Med dette lovforslag foreslås en afgift på visse varer indeholdende PVC og eventuelt blødgøringsmidler (phthalater). Afgiftens formål er at øge incitamentet til anvendelsen af andre blødgørere end phthalater, samt reducere mængden af PVC, som forbrændes eller deponeres.

Phthalater anvendes i plastindustrien som tilsætning i PVC, der herefter kendetegnes som blød PVC. PVC er polyvinylchlorid. Som selvstændigt materiale er PVC stift med en vis elasticitet og anvendes til en række produkter, der skal være hårde og formstabile. Ved at tilsætte phthalater er det muligt at fremstille fleksible materialer og samtidig bibeholde hovedparten af PVCens egenskaber.

Baggrunden for at fremsætte lovforslaget er, at bortskaffelse af PVC giver problemer, da PVC indeholder klor, som ved forbrænding udvikler saltsyre. Rensning af saltsyren fra røgen efterlader forurenet kalk, som skal deponeres. Problemet er størst for anlæg, der anvender et tørt eller semitørt røggasrensningssystem. Med hensyn til anlæg med våd røggasrensning medfører forbrænding af PVC en forholdsvis kraftig nedslidning af anlægget.

Phthalaterne er en gruppe af kemiske stoffer, der anvendes som blødgører i forskellige produkter bl.a. PVC. Nogle af phthalaterne mistænkes for at have en række uønskede effekter på vandmiljøet samt er fundet kræftfremkaldende på dyr. Desuden kan det ikke afvises, at nogle af phthalaterne kan påvirke forplantningsevnen.

Udviklingen af egnede behandlingsmetoder til PVC-affald er omkostningskrævende, og omkostningerne ved behandling forventes at overstige omkostninger ved deponering eller forbrænding. En afgift på PVC og phthalater skal bl.a. bidrage til finansiering af statens udgifter ved udvikling af og tilskud til egnede behandlingsmetoder og behandling af PVC-affald, uden dog at provenuet fra afgiften er øremærket hertil.

Lovforslaget er udarbejdet i samarbejde mellem Skatteministeriet og Miljø- og Energiministeriet på baggrund af "Strategi for PVC-området" og "Handlingsplan for at reducere anvendelsen af phthalater i blød plast", som Miljø- og Energiministeriet udsendte i juni 1999.

I 1997 udsendte Miljøstyrelsen en arbejdsrapport, der viste, at der ikke som ventet var etableret en tilstrækkelig indsamlings- og genanvendelsesordning for byggeaffald. I december samme år fremkom plastindustrien med et forslag til, hvorledes målsætningen for genanvendelse af byggeaffald kunne opfyldes. Dette forslag har efter Miljøstyrelsens opfattelse ikke ført til en tilfredsstillende ordning, som dækker alle byggeprodukter. Bl.a. har det ikke været muligt at indgå aftale om indsamling af gamle udtjente gulvmaterialer.

I denne forbindelse er affaldsbekendtgørelsen foreslået ændret, således at kommunerne skal anvise genanvendeligt PVC-affald til genbrug og andet PVC-affald til deponering. Denne ændring forventes at træde i kraft 1. januar 2000. En kommende blybekendtgørelse med forventet ikrafttrædelse januar 2000 skal afvikle brugen af bly i PVC og begrænse genanvendelsen af tungmetalholdigt PVC. Blybekendtgørelsen ligger i øjeblikket til notifikation hos EU.

En afgift på PVC og phthalater skal sammen med andre virkemidler reducere anvendelsen af phthalater, samt reducere mængden af PVC, som forbrændes eller deponeres.

Ved at tilsætte phthalater, også kaldet blødgørere, i PVC er det muligt at fremstille fleksible materialer og samtidig bibeholde hovedparten af PVC’s egenskaber. Der findes forskellige stoffer inden for stofgruppen phthalater, der har dette tekniske potentiale, og som i øvrigt hver giver blød PVC en særegen profil. Phthalater optræder oftest i forbindelse med PVC. Det danske forbrug af produkter med indhold af phthalater medfører, at forbruget af phthalater årligt udgør 11.000 ton.

Den kemisk betegnelse for phthalaterne er estere af o-phthalsyre. Det er bla. diethylhexylphthalat (DEPH), dibutylphthalat (DBP), butylbenzylphthalat (BBP), enten som enkelt stoffer eller blandinger. Hele stofgruppen er omfattet af lovforslaget.

Miljø- og Energiministeriet har ikke indtil nu fundet, at nogen undersøgelser har afkræftet mistanken om phthalaters sundheds- og miljømæssige skadelige virkninger.

Blød PVC indeholder fra 20 - 50 % blødgører. Teknisk set kan forbruget af phthalater i de fleste produkter ændres, enten ved anvendelse af alternative blødgørere eller ved anvendelse af et andet produkt end blød PVC.

I juni 1999 udgav Miljø- og Energiministeriet "Handlingsplan for at reducere og afvikle anvendelsen af phthalater i blød plast". Målet med initiativerne i handlingsplanen er at reducere brugen af phthalaterne med 50 pct. inden for de næste 10 år. Målet skal nås bla. ved hjælp af miljø- og substitutionsvejledninger, information, mærkning og fælles EU-regler for nye biler og tekstiltryk. En afgift på phthalater skal give incitament til anvendelse af andre blødgørere end phthalaterne.

Endvidere er der i Danmark en bekendtgørelse med forbud mod phthalater i legetøj til børn under 3 år. Andre lande har indført lignende regler og et direktiv er under udarbejdelse i EU.

Udgangspunktet burde være, at phthalater i alle produkter omfattes af en afgift, således at hele forbruget af phthalater var afgiftbelagt. Disse varer skulle pålægges en afgift ved import og gives godtgørelse ved eksport. Udgangspunktet burde være, at PVC i produkter, som er vanskelige at genbruge, omfattes af en afgift, således at dette forbrug af rå PVC var afgiftbelagt. Disse varer indeholdende PVC skulle pålægges en afgift ved import og gives godtgørelse ved eksport.

Dette er af administrative årsager ikke muligt, da PVC og phthalater indgår i mange produkter og ofte i en ganske lille mængde. Ofte er mængden eller koncentrationen af PVC og phthalater ikke kendt af importøren. Omkostningerne ved en opgørelse kan være betragtelig sammenlignet med varens værdi og størrelsen af en afgift.

Afgiftsgrundlaget er begrænset til varer, hvor det vurderes, at PVC- og phthalatmængden kan opgøres som standardsats efter varens gennemsnitlige PVC- og phthalatindhold, og hvor afgiften vil få den ønskede effekt.

Denne afgift er ikke gjort variabel efter det nøjagtige PVC- eller phthalatindhold. Dette forenkler opgørelse og administration af afgiften. Det vurderes samtidigt, at afgiften fortsat vil have den ønskede miljøeffekt. Dette skyldes, at producenterne sjældent kan reducere indholdet af PVC eller phthalater, men derimod vil vælge alternative materialer, således at PVC eller phthalaterne substitueres helt bort fra varen.

Afgiften er i stedet udformet som en kilo-sats, hvor afgiftsgrundlaget er varernes nettovægt. Satsen er bestemt ud fra forventningerne til produkternes gennemsnitlige PVC- og phthalatindhold. Udgangspunktet er en afgift på 2 kr/kg PVC og 7 kr/kg phthalater. For enkelte produkter er afgiften udformet som en styk-afgift eller areal-afgift for at gøre administrationen lettere for de berørte virksomheder og myndighederne.

Afgiften pålægges dansk producerede varer, som sælges her i landet og importerede varer. Ved eksport af afgiftspligtige varer skal der ikke svares afgift. Varer, som ikke direkte er omfattet af afgiften, men indeholder mere end 25 pct. afgiftspligtige varer, vil blive pålagt afgift ved import. Ved eksport af varer, der indeholder afgiftspligtige varer, hvoraf der er svaret afgift, kan der gøres krav på godtgørelse.

Følgende varer er omfattet af afgiften:

Det er fundet nødvendigt for at sikre den nødvendige kontrol med overholdelse af lovens bestemmelser, at de statslige told- og skattemyndigheder får adgang til virksomhederne, som er omfattet af loven, uden en retskendelse.

Rør, døre og vinduer i hård PVC har en lang levetid og mængden af rør, døre og vinduer, som kasseres, er begrænset. Endvidere indsamles kasserede rør, vinduer og døre med henblik på genanvendelse af branchens egen indsamlingsordning. Produkterne er brudsikre og vil typisk blive håndteret af professionelle håndværkere. En afgift på rør, vinduer og døre i hård PVC vurderes ikke at reducere mængden af PVC til forbrænding eller deponering. Afgiften på hård PVC er derfor begrænset til produkter, som vurderes vanskelige at udsortere med henblik på genanvendelse og således ofte vil blive deponeret, med henblik på senere behandling, når der foreligger en egnet behandlingsmetode, eller brændt. Rør, vinduer og døre er derfor undtaget for afgiften.

Afgiften vil blive taget op til en revision efter 2 år. Her skal varegrupperne evalueres, og det skal bl.a. undersøges om der er fremkommet nye produkter indeholdende PVC og eventuelt phthalater. Endvidere skal virkningen af afgiften betragtes nærmere.

På nuværende tidspunkt er der ikke fundet en tilfredsstillende afgiftsmæssig løsning for produkter indeholdende regenereret PVC. Ved en kommende revision skal det undersøges, om en afgiftsdifferentiering eller evt. en selvstændig tilbageføringsordning kan fremme anvendelsen af regenerat.

Det skal ved revisionen endvidere vurderes, om der er etableret en indsamlings- og genanvendelsesordning for bestemte produkttyper, som kan betinge fritagelse for afgift af disse produkter.

For skærefaste handsker koster de billigste omkring 10-15 kr. og vejer 200-300 gr. Afgiften vil her udgøre mindre end 11 pct. Belastningen af afgiften bliver mindre jo dyrere produkter, det drejer sig om.

En sikkerhedsdragt koster 700 - 750 kr. og vejer 500 - 1.000 gr. Afgiften er her mindre end én procent af salgsprisen.

Afgiften vil for ringbind udgøre 0,28 kr/stk, hvis ringbindet indeholder PVC og phthalater. Ved en salgspris på ca. 15 kr. vil afgiften udgøre mindre end 3 pct. af salgsprisen.

For gulvbeklædning vil afgiften udgøre ca. 7,80 kr/m² for gulv af 100 pct PVC indeholdende phthalater. Ved en salgspris på 70 - 110 kr/ m² vil afgiften udgøre mindre end 11 pct. For korkfliser vil afgiften udgøre ca. 27 øre/m². Afgiftsbelastningen for korkfliserne ligger væsentligt under belastningen for PVC-gulvene.

Hvis det antages, at en ledning til et elektrisk apparat vejer ca. 100 gr (ca 1,50 meter) og indeholder ca. 30 pct blød PVC, hvoraf ca. 15 pct er phthalater vil afgiften udgøre ca. 8 øre/stk ved afgift på både PVC og phthalater.

Et notat, som beskriver afgiften, har i løbet af sommeren 1999 været sendt i høring hos berørte brancher og organisationer. Bilag A gennemgår i hovedtræk høringssvarene og en række af de konsekvenser, som høringssvarene har haft for lovens endelige udformning. Endvidere har et udkast til et lovforslag om afgift på PVC og phthalater været sendt i høring. Bilag A gennemgår ændringer i lovforslaget efter 2. høringsrunde.

Det skønnes, at ca. 25.000 ton blød PVC efter forslaget er afgiftsbelagt, heraf udgør phthalaterne ca. 7.000 ton. Ca. 16.000 ton hård PVC er afgiftsbelagt.

Ved en afgift på 7 kr/kg for phthalaterne og 2 kr/kg for PVC som udgangspunkt, vil afgiften give et provenu på ca.120 mio kr. ved uændret forbrug, hvor 37 mio kr. vil komme fra afgiften på blød PVC, 50 mio kr. fra afgiften på phthalaterne og 32 mio kr. fra produkter i hård PVC. På sigt skønnes det med stor usikkerhed, at provenuet vil blive reduceret med ca. 20-25 mio kr. som følge af reduktion i forbruget af PVC og phthalater.

Det skønnes med en vis usikkerhed, at en afgift på phthalatindholdet i de udvalgte varegrupper på sigt vil kunne reducere phthalatforbruget med ca. 30 pct. inden for de udvalgte grupper. For langt de fleste varegrupper indeholdende phthalater er det muligt at anvende alternative blødgørere.

Der skønnes med stor usikkerhed, at der sker et fald i brugen af blød PVC som følge af afgiften på phthalater svarende til 5 - 10 pct. af det nuværende forbrug.

For produkter af blød PVC vil afgiften give et yderligere incitament til at skifte ikke bare blødgører, men også til et andet materiale.

En afgift på PVC på de udvalgte produkter forventes med nogen usikkerhed over en årrække at kunne reducere forbruget af disse produkter med 10 - 15 pct. De udvalgte produkter er typisk vanskelige at udsortere fra husholdningers affald og ender ofte i affaldsforbrændingen eller går til deponering.

Det konkurrencemæssige udgangspunkt burde være, at phthalater i alle produkter omfattes af en afgift, således at hele forbruget af phthalater var afgiftbelagt. Disse varer skulle også pålægges en afgift ved import og gives godtgørelse ved eksport. Udgangspunktet burde endvidere være, at PVC i alle produkter, som er vanskelige at genbruge, omfattes af en afgift, således at dette forbrug af rå PVC var afgiftbelagt. Disse varer indeholdende PVC skulle også pålægges en afgift ved import og gives godtgørelse ved eksport.

Dette er af administrative årsager ikke muligt, da PVC og phthalater indgår i mange produkter og ofte i en ganske lille mængde, og ofte er mængden eller koncentrationen af PVC og phthalater ikke kendt af importøren. Omkostningerne ved en opgørelse kan være betragtelig sammenlignet med varens værdi og størrelsen af en afgift.

Af administrative årsager er den foreslåede afgift som nævnt begrænset til visse plastvarer, hvor det vurderes, at der samtidig med en rimelig administrativ håndtering af de afgiftsbelagte varer er mulighed for, at afgiften vil reducere anvendelsen af PVC og phthalater.

Det forventes, at afgiften udgør 5-15 pct. af de afgiftspligtige varers værdi, i enkelte tilfælde kan belastningen være højere. Afgiften vil normalt udgøre en større værdi for ubearbejdede varer og en noget mindre værdi for varer med en høj forarbejdning.

For en række produkter findes der alternativer til PVC og phthalater, for enkelte produkter er det af tekniske årsager ikke muligt at erstatte PVC. De alternative materialer vurderes sædvanligvis at være dyrere end PVC og phthalater.Ved afgiften på phthalaterne er søgt en balancering, således, at det økonomisk vil være muligt at bruge en dyrere blødgører (uden afgift).

Det kan ikke udelukkes, at der på længere sigt vil ske en substitution væk fra en PVC- og phthalatbaseret produktion, hvorved der vil skabes en miljøbetinget konkurrencefordel for de danske produkter på det udenlandske marked.

Ved udvælgelsen af de enkelte varegrupper er der lagt vægt på, at der undgås en substitution fra afgiftspligtige varer til ikke-afgiftspligtige varer, hvor den ikke-afgiftspligtige vare ligeledes indeholder PVC. Ved en substitution fra en afgiftspligtigt vare til en ikke-afgiftspligtig vare, vil alternativet være et produkt, der typisk ikke indeholder PVC eller mindre PVC.

Det er muligt at opnå afgiftsgodtgørelse ved eksport af varer, der ikke er omfattet af § 1, men består af sammensatte varer. Der kan f.eks. være tale om slanger til håndbrusere eller ledninger påsat elektriske apparater. Importerede sammensatte varer, der efter vægt, indeholder mere end 25 pct. afgiftspligtige varer, vil blive pålagt afgift for den afgiftspligtige del af varen.

For visse montagevirksomheder vil der være en konkurrencemæssig ulempe, når deres produkter ikke er omfattet af § 2. Dette medfører, at der vil være svaret afgift af mindre dele i varer fra danske virksomheder, men ikke i tilsvarende varer fra udenlandske virksomheder. Dette vil dog kun være tilfældet for varer, der efter vægt indeholder mindre end 25 pct. afgiftspligtige varer. Denne forvridning er søgt lempet ved, at danske montagevirksomheder kan få godtgørelse for montagespild ved aflevering på et godkendt oparbejdningsanlæg eller deponi.

Ved eksport kan virksomheder desuden modtage godtgørelse uafhængigt af om de enkelte varer er omfattet af 25 pct. grænsen. Konkurrenceforvridningen er således søgt minimeret mest muligt.

Oversigt over skønnet antal virksomheder, som er omfattet af lovforslaget.

I enkelte tilfælde foreligger der ikke oplysninger om antal importører og eksportører, da de enkelte toldpositionsnumre indeholder andre varer, end de afgiftspligtige. Der findes således ingen registreringer for disse varer.

Lovforslaget har været forlagt et fokuspanel under Erhvervsministeriet. Fokuspanelet er sammensat af virksomheder, som bliver omfattet af afgiften. Fokuspanelet har følgende bemærkninger:

Det menes, at i alt ca. 1.000 virksomheder vil være omfattet af lovforslaget, som er blevet vurderet af et fokuspanel bestående af 38 virksomheder. 87 pct. forventer, at lovforslaget vil medføre administrative engangsbyrder på gennemsnitligt 14 timer pr. berørt virksomhed. De samlede engangsbyrder vil være mellem 8.000 og 16.000 timer på samfundsniveau. De administrative engangsbyrder består hovedsageligt i tilpasning af edb-systemer og opbygning af rutiner i forbindelse med registreringer samt indberetninger til de offentlige myndigheder.

30 pct. af fokuspanelet forventer et behov for ekstern bistand på engangsbasis på gennemsnitligt 8,2 timer pr. virksomhed.

81 pct. af fokuspanelet forventer løbende administrative byrder som følge af lovforslaget på gennemsnitlig 130 timer årligt. På samfundsniveau vil de løbende byrder være mellem 50.700 og 160.700 timer årligt. Det løbende administrative merarbejde koncentrerer sig omkring registrering hos offentlige myndigheder samt indhentning af leverandørerklæringer.

Efter fremlæggelsen for Erhvervsministeriets fokuspanel, er der sket en tilpasning af lovforslaget med henblik på at lette erhvervslivets administrative byrder. Bl.a. er et tidligere forslag om lageropgørelse for ikke-registrerede virksomheder fjernet fra lovforslaget og ikrafttrædelsestidspunktet er rykket fra 1. januar 2000 til 1. juli 2000. Fokusgruppen er påny blevet spurgt om erhvervslivets administrative konsekvenser, men en ny bedømmelse foreligger ikke på nuværende tidspunkt.

Gennemførelse af lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter for Told og Skat på 0,8 mill. kr., primært til edb-udvikling og information. Derudover skønnes der at være udgifter på 0,6 mill. kr. årligt til trykning af angivelser, drift af edb-system og kemiske analyser. Hertil kommer et forbrug på 8 årsværk til administration og kontrol.

Der produceres ikke PVC og phthalater i Danmark, endvidere produceres der ikke varer med samme funktion og miljømæssige egenskaber som PVC i Danmark. Dette giver anledning til at gennemgå afgiftens forhold til EU-retten.

EF-traktatens artikel 23 og 25 skal sikre den frie varebevægelse i EU. EF-domstolen fortolker bestemmelserne restriktivt, men dog med visse modifikationer. Hvis en afgift alene rammer importerede produkter, fordi der ikke findes en indenlandsk produktion, følger det af Domstolens faste praksis, at en afgift accepteres, hvis den indgår som et led i en generel intern afgiftsordning.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at den foreslåede afgift på PVC og phthalater opfylder dette kriterium isoleret set, men også set i sammenhæng med den danske miljøafgiftsordning. Heri indgår afgifter på en række konkrete produkter og råvarer, uanset om de produceres her i landet eller udelukkende importeres. Der kan som eksempel nævnes afgifter på følgende produkter og råvarer:

Som det ses indgår afgiften på PVC og phthalater i den systematiske udbygning af et internt afgiftssystem, da det indgår som en del af den samlede indsats i Danmark for et bedre miljø.

Det er således Skatteministeriets opfattelse, at der er tale om en generel intern afgiftsordning, som systematisk og efter objektive kriterier anvendes på kategorier af produkter, uanset deres oprindelse. Lovforslaget er derfor i overensstemmelse med EF-Domstolens praksis på området.

Artikel 90 skal sikre, at interne afgifter ikke forskelsbehandler importerede varer fra andre medlemsstater i forhold til nationalt producerede varer. Den foreslåede afgift er pålagt det færdige produkt og rammer udenlandske og nationale producenter ens. Afgiftspligten er alene afhængig af om varen indeholder PVC og phthalater. Afgiften er således ikke i strid med artikel 90, stk. 1, som forbyder højere afgifter på udenlandske varer end tilsvarende nationale. Skatteministeriet vurderer også, at afgiften ikke beskytter indenlandske produkter, da danske produkter indeholdende PVC og phthalater ligestilles med udenlandske. Endelig kan det nævnes, at der for visse sammensatte varetyper – f.eks. en vaskemaskine - vil være en mindre afgiftsmæssig fordel for importerede produkter, da der skal svares afgift af ledningen monteret på vaskemaskinen fra en dansk produceret maskine, men ikke for ledningen i den importerede. Afgiften er derfor ikke i strid med artikel 90.

Uanset at den foreslåede afgift ikke er i strid med artikel 90, er det dog i EF-domstolens praksis gjort klart, at det heller ikke accepteres, at den frie varebevægelighed bringes i fare på grund af afgiftens størrelse.

Det er vurderet, at afgiften vil udgøre 5-15 pct af de afgiftspligtiges varers værdi. Denne størrelse overstiger ikke afgiftsbelastningen af andre danske miljøafgifter. Der er således ikke tale om en eksorbitant afgift, jf. EF-domstolens dom af 11. december 1990 i sag 47/88 Kommissionen mod Danmark (saml. 1990 s. I-4509).

Afgifterne pålægges primært af miljø- og sundhedsmæssige grunde. I den valgte udformning af lovforlaget er der lagt vægt på, at afgiften giver det nødvendige miljøincitament. Det er således konstateret, at producenter af rør, vinduer og døre har etableret en acceptabel indsamlingsordning og genbruger indsamlet materiale, således at der kun optræder meget lidt af disse produkter i affaldsmængderne. Rør, vinduer og døre er derfor ikke omfattet af afgiftsforslaget. Derimod indgår der i affaldsmængderne betydelige mængder af f.eks. gulv- og vægbeklædninger. Da det ikke har været muligt at få etableret en indsamlingsordning for disse produkter benyttes afgiften som et af de midler, som skal medvirke til at reducere mængden af PVC i affaldsstrømmen.

Samlet set er det Skatteministeriets opfattelse, at der ikke er tale om en afgift med tilsvarende virkning som kvantitative importrestriktioner.

På denne baggrund vurderer Skatteministeriet, at lovforslaget er i overensstemmelse med EU-retten.

Af administrative årsager er den foreslåede afgift begrænset til visse plastvarer, hvor det vurderes, at der er mulighed for, at afgiften vil virke, og der er tale om homogene produkter, således at en vægtbaseret standardsatsafgift eller stykafgift kan beregnes ud fra et forventet PVC- og phthalatindhold. Varegrupperne er angivet med positionsnumre fra EU’s kombinerede nomenklatur, hvilket medfører en høj grad af sikkerhed for hvilke type varer, som er omfattet af afgiften. Endvidere anvendes EU’s kombinerede nomenklatur i alle EU-lande.

Det foreslås, at det afgiftspligtige vareområde skal bestå af følgende varegrupper:

1. Bløde rør og slanger samt fittings dertil, af plast, henhørende under position 3917 i EU’s kombinerede nomenklatur. Ved rør og slanger forstås hule rør og slanger i form af halvfabrikata eller færdigvarer, som almindeligvis anvendes til fremføring og fordeling af væsker og gas. Dette dækker bløde rør og slanger af flad, rund oval, kvadratisk, rektangulær eller af regelmæssig polygonal form. Positionen dækker bl.a. levnedsmiddelsslanger, have- og vandslanger.

Eneste undtagelse for en afgift af varer indeholdende blødgjort PVC og eventuelt phthalater henhørende under den nævnte position er rør og slanger til anvendelse i civile fly, samt slanger til medicinsk brug, som er CE-mærket. I dag gælder dette for slanger i henhold til Rådets direktiv 90/385 af 20. juni 1990 om aktive, implantable medicinske anordninger og gennemført ved Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 139 af 1. marts 1995 om aktivt, implantabelt medicinsk udstyr, Rådets direktiv 93/42/EØF af 14. juni 1993 om medicinske anordninger og gennemført ved Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 734 af 10. august 1994 om medicinsk udstyr, Europa-parlamentets og Rådets direktiv 98/79/EF af 27. oktober 1998 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik som gennemføres ved en kommende bekendtgørelse fra Sundhedsministeriet.

Det er teknisk muligt at anvende en alternativ blødgører til fremstilling af flere typer slanger under forudsat opfyldelse af produktkravene. For enkelte typer slanger er det muligt at anvende andre materialer end blød PVC.

2. Gulvbelægningsmaterialer af plast, også selvklæbende, i ruller eller som fliser; væg- eller loftsbeklædning af plast både til tørre og våde rum, henhørende under position 3918.10 i EU’s kombinerede nomenklatur. Korkfliser belagt med blødgjort PVC og eventuelt phthalater henhørende under position 4504 i EU’s kombinerede nomenklatur vil ligeledes være omfattet af en afgift.Ved væg- eller loftsbeklædning af plast forstås varer i ruller over 45 cm i bredden, egnede til væg- eller loftsdekoration, bestående af plast permanent fastgjort til et underlag af andet materiale end papir, forudsat at plastlaget (på overfladen) er kornet, mønsterpresset, -trykt eller -præget, farvet eller på anden måde dekoreret.

Gulv- og vægbelægninger er valgt afgiftspålagt, da der sker en emission og udvaskning af phthalater fra gulv- og vægbeklædning.

Ifølge Miljøstyrelsen er det muligt at substituere gulv- og vægbeklædning af PVC og phthalater i langt de fleste tilfælde. På nuværende tidspunkt mangler der kun teknisk tilfredsstillende alternativer til lette vådrum.

3. Selvklæbende folier og tape, i ruller eller i strimler, henhørende under position 3919 i EU’s kombinerede nomenklatur. Kun de nævnte varer indeholdende blødgjort PVC og eventuelt phthalater vil være omfattet af en afgift. Derudover indeholder positionen eksempelvis halvfabrikata. Halvfabrikata vil ikke være omfattet af en afgift, da en sådan afgift vil medføre dobbeltafgiftsbelægning af visse varer. Omfattede varer er bl.a. selvklæbende plasttapeter, selvklæbende folier til skilte- og dekorationsformål og afmærkningstape.

En afgift på selvklæbende folier skal reducere anvendelsen af phthalater og blød PVC.

Der foreligger oplysninger om, at det er teknisk muligt at anvende andre blødgørere. Det er teknisk muligt at anvende andre materialer end blød PVC.

4.Tagfolier, membranfolier, tagplader og ovenlysvinduer henhørende under position 3919, 3920.41, 3920.42 og 3921 i EU’s kombinerede nomenklatur. Ved tag- og membranfolier forstås folier, der anvendes indvendig som af- og inddækning mod vand. Ved membranfolier forstås folier til fundamenter, bassiner o. lign. Kun de nævnte varer indeholdende PVC og eventuelt phthalater vil være omfattet af en afgift. Både tagplader og ovenlysvinduer i hård og blødgjort PVC er omfattet af afgiften. Derudover indeholder positionen eksempelvis halvfabrikata. Halvfabrikata vil ikke være omfattet af en afgift, da en sådan afgift vil medføre dobbelt afgiftsbelægning af visse varer.

En afgift på folier skal reducere anvendelsen af PVC og phthalater.

Der eksisterer alternative blødgørere, og til nogle anvendelser er det også muligt at anvende andre materialer end PVC.

5. Tidsskriftskassetter, brevordnere, ringbind og charteks, henhørende under position 3926.10.00 i EU’s kombinerede nomenklatur. Denne position indeholder adskillige varer af plast med forskelligt indhold af blødgjort PVC og phthalater. De nævnte varer er udvalgt, da de vurderes at være homogene og indeholdende en vis mængde PVC og phthalater. De nævnte varer omfatter også giroordnere (mindre brevordnere), combi-ringbind, plastlommer, fotolommer, diaslommer, plastomslag, plastetuier, visitkortlommer, kataloglommer og signallommer mv.

Ringbind, brevordnere, tidsskriftskassetter og charteks vil blive pålagt en afgift, hvis disse indeholder PVC eller phthalater. Afgiften skal fremme anvendelsen af andre blødgørere end phthalterne og andre materialer end PVC.

Afgiften er udformet som en stykafgift for at lette administrationen for virksomheder og myndigheder. Afgiftssatsen er fastsat på grundlag af et gennemsnitligt indhold af PVC og phthalter. Branchen oplyser, at ringbind i snit indeholder 70 - 80 g PVC, tidsskriftskassetter 85 - 95 g og charteks 10 - 15 g. Stykafgiften er beregnet efter den øverste margen og et skønnet indhold af phthalater på 30 pct.

Der vil muligvis kunne anvendes andre blødgørere, ellers er det muligt at anvende andre plasttyper eller pap.

6. Handsker, forklæder, beskyttelsesdragter (eksempelvis syre-, gas- og kemikalieresistente), henhørende under position 3926.20.00 og regntøj henhørende under 3926.20.00, 6210.40.00 og 6210.50.00 i EU’s kombinerede nomenklatur. De nævnte positioner indeholder adskillige varer af plast med forskelligt indhold af blød PVC og eventuelt phthalater. De nævnte varer er udvalgt, da de vurderes at være homogene og indeholdende en vis mængde PVC og phthalater.

Ofte er produkterne i kontakt med vand og sæbe, hvorved der sker en udvaskning af phthalater. En afgift på handsker, regntøj, forklæder og beskyttelsesdragter skal give incitament til anvendelse af andre materialer end PVC og phthalater.

Det vurderes, at der med stor sandsynlighed kan anvendes andre blødgørere, her kan enkelte egenskaber blive forringet. I nogle tilfælde kan der anvendes andre materialer end blød PVC.

7. Presenninger henhørende under position 3926.90.91 i EU’s kombinerede nomenklatur. Presenninger omfatter presenningsdug, der anvendes til beskyttelse mod vejrliget af gods, der er oplagret under åben himmel eller indladet i skibe, jernbanevogne etc., herunder dug fremstillet ud fra metervarer, som er PVC-belagt nylon eller polyester. Presenninger til motorkøretøjer og trailere er fritaget for afgiften.

Efter ønske fra branchen er afgiftsgrundlaget presenningernes overfladeareal.

Presenninger er ofte i kontakt med vand, hvorved der vil ske en udvaskning af phthalater. En afgift på presenninger skal give incitament til anvendelse af andre materialer end PVC og phthalater. Presenningerne genanvendes ikke og skal bortskaffes ved alternative behandlingsmetoder.

Der kan muligvis anvendes andre blødgørere. Der kan anvendes andre materialer end blød PVC, dog med enkelte forringede egenskaber.

8. Dækketøj, dækkeservietter, gardiner, rullegardiner, forhæng og gardinkapper henhørende under position 3924, 3926, 6302, 6303 og 6304 i EU’s kombinerede nomenklatur.

Bordduge, gardiner, dækkeservietter og badeforhæng, der indeholder PVC og eventuelt phthalater vil blive pålagt afgift. En afgift skal fremme anvendelsen af andre materialer end blød PVC og phthalater.

Det er sandsynligvis teknisk muligt at anvende andre blødgørere. Produkterne kan fremstilles i andre materialer end blød PVC.

9. Isolerede elektriske ledninger, kabler og andre isolerede elektriske ledere, også forsynet med forbindingsdele; optiske fiberkabler, fremstillet af individuelt overtrukne fibre, også samlet med elektriske ledere eller forsynet med forbindelsesdele, henhørende under position 8544 i EU’s kombinerede nomenklatur. Alle varer indeholdende blødgjort PVC og eventuelt phthalater under position 8544 vil være omfattet af afgiften.

Der kan til enkelte anvendelsesområder anvendes andre blødgørere end phthalaterne. Til mange kabler er det teknisk muligt at anvende andre produkter end blød PVC. Prisen for de alternative kabler er dog væsentlig højere.

Afgiften foreslås udformet som en kg-afgift på plastindholdet i kablerne (dvs. kablet fraregnet metaldele). Kabler og ledninger genanvendes i begrænset omfang og skal således bortskaffes ved alternative behandlingsmetoder.

10. Skodder, jalousier (herunder persienner) og lignende varer samt dele dertil henhørende under position 3925.30.00 i EU’s kombinerede nomenklatur. Kun varer indeholdende PVC er omfattet af afgiften.

Skodder og jalousier indsamles ikke med henblik på genbrug i samme omfang som f.eks rør, og ender ofte i forbrændingen eller til deponering. Skodder og jalousier vil ofte ende i affaldsstrømmen, hvorfra de skal udsorteres. En afgift skal øge incitamentet til anvendelse af andre materialer end hård PVC.

11. Kabelbakker og kabelpaneler til elektriske ledninger henhørende under position 3925.90.20 i EU’s kombinerede nomenklatur. Kun varer indeholdende PVC er omfattet af afgiften.

Kabelbakker og kabelpaneler indsamles ikke med henblik på genbrug i samme omfang som f.eks rør, og ender ofte i forbrændingen eller til deponering. Kabelbakker og kabelpaneler vil ofte ende i affaldsstrømmen, hvorfra de skal udsorteres. En afgift skal øge incitamentet til anvendelse af andre materialer end PVC.

12. Staldinventar henhørende under position 3925 i EU’s kombinerede nomenklatur. Kun de nævnte varer indeholdende PVC er omfattet af afgiften.

Staldinventar skal ikke indsamles med henblik på genbrug og skal efter den kommende affaldsbekendtgørelse deponeres.

13. Tagrender og nedløbsrør henhørende under position 3917 og 3925 i EU’s kombinerede nomenklatur. Kun de nævnte varer indeholdende PVC er omfattet af afgiften.

Tagrender og nedløbsrør indsamles ikke med henblik på genbrug i samme omfang som f.eks rør, og ender ofte i forbrændingen eller til deponering. Tagrender og nedløbsrør vil ofte ende i affaldsstrømmen, hvorfra de skal udsorteres. En afgift skal øge incitamentet til anvendelse af andre materialer end PVC.

Det er muligt at fremstille tagrender og nedløbsrør i andre materialer end PVC.

Lovforslaget indebærer således, at en række bestemte varekategorier er afgiftspligtige, men kun hvis de indeholder PVC og eventuelt phthalater. Man vil således ikke umiddelbart ved at se på varen kunne konstatere, om den er afgiftspligtig. Man vil dog kunne udelukke afgiftspligt, hvis varen er lavet af andet materiale end plast, f.eks. metal.

Det er således nødvendigt for virksomheder, registrerede som ikke registrerede, der producerer, importerer eller inden for EU køber varer, som er omfattet af toldpositionsnumrene i § 1, og for Told*Skats korrekte behandling af varerne (afgiftsbetaling/ikke afgiftsbetaling) at vide positivt, om varerne indeholder de nævnte stoffer. Korrekt sondring mellem varerne ses ikke at kunne sikres på andre måder end ved leverandørerklæringer, analyser og prøvetagninger. Det er op til virksomhederne at kunne godtgøre, om en given vare ikke indeholder PVC og således ikke er omfattet af afgiftspligten.

Der skal svares afgift af de nævnte varer indeholdende PVC og eventuelt phthalater. I tilfælde hvor en vare er lavet af blød PVC, men der er anvendt en anden blødgører end phthalater kan virksomhederne svarer afgift til en reduceret sats, som er beregnet ud fra forventningerne til det gennemsnitlige PVC-indhold. Kan den afgiftspligtige ikke godtgøre, at varen ikke indeholder phthalater, skal der svares afgift efter, at varen er blødgjort med phthalater.

For ringbind, charteks m.v. er afgiftsgrundlaget antallet af varer.

For presenninger er afgiftsgrundlaget overfladearealet.

For kabler og ledninger er afgiftsgrundlaget plastindholdet, dvs. ledningen eller kablets nettovægt fraregnet metaldelen. Kan den afgiftspligtige ikke godtgøre vægten af plastindholdet, skal der svares afgift af den samlede vægt.

Leverandørerklæringer vil normalt kunne accepteres som dokumentation ved administrationen af loven, men hvis en analyse konkret viser, at leverandørerklæringen ikke er korrekt, vil der ske afgiftsbetaling i overensstemmelse med de faktiske forhold, og eventuelt efteropkrævning af afgiften.

For sammensatte varer, der ikke direkte er omfattet af § 1, hvor afgiftspligtige varer udgør mindst 25 pct af varens samlede vægt, skal der svares afgift af den afgiftspligtige del af den samlede vare efter bilag 2. Det kan f.eks. ske ved import af et brusehoved påsat en slange. Der skal i dette tilfælde betales afgift af slangen efter bilag 2. Det er op til virksomhederne at kunne godtgøre, hvorvidt en vare ikke indeholder mere end 25 pct. afgiftspligtige varer. Indeholder en vare mere end 25 pct. afgiftspligtige varer, skal virksomheden kunne godtgøre mængden af afgiftspligtige varer.

Virksomheder, der fremstiller de i § 1 nævnte varer, skal registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder. Registrerede virksomheder skal først betale afgift ved udleveringen fra virksomheden. Andre virksomheder, som fra udlandet modtager varer med henblik på salg, kan kun blive registreret, hvis de årligt importerer afgiftspligtige varer, hvor størrelsen af afgiften overstiger 25.000 kr. Grænsen er indført for at undgå unødvendig registrering af mange mindre virksomheder.

Registrering medfører, at virksomheden kan have varer liggende på lager i uberigtiget stand, og at den kan modtage varer fra andre registrerede virksomheder og fra udlandet, uden at der skal betales afgift ved modtagelsen. Dette gælder dog ikke for varer, som virksomheden selv forbruger, jf. bemærkningerne til §§ 6 og 7.

Det foreslås, at den afgiftspligtige periode er måneden.

Afgiften skal betales af den mængde varer, som de registrerede virksomheder udleverer her i landet i løbet af måneden. Afgiften beregnes på grundlag af de i bilag 2 nævnte satser og mængden af de i § 1 nævnte varer indeholdende PVC og phthalater.

Der skal desuden betales afgift af virksomhedens forbrug af egne varer. Forbrug af egne varer indbefatter også, at virksomheden udtager uberigtigede varer og lader dem indgå i andre varer, som ikke er omfattet af § 2. Dette kan være eget forbrug af tape til emballage eller en ledning, som sættes i et elektronisk færdigprodukt, som ikke vil være omfattet af § 2. Eget forbrug omfatter ikke afgiftspligtige produkter monteret med anden afgiftspligtig vare med henblik på videresalg.

Antag eksempelvis, at den afgiftspligtige varer består af to dele, hvor virksomheden producerer den ene del, men køber den anden fra en anden producent. Begge dele er særskilt afgiftspligtige. Det indkøbte produkt vil i dette tilfælde ikke være omfattet af eget forbrug, og der skal ikke svares afgift før det samlede produkt udleveres fra virksomheden. Indkøber virksomheden ledninger til installation i virksomheden, vil dette falde under eget forbrug, og der skal svares afgift ved forbrug. En registreret virksomhed skal ikke svare afgift før de afgiftspligtige varer udleveres fra virksomheden. En registreret virksomhed, der for eksempel monterer en slange i forbindelse med et bruserhoved, og slangen udgør mere end 25 pct. af den samlede vægt, skal ikke svare afgift af slangen før den samlede vare udleveres fra virksomheden.

Opgørelsen specificeres efter regler, som fastsættes af skatteministeren, herunder regler for udformningen af opgørelsen.

I den afgiftspligtige mængde kan der foretages visse fradrag bl.a. for varer, der leveres til udlandet, skibe i udenrigsfart, og varer, der er gået tabt ved brand eller lignende (force majeure-tilfælde) og varer hvoraf der tidligere er betalt afgift.

Endelig bemyndiges de statslige told- og skattemyndigheder til at fastsætte kontrolforskrifter for fradrag. Denne bemyndigelse tænkes nærmere udmøntet i regler for regnskabsførelse, dokumentation af mængder m.v.

Der foreslås afgiftsfrihed for varer, der tilføres fra udlandet i samme omfang og under samme betingelser som efter merværdiafgiftslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3. Denne bestemmelse giver i visse tilfælde fritagelse for merværdiafgift ved indførsel fra tredjelande, herunder når der er toldfrihed for proviant mv., der medbringes af skibe og fly, når varens samlede værdi ved erhvervsmæssige forsendelser ikke overstiger 80 kr., samt efter EF's regler om afgiftsfrihed ved indførsel.

Endvidere er varer, der afleveres til diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner mv., som er nævnt i toldlovens § 4, fritaget for afgift.

Endelig bemyndiges skatteministeren til at fastsætte regnskabs- og kontrolregler. Denne bemyndigelse tænkes nærmere udmøntet i regler for udformningen af opgørelsen m.v.

Det foreslås, at ikke-registrerede virksomheder har ret til at få den betalte afgift godtgjort af varer, som eksporteres. Det er dog en forudsætning, at den årlige godtgørelse udgør mindst 500 kr.

Der gives endvidere godtgørelse for den betalte afgift ved eksport af varer, der ikke er omfattet af § 1, men som indeholder afgiftspligtige varer. Det kan være godtgørelse for en ledning, som er monteret på en lampe, hvor lampen eksporteres.

Der gives endvidere godtgørelse for den betalte afgift på montagespild til montagevirksomheder ved aflevering af spildet på et godkendt oparbejdningsanlæg eller deponi. Det er nødvendigt for montagevirksomhederne at udsortere montagespildet, for at der kan opnås godtgørelse. Et godkendt oparbejdningsanlæg kan eksempelvis være et shredderanlæg med en miljøgodkendelse. Denne mulighed for godtgørelse er indført for at begrænse konkurrenceforvridningen for danske montagevirksomheder, således at der kun er svaret afgift, af den varer som er monteret i andre varer. Ved montagevirksomheder forstås virksomheder, der monterer afgiftspligtige varer med andre varer. Eksempelvis montering af en ledning på en lampe. Ved montagespild forstås fraklip o.lign. fra montagen.

Endelig bemyndiges de statslige told- og skattemyndigheder til at fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter ved afgiftsgodtgørelse. Denne bemyndigelse tænkes nærmere udmøntet i regler for dokumentation af mængder m.v.

Registrerede virksomheder skal føre regnskab med deres tilgang og udlevering af afgiftspligtige varer, samt for fremstillingsvirksomheders vedkommende, over fremstillingen af afgiftspligtige varer.

Endelig bemyndiges de statslige told- og skattemyndigheder til at fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter i forbindelse med afgiftsgodtgørelse af varer, der er eksporteret. Denne bemyndigelse tænkes nærmere udmøntet i krav til dokumentation for mængden af eksporterede varer og størrelsen af den betalte afgift mv.

Efter forslaget skal registrerede virksomheder efter hver afgiftsperiode på en måned og senest den 15. i den følgende måned angive den afgiftspligtige mængde varer og indbetale den forfaldne afgift til de statslige told- og skattemyndigheder. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge virksomheder, der ikke overholder betalingsfristerne, en kortere angivelsesperiode og betalingsfrist end normalt samt pålægge virksomheden at stille sikkerhed for betalingen.

Hvis angivelsen af den afgiftspligtige varemængde ikke indsendes rettidigt, eller hvis forfalden afgift ikke betales senest den 14. dag efter betalingsfristens udløb, vil virksomhedens registrering kunne inddrages, indtil der er henholdsvis angivet eller betalt afgift. Dette medfører, at virksomheden ikke kan ligge med sit lager af afgiftspligtige varer i ubeskattet stand. Hvis afgiftsperioden eller betalingsfristen er forkortet efter forslagets § 13, kan registreringen inddrages straks efter betalingsfristens udløb, dvs. uden at virksomheden er blevet rykket for betaling inden.

De foreslåede regler svarer til afregningsreglerne for registrerede virksomheder i de fleste punktafgiftslove.

Endelig bemyndiges skatteministeren til at fastsætte bestemmelser om angivelsen og afgiftens indbetaling. Denne bemyndigelse tænkes nærmere udmøntet i regler for angivelses- og betalingsformen, indbetalingsstedet m.v.

Ved afgivelse af urigtig angivelse afkræves virksomheden et eventuelt skyldigt beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Er der tale om forsæt eller grov uagtsomhed, kan der desuden straffes efter lovens straffebestemmelser. Kan størrelsen af det afgiftsbeløb, der skal betales, ikke opgøres på grundlag af regnskaberne, kan de statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse. Bestemmelserne svarer til bestemmelser i de fleste punktafgiftslove.

Paragrafferne indeholder bestemmelser om angivelse og afregning af afgift for varemodtagere, der ikke er registreret efter loven, og som modtager varer fra udlandet.

Efter forslaget skal ikke-registrerede erhvervsdrivende, der modtager varer fra andre EU-lande, inden varernes afsendelse anmelde sig hos de statslige told- og skattemyndigheder. Anmeldelsen gælder for 5 år. Disse varemodtagere skal angive mængden af de varer, de har modtaget i en måned, senest den 15. i den følgende måned. Andre modtagere af varer fra EU-lande skal angive ved modtagelsen af varerne. Afgiften skal for begge kategorier af varemodtagere betales senest samtidig med indsendelse af angivelsen.

Det foreslås endvidere, at virksomheder, der importerer varer fra tredjelande, og som er importørregistreret efter toldlovens § 29, skal afregne på samme måde som de ovenfor nævnte ikke-registrerede erhvervsdrivende varemodtagere. Andre, der importerer varer fra tredjelande, skal afregne efter toldlovens kapitel 4.

Det foreslås, at varemodtagere, der er erhvervsdrivende, som årligt modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, ikke skal anmeldes og svare afgift, hvis der modtages varer, hvor afgiften udgør under 50 kr.

Endelig bemyndiges skatteministeren til at fastsætte bestemmelser om angivelsen og afgiftens indbetaling. Denne bemyndigelse tænkes nærmere udmøntet i regler for angivelses- og betalingsformen, indbetalingsstedet m.v.

Reglerne svarer til reglerne i de fleste ikke-harmoniserede punktafgiftslove, f.eks. §§ 10 og 10a i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv.

Det foreslås, at erhvervsdrivende, der medbringer afgiftspligtige varer fra andre EU-lande til brug i egen bedrift, skal følge bestemmelserne i § 15 og § 17, stk. 2, 2. pkt. og stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse hjemler de statslige told- og skattemyndigheder adgang til alle virksomheder, der er omfattet af loven, og er begrænset til virksomhedernes forretningslokaler eller andre lokaler, der benyttes i forbindelse med driften af den afgiftspligtige virksomhed. Der gives hjemmel til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, regnskabsmateriale, korrespondance mv.

En effektiv kontrol med lovens overholdelse kan alene ske, såfremt der er adgang for skattemyndighederne til selv at foretage gennemsyn i virksomhederne af varebeholdninger og forretningsbøger mv. Det vil således ikke være tilstrækkeligt med en almindelig bestemmelse om oplysningspligt for de virksomheder, der er omfattet af loven. Det er derimod ikke nødvendigt at lade hjemlen omfatte adgang til lokaler, som anvendes privat. Forslaget indebærer således, at der kun er adgang til lokaler, som alene anvendes til privat brug, hvis der foreligger en udtrykkelig tilladelse fra boligens indehaver.

Ved gennemførelsen af eftersyn i en virksomhed er virksomhedens personale forpligtiget til at yde skattemyndighederne den fornødne vejledning og hjælp, samt udlevere eller indsende materiale til skattemyndighederne.

Stk. 4, 5 og 6 forpligtiger erhvervsdrivende til at give de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger om indkøb af afgiftspligtige varer til virksomheden, forpligter leverandører af afgiftspligtige varer til at give de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger om deres leverancer af afgiftspligtige varer til erhvervsdrivende samt giver de statslige told- og skattemyndigheder hjemmel til at foretage eftersyn af varer, når disse erhvervsmæssigt transporteres enten fra udlandet eller til andre end registrerede virksomheder, herunder postordresalg.

Disse bestemmelser er nødvendige for at sikre en tilstrækkelig kontrol med overholdelse af lovens bestemmelser.

En effektiv kontrol af loven kan kun ske, hvis der kan foretages kontrol af oplysninger om hvilke mængder, der er købt, solgt og overført af afgiftspligtige varer fra udlandet, danske erhvervsdrivende imellem og fra erhvervsdrivende til ikke-registrerede virksomheder.

Bestemmelsen i stk. 7 hjemler endvidere adgang for de statslige told- og skattemyndigheder til eftersyn i virksomheder, der har købt eller leveret afgiftspligtige varer. Den nævnte hjemmel er et nødvendigt redskab for at kunne sikre en effektiv kontrol med bevægelserne af afgiftspligtige varer.

Det er således Skatteministeriets opfattelse, at de pågældende generelle kontrolbestemmelser ikke kan undværes uden at miste kontroleffektivitet.

De statslige told- og skattemyndigheder er bemyndiget til at udtage stikprøver til analyse og kontrol. De statslige told- og skattemyndigheder dækker ikke evt. tab, hvis varen beskadiges eller går tabt. De statslige told- og skattemyndigheder dækker analyseomkostningerne. Bestemmelserne ved udtagelse af stikprøver følger § 40 i Bekendtgørelse om toldbehandling.

Afgiftens specielle udformning nødvendiggør disse bemyndigelser til udtagelse af stikprøver. Inden for de enkelte toldpositioner, som er omfattet af afgiften, vil der både være varer, som er omfattet af afgiften og varer, som ikke er omfattet af afgiften. For nogle varer kan det umiddelbart ses, om den er omfattet af afgiften, for andre kan det være vanskeligt, og en analyse af varens sammensætning kan være en nødvendighed. § 20 giver hjemmel til analyse af varer, hvor det ikke umiddelbart kan afgøres, om varen er omfattet af afgiften, samt kontrol af afgiftsgrundlaget.

Det er således Skatteministeriets opfattelse, at de pågældende specielle bestemmelser ikke kan undværes uden at miste kontroleffektivitet.

Politiet yder bistand, hvis den erhvervsdrivende vægrer sig mod at at give skattemyndighederne adgang til virksomheden.

Det foreslås, at udenlandske virksomheder, der sælger afgiftspligtige varer her til landet ved fjernsalg, og som ifølge merværdiafgiftslovens § 47, stk. 2, skal momsregistreres ved en herboende repræsentant, også skal registreres her i landet efter lov om afgift af polyvinylchlorid og visse blødgøringsmidler og betale afgift. Bestemmelsen vil indebære, at virksomheder, der ved postordre eller lignende årligt sælger for mere end 280.000 kr. herunder varer indeholdende phthalater, skal betale afgift efter loven, jf. § 49, stk. 3, i merværdiafgiftsloven.

Det foreslås, at den der er i besiddelse af en vare, hvoraf der ikke er svaret afgift, skal betale afgiften. Bestemmelsen svarer til bestemmelser i en række andre punktafgiftslove, f.eks. lov om afgift af visse emballager og visse poser af papir eller plast m.v.

Der er tale om en gebyrbestemmelse ved erindringsskrivelser, der svarer til bestemmelser i de øvrige punktafgiftslove.

Bestemmelserne svarer til klagebestemmelserne i andre punktafgiftslove.

Det foreslås således, at kompetencen i klagesager vedrørende de spørgsmål, der er omhandlet i bestemmelerne i § 26, henlægges til Landsskatteretten.

PVC-afgiften vil i øvrigt med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i § 25 blive omfattet af klagereglerne i sagsudlægningsbekendtgørelsen (senest bekendtgørelse nr. 565 af 2. juli 1999).

Paragraffen indeholder bestemmelser om eftergivelse og henstand, som svarer til bestemmelser i de øvrige punktafgiftslove.

Paragraffen, der omhandler hæftelsesforhold, svarer til bestemmelser i de øvrige punktafgiftslove.

Bestemmelsen sidestiller Færøerne, Grønland samt Københavns Frihavn med steder uden for EU. Bestemmelsen svarer til bestemmelser i de øvrige punktafgiftslove.

Paragrafferne omhandler straf f.eks. for at afgive urigtige oplysninger eller undlade at lade sig registrere eller afgive angivelse. Efter § 30, stk. 1, nr. 6 er der endvidere straf for at overdrage, erhverve, tilegne sig eller anvende afgiftspligtige varer, hvoraf der skulle have været betalt afgift, eller forsøg herpå. Der skal desuden efterbetales afgift efter forslagets § 23.

Der straffes for forsætlige eller groft uagtsomme forhold. Straffen er bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år.

Der er desuden regler om administrative bødeforlæg og ransagning.

Bestemmelserne svarer til bestemmelser i de øvrige punktafgiftslove.

Efter forslaget skal loven træde i kraft den 1. juli 2000. Bestemmelsen i stk. 3 dog den 2. juni 2000, således at virksomheder skal anmelde sig til registrering senest den 16.juni 2000.

§ 32 indeholder desuden overgangsbestemmelser. Det foreslås, at registrerede virksomheder skal opgøre deres lagerbeholdning pr. 1. juli 2000. Dette er nødvendigt af hensyn til senere kontrol af virksomhedernes afgiftsbetaling. Ikke-registrerede virksomheder skal ikke foretage en lageropgørelse, og skal således ikke svare afgift af deres lager. Det vurderes, at risikoen for hamstring hos ikke-registrerede virksomheder er begrænset, pga. afgiftens belastning på de forskellige varegrupper, og virksomhederne ved hamstring skal have forrentet et øget varelager.

Loven er ikke gældende for Færøerne og Grønland.

Der henvises til bemærkningerne til § 1.