidsm�ssige betingelser for adgangen til domstolspr�velse af visse afg�relser, f.eks. afg�relser om fuldbyrdelse af f�ngselsstraf i arresthus eller lukket f�ngsel. R�det har ogs� overvejet at sk�rpe de tidsm�ssige betingelser for domstolspr�velse, der allerede indg�r i arbejdsgruppens forslag til domstolspr�velse, f.eks. afg�relser om n�gtelse af overf�rsel fra lukket til �bent f�ngsel. Et forslag til en model, der med enkelte yderligere tilf�jelser svarer til den afgr�nsning, som arbejdsgruppen har foresl�et, men som for visse afg�relsers vedkommende sk�rper de tidsm�ssige betingelser for adgangen til domstolspr�velse, er beskrevet i model 1, jf. 1998-bet�nkningen, s. 66-73.
Med en klageordning, der sk�rper de tidsm�ssige betingelser for adgangen til domstolspr�velse, opn�s det, at man principielt fastholder den afgr�nsning, som arbejdsgruppen har foresl�et, samtidig med, at domstolspr�velsen forbeholdes de l�ngerevarende afsoningsforl�b, hvor behovet for en s�dan m� antages at v�re st�rst. Imod den omhandlede klageordning kan det anf�res, at der for s� vidt ang�r indsatte med kortere straffe p� samme m�de kan opst� tilf�lde, hvor retssikkerhedsm�ssige hensyn kan tale for, at der b�r v�re en udvidet adgang til domstolspr�velse.
En anden mulighed er at begr�nse klageadgangen til afg�relser, der har lighed med straffesager, er begrundet i hensynet til beskyttelse af den forurettede ved lovovertr�delsen eller retter sig mod det tidspunkt, hvor den indsatte kan forventes at blive pr�vel�sladt. Der sigtes her bl.a. til afg�relser om straffetidsberegning, tilbageholdelse af brev af hensyn til beskyttelse af den forurettede ved lovovertr�delsen, disciplin�rstraf, konfiskation, n�gtelse af pr�vel�sladelse og geninds�ttelse efter pr�vel�sladelse til udst�else af reststraffen samt n�gtelse af erstatning for uforskyldt udst�else af f�ngselsstraf i for lang tid og anbringelse i strafcelle. Et forslag til en klageordning, der afgr�nser efter disse synspunkter, er beskrevet i model 2, jf. 1998-bet�nkningen, s. 73-74.
Til st�tte for at fastl�gge klageordningen som i model 2 kan anf�res, at straffuldbyrdelsen ligger i forl�ngelse af straffesagen, og at det derfor ved fastl�ggelsen af en udvidet klageordning inden for straffuldbyrdelsen kan v�re naturligt at tage udgangspunkt i den afgr�nsning, der er angivet ovenfor. Heroverfor kan det anf�res, at flere af de n�vnte typer af afg�relser, f.eks. disciplin�rstraffe, ikke af de indsatte anses for at v�re s� indgribende som andre afg�relser, f.eks. afg�relser ud fra ordens- og sikkerhedsm�ssige hensyn om anbringelse i lukket f�ngsel eller arresthus, overf�rsel fra �bent til lukket f�ngsel eller fra f�ngsel til arresthus eller n�gtelse af overf�rsel fra lukket til �bent f�ngsel eller fra arresthus til f�ngsel samt afg�relser om n�gtelse af tilladelse til uledsaget udgang.
R�det har p� den baggrund overvejet at udforme klageordningen, s� den omfatter afg�relser som n�vnt i model 2 og afg�relser om anbringelse og overf�rsel eller n�gtelse af overf�rsel til anden afsoningsinstitution samt n�gtelse af tilladelse til uledsaget udgang som beskrevet i model 1. En s�dan melleml�sning indeb�rer, at klageordningen b�de omfatter afg�relser, der naturligt ligger i forl�ngelse af straffesagen, og afg�relser, der tr�ffes for at opretholde orden og sikkerhed i afsoningsinstitutionen og typisk opfattes som s�rligt indgribende af de indsatte. Et forslag til klageordning, der afgr�nser efter disse synspunkter, er beskrevet i model 3, jf. 1998-bet�nkningen, s. 74-75.
Endelig har r�det overvejet at kombinere en af de n�vnte modeller med en appelbegr�nsning, s� der som udgangspunkt alene er mulighed for domstolspr�velse i 1. instans, dvs. byretten, jf. herved pkt. 9.3.6. nedenfor.
9.3.4.1.3. Kriminalforsorgen har til brug for Straffelovr�det foretaget et sk�n over de �konomiske og administrative konsekvenser, som gennemf�relse af hver af de i pkt. 9.3.4.1.2. n�vnte 3 modeller m� antages at medf�re. Der henvises herom til 1998-bet�nkningen, bilag 4.
Af kriminalforsorgens beregning fremg�r bl.a., at sk�nnet over det forventede antal klagesager efter Direktoratet for Kriminalforsorgens opfattelse er realistisk, n�r henses til, at de indsatte ved at benytte en enkel adgang til domstolspr�velse vil have �alt at vinde og intet at tabe�. Direktoratet anser det for sandsynligt, at adgangen til at f� indbragt afg�relsen for en uvildig instans vil �ge de indsattes tilb�jelighed til at klage navnlig over de s�rlig indgribende afg�relser.
Med hensyn til ressourceforbruget ved de enkelte sager er beregningen baseret p� en antagelse af, at st�rstedelen af klagerne vil blive rejst af indsatte med l�ngere straffe, hvor det ikke sj�ldent vil v�re n�dvendigt at transportere og fremstille de indsatte i retten. Det er endvidere lagt til grund, at der i vekslende omfang vil v�re behov for at indkalde f�ngselspersonale til at afgive vidneforklaring i retten.
Pr�sidenten for �stre Landsret har til brug for Straffelovr�det foretaget et sk�n over de �konomiske og administrative konsekvenser for domstolene, herunder for s� vidt ang�r udgifterne til beskikkelse af advokater. Der henvises herom til 1998-bet�nkningen, bilag 5.
9.3.4.1.4. Fire af Straffelovr�dets otte medlemmer finder herefter, at der ud fra retssikkerhedsm�ssige hensyn kan v�re grund til at udbygge den nug�ldende klageordning, s� der gives de indsatte mulighed for p� en enkel m�de at indbringe visse s�rligt indgribende afg�relser vedr�rende straffuldbyrdelsen for domstolene. Selv om ressourcem�ssige hensyn ikke skal v�re afg�rende for valget af model, vil det dog efter disse medlemmers opfattelse v�re unaturligt ikke ogs� i overvejelserne at inddrage dette aspekt. En ordning kan v�re s� bekostelig i forhold til det, der opn�s herved, og det, der sk�nnes n�dvendigt at opn�, at det m� overvejes, om disse ressourcer bedre kan benyttes til opn�else af andre m�l inden for kriminalforsorgen.
Ved afgr�nsningen af en udvidet klageordning inden for straffuldbyrdelsen vil det v�re naturligt at tage udgangspunkt i afg�relser, der har lighed med straffesager eller i �vrigt m� anses for at v�re af s�rligt indgribende betydning for den indsatte. En klageordning, der f.eks. bygger p� model 1, indeb�rer, at der gives adgang til udvidet domstolspr�velse af afg�relser, som retter sig mod kriminalforsorgens mulighed for at opretholde orden og sikkerhed i afsoningsinstitutionerne. Det g�lder bl.a. visse afg�relser om anbringelse i arresthus og lukket f�ngsel, overf�rsel fra �bent til lukket f�ngsel og fra f�ngsel til arresthus samt n�gtelse af overf�rsel fra lukket til �bent f�ngsel og fra arresthus til f�ngsel. Ogs� afg�relser om n�gtelse af tilladelse til bes�g af den p�g�ldendes n�rmeste, udelukkelse fra f�llesskab og hens�ttelse i sikringscelle omfattes af den udvidede klageordning if�lge model 1.
Bl.a. afg�relser om anbringelse i og overf�rsel mellem de forskellige afsoningsinstitutioner i kriminalforsorgen opfattes ofte som indgribende af de indsatte. Kriminalforsorgen har imidlertid ansvaret for opretholdelse af orden og sikkerhed i afsoningsinstitutionerne, og personer, der er id�mt frihedsstraf, m� p�regne, at der under afsoningen opst�r behov for at tr�ffe afg�relser om f.eks. overf�rsel til lukket f�ngsel eller til arresthus eller om n�gtelse af tilladelse til bes�g af den p�g�ldendes n�rmeste af hensyn til kriminalforsorgens mulighed for at opretholde orden og sikkerhed i afsoningsinstitutionen. Det kan derfor give anledning til tvivl, om den udvidede adgang til domstolspr�velse ogs� b�r g�lde i tilf�lde, hvor kriminalforsorgen af ordens- og sikkerhedsm�ssige grunde n�dsages til at g�re indgreb over for den indsatte.
Udformningen af en udvidet klageordning b�r sikre, at domstolspr�velsen forbeholdes tilf�lde, hvor der m� antages at v�re et reelt behov for en s�dan ordning. Det b�r i den forbindelse haves for �je, at de afg�relser, der af arbejdsgruppen foresl�s inddraget under en udvidet adgang til domstolspr�velse, i vidt omfang beror p� en kriminalforsorgsm�ssig vurdering. Det g�lder f.eks. behovet for at skride ind af hensyn til opretholdelse af orden og sikkerhed i en afsoningsinstitution. Der vil her ofte v�re tale om sk�nspr�gede afg�relser, der tr�ffes ud fra et indg�ende kendskab til milj�et i institutionen, et kendskab som domstolene ikke har i samme omfang. Domstolene m� derfor forventes at udvise tilbageholdenhed ved efterpr�velsen af sk�nsud�velsen i det enkelte tilf�lde.
Afg�relser, der er begrundet i hensynet til opretholdelse af orden og sikkerhed, skal efter deres karakter typisk tr�ffes og iv�rks�ttes hurtigt. Det er da ogs� baggrunden for, at der b�de i arbejdsgruppens og r�dets lovudkast stilles forslag om, at sagens indbringelse for retten normalt ikke har ops�ttende virkning, jf. pkt. 9.3.5. nedenfor. Netop for de her omhandlede afg�relser synes en domstolspr�velse, hvor resultatet vil foreligge kortere eller l�ngere tid efter afg�relsen, ikke �benbart n�dvendig eller hensigtsm�ssig. De ovenn�vnte fire medlemmer finder s�ledes, at man netop p� dette omr�de er uden for kerneomr�det for en retslig kontrol. Efter de foreliggende erfaringer har kriminalforsorgen da ogs� hidtil p� betryggende m�de v�ret i stand til at tr�ffe disse afg�relser. Afg�relserne vil ogs� som hidtil kunne indbringes for Folketingets Ombudsmand. Det f�lger endelig ikke af Den Europ�iske Menneskerettighedskonvention, at den indsatte har krav p� en udvidet adgang til domstolspr�velse af afg�relser som de omhandlede.
Til det anf�rte kommer, at de �konomiske og administrative konsekvenser af at lade de afg�relser, der af kriminalforsorgen tr�ffes ud fra hensynet til at opretholde orden og sikkerhed i afsoningsinstitutionen, v�re omfattet af en udvidet klageordning, vil v�re endog s�rdeles betydelige.
P� denne baggrund er det disse medlemmers opfattelse, at de omtalte afg�relser b�r holdes uden for en udvidet klageordning.
Medlemmerne finder, at det ved afgr�nsningen af en udvidet adgang til domstolskontrol er n�rliggende at tage udgangspunkt i afg�relser, der ligger i naturlig forl�ngelse af straffesagen eller i �vrigt er af s�rligt indgribende betydning for den indsatte, dvs. afg�relser om straffetidsberegning, disciplin�rstraf og konfiskation. Ogs� afg�relser om n�gtelse af pr�vel�sladelse og geninds�ttelse efter pr�vel�sladelse til udst�else af reststraffen b�r omfattes, idet disse afg�relser retter sig mod det tidspunkt, hvor den indsatte kan forventes at blive l�sladt, og derfor er af meget v�sentlig betydning for den p�g�ldende.
Endelig vil det v�re naturligt at inddrage afg�relser om n�gtelse af erstatning for uforskyldt udst�else af f�ngselsstraf i for lang tid og for indgreb, der har lighed med straffesager. For s� vidt ang�r erstatning m� det dog ogs� kr�ves, at selve indgrebet er undergivet udvidet adgang til domstolspr�velse. Det medf�rer, at den udvidede adgang til domstolspr�velse ikke b�r omfatte afg�relser om n�gtelse af erstatning for uforskyldt anbringelse i forh�rscelle, og at den udvidede adgang til domstolspr�velse af afg�relser om n�gtelse af erstatning for uforskyldt anbringelse i strafcelle begr�nses til tilf�lde, hvor en s�dan anbringelse har varet mere end 7 dage.
Afg�relser om forbud mod offentligg�relse af bestemte artikler i de indsattes blade, indskr�nkning i den indsattes kontakt til medierne og tilbageholdelse af breve bestemt til afsendelse kan v�re begrundet s�vel i ordens- og sikkerhedsm�ssige hensyn som i andre hensyn, f.eks. hensynet til beskyttelse af den forurettede ved lovovertr�delsen. De ovenn�vnte fire medlemmer har derfor overvejet, om der i disse tilf�lde kan antages at v�re et s�rligt behov for at give mulighed for en udvidet adgang til domstolspr�velse.
Afg�relser om tilbageholdelse af breve m� anses for et v�sentligt indgreb i den indsattes mulighed for at kontakte personer uden for afsoningsinstitutionen. I de tilf�lde, hvor dette indgreb ikke kan begrundes med ordens- eller sikkerhedsm�ssige hensyn, men alene har baggrund i hensynet til beskyttelse af den forurettede ved lovovertr�delsen, m� der antages at v�re et s�rligt behov for, at afg�relsen om tilbageholdelse af brevet kan pr�ves ved domstolene. Endvidere giver det if�lge kriminalforsorgen ikke i praksis anledning til vanskelighed at udskille de tilf�lde, hvor breve tilbageholdes af hensyn til beskyttelse af den forurettede ved lovovertr�delsen. Disse medlemmer finder p� den baggrund i lighed med arbejdsgruppen, at afg�relser, hvorved der af hensyn til den forurettede ved lovovertr�delsen g�res indgreb i den indsattes ret til at afsende breve, b�r omfattes af den udvidede adgang til domstolspr�velse.
Afg�relser om forbud mod offentligg�relse af bestemte artikler i de indsattes blade og indskr�nkning i den indsattes ret til kontakt til medierne m� ogs� anses for v�sentlige indgreb. I de tilf�lde, hvor indgrebet kan begrundes med ordens- eller sikkerhedsm�ssige hensyn, m� den indsatte dog p�regne, at der kan g�res indgreb i retten til at udgive blade og kontakte medierne.
If�lge kriminalforsorgen er hovedparten af de afg�relser, der i dag tr�ffes om indgreb i retten til at udgive blade, begrundet i ordens- eller sikkerhedsm�ssige hensyn. Endvidere kan det i praksis v�re vanskeligt at udskille de tilf�lde, hvor afg�relsen beror p� andre end ordens- eller sikkerhedsm�ssige hensyn. Desuden er afg�relser om forbud mod offentligg�relse af bestemte artikler i de indsattes blade ikke omfattet af arbejdsgruppens forslag om en udvidet adgang til domstolspr�velse. P� den baggrund finder de ovenn�vnte fire medlemmer, at der ikke er tilstr�kkeligt grundlag for at foresl� disse afg�relser omfattet af den udvidede klageordning. Der vil fortsat v�re mulighed for at klage til Folketingets Ombudsmand.
If�lge kriminalforsorgen er hovedparten af de afg�relser, der i dag tr�ffes om indgreb i den indsattes kontakt til medierne, begrundet med hensynet til retsf�lelsen. Dette forhold giver efter de ovenn�vnte fire r�dsmedlemmers opfattelse ikke i sig selv tilstr�kkeligt grundlag for, at forslaget om udvidet adgang til domstolspr�velse ogs� b�r omfatte afg�relser af denne type. Som det fremg�r af � 59, stk. 2, i r�dets lovudkast, jf. pkt. 5.7.6.2. ovenfor, kr�ver bestemmelsen, at der foreligger kvalificerede omst�ndigheder, for at kriminalforsorgen af hensyn til retsf�lelsen kan g�re indgreb i den indsattes ret til kontakt til medierne. Bestemmelsens anvendelsesomr�de er s�ledes indskr�nket til de s�rlige tilf�lde, hvor form�let med begr�nsningen er at modvirke en �benbar kr�nkelse af retsf�lelsen. Endvidere er der fortsat adgang til at klage til Folketingets Ombudsmand, n�r afg�relser af denne type ikke medtages i forslaget om en udvidet adgang til domstolspr�velse. Afg�relser om begr�nsning i den indsattes ret til kontakt til medierne er i �vrigt heller ikke omfattet af arbejdsgruppens forslag om en udvidet adgang til domstolspr�velse. De fire medlemmer finder p� den baggrund, at der ikke er tilstr�kkeligt grundlag for at foresl� disse afg�relser omfattet af den udvidede klageordning.
De fire medlemmer er opm�rksomme p�, at afg�relser om n�gtelse og tilbagekaldelse af tilladelse til udgang ofte opfattes som indgribende af indsatte. Heroverfor kan imidlertid anf�res, at afg�relser om n�gtelse og tilbagekaldelse af tilladelse til udgang ikke retter sig mod l�ngden af frihedsber�velsen. Endvidere har s�danne afg�relser ikke lighed med straffesager i samme omfang som f.eks. afg�relser om disciplin�rstraf og konfiskation. Hertil kommer, at der i afg�relser om udgang indg�r en sk�nsm�ssig vurdering bl.a. af risikoen for misbrug af udgangstilladelsen, og at domstolene derfor m� forventes at udvise tilbageholdenhed ved efterpr�velsen af sk�nsud�velsen i det enkelte tilf�lde. Endelig vil der ogs� p� dette omr�de fortsat v�re adgang til at klage til Folketingets Ombudsmand. P� den baggrund er der efter disse medlemmers opfattelse heller ikke p� dette omr�de tilstr�kkeligt grundlag for at foresl� regler, der giver udvidet adgang til domstolspr�velse.
Et mindretal i arbejdsgruppen gik ind for, at afg�relser om n�gtelse af tilladelse til at have sit barn under 3 �r hos sig i afsoningsinstitutionen b�r omfattes af den udvidede klageordning, jf. 1989-bet�nkningen, s. 621-622. Mindretallet lagde i den forbindelse v�gt p�, at en s�dan afg�relse kan f� store og langtr�kkende konsekvenser for b�de den indsatte og barnet. Endvidere har domstolene en betydelig erfaring i behandlingen af sager om for�ldremyndighed, og domstolene m� derfor antages at v�re bedre egnet end kriminalforsorgen til at foretage en helhedsvurdering af, hvad der er bedst for barnet.
Som det fremg�r af bem�rkningerne til � 54 i r�dets lovudkast, jf. pkt. 5.7.2.2. ovenfor, kan r�det tiltr�de, at man i straffuldbyrdelsesloven videref�rer den nuv�rende mulighed for at have sm� b�rn hos sig under afsoningen. R�det finder imidlertid ikke, at det skal p�hvile kriminalforsorgens institutioner at tage stilling til, om det er bedst for barnet at opholde sig hos den indsatte i institutionen. Vurderingen af, om dette er stemmende med barnets tarv, b�r p�hvile de sociale myndigheder, der i modsat fald vil kunne tr�ffe bestemmelse om anden anbringelse, eventuelt tvangsm�ssigt, efter de i den sociale lovgivning g�ldende regler. For disse tilf�lde er der endvidere fastsat s�rlige regler om domstolspr�velse. R�det foresl�r p� den baggrund, at lovudkastets bestemmelse herom affattes s�ledes, at en indsat har ret til at have sit barn under 3 �r hos sig i institutionen, hvis den indsatte selv er i stand til at passe barnet.
Sp�rgsm�let om, hvorvidt den indsatte selv er i stand til at passe barnet i vedkommende afsoningsinstitution, beror i h�j grad p� en kriminalforsorgsm�ssig vurdering. Efter de ovenn�vnte medlemmers opfattelse m� det forventes, at domstolene vil udvise tilbageholdenhed ved efterpr�velsen af det sk�n, som kriminalforsorgen har ud�vet i det enkelte tilf�lde. Medlemmerne finder bl.a. p� den baggrund i lighed med arbejdsgruppens flertal, at afg�relser om n�gtelse af tilladelse til at have sm� b�rn hos sig i afsoningsinstitutionen b�r holdes uden for forslaget om en udvidet adgang til domstolspr�velse.
De ovenn�vnte fire medlemmer har ogs� overvejet, om afg�relser, hvorved kriminalforsorgen i den indsattes vederlag for besk�ftigelse modregner visse erstatningskrav, b�r omfattes af de udvidede klageordning, jf. � 74 i r�dets lovudkast og pkt. 5.9.3.1. ovenfor. Det kan anf�res, at modregningsadgangen har baggrund i ordens- og sikkerhedsm�ssige hensyn, idet form�let er at modvirke, at indsatte volder skade p� institutionens ting, og at afg�relser herom derfor ikke b�r omfattes af den udvidede klageordning. N�r institutionen modregner, afsk�res den indsatte imidlertid fra at f� pr�vet eventuelle indsigelser vedr�rende erstatningskravet, og der m� derfor i disse tilf�lde antages at v�re et s�rligt behov for domstolspr�velse. Medlemmerne finder p� den baggrund i lighed med arbejdsgruppen, at afg�relser om modregning af erstatningsbel�b i den indsattes vederlag for besk�ftigelse b�r omfattes af den udvidede klageordning.
Sammenfattende er det disse medlemmers opfattelse, at det ikke er p�kr�vet eller hensigtsm�ssigt at udbygge klageordningen i det omfang, som arbejdsgruppen har stillet forslag om, men at der b�r gennemf�res en udvidelse af klageordningen, der giver mulighed for at indbringe visse s�rligt indgribende afg�relser for domstolene. Det vil v�re naturligt at give mulighed for udvidet domstolspr�velse af afg�relser, der har lighed med straffesager eller i �vrigt har s�rlig indgribende betydning for den indsatte, dvs. afg�relser om straffetidsberegning, tilbageholdelse af breve af hensyn til beskyttelse af den forurettede ved lovovertr�delsen, disciplin�rstraf, konfiskation, modregning af erstatningsbel�b, n�gtelse af pr�vel�sladelse, geninds�ttelse efter pr�vel�sladelse og inds�ttelse af en betinget ben�det samt afg�relser om n�gtelse af erstatning i anledning af uforskyldt udst�else af f�ngselsstraf i for lang tid eller anbringelse i strafcelle i mere end 7 dage.
De ovenn�vnte r�dsmedlemmer kan p� den baggrund g� ind for, at der i � 112 i r�dets lovudkast inds�ttes en bestemmelse, der giver mulighed for udvidet domstolspr�velse svarende til model 2.
9.3.4.1.5. To af Straffelovr�dets medlemmer anser alle tre modeller for forsvarlige. Efter disse medlemmers opfattelse m� en n�rmere stillingtagen til de tre modeller imidlertid - ud over mere principielle overvejelser vedr�rende behovet for en adgang til domstolspr�velse af de forskellige typer afg�relser - i betydeligt omfang afh�nge af, hvilke muligheder der foreligger for en tildeling eller prioritering af ressourcer til dette og andre omr�der inden for kriminalforsorgen.
P� det foreliggende grundlag finder disse medlemmer herefter ikke at burde udtale sig om, hvilken model der b�r foretr�kkes.
9.3.4.1.6. Endelig anf�rer to af Straffelovr�dets medlemmer, at hovedtanken bag straffuldbyrdelsesloven er at opfylde retsstatskravene. Efter den almindelige opfattelse er der to led heri. Administrationen skal fungere under loven og under domstolskontrol. Udkastet til straffuldbyrdelseslov skal som helhed opfylde f�rste led. I denne forbindelse er sp�rgsm�let, hvorvidt ogs� det andet led skal opfyldes. En total opfyldelse ville foruds�tte en let adgang til fuldst�ndig domstolspr�velse af alle beslutninger og al faktisk virksomhed inden for straffuldbyrdelsen, som har direkte konsekvenser for de d�mte. En s�dan fuldst�ndig efterpr�velse ville ogs� v�re i bedst overensstemmelse med tankerne bag Den Europ�iske Menneskerettighedskonvention.
Det forekommer dog efter disse medlemmers opfattelse rimeligt af ressourcegrunde at begr�nse mulighederne for den lette adgang til fuldst�ndig domstolskontrol til de afg�relser, som er af v�sentlig betydning for den indsatte, og/eller som ber�rer retsomr�der af s�rlig principiel betydning. Model 1 er udtryk for en s�dan ressourcebegrundet indskr�nkning i den almindelige adgang til efterpr�velse.
Uenigheden mellem de fire medlemmer, jf. pkt. 9.3.4.1.4. ovenfor, og disse to r�dsmedlemmer vedr�rer sp�rgsm�let, om model 1 eller 2 b�r foretr�kkes. Model 1 rummer alle de sagstyper, som model 2 omfatter, samt nogle f� yderligere omr�der. De fire medlemmer har begrundet fravalget af disse omr�der i s�vel reale som ressourcem�ssige hensyn. De to medlemmer fastholder model 1, idet de sagstyper, som de ovenn�vnte fire medlemmer har fravalgt, er af s� v�sentlig betydning, at de ikke alene b�r kunne efterpr�ves med hjemmel i grundlovens sn�vre � 63. Endvidere anser de to medlemmer sk�nnet over antallet af sager og ressourceforbruget ved den typiske sag for urealistisk stort.
Det m� ventes, at der umiddelbart efter indf�relsen af en lettere mulighed for domstolspr�velse vil v�re et stort antal d�mte, som vil afpr�ve denne mulighed. Viser det sig, at domstolene underkender de administrative afg�relser i st�rre tal, vil der kunne forventes et fortsat stort antal indbringelser, hvilket s� ogs� vil v�re sagligt velbegrundet. Viser det sig, at domstolene opretholder langt hovedparten af de administrative afg�relser - hvilket er det mest sandsynlige - m� der ventes et fald efter den f�rste b�lge. Der er ingen, som med rimelig sikkerhed kan sige, hvilket niveau klagetallet vil stabilisere sig p�, men alle fremskaffede, sammenlignelige tal fra ind- og udland tyder p� et v�sentligt lavere niveau end de tal, som kriminalforsorgen har fremlagt, og som er lagt til grund for kriminalforsorgens og domstolenes sk�n over det ventede ressourceforbrug.
I dag opfylder Folketingets Ombudsmand i meget h�j grad den funktion, som domstolene skal overtage. Ombudsmanden behandler ca. 50 sager om �ret fra dette omr�de. Domstolene skal kun overtage en mindre del af de sagstyper, som i dag kan forel�gges ombudsmanden.
Det synes endvidere efter de to medlemmers opfattelse berettiget at konkludere, at kriminalforsorgens sk�n ikke f�r nogen st�tte i de udenlandske tal, og at ressourceforbruget ved de enkelte sager af kriminalforsorgen er sk�nnet ud fra det maksimalt mulige.
9.3.4.1.7. Sammenfattende er herefter som � 112 i r�dets lovudkast optaget klagemodel 2, som fire af r�dets medlemmer kan g� ind for, jf. pkt. 9.3.4.1.2. og 9.3.4.1.4. ovenfor.
9.3.4.2. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet er enig med Straffelovr�det i, at det er n�dvendigt at foretage en n�rmere afgr�nsning af de afg�relser, der kan t�nkes omfattet af en udvidet klageordning, idet der ikke kan antages at v�re tilstr�kkeligt grundlag for, at en udvidet klageordning skal omfatte alle konkrete afg�relser, der tr�ffes af kriminalforsorgen som led i straffuldbyrdelsen.
Justitsministeriet finder, at klagemodel 2 b�r foretr�kkes.
Det er s�ledes Justitsministeriets opfattelse, at det ikke vil v�re rigtigt at udbygge klageordningen i det omfang, som arbejdsgruppen har stillet forslag om, men at der b�r gennemf�res en udvidelse af klageordningen, som giver mulighed for at indbringe visse s�rlig indgribende afg�relser for domstolene svarende til klagemodel 2.
Denne model omfatter som n�vnt afg�relser, der har lighed med straffesager eller i �vrigt har s�rlig indgribende betydning for den indsatte. Hermed sigtes til afg�relser om straffetidsberegning, tilbageholdelse af breve af hensyn til beskyttelse af den forurettede ved lovovertr�delsen, disciplin�rstraf, konfiskation, modregning af erstatningsbel�b, n�gtelse af pr�vel�sladelse, geninds�ttelse efter pr�vel�sladelse og inds�ttelse af en betinget ben�det samt afg�relser om n�gtelse af erstatning i anledning af uforskyldt udst�else af f�ngselsstraf i for lang tid eller anbringelse i strafcelle i mere end 7 dage.
Derimod b�r der efter Justitsministeriets opfattelse ikke v�re en udvidet adgang til domstolspr�velse af bl.a. afg�relser, der er begrundet i hensynet til at opretholde orden og sikkerhed i kriminalforsorgens institutioner.
En vurdering af behovet for at skride ind i disse tilf�lde vil i vidt omfang bero p� en kriminalforsorgsm�ssig vurdering. Der vil her ofte v�re tale om sk�nspr�gede afg�relser, der tr�ffes ud fra et indg�ende kendskab til milj�et i institutionen, et kendskab som domstolene ikke har i samme omfang.
Disse afg�relser skal endvidere efter deres karakter typisk tr�ffes og iv�rks�ttes hurtigt, og en domstolspr�velse ville derfor normalt ikke kunne have ops�ttende virkning.
En domstolspr�velse af disse afg�relser, hvor resultatet vil foreligge kortere eller l�ngere tid efter afg�relsen, er derfor hverken hensigtsm�ssig eller p�kr�vet.
Hertil kommer de �konomiske og administrative konsekvenser af at lade de afg�relser, der af kriminalforsorgen tr�ffes ud fra hensynet til at opretholde orden og sikkerhed i afsoningsinstitutionen, v�re omfattet af klageordningen.
Justitsministeriet kan derfor tiltr�de forslaget om at udvide klageordningen i overensstemmelse med klagemodel 2, s�ledes som fire af Straffelovr�dets otte medlemmer har anbefalet, jf. lovforslagets � 112.
9.3.5. Fremgangsm�den ved domstolspr�velse
9.3.5.1. Straffelovr�dets forslag
Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-bet�nkningen, s. 339-340 (pkt. 45.4.5.), 673-674, jf. �� 107-113 i arbejdsgruppens lovudkast, samt s. 745-747, og om Straffelovr�dets overvejelser henvises til 1998-bet�nkningen, s. 86-95, 126-129, jf. �� 112-125 i r�dets lovudkast, og s. 292-308.
9.3.5.1.1. Straffelovr�det er enig med arbejdsgruppen i, at der alene b�r v�re adgang til domstolspr�velse af endelige administrative afg�relser.
R�det finder endvidere i lighed med arbejdsgruppens flertal, at der ikke kan antages at v�re behov for at fasts�tte en l�ngerevarende frist for indbringelse af klagen. R�det l�gger i den forbindelse bl.a. v�gt p�, at indbringelsen kan ske ved en forml�s meddelelse til den administrative myndighed. R�det har dog fundet, at 14 dage som foresl�et af arbejdsgruppens flertal kan v�re for kort en frist, idet der b�r gives den indsatte mulighed for at overveje sp�rgsm�let om klage n�rmere og eventuelt dr�fte det med en advokat. Det er p� den baggrund r�dets opfattelse, at fristen for indbringelse af klagen b�r fasts�ttes til 4 uger.
R�det kan tilslutte sig arbejdsgruppens forslag om en frist p� 6 m�neder for fornyet indbringelse af det samme sp�rgsm�l. Ved afg�relser om n�gtelse af pr�vel�sladelse fra f�ngsel p� livstid foresl�s dog indf�rt en ordning, hvorefter sp�rgsm�let om pr�vel�sladelse f�rst p� ny kan indbringes for retten, n�r der er forl�bet 1 �r fra rettens afg�relse. Der henvises herom til pkt. 3 i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget om �ndring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemf�relsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv.
Efter r�dets opfattelse b�r det overlades til retten at tr�ffe bestemmelse om, hvorvidt en sag efter sin karakter b�r behandles mundtligt. Der er efter r�dets opfattelse grund til at tro, at et stort antal sager allerede ved modtagelsen vil v�re tilstr�kkeligt oplyst, s� retten i mange tilf�lde umiddelbart vil kunne tr�ffe sin afg�relse, efter at den d�mte eller dennes advokat i et skriftligt indl�g har haft lejlighed til at udtale sig om kriminalforsorgens begrundelse for den p�g�ldende afg�relse. R�det har derfor fundet det hensigtsm�ssigt og forsvarligt at foresl�, at sagerne, selv om hovedprincippet i retsplejen er mundtlighed, som udgangspunkt behandles skriftligt, men s�ledes at retten - ogs� af egen drift - kan tr�ffe bestemmelse om mundtlig behandling.
Reglerne om domstolspr�velse b�r udformes p� en m�de, der giver mulighed for hurtig sagsbehandling under hensyntagen til karakteren af den p�g�ldende afg�relse. Det er i det offentliges og normalt ogs� i den d�mtes interesse, at sagen afg�res s� hurtigt som muligt. R�det er derfor enig med arbejdsgruppen i, at retten b�r have mulighed for at stille krav om tilvejebringelse af yderligere oplysninger.
9.3.5.1.2. Et flertal af Straffelovr�dets medlemmer (6 medlemmer) har i en s�rudtalelse af december 1996 om aktindsigt i sager om straffuldbyrdelse foresl�et forvaltningslovens � 9 �ndret, s� der ikke er aktindsigt for parten i forbindelse med fuldbyrdelse af frihedsstraf i sager om valg af afsoningsinstitution, sager om overf�rsel til anden afsoningsinstitution eller afdeling i en afsoningsinstitution eller sager om udelukkelse fra f�llesskab, jf. pkt. 4.i de almindelige bem�rkninger til forslaget til lov om �ndring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemf�relsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv. Gennemf�res dette forslag sammen med klagemodel 2, jf. pkt. 9.3.4.1.4. ovenfor, vil der ikke v�re udvidet adgang til domstolspr�velse af de n�vnte typer af afg�relser med deraf f�lgende mulighed for at opn� kendskab til oplysninger, der er undtaget fra aktindsigt under kriminalforsorgens sagsbehandling.
Flertallet er opm�rksom p�, at afg�relser om valg af afsoningsinstitution, om overf�rsel til anden afsoningsinstitution eller afdeling i en afsoningsinstitution eller om udelukkelse fra f�llesskab kan undergives domstolspr�velse i medf�r af grundlovens � 63 med deraf f�lgende mulighed for den d�mte for at opn� kendskab til oplysninger, der m�tte v�re undtaget fra aktindsigt i medf�r af forvaltningslovens � 15. Flertallet har dog ikke fundet noget praktisk behov for at fasts�tte regler, der under domstolspr�velse giver mulighed for at afsk�re den d�mte fra at g�re sig bekendt med s�danne oplysninger. Flertallet l�gger i den forbindelse bl.a. v�gt p�, at der ikke under den nug�ldende retstilstand har vist sig behov for s�danne regler med henblik p� domstolspr�velse i medf�r af grundlovens � 63 af afg�relser, hvori indg�r oplysninger, som kriminalforsorgen har undtaget fra aktindsigt efter forvaltningslovens � 15.
9.3.5.1.3. Straffelovr�det har under overvejelserne om en udvidet klageordning inden for straffuldbyrdelsen dr�ftet at kombinere adgangen til domstolspr�velse med en processuel begr�nsning, s� der som udgangspunkt alene er mulighed for domstolspr�velse i én instans, dvs. byretten.
R�det er opm�rksom p�, at en ordning, der som udgangspunkt alene tillader domstolspr�velse i én instans, markerer en fravigelse fra den almindelige procesordning, idet der efter retsplejelovens regler om appel normalt er mulighed for at f� pr�vet byrettens afg�relse i landsretten. Mange af de afg�relser, der kan blive omfattet af domstolspr�velsen, vil imidlertid n�ppe kunne karakteriseres som vedr�rende sp�rgsm�l af principiel karakter. Der synes ikke for disse afg�relser behov for en to-instans behandling.
Med en appelbegr�nsning opn�s, at domstolene fastholdes som den myndighed, de indsatte kan klage til uden for kriminalforsorgen, samtidig med, at adgangen til domstolspr�velse i landsretten og H�jesteret forbeholdes tilf�lde, hvor der m� antages at v�re et s�rligt behov for domstolspr�velse i flere instanser.
Til fordel for at kombinere en udvidet adgang til domstolspr�velse med en appelbegr�nsning kan ogs� anf�res en r�kke ressourcem�ssige hensyn. Selv om ressourcem�ssige hensyn ikke b�r v�re afg�rende for udformningen af klageordningen, vil det dog v�re unaturligt ikke ogs� at inddrage dette aspekt i overvejelserne.
Der er efter en samlet vurdering enighed i r�det om at anbefale, at der i forslaget om en udvidet adgang til domstolspr�velse inds�ttes bestemmelser, som indeb�rer, at afg�relser truffet af byretten normalt kun kan pr�ves i landsretten og H�jesteret efter tilladelse fra Procesbevillingsn�vnet. Det g�lder, uanset om forslaget om udvidet adgang til domstolspr�velse bygger p� model 1, 2 eller 3, jf. herved pkt. 9.3.4.1.2. ovenfor.
Der er endvidere enighed om, at adgangen til pr�velse i landsretten som udgangspunkt b�r afgr�nses til tilf�lde, hvor sagen er af principiel karakter, eller s�rlige grunde i �vrigt taler for, at sagen b�r kunne pr�ves i landsretten, jf. herved retsplejelovens � 962, stk. 3, 1. pkt., om p�anke af visse domme i straffesager til landsretten. Der er ogs� enighed om, at pr�velse i H�jesteret b�r forbeholdes tilf�lde, hvor sagen er af principiel karakter.
Afg�relser om geninds�ttelse efter pr�vel�sladelse eller betinget ben�dning vil v�re s�rligt indgribende for indsatte, der afsoner l�ngerevarende straffe. R�det finder derfor, at hensynet til den indsatte i disse tilf�lde taler for, at sagen b�r kunne pr�ves i landsretten uden appelbegr�nsning, n�r den resterende straffetid er 1 �r eller mere.
R�det finder endvidere, at det stemmer bedst med de hensyn, der ligger bag den foresl�ede ordning om domstolspr�velse af afslag p� pr�vel�sladelse fra livstidsstraf, at livstidsd�mte f�r mulighed for at f� pr�vet sagen i landsretten uden begr�nsning i appeladgangen, jf. herved pkt. 3.2. i lovforslaget om �ndring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemf�relsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv.
R�det foresl�r p� denne baggrund, at afg�relser om geninds�ttelse efter pr�vel�sladelse og betinget ben�dning fra tidsbestemt straf undtages fra forslaget om appelbegr�nsning, s� disse afg�relser kan indbringes for landsretten uden tilladelse fra Procesbevillingsn�vnet, n�r den resterende straffetid er 1 �r eller mere. Ogs� afg�relser om n�gtelse af pr�vel�sladelse og geninds�ttelse efter pr�vel�sladelse eller betinget ben�dning fra straf af f�ngsel p� livstid foresl�s undtaget, s� disse afg�relser kan pr�ves i landsretten uden tilladelse fra Procesbevillingsn�vnet. Indbringelse for H�jesteret af de n�vnte afg�relser kan kun ske med tilladelse fra Procesbevillingsn�vnet, hvis sagen vedr�rer sp�rgsm�l af principiel karakter.
9.3.5.1.4. Sammenfattende foresl�s det herefter i � 112 i r�dets lovudkast fastsat, at den d�mte kan kr�ve endelige administrative afg�relser, der er omfattet af bestemmelsen, indbragt til pr�velse for retten inden 4 uger efter, at afg�relsen er meddelt den p�g�ldende.
I � 113 i r�dets lovudkast foresl�s en bestemmelse om valg af den domstol, der i det enkelte tilf�lde skal behandle klagesagen.
Efter � 113, stk. 1, sker indbringelse af sagen for byretten i den retskreds, hvor den institution, som har truffet den oprindelige afg�relse, er beliggende. Er den indsatte senere overf�rt til en anden institution, kan sagen i stedet indbringes for byretten i den retskreds, hvor den institution, som den d�mte er anbragt i, er beliggende. Er den d�mte ikke frihedsber�vet, indbringes sagen for byretten i den retskreds, hvor den d�mte bor eller opholder sig. Har den d�mte ikke kendt bop�l eller opholdssted, indbringes sagen for K�benhavns Byret.
Efter � 113, stk. 2, kan retten efter beg�ring tillade, at en indbragt sag overflyttes til en anden ret, der er lovligt v�rneting efter stk. 1, n�r dette p� grund af vidners bop�l, den indsattes l�sladelse eller af anden s�rlig grund sk�nnes hensigtsm�ssigt til sagens fremme.
Endelig fasts�ttes det i � 113, stk. 3, at afg�relse af, om sagen skal henvises eller ikke, tr�ffes ved kendelse. En kendelse, hvorved sagen henvises, kan ikke indbringes for h�jere ret.
I � 114 i r�dets lovudkast foresl�s en bestemmelse om fremgangsm�den i forbindelse med klagesagens indbringelse for retten.
I � 114, stk. 1, fasts�ttes det, at sagen indbringes for retten uden un�digt ophold af justitsministeren (dvs. Direktoratet for Kriminalforsorgen), der fremsender sagens akter med oplysning om den p�klagede afg�relse og en redeg�relse for de omst�ndigheder, der p�ber�bes, samt for de beviser, der kan have betydning for sagens afg�relse. Stk. 1 suppleres i stk. 2 af en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om sagens indbringelse for retten.
I � 115 i r�dets lovudkast foresl�s en bestemmelse, der fastl�gger, hvem der er sagens parter, og tager stilling til sp�rgsm�let om advokatbeskikkelse.
Efter � 115, stk. 1, anses som sagens parter den d�mte, tredjemand, hvis penge eller genstande konfiskeres, jf. �� 73 og 125 i r�dets lovudkast, og justitsministeren. � 115, stk. 1, bygger p� klagemodel 2, jf. pkt. 9.3.4.1.7. ovenfor.
Partsstillingen medf�rer if�lge r�dets lovudkast bl.a., at de p�g�ldende ved mundtlig behandling af sagen skal underrettes om retsm�der i sagen og har adgang til at f�re beviser og procedere sagen. Behandles sagen p� skriftligt grundlag, har parterne adgang til at indsende indl�g til retten. Partsstillingen indeb�rer ogs�, at de p�g�ldende skal underrettes om den afg�relse, der tr�ffes, og at de kan k�re rettens afg�relse.
Efter � 115, stk. 2, i r�dets lovudkast beskikker retten en advokat for den d�mte, s�fremt retten finder det forn�dent, medmindre den p�g�ldende selv har antaget en advokat. Bestemmelsen indeb�rer, at retten skal foretage en konkret vurdering af behovet for, at den d�mte har en advokat til at varetage sine interesser under sagen.
Baggrunden for bestemmelsen er, at den d�mte kan have vanskeligt ved selv at varetage sine interesser under sagen, f.eks. hvis sagen skal behandles mundtligt, og der foruden af den d�mte skal ske afh�ring af andre personer, eventuelt uden den d�mtes tilstedev�relse. Selv om retten efter � 116 i r�dets lovudkast, jf. nedenfor, kan stille krav om tilvejebringelse af yderligere oplysninger og ogs� i �vrigt skal p�se, at den d�mtes interesser varetages, finder r�det det naturligt, at der under domstolsbehandlingen kan beskikkes en advokat, herunder i tilf�lde, hvor den p�g�ldende ikke opfylder betingelserne for fri proces.
Der er endvidere ikke mulighed for at beskikke en forsvarer efter retsplejelovens kapitel 66, idet den d�mte ikke i relation til den udvidede domstolspr�velse efter straffuldbyrdelsesloven har stilling som sigtet eller tiltalt i en straffesag. Har den d�mte p� tidspunktet for domstolspr�velsen en forsvarer, kan det f.eks. skyldes, at den p�g�ldende er sigtet for strafbart forhold i anledning af en optr�den, der ogs� har dannet grundlag for en afg�relse om disciplin�rstraf.
Advokatens opgave er at repr�sentere og bist� klageren. Advokaten skal s�rge for, at den d�mte f�r lejlighed til at udtale sig enten skriftligt eller under afh�ringen ved den mundtlige behandling af sagen. Advokaten foruds�ttes derfor at komme i personlig kontakt med den d�mte, s� advokaten bl.a. med henblik p� tilrettel�ggelse af en eventuel bevisf�relse kan danne sig et indtryk af sin klients stilling i sagen.
I �� 116 og 117 i r�dets lovudkast foresl�s bestemmelser om sagens behandling i retten. Det fasts�ttes heri bl.a., at sagen behandles p� skriftligt grundlag, medmindre retten bestemmer andet, at retten kan stille krav om tilvejebringelse af yderligere oplysninger og ved mundtlig behandling tr�ffer bestemmelse om afh�ring af den d�mte og andre og om tilvejebringelse af beviser i �vrigt, samt at retten indkalder parter og vidner. De n�vnte bestemmelser indeb�rer, at parterne ikke p� samme m�de som i de almindelige civile sager selv kan tilrettel�gge sagen og beslutte, hvilke oplysninger der skal forel�gges retten. Det p�hviler derimod retten at sikre, at de relevante oplysninger tilvejebringes, s� retten har et tilstr�kkeligt grundlag for at afg�re sagen.
I � 118 i r�dets lovudkast foresl�s det fastsat, at sagens indbringelse for retten ikke har ops�ttende virkning, medmindre justitsministeren eller retten bestemmer det. Baggrunden for bestemmelsen er, at hensynet til kriminalforsorgens sikkerheds- og ordensm�ssige virksomhed normalt vil tale imod, at indbringelsen till�gges en s�dan virkning.
Efter � 119 i r�dets lovudkast afg�r retten ved kendelse, om sagen skal afvises, eller om afg�relsen skal stadf�stes, �ndres eller oph�ves. At afg�relsen skal ske i form af kendelse medf�rer, at afg�relsen skal begrundes, jf. retsplejelovens � 218, stk. 1, 1. pkt.
I � 120 i r�dets lovudkast foresl�s bestemmelser om fasts�ttelse og betaling af sagsomkostninger i tilf�lde, hvor der er beskikket advokat.
Efter � 120, stk. 1, g�lder om sal�r og godtg�relse for udl�g til den beskikkede advokat samme regler som i tilf�lde, hvor der er meddelt fri proces. Retten kan, n�r der er s�rlig anledning til det, p�l�gge den d�mte helt eller delvis at betale sagens omkostninger.
Efter � 120, stk. 2, g�lder om sagsomkostninger i de tilf�lde, hvor der ikke er beskikket advokat, de almindelige regler herom i retsplejelovens kapitel 30.
I � 121 i r�dets lovudkast foresl�s regler om adgangen til k�re af byrettens afg�relser til landsretten.
Efter � 121, stk. 1, kan k�re iv�rks�ttes af sagens parter, jf. � 115, stk. 1.
Efter � 121, stk. 2, 1. pkt., kan byrettens kendelser k�res til den landsret, i hvis kreds byretten ligger, n�r sagen er omfattet af � 112, nr. 6, 2. led, 7 eller 8, i r�dets lovudkast (klagemodel 2). Afg�relser om n�gtelse af pr�vel�sladelse fra straf af f�ngsel p� livstid, der efter � 112, nr. 6, 2. led, kan indbringes for domstolene, kan derfor indbringes for landsretten uden begr�nsning i appeladgangen. Det samme g�lder afg�relser om geninds�ttelse efter pr�vel�sladelse eller betinget ben�dning. Ved kendelser i sager efter � 112, nr. 7 eller 8, (klagemodel 2), som ang�r tidsbestemt straf, kr�ves dog, at den resterende straffetid er mindst 1 �r, jf. � 121, stk. 2, 2. pkt., i r�dets lovudkast.
Efter � 121, stk. 3, 1. pkt., kan kendelser ikke k�res, n�r sagen er omfattet af � 112, nr. 1-5, 6, 1. led, eller 9 (klagemodel 2). Afg�relser om straffetidsberegning, tilbageholdelse af brev, disciplin�rstraf, konfiskation, modregning, n�gtelse af pr�vel�sladelse fra tidsbestemt straf og n�gtelse af erstatning kan derfor som udgangspunkt alene domstolspr�ves i byretten.
Efter � 121, stk. 3, 2. pkt., kan Procesbevillingsn�vnet dog give tilladelse til k�re, hvis sagen er af principiel karakter, eller s�rlige grunde i �vrigt taler for det. R�det har ikke fundet det muligt generelt at fastsl�, hvilke tilf�lde der m� anses for omfattet af denne bestemmelse. Sp�rgsm�let om k�retilladelse afh�nger af en konkret vurdering, hvori bl.a. indg�r sagens omst�ndigheder og betydning for den p�g�ldende indsatte.
Efter � 121, stk. 3, 3. pkt., i r�dets lovudkast finder retsplejelovens � 392, stk. 2, 2. og 3. pkt., tilsvarende anvendelse ved behandlingen af sp�rgsm�let om k�retilladelse til landsretten. Ans�gning om k�retilladelse skal derfor indgives til Procesbevillingsn�vnet inden 2 uger efter, at afg�relsen er truffet. Procesbevillingsn�vnet kan dog undtagelsesvis give tilladelse til k�re, hvis ans�gningen indgives senere, men inden 6 m�neder efter, at afg�relsen er truffet.
I � 122 i r�dets lovudkast foresl�s regler om fremgangsm�den ved k�re til landsretten.
Efter � 122, stk. 1, sker k�re til landsretten ved meddelelse til byretten. Meddelelsen kan ske mundtligt til retsbogen. Det p�hviler retten at sende meddelelsen og sagens akter til landsretten.
Efter � 122, stk. 2, 1. pkt., behandles sagen under k�re efter samme regler, som er fastsat for byretsbehandlingen. Det indeb�rer bl.a., at landsretten i de tilf�lde, hvor sagen er behandlet p� skriftligt grundlag i byretten, i medf�r af lovudkastets � 116 skal afg�re, om der er behov for mundtlig behandling af sagen.
Efter � 122, stk. 2, 2. pkt., g�lder i �vrigt retsplejelovens kapitel 37 om k�re. Det indeb�rer bl.a., at k�refristen er 2 uger, regnet fra den dag, afg�relsen er truffet, jf. retsplejelovens � 394, stk. 1, og � 219. I de tilf�lde, hvor k�re foruds�tter Procesbevillingsn�vnets tilladelse, skal k�re ske inden 2 uger efter, at tilladelsen er meddelt ans�geren. Iv�rks�ttes k�re senere, afvises k�ren som udgangspunkt af den ret, hvortil afg�relsen k�res, jf. retsplejelovens � 394, stk. 2. I �vrigt har k�re normalt ikke ops�ttende virkning, jf. retsplejelovens � 395.
Efter � 122, stk. 2, 3. pkt., finder retsplejelovens � 398, stk. 2, 3. pkt., kun anvendelse, n�r den d�mte ikke er frihedsber�vet. Det indeb�rer, at k�rem�let ikke afvises, n�r den k�rendes �udeblivelse� skyldes, at den p�g�ldende er frihedsber�vet.
I � 123 i r�dets lovudkast foresl�s regler om adgangen til og fremgangsm�den ved k�re til H�jesteret.
Efter � 123, stk. 1, kan kendelser, der er afsagt af landsretten, ikke k�res. Procesbevillingsn�vnet kan dog give tilladelse til k�re, hvis sagen er af principiel karakter, f.eks. hvis der om det samme sp�rgsm�l foreligger forskellige afg�relser fra de to landsretter, og der derfor er behov for at f� en endelig afklaring af retstilstanden. Ved behandlingen af sp�rgsm�let om k�retilladelse til H�jesteret finder reglerne i retsplejelovens � 392, stk. 2, 3. og 4. pkt., tilsvarende anvendelse, jf. � 123, stk. 1, 2. pkt., i r�dets lovudkast.
Efter � 123, stk. 2, i r�dets lovudkast finder � 122 tilsvarende anvendelse ved k�re til H�jesteret. Det indeb�rer bl.a., at sagen i H�jesteret i lighed med landsretten behandles efter samme regler, som er fastsat for byretsbehandlingen. I de tilf�lde, hvor sagen ogs� i landsretten er behandlet p� skriftligt grundlag, skal H�jesteret s�ledes afg�re, om der er behov for mundtlig behandling af sagen.
I � 124, stk. 1, 1. pkt., i r�dets lovudkast foresl�s det fastsat, at det sp�rgsm�l, som sagen ang�r, n�r afg�relsen opretholdes, f�rst p� ny kan indbringes for retten, n�r der er forl�bet 6 m�neder fra kendelsens afsigelse. Endvidere foresl�s det (med udgangspunkt i klagemodel 2) i � 124, stk. 1, 2. pkt., fastsat, at en r�kke afg�relser under hensyn til de p�g�ldende afg�relsers karakter ikke p� ny kan indbringes for retten.
Herudover foresl�s det i � 124, stk. 1, 3. pkt., fastsat, at der ved afg�relser, som er truffet efter � 112, nr. 6, 2. led, (i klagemodel 2) om n�gtelse af pr�vel�sladelse fra straf af f�ngsel p� livstid f�rst er mulighed for p� ny at indbringe sp�rgsm�let om pr�vel�sladelse for retten, n�r der er forl�bet 1 �r fra kendelsens afsigelse. Denne bestemmelse er en f�lge af r�dets forslag om en pr�vel�sladelsesordning for livstidsd�mte, jf. pkt. 3.2. i de almindelige bem�rkninger til forslaget til lov om �ndring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemf�relsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv.
I � 124, stk. 2, 1. pkt., foresl�s indsat en bestemmelse om fornyet adgang til domstolspr�velse af sp�rgsm�let om pr�vel�sladelse i tilf�lde, hvor der i medf�r af straffelovens � 40 om pr�vel�sladelse fra tidsbestemt straf er sket geninds�ttelse til udst�else af reststraf. Bestemmelsen indeb�rer, at den d�mte i s�danne tilf�lde i lighed med tilf�lde, hvor der er sp�rgsm�l om fornyet domstolspr�velse af n�gtelse af pr�vel�sladelse, jf. � 124, stk. 1, 1. pkt., f�rst kan forlange domstolspr�velse, n�r der er forl�bet 6 m�neder fra afg�relsen om geninds�ttelse.
Endvidere foresl�s i � 124, stk. 2, 2. pkt., indsat en bestemmelse om fornyet adgang til domstolspr�velse i tilf�lde, hvor der efter straffelovens � 42 er sket geninds�ttelse til udst�else af livstidsstraf, jf. herved � 1, nr. 8, i forslaget til lov om �ndring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemf�relsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv. Bestemmelsen medf�rer, at livstidsd�mte p� samme m�de, som n�r der er sp�rgsm�l om fornyet domstolspr�velse af n�gtelse af pr�vel�sladelse, jf. � 124, stk. 1, 3. pkt., f�rst kan forlange domstolspr�velse, n�r der er forl�bet 1 �r fra afg�relsen om geninds�ttelse. Har afg�relsen om geninds�ttelse v�ret genstand for domstolspr�velse i medf�r af � 112, nr. 7, i r�dets udkast til straffuldbyrdelsesloven, regnes fristerne i � 124, stk. 2, fra det tidspunkt, hvor rettens afg�relse om geninds�ttelse er endelig.
Herudover foresl�s i � 125 i r�dets lovudkast regler om adgang til domstolspr�velse i tilf�lde, hvor der foretages konfiskation i medf�r af lovudkastets � 73 hos andre end den indsatte. Bestemmelsen indeb�rer, at �� 112-123 i r�dets lovudkast ogs� finder anvendelse ved klage fra andre end indsatte over en afg�relse efter � 73 om konfiskation hos den p�g�ldende af genstande eller penge, hvis v�rdi overstiger det almindelige vederlag, der udbetales til indsatte for en uges besk�ftigelse.
9.3.5.2. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet kan af de grunde, Straffelovr�det har anf�rt, i det v�sentlige tiltr�de r�dets udkast til bestemmelser om fremgangsm�den ved domstolspr�velse under den udvidede klageordning, jf. pkt. 9.3.5.1.1. og 9.3.5.1.4.
Justitsministeriet er enig med Straffelovr�det i, at ressourcem�ssige hensyn b�r inddrages ved udformningen af klageordningen, jf. pkt. 9.3.5.1.3. En ordning kan v�re s� bekostelig i forhold til det, der opn�s herved, og det, der sk�nnes n�dvendigt at opn�, at det m� overvejes, om disse ressourcer bedre kan benyttes til opn�else af andre m�l inden for kriminalforsorgen.
Som det fremg�r af pkt. 9.3.4.2., foresl�s klageordningen udformet i overensstemmelse med klagemodel 2. Adgangen til at forlange domstolspr�velse begr�nses derfor til s�rlig indgribende afg�relser, der har lighed med straffesager, og som for de fleste afg�relsers vedkommende retter sig mod varigheden af den frihedsstraf, som den indsatte skal afsone.
Endvidere f�lger det af Straffelovr�dets forslag, som Justitsministeriet kan tiltr�de, at sagerne som udgangspunkt skal behandles p� skriftligt grundlag, jf. pkt. 9.3.5.1.1.
Justitsministeriet finder det af principielle grunde rigtigst, at afg�relser af den omhandlede type, som er truffet af byretten, kan indbringes for landsretten i overensstemmelse med det almindelige to-instansprincip. Det kan i den forbindelse n�vnes, at bl.a. Den Danske Dommerforening i sit h�ringssvar over bet�nkningen har udtalt sig imod forslaget om en appelbegr�nsning.
Lovforslaget er herefter - bortset fra forslaget om appelbegr�nsning - med enkelte redaktionelle �ndringer udformet i overensstemmelse med Straffelovr�dets lovudkast vedr�rende klagemodel 2, jf. lovforslagets �� 112-123.
10. Forslagets �konomiske og administrative konsekvenser
Lovforslaget indeb�rer i det v�sentlige en lovf�stelse af de nug�ldende administrative regler om straffuldbyrdelse.
Lovforslaget indeb�rer dog, at visse endelige administrative afg�relser kan kr�ves indbragt til pr�velse for retten af den d�mte, hvilket medf�rer en merbelastning af kriminalforsorgen samt by- og landsretterne.
Det sk�nnes, at den foresl�ede adgang til domstolspr�velse vil medf�re domstolspr�velse af ca. 600 sager om �ret. Det m� herved anses for sansynligt, at adgangen til at f� indbragt afg�relsen for en uvildig instans vil �ge de indsattes tilb�jelighed til at klage navnlig over de s�rligt indgribende afg�relser.
Lovforslaget vil s�ledes medf�re et �get ressourcebehov ved Direktoratet for Kriminalforsorgen. I forbindelse med fler�rsaftalen for kriminalforsorgen er der imidlertid allerede taget h�jde for gennemf�relsen af lov om fuldbyrdelse af straf mv. Der er inden for de bevillingsm�ssige rammer afsat 4,8 mio. kr. i �r 2000 og herefter 3,3 mio. kr. �rligt fra �r 2001. Merudgifterne ved Direktoratet for Kriminalforsorgen vil s�ledes kunne afholdes inden for de g�ldende bevillinger.
Endvidere medf�rer lovforslaget en merbelastning af by- og landsretterne. Alle sager indbringes for byret. Det er vurderingen, at et betydeligt antal af sagerne vil blive k�ret til landsretten. I overensstemmelse med det almindelige to-instans princip vil der ikke v�re nogen appelbegr�nsning. Pr�sidenten for �stre Landsret ansl�r, at mindst 85 pct. af sagerne vil blive indbragt for landsretten. Sagerne sk�nnes at ville fordele sig med 2/3 til �stre Landsrets kreds, 1/3 til Vestre Landsrets kreds.
Lovforslaget indeb�rer desuden, at retten, s�fremt den finder det forn�dent, kan beskikke en advokat for den d�mte. Advokaten vil blive honoreret efter samme principper som i almindelige straffesager.
Lovforslaget vil s�ledes medf�re en merbelastning af by- og landsretterne. Efter lovforslaget skal nyordningen tr�de i kraft den 1. juli 2001. Nyordningens �konomiske virkninger for domstolene vil derfor f�rst opst� i �r 2001.
Efter Justitsministeriets opfattelse b�r sp�rgsm�let om tilf�rsel af de forn�dne ressourcer til domstolene til nyordningen derfor indg� i forhandlingerne om FFL 2001.
Lovforslaget sk�nnes i �vrigt ikke at indeb�re �konomiske og administrative konsekvenser for det offentlige af betydning.
Vurdering af konsekvenser af lovforslag
|
Positive konsekvenser/mindreudgifter |
Negative konsekvenser/merudgifter |
|
|
�konomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner |
Ingen |
Lovforslaget sk�nnes at medf�re en merbelastning af by- og landsretterne. Sp�rgsm�let om ressourcetilf�rsel vil indg� i forhandlingerne om FFL 2001. |
|
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner |
Ingen |
Ingen |
|
�konomiske konsekvenser for erhvervslivet |
Ingen |
Ingen |
|
Administrative konsekvenser for erhvervslivet |
Ingen |
Ingen |
|
Milj�m�ssige konsekvenser |
Ingen |
Ingen |
|
Administrative konsekvenser for borgerne |
Ingen |
Ingen |
|
Forholdet til EU-retten |
Ingen EU-retlige aspekter |
|
11. H�rte myndigheder mv.
Lovforslaget har v�ret sendt til h�ring hos f�lgende myndigheder og organisationer mv.:
Pr�sidenterne for �stre og Vestre Landsret, Pr�sidenten for K�benhavns Byret, pr�sidenterne for retterne i �rhus, Odense, �lborg og Roskilde, retterne i Glostrup, Nyborg, Horsens og Svendborg, Den danske Dommerforening, Dommerfuldm�gtigforeningen, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirekt�ren i K�benhavn, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politifuldm�gtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, Advokatr�det, Landsforeningen af Beskikkede Advokater, Foreningen af Beskikkede Forsvarere i K�benhavn, Dansk Journalistforbund, TV 2/Danmark, Danmarks Radio, Danske Dagblades Forening, Det Danske Center for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening, Amtsr�dsforeningen, Den Almindelige Danske L�geforening, Dansk Psykiatrisk Selskab, Forbundet af Offentligt Ansatte, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Dansk Socialr�dgiverforening, Socialp�dagogernes Landsforbund, Dansk Sygeplejer�d, Retsl�ger�det, Dansk Psykologforening, N�vnet for Etnisk Ligestilling, Procesbevillingsn�vnet, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), samtlige arrestinspekt�rer, samtlige statsf�ngsler, samtlige kriminalforsorgens afdelinger og pensioner, Foreningen af F�ngselsinspekt�rer og Vicef�ngselsinspekt�rer, Dansk F�ngselsforbund, Kriminalforsorgsforeningen samt HK-Landsklubben for Kriminalforsorgen. Endvidere har F�ngselspr�steforeningen afgivet en udtalelse.
Bem�rkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til afsnit I
Indledende bestemmelser
Lovforslagets afsnit I indeholder indledende bestemmelser.
Kapitel 1 (�� 1-2) indeholder bestemmelser om lovens omr�de og om den myndighed, der varetager den centrale ledelse og administration af fuldbyrdelsen af straf mv.
Kapitel 2 (�� 3-4) fasts�tter bestemmelser om fuldbyrdelse af alle former for straf.
Til kapitel 1
Lovens omr�de og den centrale myndighed
I lovforslagets kapitel 1 (�� 1-2) afgr�nses lovens anvendelsesomr�de. Endvidere fasts�ttes det, hvilken myndighed der varetager den centrale ledelse og administration af fuldbyrdelsen af straf mv.
Lovens omr�de
Til � 1
Efter den foresl�ede bestemmelse finder straffuldbyrdelsesloven anvendelse p� f�ngselsstraffe, b�destraffe, betingede domme, samfundstjeneste og forvaring. Bestemmelsen svarer til � 1 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 4.1.1. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Det f�lger af den anf�rte afgr�nsning, at loven ikke omfatter fuldbyrdelsen af alle strafferetlige retsf�lger. Loven omfatter f.eks. ikke retsf�lger fastsat i henhold til straffelovens � 68, 1. og 2. pkt., og � 69 over for psykisk afvigende personer. Det skyldes bl.a., at foranstaltninger over for s�danne personer i vidt omfang skal gennemf�res inden for det almindelige hospitalsv�sen og efter de regler, der g�lder for behandlingen af patienter i dette system.
Udtrykket �f�ngselsstraffe� omfatter foruden frihedsstraf i form af f�ngsel de straffe, der efter g�ldende ret id�mmes som h�ftestraf, idet h�ftestraffen foresl�s oph�vet, jf. pkt. 2 i de almindelige bem�rkninger til forslag til lov om �ndring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemf�relsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv.
Udtrykket �b�destraffe� omfatter b�der, uanset om b�den er fastsat ved dom eller vedtaget inden- eller udenretligt. Tvangsb�der er derimod ikke omfattet, idet s�danne b�der ikke er en strafferetlig retsf�lge, men et s�rligt retsmiddel der har til form�l at gennemtvinge en handle- eller undladelsespligt.
Udtrykket �forvaring� omfatter b�de forvaring id�mt efter straffelovens � 70 eller � 68, sidste pkt., jf. � 70, og forvaring ikendt efter straffelovens � 72, jf. � 68, sidste pkt., jf. � 70.
� 1 skal i �vrigt sammenholdes med straffeloven, idet reglerne om strafarterne og betingelserne for deres anvendelse, om betingelserne for pr�vel�sladelse og om reaktioner ved overtr�delse af vilk�r fastsat i forbindelse med pr�vel�sladelse og betinget dom, herunder med vilk�r om samfundstjeneste, fortsat findes i straffeloven.
Loven omfatter ogs� straf i medf�r af milit�r straffelov, jf. dog bem�rkningerne til � 90, stk. 1, nedenfor.
Straffuldbyrdelsesloven omfatter umiddelbart alene danske afg�relser om straf mv. Om fuldbyrdelse af udenlandske afg�relser om straf mv. g�lder lov nr. 323 af 4. juni 1986 med senere �ndringer om international fuldbyrdelse af straf mv. og lov nr. 214 af 31. maj 1963 med senere �ndringer om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige ang�ende fuldbyrdelse af straf mv. Der kan endvidere henvises til lov nr. 1099 af 21. december 1994 om strafforf�lgning ved det internationale tribunal til p�d�mmelse af krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien.
Er der efter de n�vnte regler truffet beslutning om fuldbyr delse af straf mv. p�lagt i udlandet, sker fuldbyrdelsen imidlertid med udgangspunkt i straffuldbyrdelsesloven.
B�der, som p�l�gges virksomheder i henhold til EU-retten for overtr�delse af konkurrencereglerne, omfattes ikke af straffuldbyrdelsesloven, idet s�danne b�der inddrives efter reglerne i den civile retspleje.
Den centrale myndighed
Til � 2
I den foresl�ede bestemmelse fastsl�s det, at Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, varetager den centrale ledelse og administration af fuldbyrdelsen af de i � 1 n�vnte straffe mv. Bestemmelsen svarer til � 2 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 4.1.2. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Til kapitel 2
Almindelige bestemmelser om fuldbyrdelse af straf
I lovforslagets kapitel 2 (�� 3-4) fasts�ttes nogle grundl�ggende bestemmelser om fuldbyrdelsen af alle former for straf. � 3 vedr�rer s�ledes sp�rgsm�let om hovedform�lene med selve fuldbyrdelsen af straf, og � 4 omhandler det principielle udgangspunkt for de rettigheder og pligter, som en indsat har under fuldbyrdelsen af straf
Til � 3
Bestemmelsen indeholder regler om hovedform�lene med fuldbyrdelsen af straf. Bestemmelsen svarer til � 3 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 4.2. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Bestemmelsen indeb�rer, at fuldbyrdelsen skal ske med forn�den hensyntagen s�vel til straffens gennemf�relse som til behovet for at hj�lpe eller p�virke den d�mte til at leve en kriminalitetsfri tilv�relse.
Til � 4
Bestemmelsen fasts�tter, hvad der er det almindelige udgangspunkt for straffuldbyrdelsen. Bestemmelsen svarer til � 4 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 4.2. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Bestemmelsen indeb�rer, for s� vidt ang�r fuldbyrdelse af f�ngselsstraf, at indsatte ikke m� p�l�gges andre begr�nsninger i tilv�relsen end s�danne, der er fastsat ved lov eller er en f�lge af selve frihedsber�velsen. Indsatte skal derfor have adgang til at ud�ve deres almindelige borgerlige rettigheder i det omfang, den p�g�ldende ikke ved lov eller som f�lge af frihedsber�velsen er afsk�ret herfra. Dette udgangspunkt er udtryk for, at en frihedsber�velse alene tilsigter at indeb�re et indgreb i lokalfriheden for den d�mte.
Til afsnit II
F�ngselsstraffe
Lovforslagets afsnit II regulerer fuldbyrdelsen af f�ngselsstraffe.
I kapitel 3 (�� 5-7) fasts�ttes almindelige bestemmelser om fuldbyrdelse af f�ngselsstraf, og i kapitel 4 (�� 8-9), 5 (�� 10-13) og 6 (�� 14-19) fasts�ttes bestemmelser om henholdsvis straffuldbyrdelsens iv�rks�ttelse, uds�ttelse og ben�dning samt beregning af straffetiden.
I kapitel 7 (�� 20-30) reguleres sp�rgsm�let om valg af afsoningsinstitution og senere overf�rsel mellem afsoningsinstitutioner. Kapitel 8 (�� 31-45) regulerer de indsattes rettigheder og pligter under opholdet i afsoningsinstitutionen. Det g�lder bl.a. med hensyn til adgang til f�llesskab, medindflydelse, deltagelse i gudstjenester mv., besiddelse mv. af egne penge og genstande i institutionen, udgivelse af blad, ret og pligt til arbejde og uddannelse mv., adgang til fritidsaktiviteter samt ret til forsorgs- og sundhedsm�ssig bistand.
Kapitel 9 (�� 46-59) fasts�tter bestemmelser om de indsattes kontakt til samfundet uden for institutionen. Der sigtes i den forbindelse til de indsattes ret til udgang, bes�g mv., brevveksling, telefonsamtaler, aviser og b�ger mv. samt adgang til i institutionen at udtale sig mv. til medierne.
Kapitel 10 (�� 60-66) indeholder bestemmelser om betingelserne for og fremgangsm�den ved en r�kke indgreb over for den indsatte. De indgreb, der omfattes, er unders�gelse af den indsattes person og opholdsrum (visitation), fotografering og optagelse af fingeraftryk, magtanvendelse, udelukkelse fra f�llesskab og sikringsmidler i form af h�ndjern og sikringscelle. Kapitel 11 (�� 67-74) regulerer betingelserne for og fremgangsm�den ved ikendelse af disciplin�rstraf, herunder brug af forh�rscelle, konfiskation og institutionens adgang til at modregne krav p� erstatning i den indsattes krav p� vederlag for besk�ftigelse.
Kapitel 12 (�� 75-77) indeholder regler om strafafbrydelse dels ved undvigelse, udeblivelse og varet�gtsf�ngsling mv., dels ved tilladelse til strafafbrydelse. Kapitel 13 (� 78) regulerer sp�rgsm�let om fuldbyrdelse af f�ngselsstraf i kriminalforsorgens pensioner og i institutioner mv. uden for kriminalforsorgen.
I kapitel 14 (�� 79-88) fasts�ttes regler om sp�rgsm�l med tilknytning til l�sladelse, herunder med hensyn til gennemf�relsen af tilsyn mv. af kriminalforsorgen ved pr�vel�sladelse, betinget ben�dning og strafafbrydelse samt indberetning mv. ved vilk�rsovertr�delse.
Endelig indeholder kapitel 15 (� 89) sagsbehandlingsregler, der forpligter vedkommende institution til af egen drift at overveje og tage stilling til visse sp�rgsm�l, som er af v�sentlig betydning for den indsatte, f.eks. tilladelse til udgang, pr�vel�sladelse og overf�rsel til fortsat straffuldbyrdelse i en anden institution.
Lovforslagets bestemmelser om fuldbyrdelse af f�ngselsstraffe er i �vrigt udarbejdet under den foruds�tning, at h�ftestraffen afskaffes, jf. pkt. 2 i de almindelige bem�rkninger til forslag til lov om �ndring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemf�relse af en lov om fuldbyrdelse af straf mv.
Til kapitel 3
Almindelige bestemmelser
Lovforslagets kapitel 3 (�� 5-7) indeholder en r�kke almindelige bestemmelser om fuldbyrdelsen af f�ngselsstraf. I � 5 behandles sp�rgsm�let om institutioner til afsoning af f�ngselsstraf, og i � 6 reguleres sp�rgsm�let om erstatning til indsatte for f�lger af ulykkestilf�lde mv. Endelig behandles i � 7 sp�rgsm�let om r�dgivning til personer, der id�mmes f�ngselsstraf.
Til � 5
Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse til administrativt at fasts�tte regler om indretningen af institutioner under kriminalforsorgen til fuldbyrdelse af f�ngselsstraf og om s�danne institutioners opdeling i �bne og lukkede institutioner. Bestemmelsen svarer til � 5 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.1. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Det er ikke fundet hensigtsm�ssigt i lovforslaget n�rmere at pr�cisere de krav, som b�r stilles til s�danne institutioner, bl.a. fordi det i praksis har vist sig, at hensynet til en rimelig hurtig afvikling af id�mte f�ngselsstraffe kan begrunde, at der midlertidigt indrettes afsoningsinstitutioner uden de s�dvanlige muligheder for besk�ftigelse, undervisning mv.
Ved en �lukket� institution (lukkede f�ngsler og arresthuse) forst�s en institution, hvor de indsattes tilstedev�relse s�ges sikret ved ringmur, tv-overv�gning mv. og en relativ h�j grad af personalet�thed.
Ved en ��ben� institution (�bne f�ngsler) forst�s en institution, hvor de indsattes tilstedev�relse prim�rt s�ges sikret ved regler for de indsattes ophold og f�rden, herunder muligheden for overf�rsel til fortsat strafudst�else i lukket institution.
Bestemmelsen er ikke til hinder for, at der f.eks. indrettes fleksible institutioner med forskellige grader af �benhed og lukkethed.
� 5 skal i �vrigt sammenholdes med lovforslagets � 78, hvorefter indsatte som hidtil kan anbringes i eller overf�res til (fortsat) fuldbyrdelse af f�ngselsstraffen i en institution uden for det s�dvanlige anstaltssystem (f�ngsler og arresthuse), f.eks. kriminalforsorgens pensioner.
Til � 6
Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse til administrativt at fasts�tte regler om erstatning til indsatte i kriminalforsorgens institutioner for f�lger af ulykkestilf�lde. Bestemmelsen svarer til � 6 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.1. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Bestemmelsen tr�der i stedet for straffelovens � 45, 2. og 3. pkt., der samtidig foresl�s oph�vet, jf. � 1, nr. 9, i forslaget til lov om �ndring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemf�relsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv.
Til � 7
Bestemmelsen fasts�tter pligt for kriminalforsorgen til ogs� f�r straffuldbyrdelsens iv�rks�ttelse at yde en person, der er id�mt f�ngselsstraf, r�dgivning om den p�g�ldendes arbejdsm�ssige, uddannelsesm�ssige, sociale og personlige forhold i forbindelse med straffuldbyrdelsen. Bestemmelsen svarer til � 7 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.1. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Til kapitel 4
Straffuldbyrdelsens iv�rks�ttelse
Lovforslagets kapitel 4 (�� 8-9) behandler sp�rgsm�let om straffuldbyrdelsens iv�rks�ttelse over for henholdsvis d�mte, der er varet�gtsf�ngslet efter endelig dom, og d�mte p� fri fod.
Til � 8
Bestemmelsen indeholder regler om straffuldbyrdelsens iv�rks�ttelse. Bestemmelsen svarer til � 8 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.2. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Iv�rks�ttelse af straffuldbyrdelse foruds�tter, at straffedommen er endelig, dvs. at ankefristen er udl�bet, eller at der er givet afkald p� anke, jf. retsplejelovens � 999, stk. 1. Det er endvidere en foruds�tning, at der foreligger fuldbyrdelsesordre.
Form�let med reglerne om iv�rks�ttelse af straffuldbyrdelsen er at fasts�tte det tidspunkt, hvor den d�mte omfattes af straffuldbyrdelsesloven. Det har navnlig betydning for personer, der er varet�gtsf�ngslet efter dom, idet bl.a. besk�ftigelses- og uddannelsesmulighederne er bedre under straffuldbyrdelse end under varet�gtsf�ngsling i arresthus. Der henvises i den forbindelse til � 2, nr. 24, i forslag til lov om �ndring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemf�relsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv., hvor � 999 foresl�s suppleret af en ny bestemmelse med henblik p� at sikre, at straffuldbyrdelsen i s�danne tilf�lde iv�rks�ttes, s� snart det kan konstateres, at dommen er endelig.
Den foresl�ede bestemmelse skal endvidere sammenholdes med reglerne i lovforslagets � 14 om straffetidsberegning, hvis form�l er at fasts�tte det tidspunkt, hvor straffuldbyrdelsen anses for p�begyndt. Det har bl.a. betydning for fastl�ggelsen af tidspunktet for eventuel pr�vel�sladelse efter udst�else af 2/3 af straffen.
S�vel hensynet til retsh�ndh�velsen som hensynet til den d�mte tilsiger normalt, at fuldbyrdelsen af en f�ngselsstraf p�begyndes snarest muligt efter straffedommen. Dette princip fastsl�s i � 8, stk. 1.
I praksis p�begyndes straffuldbyrdelsen s�rlig hurtigt, s�fremt retten har bestemt, at den d�mte skal varet�gtsf�ngsles eller forblive varet�gtsf�ngslet efter straffedommen, indtil fuldbyrdelsen kan iv�rks�ttes. Er den d�mte ikke varet�gtsf�ngslet efter dommen, vil straffuldbyrdelsen efter de g�ldende administrative regler om tilsigelse normalt tidligst blive p�begyndt 1 m�ned efter straffedommen. Denne tilsigelsesfrist er begrundet i s�vel administrative hensyn som hensynet til den d�mtes muligheder for at tilrettel�gge sine forhold f�r og under afsoningen p� en m�de, der begr�nser utilsigtede f�lger af en straffuldbyrdelse. For s�rlige grupper af d�mte, herunder voldsd�mte, er fastsat indkaldelsesregler, der tilsigter en s�rlig hurtig p�begyndelse af afsoningen.
� 8, stk. 2, indeb�rer, at straffuldbyrdelsen for s� vidt ang�r d�mte p� fri fod iv�rks�ttes, n�r den d�mte modtages i en institution under kriminalforsorgen. Bestemmelsen svarer til � 25, stk. 1, i cirkul�re nr. 92 af 18. maj 1994 med senere �ndringer om iv�rks�ttelse af frihedsstraf eller forvaring mv., hvorefter strafudst�elsen iv�rks�ttes i vedkommende arresthus eller anstalt, n�r domf�ldte giver m�de eller afleveres af politiet.
� 8, stk. 3, medf�rer, at straffuldbyrdelsen for s� vidt ang�r d�mte, der er varet�gtsf�ngslet efter dommen eller allerede udst�r frihedsstraf, iv�rks�ttes, n�r kriminalforsorgen giver meddelelse til den p�g�ldende herom. Lignende bestemmelser er fastsat i ovenn�vnte cirkul�res � 27, stk. 2, 1. pkt., og � 28, stk. 2, 1. pkt.
Til � 9
Bestemmelsen indeholder regler om indkaldelse af d�mte p� fri fod. Bestemmelsen svarer til � 9 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.2. i de almindelige bem�rkninger til lov forslaget.
I � 9, stk. 1, fasts�ttes det, at personer, der ikke er varet�gtsf�ngslet efter endelig dom, skal indkaldes til fuldbyrdelse af f�ngselsstraffen efter regler fastsat af justitsministeren. Om indkaldelsesfrister henvises til bem�rkningerne til lovforslagets � 8. Det foruds�ttes, at det i indkaldelsen som hidtil kan anf�res, at den d�mte ikke har krav p� at blive modtaget til straffuldbyrdelse, s�fremt den p�g�ldende m�der for tidligt eller for sent eller i beruset tilstand.
Det forekommer, at d�mte ans�ger kriminalforsorgen om s�rlig hurtig p�begyndelse af straffuldbyrdelsen. Hensynet til den d�mte tilsiger i s�danne tilf�lde, at ans�gningen s� vidt muligt im�dekommes. I � 9, stk. 2, fastsl�s dette princip. Tilladelse til s�rlig hurtig p�begyndelse af straffuldbyrdelsen kan i visse tilf�lde give vanskeligheder, s�fremt s�dvanlig administrativ praksis skal f�lges med hensyn til placering af den d�mte i en bestemt afsoningsinstitution eller i en s�rlig afdeling i en s�dan. Det er derfor forudsat, at en im�dekommelse af den d�mtes �nske om s�rlig hurtig p�begyndelse af straffuldbyrdelsen efter omst�ndighederne kan medf�re, at den d�mte placeres uafh�ngigt af almindelige fordelingsprincipper, jf. lovforslagets � 23.
Til kapitel 5
Uds�ttelse og ben�dning
I lovforslagets kapitel 5 (�� 10-13) behandles sp�rgsm�let om uds�ttelse af straffuldbyrdelsen og om ben�dning for f�ngselsstraffen.
Til � 10
Bestemmelsen vedr�rer sp�rgsm�let om, hvorn�r fuldbyrdelsen af en f�ngselsstraf eller en del af denne kan uds�ttes. Bestemmelsen svarer til � 10 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.3. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Den foresl�ede bestemmelse indeholder hjemmel for justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, til at bestemme, at straffuldbyrdelsen skal uds�ttes. I bestemmelsen er opregnet de hensyn, der i s�rlig grad kan tale for uds�ttelse af straffuldbyrdelsen ved afg�relse af en ans�gning herom. Tilladelse til uds�ttelse med straffuldbyrdelsen foruds�tter, at hensynet til retsh�ndh�velsen ikke taler imod en s�dan uds�ttelse. Ved vurderingen heraf skal der fortsat bl.a. l�gges v�gt p� straffens l�ngde, kriminalitetens art og risikoen for ny kriminalitet.
Er den d�mte varet�gtsf�ngslet efter dommen, kan l�sladelse f�r straffuldbyrdelsens iv�rks�ttelse kun ske efter politiets eller rettens bestemmelse i medf�r af retsplejelovens regler om varet�gtsf�ngsling. Har den d�mte p�begyndt fuldbyrdelsen af en frihedsstraf, vil de hensyn, der kunne have talt for uds�ttelse af straffuldbyrdelsen, i visse tilf�lde begrunde, at straffuldbyrdelsen afbrydes, jf. lovforslagets � 76 og bem�rkningerne til denne bestemmelse.
� 10 tr�der sammen med � 12 i stedet for de nuv�rende regler i retsplejelovens � 1001, der samtidig foresl�s oph�vet, jf. � 2, nr. 22, i forslag til lov om �ndring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemf�relsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv.
Til � 11
Bestemmelsen indeholder hjemmel for justitsministeren til fasts�ttelse af regler om behandlingen af sager om uds�ttelse af straffuldbyrdelsen og om den administrative behandling af sager om ben�dning. Bestemmelsen svarer til � 11 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.3. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Den foresl�ede bemyndigelse giver for s� vidt ang�r sager om uds�ttelse af straffuldbyrdelsen bl.a. hjemmel til at fasts�tte administrative forskrifter om, hvorn�r uds�ttelse b�r tillades. En tilsvarende adgang til at regulere, hvorn�r ben�dning b�r gives, er derimod ikke indeholdt i den foresl�ede bestemmelse. Det skyldes, at ben�dningsretten efter grundlovens � 24 ikke n�rmere kan reguleres ved lov. Den foresl�ede bestemmelse vedr�rer derfor for s� vidt ang�r sager om ben�dning alene sp�rgsm�let om den n�rmere tilrettel�ggelse af den administrative behandling af s�danne sager.
I lovforslagets � 12, jf. nedenfor, foresl�s det, at en ans�gning om uds�ttelse med straffuldbyrdelsen eller om ben�dning normalt skal bevirke, at straffuldbyrdelsen uds�ttes, indtil der er truffet afg�relse i sagen. Med henblik p� at modvirke, at ans�gning om uds�ttelse eller om ben�dning indgives umiddelbart f�r straffuldbyrdelsens iv�rks�ttelse med det form�l at f� straffuldbyrdelsen udsat, foresl�s justitsministeren i � 11, 2. pkt., bemyndiget til at fasts�tte bestemmelser om, at kun ans�gninger, der indgives inden udl�bet af bestemte frister, till�gges ops�ttende virkning efter � 12. Det foruds�ttes i den forbindelse, at de d�mte orienteres herom i forbindelse med indkaldelsen til straffuldbyrdelse, og at der er mulighed for at till�gge ans�gninger indgivet efter fristens udl�b ops�ttende virkning, s�fremt det findes undskyldeligt, at ans�gning ikke er indgivet tidligere, f.eks. hvis ans�gningen st�ttes p� nye oplysninger.
Til � 12
Bestemmelsen vedr�rer sp�rgsm�let om uds�ttelse af straffuldbyrdelsen p� behandlingen af en ans�gning om uds�ttelse eller ben�dning. Bestemmelsen svarer til � 12 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.3. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
I stk. 1 foresl�s som hovedregel, at en rettidig, jf. � 11, ans�gning om uds�ttelse af straffuldbyrdelsen eller om ben�dning indgivet af en d�mt p� fri fod bevirker, at straffuldbyrdelsen uds�ttes, indtil der er truffet afg�relse i sagen.
Med udtrykket �indtil der er truffet afg�relse i sagen� i stk. 1 sigtes til, at der er truffet endelig afg�relse i sagen. Ogs� rettidig klage indeb�rer s�ledes, at straffuldbyrdelsen skal uds�ttes.
Af udtrykket �p� fri fod� f�lger mods�tningsvis, at straf fuldbyrdelsen ikke skal uds�ttes, hvis ans�gningen hidr�rer fra en person, der er varet�gtsf�ngslet efter dom. Baggrunden herfor er, at uds�ttelse af straffuldbyrdelsen foruds�tter, at den d�mte l�slades fra varet�gtsf�ngslingen, og at bestemmelse om l�sladelse af varet�gtsarrestanter skal tr�ffes af politiet eller retten efter retsplejelovens regler og ikke af kriminalforsorgen efter straffuldbyrdelsesloven. � 12, stk. 1, udelukker ikke, at ans�gning om uds�ttelse eller ben�dning fra en d�mt, der er varet�gtsf�ngslet efter dom, kan f�re til, at den p�g�ldende l�slades af politiet eller retten. Det foruds�ttes, at en s�dan ans�gning indeb�rer, at sp�rgsm�let om l�sladelse forel�gges retten, hvis politiet mods�tter sig, at den p�g�ldende s�ttes p� fri fod.
Af � 12, stk. 1, mods�tningsvis f�lger endvidere, at ans�gninger heller ikke har ops�ttende virkning, hvis den d�mte allerede er ved at afsone en anden straf. Baggrunden for denne regel er, at flere straffe som udgangspunkt b�r fuldbyrdes i forl�ngelse af hinanden. Er betingelserne opfyldt, kan s�danne d�mte f� tilladelse til strafafbrydelse, jf. lovforslagets � 76 og bem�rkningerne til denne bestemmelse.
I � 12, stk. 2, foresl�s som undtagelse til hovedreglen i stk. 1, at straffuldbyrdelsen ikke uds�ttes p� behandlingen af den nye ans�gning, hvis den d�mte tidligere har f�et straffuldbyrdelsen udsat eller afslag p� en ans�gning om uds�ttelse eller ben�dning. Baggrunden for denne regel er hensynet til at modvirke, at en d�mt ubegrundet kan f� straffuldbyrdelsen udsat blot ved l�bende at indgive ans�gninger om uds�ttelse eller ben�dning.
Ops�ttende virkning kan imidlertid v�re velbegrundet, s�fremt den nye ans�gning indeholder nye v�sentlige oplysninger, hvis rigtighed s� vidt muligt er godtgjort, eller der i �vrigt er s�rlig grund til at afvente afg�relsen af den nye ans�gning. � 12, stk. 2, indeholder derfor tillige en regel om, at der i s�danne tilf�lde skal till�gges den nye ans�gning ops�ttende virkning, s� straffuldbyrdelsen uds�ttes, indtil behandlingen af den nye ans�gning er afsluttet.
Det foruds�ttes i �vrigt, at justitsministeren i de admini strative regler, der fasts�ttes med hjemmel i � 11, jf. ovenfor, kan bestemme, at ans�gninger om uds�ttelse eller ben�dning skal till�gges ops�ttende virkning i videre omfang, end det f�lger af � 12. Det kan f.eks. bestemmes, at ans�gning, der indgives fra visse andre end den d�mte, kan till�gges ops�ttende virkning p� samme m�de som en ans�gning fra den d�mte.
Til � 13
Bestemmelsen regulerer, hvilke vilk�r der skal og kan fasts�ttes for en tilladelse til uds�ttelse af straffuldbyrdelsen, og fasts�tter, hvorn�r tilladelsen kan tilbagekaldes. Bestemmelsen svarer med en enkelt �ndring til � 13 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.3. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
� 13, stk. 1, indeb�rer, at en tilladelse til uds�ttelse altid betinges af, at den d�mte ikke beg�r strafbart forhold. Tilladelse til uds�ttelse kan endvidere betinges af andre vilk�r, herunder at den p�g�ldende undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen. Det f�lger af tilladelsens karakter, at de fastsatte vilk�r alene har virkning for perioden, indtil straffuldbyrdelsen iv�rks�ttes.
� 13, stk. 2, medf�rer, at manglende overholdelse af de fastsatte vilk�r, f.eks. at den indsatte beg�r strafbart forhold, kan bevirke, at tilladelsen tilbagekaldes. Det samme g�lder, hvis der tilvejebringes nye oplysninger, hvorefter den d�mte, f�r tilladelsen blev givet, havde beg�et strafbart forhold. Det bem�rkes, at bestemmelsen om tilbagekaldelse i anledning af kriminalitet, der er beg�et forud for meddelelse af tilladelsen, ikke udelukker, at der kan ske tilbagekaldelse i andre tilf�lde, hvor der i medf�r af almindelige forvaltningsretlige grunds�tninger m�tte v�re grundlag for det.
Sp�rgsm�let om, hvorvidt der skal ske tilbagekaldelse, beror p� en konkret vurdering af omst�ndighederne i hvert enkelt tilf�lde. Sker der tilbagekaldelse, foruds�ttes fuldbyrdelsen af f�ngselsstraffen iv�rksat snarest muligt, jf. bem�rkningerne til lovforslagets � 7.
Til kapitel 6
Beregning af straffetiden
I lovforslagets kapitel 6 (�� 14-19) behandles sp�rgsm�let om den n�rmere beregning af den straf, som skal fuldbyrdes i henhold til en dom om ubetinget f�ngselsstraf.
Til � 14
Bestemmelsen fasts�tter pligt for kriminalforsorgen til at foretage en r�kke n�rmere angivne beregninger af straffetiden. Bestemmelsen svarer til � 14 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.4. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
De beregninger, som kriminalforsorgen skal foretage, jf. � 14, stk. 1, er dels en beregning af tidspunktet for l�sladelse efter udst�else af hele straffen, dels en beregning af tidspunktet for en eventuel ordin�r pr�vel�sladelse efter udst�else af 2/3 af en tidsbestemt straf, jf. straffelovens � 38, stk. 1, eller efter udst�else af 12 �r af en straf af f�ngsel p� livstid, jf. straffelovens � 41, stk. 1, og � 1, nr. 8, i forslaget til lov om �ndring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemf�relsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv. � 14, stk. 1, skal ses i sammenh�ng med lovforslagets � 15, jf. nedenfor, hvorefter kriminalforsorgen har pligt til at g�re den d�mte bekendt med straffetidsberegningen snarest muligt efter straffuldbyrdelsens iv�rks�ttelse.
I � 14, stk. 2, fasts�ttes det, at straffuldbyrdelsen anses for p�begyndt den dag, dommen er afsagt, n�r den d�mte er varet�gtsf�ngslet efter endelig dom. Bestemmelsen svarer til � 4, stk. 2, i cirkul�re nr. 150 af 29. juni 1973 med senere �ndringer om beregningen af frihedsstraf mv.
Endvidere fasts�ttes det i � 14, stk. 3, at straffuldbyrdelsen for s� vidt ang�r d�mte p� fri fod anses for p�begyndt, n�r den d�mte modtages eller anholdes med henblik p� straffuldbyrdelsens iv�rks�ttelse. En lignende bestemmelse er fastsat i ovenn�vnte cirkul�res � 4, stk. 1. Udtrykket �modtages eller anholdes med henblik p� straffuldbyrdelsens iv�rks�ttelse� i stk. 3 omfatter ligeledes den situation, hvor retten efter retsplejelovens � 769 tr�ffer beslutning om varet�gtsf�ngsling af en d�mt, som har v�ret p� fri fod efter dommen. Fuldbyrdelsen anses da for p�begyndt den dag, hvor f�ngslingen (anholdelsen) iv�rks�ttes.
Straffetidsberegning efter � 14 er omfattet af den udvidede adgang til domstolspr�velse, jf. lovforslagets � 112, nr. 1, og bem�rkningerne til denne bestemmelse.
Har en indsat som f�lge af kriminalforsorgens straffetidsberegning udst�et f�ngselsstraf i for lang tid, kan der rejses sp�rgsm�l om erstatning i medf�r af lovforslagets � 106, nr. 1, jf. bem�rkningerne til denne bestemmelse.
Til � 15
Bestemmelsen vedr�rer kriminalforsorgens forpligtelse til at g�re den d�mte bekendt med straffetidsberegningen, jf. lovforslagets � 14, stk. 1. Bestemmelsen svarer til � 15 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.4. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
De n�rmere regler om gennemf�relsen af orienteringen foruds�ttes fastsat administrativt med hjemmel i lovforslagets � 19. Det foruds�ttes herved, at konkrete foresp�rgsler besvares snarest muligt ogs� i de tilf�lde, hvor straffuldbyrdelsen endnu ikke er iv�rksat.
Til � 16
Bestemmelsen fasts�tter pligt for kriminalforsorgen til at foretage en omberegning af straffetiden, s�fremt straffuldbyrdelsen afbrydes, eller foruds�tningerne for straffetidsberegningen i �vrigt �ndres. Bestemmelsen svarer til � 16 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.4. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Efter lovforslagets �� 75-76 kan straffuldbyrdelsen afbrydes dels ved den indsattes udeblivelse, undvigelse, varet�gtsf�ngsling mv., dels efter tilladelse fra kriminalforsorgen. Som eksempel p� tilf�lde, hvor foruds�tningerne for straffetidsberegningen i �vrigt �ndres, kan n�vnes senere beslutning om samtidig fuldbyrdelse af flere f�ngselsstraffe i forl�ngelse af hinanden. I � 16, 2. pkt., fastsl�s, at den d�mte snarest muligt skal g�res bekendt med den �ndrede straffetidsberegning.
En �ndring af straffetidsberegningen efter � 16 er omfattet af den udvidede klageordning, jf. lovforslagets � 112, nr. 1, og bem�rkningerne til denne bestemmelse.
Til � 17
Bestemmelsen vedr�rer sp�rgsm�let om straffetidsberegningen i tilf�lde, hvor flere f�ngselsstraffe skal afsones i umiddelbar forl�ngelse af hinanden. Bestemmelsen svarer til � 17 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.4. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
� 17 indeb�rer, at straffetidsberegningen i de omhandlede tilf�lde foretages som en samlet beregning, der omfatter alle de p�g�ldende straffe. De n�rmere regler om s�dan straffetidsberegning foruds�ttes fastsat administrativt i medf�r af lovforslagets � 19.
Til � 18
Bestemmelsen regulerer sp�rgsm�let om beregning af straffetiden i tilf�lde, hvor den d�mte har v�ret anholdt eller varet�gtsf�ngslet under behandlingen af den sag, der har f�rt til straffuldbyrdelsen, eller i en anden sag under straffuldbyrdelsen, s�fremt p�tale opgives, eller tiltalte frifindes. Endvidere omfatter bestemmelsen tilf�lde, hvor den indsatte uforskyldt har v�ret anbragt i forh�rscelle, strafcelle eller sikringscelle eller uforskyldt har v�ret udelukket fra f�llesskab, jf. lovforslagets � 106, nr. 2 og 3.
Bestemmelsen svarer til � 18 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.4. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Til � 19
Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om straffetidsberegningen. Bestemmelsen svarer til � 19 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.4. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Til kapitel 7
Valg af afsoningsinstitution og senere overf�rsel mellem afsoningsinstitutioner
Bestemmelserne i lovforslagets kapitel 7 (�� 20-30) regulerer afg�relsen af, i hvilken institution (f�ngsel eller arresthus) den d�mte skal anbringes ved p�begyndelsen af straffuldbyrdelsen. Endvidere indeholder kapitlet bestemmelser om adgangen til senere at overf�re indsatte mellem f�ngsler og arresthuse.
Institutioner mv.
Til � 20
Bestemmelsen indeholder en angivelse af de institutioner mv., hvori f�ngselsstraf kan fuldbyrdes. Bestemmelsen svarer til � 20 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.5.1. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Det f�lger af � 20, at f�ngselsstraf normalt fuldbyrdes i f�ngsel eller arresthus.
Udtrykket �f�ngselsstraf� og reglerne om fuldbyrdelse heraf omfatter tillige fuldbyrdelse af frihedsstraffe, der som forvandlingsstraf tr�der i stedet for b�destraf, jf. lovforslagets � 93. � 20 skal endvidere ses i sammenh�ng med, at h�ftestraffen foresl�s afskaffet, jf. pkt. 2 i de almindelige bem�rkninger til forslag til lov om �ndring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemf�relsen af en s�rlig lov om fuldbyrdelse af straf mv.
Udtrykket �f�ngsel� omfatter de eksisterende �bne og lukkede anstalter, herunder Anstalten ved Herstedvester.
Udtrykket �arresthus� omfatter varet�gtsinstitutionerne, herunder K�benhavns F�ngsler. Fuldbyrdelse af f�ngselsstraf i �kriminalforsorgens pensioner� og i �institutioner mv. uden for kriminalforsorgen� sker efter reglerne i lovforslagets � 78, der afl�ser den g�ldende regel i straffelovens � 49, stk. 2.
Det er ikke fundet hensigtsm�ssigt i lovforslaget at medtage s�rlige bestemmelser om den n�rmere indretning af institutioner til fuldbyrdelse af f�ngselsstraf. Der henvises herved til lovforslagets � 5 og bem�rkningerne til denne bestemmelse.
Anbringelse i f�ngsel eller arresthus
Til � 21
Bestemmelsen regulerer sp�rgsm�let om, hvorvidt fuldbyrdelsen af en f�ngselsstraf skal p�begyndes i f�ngsel eller arresthus. Bestemmelsen svarer med en enkelt �ndring til � 21 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.5.2.3., jf. pkt. 5.5.2.2.2., i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Det fastsl�s i stk. 1, at f�ngselsstraf normalt skal fuldbyrdes i f�ngsel. Arresthuse er s�rligt indrettet med henblik p� at fungere som varet�gtsinstitutioner og har kun begr�nsede besk�ftigelses- og f�llesskabsmuligheder i mods�tning til et f�ngsel, der er s�rligt indrettet med henblik p� fuldbyrdelsen af frihedsstraffe. Det foruds�ttes, at en indsat, der er varet�gtsf�ngslet i arresthus efter endelig dom, snarest muligt overf�res til det f�ngsel, hvor straffen skal fuldbyrdes, jf. herved retsplejelovens � 999, stk. 2, som affattet ved � 2, nr. 24, i forslag til lov om �ndring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemf�relsen af en s�rlig lov om fuldbyrdelse af straf mv.
Uanset at afsoning af f�ngselsstraf i arresthus s�ledes m� antages at v�re mere belastende end afsoning af f�ngsels straf i et f�ngsel, er det i en r�kke tilf�lde fundet n�dvendigt at tillade afsoning af f�ngselsstraf i arresthus. � 21, stk. 2-4, tager sigte p� disse tilf�lde.
Efter � 21, stk. 2, kan kortvarig f�ngselsstraf fuldbyrdes i arresthus af hensyn til udnyttelsen af kriminalforsorgens cellekapacitet. En s�dan anvendelse af arresthusene er i overensstemmelse med den nuv�rende praksis og er begrundet i, at det kun ved en s�dan udnyttelse af kriminalforsorgens samlede afsoningskapacitet er muligt at undg� s�kaldte �ventepukler�. Hensynet til at undg� uhensigtsm�ssigt lange ventetider p� afsoning er s� v�sentligt, at det fortsat b�r kunne begrunde, at kortvarige f�ngselsstraffe fuldbyrdes i arresthus i det omfang, hensynet til udnyttelsen af kriminalforsorgens cellekapacitet g�r det n�dvendigt. Det er ikke fundet hensigtsm�ssigt n�rmere at lovf�ste, hvad der skal forst�s ved kortvarig f�ngselsstraf, idet det f�lger af bestemmelsen, at arresthuse kun kan benyttes til fuldbyrdelse af f�ngselsstraffe i det omfang, de kapacitetsm�ssige hensyn g�r det p�kr�vet.
I � 21, stk. 3, angives en r�kke yderligere tilf�lde, hvor f�ngselsstraf kan fuldbyrdes i arresthus uden samtykke fra den d�mte.
Efter stk. 3, nr. 1, kan f�ngselsstraf fuldbyrdes i arresthus, hvis det m� anses for n�dvendigt for at forebygge overgreb p� medindsatte, personale eller andre i institutionen, f.eks. de medindsattes b�rn, bes�gende eller h�ndv�rkere m.fl. Bestemmelsen sigter bl.a. p� tilf�lde, hvor der ved anmeldelsen til straffuldbyrdelse foreligger kendskab til, at den d�mte h�rer til gruppen af �st�rke� indsatte. Et s�dant kendskab vil typisk basere sig p� oplysninger modtaget fra politiet eller fra tidligere ophold i f�ngsel eller arresthus, herunder i forbindelse med forudg�ende varet�gtsf�ngsling, jf. pkt. 5.5.2.2.2., jf. pkt. 5.5.2.2.1., i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Efter stk. 3, nr. 2, kan f�ngselsstraf fuldbyrdes i arresthus, hvis der er bestemte grunde til at antage, at den d�mtes farlighed eller kriminalitet g�r det n�dvendigt for at forebygge undvigelse, brandstiftelse eller indsmugling eller handel med euforiserende stoffer. Bestemmelsen kr�ver ikke, at den d�mte m� antages at ville indsmugle eller handle med euforiserende stoffer i st�rre omfang. Bestemmelsen foruds�ttes dog alene anvendt, n�r der er sp�rgsm�l om at forebygge indsmugling eller handel af ikke bagatelagtig karakter. De oplysninger, der kan begrunde anbringelse i arresthus i medf�r af denne bestemmelse, vil navnlig v�re oplysninger hidr�rende fra straffesagen eller fra tidligere ophold i f�ngsel eller arresthus.
Stk. 3, nr. 3, tager sigte p� d�mte, der p� grund af kriminalitetens art eller deres adf�rd i �vrigt m� antages at ville blive m�dt med overgreb fra medindsatte, s�fremt de anbringes i f�llesskab i et �bent eller lukket f�ngsel. I praksis vil de her omhandlede d�mte, der f.eks. kan v�re d�mte med g�ld til andre indsatte, i almindelighed selv �nske en beskyttet anbringelse. Sker anbringelsen i arresthus med den p�g�ldendes samtykke, er forholdet omfattet af � 21, stk. 4, nr. 2, jf. nedenfor.
Stk. 3, nr. 4, giver mulighed for i overensstemmelse med den nuv�rende praksis at anbringe den d�mte i Vestre Hospital (Vestre F�ngsel), s�fremt det efter de l�gelige oplysninger er n�dvendigt. Baggrunden for bestemmelsen er, at der ikke i f�ngslerne er egentlige hospitalsafdelinger.
� 21, stk. 4, indeholder regler om fuldbyrdelse af f�ngselsstraf i arresthus i de tilf�lde, hvor den d�mte selv �nsker s�dan anbringelse. Bestemmelsen indeb�rer i overensstemmelse med den nuv�rende praksis, at straffuldbyrdelsen sker i arresthus, n�r den d�mte har udgang til arbejde, uddannelse eller anden godkendt aktivitet (frigang), eller s�rlige familiem�ssige eller andre personlige forhold taler for det.
Anbringelse i �bent eller lukket f�ngsel
Til � 22
Bestemmelsen regulerer sp�rgsm�let om, hvorvidt fuldbyrdelse af en f�ngselsstraf i et f�ngsel skal ske (p�begyndes) i et �bent eller lukket f�ngsel. Bestemmelsen svarer med enkelte �ndringer til � 22 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.5.2.3., jf. pkt. 5.5.2.2.3., i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
I stk. 1 fastsl�s som hovedregel, at fuldbyrdelse af straf i f�ngsel skal ske i �bent f�ngsel. Denne hovedregel er i overensstemmelse med g�ldende ret og bygger p� det grundl�ggende princip, at frihedsber�velsen ikke m� v�re mere indgribende, end form�let tilsiger. Kan frihedsber�velsen gennemf�res i �bent f�ngsel uden begrundet antagelse af risiko for undvigelse eller for, at de friere forhold i et �bent f�ngsel udnyttes til kriminel eller dermed ligestillet adf�rd, skal den d�mte s�ledes i almindelighed anbringes i �bent f�ngsel.
Hovedreglen om, at fuldbyrdelse af f�ngselsstraf skal ske i �bent f�ngsel, er ikke til hinder for, at der administrativt fasts�ttes regler om, at fuldbyrdelse af straf for visse indsatte skal p�begyndes i en s�rlig modtagelses- eller visitationsafdeling i et lukket f�ngsel, f.eks. med henblik p� at tilvejebringe det forn�dne grundlag for at tr�ffe afg�relse om i hvilken institution, straffen skal udst�s, herunder om anbringelse skal ske i �bent eller lukket f�ngsel.
Bestemmelserne i stk. 2-4 regulerer adgangen til mod den d�mtes vilje at lade straffen fuldbyrde (fuldbyrdelsen p�begynde) i lukket f�ngsel, mens stk. 5 vedr�rer anbringelse i lukket f�ngsel efter den d�mtes eget �nske.
Efter � 22, stk. 2, skal en straf af f�ngsel i mindst 5 �r normalt fuldbyrdes i lukket f�ngsel. Er det efter den d�mtes forhold i �vrigt ikke bet�nkeligt at lade straffen fuldbyrde i �bent f�ngsel, skal dette ske, jf. stk. 2, 2. pkt. Ved vurderingen af, om det uanset straffens l�ngde ikke er bet�nkeligt at lade straffen fuldbyrde (fuldbyrdelsen p�begynde) i �bent f�ngsel, kan der som hidtil bl.a. tages hensyn til f.eks. l�ngden af en eventuel varet�gtsperiode og dermed den resterende afsoningstid samt muligheden for pr�vel�sladelse.
Efter � 22, stk. 3 og 4, er der adgang til i visse tilf�lde at lade straffen fuldbyrde i lukket f�ngsel, selv om de objektive betingelser i stk. 2 ikke er opfyldt.
Det g�lder for det f�rste, hvis det m� anses for n�dvendigt for at forebygge overgreb p� medindsatte, personale eller andre i institutionen, f.eks. de medindsattes b�rn, bes�gende eller h�ndv�rkere m.fl., jf. stk. 3. Med denne bestemmelse sigtes bl.a. til tilf�lde, hvor der ved anmeldelsen til straffuldbyrdelse foreligger kendskab til, at den d�mte h�rer til gruppen af �negativt st�rke� indsatte med deraf f�lgende risiko for overgreb p� medindsatte eller personale, jf. pkt. 5.5.2.2.3., jf. pkt. 5.5.2.2.1., i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Anbringelse i lukket f�ngsel kan ogs� ske, hvis der efter de i �vrigt foreliggende oplysninger om den d�mte og efter kriminalitetens art er bestemte grunde til at antage, at den d�mte ved anbringelse i �bent f�ngsel vil undvige eller beg� strafbart eller groft disciplin�rt forhold eller udvise anden adf�rd, der er �benbart uforenelig med ophold i �bent f�ngsel, jf. stk. 4. Bed�mmelsen af, om fuldbyrdelse af straf skal ske i lukket f�ngsel i medf�r af denne bestemmelse, m� bl.a. tr�ffes p� grundlag af en vurdering af den d�mtes farlighed s�vel under f�ngselsopholdet som under en eventuel undvigelse. Ogs� oplysninger, der begrunder en konkret undvigelsesrisiko eller risiko for indsmugling af og handel med euforiserende stoffer eller andre strafbare forhold, m� till�gges betydning. Endvidere kan oplysninger om den p�g�ldendes adf�rd under tidligere ophold i kriminalforsorgens institutioner till�gges betydning, navnlig n�r den p�g�ldende under s�danne ophold har givet anledning til betydelig ulempe eller gene for medindsatte, uden at denne adf�rd blev afd�kket, mens vedkommende fortsat var i institutionen, s� der kunne v�re taget stilling til en eventuel overf�rsel til lukket f�ngsel.
Efter � 22, stk. 5, nr. 1, er der mulighed for i beskyttelses�jemed at anbringe den d�mte i lukket f�ngsel, selv om anbringelsen sker mod den d�mtes vilje. Denne bestemmelse sigter bl.a. til �svage� indsatte, jf. pkt. 5.5.2.2.3., jf. pkt. 5.5.2.2.1., i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget. Endvidere kan der som hidtil ske anbringelse i Anstalten ved Herstedvester, s�fremt det af l�gelige grunde er n�dvendigt at anbringe den d�mte p� denne institution, der er s�rligt indrettet p� at modtage indsatte, der har behov for psykiatrisk behandling eller bistand.
� 22, stk. 6, giver i overensstemmelse med den nuv�rende praksis mulighed for frivillig afsoning i lukket f�ngsel, hvis s�rlige familiem�ssige eller andre personlige forhold, herunder arbejds- og uddannelsesm�ssige forhold, taler for det.
Valg af afsoningsinstitution
Til � 23
Bestemmelsen regulerer valget af den konkrete afsoningsinstitution. Dette valg foruds�tter, at der i medf�r af lovforslagets �� 21 og 22 er truffet afg�relse om, i hvilken institutionstype (arresthus, �bent f�ngsel eller lukket f�ngsel) straffen skal fuldbyrdes. Bestemmelsen svarer med enkelte �ndringer, der i det v�sentlige er af redaktionel karakter, til � 23 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.5.2.3., jf. pkt. 5.5.2.2.4., i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Det bem�rkes i �vrigt, at et udvalg under Justitsministeriet for tiden overvejer, hvorvidt de grundl�ggende principper for fordelingen af indsatte i kriminalforsorgens institutioner, herunder det geografiske n�rhedsprincip, fortyndingsprincippet og princippet om f�llesskab, b�r lempes eller eventuelt erstattes af andre principper. Udvalget forventes at afslutte overvejelserne med en bet�nkning i begyndelsen af �r 2000.
I stk. 1, 1. pkt., fastsl�s n�rhedskriteriet som udgangspunktet for valget af det konkrete afsoningssted. Dette kriterium bygger p�, at der er �benbare fordele ved at lade den d�mte afsone straffen i n�rheden af sit hjemsted. I stk. 1, 2. pkt., fastsl�s det, at der ved valget af den konkrete afsoningsinstitution skal tages hensyn til den d�mtes egne �nsker. Denne regel indeb�rer ikke nogen forpligtelse til at f�lge disse �nsker.
I stk. 2 reguleres adgangen til at fravige n�rhedskriteriet.
Af stk. 2, nr. 1, fremg�r det, at n�rhedskriteriet kan fraviges ved kortvarige f�ngselsstraffe. Baggrunden for denne bestemmelse er, at hensynet til opretholdelsen af kontakten til familie mv. har st�rst betydning ved l�ngerevarende straffe.
Stk. 2, nr. 2, �bner mulighed for at fravige n�rhedskriteriet af hensyn til den samlede udnyttelse af pladserne i kriminalforsorgens institutioner. Om dette hensyn til kriminalforsorgens cellekapacitet henvises til bem�rkningerne til lovforslagets � 21.
Efter stk. 2, nr. 3, kan n�rhedskriteriet fraviges for at beskytte den d�mte mod overgreb. Om dette hensyn kan bl.a. henvises til bem�rkningerne til lovforslagets � 21.
Stk. 2, nr. 4, giver mulighed for at fravige n�rhedsprincippet med henblik p� at kunne yde den d�mte p�dagogisk, l�gelig eller anden s�rlig bistand. Det g�lder ogs� i tilf�lde, hvor anbringelsen sker mod den d�mtes �nske.
Stk. 2, nr. 5, tager sigte p� tilf�lde, hvor fravigelsen har baggrund i hensynet til at forebygge overgreb p� medindsatte, personale eller andre i institutionen, f.eks. de med indsattes b�rn, bes�gende eller h�ndv�rkere m.fl. Om dette hensyn kan bl.a. henvises til bem�rkningerne til lovforslagets � 21.
Stk. 2, nr. 6, retter sig mod de tilf�lde, hvor det er n�dvendigt at placere den indsatte i en anden afsoningsinstitution end den, der f�lger af n�rhedsprincippet, for at forhindre, at den p�g�ldende undviger, herunder i tilf�lde hvor undvigelsen s�ges gennemf�rt ved en befrielsesaktion, der f.eks. iv�rks�ttes uden for den p�g�ldende afsoningsinstitution.
Endelig giver stk. 2, nr. 7, mulighed for at fravige n�rhedskriteriet for at undg�, at den indsatte kommer til at afsone i en institution, hvor en af den indsattes n�rst�ende g�r tjeneste. Med denne bestemmelse lovf�stes den g�ldende administrative praksis, som tilsigter at undg�, at der opst�r mistanke om, at den ansatte ikke kan udf�re tjenesten korrekt og uafh�ngigt, jf. Justitsministeriets cirkul�re af 1. februar 1979 om kriminalforsorgens personales private forbindelser med indsatte og klienter mv.
Overf�rsel af indsatte fra lukket til �bent f�ngsel
Til � 24
Bestemmelsen regulerer sammen med lovforslagets �� 25-30 betingelserne for og fremgangsm�den ved overf�rsel af indsatte mellem f�ngsler og arresthuse. Bestemmelsen svarer med enkelte redaktionelle �ndringer til � 24 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.5.2.3., jf. pkt. 5.5.2.2.5., i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Bestemmelser om overf�rsel af indsatte supplerer reglerne om anbringelse af d�mte, idet reglerne om anbringelse af d�mte alene regulerer sp�rgsm�let om, i hvilken institution fuldbyrdelsen af en id�mt f�ngselsstraf skal p�begyndes. Valget af det umiddelbare anbringelsessted er imidlertid ikke udtryk for, at hele straffuldbyrdelsen b�r foreg� i den p�g�ldende institution.
� 24 vedr�rer overf�rsel af d�mte fra lukket til �bent f�ngsel. I overensstemmelse med g�ldende ret fastsl�s det i stk. 1, at en indsat i lukket f�ngsel skal overf�res til �bent f�ngsel, n�r betingelserne for ophold i lukket f�ngsel ikke l�ngere kan antages at foreligge, eller fortsat fuldbyrdelse af straffen i �bent f�ngsel i �vrigt ikke kan anses for bet�nkelig.
Ved vurderingen af muligheden for overf�rsel til �bent f�ngsel vil der efter nogen tids afsoning kunne l�gges mindre v�gt p� erfaringer fra tidligere strafudst�elser og tilsvarende mere v�gt p� den d�mtes adf�rd under den forl�bne del af den aktuelle strafudst�else. Ogs� den nu relativt kortere straffetid kan medvirke til afkr�ftelse af en tidligere antagelse af f.eks. risiko for undvigelse. I lovforslagets � 89 er der fastsat en s�rlig sagsbehandlingsregel, der sikrer, at bl.a. sp�rgsm�let om overf�rsel fra lukket til �bent f�ngsel j�vnligt vurderes ogs� uden en egentlig ans�gning herom fra den indsatte, jf. bem�rkningerne til denne bestemmelse.
N�gtelse af at overf�re en indsat til �bent f�ngsel foruds�tter, at kriminalforsorgen kan godtg�re, at betingelserne for ophold i lukket f�ngsel fortsat er til stede. En indsat, der er anbragt i eller overf�rt til lukket f�ngsel af hensyn til muligheden for at forebygge overgreb p� medindsatte eller personale m.fl., skal s�ledes overf�res til �bent f�ngsel, n�r denne grund til anbringelse ikke l�ngere er opfyldt, f.eks. fordi den indsatte under ophold i det lukkede f�ngsel har udvist en adf�rd, som giver grundlag for at antage, at der ikke l�ngere best�r en risiko for overgreb p� medindsatte eller personale ved anbringelse i et �bent f�ngsel, jf. pkt. 5.5.2.2.6. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget. Endvidere vil en indsat, der efter eget �nske er anbragt i lukket f�ngsel, kunne overf�res til �bent f�ngsel efter anmodning, s�fremt der ikke i �vrigt har v�ret grundlag for at anbringe den p�g�ldende i lukket f�ngsel eller for nu at anse fuldbyrdelse i �bent f�ngsel for bet�nkelig.
Overf�rsel til �bent f�ngsel kan imidlertid undlades, hvis én eller flere af straffuldbyrdelseslovens �vrige betingelser for anbringelse i eller overf�rsel til lukket f�ngsel er opfyldt p� det tidspunkt, hvor der er sp�rgsm�l om at overf�re til �bent f�ngsel. En d�mt vil s�ledes f.eks. som udgangspunkt kunne forts�tte afsoningen i lukket f�ngsel, hvis den p�g�ldende �nsker det, jf. � 24, stk. 1, jf. � 22, stk. 6, og � 25, stk. 6, om frivillig anbringelse og overf�rsel til lukket f�ngsel.
I � 24, stk. 2, er der endvidere givet kriminalforsorgen mulighed for at undlade overf�rsel til �bent f�ngsel, hvis den resterende straffetid er ganske kort. Bestemmelsen indeb�rer ikke, at kriminalforsorgen kan undlade at tage stilling til, om den indsatte i �vrigt opfylder betingelserne for overf�rsel til �bent f�ngsel, idet en afg�relse herom kan f� betydning ved en eventuel senere afsoning, jf. � 22, stk. 2, og bem�rkningerne til den p�g�ldende bestemmelse.
� 24 omfatter b�de tilf�lde, hvor den d�mte oprindeligt er anbragt i lukket f�ngsel, og tilf�lde, hvor den indsatte senere er overf�rt til lukket f�ngsel.
Ved valget af det �bne f�ngsel, hvortil den indsatte skal overf�res, finder � 23 tilsvarende anvendelse, jf. � 29.
Overf�rsel af indsatte fra �bent til lukket f�ngsel
Til � 25
Bestemmelsen regulerer sp�rgsm�let om overf�rsel af indsatte fra �bent til lukket f�ngsel. Bestemmelsen svarer med enkelte �ndringer, der i det v�sentlige er af redaktionel karakter, til � 25 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.5.2.3., jf. pkt. 5.5.2.2.6., i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
I stk. 1 er opregnet visse kendsgerninger eller en begrundet formodning om tilstedev�relsen af visse kendsgerninger, jf. udtrykket �bestemte grunde til at antage�, som s�dvanligvis f�rer til overf�rsel af den d�mte til lukket f�ngsel.
Efter stk. 1, nr. 1, kan der s�ledes ske overf�rsel til lukket f�ngsel, hvis den p�g�ldende er undveget eller har fors�gt herp�. I overensstemmelse med g�ldende ret omfatter ordet �undveget� ikke udeblivelse efter udgang.
Efter stk. 1, nr. 2 og 3, kan der ske overf�rsel til lukket f�ngsel, hvis den p�g�ldende er fundet i besiddelse af en ikke ubetydelig m�ngde af euforiserende stoffer, eller der er bestemte grunde til at antage, at den p�g�ldende har indsmuglet eller handlet med euforiserende stoffer. Adgangen til overf�rsel er ikke betinget af, at der rejses en formel sigtelse mod den p�g�ldende. Overf�rsel kan f.eks. ogs� ske i tilf�lde, hvor den indsatte gribes p� fersk gerning eller i �vrigt tilst�r indsmugling af eller handel med euforiserende stoffer. Overf�rsel kan dog kun ske efter en konkret vurdering. M� det p� baggrund af den indsattes forklaring f.eks. antages, at de euforiserende stoffer er �plantet� hos den p�g�ldende af medindsatte, kan overf�rsel ikke finde sted, jf. pkt. 5.5.2.2.6. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Herudover kan der efter stk. 1, nr. 4, ske overf�rsel til lukket f�ngsel, hvis der er bestemte grunde til at antage, at den p�g�ldende har ud�vet overgreb p� medindsatte, personale eller andre i institutionen, f.eks. de medindsattes b�rn, bes�gende eller h�ndv�rkere m.fl. Bestemmelsen indeb�rer, at en indsat kan overf�res til lukket f�ngsel, hvis kriminalforsorgen kan p�vise bestemte grunde til at antage, at den indsatte under sit ophold i det �bne f�ngsel ved sin adf�rd eller p� anden vis har ud�vet overgreb p� medindsatte m.fl., jf. pkt. 5.5.2.2.6. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
At overf�rsel til lukket f�ngsel �kan� ske, jf. � 25, stk. 1, indeb�rer, at overf�rsel skal undlades, hvis fortsat fuldbyrdelse i �bent f�ngsel ikke findes bet�nkelig efter det i �vrigt oplyste om den indsatte. I vurderingen af, om overf�rsel skal ske, b�r s�ledes indg� den indsattes forhold i �vrigt under den aktuelle strafudst�else og den indsattes egne forklaringer om baggrunden for de forhold, der efter stk. 1 kan danne grundlag for overf�rsel til lukket f�ngsel. Ved vurderingen b�r det endvidere till�gges betydning, om de omst�ndigheder, der kan have begrundet det p�g�ldende forhold, kan p�regnes at ville g�re sig g�ldende under fortsat ophold i �bent f�ngsel.
Stk. 2 og 3 indeholder adgang til overf�rsel til lukket f�ngsel p� grundlag af en fremadrettet vurdering af visse forhold vedr�rende den indsattes adf�rd, som er �benbart uforenelig med fortsat ophold i �bent f�ngsel.
Efter stk. 2 kan der s�ledes ske overf�rsel til lukket f�ngsel, hvis det m� anses for n�dvendigt for at forebygge overgreb p� medindsatte, personale eller andre i institutionen. Bestemmelsen medf�rer, at der kan ske overf�rsel bl.a. i tilf�lde, hvor der p� det tidspunkt, hvor beslutningen om anbringelse i �bent f�ngsel blev truffet, ikke forel� oplysninger, der kunne begrunde anbringelse i lukket f�ngsel af hensyn til muligheden for at forebygge overgreb p� medindsatte m.fl. Hvis det efterf�lgende viser sig, at den indsatte i kraft af sin fysiske eller psykiske styrke eller sit tilh�rsforhold til en s�rlig gruppe eller lignende udg�r en risiko for overgreb p� medindsatte m.fl., vil den indsatte kunne overf�res til lukket anstalt, hvis det er n�dvendigt for at forebygge denne risiko, jf. pkt. 5.5.2.2.6. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget samt � 22, stk. 3, og bem�rkningerne til denne bestemmelse.
Stk. 3 indeholder adgang til overf�rsel til lukket f�ngsel p� grundlag af en s�rlig bestyrket mistanke om visse forhold, der er �benbart uforenelige med fortsat ophold i �bent f�ngsel (undvigelse, grovere strafbart eller groft disciplin�rt forhold mv.). Det f�lger bl.a. af kravet om s�rlig bestyrket mistanke, at der skal v�gtigere grunde til at overf�re en indsat fra �bent til lukket f�ngsel i de her omhandlede tilf�lde end til at anbringe en d�mt i lukket f�ngsel fra straffuldbyrdelsens p�begyndelse p� et lignende grundlag, jf. � 22, stk. 4, og bem�rkningerne til denne bestemmelse.
Efter stk. 4, nr. 1, vil en indsat mod sin vilje kunne overf�res til lukket f�ngsel i beskyttelses�jemed. Denne adgang til overf�rsel sigter bl.a. p� �svage� indsatte, jf. pkt. 5.5.2.2.6., jf. pkt. 5.5.2.2.1., i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget. Endvidere kan der som hidtil ske overf�rsel til Anstalten ved Herstedvester, hvis det af l�gelige grunde sk�nnes n�dvendigt, jf. stk. 4, nr. 2.
I stk. 5 foresl�s det i overensstemmelse med g�ldende ret fastsat, at en d�mt i �bent f�ngsel kan anbringes midlertidigt i arresthus under behandlingen af en sag om overf�rsel til lukket f�ngsel, n�r der er grund til at antage, at betingelserne for overf�rsel er opfyldt. Efter den nuv�rende praksis vil en indsat, der opholder sig midlertidigt i arresthus, ofte efter kortere tids ophold i arresthuset blive tilbagef�rt til det �bne f�ngsel, uden at der derefter sker overf�rsel til lukket f�ngsel. Med � 25, stk. 5, tilsigtes ingen �ndring af denne praksis, der forekommer hensigtsm�ssig i de tilf�lde, hvor den midlertidige anbringelse i arresthuset findes at have v�ret tilstr�kkelig til over for den d�mte at understrege betingelserne for ophold i �bent f�ngsel, s� fortsat ophold i �bent f�ngsel ikke kan anses for bet�nkeligt.
For yderligere at begr�nse anvendelsen af overf�rsel til lukket f�ngsel giver lovforslagets � 28, stk. 2, mulighed for, at en indsat, der opfylder betingelserne i � 25, stk. 1, 2 eller 3, for overf�rsel til lukket f�ngsel, i stedet kan overf�res midlertidigt til arresthus for et bestemt tidsrum af h�jst 8 uger. En s�dan beslutning indeb�rer, at den indsatte efter det fastsatte ophold i arresthus skal tilbage til �bent f�ngsel, medmindre nye oplysninger eller den indsattes forhold under opholdet i arresthuset giver grundlag for en anden anbringelse.
Stk. 5 �bner ogs� mulighed for, at den midlertidige anbringelse kan ske i lukket f�ngsel. Dette foruds�tter dog, at den indsatte samtykker heri, medmindre den midlertidige anbringelse af l�gelige grunde sker i Anstalten ved Herstedvester.
Bestemmelsen i stk. 6 om frivillig overf�rsel fra �bent til lukket f�ngsel svarer til den nuv�rende praksis og til bestemmelserne i � 22, stk. 6, og � 24, stk. 1, nr. 1, om frivillig anbringelse i lukket f�ngsel.
Ved valget af det lukkede f�ngsel, hvortil den d�mte skal overf�res, finder � 23 tilsvarende anvendelse, jf. lovforslagets � 29.
Overf�rsel af indsatte mellem ensartede afsoningsinstitutioner
Til � 26
Bestemmelsen vedr�rer sp�rgsm�let om overf�rsel mellem ensartede afsoningsinstitutioner. Bestemmelsen svarer med enkelte �ndringer, der i det v�sentlige er af redaktionel karakter, til � 26 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.5.2.3., jf. pkt. 5.5.2.2.7., i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Bestemmelsen giver i overensstemmelse med den nuv�rende praksis mulighed for, at den d�mte efter eget �nske eller under s�rlige omst�ndigheder tvangsm�ssigt kan overf�res mellem �bne f�ngsler, mellem lukkede f�ngsler og mellem arresthuse.
� 26, nr. 1-4 og 8 svarer til bestemmelserne i lovforslagets � 23, stk. 2, nr. 2-5 og 7.
� 26, nr. 5 og 6, giver i overensstemmelse med den nuv�rende praksis mulighed for at overf�re den indsatte til en anden ligeartet institution i tilf�lde, hvor der er bestemte grunde til at antage, at den indsatte har ud�vet overgreb p� medindsatte, personale eller andre i institutionen, f.eks. de medindsattes b�rn, bes�gende eller h�ndv�rkere m.fl., og i tilf�lde, hvor der er bestemte grunde til at antage, at den indsatte vil undvige, forvolde brand eller indsmugle eller handle med euforiserende stoffer, og det m� anses for n�dvendigt for at forhindre den indsatte i at beg� forhold af denne karakter.
� 26, nr. 7, tilsigter at opretholde den nuv�rende adgang til at kunne overf�re indsatte mellem ensartede institutioner, n�r den indsatte selv �nsker en s�dan overf�rsel, og s�rlige familiem�ssige eller andre personlige forhold taler for det. Blandt s�danne forhold kan kan bl.a. n�vnes hensynet til den indsattes uddannelse eller arbejde, eventuelt i forbindelse tilladelse til udgang hertil (frigang).
Ved valget af den nye institution g�lder bestemmelsen i lovforslagets � 23 tilsvarende, jf. lovforslagets � 29.
Overf�rsel af indsatte fra arresthus til f�ngsel
Til � 27
Bestemmelsen vedr�rer sp�rgsm�let om overf�rsel af indsatte fra arresthus til f�ngsel. Bestemmelsen svarer med en enkelt �ndring til � 27 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.5.2.3., jf. pkt. 5.5.2.2.8., i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Som det fremg�r af � 21, stk. 1, og bem�rkningerne hertil, skal f�ngselsstraf normalt fuldbyrdes i f�ngsel. Kun hvor s�rlige hensyn g�r sig g�ldende, kan f�ngselsstraf fuldbyrdes i arresthus.
I overensstemmelse med dette princip fastsl�s det i stk. 1, at en indsat i et arresthuse skal overf�res til f�ngsel, n�r de s�rlige forhold, der begrundede anbringelsen i arresthus, ikke l�ngere foreligger, medmindre den resterende straffetid er kortvarig. Det indeb�rer bl.a., at en indsat, der er anbragt i eller overf�rt til arresthus af hensyn til muligheden for at forebygge overgreb p� medindsatte, personale m.fl. skal overf�res til f�ngsel, n�r denne grund til anbringelse eller overf�rsel ikke l�ngere best�r, f.eks. fordi den indsatte under ophold i arresthuset har udvist en adf�rd, som giver grundlag for at antage, at der ikke l�ngere best�r en risiko for overgreb p� medindsatte eller personale m.fl. ved anbringelse i et f�ngsel, jf. pkt. 5.5.2.2.8. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Det er ikke fundet hensigtsm�ssigt at fasts�tte en bestemt tidsperiode for den resterende straffetid. Ved vurderingen af, om overf�rsel skal ske, kan der derfor tages hensyn til de ulemper, der konkret vil v�re forbundet med en forbliven i arresthuset.
I stk. 2, gives der adgang til at overf�re indsatte fra arresthus til f�ngsel af hensyn til udnyttelsen af kriminalforsorgens cellekapacitet, af hensyn til muligheden for at yde den d�mte p�dagogisk, l�gelig eller anden s�rlig bistand eller af hensyn til muligheden for at forebygge overgreb p� medindsatte, personale eller andre i institutionen. Den p�g�ldende bestemmelse svarer til � 26, nr. 1, 3 og 4, der vedr�rer betingelserne for at overf�re indsatte mellem bl.a. arresthuse. Bestemmelsen i stk. 2, nr. 2, giver bl.a. mulighed for at overf�re s�kaldt �negativt st�rke� indsatte til et lukket f�ngsel, hvor der eventuelt kan ske anbringelse p� en s�rlig afdeling for s�danne indsatte, jf. pkt. 5.1.1.1. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget samt bem�rkningerne til lovforslagets � 25, stk. 2.
Der er ikke fundet grundlag for i � 27 at medtage bestemmelser svarende til � 26, nr. 2 og 5 og 6, idet disse bestemmelser vedr�rer forhold, der indg�r i vurderingen af, om de s�rlige betingelser for afsoning i arresthus i det hele taget er opfyldt.
I stk. 3 fastsl�s det, at bestemmelserne i � 22, jf. �� 24 og 25, finder tilsvarende anvendelse ved afg�relsen af, om overf�rslen fra arresthus skal ske til �bent eller lukket f�ngsel. Det indeb�rer, at en indsat, der overf�res til f�ngsel, f.eks. fordi muligheden for at forebygge overgreb p� medindsatte eller personale m.fl. ikke l�ngere kan begrunde, at afsoningen sker i arresthus, normalt skal anbringes i �bent f�ngsel, jf. � 22, stk. 1, og pkt. 5.5.2.2.8. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget. Er betingelserne for at overf�re den indsatte fra arresthus til f�ngsel opfyldt, men er betingelserne for ophold i �bent f�ngsel ikke opfyldt, skal den p�g�ldende imidlertid overf�res til lukket f�ngsel.
Ved valget af det f�ngsel, hvortil den indsatte skal overf�res fra arresthuset, finder � 23 tilsvarende anvendelse, jf. lovforslagets � 29.
Overf�rsel af indsatte fra f�ngsel til arresthus
Til � 28
Bestemmelsen regulerer sp�rgsm�let om overf�rsel af en indsat fra f�ngsel til arresthus. Bestemmelsen svarer til � 28 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.5.2.3., jf. pkt. 5.5.2.2.9., i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Ved stk. 1 og 3 gives mulighed for at overf�re en indsat fra f�ngsel til arresthus i samme omfang, som der efter � 21, stk. 3 og 4, kan ske anbringelse i arresthus, jf. bem�rkningerne ovenfor til denne bestemmelse. � 28, stk. 1, nr. 1, om overf�rsel for at forebygge overgreb p� medindsatte, personale m.fl. sigter bl.a. p� tilf�lde, hvor der p� det tidspunkt, hvor beslutning om anbringelse i f�ngsel blev truffet, ikke forel� oplysninger, der kunne begrunde anbringelse i arresthus af hensyn til muligheden for at forebygge overgreb p� medindsatte, personale m.fl., men hvor det efterf�lgende viser sig, at der er risiko for, at den indsatte i kraft af sin fysiske eller psykiske styrke eller sit tilh�rsforhold til en s�rlig gruppe eller lignende beg�r overgreb p� medindsatte eller personale. Er den indsatte anbragt i �bent f�ngsel, foruds�tter overf�rsel til arresthus, at overf�rsel til lukket f�ngsel ikke er tilstr�kkelig til at forebygge s�danne overgreb, jf. pkt. 5.5.2.2.9. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
� 28, stk. 1 og 3, indeholder i mods�tning til � 21, stk. 2, ikke bestemmelser om fuldbyrdelse i arresthus af hensyn til kriminalforsorgens cellekapacitet. Det foruds�ttes imidlertid, at der som hidtil kan ske overf�rsel til anden afsoningsinstitution, herunder arresthus, i s�rlige n�dsituationer, f.eks. efter brand.
� 28, stk. 2, �bner mulighed for, at en indsat, der opfylder betingelserne i � 25, stk. 1, 2 eller 3, for overf�rsel til lukket f�ngsel, i stedet kan overf�res midlertidigt til arresthus for et bestemt tidsrum af h�jst 8 uger. Der henvises herom til bem�rkningerne til lovforslagets � 25. Den indsatte skal under det midlertidige ophold i arresthuset behandles som andre strafafsonere.
Ved valget af det arresthus, som den indsatte skal overf�res til, finder � 23 tilsvarende anvendelse, jf. lovforslagets � 29.
Valg af ny afsoningsinstitution
Til � 29
Efter bestemmelsen skal reglerne i � 23 vedr�rende valget af afsoningsinstitution ved straffuldbyrdelsens p�begyndelse finde tilsvarende anvendelse ved valget af afsoningsinstitution i forbindelse med overf�rsler efter lovforslagets �� 24-28. Bestemmelsen svarer til � 29 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.5.2.3., jf. pkt. 5.5.2.2.10., i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Det bem�rkes i �vrigt, at et udvalg under Justitsministeriet for tiden overvejer �ndringer af de grundl�ggende principper for fordelingen af indsatte, jf. bem�rkningerne til lovforslagets � 23.
Bestemmelsen indeb�rer, at valget af den institution, hvortil den indsatte skal overf�res, skal tr�ffes under hensyntagen til den indsattes egne �nsker og s�ledes, at straffen s� vidt muligt fuldbyrdes i n�rheden af den indsattes hjemsted. De begr�nsninger, der efter � 23, stk. 2, g�lder i anvendelsen af n�rhedsprincippet ved valget af det umiddelbare afsoningssted, g�lder tilsvarende ved valget af den institution, hvortil den indsatte senere skal overf�res.
Administrative bestemmelser
Til � 30
Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om anbringelse og overf�rsel efter lovforslagets �� 21-29. Bestemmelsen svarer til � 30 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.5.2.3., jf. pkt. 5.5.2.2.10., i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Regler om anbringelse og overf�rsel kan bl.a. indeholde forskrifter om den geografiske fordeling p� de enkelte afsoningsinstitutioner efter den d�mtes hjemsted. Endvidere kan der med hjemmel i � 30 fasts�ttes gr�nse for, hvilke straffe der afh�ngig af udnyttelsen af kriminalforsorgens cellekapacitet skal anses for omfattet af lovforslagets bestemmelser om kortvarige f�ngselsstraffe.
Til kapitel 8
Indsattes rettigheder og pligter under opholdet i afsoningsinstitutionen
Lovforslagets kapitel 8 (�� 31-45) indeholder en r�kke bestemmelser vedr�rende indsattes rettigheder og pligter under selve opholdet i afsoningsinstitutionen. Disse bestemmelser, der skal ses i forl�ngelse af de almindelige bestemmelser om fuldbyrdelse af straf i lovforslagets �� 3 og 4, vedr�rer sp�rgsm�l om vejledning og planl�gning, anbringelse i f�llesskab eller efter den indsattes eget �nske uden f�llesskab, medindflydelse, deltagelse i gudstjenester, dispositioner over egne penge og genstande samt udgivelse af et informationsblad. Endvidere indeholder kapitel 8 regler om de indsattes besk�ftigelse ved arbejde, undervisning og uddannelse mv. samt i fritiden og regler om forsorgs- og sundhedsm�ssig bistand.
Vejledning og planl�gning
Til � 31
Bestemmelsen fasts�tter regler om institutionens pligt til at vejlede den indsatte om dennes rettigheder, pligter og �vrige forhold under straffuldbyrdelsen. Endvidere indeholder bestemmelsen pligt for institutionen til sammen med den indsatte at udarbejde en plan for strafudst�elsen og tiden efter l�sladelsen. Bestemmelsen svarer til � 31 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.6.1. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Stk. 1 indeholder bestemmelsen om institutionens pligt til at vejlede den indsatte om dennes rettigheder, pligter og �vrige forhold under straffuldbyrdelsen. I forhold til den nuv�rende praksis indeb�rer forslaget, at der i alle institutioner skal gives den d�mte en udf�rlig orientering om regler for opholdet i institutionen og om dennes forhold i �vrigt. Det fremg�r af bestemmelsen, at denne vejledning skal gives snarest efter, at den indsatte er anbragt i institutionen. Det foruds�ttes, at der ved modtagelsen af den indsatte til denne udleveres en kort og overskuelig skriftlig orientering om institutionen. Endvidere foruds�ttes den d�mte sammen med indkaldelsen til afsoning at f� tilsendt mere generelt informationsmateriale vedr�rende institutionen, s� den d�mte og eventuelle p�r�rende har mulighed for p� forh�nd at v�re orienteret om bl.a. bes�gsregler.
I stk. 2, 1. pkt., fasts�ttes det, at institutionen sammen med den indsatte snarest efter inds�ttelsen skal udarbejde en plan for strafudst�elsen og tiden efter l�sladelsen. En s�dan planl�gning udf�res efter den nuv�rende praksis ikke i alle institutioner. Form�let med planl�gningen er bl.a. at fremh�ve, at straffuldbyrdelsen s� vidt muligt allerede fra dennes p�begyndelse skal s�ges tilrettelagt med henblik p� at styrke og forbedre den d�mtes muligheder for at leve en kriminalitetsfri tilv�relse efter l�sladelsen, jf. lovforslagets � 3. Planl�gningen tilsigter ogs� at understrege den indsattes medansvar b�de for forl�bet af strafudst�elsen og for perioden efter denne. S�rligt med henblik p� at fastholde den indsatte i ansvaret for en realistisk planl�gning fasts�ttes det i stk. 2, 2. pkt., at den udarbejdede plan j�vnligt skal sammenholdes med den indsattes forhold under strafudst�elsen og om n�dvendigt s�ges tilpasset �ndringer i disse forhold.
Der er ved forslaget om planl�gning i stk. 2 ikke fundet grundlag for generelt at undtage indsatte med kortvarige f�ngselsstraffe fra forslaget, men det er forudsat, at planl�gningen og arbejdet hermed navnlig er af betydning for indsatte med ikke helt korte straffe. For at sikre, at de til enhver tid v�rende ressourcer ogs� giver mulighed for den forn�dne planl�gning for disse indsatte, er der i stk. 3 indsat en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om begr�nsning i pligten til planl�gning for s� vidt ang�r indsatte med korte straffe.
Anvisninger
Til � 32
Bestemmelsen medf�rer pligt for den indsatte til at efterkomme de anvisninger, som gives af institutionens personale i forbindelse med varetagelsen af opgaver, som institutionen skal udf�re i henhold til lovforslagets bestemmelser og administrative forskrifter fastsat med hjemmel i lovforslaget. Bestemmelsen svarer til � 32 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.6.2. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
F�llesskab
Til � 33
Bestemmelsen vedr�rer sp�rgsm�let om anbringelse i f�llesskab med andre indsatte eller - efter den indsattes eget �nske - uden s�dant f�llesskab. � 33 regulerer derimod ikke sp�rgsm�let om institutionens adgang til at udelukke den indsatte fra f�llesskab med andre indsatte. Regler herom er fastsat i lovforslagets �� 63-64, jf. bem�rkningerne til disse bestemmelser. Den omhandlede bestemmelse svarer til � 33 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.6.3. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
I stk. 1 fastsl�s det i overensstemmelse med g�ldende ret, at den indsatte s� vidt muligt skal have adgang til f�llesskab med andre indsatte. Bestemmelsen vedr�rer f�llesskab i arbejdstid og fritid, idet den d�mte som hidtil foruds�ttes s� vidt muligt at have adgang til at opholde sig i eget opholdsrum om natten. Ved anvendelsen af udtrykket �s� vidt muligt� sigtes til, at der ved fuldbyrdelsen af straf i arresthus er begr�nsede muligheder for at tilbyde f�llesskab.
I stk. 2 lovf�stes den indsattes ret til at afsone sin straf uden eller med begr�nset f�llesskab med andre indsatte. Er dette af praktiske grunde ikke muligt i den institution, hvor den indsatte er anbragt, kan den indsatte anmode om at blive overf�rt til afsoning i arresthus, jf. lovforslagets � 28, stk. 3, nr. 2. Frems�tter den d�mte sit �nske om afsoning uden f�llesskab, f�r straffuldbyrdelsen p�begyndes, kan anbringelse eventuelt ske i arresthus, jf. lovforslagets � 21, stk. 4, nr. 2.
I stk. 3 gives den indsatte ret til afsoning uden f�llesskab uden for arbejdstiden med indsatte af modsat k�n. N�r bestemmelsen undtager arbejdstiden, skyldes det, at stadig flere f�ngsler modtager indsatte af begge k�n, og at det kan v�re vanskeligt at opdele f�ngslets arbejds- og uddannelsespladser efter de indsattes k�n.
Stk. 4 indeholder en henvisning til lovforslagets �� 63-64, hvorefter f�ngselsstraf efter institutionens bestemmelse og mod den indsattes �nske i s�rlige tilf�lde kan fuldbyrdes uden f�llesskab med andre indsatte.
Stk. 5 indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om gennemf�relse af f�llesskab. Bestemmelsen vedr�rer bl.a. regler om adgangen til at l�se de indsatte inde i arbejdstid, fritid og om natten.
Bemyndigelsen i stk. 5 skal bl.a. benyttes til at fasts�tte regler om de indsattes adgang til at l�se eget opholdsrum. Adgangen hertil er af betydning, dels fordi tilladte effekter udleveres til den indsatte p� dennes eget ansvar, jf. lovforslagets � 36 og bem�rkningerne til denne bestemmelse, dels fordi det m� anses for rimeligt, at den indsatte kan v�re alene uden at skulle anmode personalet om at blive l�st inde. Personalet vil i sagens natur altid kunne l�se op til et opholdsrum, som er afl�st af den indsatte, hvis det er n�dvendigt.
I �vrigt bem�rkes, at udtrykket �f�llesskab� hverken efter de nug�ldende regler mv. eller efter lovforslagets � 33 omfatter en adgang for de indsatte til selv at v�lge, hvilke andre indsatte de vil v�re sammen med, eller ret til samv�r med alle �vrige indsatte. Efter den nuv�rende praksis har flertallet af de indsatte i lukkede f�ngsler kun adgang til f�llesskab i fritiden med indsatte p� den afdeling, hvor de selv er anbragt.
Endvidere foruds�ttes institutionerne som hidtil at kunne tr�ffe afg�relse om, p� hvilken af institutionens forskellige afdelinger de enkelte indsatte skal placeres. Det g�lder ogs� placering p� s�rlige afdelinger for bestemte kategorier af indsatte, f.eks. stofmisbrugere, indsatte med tilknytning til visse organiserede grupper, herunder rockergrupper, eller indsatte med s�rlig lange eller s�rlig korte straffe. Selv om en s�dan placering udelukker de p�g�ldende fra samv�r med indsatte, der ikke h�rer til de s�rlige kategorier, indeb�rer dette ikke brud p� de indsattes adgang til f�llesskab, forudsat at de indsatte har adgang til indbyrdes f�llesskab, jf. pkt. 5.6.3.2. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Medindflydelse
Til � 34
Bestemmelsen vedr�rer sp�rgsm�let om de indsattes medindflydelse p� tilv�relsen i institutionen. Bestemmelsen svarer til � 34 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.6.4. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Det fastsl�s i stk. 1, at en indsat skal have mulighed for at �ve indflydelse p� sin tilv�relse i institutionen gennem valgte talsm�nd. Denne ret til medindflydelse medvirker til at understrege den indsattes medansvar for sin tilv�relse under afsoningen og den p�g�ldendes ansvar for sin tilv�relse efter denne. Stk. 1 foruds�tter, at institutionen tilvejebringer de forn�dne muligheder for de indsattes medindflydelse.
I stk. 2 fasts�ttes det, at de indsattes medindflydelse ud�ves gennem talsm�nd valgt af indsatte p� en afdeling eller af bestemte grupper af indsatte, f.eks. indsatte p� et v�rksted eller undervisningshold eller udenlandske indsatte. Det fremg�r endvidere, at alle indsatte er valgbare som talsm�nd, og at valg af talsm�nd og f�lles talsmand skal foreg� ved skriftlige og hemmelige afstemninger, der skal kontrolleres af institutionen og repr�sentanter for de indsatte i f�llesskab. Bestemmelsen udelukker ikke, at institutionens ledelse i stedet kan afholde m�der med alle indsatte eller med grupper af indsatte. S�danne m�der kan dog ikke tr�de i stedet for m�der med talsm�nd, medmindre de indsatte ikke �nsker at v�lge talsm�nd.
I stk. 3 fastsl�s det i overensstemmelse med g�ldende ret, at de indsattes talsm�nd i lighed med andre tillidsm�nd ikke har ret til at deltage i dr�ftelser vedr�rende sager om enkeltpersoner. S�rligt under hensyn til institutionens muligheder for at gennemf�re frihedsber�velsen, jf. lovforslagets � 3, er det i stk. 3 bestemt, at de indsatte heller ikke har ret til at deltage i dr�ftelser om sager, der vedr�rer institutionens sikkerhed.
Stk. 4 indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om gennemf�relsen af de indsattes medindflydelse. Det foruds�ttes i den forbindelse, at der udarbejdes regler om adgang for de valgte talsm�nd til indbyrdes kontakt til forberedelse af dr�ftelser med institutionens ledelse. Denne indbyrdes kontakt foruds�ttes at omfatte s�vel talsm�ndenes indbyrdes kontakt som den enkelte talsmands kontakt med de andre indsatte, som vedkommende s�rligt repr�senterer. Institutionen kan ikke afskedige en talsmand, men begr�nsninger i de valgte talsm�nds adgang til indbyrdes kontakt og kontakt med andre indsatte, som de s�rligt repr�senterer, kan fasts�ttes i de s�rlige tilf�lde, hvor en talsmand er udelukket fra f�llesskab efter reglerne i lovforslagets � 63, eller hvor to eller flere talsm�nd er anbragt p� hver sin afdeling i den p�g�ldende institution for at forhindre undvigelse. I s�danne s�rlige tilf�lde kan det v�re n�rliggende at lade en suppleant varetage hvervet som talsmand, s� l�nge den egentlige talsmand er forhindret i at varetage sit hverv.
Deltagelse i gudstjenester
Til � 35
Bestemmelsen vedr�rer indsattes ret til deltagelse i gudstjenester mv., der afholdes i institutionen. Bestemmelsen svarer til � 35 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.6.5. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Efter stk. 1 har en indsat i overensstemmelse med de g�ldende regler ret til at deltage i gudstjenester, der afholdes i institutionen, medmindre ordens- eller sikkerhedsm�ssige hensyn g�r det p�kr�vet at n�gte den p�g�ldende adgang til s�dan deltagelse.
Efter stk. 2 har en indsat en ubetinget ret til samtale med en pr�st eller lignende fra sit trossamfund. Bestemmelsen omfatter pr�st m.fl. fra s�vel anerkendte som godkendte trossamfund. I andre tilf�lde vil det som hidtil bero p� en konkret vurdering, om en person kan anses for pr�st eller lignende fra et trossamfund, jf. pkt. 5.6.5.2. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
De bes�g, som en indsat efter stk. 2 har af en pr�st m.fl., er ikke omfattet af lovforslagets � 51, stk. 1, hvorefter en indsat har ret til mindst ét ugentligt bes�g, jf. bem�rkningerne til denne bestemmelse.
Om den indsattes adgang til at v�re fritaget for besk�ftigelse p� visse dage som f�lge af den p�g�ldendes religi�se tilh�rsforhold henvises til lovforslagets � 41 og bem�rkningerne til denne bestemmelse.
Egne penge og genstande
Til � 36
Bestemmelsen regulerer de indsattes ret til at medtage, besidde og r�de over egne penge og genstande i institutionen. Bestemmelsen svarer til � 36 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.6.6. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Efter stk. 1 har de indsatte som udgangspunkt ret til at medtage, besidde og r�de over egne genstande i institutionen. Efter bestemmelsen g�lder dette dog kun, s�fremt det er foreneligt med institutionens varetagelse af ordens- eller sikkerhedsm�ssige hensyn. Denne begr�nsning er i overensstemmelse med g�ldende ret og er fundet n�dvendig b�de for at sikre kriminalforsorgens sikkerhedsm�ssige virksomhed og af ordensm�ssige hensyn, herunder navnlig hensynet til at ogs� �svage� indsatte under afsoningen kan have t�lelige forhold og ikke af �st�rke� indsatte tvinges eller udnyttes til u�nskede dispositioner.
I stk. 2 bemyndiges justitsministeren til at fasts�tte regler om begr�nsninger i de indsattes ret til at medtage, besidde og r�de over egne genstande, herunder til at modtage genstande fra andre. S�danne regler, der bl.a. kan indeholde forbud mod besiddelse af mobiltelefoner, findes mest hensigtsm�ssigt at kunne fasts�ttes administrativt, bl.a. fordi de i nogen grad er knyttet til de faktiske forhold i den enkelte afsoningsinstitution. S�fremt den indsatte af sikkerhedsm�ssige grunde n�gtes ret til at v�re i besiddelse af egne genstande, foruds�ttes institutionen i rimeligt omfang at g�re det muligt for den indsatte at besidde tilsvarende m�bler mv.
Stk. 3 indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om indsattes adgang til at medtage, besidde og r�de over egne penge i institutionen. Bestemmelsen bygger p� en foruds�tning om, at de indsatte som udgangspunkt ikke har ret til at medtage egne penge, men alene kan besidde og r�de over penge, som er modtaget som vederlag for besk�ftigelse i institutionen, jf. lovforslagets � 42 og bem�rkningerne til denne bestemmelse.
Bestemmelsen er endvidere ikke til hinder for, at der eventuelt fasts�ttes regler om, at indsatte ikke m� besidde kontante penge i institutionen, s�ledes som det fors�gsvis er gennemf�rt i et f�ngsel, jf. pkt. 5.6.6.1. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Udgivelse af blad
Til � 37
Bestemmelsen vedr�rer sp�rgsm�let om de indsattes ret til i institutionen at udgive et informationsblad. Bestemmelsen svarer til � 37 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.6.7. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
I stk. 1 fasts�ttes det, at de indsatte i institutionen har ret til at udgive blade. Denne ret omfatter samtlige institutioner, dvs. b�de �bne og lukkede f�ngsler, arresthuse og kriminalforsorgens pensioner.
Efter stk. 2 yder f�ngslet st�tte til udgivelse af ét blad. Ordet �f�ngslet� sigter til �bne og lukkede f�ngsler. Arresthuse og pensioner omfattes ikke af bestemmelsen. St�tten foruds�ttes at omfatte �konomisk st�tte, herunder til anskaffelse af kontormaskiner mv. samt fremstilling af informationsbladet. Endvidere foruds�ttes f�ngslets st�tte at omfatte tilladelse til, at redakt�ren af informationsbladet kan opfylde sin pligt til at v�re besk�ftiget med godkendte aktiviteter, jf. lovforslagets � 38, stk. 1, og bem�rkningerne til denne bestemmelse, ved at arbejde med udgivelsen af bladet. Det indeb�rer bl.a., at den p�g�ldende f�r vederlag af f�ngslet for den n�dvendige varetagelse af hvervet som redakt�r. F�ngslet kan ikke afskedige redakt�ren, der udpeges af de indsatte. Overholder redakt�ren ikke de vilk�r, der m�tte blive fastsat, jf. stk. 4 og bem�rkningerne nedenfor, kan f�ngslet imidlertid n�gte at anerkende hvervet som en godkendt aktivitet og henvise redakt�ren til at ud�ve hvervet i fritiden.
I overensstemmelse med den nuv�rende praksis er det i stk. 3 fastsat, at institutionens leder har adgang til at genneml�se de indsattes blade, f�r de udgives, og at institutionens leder i forbindelse hermed i visse tilf�lde kan forbyde offentligg�relsen af bestemte artikler.
Ordet �institutionens� omfatter her de samme institutioner, som er omfattet af stk. 1, jf. ovenfor.
Udtrykket �de indsattes blade� omfatter b�de tilf�lde, hvor fremstillingen af bladet sker i institutionen, eventuelt med st�tte fra f�ngslet efter � 37, stk. 2, og tilf�lde, hvor fremstillingen sker uden for vedkommende institution, n�r bladet m� antages at v�re bestemt til udgivelse i institutionen. �vrige blade, der bringes til institutionen udefra, f.eks. blade, der retter sig mod alle i kriminalforsorgens institutioner, foruds�ttes at kunne genneml�ses og n�gtes udleveret i medf�r af lovforslagets � 36 om egne genstande, � 55 om brevveksling og � 60 om unders�gelse af den indsattes person og opholdsrum, jf. pkt. 5.6.7.2. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Med udtrykket �sikkerhedsm�ssige hensyn� t�nkes bl.a. p� forebyggelse af, at de indsatte beg�r strafbart forhold under afsoningen, f.eks. ved at overtr�de straffelovens bestemmelser om freds- og �rekr�nkelser. Som eksempel p� personer, der kan v�re omfattet af udtrykket �groft forulemper enkeltpersoner�, kan n�vnes ofre for forbrydelser og medindsatte og - i s�rligt grove tilf�lde - ansatte ved institutionen, jf. pkt. 5.6.7.2. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
I stk. 4 bemyndiges justitsministeren til at fasts�tte regler om gennemf�relsen af retten til bladudgivelse efter stk. 2 og 3, herunder om fasts�ttelse af vilk�r for st�tte til udgivelsen og om mulighed for inddragelse af denne st�tte, s�fremt de fastsatte vilk�r ikke overholdes. Det foruds�ttes herved, at inddragelse af st�tten kan ske b�de indtil videre og for en bestemt periode.
Arbejde og uddannelse mv.
Til � 38
Bestemmelsen regulerer sammen med �� 39-42 de indsattes ret og pligt til at v�re besk�ftiget ved deltagelse i arbejde, uddannelse eller anden godkendt aktivitet under straffuldbyrdelsen. Bestemmelsen svarer til � 38 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.6.8. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
I stk. 1, fastsl�s det, at de indsatte har s�vel ret som pligt til under straffuldbyrdelsen at v�re besk�ftiget med en af institutionen godkendt aktivitet. I forhold til den nuv�rende bestemmelse i straffelovens � 35 om arbejdspligt for de indsatte og i forhold til den nuv�rende praksis �bner bestemmelsen mulighed for en udvidelse af de aktiviteter, som den indsatte kan v�re besk�ftiget med til opfyldelse af sin pligt til at v�re besk�ftiget under straffuldbyrdelsen. Samtidig indeb�rer bestemmelsen, at pligten til at v�re besk�ftiget modsvares af en ret til at v�re besk�ftiget, s�ledes at det p�hviler kriminalforsorgen at tilvejebringe de forn�dne besk�ftigelsesmuligheder. Med bestemmelsen tilsigtes endvidere en understregning af undervisning og uddannelse som ligestillet med tilbud om besk�ftigelse i institutionens v�rksteder eller med institutionens drift. Denne ligestilling har bl.a. betydning for sp�rgsm�let om vederl�ggelse, jf. lovforslagets � 42, og bem�rkningerne til denne bestemmelse, og tilsigter en forbedring af indsattes motivation til at udnytte institutionsopholdet til undervisning og uddannelse.
I stk. 2 bemyndiges justitsministeren til at fravige bestemmelsen om ret og pligt til at v�re besk�ftiget under fuldbyrdelsen af f�ngselsstraffen.
Denne bestemmelse p�t�nkes at f� betydning dels for s�rlige institutioner, der ikke har mulighed for at tilbyde alle besk�ftigelse, dels for bestemte grupper af indsatte. Bestemmelsen giver f.eks. mulighed for at fritage efterl�nsmodtagere og andre pensionister for pligten til at v�re besk�ftiget, herunder med egentligt arbejde, mod at v�re besk�ftiget med andre godkendte aktiviteter.
Bestemmelsen vil endvidere give mulighed for at fritage indsatte, der afsoner i arresthuse, for pligten til at v�re besk�ftiget. Arresthusene huser prim�rt varet�gtsarrestanter, mens afsonere udg�r en relativt lille gruppe, der som hovedregel kun udst�r kortvarige straffe. Varet�gtsarrestanter har ikke besk�ftigelsespligt, og det kan derfor v�re vanskeligt for arresthusene at administrere en besk�ftigelsespligt for denne lille gruppe af afsonere.
Til � 39
Bestemmelsen vedr�rer sp�rgsm�let om valg af besk�ftigelse til den enkelte indsatte under straffuldbyrdelsen. Bestemmelsen svarer til � 39 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.6.8. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
I stk. 1 fastsl�s princippet om individuelt besk�ftigelsesvalg.
Stk. 2, 1. pkt., indeholder en angivelse af de hensyn, der skal tages i betragtning ved det individuelle besk�ftigelsesvalg. Det foruds�ttes, at kriminalforsorgen l�bende s�ger at tilpasse aktivitetstilbuddene til de indsattes arbejdsm�ssige og uddannelsesm�ssige foruds�tninger, s� institutionernes besk�ftigelses- og uddannelsesmuligheder i videst muligt omfang kan medvirke til at hj�lpe eller p�virke den indsatte til at leve en kriminalitetsfri tilv�relse, jf. lovforslagets � 3. Bl.a. med sigte herp� indeholder stk. 2, 2. pkt., en forpligtelse for kriminalforsorgen til at vejlede den indsatte om mulighederne for ved undervisning eller uddannelse at afhj�lpe manglende skolekundskaber eller mangel p� erhvervsm�ssig eller anden uddannelse.
For s� vidt ang�r mulighederne for undervisning, uddannelse eller arbejde uden for institutionen henvises til lovforslagets � 46 om udgang og bem�rkningerne til denne bestemmelse.
Til � 40
Bestemmelsen indeb�rer, at institutionens s�rlige arbejdspladser skal v�re indrettet s�ledes, at arbejdsforholdene for de indsatte er sikkerheds- og sundhedsm�ssigt fuldt forsvarlige. Bestemmelsen svarer til � 40 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.6.8. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Bestemmelsen tr�der i stedet for straffelovens � 45, 1. pkt., hvorefter indsatte ikke m� besk�ftiges med sundhedsfarligt arbejde. Bestemmelsen indeb�rer i overensstemmelse med den nuv�rende praksis, at institutionernes s�rlige arbejdspladser s� vidt muligt skal v�re indrettet i overensstemmelse med arbejdsmilj�lovgivningen, der ikke direkte omfatter kriminalforsorgens besk�ftigelse af de indsatte.
Med udtrykket �s�rlige arbejdspladser� sigtes til arbejdspladser i v�rksteder i kriminalforsorgens institutioner. Opholdsrum, der tillige anvendes som arbejdssted (typisk enkle montage- eller pakkearbejder), omfattes ikke. Opholdsrum, der tillige anvendes som arbejdssted, findes navnlig i arresthusene, hvor der af pladsm�ssige �rsager ikke alle steder er indrettet s�rlige v�rksteder til arbejdspladser.
Det foruds�ttes, at kriminalforsorgens varetagelse af sikkerhedsm�ssige opgaver kan begrunde fravigelser af kravene til arbejdspladsernes indretning. Det samme g�lder de bygningsm�ssige forhold, idet de s�rlige f�ngselsm�ssige forhold undertiden bevirker, at lovgivningens regler om flugtveje, placering af vinduer mv. m� fraviges.
Der henvises i �vrigt til lovforslagets � 6 og bem�rkningerne til denne bestemmelse, hvorefter justitsministeren fasts�tter regler om erstatning til indsatte i kriminalforsorgens institutioner for f�lger af ulykkestilf�lde.
Til � 41
Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om de indsattes besk�ftigelse, herunder om at besk�ftigelsespligten skal tilrettel�gges under hensyn til de indsattes religi�se tilh�rsforhold. Bestemmelsen svarer til � 41 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.6.8. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Baggrunden for bestemmelsen er, at en lang r�kke sp�rgsm�l vedr�rende den praktiske tilrettel�ggelse af besk�ftigelsen af indsatte ikke findes egnet til lovregulering, men b�r fasts�ttes administrativt i henhold til en bemyndigelse i loven.
Bestemmelsen indeb�rer bl.a., at administrative forskrifter, der skal udstedes, skal indeholde en regel om, at der ved tilrettel�ggelsen af de indsattes besk�ftigelsespligt skal tages hensyn til den p�g�ldendes religi�se tilh�rsforhold. Det foruds�ttes i den forbindelse, at vedkommendes samlede forpligtelse til at v�re besk�ftiget med godkendte aktiviteter i institutionen fastholdes, s� der blot ved den n�rmere tilrettel�ggelse heraf skal tages hensyn til religi�se forbud mod besk�ftigelse p� bestemte dage, jf. pkt. 5.6.8.2. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Til � 42
Bestemmelsen regulerer sp�rgsm�let om vederlag for de indsattes besk�ftigelse ved deltagelse i arbejde, undervisning, uddannelse eller anden godkendt aktivitet. Bestemmelsen svarer til � 42 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.6.8. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Det fastsl�s i stk. 1, 1. pkt., at en indsat skal have udbetalt vederlag for sin besk�ftigelse. Denne bestemmelse omfatter indsatte, der i institutionen (f�ngsler og arresthuse) ikke er besk�ftiget med eget arbejde, men er besk�ftiget p� kriminalforsorgens foranledning. Efter stk. 1, 2. pkt., skal vederlag ogs� udbetales til indsatte, der ikke kan tilbydes besk�ftigelse, eller som er uden besk�ftigelse efter reglerne i lovforslagets � 38, stk. 2, jf. bem�rkningerne ovenfor til denne bestemmelse. Endelig skal der udbetales vederlag til indsatte, som p� grund af sygdom er frav�rende fra besk�ftigelse, jf. stk. 1, 3. pkt.
Efter stk. 2 skal andre indsatte alene have d�kket deres personlige forn�denheder, jf. dog stk. 3 og lovforslagets � 110, stk. 1. Med udtrykket �andre indsatte� sigtes her til personer, der ikke omfattes af stk. 1, f.eks. personer der har tilsidesat besk�ftigelsespligten, og personer, der i institutionen er besk�ftiget med eget arbejde.
Stk. 3 bemyndiger justitsministeren til at fasts�tte regler om ydelser efter stk. 1 og 2 og til i den forbindelse at fasts�tte regler om, at andre indsatte, der er frav�rende fra besk�ftigelse, skal have udbetalt vederlag for besk�ftigelse.
Henvisningen i stk. 2 til stk. 3, jf. ovenfor, indeb�rer, at indsatte, der er frav�rende fra besk�ftigelse, og som ikke omfattes af stk. 1, alligevel skal have udbetalt vederlag for besk�ftigelse, hvis de omfattes af de administrative regler, som stk. 3 giver mulighed for at fasts�tte. Som eksempel kan peges p� indsatte, der har v�re frav�rende fra besk�ftigelse p� grund af visse former for udgang, l�gebes�g eller lignende, og som efter de nug�ldende administrative bestemmelser modtager godtg�relse svarende til mistet afl�nning.
Henvisningen i stk. 2 til � 110, stk. 1, medf�rer, at indsatte, der er besk�ftiget med eget indt�gtsgivende arbejde i institutionen, eller som under udgang har arbejdsindt�gt, end ikke skal have d�kket deres personlige forn�denheder, idet det f�lger af reglen i � 110, stk. 1, jf. bem�rkningerne til denne bestemmelse, at s�danne indsatte selv skal betale for opholdet i institutionen.
Ordet �ydelser� i stk. 3 omfatter i overensstemmelse med de nug�ldende regler mv. efter omst�ndighederne b�de pengebel�b og naturalier og foruds�ttes st�rrelsesm�ssigt at svare til det bel�b, som en kontanthj�lpsmodtager har til r�dighed efter fradrag af faste udgifter til bolig mv.
Endvidere foruds�ttes ydelser til indsatte, der er frav�rende fra besk�ftigelse p� grund af sygdom, som hidtil at kunne fasts�ttes som et dagpengebel�b svarende til en procentdel af vederlaget for besk�ftigelse, hvilket er i overensstemmelse med de regler om dagpenge, der g�lder p� det almindelige arbejdsmarked.
Endelig omfatter ordet �vederlag� b�de et pengebel�b for selve besk�ftigelsen og et pengebel�b til d�kning af personlige forn�denheder. Det foruds�ttes, at der som hidtil kan ske modregning for kostens v�rdi ved udbetaling af vederlag i de institutioner, hvor der ikke er fuld selvforplejning.
Om adgangen til at enrumsanbringe mv. og ikende disciplin�rstraf i form af b�de ved frav�r fra besk�ftigelse henvises til pkt. 5.6.8.2. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget samt til lovforslagets � 64 og � 68, jf. � 67, nr. 3, og bem�rkningerne til disse bestemmelser.
Fritiden
Til � 43
Bestemmelsen vedr�rer sp�rgsm�let om tilrettel�ggelse af de indsattes fritid i institutionen. Bestemmelsen svarer til � 43 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.6.9. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
I stk. 1 fastsl�s princippet om selvforvaltning. Med denne bestemmelse tilsigtes det at tiln�rme de indsattes former for fritidsudnyttelse til forholdene i det �vrige samfund. Det foruds�ttes, at de indsatte selv skal forest� egen kostforplejning, og at servicefunktioner, der ydes af den enkelte institution, i videst muligt omfang overf�res til de indsattes selvforvaltning i takt med tilvejebringelsen af de praktiske muligheder og foruds�tninger i de enkelte institutioner.
I stk. 2 fasts�ttes pligt for institutionen til at tilbyde de indsatte aktiviteter i fritiden. Form�let med bestemmelsen er at fastsl�, at institutionen til stadighed skal sikre, at de indsatte tilbydes et passende antal aktiviteter i fritiden.
I stk. 3 fastsl�s det i overensstemmelse med g�ldende ret, at en indsat har ret til dagligt at tilbringe mindst 1 time i fri luft. Bestemmelsen er en minimumsbestemmelse, og det b�r derfor tilstr�bes, at de indsatte gives mulighed for at tilbringe yderligere tid i fri luft.
Det fremg�r samtidig af stk. 3, at gennemf�relsen af retten til at tilbringe mindst 1 time i fri luft kan fraviges, hvis gennemf�relsen af denne ret i det enkelte tilf�lde vil v�re uforenelig med institutionens varetagelse af sikkerhedsm�ssige hensyn. Bestemmelsen finder endvidere ikke anvendelse, hvis den indsatte er anbragt i sikringscelle, jf. lovforslagets � 66. Bestemmelsen, der er i overensstemmelse med g�ldende ret, medf�rer bl.a., at indsatte, der er udelukket fra f�llesskab, jf. lovforslagets � 63, eller anbragt i strafcelle, jf. lovforslagets � 68, efter en konkret vurdering kan n�gtes adgang til at tilbringe mindst én time i fri luft.
I tilslutning til lovforslagets � 43 henvises i �vrigt til bestemmelserne i lovforslagets kapitel 9 om indsattes kontakt til samfundet uden for institutionen. Ogs� de bestemmelser, der er omfattet af dette kapitel, er s�ledes af v�sentlig betydning for tilrettel�ggelsen af de indsattes fritid under straffuldbyrdelsen.
Forsorgsm�ssig bistand
Til � 44
Bestemmelsen vedr�rer sp�rgsm�let om den forsorgsm�ssige bistand til indsatte. Bestemmelsen svarer til � 44 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.6.10. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Som det fremg�r af lovforslagets � 3 og bem�rkningerne til denne bestemmelse, er det en hovedopgave for kriminalforsorgen ved fuldbyrdelsen bl.a. af en f�ngselsstraf at hj�lpe eller p�virke den indsatte til at leve en kriminalitetsfri tilv�relse. Et v�sentligt middel til l�sning af denne hovedopgave er ydelsen af forsorgsm�ssig bistand til den indsatte.
Den forsorgsm�ssige bistand er n�rmere beskrevet i stk. 1, der indeb�rer en pligt for institutionen til at vejlede og bist� en indsat med hensyn til den p�g�ldendes besk�ftigelsesm�ssige, sociale og personlige forhold. I stk. 1, nr. 1, fastsl�s det, at institutionen har pligt til at yde forsorgsm�ssig bistand med et mere fremadrettet form�l, dvs. med henblik p� at forbedre den p�g�ldendes muligheder for at leve en kriminalitetsfri tilv�relse. Efter stk. 1, nr. 2, skal den forsorgsm�ssige bistand endvidere ydes med henblik p� at begr�nse de ulemper, som f�lger af frihedsber�velsen. En tilsvarende forpligtelse er for s� vidt ang�r varet�gtsarrestanter fastsat i retsplejelovens � 776.
Stk. 2 fastsl�r institutionens pligt til at formidle kontakt til personer, institutioner og myndigheder, der efter anden lovgivning kan yde bistand. Forpligtelsen til at yde indsatte bistand efter den sociale lovgivning mv. foruds�ttes som hidtil i f�rste r�kke at p�hvile de almindelige sociale myndigheder.
Sundhedsm�ssig bistand
Til � 45
Bestemmelsen vedr�rer sp�rgsm�let om sundhedsm�ssig bistand til indsatte. Bestemmelsen svarer til � 45 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.6.11. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
� 45 bygger p� det hovedsynspunkt, at kriminalforsorgens klientel i sundhedsm�ssig henseende s� vidt muligt skal sidestilles med befolkningen i almindelighed. Dette grundprincip er i overensstemmelse med lovforslagets � 4, hvorefter der ikke under fuldbyrdelsen af straf m� p�l�gges en person andre begr�nsninger i tilv�relsen end s�danne, der er fastsat ved lov eller er en f�lge af selve straffen.
I stk. 1 fastsl�s de indsattes ret til sundhedsm�ssig bistand. De n�rmere regler om den sundhedsm�ssige bistand foruds�ttes fastsat administrativt af justitsministeren i medf�r af bemyndigelsen i stk. 4.
Stk. 2 indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til efter forhandling med sundhedsministeren at fasts�tte regler om tvangsbehandling i Anstalten ved Herstedvester af indsatte, der opfylder psykiatrilovens betingelser for tvangstilbageholdelse, og som ikke kan overf�res til en almindelig psykiatrisk afdeling.
Stk. 2 suppleres i stk. 3 af en bestemmelse om fremgangsm�den ved tvangsbehandling i de ovenn�vnte tilf�lde, hvorefter behandlingen skal ske i overensstemmelse med psykiatrilovens regler, herunder ogs� for s� vidt ang�r adgang til at klage over anstaltens beslutning om tvangsbehandling til patientklagen�vnet. Patientr�dgiver beskikkes dog kun, hvis den p�g�ldende ikke i forvejen har en bistandsv�rge efter straffelovens � 71.
Form�let med stk. 2 og 3 er at give mulighed for at fastholde den nuv�rende restriktive praksis vedr�rende tvangsbehandling af forbig�ende, ekstraordin�rt farlige sindssyge indsatte, der, fordi tilstanden er forbig�ende og svingende, ikke opfylder betingelserne i psykiatrilovens � 40 for afsigelse af farlighedsdekret, jf. pkt. 5.6.11.2., jf. pkt. 5.6.11.1.4., i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Ved klage over beslutning om tvangsbehandling i Anstalten ved Herstedvester foruds�ttes det at v�re anstalten, der efter anmodning fra patienten eller patientr�dgiveren indbringer afg�relsen for patientklagen�vnet. Af henvisningen til psykiatrilovens regler om klageadgang f�lger, at patientklagen�vnets afg�relse kan indbringes for Sundhedsv�senets Patientklagen�vn.
Til kapitel 9
Indsattes kontakt til samfundet uden for institutionen
Lovforslagets kapitel 9 (�� 46-59) indeholder en r�kke bestemmelser vedr�rende de indsattes kontakt til samfundet uden for institutionen. I �� 46-50 behandles sp�rgsm�let om tilladelse til udgang. I �� 51-54 behandles sp�rgsm�let om tilladelse til bes�g. I �� 55-56 og i � 57 behandles henholdsvis sp�rgsm�let om ret til brevveksling og til at f�re telefonsamtaler. Endelig indeholder dette kapitel i �� 58 og 59 n�rmere regler om de indsattes mulighed for at holde sig orienteret ved avisl�sning mv. og om indsattes kontakt til medierne.
Udgang
Til � 46
Bestemmelsen vedr�rer sp�rgsm�let om, hvorn�r en indsat kan f� tilladelse til udgang. Bestemmelsen svarer med enkelte �ndringer, der i det v�sentlige er af redaktionel karakter, til � 46 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.7.1. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Det fastsl�s i stk. 1, nr. 1, at tilladelse til udgang kan gives til form�l, der er rimeligt begrundet i uddannelsesm�ssige, arbejdsm�ssige, behandlingsm�ssige, familiem�ssige og andre personlige hensyn. Det foruds�ttes, at tilladelse til udgang fortsat anvendes som et almindeligt led i straffuldbyrdelsen, men at kriminalforsorgen fortsat n�je vurderer misbrugsrisikoen i hvert enkelt tilf�lde, s� man i de forholdsvis f� tilf�lde, hvor udgang misbruges til ny kriminalitet, overvejer, om det konstaterede misbrug giver anledning til �ndring af praksis med hensyn til meddelelse af udgangstilladelser og vilk�rene for s�danne tilladelser.
I stk. 1, nr. 2 og 3, opstilles visse generelle foruds�tninger for, at en indsat kan f� tilladelse til udgang.
I overensstemmelse med g�ldende ret fastsl�s det i stk. 1, nr. 2, at tilladelse til udgang foruds�tter, at der ikke er bestemte grunde til at antage, at den indsatte i forbindelse med udgang vil beg� ny kriminalitet, unddrage sig fortsat straffuldbyrdelse eller p� anden m�de misbruge udgangstilladelsen. Vurderingen af risikoen for misbrug af en udgangstilladelse foruds�ttes fortsat at bygge p� det kendskab, som institutionen har til den indsatte fra den aktuelle og eventuelt tidligere strafudst�elser, fra de sagsakter, som institutionen er i besiddelse af, og i visse s�rlige sager fra indhentede udtalelser fra s�rligt sagkyndige, herunder udtalelser fra den politimyndighed, der har behandlet straffesagen.
Vurderingen af risiko m� i praksis ske p� grundlag af en samlet bed�mmelse af de foreliggende oplysninger. I stk. 2 er imidlertid opregnet en r�kke forhold, der skal till�gges s�rlig v�gt ved denne vurdering. Det foruds�ttes herved, at forholdenes s�rlige betydning mindskes i takt med straffens udst�else, s�fremt de i �vrigt foreliggende oplysninger om den indsatte taler herfor. Det g�lder ikke mindst i de tilf�lde, der er n�vnt i stk. 2, nr. 5, vedr�rende den indsattes forhold under en tidligere strafudst�else. Stk. 2, nr. 6, indeb�rer, at udeblivelse fra strafudst�else kan medf�re, at den indsatte m� p�begynde udgang p� et senere tidspunkt end normalt eller efter omst�ndighederne ikke opn�r tilladelse til udgang under strafudst�elsen.
I stk. 1, nr. 3, opstilles som den tredje betingelse for, at en indsat kan f� tilladelse til udgang, at hensynet til retsh�ndh�velsen ikke i �vrigt - dvs. bortset fra misbrugsrisikoen - taler imod udgangstilladelsen. Dette kan f.eks. v�re tilf�ldet, hvis den indsatte �nsker udgangstilladelse til en optr�den, hvorved den p�g�ldende i s�rlig grad kommer i offentlighedens s�gelys, eller til bestemte steder, hvor hensynet til at beskytte den forurettede ved lovovertr�delsen klart tilsiger, at den indsatte ikke b�r kunne komme p� det p�g�ldende tidspunkt. Hensynet til retsh�ndh�velsen kan endvidere tale imod, at indsatte med l�ngere straf for alvorlig kriminalitet f�r tilladelse til udgang f�r efter udst�else af en vis del af straffen, jf. lovforslagets � 50 og bem�rkningerne til denne bestemmelse.
Til � 47
I overensstemmelse med g�ldende ret fastsl�s det i bestemmelsen, at det tidsrum, hvori den indsatte har v�ret p� udgang, medregnes til straffetiden. Bestemmelsen svarer til � 47 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.7.1. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
S�fremt den indsatte udebliver efter udgang, afbrydes fuldbyrdelsen af f�ngselsstraffen, jf. lovforslagets � 75, nr. 1. Det tidsrum, hvori straffuldbyrdelsen er afbrudt, medregnes ikke i straffetiden.
Til � 48
Bestemmelsen vedr�rer fasts�ttelsen af vilk�r for tilladelse til udgang. Bestemmelsen svarer til � 48 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.7.1. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Det fastsl�s i stk. 1, at en tilladelse til udgang altid skal gives p� vilk�r af, at den indsatte under udgangen ikke beg�r strafbart forhold eller i �vrigt misbruger udgangstilladelsen. S�fremt de fastsatte eller forudsatte vilk�r, f.eks. om at f�lge den fastsatte rejseplan, ikke overholdes, vil allerede meddelte tilladelser til nye udgange kunne tilbagekaldes eller gives p� �ndrede vilk�r, jf. lovforslagets � 49 og bem�rkningerne til denne bestemmelse. Er der ikke allerede givet tilladelse til nye udgange, skal misbruget till�gges s�rlig v�gt ved vurderingen af risikoen for misbrug af en senere udgangstilladelse, jf. lovforslagets � 46, stk. 2, nr. 4.
Efter stk. 2 kan tilladelsen til udgang betinges af andre vilk�r, hvis s�danne vilk�r findes form�lstjenlige for at undg� misbrug. Bestemmelsen indeholder i nr. 1-4 en ikke udt�mmende opregning af s�danne vilk�r. Der kan som hidtil bl.a. fasts�ttes begr�nsninger for s� vidt ang�r indsattes samv�r med bestemte personer eller ophold p� bestemte steder under udgang, s�ledes som det f.eks. sker efter den nuv�rende praksis vedr�rende rockeres samv�r med gruppemedlemmer og ophold p� gruppetilh�rssteder under udgang.
Til � 49
Bestemmelsen vedr�rer sp�rgsm�let om tilbagekaldelse eller �ndring af vilk�r for meddelte udgangstilladelser. Bestemmelsen svarer med en enkelt �ndring til � 49 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.7.1. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Efter nr. 1 kan en tilladelse til udgang tilbagekaldes, eller vilk�rene for tilladelsen �ndres (sk�rpes), hvis den indsatte udebliver fra udgang eller i �vrigt ikke overholder de vilk�r, der er fastsat for udgangstilladelsen i medf�r af � 48, f.eks. ved at beg� nyt strafbart forhold under udgang. Bestemmelsen i nr. 1 er af s�rlig betydning i de tilf�lde, hvor en indsat har f�et tilladelse til regelm�ssig udgang.
Efter nr. 2 kan en tilladelse til udgang endvidere tilbagekaldes, eller vilk�rene for tilladelsen �ndres (sk�rpes), hvis nye oplysninger om den indsattes forhold giver bestemte grunde til at antage en misbrugsrisiko. Som eksempel p� nye oplysninger af den anf�rte karakter kan n�vnes oplysninger fra politiet om begrundet mistanke om p�t�nkt ny kriminalitet. Endvidere kan peges p� oplysninger, hvorefter den d�mte, f�r tilladelsen blev givet, havde beg�et strafbart forhold.
Til � 50
Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om tilladelse til udgang. Bestemmelsen svarer til � 50 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.7.1. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Efter � 50, 2. pkt., kan det i forbindelse med de administrative regler om udgang bestemmes, at tilladelse til udgang f�rst kan gives efter ophold i et bestemt tidsrum i institutionen og efter udst�else af en bestemt del af straffen. Det foruds�ttes, at der i medf�r af denne bestemmelse administrativt fasts�ttes regler med angivelse af de tidsm�ssige betingelser, der normalt skal v�re opfyldt for udgang til bestemte form�l, herunder udgang for at bes�ge eller v�re sammen med bestemte personer.
Baggrunden for adgangen til at stille krav om ophold i institutionen i et bestemt tidsrum er hensynet til, at institutionen kan f� det forn�dne kendskab til den indsatte. At tilladelse til udgang i visse tilf�lde f�rst skal kunne gives efter udst�else af en bestemt del af straffen er begrundet dels i en mere generel antagelse af misbrugsrisiko ved tidlig udgang under fuldbyrdelsen af l�ngere straffe, dels i hensynet til retsh�ndh�velsen, jf. lovforslagets � 46, stk. 1, nr. 3.
� 50, 2. pkt., indeb�rer i �vrigt, at tilladelse til udgang i behandlings�jemed ikke er forbeholdt d�mte med l�ngerevarende f�ngselsstraf. Bestemmelsen afviger herved fra den nug�ldende bestemmelse i straffelovens � 36, 2. pkt., hvorefter udgangstilladelse, der er begrundet i den d�mtes behandling, herunder forberedelsen af den p�g�ldendes l�sladelse, alene kan gives til personer, der udst�r l�ngerevarende f�ngselsstraf, jf. pkt. 5.7.1.1. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
I � 50, 3. pkt., gives mulighed for at videref�re den nuv�rende administrative praksis, hvorefter der ved udgangsmisbrug kan tr�ffes bestemmelse om, at den indsatte i en bestemt periode afsk�res fra at forlange, at der tr�ffes afg�relse om tilladelse til udgang (udgangskarant�ne), jf. pkt. 5.7.1.2. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Bes�g mv.
Til � 51
Bestemmelsen vedr�rer sp�rgsm�let om de indsattes ret til at modtage bes�g. Bestemmelsen svarer til � 51 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.7.2. i de almindelige bem�rkninger.
Det fastsl�s i stk. 1, 1. pkt., at en indsat har ret til mindst ét ugentligt bes�g af mindst én times varighed og s� vidt muligt af to timers varighed. Bestemmelsen angiver for s� vidt ang�r antallet og varigheden af bes�g et minimum for de bes�g, som en indsat har ret til at f�. Det m� i almindelighed till�gges stor v�gt for den indsattes muligheder for at f�re en kriminalitetsfri tilv�relse, at den p�g�ldende under straffuldbyrdelsen opretholder og styrker sin forbindelse med familie m.fl. For at understrege bestemmelsens karakter af en minimumsbestemmelse er det i stk. 1, 2. pkt., pr�ciseret, at der i den enkelte institution kan gives tilladelse til bes�g i videre omfang. Som eksempel kan n�vnes muligheden for, at en indsat kan f� bes�g af sine b�rn i videre omfang end efter den almindelige bes�gsregel i stk. 1, 1. pkt. Om den indsattes ret til at have sit barn under 3 �r hos sig i institutionen henvises til lovforslagets � 54 og bem�rkningerne til denne bestemmelse.
I stk. 2 er det fastsat, at en indsat uden de i stk. 1 n�vnte begr�nsninger har ret til at modtage bes�g af den advokat, der er beskikket for eller valgt af den p�g�ldende som forsvarer i den straffesag, der har f�rt til inds�ttelse i institutionen, eller i en verserende straffesag. Det samme g�lder bes�g i �vrigt af advokater, der efter retsplejelovens � 733 er antaget af justitsministeren til at beskikkes som offentlige forsvarere. Afgr�nsningen af den kreds, der omfattes af bestemmelsen, svarer til den kreds, der efter lovforslagets � 56, stk. 1, kan have ukontrolleret brevveksling med den indsatte, jf. bem�rkningerne til denne bestemmelse.
Endvidere fremg�r det af stk. 3, at en udenlandsk indsat ligeledes uden de i stk. 1 n�vnte begr�nsninger har ret til samtale med hjemlandets diplomatiske eller konsul�re repr�sentanter. S�danne bes�g er s�ledes heller ikke omfattet af den almindelige bes�gsregel i � 51, stk. 1.
Efter lovforslagets � 56, stk. 1, har en indsat ret til ukontrolleret brevveksling med bl.a. Folketingets Ombudsmand, medlemmer af Folketinget, Den Europ�iske Menneskerettighedsdomstol, Den Europ�iske Torturkomité, FN's Menneskerettighedskommission og FN's Torturkomité. Det foruds�ttes, at de n�vnte myndigheder mv. som hidtil, bl.a. som led i inspektionsvirksomhed, kan tale med de indsatte uden overv�relse af institutionens personale, jf. lovforslagets � 53, stk. 1, 2. pkt., og bem�rkningerne til denne bestemmelse. Disse myndigheder mv. er derfor ikke omfattet af den almindelige bes�gsregel i lovforslagets � 51, stk. 1.
De bes�g, som en indsat modtager af en pr�st eller lignende fra sit trossamfund, jf. lovforslagets � 35, stk. 2, er heller ikke omfattet af bes�gsreglerne, jf. bem�rkningerne til denne bestemmelse.
Til � 52
Bestemmelsen indeholder regler om indhentelse af forudg�ende bes�gstilladelse og vilk�r for bes�gstilladelse. Bestemmelsen svarer til � 52 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.7.2. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Bestemmelsen indeb�rer en lovf�stelse af institutionens adgang til at stille krav om, at personer, der �nsker at afl�gge den indsatte bes�g, herunder ogs� advokater og diplomatiske eller konsul�re repr�sentanter, skal indhente forudg�ende tilladelse hertil. Bestemmelsen medf�rer ogs�, at institutionen som hidtil kan betinge bes�gstilladelse af, at den bes�gende g�r ind p� at lade sin yderbekl�dning og medbragte effekter unders�ge. Med udtrykket �yderbekl�dning� sigtes til bekl�dningen indtil undert�jet, s�ledes som det er praksis i henhold til de nuv�rende administrative regler.
Efter lovforslagets � 56, stk. 1, har en indsat ret til ukontrolleret brevveksling med bl.a. Folketingets Ombudsmand, medlemmer af Folketinget, Den Europ�iske Menneskerettighedsdomstol, Den Europ�iske Torturkomité, FN's Menneskerettighedskommission og FN's Torturkomité. �Bes�g�, som disse myndigheder mv. afl�gger som led i inspektionsvirksomhed og lignende, omfattes ikke af � 52, jf. bem�rkningerne til lovforslagets �� 51 og 53.
� 52 skal i �vrigt ses i sammenh�ng med lovforslagets � 53, stk. 1, 2. pkt., hvorefter den indsattes ret til bes�g kan begr�nses ud fra ordens- eller sikkerhedsm�ssige hensyn, jf. bem�rkningerne til denne bestemmelse.
Til � 53
Bestemmelsen indeholder bemyndigelsesbestemmelser vedr�rende fasts�ttelse af administrative regler om den n�rmere gennemf�relse af de indsattes ret til bes�g. Bestemmelsen svarer til � 53 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.7.2. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Stk. 1 medf�rer bl.a. en lovf�stelse af adgangen til ud fra ordens- eller sikkerhedsm�ssige hensyn at fasts�tte begr�nsninger i de indsattes ret til bes�g, herunder i form af forbud mod bes�g af bestemte personer og gennemf�relse af bes�g i overv�relse af personale i institutionen. Det fremg�r i den forbindelse, at afg�relse om forbud mod bes�g af bestemte personer alene kan tr�ffes af institutionens leder eller den, der bemyndiges hertil. Bestemmelsen er herved p� linie med de �vrige bestemmelser i lovforslaget, der giver mulighed for at tr�ffe afg�relse af s�rlig indgribende betydning for den indsatte, jf. bl.a. � 55, stk. 4, og � 60, stk. 5 og 6, om tilbageholdelse af breve og andre effekter i den indsattes besiddelse.
Bemyndigelsen i � 53, stk. 1, kan bl.a. benyttes til at fasts�tte regler om afbrydelse af bes�g, s�fremt det findes p�kr�vet af ordens- eller sikkerhedsm�ssige hensyn, og om begr�nsninger med hensyn til antallet af personer, der samtidig kan afl�gge bes�g hos den indsatte. S�danne begr�nsninger kan omfatte alle personer, der �nsker at bes�ge den indsatte, herunder ogs� advokater eller konsul�re repr�sentanter.
I � 53, stk. 1, 3. pkt., fasts�ttes det, at bes�g af den kreds af advokater, der er n�vnt i lovforslagets � 51, stk. 2, altid skal v�re uoverv�ret. Bemyndigelsen i � 53, stk. 1, 2. pkt., kan s�ledes ikke benyttes til at stille krav om, at bes�g af disse personer skal ske under overv�relse af personale i institutionen. Bestemmelsen skal ses i sammenh�ng med lovforslagets � 56, stk. 1, hvorefter den indsatte har adgang til ukontrolleret brevveksling med den samme kreds af advokater.
Stk. 2 indeholder en bemyndigelse for institutionens leder til i �vrigt at fasts�tte regler om bes�genes afvikling. Det foruds�ttes, at der i medf�r af denne bemyndigelse bl.a. fasts�ttes regler svarende til brev- og bes�gscirkul�rets � 24, stk. 2, hvorefter de bes�gende skal underrettes om eventuelle s�rlige forskrifter, der er n�dvendige af ordens- eller sikkerhedshensyn, og om andre praktiske forhold, som er af betydning for den bes�gende. Institutionens leder vil endvidere kunne fasts�tte bestemmelser om i hvilke tidsrum, der kan afvikles bes�g. S�danne bestemmelser kan omfatte alle personer, herunder ogs� advokater eller konsul�re repr�sentanter.
Til � 54
Bestemmelsen vedr�rer sp�rgsm�let om den indsattes ret til at have deres sm� b�rn hos sig i institutionen. Bestemmelsen svarer til � 54 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.7.2. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
I stk. 1 lovf�stes den nuv�rende mulighed for, at indsatte kan have deres sm� b�rn hos sig under afsoningen. Bestemmelsen indeb�rer, at der fasts�ttes en aldersgr�nse for barnet p� 3 �r. Bestemmelsen udelukker ikke, at der administrativt fasts�ttes regler om, at b�rn p� 3 �r eller derover i visse tilf�lde kan forblive eller v�re hos den indsatte. Endvidere kan der i medf�r af lovforslagets � 51, stk. 1, 2. pkt., som hidtil gives tilladelse til, at den indsatte f�r bes�g af sine b�rn i videre omfang end efter hovedreglen i � 51, stk. 1, 1. pkt.
Med stk. 1 tilsigtes ikke en �get anbringelse af b�rn i afsoningsinstitutioner i de tilf�lde, hvor man som i g�ldende praksis kan undg� dette ved at udstationere den indsatte, overf�re den indsatte til afsoning uden for f�ngsel eller arresthus, jf. lovforslagets � 78, eller eventuelt ben�de den p�g�ldende. Vurderingen af, om hensynet til barnet er foreneligt med ophold hos den indsatte i institutionen, p�hviler i �vrigt de sociale myndigheder, der i modsat fald kan tr�ffe bestemmelse om anden anbringelse, eventuelt tvangsm�ssigt efter de i den sociale lovgivning g�ldende regler, jf. herved bl.a. �� 42-43 om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke i lov om social service. For disse tilf�lde er der endvidere fastsat s�rlige regler om domstolspr�velse.
Stk. 2 indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om gennemf�relse af retten if�lge stk. 1. Det indeb�rer bl.a., at retten til at have sit barn under 3 �r hos sig i institutionen i overensstemmelse med hidtidig praksis administrativt kan begr�nses til at finde anvendelse i visse institutioner, der i henseende til indretning og klientel er egnet til ophold for sm� b�rn. �nsker en indsat at medbringe sit barn, og opfylder den p�g�ldende betingelserne herfor, m� vedkommende s�ledes efter omst�ndighederne acceptere, at straffen fuldbyrdes i en anden institution end den, der f�lger af lovforslagets � 23 om valg af afsoningsinstitution med udgangspunkt i n�rhedsprincippet.
Brevveksling
Til � 55
Bestemmelsen vedr�rer sp�rgsm�let om den indsattes almindelige ret til brevveksling. Bestemmelsen suppleres i � 56 af bestemmelser, der sikrer indsatte adgang til ukontrolleret brevveksling med visse myndigheder og enkeltpersoner. Bestemmelsen svarer til � 55 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.7.3. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
I stk. 1 fastsl�s det, at en indsat har ret til brevveksling. Med denne bestemmelse tilsigtes det at understrege den betydning, som opretholdelse og styrkelse af forbindelsen med omverdenen i almindelighed m� antages at have for den indsattes muligheder for at f�re en kriminalitetsfri tilv�relse, jf. herved lovforslagets � 3.
Efter stk. 2 kan institutionen �bne og lukke breve til og fra den indsatte. Form�let med bestemmelsen er bl.a. at modvirke indsmugling af narkotika og udsmugling af penge. Brevene �bnes og lukkes i den indsattes p�syn, medmindre der efter stk. 3 sker genneml�sning af brevet.
Udtrykket �til og fra den indsatte� i stk. 2 omfatter ikke alene breve, der er adresseret til den indsatte i institutionen, og hvor afsenderen derfor ved adresseringen til institutionen har tilkendegivet, at vedkommende er bekendt med, at modtageren er strafafsoner. Bestemmelsen er ogs� anvendelig i tilf�lde, hvor brevet oprindeligt er adresseret til den indsattes privatadresse, men efterf�lgende omadresseret eller medbragt til den indsatte i forbindelse med bes�g. Som et yderligere eksempel kan n�vnes breve, der er bestemt til omdeling blandt flere indsatte, f.eks. breve med sp�rgeskemaer til brug for videnskabelige unders�gelser.
Stk. 3 giver institutionen mulighed for at genneml�se breve til og fra den indsatte, hvis det af institutionen sk�nnes p�kr�vet af ordens- eller sikkerhedsm�ssige hensyn eller for at beskytte den forurettede ved lovovertr�delsen. Bestemmelsen indeb�rer, at den nuv�rende adgang til stikpr�vevis genneml�sning uden konkret mistanke om misbrug af adgangen til brevveksling afskaffes, jf. pkt. 5.7.3.1. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Bestemmelserne i stk. 4-6 regulerer de tilf�lde, hvor genneml�sning har fundet sted. Stk. 4 giver mulighed for efter bestemmelse af institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, at tilbageholde breve fra den indsatte, som af ordens- eller sikkerhedsm�ssige hensyn eller af hensyn til beskyttelse af den forurettede ved lovovertr�delsen ikke b�r afsendes. Tilsendte breve, der af de grunde, som er n�vnt i stk. 4, ikke b�r udleveres, skal som udgangspunkt tilbagesendes. Et tilsendt brev kan dog efter bestemmelse af institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, tilbageholdes, hvis det af sikkerhedsm�ssige hensyn anses for p�kr�vet, jf. stk. 5. For begge former for breve g�lder efter stk. 6, at afsenderen som udgangspunkt skal g�res bekendt med tilbageholdelsen af brevet. Orientering kan dog undlades i indtil 4 uger i det omfang, form�let med tilbageholdelsen ellers ville forspildes.
Breve, der tilbageholdes, kan som hidtil videregives til politiet eller andre myndigheder, hvis indholdet af det p�g�ldende brev m� antages at give vedkommende myndighed anledning til videre foranstaltning. Det bem�rkes herved, at udtrykket �sikkerhedsm�ssige hensyn� ogs� omfatter hensynet til forebyggelse og opklaring af strafbart forhold, jf. bem�rkningerne til lovforslagets � 4.
Afg�relser efter � 55, stk. 4, om tilbageholdelse af brev er omfattet af den udvidede adgang til domstolspr�velse, s�fremt afg�relsen er begrundet i hensynet til beskyttelse af den forurettede ved lovovertr�delsen, jf. bem�rkningerne til denne bestemmelse.
Der henvises i �vrigt til lovforslagets � 52, der regulerer institutionens adgang til at unders�ge de bes�gendes yderbekl�dning og medbragte effekter. Endvidere henvises til lovforslagets � 60, der i stk. 6 indeholder bestemmelser om institutionens adgang til at genneml�se breve i den indsattes besiddelse.
Til � 56
Bestemmelsen vedr�rer sp�rgsm�let om den indsattes adgang til ukontrolleret brevveksling med visse myndigheder og enkeltpersoner. Bestemmelsen supplerer lovforslagets � 55 om den indsattes almindelige ret til brevveksling. Bestemmelsen om ukontrolleret brevveksling svarer med enkelte redaktionelle �ndringer til � 56 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.7.3. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
I stk. 1 lovf�stes den indsattes adgang til ukontrolleret brevveksling med en r�kke myndigheder og enkeltpersoner. Form�let med bestemmelsen er, at den indsatte til enhver tid skal have mulighed for at rette henvendelse til visse myndigheder mv. uden for institutionen og eventuelt tillige uden for kriminalforsorgen vedr�rende forholdene i institutionen eller behandlingen af sin sag.
Bestemmelsen �bner bl.a. mulighed for ukontrolleret brevveksling med den samme kreds af advokater, som omfattes af lovforslagets � 51, stk. 2, og � 53, stk. 2, 3. pkt., om uoverv�ret bes�g. Baggrunden herfor er bl.a. hensynet til at kunne im�dekomme den indsattes eventuelle �nske om en ny forsvarer, f.eks. med henblik p� udarbejdelse af en ans�gning om genoptagelse af den straffesag, der har f�rt til inds�ttelse i institutionen.
Endvidere indg�r Procesbevillingsn�vnet i den kreds af myndigheder, som den indsatte kan brevveksle ukontrolleret med.
At brevvekslingen er �ukontrolleret� indeb�rer, at institutionen er afsk�ret fra at �bne, genneml�se og tilbageholde breve mellem den indsatte og den ber�rte myndighed eller enkeltperson.
Anvendelsen af ordet �ukontrolleret� tilsigter dog ikke at udelukke, at institutionen som hidtil kan gennemlyse breve, hvis der af ordens- eller sikkerhedsm�ssige grunde findes behov for det. Endvidere kan der i nogle tilf�lde v�re tvivl om, hvorvidt breve til og fra den indsatte reelt er sendt fra eller sendes til de personer og myndigheder, der omfattes af adgangen til ukontrolleret brevveksling. Med henblik p� s�danne tilf�lde kan der i medf�r af stk. 2, 1. pkt., som hidtil fasts�ttes regler til kontrol af afsenderens identitet f.eks. i form af, at institutionen retter henvendelse til vedkommende myndighed mv. eller tilbagesender brevet til den angivne afsender, jf. pkt. 5.7.3.2. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
� 56 indeholder i stk. 2, 2. pkt., en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om adgang til ukontrolleret brevveksling med enkeltpersoner eller danske, udenlandske eller internationale offentlige myndigheder, der ikke omfattes af opregningen i stk. 1. Det foruds�ttes, at der ikke herved sker nogen indskr�nkning af den gruppe myndigheder og personer, der omfattes af de nuv�rende administrative regler p� omr�det, f.eks. diplomatiske eller konsul�re repr�sentanter fra vedkommendes hjemland, jf. pkt. 5.7.3.2. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Telefonsamtaler
Til � 57
Bestemmelsen vedr�rer sp�rgsm�let om de indsattes adgang til at f�re telefonsamtaler. Bestemmelsen svarer til � 57 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.7.4. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
I stk. 1 fastsl�s det, at en indsat i det omfang, det er praktisk muligt, har ret til at f�re telefonsamtaler. Bestemmelsen omfatter b�de �bne og lukkede f�ngsler samt arresthuse. Forbeholdet om, at det �er praktisk muligt�, indeb�rer bl.a. en videref�relse af muligheden for at fasts�tte begr�nsninger vedr�rende hyppighed og l�ngde af de indsattes telefonsamtaler under hensyn til de personaleressourcer, der medg�r til at p�h�re eller aflytte telefonsamtaler i de lukkede institutioner, jf. nedenfor.
Efter stk. 2 kan adgangen til at f�re telefonsamtaler n�gtes af ordens- eller sikkerhedsm�ssige hensyn eller af hensyn til beskyttelse af den forurettede ved lovovertr�delsen. Denne bestemmelse kan i �bne f�ngsler have betydning i tilf�lde, hvor den indsatte �nsker tilladelse til at installere privat telefon p� egen stue. Om forbud mod besiddelse af mobiltelefon henvises til bem�rkningerne til lovforslagets � 36.
I stk. 3 fasts�ttes det, at telefonsamtaler i lukkede institutioner (arresthuse og lukkede f�ngsler) p�h�res eller aflyttes af personale i institutionen, medmindre dette ikke findes n�dvendigt af ordens- eller sikkerhedsm�ssige hensyn eller af hensyn til beskyttelse af den forurettede ved lovovertr�delsen. Endvidere fasts�ttes det, at samtaleparterne forinden skal g�res bekendt hermed. Bestemmelsen er i overensstemmelse med den nuv�rende praksis, hvorefter de indsattes telefonsamtaler i de lukkede institutioner i almindelighed p�h�res eller aflyttes af personale i institutionen.
Herudover indeholder stk. 4 en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om gennemf�relse af de indsattes ret til at f�re telefonsamtaler. Det foruds�ttes herved, at det som hidtil bl.a. kan fasts�ttes, at udgifterne til telefonsamtaler normalt afholdes af den indsatte. Endvidere foruds�ttes indsatte i almindelighed at have mulighed for at f�re telefonsamtale med forsvareren i en verserende straffesag eller med andre, som den p�g�ldende kan brevveksle ukontrolleret med, jf. lovforslagets � 56, stk. 1.
Aviser, b�ger mv.
Til � 58
Bestemmelsen vedr�rer sp�rgsm�let om de indsattes muligheder for at holde sig orienteret ved avisl�sning og gennem radio- og fjernsynsudsendelser mv. Bestemmelsen svarer til � 58 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.7.5. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
I stk. 1 fastsl�s retten til at holde sig orienteret p� den anf�rte m�de.
I stk. 2 fastsl�s endvidere indsattes ret til at l�ne b�ger mv. gennem det offentlige biblioteksv�sen. Bestemmelsen indeb�rer s�ledes en pligt for det offentlige biblioteksv�sen til at medvirke til tilvejebringelsen af en hensigtsm�ssig l�neordning. Den n�rmere fremgangsm�de foruds�ttes tilrettelagt ved aftale mellem den enkelte institution og det lokale bibliotek.
I stk. 3 er det pr�ciseret, at udenlandske indsatte s� vidt muligt skal have adgang til at l�se aviser mv. p� deres eget sprog. Form�let med bestemmelsen er at understrege, at det for udenlandske indsatte er af v�sentlig betydning at kunne holde sig orienteret om samfundsforhold i deres eget land og p� deres eget sprog. Ved anvendelsen af udtrykket �s� vidt muligt� er det imidlertid forudsat, at der er �konomiske gr�nser for institutionens pligt til at gennemf�re denne ret.
Kontakt til medierne
Til � 59
Bestemmelsen regulerer de indsattes adgang til at udtale sig mv. til medierne. Bestemmelsen skal sammenholdes med lovforslagets � 55, hvorefter de indsatte har adgang til at rette skriftlig henvendelse til bl.a. dagspressen og de elektroniske medier. Endvidere henvises til lovforslagets � 46, der indeb�rer, at de indsatte under udgang s�dvanligvis kan opn� kontakt med repr�sentanter for medierne, der ligeledes med den indsattes samtykke kan kontakte den p�g�ldende under straffuldbyrdelsen efter reglerne om bes�g, jf. herved lovforslagets � 51.
Bestemmelsen svarer til � 59 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.7.6. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
I stk. 1 fastsl�s den indsattes ret til i institutionen at udtale sig og i den forbindelse at lade sig fotografere til medierne. Denne ret har v�sentlig betydning bl.a. for offentlighedens mulighed for at f� n�rmere kendskab til de forhold, hvorunder frihedsstraf fuldbyrdes. Stk. 1 suppleres i stk. 3 af en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om gennemf�relse af de indsattes ret efter stk. 1.
Stk. 1 indeb�rer i overensstemmelse med den nuv�rende retstilstand bl.a., at sp�rgsm�let om fotografering i tilknytning til interviews reguleres p� samme m�de som adgangen til at udtale sig, dvs. at den indsatte har ret til at lade sig fotografere, men at der kan fasts�ttes begr�nsninger ud fra de hensyn, der fremg�r af stk. 2, jf. nedenfor. Det bem�rkes, at der ikke uden for de tilf�lde, der omfattes af � 59, best�r en almindelig adgang til at fotografere uden forudg�ende tilladelse, jf. herved straffelovens � 264 a. Ordet �medierne� afgr�nses p� samme m�de som udtrykket �massemedier� i medieansvarsloven, jf. lovbekendtg�relse nr. 85 af 9. februar 1998.
Stk. 2 indeb�rer i overensstemmelse med den nuv�rende praksis bl.a., at der kan fasts�ttes begr�nsninger i den indsattes adgang til at kontakte medierne af ordens- eller sikkerhedsm�ssige hensyn. Som eksempel kan peges p� kontakt, der kr�ver s�rlig overv�gning af personale i form af, at en f�ngselsfunktion�r f�lger med rundt under filmoptagelse mv. i institutionen.
Endvidere medf�rer stk. 2 en lovf�stelse af adgangen til at g�re indgreb i de s�rlige tilf�lde, hvor indgrebet sker for at beskytte den forurettede ved lovovertr�delsen eller for i �vrigt at modvirke en �benbar kr�nkelse af retsf�lelsen, jf. herved pkt. 5.7.6.1. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget. Det foruds�ttes, at begr�nsninger i retten til at kontakte medierne som hidtil alene gennemf�res, n�r hensynene i bestemmelsen med afg�rende v�gt taler for en s�dan begr�nsning.
Stk. 2 medf�rer i �vrigt, at der ikke kan fasts�ttes begr�nsninger i den indsattes adgang til medierne for at beskytte den indsatte selv. Baggrunden er, at der i medieansvarsloven er optaget bestemmelser om presseetik, der bl.a. indeb�rer, at Pressen�vnet overv�ger, om massemediernes indhold og handlem�de er i overensstemmelse med god presseskik, jf. lovens � 34 og � 43, stk. 1, nr. 1.
Til kapitel 10
Indgreb over for den indsatte
Lovforslagets kapitel 10 (�� 60-66) regulerer betingelserne for og fremgangsm�den ved en r�kke indgreb over for den indsatte. De indgreb, der omfattes, er unders�gelse af den indsattes person og opholdsrum (visitation), fotografering og optagelse af fingeraftryk, magtanvendelse, udelukkelse fra f�llesskab og sikringsmidler i form af h�ndjern og sikringscelle.
Unders�gelse af den indsattes person og opholdsrum
Til � 60
Bestemmelsen vedr�rer sp�rgsm�let om institutionens adgang til at unders�ge den indsattes person og opholdsrum (visitation). Bestemmelsen svarer til � 60 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.8.1. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
I stk. 1 angives, under hvilke betingelser institutionen kan unders�ge, hvilke effekter en indsat har i sin besiddelse i sit opholdsrum eller p� sin person. Den grundl�ggende betingelse for s�dan unders�gelse er, at den er n�dvendig for at sikre, at ordensbestemmelser overholdes eller sikkerhedshensyn iagttages.
Stk. 1 indeholder p� den baggrund en ikke udt�mmende opregning af nogle praktisk forekommende tilf�lde, hvor unders�gelse kan komme p� tale. Bestemmelsen er s�ledes ikke til hinder for, at institutionen til varetagelse af sine ordens- og sikkerhedsm�ssige opgaver unders�ger andre lokaliteter for effekter eller gennemg�r den indsattes opholdsrum for eksempelvis beskadigelse af vinduesarmatur og andre bygningsdele. Endvidere vil der v�re mulighed for at unders�ge grupper af indsatte p� tilf�ldige tidspunkter og steder.
Med udtrykket �unders�ge, hvilke effekter en indsat har i sin besiddelse p� sin person� sigtes til indgreb, der har karakter af legemsbesigtigelse, dvs. de former for indgreb, hvor der ikke sker nogen indtr�ngen i det menneskelige legeme eller nogen egentlig bef�ling af legemet i unders�gelses�jemed. Der t�nkes bl.a. p� besigtigelse, der ikke kr�ver egentlig afkl�dning, men f.eks. opknapning af en skjorte eller opsm�gning af et �rme for at se efter skjulte effekter. Om fotografering og optagelse af fingeraftryk af den indsatte i identifikations�jemed henvises til lovforslagets � 61 og bem�rkningerne til denne bestemmelse.
Stk. 2 indeb�rer en lovf�stelse af adgangen til at foretage en n�rmere unders�gelse af den indsattes person, dvs. indgreb, hvor bef�ling af legemet er et led i selve unders�gelsen. Der t�nkes bl.a. p� ydre unders�gelser, der best�r i en bef�ling af legemets overflade, f.eks. for at finde kapsler skjult under huden, udtagelse af blodpr�ver og ultralyd- og r�ntgenunders�gelser. Omfattet er ogs� unders�gelse af legemets hulrum og andre unders�gelser af legemets indre, f.eks. rectoskopi og gyn�kologisk unders�gelse.
Under hensyn til den indgribende karakter er adgangen til at unders�ge i de her omhandlede tilf�lde betinget af, at der kan p�vises bestemte grunde til at antage, at den indsatte er i uretm�ssig besiddelse af effekter. Endvidere kan bestemmelse om gennemf�relse af en s�dan n�rmere unders�gelse alene tr�ffes af institutionens leder eller den, der bemyndiges hertil.
Stk. 3 indeholder den s�kaldte proportionalitetsgrunds�tning, hvorefter det er en foruds�tning for unders�gelse efter s�vel stk. 1 som stk. 2, at andre og lempeligere midler har v�ret fors�gt eller �benbart vil v�re utilstr�kkelige.
Stk. 4 indeholder den s�kaldte sk�nsomhedsgrunds�tning, hvorefter visitation skal foretages s� sk�nsomt, som omst�ndighederne tillader.
I stk. 5 fasts�ttes det, at unders�gelse, der indeb�rer afkl�dning af den indsatte, kun undtagelsesvis m� foretages og overv�res af andre end personer af samme k�n som den indsatte eller sundhedspersonale.
I stk. 6 fasts�ttes det, at unders�gelse som n�vnt i stk. 2, jf. ovenfor, kun m� foretages under medvirken af en l�ge, og at l�gen tager stilling til, om indgrebets gennemf�relse under hensyn til den hermed forbundne smerte og risiko samt den indsattes tilstand er l�geligt forsvarlig. Reglerne om medvirken af l�ge ved visse unders�gelser af den indsatte svarer til reglerne om medvirken af l�ge ved legemsunders�gelse i retsplejelovens � 792 e, stk. 3, jf. � 792, stk. 1, nr. 2. Det indeb�rer bl.a., at der for l�gers foretagelse af legemsunders�gelser ogs� g�lder de almindelige l�gelige regler, herunder etiske regler og principper, jf. Folketingstidende 1988-89, till�g A, sp. 2252.
Stk. 7 indeb�rer en lovf�stelse af adgangen til efter bestemmelse af institutionens leder eller den, der bemyndiges hertil, at tilbageholde effekter, der findes i den indsattes besiddelse, i tilf�lde, hvor det sk�nnes p�kr�vet af ordens- eller sikkerhedsm�ssige hensyn.
Stk. 8 medf�rer en lovf�stelse af adgangen til at genneml�se og efter bestemmelse af institutionens leder eller den, der bemyndiges hertil, at tilbageholde breve og andre optegnelser i den indsattes besiddelse, hvis det sk�nnes p�kr�vet af ordens- eller sikkerhedsm�ssige hensyn. Henvisningen til lovforslagets � 56 indeb�rer, at reglerne om ukontrolleret brevveksling finder tilsvarende anvendelse p� breve, der findes ved unders�gelse i medf�r af lovforslagets � 60.
Endelig indeholder stk. 9 en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om gennemf�relsen af unders�gelser af den indsattes person og opholdsrum. Det foruds�ttes herved, at institutionen i de tilf�lde, hvor unders�gelsen indeb�rer en fuldst�ndig gennemgang af den indsattes effekter i opholdsrummet, som hidtil enten lader den indsatte overv�re unders�gelsen eller gennemg�r unders�gelsen og dens resultat med den indsatte umiddelbart efter dens foretagelse.
Fotografering og optagelse af fingeraftryk
Til � 61
Bestemmelsen vedr�rer fotografering og optagelse af fingeraftryk i identifikations�jemed. Bestemmelsen svarer til � 61 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.8.2. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Bestemmelsen indeb�rer mulighed for at fotografere og optage fingeraftryk af den indsatte med henblik p� senere identifikation. Endvidere indeholder bestemmelsen en bemyndigelse for justitsministeren til efter behov at fasts�tte regler bl.a. om opbevaring og destruktion af s�dant materiale.
Adgangen for institutionen til at fotografere mv. i identifikations�jemed har bl.a. betydning for muligheden for at opspore indsatte, der er undveget fra straffuldbyrdelse.
Magtanvendelse
Til � 62
Bestemmelsen vedr�rer sp�rgsm�let om institutionens adgang til at anvende magt overfor en indsat. Bestemmelsen svarer med visse �ndringer til � 62 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.8.3.3., jf. pkt. 5.8.3.2., i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Stk. 1 indeholder de n�rmere betingelser for, at institutionen kan anvende magt over for en indsat. Bestemmelsen skal ses i sammenh�ng med stk. 3, der ogs� for s� vidt ang�r magtanvendelse fastsl�r proportionalitetsgrunds�tningen, jf. bem�rkningerne til lovforslagets � 60 om unders�gelse af den indsattes person og opholdsrum. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 3, giver bl.a. mulighed for, at institutionens personale kan anvende den forn�dne magt i tilf�lde, hvor retten i medf�r af udl�ndingelovens � 40, stk. 3, 2. pkt., p� beg�ring af politiet har truffet bestemmelse om, at en udl�nding skal fremstilles for hjemlandets eller et andet lands repr�sentation, jf. udtrykket �p�budt foranstaltning�.
Stk. 2 indeholder en angivelse af, hvilke magtmidler der kan komme p� tale over for de indsatte. Ved det konkrete valg af magtmiddel m� s�vel proportionalitetsgrunds�tningen som sk�nsomhedsgrunds�tningen, der fastsl�s i stk. 4, tages i betragtning.
Efter stk. 4, 2. pkt., skal der gennemf�res l�getilsyn efter magtanvendelse, hvis der er mistanke om sygdom, herunder om tilskadekomst, hos den indsatte i forbindelse med anvendelsen af magt, eller hvis den indsatte selv anmoder om l�gehj�lp. Bestemmelsen svarer til de nug�ldende regler om l�getilsyn efter magtanvendelse.
Stk. 5 indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til fasts�ttelse af regler om magtanvendelse. Disse administrative regler foruds�ttes bl.a. at indeholde bestemmelser om godkendelse af magtmidlerne stav og t�regas samt n�rmere bestemmelser om udarbejdelse af rapport i tilknytning til magtanvendelse.
Udelukkelse fra f�llesskab
Til � 63
Bestemmelsen vedr�rer sp�rgsm�let om institutionens adgang til at udelukke en indsat fra f�llesskab. Bestemmelsen skal bl.a. ses p� baggrund af bestemmelsen i lovforslagets � 33, hvorefter en indsat skal anbringes i f�llesskab, medmindre den p�g�ldende selv �nsker, at straffen fuldbyrdes uden eller med begr�nset f�llesskab med andre indsatte. Bestemmelsen i lovforslagets � 33 regulerer s�ledes normalsituationen, mens � 63 sammen med � 64 regulerer de situationer, hvor der fra institutionens side er anledning til at gribe ind over for den indsattes anbringelse sammen med andre indsatte.
Bestemmelsen svarer med en enkelt �ndring til � 63 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.8.4. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Stk. 1 indeholder betingelserne for, at institutionen kan udelukke en indsat fra f�llesskab. Det er et f�llestr�k for disse betingelser, at indgrebet skal v�re n�dvendigt for at forebygge uberettiget adf�rd. Udelukkelse fra f�llesskab kan s�ledes ikke ske udelukkende som reaktion p� en allerede beg�et handling. En s�dan reaktion skal i givet fald gennemf�res efter reglerne i lovforslagets kapitel 11 om disciplin�rstraffe.
Stk. 2 indeholder i overensstemmelse med g�ldende ret mulighed for midlertidigt at udelukke en indsat fra f�llesskab, n�r der er grund til at antage, at betingelserne i stk. 1 for udelukkelse fra f�llesskab, i � 25 for overf�rsel til lukket f�ngsel, i � 26 for overf�rsel mellem ensartede lukkede institutioner eller i � 28 for overf�rsel til arresthus er opfyldt.
Stk. 3 indeholder n�rmere regler om gennemf�relsen af udelukkelse fra f�llesskab. Den n�rmere gennemf�relse er bl.a. afh�ngig af de bygningsm�ssige forhold i de enkelte institutioner. Bestemmelsen giver i lighed med fuldbyrdelse af strafcelle, jf. lovforslagets � 70, stk. 2, mulighed for, at udelukkelse fra f�llesskab kan ske ved anbringelse i arresthus. At den indsatte isoleres indeb�rer bl.a., at den indsatte kan n�gtes adgang til bes�g af medindsatte eller brevveksling med disse.
Stk. 4 indeb�rer en lovf�stelse af den nuv�rende adgang til at gennemf�re en beslutning om udelukkelse fra f�llesskab p� skift i s�rligt sikrede afsnit og opholdsrum i forskellige lukkede f�ngsler og arresthuse. Anvendelse af bestemmelsen kr�ver ikke, at en s�rlig bestyrket mistanke om nye undvigelsesfors�g ogs� skal omfatte det forhold, at undvigelsen vil ske ved anvendelse af personfarlige metoder. Afsoner en indsat straf for grov kriminalitet under anvendelse af v�ben eller andre personfarlige metoder, og er vedkommende under fuldbyrdelsen af straffen eller under forudg�ende varet�gtsf�ngsling undveget eller har fors�gt at undvige ved anvendelse af v�ben eller andre personfarlige metoder, er det s�ledes tilstr�kkeligt grundlag for anbringelse i s�rligt sikrede afsnit eller opholdsrum, at der er en s�rlig bestyrket mistanke om, at den indsatte p� ny vil fors�ge at undvige.
Bestemmelsen er ikke til hinder for, at s�rligt sikrede celler i f�ngsler og arresthuse i medf�r af � 63, stk. 3, og i overensstemmelse med hidtidig praksis kan benyttes til placering af andre indsatte, som - uanset de ikke er omfattet af den i bestemmelsen beskrevne personkreds - efter en konkret vurdering sk�nnes at v�re s�rligt undvigelsestruede, eller hvor der befrygtes at best� en risiko for, at den indsatte vil blive s�gt befriet. I s�danne tilf�lde finder afsoningen sted i overensstemmelse med de almindelige regler, der g�lder for indsatte, som er udelukket fra f�llesskab, og overflytning til andet f�ngsel eller arresthus, herunder til s�rligt sikret afsnit i andet f�ngsel eller arresthus, vil kunne ske, hvis betingelserne herfor i det konkrete tilf�lde er opfyldt, jf. reglerne i lovforslagets kapitel 7 om overf�rsel mellem afsoningsinstitutioner.
I stk. 5 og 6 fastsl�s det, at proportionalitets- og sk�nsomhedsgrunds�tningen ogs� finder anvendelse i sager om udelukkelse fra f�llesskab.
I stk. 7 opstilles nogle betingelser for institutionens behandling af sager vedr�rende indsatte, som er udelukket fra f�llesskab. Bestemmelsen tilsigter at skabe sikkerhed for, at den indsatte snarest p� ny f�r mulighed for anbringelse i f�llesskab. Ved bestemmelsens 2. pkt. sikres, at sp�rgsm�let overvejes, ogs� uanset om den indsatte anmoder herom.
Endelig indeholder stk. 8 en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om udelukkelse af indsatte fra f�llesskab med andre indsatte. Det foruds�ttes herved bl.a. sikret, at der som hidtil f�res et indg�ende tilsyn med indsatte, der er isoleret i s�rligt sikrede afsnit eller opholdsrum, jf. herved Justitsministeriets cirkul�reskrivelse af 2. maj 1989 om afsoningsforholdene for visse n�rmere bestemte indsatte og pkt. 5.8.4.1. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
S�fremt en indsat uberettiget har v�ret udelukket fra f�llesskab, kan der rejses sp�rgsm�l om erstatning i medf�r af lovforslagets � 106, nr. 3, jf. bem�rkningerne til denne bestemmelse.
Til � 64
Bestemmelsen undtager visse tvungne ophold uden f�llesskab med andre indsatte fra bestemmelserne i lovforslagets � 63. Endvidere fasts�ttes regler om observationsceller. Bestemmelsen svarer til � 64 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.8.4. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
I stk. 1, nr. 1, er det pr�ciseret, at visse almindeligt forekommende kortvarige tvungne ophold i eget opholdsrum ikke er omfattet af begrebet udelukkelse fra f�llesskab.
Stk. 1, nr. 2, skal ses i sammenh�ng med det, der er anf�rt i pkt. 5.6.8.2. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget vedr�rende � 42, hvorefter den normale reaktion over for indsatte, der n�gter at v�re besk�ftiget med en af institutionen godkendt aktivitet, alene skal v�re af �konomisk karakter (disciplin�rstraf i form af b�de) og ikke indeb�re udelukkelse fra f�llesskab i fritiden. Det er forudsat, at institutionen fortsat skal kunne tr�ffe bestemmelse om, hvor den indsatte skal opholde sig i institutionen i arbejdstiden. Institutionens bestemmelser herom er ikke omfattet af begrebet udelukkelse fra f�llesskab.
Stk. 2 indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om indsattes ophold efter stk. 1, herunder om godkendelse og anvendelse af observationsceller. Med bestemmelsen videref�res den nuv�rende mulighed for at anvende observationsceller til kortvarigt ophold for indsatte, jf. pkt. 5.8.4.1. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Sikringsmidler
H�ndjern
Til � 65
Bestemmelsen vedr�rer sp�rgsm�let om institutionens adgang til at anvende h�ndjern. Bestemmelsen svarer med enkelte �ndringer til � 65 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.8.5. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Stk. 1 indeholder en angivelse af, hvorn�r institutionen kan anvende h�ndjern. Betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, for anvendelse af h�ndjern med henblik p� at afv�rge truende vold mv. og hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse svarer til betingelserne i lovforslagets � 66, stk. 1, for at anbringe en indsat i sikringscelle, jf. bem�rkningerne til denne bestemmelse. Er anbringelse i sikringscelle ikke mulig eller n�dvendig, kan der i stedet anvendes h�ndjern.
Bestemmelsen i stk. 1, nr. 3, om anvendelse af h�ndjern for at forhindre undvigelse tilsigtes navnlig anvendt under transport af den indsatte uden for institutionen.
I stk. 2 og 3 pr�ciseres, at proportionalitets- og sk�nsomhedsgrunds�tningen ogs� g�lder ved anvendelse af h�ndjern. Disse grunds�tninger sammenholdt med n�dvendighedsbetingelsen i stk. 1 indeb�rer, at en institution ikke vil v�re berettiget til at tr�ffe bestemmelse om, at h�ndjern skal anvendes i alle tilf�lde af transport. Institutionen b�r endvidere v�re opm�rksom p� den s�rlige kr�nkelse, som kan v�re forbundet med at b�re h�ndjern under ophold sammen med andre mennesker i offentlige ventev�relser mv.
Endvidere fasts�ttes det i stk. 3, 2. pkt., at der skal gennemf�res l�getilsyn, hvis der er mistanke om sygdom, herunder om tilskadekomst, hos den indsatte i forbindelse med anvendelsen af h�ndjern, eller hvis den indsatte selv anmoder om l�gehj�lp. Bestemmelsen svarer til de nug�ldende regler om l�getilsyn ved anvendelse af h�ndjern.
Stk. 4 indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om anvendelse af h�ndjern. S�danne administrative bestemmelser foruds�ttes bl.a. at indeholde regler om godkendelse af h�ndjern og om udarbejdelse af rapport efter anvendelsen af h�ndjern.
Sikringscelle
Til � 66
Bestemmelsen vedr�rer sp�rgsm�let om institutionens adgang til at anbringe en indsat i sikringscelle og herunder til at tvangsfiksere den indsatte. Bestemmelsen svarer med visse �ndringer til � 66 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.8.5. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Stk. 1 indeholder de n�rmere betingelser for anvendelse af sikringscelle og tvangsfiksering. Betingelserne skal bl.a. ses i sammenh�ng med proportionalitets- og sk�nsomhedsgrunds�tningerne, der efter stk. 2 og 3 ogs� finder anvendelse ved de her omhandlede indgreb.
I stk. 4 fasts�ttes det i overensstemmelse med g�ldende ret, at en indsat, der er tvangsfikseret, skal have fast vagt. En fast vagt er en dertil udpeget f�ngselsbetjent, enhedsfunktion�r eller andet kvalificeret personale, som ikke samtidig har andre arbejdsopgaver end at tage sig af den fikserede indsatte.
Stk. 5 indeb�rer i overensstemmelse med de nug�ldende regler, at institutionen ved tvangsfiksering af en indsat i sikringscelle straks skal anmode en l�ge om at foretage tilsyn med den indsatte, og at l�gen skal tilse den p�g�ldende, medmindre l�gen sk�nner s�dant tilsyn �benbart un�dvendigt. Det er s�ledes l�gens ansvar at vurdere n�dvendigheden af l�getilsyn.
I stk. 6 fasts�ttes det i overensstemmelse med g�ldende ret, at der ved anbringelse i sikringscelle uden tvangsfiksering skal tilkaldes l�ge, hvis der er mistanke om sygdom, eller hvis den indsatte selv anmoder om l�gehj�lp.
Stk. 7 indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om godkendelse af sikringsceller og om anvendelse af sikringsceller og tvangsfiksering, herunder om l�getilsyn og andet tilsyn. Denne bemyndigelse foruds�ttes bl.a. udnyttet til fasts�ttelse af regler om indberetning til Direktoratet for Kriminalforsorgen om ophold i sikringscelle og anvendelse af tvangsfiksering, jf. pkt. 5.8.5.1. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
S�fremt en indsat uforskyldt har v�ret anbragt i sikringscelle, kan der efter lovforslagets � 106, nr. 2, rejses sp�rgsm�l om erstatning for uberettiget ophold i sikringscelle, jf. bem�rkningerne til denne bestemmelse.
Til kapitel 11
Disciplin�rstraf, konfiskation og indeholdelse af erstatningsbel�b
Lovforslagets kapitel 10 (�� 67-74) indeholder en regulering af institutionens adgang til at ikende indsatte disciplin�rstraf samt til at tr�ffe bestemmelse om konfiskation og om indeholdelse af erstatningsbel�b, som indsatte skal betale for skader forvoldt under opholdet i institutionen.
Disciplin�rstraf
Til � 67
Bestemmelsen vedr�rer sp�rgsm�let om, hvorn�r der kan ikendes en indsat disciplin�rstraf. Bestemmelsen svarer til � 67 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.9.1. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Det fremg�r af den foresl�ede bestemmelse, at disciplin�rstraf alene kan ikendes for forseelser, n�r det af en lovbestemmelse eller en administrativ forskrift udtrykkeligt fremg�r, at den p�g�ldende forseelse kan medf�re disciplin�rstraf. Dette krav om pr�cisering af, hvorn�r der kan anvendes disciplin�rstraf, er nyt i forhold til g�ldende ret.
Bestemmelsen giver i nr. 2 bl.a. mulighed for at ikende disciplin�rstraf ved undvigelse. Ordet �undvigelse� omfatter ogs� tilf�lde, hvor den indsatte bortg�r fra en �ben anstalt.
S�rlig for s� vidt ang�r adgangen til at ikende disciplin�rstraf ved overtr�delse af regler fastsat af institutionens leder, jf. nr. 6, er det ved den foresl�ede bestemmelse forudsat, at s�danne bestemmelser fortsat fremsendes til Direktoratet for Kriminalforsorgen med henblik p� at sikre ensartethed i grundlaget for anvendelsen af disciplin�rstraffe.
Disciplin�rmyndigheden vedr�rer �indsatte�. Det indeb�rer, at reglerne om disciplin�rstraf finder anvendelse indtil det tidspunkt, hvor den indsatte l�slades efter udst�else af hele straffen eller i forbindelse med pr�vel�sladelse, strafafbrydelse eller ben�dning, jf. lovforslagets � 79. Forseelser beg�et under udgang fra institutionen vil som f�lge af det anf�rte ogs� kunne danne grundlag for ikendelse af disciplin�rstraf.
Afg�relse efter lovforslagets � 70, stk. 1, jf. � 67, om disciplin�rstraf i form af strafcelle i mere end 7 dage er omfattet af forslaget om en udvidet adgang til domstolspr�velse, jf. lovforslagets � 112, nr. 3, og bem�rkningerne til denne bestemmelse.
Til � 68
Bestemmelsen vedr�rer sp�rgsm�let om de foranstaltninger, der kan ikendes som disciplin�rstraffe. Bestemmelsen svarer til � 68 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.9.1. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Stk. 1 medf�rer, at der alene kan anvendes 3 former for disciplin�rstraffe (advarsel, b�de og strafcelle). I forhold til straffelovens � 47, som � 68 tilsigter at erstatte, indeb�rer � 68 s�ledes en indskr�nkning i anvendelsen af mulige disciplin�rstraffe. Efter g�ldende praksis anvendes dog alene b�de og strafcelle som mulige disciplin�rstraffe. N�r en (skriftlig) advarsel er medtaget som en disciplin�rstraf, skyldes det, at man i praksis ofte giver en advarsel i stedet for en disciplin�rstraf, men at denne advarsel till�gges betydning ved senere disciplin�rforseelser. Ved at medtage advarslen som en disciplin�rstraf sikres det, at de retssikkerhedsgarantier, der opstilles bl.a. med hensyn til fremgangsm�den ved ikendelse af disciplin�rstraffe, ogs� finder anvendelse i sager, der afg�res med en advarsel.
Stk. 2 indeholder en angivelse af, hvorn�r strafcelle kan anvendes som disciplin�rstraf. Det foresl�ede krav om pr�cisering indeb�rer i forhold til g�ldende regler og praksis en sk�rpelse af betingelserne for anvendelse af strafcelle som disciplin�rstraf. Bestemmelsen skal endvidere ses i sammenh�ng med lovforslagets � 112, nr. 3, hvorefter en afg�relse om disciplin�rstraf i form af strafcelle i mere end 7 dage omfattes af den udvidede klageadgang.
I stk. 3-4 fasts�ttes det i overensstemmelse med g�ldende praksis, at disciplin�rstraffe i form af b�de og strafcelle kan ikendes i forening, samt at s�danne disciplin�rstraffe kan g�res helt eller delvis betingede.
Til � 69
Bestemmelsen vedr�rer sp�rgsm�let om fasts�ttelsen af b�de som disciplin�rstraf og om fuldbyrdelsen af s�danne disciplin�rstraffe. Bestemmelsen svarer til � 69 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.9.1. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Stk. 1 indeb�rer i overensstemmelse med g�ldende praksis, at en b�de h�jst kan udg�re et bel�b svarende til det almindelige vederlag, der udbetales indsatte for en uges besk�ftigelse, dvs. den normale grundl�n for en uges besk�ftigelse uden till�g (for tiden ca. 245 kr.), med fradrag af den del af vederlaget, som er beregnet til d�kning af personlige forn�denheder.
Stk. 2 medf�rer, at en indsat ved modregning af en ikendt b�de i den p�g�ldendes vederlag efter � 42 altid mindst skal have udbetalt en ydelse svarende til d�kning af de personlige forn�denheder.
Til � 70
Bestemmelsen vedr�rer sp�rgsm�let om den n�rmere fasts�ttelse af strafcelle som disciplin�rstraf og om fuldbyrdelsen af s�danne disciplin�rstraffe. Bestemmelsen svarer med enkelte i det v�sentlige redaktionelle �ndringer til � 70 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.9.1. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Stk. 1 indeb�rer, at strafcelle i overensstemmelse med g�ldende praksis h�jst kan id�mmes for et tidsrum af 4 uger. Strafcelle i mere end 1 uge (7 dage) foresl�s omfattet af den udvidede klageadgang, jf. lovforslagets � 112, nr. 3, og bem�rkningerne hertil.
Stk. 2 indeholder de n�rmere regler om fuldbyrdelsen af strafcelle som disciplin�rstraf. Den indsatte er under fuldbyrdelsen af en disciplin�rstraf i form af strafcelle udelukket fra f�llesskab i institutionen og skal anbringes i en s�rlig afdeling i institutionen, i eget opholdsrum eller i et arresthus. Muligheden for at anbringe i arresthus tager sigte p� tilf�lde, at hvor den institution, som den indsatte afsoner i, ikke har en s�rlig afdeling til fuldbyrdelse af strafcelle.
Indsatte, der udst�r strafcelle, har ret til dagligt at tilbringe mindst én time i fri luft, medmindre dette vil v�re uforeneligt med institutionens varetagelse af sikkerhedsm�ssige hensyn, jf. lovforslagets � 43, stk. 3, f.eks. i tilf�lde, hvor der kan opst� betydelig risiko for undvigelse eller fors�g herp�.
Stk. 3 indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om udst�else af strafcelle. Denne bestemmelse tilsigter ikke at afsk�re muligheden for at lempe i den udelukkelse fra f�llesskab, der er udgangspunktet efter stk. 2, 1. punktum.
S�fremt anbringelse i strafcelle har v�ret uforskyldt, kan der efter lovforslagets � 106, nr. 2, rejses sp�rgsm�l om erstatning for uberettiget ophold i strafcelle, jf. bem�rkningerne til denne bestemmelse.
Til � 71
Bestemmelsen vedr�rer institutionens muligheder for midlertidigt at anbringe en indsat i forh�rscelle. Bestemmelsen svarer til � 71 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.9.1. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Stk. 1 indeb�rer, at en indsat midlertidigt kan anbringes i forh�rscelle, hvis dette er n�dvendigt af hensyn til gennemf�relsen af unders�gelser i disciplin�rsagen. Denne bestemmelse er i overensstemmelse med g�ldende praksis og er begrundet i, at det i modsat fald kan v�re n�dvendigt at overf�re den indsatte til en anden institution, mens disciplin�rsagen gennemf�res. Det er en foruds�tning for anbringelse i forh�rscelle, at der er begrundet mistanke om et forhold, der m� antages at ville medf�re strafcelle som disciplin�rstraf.
Efter stk. 2 er anbringelse i forh�rscelle begr�nset til den tid, der er n�dvendig til unders�gelsen af disciplin�rsagen. Endvidere foresl�s en absolut tidsbegr�nsning p� 5 dage. Dette er nyt i forhold til g�ldende ret.
Stk. 3 indeb�rer, at den tid, som en indsat har v�ret anbragt i forh�rscelle, som hidtil skal fradrages i udst�elsen af strafcelle.
I stk. 4 er det fastsat, at anbringelse i forh�rscelle sker efter samme regler som udst�else af strafcelle, jf. herved lovforslagets � 70, stk. 2 og 3.
S�fremt anbringelse i forh�rscelle har v�ret uforskyldt, kan der efter lovforslagets � 106, nr. 2, rejses sp�rgsm�l om erstatning for uberettiget ophold i forh�rscelle, jf. bem�rkningerne til denne bestemmelse.
Til � 72
Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til fasts�ttelse af regler om behandlingen af disciplin�rsager. Bestemmelsen svarer til � 72 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.9.1. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
De administrative regler, der skal udstedes i medf�r af � 72, foruds�ttes bl.a. at omfatte forskrifter om fremgangsm�den ved sagernes behandling. Endvidere foruds�ttes der foretaget en n�rmere afgr�nsning af de sager, der (alene eller tillige) skal behandles af politiet, s� der skabes sikkerhed for en ensartet afgr�nsning mellem disciplin�rstraffesystemet og det almindelige strafferetlige system.
Konfiskation
Til � 73
Bestemmelsen vedr�rer sp�rgsm�let om institutionens adgang til at tr�ffe bestemmelse om konfiskation. Bestemmelsen svarer med enkelte �ndringer, der i det v�sentlige er af redaktionel karakter, til � 73 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.9.2. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
De foresl�ede regler om adgang for institutionen til at tr�ffe bestemmelse om konfiskation skal ses i sammenh�ng med de almindelige bestemmelser om konfiskation i straffelovens �� 75-77 a. Efter g�ldende ret og efter lovforslaget er de almindelige konfiskationsregler ikke anset for tilstr�kkelige til at modvirke, at indsatte kommer i besiddelse af genstande eller penge, som de af hensyn til institutionens varetagelse af ordens- og navnlig sikkerhedsm�ssige opgaver ikke findes at burde v�re i besiddelse af, jf. herved pkt. 5.9.2.1. og 5.9.2.2. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Stk. 1 svarer til den g�ldende regel i straffelovens � 47, stk. 3, der samtidig foresl�s oph�vet som led i gennemf�relsen af straffuldbyrdelsesloven, jf. � 1, nr. 9, i forslaget til lov om �ndring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemf�relsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv.
Stk. 2 indeb�rer i forhold til g�ldende regler og praksis en lovf�stelse af adgangen til at konfiskere i tilf�lde af indsmugling. Det pr�ciseres samtidig, at konfiskation ikke er mulig, hvis de ber�rte genstande eller penge enten tilh�rer tredjemand, som ikke er ansvarlig for det ulovlige forhold, eller tilh�rer den indsatte, forudsat at den indsatte kan godtg�re ikke at have haft kendskab til det ulovlige forhold.
Stk. 3 indeb�rer en lovf�stelse af den nuv�rende praksis, hvorefter der kan ske konfiskation af genstande og penge som n�vnt i stk. 1, som findes p� institutionens terr�n, n�r det ikke kan klarl�gges, hvem der er ejer heraf. Det bem�rkes herved, at lovlige genstande mv., som findes p� institutionens terr�n, f.eks. bekl�dningsgenstande, foruds�ttes afleveret til politiet efter lov om hittegods.
Stk. 4 indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om behandlingen af sager om konfiskation. S�danne regler foruds�ttes bl.a. at omhandle fremgangsm�den ved destruktion af konfiskerede effekter. Endvidere foruds�ttes der fastsat pligt for institutionen til som hidtil p� forh�nd at orientere bes�gende om, hvad der m� medtages til den indsatte, og om, at andet kan konfiskeres.
Der tilsigtes ingen �ndring af den g�ldende praksis, hvorefter den indsatte ved afslutningen af et bes�g f�r mulighed for til opbevaring at aflevere penge eller genstande, som uden den indsattes medvirken og under formildende omst�ndigheder er indbragt af den bes�gende.
I �vrigt foruds�ttes afg�relsen om konfiskation som hidtil at ske under iagttagelse af proportionalitetsgrunds�tningen, s� konfiskation undlades, hvis det m� anses for et uforholdsm�ssigt indgreb.
En afg�relse om konfiskation af genstande eller penge, hvis v�rdi overstiger det almindelige vederlag, der udbetales indsatte for en uges besk�ftigelse, foresl�s omfattet af den udvidede klageadgang, jf. lovforslagets � 112, nr. 4, og bem�rkningerne hertil. Ved at inddrage disse afg�relser under den foresl�ede klageordning sikres indsatte og deres bes�gende - for s� vidt ang�r v�rdier over den anf�rte bel�bsgr�nse - samme ret til en domstolspr�velse af en konfiskation, som generelt er g�ldende ved konfiskation efter straffelovens almindelige bestemmelser herom. S�rligt vedr�rende adgangen for andre end indsatte til at klage over konfiskation henvises til lovforslagets � 124 og bem�rkningerne hertil.
Modregning af erstatningsbel�b
Til � 74
Bestemmelsen vedr�rer sp�rgsm�let om institutionens ret til at sikre indsattes betaling af erstatning ved modregning af erstatningsbel�bet i den indsattes vederlag for besk�ftigelse. Bestemmelsen svarer til � 74 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.9.3. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
I stk. 1 fasts�ttes det i overensstemmelse med g�ldende praksis, at institutionen af pr�ventive grunde har ret til at sikre sig betaling af erstatningsbel�b gennem indeholdelse i den indsattes vederlag for besk�ftigelsen. En s�dan modregningsret kan f�lge af de almindelige modregningsregler, men det findes rigtigst at pr�cisere denne generelle modregningsadgang i selve loven.
Modregningsadgangen omfatter alene tilf�lde, hvor der er forvoldt skade p� ting, der tilh�rer institutionen. Erstatningsbel�b i anledning af personskade eller skade p� ting, der tilh�rer andre end institutionen, f.eks. medindsatte eller ansatte i institutionen, omfattes ikke af bestemmelsen.
Det foruds�ttes i �vrigt, at modregningsadgangen alene bringes i anvendelse, hvor erstatningskravet er utvivlsomt. Er dette ikke tilf�ldet, m� Justitsministeriet anl�gge erstatningssag mod den indsatte ved domstolene.
Afg�relse om modregning af erstatningsbel�b, der overstiger st�rrelsen af det almindelige vederlag, der udbetales indsatte for en uges besk�ftigelse, foresl�s omfattet af den udvidede klageadgang, jf. lovforslagets � 112, nr. 5.
Stk. 2 indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om behandlingen af sager om modregning af erstatningsbel�b. Bestemmelsen vil bl.a. kunne anvendes til at fastsl�, at erstatningskrav over en vis st�rrelse skal forel�gges for Direktoratet for Kriminalforsorgen. Endvidere foruds�ttes det i administrative regler pr�ciseret, at erstatningssag skal anl�gges p� s�dvanlig m�de ved domstolene, s�fremt erstatningsansvaret ikke er utvivlsomt, jf. ovenfor.
Til kapitel 12
Strafafbrydelse
Lovforslagets kapitel 12 (�� 75-77) indeholder bestemmelser om afbrydelse af fuldbyrdelsen af f�ngselsstraffen. S�dan strafafbrydelse kan ske i anledning af handlinger foretaget af den indsatte. Strafafbrydelse kan imidlertid ogs� tillades af kriminalforsorgen i s�rlige tilf�lde.
Strafafbrydelse ved undvigelse, udeblivelse, varet�gtsf�ngsling mv.
Til � 75
Bestemmelsen vedr�rer sp�rgsm�let om strafafbrydelse i de tilf�lde, hvor dette f�lger umiddelbart af handlinger foretaget af den indsatte. Bestemmelsen svarer til � 75 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.10. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Strafafbrydelse indeb�rer, at der skal foretages en omberegning af straffetiden, jf. herved lovforslagets � 16.
I stk. 1 opregnes de tilf�lde, hvor fuldbyrdelsen af f�ngselsstraffen afbrydes. For s� vidt ang�r anholdelse eller varet�gtsf�ngsling, er tidsbegr�nsningen p� mindst 24 timer fastsat p� baggrund af, at s�dan frihedsber�velse i 24 timer eller derover kan medf�re fradrag efter straffelovens � 86 ved fuldbyrdelsen af en eventuel ny straf eller begrunde enten et erstatningskrav efter retsplejelovens kapitel 93 a eller en mulighed for fradrag i den straffuldbyrdelse, der blev afbrudt ved anholdelsen eller varet�gtsf�ngslingen, jf. herved lovforslagets � 18, stk. 2.
For s� vidt ang�r strafafbrydelse som f�lge af udeblivelse efter udgang, vil det i medf�r af bemyndigelsen i stk. 2 kunne bestemmes, at mere kortvarige udeblivelser (forsinkelser) ikke skal f�re til strafafbrydelse.
Bestemmelsen om strafafbrydelse ved i �vrigt selvforskyldt unddragelse af strafudst�elsen svarer til straffelovens � 46, stk. 1 om indl�ggelse p� hospital som f�lge af den indsattes egne forhold under strafudst�elsen. Det foruds�ttes, at bestemmelsen i overensstemmelse med hidtidig praksis kun sj�ldent vil finde anvendelse og da i s�danne tilf�lde, hvor en indsat ved selvbeskadigelse har tilsigtet og opn�et indl�ggelse p� et almindeligt sygehus. Ogs� i s�danne tilf�lde giver bemyndigelsen i stk. 2 mulighed for at holde mere kortvarige hospitalsophold uden for reglerne om strafafbrydelse.
Tilladelse til strafafbrydelse
Til � 76
Bestemmelsen vedr�rer sp�rgsm�let om strafafbrydelse efter s�rlig tilladelse fra kriminalforsorgen. Bestemmelsen svarer med en enkelt �ndring til � 76 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.10. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Stk. 1 indeholder en regulering af, hvorn�r strafafbrydelse kan tillades. Det fremg�r af bestemmelsen, at strafafbrydelse kun tillades under ganske s�rlige omst�ndigheder, idet s�vel hensynet til retsh�ndh�velsen som til den indsatte selv i almindelighed findes at tale for gennemf�relse af straffuldbyrdelsen uden afbrydelser. I bestemmelsen er som praktiske eksempler p� s�danne ganske s�rlige omst�ndigheder fremh�vet omst�ndigheder af arbejds-, uddannelses-, familie- eller helbredsm�ssig karakter.
I stk. 2 er det fastsat, at tilladelse til strafafbrydelse betinges af, at den p�g�ldende ikke beg�r strafbart forhold, og kan betinges af overholdelsen af andre vilk�r, herunder tilsyn af kriminalforsorgen. Tilladelsen gives for et bestemt tidsrum. Strafafbrydelse er midlertidig og kan ikke gives indtil videre. Den periode, hvori der er givet tilladelse til strafafbrydelse, medregnes ikke ved straffetiden, der derfor skal omberegnes, jf. lovforslagets � 16.
Stk. 3 regulerer adgangen til at tilbagekalde tilladelsen, s�fremt de fastsatte vilk�r ikke overholdes. Lignende bestemmelser er fastsat bl.a. i lovforslagets � 13, stk. 2, om tilbagekaldelse af tilladelse til uds�ttelse af straffuldbyrdelsen og i � 78, stk. 4, om tilbagekaldelse af tilladelse til anbringelse uden for f�ngsel eller arresthus, jf. bem�rkningerne til disse bestemmelser.
Stk. 4 indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om tilladt strafafbrydelse. Det foruds�ttes i den forbindelse bl.a. fastsat, at tilladelse til strafafbrydelse udformes s�ledes, at strafafbrydelsen regnes fra udl�bet af den (kortvarige) periode, hvor den indsatte kan f� udgang.
Genoptagelse af straffuldbyrdelsen
Til � 77
Bestemmelsen indeholder en regulering i overensstemmelse med g�ldende ret af, hvorn�r straffuldbyrdelsen skal anses for genoptaget efter en strafafbrydelse. Bestemmelsen svarer til � 77 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.10. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Til kapitel 13
Fuldbyrdelse af f�ngselsstraf i kriminalforsorgens pensioner og i institutioner mv. uden for kriminalforsorgen
Til � 78
Bestemmelsen vedr�rer sp�rgsm�let om fuldbyrdelse af en f�ngselsstraf i institution mv. uden for f�ngsel og arresthus. Bestemmelsen svarer med en enkelt �ndring til � 78 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.11. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Bestemmelsen tr�der i stedet for straffelovens � 49, stk. 2. Der tilsigtes med den foresl�ede bestemmelse en lovf�stelse af den nuv�rende praksis vedr�rende anbringelse af d�mte i behandlingsinstitution mv., jf. pkt. 5.11.1. og 5.11.2. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Stk. 1 regulerer sammen med stk. 2 anvendelsesomr�det for fuldbyrdelse af f�ngselsstraf ved anbringelse uden for f�ngsel og arresthus. Dette anvendelsesomr�de svarer til anvendelsesomr�det for straffelovens � 49, stk. 2. I forhold til denne bestemmelse er det dog i � 78 pr�ciseret, at anbringelse uden for f�ngsel og arresthus kan - og for s� vidt ang�r unge under 18 �r som udgangspunkt skal - ske fra straffuldbyrdelsens begyndelse, ligesom bestemmelsen �bner mulighed for, at anbringelse kan ske i familiepleje. Det foruds�ttes, at der som hidtil gives adgang til at anbringe indsatte med mindre�rige b�rn uden for f�ngsel og arresthus, selv om anbringelsen s�rligt m�tte v�re motiveret af hensynet til, hvad der er bedst for barnet, jf. bem�rkningerne til lovforslagets � 54.
Det er et f�llestr�k for anbringelse efter � 78, at den d�mte i stedet for at v�re anbragt i en afsoningsinstitution anbringes under andre institutions- eller institutionslignende forhold med en heri liggende kontrol af den d�mtes tilstedev�relse og adf�rd. � 78 er derfor ikke anvendelig i tilf�lde, hvor den d�mte �nskes anbragt under forhold, der indeb�rer, at den p�g�ldende er uden tilsyn eller kontrol i et ikke uv�sentligt omfang.
I stk. 3 fastsl�s det, at en anbringelse efter stk. 1 og 2 skal betinges af, at den d�mte ikke beg�r strafbart forhold, og kan betinges af andre vilk�r. Disse vilk�r har virkning for den periode, hvori f�ngselsstraffen fuldbyrdes uden for f�ngsel og arresthus. Manglende overholdelse af de fastsatte vilk�r mv. kan bevirke tilbagef�rsel eller overf�rsel til f�ngsel eller arresthus, jf. stk. 4 og bem�rkningerne til lovforslagets � 13, stk. 2.
Stk. 5 indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om anbringelse af d�mte i institution mv. uden for f�ngsel og arresthus. S�danne regler foruds�ttes bl.a. at omfatte sp�rgsm�let om tilbage- eller overf�rsel til f�ngsel eller arresthus i tilf�lde af manglende overholdelse af fastsatte vilk�r for anbringelsen.
Endvidere foruds�ttes der gennemf�rt en administrativ forenkling af fremgangsm�den ved anvendelse af reglerne om anbringelse uden for f�ngsel og arresthus, s� der hurtigere kan tr�ffes afg�relse om, hvorvidt anbringelse er mulig. Det foruds�ttes herved, at der fortsat sker en grundig vurdering af de konkrete omst�ndigheder, herunder forsvarligheden af anbringelsen, s� de hidtidige positive erfaringer p� omr�det kan opretholdes ogs� i forhold til eventuelle nye grupper af d�mte, jf. pkt. 5.11.2. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Til kapitel 14
L�sladelse
Lovforslagets kapitel 14 (�� 79-88) indeholder forskellige bestemmelser vedr�rende l�sladelsen fra afsoningsinstitutionen. I � 79 reguleres tidspunktet for l�sladelsen. I � 80 findes en regel om sagsbehandlingen i forbindelse med afg�relsen om ordin�r pr�vel�sladelse fra tidsbestemt straf og i forbindelse med afg�relsen om pr�vel�sladelse fra straf af f�ngsel p� livstid og i �� 81-88 findes en r�kke bestemmelser om gennemf�relsen af tilsyn og eventuelle s�rvilk�r ved pr�vel�sladelse.
Tidspunkt for l�sladelsen
Til � 79
Bestemmelsen vedr�rer tidspunktet for l�sladelsen fra afsoningsinstitutionen. Bestemmelsen svarer til � 79 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.12. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Det fastsl�s i stk. 1, at l�sladelse sker enten efter endt strafudst�else eller i forbindelse med pr�vel�sladelse, strafafbrydelse eller ben�dning.
I stk. 2 bemyndiges justitsministeren til at fasts�tte regler om det faktiske tidspunkt for l�sladelsen samt om adgang til en kortere fremrykning af dette tidspunkt.
Tidspunktet for l�sladelsen foruds�ttes fastlagt s�ledes, at l�sladelse efter endt strafudst�else som hidtil sker p� et s�dant tidspunkt, at den l�sladte ved benyttelse af offentlige trafikmidler kan n� til en bop�l her i landet inden straffetidens udl�b.
For s� vidt ang�r mulighederne for at fremrykke tidspunktet for l�sladelsen foruds�ttes de administrative regler herom bl.a. at give mulighed for at fastholde g�ldende praksis vedr�rende fremrykning af l�sladelsestidspunktet, f.eks. i tilf�lde, hvor en s�dan fremrykning findes rimelig af hensyn til den indsattes muligheder for at tiltr�de et arbejde. De administrative regler foruds�ttes endvidere at fastholde muligheden for kortere fremrykning af tidspunktet for l�sladelsen, hvis l�sladelsesdatoen er en l�rdag-s�ndag eller anden helligdag eller f.eks. falder i forbindelse med jul eller andre h�jtider, jf. pkt. 5.12.1.2. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Beslutning om pr�vel�sladelse
Til � 80
Bestemmelsen indeholder bl.a. en regel om sagsbehandlingen i de tilf�lde, hvor der er mulighed for ordin�r pr�vel�sladelse fra tidsbestemt straf efter straffelovens � 38, stk. 1, og for pr�vel�sladelse fra straf af f�ngsel p� livstid efter straffelovens � 41, jf. � 1, nr. 8, i forslag til lov om �ndring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemf�relse af en lov om fuldbyrdelse af straf mv. Bestemmelsen svarer til � 80 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.12., jf. pkt. 5.1.2.2., i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget. Bestemmelsen foruds�tter, at reglerne om betingelserne for pr�vel�sladelse og om retsvirkninger af overtr�delse af vilk�r for pr�vel�sladelse fortsat findes i straffeloven.
Bestemmelsen tilsigter bl.a. at skabe sikkerhed for, at den indsatte kan l�slades, s� snart betingelserne for en pr�vel�sladelse m�tte anses for opfyldt. Det foruds�ttes, at institutionen ogs� regelm�ssigt overvejer sp�rgsm�let om pr�vel�sladelse af indsatte, der har f�et afslag p� pr�vel�sladelse, jf. herved tillige lovforslagets � 89.
N�gtelse af pr�vel�sladelse fra tidsbestemt straf og fra straf af f�ngsel p� livstid er i visse tilf�lde omfattet af forslaget om udvidet klageadgang, jf. lovforslagets � 112, nr. 6.
Gennemf�relse af tilsyn og eventuelle s�rvilk�r ved pr�vel�sladelse
Almindelige bestemmelser om gennemf�relse af tilsyn mv.
Til � 81
Bestemmelsen vedr�rer sp�rgsm�let om, hvilken myndighed der skal gennemf�re tilsyn og andre vilk�r fastsat i forbindelse med pr�vel�sladelse. Bestemmelsen svarer til � 81 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.12. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Bestemmelsen fastsl�r, at kriminalforsorgen er den myndighed, som i almindelighed gennemf�rer tilsyn og andre vilk�r. S�fremt tilsyn og andre vilk�r mere undtagelsesvis skal gennemf�res af andre myndigheder, skal dette efter forslaget v�re udtrykkeligt bestemt i afg�relsen om pr�vel�sladelse.
Til � 82
Bestemmelsen p�l�gger tilsynsmyndigheden en vejledningspligt samt en pligt til i samarbejde med den pr�vel�sladte at planl�gge tilsynsperioden og tiden derefter. Bestemmelsen svarer til � 82 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.12. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
I stk. 1 fastsl�s det, at tilsynsmyndigheden har pligt til at vejlede den pr�vel�sladte om tilsynets n�rmere indhold. Den foresl�ede vejledningspligt er uafh�ngig af, om tilsynsmyndigheden er kriminalforsorgen eller anden myndighed, jf. herved � 81. Den foresl�ede vejledningspligt skal ses i sammenh�ng med den vejledning, der foruds�ttes givet af afsoningsinstitutionen i forbindelse med pr�vel�sladelsen, jf. herved lovforslagets � 80, stk. 2.
I stk. 2 fastsl�s det, at tilsynsmyndigheden sammen med den pr�vel�sladte skal udarbejde en plan for tilsynsperioden og tiden derefter. Form�let med denne bestemmelse er at fastholde den pr�vel�sladte i ansvaret for den p�g�ldendes forhold ogs� i tilsynsperioden og tiden derefter. Det findes af v�sentlig betydning, at tilsynsforl�bet hurtigst muligt bringes i mere faste rammer, og det er derfor anf�rt i bestemmelsen, at den n�dvendige planl�gning skal s�ges udarbejdet senest i forbindelse med tilsynets iv�rks�ttelse. Bl.a. for at fastholde den pr�vel�sladte i dennes ansvar skal den udarbejdede plan j�vnligt sammenholdes med forholdene, herunder den pr�vel�sladtes forhold, under tilsynet og om n�dvendigt s�ges tilpasset �ndringer i disse forhold.
N�rmere regler om tilsynsmyndighedens vejledningspligt og pligt til sammen med den pr�vel�sladte at planl�gge tilsynsperioden og tiden derefter foruds�ttes fastsat administrativt med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i lovforslagets � 85, jf. bem�rkningerne til denne bestemmelse.
Tilsyn mv. af kriminalforsorgen
Til � 83
Bestemmelsen regulerer den pr�vel�sladtes pligter i forbindelse med kriminalforsorgens gennemf�relse af tilsyn og andre vilk�r (s�rvilk�r). Bestemmelsen svarer til � 83 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.12. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Et vilk�r om tilsyn indeb�rer, at den pr�vel�sladte undergives et kontrolm�ssigt tilsyn med en deraf f�lgende forpligtelse til at holde sig i kontakt med tilsynsmyndigheden efter dennes n�rmere bestemmelse. Denne forpligtelse for den pr�vel�sladte fastsl�s i stk. 1.
Stk. 2-4 vedr�rer de tilf�lde, hvor der efter reglerne i straffelovens � 57, jf. � 39, stk. 2, er fastsat yderligere vilk�r (s�rvilk�r) end vilk�r om tilsyn i forbindelse med pr�vel�sladelsen. Det fastsl�s, at den pr�vel�sladte skal overholde fastsatte s�rvilk�r og give kriminalforsorgen de oplysninger, som gennemf�relsen af det p�g�ldende s�rvilk�r n�dvendigg�r, ligesom den pr�vel�sladte skal overholde de forskrifter, som kriminalforsorgen fasts�tter til gennemf�relse heraf. S�danne forskrifter kan f.eks. omfatte den n�rmere gennemf�relse af et vilk�r om afv�nningsbehandling for misbrug af alkohol eller narkotika.
Form�let med den fastsatte oplysningspligt for den pr�vel�sladte er at sikre kriminalforsorgen de n�dvendige oplysninger til gennemf�relse af vilk�r om tilsyn og eventuelle s�rvilk�r. Er de p�g�ldende oplysninger af en s�dan karakter, at de kan dokumenteres af den pr�vel�sladte, har denne efter stk. 3 pligt til at freml�gge s�dan dokumentation, s�fremt det forlanges af kriminalforsorgen.
Til � 84
Bestemmelsen vedr�rer kriminalforsorgens hj�lpefunktion i forbindelse med gennemf�relsen af tilsyn. Bestemmelsen svarer til � 84 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.12. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Bestemmelsen indeb�rer, at kriminalforsorgen skal tilbyde den pr�vel�sladte st�tte med hensyn til l�sning af sociale og personlige problemer med henblik p� at forbedre den p�g�ldendes muligheder for at leve en kriminalitetsfri tilv�relse. Denne st�tte skal ses i forl�ngelse af den behandlingsm�ssige virksomhed, der ud�ves af afsoningsinstitutionen under strafudst�elsen, jf. herved lovforslagets � 3 og bem�rkningerne til denne bestemmelse. Hj�lpefunktionen er endvidere et fast element i et tilsyn med en pr�vel�sladt p� samme m�de, som et s�dant tilsyn altid indeb�rer en kontrol med den pr�vel�sladte.
Det fremg�r af den foresl�ede bestemmelse, at vejledning og bistand enten kan ydes af kriminalforsorgen selv eller af andre myndigheder mv. Det bem�rkes herved, at bistandsforpligtelsen overfor personer, der ikke er frihedsber�vede, p�hviler de almindelige sociale og sundhedsm�ssige myndigheder. Kriminalforsorgens bistand vil derfor i en r�kke tilf�lde ofte best� i en formidling af kontakt til og bistand fra s�danne andre myndigheder.
Til � 85
Bestemmelsen bemyndiger justitsministeren til at fasts�tte regler om gennemf�relse af tilsyn og eventuelle s�rvilk�r. Bestemmelsen svarer til � 85 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.12. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Bemyndigelsen skal bl.a. udnyttes til at fasts�tte n�rmere regler om kriminalforsorgens forpligtelser som tilsynsmyndighed. Det fremg�r i den forbindelse af bestemmelsen, at de administrative regler skal omfatte tilsynets iv�rks�ttelse, kriminalforsorgens kontakthyppighed med den pr�vel�sladte og kriminalforsorgens samarbejde med andre myndigheder mv. Det foruds�ttes, at der p� grundlag af de administrative regler sker en vis koordinering af kriminalforsorgens virksomhed i forhold til pr�vel�sladte.
Vilk�rsovertr�delse
Til � 86
Bestemmelsen vedr�rer sp�rgsm�let om de foranstaltninger og indberetninger, som kriminalforsorgen som tilsynsmyndighed skal foretage, s�fremt den pr�vel�sladte g�r sig skyldig i overtr�delse af vilk�r fastsat i forbindelse med pr�vel�sladelsen. Bestemmelsen svarer til � 86 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.12. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Bestemmelsen vedr�rer alene de foranstaltninger mv., som kriminalforsorgen skal foretage som tilsynsmyndighed. Bestemmelsen indeb�rer s�ledes ingen �ndring af straffelovens regler om retsvirkninger af overtr�delse af vilk�r for pr�vel�sladelse, jf. straffelovens � 40 (overtr�delse af vilk�r ved pr�vel�sladelse fra tidsbestemt straf) og � 42 (overtr�delse af vilk�r ved pr�vel�sladelse fra straf af f�ngsel p� livstid), jf. � 1, nr. 8, i forslag til lov om �ndring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemf�relsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv.
Stk. 1 indeholder en forpligtelse for kriminalforsorgen som tilsynsmyndighed til at s�ge et tilsyn genetableret og s�rvilk�r overholdt, s�fremt den pr�vel�sladte unddrager sig tilsynet eller gennemf�relsen af s�rvilk�ret. Blandt de mulige foranstaltninger, som kriminalforsorgen selv kan tr�ffe med det n�vnte form�l, er fors�g p� kontakt med den pr�vel�sladte ved fremsendelse af anbefalet brev eller ved husbes�g. Endvidere kan n�vnes frems�ttelse af beg�ring til politiet om anholdelse af den pr�vel�sladte, jf. retsplejelovens � 756, og fremstilling i retten med beg�ring om varet�gtsf�ngsling, jf. retsplejelovens � 763. Det er ved bestemmelsen forudsat, at der foretages en n�rmere regulering af valget af foranstaltninger, jf. herved bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 5, som omtales nedenfor.
Stk. 2 indeholder en pligt for kriminalforsorgen som tilsynsmyndighed til at afgive indberetning til Direktoratet for Kriminalforsorgen, s�fremt den pr�vel�sladte g�r sig skyldig i en vilk�rsovertr�delse, som begrunder en n�rliggende risiko for kriminalitet. Indberetning sker i disse tilf�lde med henblik p� overvejelse af at iv�rks�tte reaktioner efter straffelovens regler. Det foruds�ttes, at det i de administrative regler, der i medf�r af stk. 5 skal udstedes bl.a. om indberetninger efter stk. 2, kan fasts�ttes, at indberetning kan undlades i visse n�rmere angivne tilf�lde, f.eks. hvor den p�g�ldende allerede er sigtet for strafbart forhold, og hvor overtr�delsen af det faste vilk�r om ikke at beg� strafbart forhold uden videre inddrages ved den nye straffedom.
Stk. 3 vedr�rer de vilk�rsovertr�delser, som ikke giver grundlag for at antage en n�rliggende risiko for kriminalitet. I s�danne tilf�lde kan der efter omst�ndighederne v�re grund til at indsk�rpe forskrifter og vilk�r om tilsyn mv. over for den p�g�ldende. Er dette tidligere sket i anledning af tilsvarende overtr�delser, skal der afgives indberetning til Direktoratet for Kriminalforsorgen. Det foruds�ttes, at der i de administrative regler, der i medf�r af stk. 5 skal udstedes bl.a. om indberetninger efter stk. 3, kan fasts�ttes, at indberetning kan undlades i visse n�rmere angivne tilf�lde, f.eks. ved mere bagatelagtige eller formelle vilk�rsovertr�delser.
I stk. 4 er det fastsat, at der snarest skal tr�ffes afg�relse om eventuel reaktion efter straffelovens � 40, stk. 2 eller 3, eller � 42, stk. 2, som f�lge af vilk�rsovertr�delsen. Tr�ffes der afg�relse om geninds�ttelse til udst�else af (rest)straffen, er denne afg�relse omfattet af forslaget om udvidet klageadgang, jf. lovforslagets � 112, nr. 7, og bem�rkningerne til denne bestemmelse.
Stk. 5 indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om behandlingen af sager om vilk�rsovertr�delse. Denne bemyndigelse omfatter efter sin placering alene sagsbehandlingen i kriminalforsorgen som tilsynsmyndighed og i Direktoratet for Kriminalforsorgen som klageinstans i s�danne sager.
Tilsyn mv. af andre myndigheder end kriminalforsorgen
Til � 87
Bestemmelsen �bner mulighed for fasts�ttelse af regler om gennemf�relse af tilsyn mv. i de tilf�lde, hvor tilsyn mv. ud�ves af andre myndigheder end kriminalforsorgen. Bestemmelsen svarer til � 87 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.12. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Gennemf�relse af tilsyn mv.ved betinget ben�dning og ved strafafbrydelse mv.
Til � 88
Bestemmelsen vedr�rer gennemf�relsen af tilsyn og s�rvilk�r, som er fastsat i forbindelse med betinget ben�dning (straffelovens � 43, jf. � 1, nr. 8, i forslag til lov om �ndring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemf�relsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv.), strafafbrydelse eller i �vrigt i medf�r af bestemmelser i denne lov, jf. herved navnlig � 13, stk. 1 (uds�ttelse af straffuldbyrdelsen) og � 78, stk. 2 (fuldbyrdelse uden for f�ngsel eller arresthus). Bestemmelsen svarer til � 88 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.12. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Det f�lger af bestemmelsen, at lovforslagets regler vedr�rende tilsyn og s�rvilk�r fastsat ved pr�vel�sladelse finder tilsvarende anvendelse i de her omhandlede tilf�lde. Ved meget kortvarige tilsyn mv. fastsat i forbindelse med udgang, jf. lovforslagets � 48, stk. 2, foruds�ttes dette dog kun at v�re tilf�ldet i det omfang, det er praktisk muligt.
Til kapitel 15
S�rlige sp�rgsm�l vedr�rende sagsbehandlingen ved fuldbyrdelse af f�ngselsstraf
Til � 89
Bestemmelsen indeholder en s�rlig sagsbehandlingsregel, der forpligter vedkommende institution til med visse mellemrum og af egen drift at overveje og tage stilling til nogle v�sentlige sp�rgsm�l vedr�rende den indsatte. Bestemmelsen svarer til � 89 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 5.13. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Form�let med bestemmelsen er at sikre, at institutionen j�vnligt af egen drift overvejer muligheden for at lempe forholdene for de indsatte. De n�rmere regler herom, herunder hvorn�r og med hvilke mellemrum de enkelte sp�rgsm�l skal tages op til afg�relse, skal fasts�ttes administrativt, jf. stk. 2. Det foruds�ttes, at den indsatte orienteres om institutionens behandling af de p�g�ldende sp�rgsm�l.
Til afsnit III
B�destraffe
Lovforslagets afsnit III (kapitel 16 (�� 90-93)) indeholder bestemmelser om fuldbyrdelsen af b�destraffe, der er id�mt eller vedtaget for en domstol eller vedtaget efter tilkendegivelse fra politiet eller anden administrativ myndighed. I afsnit III fasts�ttes n�rmere regler om betalingen af b�den og om mulighederne for at opn� henstand eller afdragsvis betaling. Afsnit III indeholder endvidere en bestemmelse om, efter hvilke regler en forvandlingsstraf for en b�de skal fuldbyrdes.
Afsnit III indeholder ikke bestemmelser om, hvorn�r en forvandlingsstraf skal fuldbyrdes. Afg�relsen af dette sp�rgsm�l skal fortsat tr�ffes efter bestemmelser i straffeloven og administrative forskrifter udstedt i tilknytning hertil. Som anf�rt i bem�rkningerne til lovforslagets � 1, omfattes heller ikke tvangsb�der af lovforslaget.
Til kapitel 16
Fuldbyrdelse af b�destraf
Til � 90
I bestemmelsen fasts�ttes regler om betaling af b�der. Bestemmelsen svarer til � 90 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 6. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Det fastsl�s i stk. 1, at en b�de skal betales til politiet, medmindre andet - undtagelsesvis - m�tte v�re bestemt i afg�relsen om b�debetalingen. Det er ved bestemmelsen forudsat, at den, som b�den er p�lagt, normalt kan vente med at betale, indtil vedkommende afkr�ves b�den af politiet.
De n�rmere regler om politiets opkr�vning af b�der fasts�ttes administrativt, jf. stk. 3.
If�lge milit�r retsplejelovs � 24, jf. retsplejelovens � 997 varetages fuldbyrdelsen af b�der i milit�re straffesager af forsvarets rettergangschefer. I disse sager skal indbetaling af b�der fortsat ske til den p�g�ldende rettergangschef, medmindre denne har overgivet straffuldbyrdelsen til politiet.
I stk. 2 fasts�ttes det, at justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan tillade henstand med eller afdragsvis betaling af b�den. Det foruds�ttes, at der ikke sker v�sentlige �ndringer i den nuv�rende praksis med hensyn til at tillade henstand eller afdragsvis betaling.
Stk. 3 indeholder bl.a. en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om den administrative behandling af sager om eftergivelse af b�der. N�r bestemmelsen alene omtaler den administrative behandling af de p�g�ldende sager og ikke angiver, hvorn�r der b�r ske eftergivelse, skyldes dette, at eftergivelse af en b�destraf principielt er ben�dning, jf. grundlovens � 24 og bem�rkningerne til lovforslagets � 11.
Endelig indeholder stk. 4 en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte bestemmelser om, at politiets afg�relse om henstand med eller afdragsvis betaling af b�der ikke kan indbringes for h�jere administrativ myndighed. Bestemmelsen erstatter, for s� vidt ang�r b�der, den tilsvarende bestemmelse i retsplejelovens � 1003, der samtidig foresl�s oph�vet, jf. � 2, nr. 22, i forslag til lov om �ndring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemf�relsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv.
Til � 91
I bestemmelsen fasts�ttes regler om inddrivelse af b�der. Bestemmelsen svarer med enkelte redaktionelle �ndringer til � 91 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 6. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Bestemmelsen videref�rer, for s� vidt ang�r b�der, de g�ldende bestemmelser i straffelovens � 52, stk. 3-5, med de �ndringer, der f�lger af loven om Det F�lles L�nindeholdelsesregister, jf. herved pkt. 6.2., jf. pkt. 6.1., i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Bestemmelsen er ikke udt�mmende, idet b�der � som hidtil � efter dansk rets almindelige regler kan inddrives ved modregning, herunder med eventuelle erstatningskrav, som skyldneren m�tte have efter kapitel 20 i denne lov eller efter retsplejelovens kapitel 93 a.
Det foruds�ttes, at politiet efter � 91, stk. 3, 1. pkt., som hidtil kan indhente oplysninger hos andre offentlige myndigheder om bl.a. indkomst- og formueforhold til brug ved indeholdelsen, jf. straffelovens � 52, stk. 5, 3. pkt.
Til � 92
Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om indeholdelse af indt�gter efter lovforslagets � 91, stk. 2. Bestemmelsen svarer til � 92 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 6. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Bestemmelsen videref�rer, for s� vidt ang�r b�der, i det v�sentlige de nug�ldende bestemmelser i straffelovens � 52, stk. 6-7, med de �ndringer, der f�lger af loven om Det F�lles L�nindeholdelsesregister, jf. pkt. 6.2., jf. pkt. 6.1., i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Til � 93
Bestemmelsen indeholder regler om fuldbyrdelse af forvandlingsstraf for en b�de. Bestemmelsen svarer til � 93 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 6. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Bestemmelsen indeb�rer, at en forvandlingsstraf for en b�de skal fuldbyrdes efter samme regler, som er foresl�et for f�ngselsstraffe. Det bem�rkes herved, at lovforslaget er udarbejdet under den foruds�tning, at h�ftestraffen afskaffes, og at f�ngselsstraffens minimum som f�lge heraf neds�ttes, jf. pkt. 2. i de almindelige bem�rkninger til forslag til lov om �ndring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemf�relse af en lov om fuldbyrdelse af straf mv. Under denne foruds�tning er der ikke fundet grundlag for i �vrigt at opstille s�rlige regler for fuldbyrdelsen af forvandlingsstraffe.
Til afsnit IV
Betingede domme og domme med vilk�r om samfundstjeneste
Lovforslagets afsnit IV indeholder i kapitel 17 (�� 94-100) bestemmelser om fuldbyrdelse af betingede domme uden vilk�r om samfundstjeneste og i kapitel 18 (�� 101-104) bestemmelser om fuldbyrdelse af betingede domme med vilk�r om samfundstjeneste. Disse bestemmelser vedr�rer navnlig gennemf�relsen af vilk�r om tilsyn og af andre vilk�r (s�rvilk�r).
Afsnit IV indeholder ikke bestemmelser om anvendelsen af betingede domme, herunder med vilk�r om samfundstjeneste, eller om retsvirkningerne af overtr�delse af vilk�r fastsat i s�danne domme. Bestemmelser om disse sp�rgsm�l skal fortsat findes i straffeloven.
Til kapitel 17
Gennemf�relse af betingede domme
Lovforslagets kapitel 17 (�� 94-100) indeholder forskellige bestemmelser vedr�rende gennemf�relsen af tilsyn og eventuelle s�rvilk�r fastsat i forbindelse med en betinget dom uden vilk�r om samfundstjeneste. Lovforslagets bestemmelser herom svarer i det v�sentlige til bestemmelserne i lovforslagets �� 81-87 om gennemf�relsen af tilsyn og eventuelle s�rvilk�r fastsat i forbindelse med en pr�vel�sladelse. De v�sentligste forskelle mellem de to s�t bestemmelser skyldes, at f�lgen af den d�mtes overtr�delse af vilk�r om tilsyn eller af s�rvilk�r fastsat i forbindelse med betinget dom afg�res af retten, jf. straffelovens � 60, mens f�lgen af overtr�delse af tilsvarende vilk�r fastsat i forbindelse med pr�vel�sladelse afg�res af justitsministeren, jf. straffelovens � 40, stk. 2, og � 42, stk. 2.
Almindelige bestemmelser om gennemf�relse af tilsyn mv.
Til � 94
Bestemmelsen vedr�rer sp�rgsm�let om, hvilken myndighed der skal gennemf�re tilsyn og andre vilk�r fastsat i forbindelse med en betinget dom. Bestemmelsen svarer til � 94 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 7. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
I bestemmelsen fasts�ttes det, at kriminalforsorgen er den myndighed, som i almindelighed gennemf�rer de omhandlede tilsyn og andre vilk�r. S�fremt tilsyn og andre vilk�r mere undtagelsesvis skal gennemf�res af andre myndigheder, skal dette efter lovforslaget v�re udtrykkeligt bestemt i den betingede dom.
Der henvises i �vrigt til lovforslagets � 81 og bem�rkningerne til denne bestemmelse.
Til � 95
Bestemmelsen p�l�gger tilsynsmyndigheden en vejledningspligt samt en pligt til i samarbejde med den betinget d�mte at planl�gge tilsynsperioden og tiden derefter. Bestemmelsen svarer til � 95 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 7. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Den i stk. 1 fastsatte vejledningspligt skal ses i sammenh�ng med den vejledning, der foruds�ttes givet af retten i forbindelse med domsafsigelsen. Den foresl�ede bestemmelse svarer i �vrigt til lovforslagets � 82, jf. bem�rkningerne til denne bestemmelse.
Tilsyn mv. af kriminalforsorgen
Til � 96
Bestemmelsen regulerer den d�mtes pligter i forbindelse med kriminalforsorgens gennemf�relse af tilsyn og andre vilk�r (s�rvilk�r). Bestemmelsen svarer til � 96 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 7. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget. Bestemmelsen svarer endvidere til lovforslagets � 83, jf. bem�rkningerne til denne bestemmelse.
Til � 97
Bestemmelsen vedr�rer kriminalforsorgens forpligtelser som tilsynsmyndighed i forbindelse med st�tte til den d�mte med hensyn til l�sning af sociale og personlige problemer. Bestemmelsen svarer til � 97 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 7. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget. Bestemmelsen svarer endvidere til lovforslagets � 84, jf. bem�rkningerne til denne bestemmelse.
Til � 98
Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om gennemf�relsen af tilsyn og eventuelle s�rvilk�r. Bestemmelsen svarer til � 98 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 7. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget. Bestemmelsen svarer endvidere til lovforslagets � 85, jf. bem�rkningerne til denne bestemmelse.
Vilk�rsovertr�delse
Til � 99
Bestemmelsen vedr�rer sp�rgsm�let om de foranstaltninger og indberetninger, som kriminalforsorgen som tilsynsmyndighed skal foretage, s�fremt den betinget d�mte g�r sig skyldig i overtr�delse af vilk�r fastsat i forbindelse med den betingede dom. Bestemmelsen svarer til � 99 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 7. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget. Bestemmelsen svarer endvidere til lovforslagets � 86 med den �ndring, at indberetning skal afgives til anklagemyndigheden. Denne �ndring skyldes, at kompetence til at tr�ffe afg�relse i anledning af vilk�rsovertr�delser ved betinget dom som ovenfor n�vnt er henlagt til retten, jf. straffelovens �� 60 og 61. Sagerne indbringes for retten af anklagemyndigheden.
Der henvises i �vrigt til bem�rkningerne til lovforslagets � 86.
Tilsyn mv. af andre myndigheder end kriminalforsorgen
Til � 100
Bestemmelsen �bner mulighed for at fasts�tte regler om gennemf�relse af tilsyn mv. i de tilf�lde, hvor tilsynet ud�ves af andre myndigheder end kriminalforsorgen. Bestemmelsen svarer til � 100 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 7. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget. Bestemmelsen svarer endvidere til lovforslagets � 87, jf. bem�rkningerne til denne bestemmelse.
Til kapitel 18
Gennemf�relse af domme med vilk�r om samfundstjeneste
Lovforslagets kapitel 18 (�� 101-104) indeholder forskellige bestemmelser om gennemf�relse af tilsyn og eventuelle s�rvilk�r fastsat i forbindelse med en betinget dom med vilk�r om samfundstjeneste. Lovforslagets bestemmelser herom svarer i det v�sentlige til bestemmelserne i �� 94-100 om gennemf�relse af tilsyn og eventuelle s�rvilk�r fastsat i forbindelse med en betinget dom uden vilk�r om samfundstjeneste. De v�sentligste forskelle mellem de to s�t bestemmelser skyldes, at vilk�ret om samfundstjeneste medf�rer, at der skal fasts�ttes s�rlige regler med henblik p� fuldbyrdelse af den arbejdspligt, som f�lger af vilk�ret om samfundstjeneste.
Bestemmelser om gennemf�relse af vilk�r om samfundstjeneste
Til � 101
I bestemmelsen fasts�ttes bestemmelser om, hvilken myndighed der skal gennemf�re vilk�r om samfundstjeneste. Endvidere indeholder � 101 bestemmelser om den d�mtes pligter i forbindelse med gennemf�relsen af vilk�ret om samfundstjeneste. Bestemmelsen svarer med enkelte redaktionelle �ndringer til � 101 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 7. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Bestemmelsen indeb�rer bl.a., at vilk�r om samfundstjeneste altid gennemf�res af kriminalforsorgen, jf. � 101, stk. 1. Bestemmelsen giver s�ledes ikke mulighed for, at andre myndigheder kan gennemf�re dette vilk�r.
Efter � 101, stk. 2, indeb�rer vilk�r om samfundstjeneste, at den d�mte skal opfylde den fastsatte arbejdspligt inden for den udm�lte l�ngstetid. Samfundstjenesten skal afvikles l�bende over den udm�lte l�ngstetid og m� tidligst v�re afviklet, n�r der er forl�bet to tredjedele af afviklingsperioden, medmindre der foreligger s�rlige omst�ndigheder. Udtrykket �den udm�lte l�ngstetid� omfatter b�de tilf�lde, hvor l�ngstetiden er udm�lt i dommen, jf. straffelovens � 63, stk. 1, og tilf�lde, hvor l�ngstetiden efterf�lgende er forl�nget af tilsynsmyndigheden, jf. straffelovens � 63, stk. 2.
Til � 102
Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om gennemf�relse af vilk�r om samfundstjeneste mv. Bestemmelsen svarer til � 102 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 7. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Vilk�rsovertr�delse
Til � 103
I bestemmelsen fasts�ttes bestemmelser om foranstaltning og indberetning, som kriminalforsorgen som tilsynsmyndighed skal foretage, s�fremt den d�mte overtr�der vilk�ret om samfundstjeneste eller de forskrifter, som kriminalforsorgen har givet om udf�relsen af samfundstjenesten. Bestemmelsen svarer til � 103 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 7. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Bestemmelsen medf�rer bl.a., at kriminalforsorgen skal f�re kontrol med, at den d�mte opfylder den fastsatte arbejdspligt, jf. stk. 1. Kontrollen foruds�ttes i overensstemmelse med de g�ldende regler at indeb�re, at kriminalforsorgen afl�gger bes�g p� arbejdsstedet.
Overtr�der den d�mte vilk�ret om samfundstjeneste eller de forskrifter, som kriminalforsorgen har givet om udf�relsen af samfundstjenesten, skal kriminalforsorgen give den p�g�ldende p�l�g om at overholde vilk�ret og forskrifterne. Er der tidligere givet p�l�g herom, skal der afgives indberetning til anklagemyndigheden, jf. stk. 2.
I mods�tning til, hvad der g�lder for �vrige vilk�r, skal der ikke forud for indberetning om vilk�rsovertr�delse efter stk. 2, foretages en vurdering af, om overtr�delse af vilk�ret om samfundstjeneste begrunder en n�rliggende risiko for kriminalitet, jf. herved lovforslagets � 99, stk. 2. Overtr�delse af vilk�r om samfundstjeneste eller af kriminalforsorgens forskrifter om udf�relsen heraf skal s�ledes, n�r der tidligere er givet p�l�g, indberettes til anklagemyndigheden.
Bestemmelser om gennemf�relse af andre vilk�r
Til � 104
Bestemmelsen indeholder en bestemmelse om gennemf�relse af andre vilk�r end vilk�ret om samfundstjeneste. Bestemmelsen svarer til � 104 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 7. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Bestemmelsen indeb�rer, at lovforslagets �� 94-100 om gennemf�relse af betingede domme uden vilk�r om samfundstjeneste finder tilsvarende anvendelse p� gennemf�relse af tilsyn og s�rvilk�r, der er fastsat efter straffelovens � 57 som led i en betinget dom med vilk�r om samfundstjeneste.
Til afsnit V
Forvaring
Lovforslagets afsnit V (kapitel 19 (� 105)) indeholder visse bestemmelser om fuldbyrdelse af forvaring. De foresl�ede bestemmelser finder anvendelse ved dom til forvaring efter straffelovens � 70, ved dom til forvaring efter straffelovens � 68, sidste punktum, jf. � 70, samt ved ikendelse af forvaring efter straffelovens � 72 i forbindelse med �ndring af en anden retsf�lge id�mt efter straffelovens � 68.
Afsnit V indeholder ikke bestemmelser om betingelserne for anvendelse af forvaring. Bestemmelser herom og om �ndring eller endelig oph�velse af en anbringelse i forvaring skal fortsat findes i straffeloven.
Til kapitel 19
Fuldbyrdelse af forvaring
Til � 105
Det fastsl�s i bestemmelsen, at forvaring fuldbyrdes efter samme regler som f�ngselsstraffe med den undtagelse, at forvaring normalt fuldbyrdes i Anstalten ved Herstedvester. Denne s�rregel for fuldbyrdelse af forvaring er begrundet i, at denne institution personalem�ssigt er s�rligt indrettet p� at modtage indsatte, der har behov for psykiatrisk behandling eller bistand eller for at v�re p� en institution med et mere specialiseret behandlingspersonale. Bestemmelsen svarer til � 105 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 8. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Der er ikke i �vrigt fundet grundlag for i lovforslaget at medtage bestemmelser, der stiller den forvarede anderledes end f�ngselsd�mte. Den s�rlige forsigtighed, som under hensyn til disse indsattes farlighed b�r udvises i forbindelse med fuldbyrdelsen af forvaring, foruds�ttes i overensstemmelse med g�ldende ret at komme til udtryk ved fasts�ttelsen af sagsbehandlingsregler, der sikrer, at afg�relse om visse s�rlig v�sentlige sp�rgsm�l under fuldbyrdelsen af forvaring tr�ffes efter en s�rlig omfattende og grundig sagsbehandling. S�danne sagsbehandlingsregler kan fasts�ttes efter stk. 2, der indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om fuldbyrdelsen af forvaring. Som fremh�vet i bestemmelsen foruds�ttes s�danne regler navnlig at vedr�re behandlingen af visse mere v�sentlige sp�rgsm�l, herunder tilladelse til udgang, overf�rsel til anden institution og pr�veudskrivning.
Til afsnit VI
F�llesregler for fuldbyrdelse af straffe mv.
Lovforslagets afsnit VI indeholder en r�kke bestemmelser, der er f�lles for fuldbyrdelse af f�ngselsstraffe, betingede domme og forvaring. Lovforslagets afsnit VI indeholder s�ledes i kapitel 20 (�� 106-109) bestemmelser om erstatning i anledning af indgreb under fuldbyrdelse af straf mv., i kapitel 21 (� 110) regler om betaling for ophold i kriminalforsorgens institutioner samt i kapitel 22 (�� 111-123) klageregler mv. Endelig indeholder afsnit VI i kapitel 23 (�� 124-125) regler om ikrafttr�den mv.
Til kapitel 20
Erstatning i anledning af indgreb under fuldbyrdelse af straf mv.
Lovforslagets kapitel 20 (�� 106-109) indeholder bestemmelser om erstatning i anledning af uforskyldte indgreb under fuldbyrdelse af straf mv. Lovforslagets bestemmelser herom skal ses i sammenh�ng med bestemmelserne i retsplejelovens kapitel 93 a om erstatning i anledning af strafferetlig forf�lgning. Lovforslaget er da ogs� udarbejdet med henvisninger til de tilsvarende bestemmelser i retsplejeloven. Herved tilsigtes en understregning af sammenh�ngen mellem de foresl�ede regler og retsplejelovens regler om erstatning i anledning af straffeprocessuelle indgreb.
Reglerne om erstatning skal i �vrigt sammenholdes med lovforslagets � 18, stk. 3, hvorefter der ved beregningen af straffetiden skal foretages fradrag, n�r den indsatte uforskyldt har v�ret anbragt i forh�rscelle, strafcelle eller sikringscelle eller uforskyldt har v�ret udelukket fra f�llesskab, med et antal dage svarende til 50 pct. af det antal p�begyndte d�gn, indgrebet har varet, og oprundet til n�rmeste hele antal dage, jf. bem�rkningerne til denne bestemmelse.
Til � 106
Bestemmelsen fastsl�r, at en indsat, der uforskyldt har udst�et f�ngselsstraf i for lang tid, uforskyldt har v�ret anbragt i forh�rscelle, strafcelle eller sikringscelle, eller uforskyldt har v�ret udelukket fra f�llesskab, har ret til erstatning efter reglerne i retsplejelovens � 1018 a. Bestemmelsen svarer til � 106 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 9.1. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Bestemmelsen indeb�rer, at der indf�res en ordning med obligatorisk erstatning p� objektivt grundlag i anledning af de n�vnte indgreb.
For s� vidt ang�r erstatning for uforskyldt udst�else af f�ngselsstraf i for lang tid bem�rkes, at der ikke med bestemmelsen tilsigtes nogen �ndring af reglerne i retsplejelovens � 1018 d. Disse regler vedr�rer bl.a. erstatning for udst�else af f�ngselsstraf, der senere bortfalder eller formildes - til noget mindre indgribende - ved anke eller genoptagelse, jf. pkt. 9.1.1. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Udm�lingen af erstatning foruds�ttes tilpasset de g�ldende regler om erstatning i anledning af straffeprocessuelle indgreb.
Til � 107
Bestemmelsen giver mulighed for at till�gge erstatning p� objektivt grundlag i anledning af andre uforskyldte indgreb under fuldbyrdelsen af straf mv. end de i � 106 n�vnte. Bestemmelsen svarer til � 107 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 9.1. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
De indgreb, der omfattes af � 107, er indgreb, som kriminalforsorgen eller andre myndigheder kan foretage over for den d�mte m.fl. i medf�r af bestemmelser i denne lov eller bestemmelser fastsat med hjemmel i denne lov. Med bestemmelsen sigtes til foranstaltninger af en vis konkret, indgribende karakter. Som eksempel kan n�vnes uberettiget overf�rsel fra �ben til lukket institution og uberettiget tilbagekaldelse af en tilladelse til udgang.
Selv om en r�kke af de indgreb, som har hjemmel i denne lov eller kan fasts�ttes med hjemmel i denne lovs bemyndigelsesbestemmelser, ikke vil v�re af s�rlig indgribende karakter, er det dog ikke fundet rimeligt p� forh�nd at udelukke erstatning i anledning af s�danne indgreb. Selv de mindre indgreb vil kunne foretages under omst�ndigheder, der opleves som s� kr�nkende, at det kan stille sig naturligt at yde en vis kompensation, dersom indgrebet viser sig at v�re uforskyldt. At erstatning ikke ved noget indgreb er udelukket p� forh�nd, er endvidere i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i retsplejelovens � 1018 b.
S�fremt den d�mte m.fl. uds�ttes for foranstaltninger, der efter det anf�rte ikke omfattes af lovforslagets � 106 eller � 107 om erstatning p� objektivt grundlag, m� et eventuelt erstatningskrav i givet fald rejses p� normal m�de p� grundlag af dansk rets almindelige erstatningsregler.
Til � 108
Bestemmelsen vedr�rer fremgangsm�den ved behandlingen af krav om erstatning i medf�r af lovforslagets � 106 eller � 107. Bestemmelsen svarer til � 108 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 9.1. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Bestemmelsen indeb�rer, at krav om erstatning skal frems�ttes over for kriminalforsorgen inden to m�neder efter, at indgrebet er oph�rt. Kriminalforsorgen kan tillade overskridelse af denne frist, s�fremt overskridelsen findes undskyldelig, f.eks. hvis den indsatte efter fristens udl�b er kommet i besiddelse af oplysninger, der er helt afg�rende for vurderingen af erstatningskravet. Angivelse af nye oplysninger kan derimod ikke i almindelighed begrunde overskridelse af klagefristen. Er kravet rejst rettidigt, og fremkommer der senere nye oplysninger, foruds�ttes kriminalforsorgen at kunne genoptage behandlingen af erstatningssagen.
S�fremt kriminalforsorgen n�gter at betale erstatning efter � 106, vil afg�relsen v�re omfattet af den udvidede klageadgang, n�r afg�relsen vedr�rer uforskyldt udst�else af f�ngselsstraf i for lang tid eller anbringelse i strafcelle i mere end 7 dage, jf. lovforslagets � 112, nr. 9, og bem�rkningerne til denne bestemmelse.
Til � 109
Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til at fasts�tte regler om den administrative behandling af erstatningskrav i henhold til �� 106-107. Bestemmelsen svarer til � 109 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 9.1. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Til kapitel 21
Betaling for ophold i kriminalforsorgens institutioner
Til � 110
I bestemmelsen fasts�ttes pligt til for visse d�mte at betale for ophold i kriminalforsorgens institutioner. Bestemmelsen svarer til � 110 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 9.2. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Til kapitel 22
Klageregler mv.
Lovforslagets kapitel 22 (�� 111-123) indeholder klageregler mv., der bl.a. �bner mulighed for, at den d�mte m.fl. kan forlange visse afg�relser indbragt for domstolene. Endvidere fasts�ttes regler om fremgangsm�den ved behandlingen af s�danne klager.
Administrativ klageadgang
Til � 111
� 111 indeholder regler om den administrative klageadgang. Bestemmelsen svarer med enkelte redaktionelle �ndringer til � 111 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 9.3.2.2., jf. pkt. 9.3.2.1., i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget. Der henvises i �vrigt til lovforslagets � 12 og bem�rkningerne til denne bestemmelse vedr�rende ops�ttende virkning af klage over afg�relse om uds�ttelse med straffuldbyrdelsen eller ben�dning.
Domstolspr�velse
Til � 112
� 112 indeholder en opregning af de endelige administrative afg�relser, som kan indbringes for domstolene som led i den foresl�ede udvidelse af klageordningen med hensyn til afg�relser truffet som led i straffuldbyrdelsen. Bestemmelsen bygger p� klagemodel 2, som fire af Straffelovr�dets medlemmer g�r ind for, jf. pkt. 9.3.4.2, jf. pkt. 9.3.4.1.4., i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Bestemmelsen medf�rer, at den d�mte kan kr�ve de endelige administrative afg�relser, der er n�vnt nedenfor, indbragt til pr�velse for retten inden 4 uger efter, at afg�relsen er meddelt den p�g�ldende.
� 112, nr. 1, indeb�rer, at afg�relser efter lovforslagets � 14 eller � 16 vedr�rende kriminalforsorgens beregning af straffetiden omfattes af den udvidede adgang til domstolspr�velse. Klager, der skyldes uenighed om straffedommens fortolkning, skal som hidtil behandles af den ret, som har afsagt dom i sagen i f�rste instans, jf. retsplejelovens � 998, stk. 1, som affattet ved � 2, nr. 23, i lovforslaget om �ndring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemf�relsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv.
Efter lovforslagets � 55, stk. 4, kan institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, tr�ffe bestemmelse om, at et genneml�st brev skal tilbageholdes, hvis det af ordens- eller sikkerhedsm�ssige hensyn eller af hensyn til beskyttelse af den forurettede ved lovovertr�delsen ikke b�r afsendes. � 112, nr. 2, indeb�rer, at en afg�relse om tilbageholdelse af et brev, der er bestemt til afsendelse, kan domstolspr�ves, hvis afg�relsen om tilbageholdelse har baggrund i hensynet til beskyttelse af den forurettede ved lovovertr�delsen.
I lovforslagets � 70, stk. 1, jf. � 67, er der fastsat bestemmelser om ikendelse af disciplin�rstraf i form af strafcelle. � 112, nr. 3, indeb�rer, at den d�mte kan forlange domstolspr�velse af en afg�relse om disciplin�rstraf i form af strafcelle, n�r varigheden af strafcelle er mere end 7 dage.
Efter lovforslagets � 73 kan der i visse tilf�lde tr�ffes bestemmelse om konfiskation af genstande og penge, der findes p� institutionens omr�de, er ulovligt indf�rt, erhvervet eller tilvirket i institutionen eller s�gt indsmuglet til den indsatte. � 112, nr. 4, indeb�rer, at afg�relser om konfiskation efter denne bestemmelse kan forlanges domstolspr�vet af den indsatte, hvis v�rdien af de konfiskerede genstande eller penge overstiger det almindelige vederlag, der udbetales indsatte for en uges besk�ftigelse. Dette vederlag udg�r for tiden ca. 245 kr.
Efter lovforslagets � 74 kan institutionen i visse tilf�lde modregne krav p� erstatning i anledning af skade, som den indsatte har forvoldt p� institutionens ting, i den indsattes krav p� vederlag for besk�ftigelse. � 112, nr. 5, indeb�rer, at afg�relser om modregning kan forlanges domstolspr�vet af den indsatte, n�r erstatningsbel�bet overstiger st�rrelsen af det i � 112, nr. 4, n�vnte ugentlige vederlag.
Lovforslagets � 80 indeholder bestemmelser om afg�relser vedr�rende pr�vel�sladelse af indsatte. � 112, nr. 6, indeb�rer, at der gives udvidet adgang til domstolspr�velse af afg�relser om n�gtelse af pr�vel�sladelse fra tidsbestemt straf efter straffelovens � 38, stk. 1, dvs. ordin�r pr�vel�sladelse efter udst�else af to tredjedele af straffetiden. Endvidere gives mulighed for domstolspr�velse af afg�relser, hvorved der er meddelt afslag p� pr�vel�sladelse fra straf af f�ngsel p� livstid efter straffelovens � 41, n�r 14 �r af straffen af f�ngsel p� livstid er udst�et, jf. herved � 1, nr. 8, i lovforslaget om �ndring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemf�relse af en lov om fuldbyrdelse af straf mv.
Lovforslagets � 86 indeholder regler om vilk�rsovertr�delse ved pr�vel�sladelse. � 112, nr. 7, indeb�rer, at den d�mte kan forlange domstolspr�velse af afg�relser, hvorved der er truffet beslutning om at geninds�tte en person, der er pr�vel�sladt fra en tidsbestemt straf, til udst�else af reststraffen i henhold til straffelovens � 40, stk. 2 eller 3. Bestemmelsen medf�rer ogs�, at afg�relse om geninds�ttelse af en person, der er id�mt straf af f�ngsel p� livstid, til fortsat udst�else af livstidsstraffen, omfattes af den udvidede klageordning, jf. herved � 1, nr. 8, i lovforslaget om �ndring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemf�relse af en lov om fuldbyrdelse af straf mv.
Lovforslagets � 88, jf. � 86, fasts�tter bl.a. regler om vilk�rsovertr�delse ved betinget ben�dning. � 112, nr. 8, indeb�rer, at afg�relser om inds�ttelse af en person, der er betinget ben�det fra en tidsbestemt straf, til udst�else af straffen eller reststraffen omfattes af den udvidede adgang til domstolspr�velse. Endvidere gives mulighed for at forlange domstolspr�velse af afg�relser, hvorved en person, der er betinget ben�det fra straf af f�ngsel p� livstid, inds�ttes til (fortsat) udst�else af livstidsstraffen, jf. herved � 1, nr. 8, i lovforslaget om �ndring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemf�relsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv.
Lovforslagets � 106 giver efter omst�ndighederne en indsat ret til erstatning bl.a. for uforskyldt udst�else af f�ngselsstraf i for lang tid og anbringelse i strafcelle. � 112, nr. 9, indeb�rer, at den indsatte kan forlange domstolspr�velse af afg�relser, hvorved der er n�gtet erstatning for uforskyldt udst�else af f�ngselsstraf i for lang tid eller anbringelse i strafcelle, n�r anbringelsen har varet mere end 7 dage, jf. herved � 112, nr. 3, om domstolspr�velse af afg�relse om ikendelse af strafcelle i mere end 7 dage.
Som det fremg�r, tager domstolspr�velsen efter � 112, nr. 9, for s� vidt ang�r erstatning for fuldbyrdelse af frihedsstraf alene sigte p� tilf�lde, hvor den indsatte uforskyldt har udst�et f�ngselsstraf i for lang tid. Om domstolspr�velse i tilf�lde, hvor anke eller genoptagelse medf�rer bortfald eller formildelse af den id�mte straf, g�lder som hidtil til retsplejelovens � 1018 d. Der henvises endvidere til retsplejelovens � 1018 h, hvorefter en indsat som hidtil kan forlange et erstatningskrav vedr�rende foranstaltninger eller indgreb under straffuldbyrdelsen, der rejses p� grundlag af dansk rets almindelige erstatningsregler, behandlet efter de processuelle regler i retsplejelovens kapitel 93 a, jf. herved pkt. 9.1.1. ovenfor i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Til � 113
� 113 regulerer valget af den domstol, der i det enkelte tilf�lde skal behandle klagesagen. Bestemmelsen svarer med enkelte redaktionelle �ndringer til � 113 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 9.3.5.2, jf. pkt. 9.3.5.1.6., i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Til � 114
� 114 indeholder n�rmere regler om fremgangsm�den ved klagesagens indbringelse for retten. Bestemmelsen svarer til � 114 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 9.3.5.2, jf. pkt. 9.3.5.1.6., i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Til � 115
� 115 afgr�nser, hvem der er sagens parter, og tager stilling til sp�rgsm�let om advokatbeskikkelse. Bestemmelsen svarer med enkelte redaktionelle �ndringer til � 115 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 9.3.5.2., jf. pkt. 9.3.5.1.6., i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Til � 116
� 116 vedr�rer sagens behandling i retten. Bestemmelsen regulerer sp�rgsm�let om, hvorvidt sagen skal behandles skriftligt eller mundtligt, og hvem der har ansvaret for sagens oplysning, og svarer p� disse punkter til � 116 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 9.3.5.2., jf. pkt. 9.3.5.1.6., i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
De �vrige bestemmelser i � 116 i r�dets lovudkast, der regulerer den d�mtes adgang til at g�re sig bekendt med oplysninger undtaget fra aktindsigt under kriminalforsorgens sagsbehandling, er ikke medtaget i lovforslagets � 116. Sp�rgsm�let om den d�mtes adgang til under domstolspr�velse efter straffuldbyrdelsesloven at g�re sig bekendt med oplysninger, der er undtaget fra aktindsigt under kriminalforsorgens sagsbehandling, afg�res derfor p� samme m�de som i andre tilf�lde, hvor der under domstolspr�velse opst�r sp�rgsm�l om afh�ring mv. af personer, der har behov for den beskyttelse, der kan ligge i afsl�et aktindsigt, jf. pkt. 9.3.5.2. og 9.3.5.1.2. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Til � 117
I � 117 fastsl�s det, at sagens indbringelse for retten normalt ikke har ops�ttende virkning. Bestemmelsen svarer til � 118 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 9.3.5.2, jf. pkt. 9.3.5.1.6., i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Til � 118
I � 118 fastsl�s det, at rettens afg�relse af klagesagen afg�res ved kendelse, og at afg�relsen munder ud i, at sagen afvises, eller at den p�klagede afg�relse stadf�stes, �ndres eller oph�ves. Bestemmelsen svarer til � 119 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 9.3.5.2., jf. pkt. 9.3.5.1.6., i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Til � 119
� 119 regulerer sp�rgsm�let om fasts�ttelse og betaling af sagsomkostninger dels i tilf�lde, hvor der er beskikket advokat, dels i tilf�lde, hvor der ikke er beskikket advokat. Bestemmelsen svarer til � 120 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 9.3.5.2., jf. pkt. 9.3.5.1.6., i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Til � 120
I � 120 fasts�ttes regler om adgang til k�re af byrettens afg�relse til landsretten. Bestemmelsen svarer til �� 121 og 122 i Straffelovr�dets lovudkast med de �ndringer, der f�lger dels af, at bestemmelserne i � 116 i r�dets lovudkast om den d�mtes adgang til oplysninger undtaget fra aktindsigt ikke er medtaget i lovforslaget, jf. pkt. 9.3.5.2., jf. pkt. 9.3.5.1.6., i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget og bem�rkningerne til lovforslagets � 116, dels af, at bestemmelserne i � 121, stk. 2 og 3, i r�dets lovudkast om appelbegr�nsning ikke er medtaget i lovforslaget, jf. pkt. 9.3.5.1.3. i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Om adgang til k�re af landsrettens afg�relse til H�jesteret henvises til lovforslagets � 121 og bem�rkningerne til denne bestemmelse.
Til � 121
I � 121 fasts�ttes regler om adgangen til og fremgangsm�den ved k�re til H�jesteret. Bestemmelsen svarer ud over enkelte redaktionelle �ndringer til � 123 i Straffelovr�dets lovudkast med de �ndringer, der f�lger af, at bestemmelserne i � 116 om den d�mtes adgang til oplysninger undtaget fra aktindsigt ikke er medtaget i lovforslaget, jf. pkt. 9.3.5.2., jf. pkt. 9.3.5.1.6., og bem�rkningerne til lovforslagets � 116.
Til � 122
� 122 regulerer adgangen til fornyet domstolspr�velse af det sp�rgsm�l, som sagen ang�r. Endvidere fasts�ttes det, at en r�kke afg�relser under hensyn til de p�g�ldende afg�relsers karakter ikke p� ny kan indbringes for retten. Bestemmelsen svarer med redaktionelle �ndringer til � 124 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 9.3.5.2, jf. pkt. 9.3.5.1.6., i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Til � 123
I � 123 fasts�ttes bestemmelser om adgang til domstolspr�velse i tilf�lde, hvor der i medf�r af lovforslagets � 73 foretages konfiskation hos andre end den indsatte. Bestemmelsen svarer til � 125 i Straffelovr�dets lovudkast, jf. pkt. 9.3.5.2., jf. pkt. 9.3.5.1.6., i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.
Til kapitel 23
Ikrafttr�den mv.
Lovforslagets kapitel 23 (�� 124-125) indeholder lovforslagets ikrafttr�delses- og overgangsbestemmelser mv.
Til � 124
� 124 indeholder ikrafttr�delses- og overgangsbestemmelser.
Det fremg�r af � 124, stk. 1, at loven tr�der i kraft den 1. juli 2001.
Af � 124, stk. 2, fremg�r det, at �� 112 og 123 vedr�rende adgang til domstolspr�velse finder anvendelse p� endelige administrative afg�relser, der er truffet efter lovens ikrafttr�den.
Det indeb�rer i overensstemmelse med almindelige retsprincipper, at ogs� fuldbyrdelse af straffe, der er id�mt f�r lovens ikrafttr�den, fra den 1. juli 2000 sker efter reglerne i denne lov. For s� vidt ang�r de s�rlige overgangsregler vedr�rende personer, der er id�mt h�fte, henvises til � 32 i forslag til lov om �ndring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemf�relse af en lov om fuldbyrdelse af straf m.v. samt bem�rkningerne til denne bestemmelse.
Til � 125
� 125 indeholder regler om straffuldbyrdelseslovens territoriale anvendelsesomr�de.
