L 145 (som vedtaget): Forslag til lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 26. maj 2000

til

Kapitel 1

� 1. Efter reglerne i denne lov fuldbyrdes

� 2. Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, varetager den centrale ledelse og administration af fuldbyrdelsen af de i � 1 n�vnte straffe m.v.

Kapitel 2

� 3. Fuldbyrdelse af en straf skal ske med forn�den hensyntagen s�vel til straffens gennemf�relse som til behovet for at hj�lpe eller p�virke den d�mte til at leve en kriminalitetsfri tilv�relse.

� 4. Der m� ikke under fuldbyrdelsen af straf p�l�gges en person andre begr�nsninger i tilv�relsen end s�danne, der er fastsat ved lov eller er en f�lge af selve straffen.

Kapitel 3

� 5. Justitsministeren fasts�tter regler om indretningen af institutioner under kriminalforsorgen til fuldbyrdelse af f�ngselsstraf og om s�danne institutioners opdeling i �bne og lukkede institutioner.

� 6. Justitsministeren fasts�tter regler om erstatning til indsatte i kriminalforsorgens institutioner for f�lger af ulykkestilf�lde m.v.

� 7. En person, der er id�mt f�ngselsstraf, har ogs� f�r straffuldbyrdelsens iv�rks�ttelse ret til at f� n�rmere r�dgivning hos kriminalforsorgen om sine arbejdsm�ssige, uddannelsesm�ssige, sociale og personlige forhold i forbindelse med fuldbyrdelsen.

Stk. 2. Justitsministeren fasts�tter regler om gennemf�relsen af den i stk. 1 n�vnte r�dgivning.

Kapitel 4

� 8. Fuldbyrdelsen af en f�ngselsstraf skal iv�rks�ttes snarest muligt.

Stk. 2. For d�mte, der er p� fri fod efter dommen, iv�rks�ttes fuldbyrdelsen, n�r den d�mte modtages i en institution under kriminalforsorgen.

Stk. 3. For d�mte, der er varet�gtsf�ngslet efter dommen eller allerede udst�r frihedsstraf, iv�rks�ttes fuldbyrdelsen, n�r kriminalforsorgen giver meddelelse til den p�g�ldende herom.

� 9. Er den d�mte ikke varet�gtsf�ngslet efter endelig dom, indkaldes den p�g�ldende til fuldbyrdelse af f�ngselsstraffen. Indkaldelse sker efter regler fastsat af justitsministeren.

Stk. 2. S�ger den d�mte om s�rlig hurtig p�begyndelse af straffuldbyrdelsen, skal ans�gningen s� vidt muligt im�dekommes.

Kapitel 5

� 10. Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan bestemme, at fuldbyrdelsen af en f�ngselsstraf eller en del af denne skal uds�ttes, n�r

� 11. Justitsministeren fasts�tter regler om behandlingen af sager om uds�ttelse af straffuldbyrdelsen og om den administrative behandling af sager om ben�dning. Justitsministeren kan i forbindelse hermed bestemme, at der kun till�gges ans�gninger indgivet inden udl�bet af bestemte frister ops�ttende virkning efter � 12.

� 12. S�ger en d�mt p� fri fod rettidigt om uds�ttelse af straffuldbyrdelsen eller om ben�dning, skal straffuldbyrdelsen uds�ttes, indtil der er truffet afg�relse i sagen.

Stk. 2. S�fremt den d�mte tidligere har f�et straffuldbyrdelsen udsat eller har f�et afslag p� en ans�gning om uds�ttelse eller ben�dning, skal straffuldbyrdelsen kun uds�ttes under behandlingen af den nye ans�gning, n�r denne indeholder nye v�sentlige oplysninger, hvis rigtighed s� vidt muligt er godtgjort, eller der i �vrigt er s�rlig grund til at afvente afg�relsen af den nye ans�gning.

� 13. Uds�ttelse af straffuldbyrdelsen betinges af, at den d�mte ikke beg�r strafbart forhold. Uds�ttelse kan endvidere betinges af, at den d�mte i �vrigt overholder fastsatte vilk�r, herunder undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen.

Stk. 2. S�fremt den d�mte ikke overholder de vilk�r, der er fastsat for tilladelsen til uds�ttelse af straffuldbyrdelsen, eller nye oplysninger tilvejebringes, hvorefter den d�mte, f�r tilladelsen blev givet, havde beg�et strafbart forhold, kan tilladelsen tilbagekaldes, s�ledes at fuldbyrdelsen af f�ngselsstraffen herefter p�begyndes snarest muligt.

Kapitel 6

� 14. Kriminalforsorgen skal ved en beregning af straffetiden fastl�gge

Stk. 2. Er den d�mte varet�gtsf�ngslet efter endelig dom, anses fuldbyrdelsen af f�ngselsstraffen for p�begyndt den dag, dommen er afsagt.

Stk. 3. Er den d�mte p� fri fod efter endelig dom, anses fuldbyrdelsen af f�ngselsstraffen for p�begyndt, n�r den d�mte modtages eller anholdes med henblik p� straffuldbyrdelsens iv�rks�ttelse.

� 15. Den d�mte skal g�res bekendt med straffetidsberegningen snarest muligt efter, at fuldbyrdelsen af frihedsstraffen er iv�rksat.

� 16. S�fremt straffuldbyrdelsen afbrydes eller foruds�tningerne for straffetidsberegningen i �vrigt �ndres, foretager kriminalforsorgen en omberegning af straffetiden. Den d�mte skal snarest muligt g�res bekendt med den �ndrede straffetidsberegning.

� 17. Skal den d�mte afsone flere f�ngselsstraffe i forl�ngelse af hinanden, foretages straffetidsberegningen som en samlet beregning, der omfatter alle de p�g�ldende straffe.

� 18. Ved beregningen af straffetiden foretages fradrag efter reglerne i straffelovens � 86 for anholdelse, varet�gtsf�ngsling og indl�ggelse til mentalunders�gelse.

Stk. 2. Ved beregningen af straffetiden foretages endvidere fradrag for anholdelse, varet�gtsf�ngsling og indl�ggelse til mentalunders�gelse i en anden sag under straffuldbyrdelsen, s�fremt p�tale opgives eller tiltalte frifindes. Fradrag foretages med et antal dage svarende til det antal p�begyndte d�gn, som frihedsber�velsen har varet, med till�g af 50 pct. og oprundet til n�rmeste hele antal dage. Fradrag foretages dog kun i de tilf�lde, hvor fuldbyrdelsen af f�ngselsstraffen afbrydes, jf. � 75.

Stk. 3. Ved beregningen af straffetiden foretages desuden fradrag, n�r den indsatte uforskyldt har v�ret anbragt i forh�rscelle, strafcelle eller sikringscelle eller udelukket fra f�llesskab, jf. � 106, nr. 2 og 3. Fradrag foretages med et antal dage svarende til 50 pct. af det antal p�begyndte d�gn, indgrebet har varet, og oprundet til n�rmeste hele antal dage.

Stk. 4. I det omfang der foretages fradrag efter stk. 2, ydes der ikke erstatning for frihedsber�velsen efter retsplejelovens kapitel 93 a. I det omfang der foretages fradrag efter stk. 3, ydes der endvidere ikke erstatning for indgreb efter � 106, nr. 2 og 3.

� 19. Justitsministeren fasts�tter regler om straffetidsberegningen.

Kapitel 7

� 20. F�ngselsstraf fuldbyrdes i f�ngsel eller i arresthus.

Stk. 2. F�ngselsstraf kan dog efter reglerne i � 78 om anbringelse i og overf�rsel til s�rlig institution m.v. i s�rlige tilf�lde fuldbyrdes i kriminalforsorgens pensioner og i institutioner m.v. uden for kriminalforsorgen.

� 21. F�ngselsstraf fuldbyrdes normalt i f�ngsel.

Stk. 2. Kortvarig f�ngselsstraf kan fuldbyrdes i arresthus, i det omfang det er n�dvendigt af hensyn til den samlede udnyttelse af pladserne i kriminalforsorgens institutioner.

Stk. 3. F�ngselsstraf kan endvidere fuldbyrdes i arresthus, hvis

Stk. 4. F�ngselsstraf kan i �vrigt kun fuldbyrdes i arresthus, hvis den d�mte selv �nsker det og

� 22. Fuldbyrdelse af straf i f�ngsel sker normalt i �bent f�ngsel.

Stk. 2. Fuldbyrdelse af straffen skal dog ske i lukket f�ngsel, n�r straffen er p� 5 �r eller mere. Fuldbyrdelsen af straffen skal imidlertid ogs� i dette tilf�lde ske i �bent f�ngsel, hvis det ikke findes bet�nkeligt efter det i �vrigt oplyste om den d�mte.

Stk. 3. Fuldbyrdelse af straf i f�ngsel kan ske i lukket f�ngsel, hvis det m� anses for n�dvendigt for at forebygge overgreb p� medindsatte, personale eller andre i institutionen.

Stk. 4. Det samme g�lder, hvis der efter de i �vrigt foreliggende oplysninger om den d�mte og efter kriminalitetens art er bestemte grunde til at antage, at den d�mte ved anbringelse i �bent f�ngsel vil

Stk. 5. Fuldbyrdelse af straf i f�ngsel kan endvidere ske i lukket f�ngsel, hvis

Stk. 6. Fuldbyrdelse af straf i f�ngsel kan desuden ske i lukket f�ngsel, hvis den d�mte selv �nsker det og s�rlige familiem�ssige eller andre personlige forhold taler for det.

� 23. F�ngselsstraf skal, s� vidt det er praktisk muligt, fuldbyrdes i n�rheden af den d�mtes hjemsted. Ved afg�relsen af, i hvilket �bent eller lukket f�ngsel eller i hvilket arresthus den d�mte skal anbringes, skal der endvidere tages hensyn til den d�mtes egne �nsker, navnlig vedr�rende arbejds-, uddannelses-, familie- eller helbredsm�ssige forhold.

Stk. 2. Reglerne i stk. 1, 1. pkt., kan fraviges

� 24. En indsat i et lukket f�ngsel skal overf�res til �bent f�ngsel, n�r

Stk. 2. Overf�rsel til �bent f�ngsel kan undlades, hvis den resterende straffetid er ganske kort.

� 25. En indsat i et �bent f�ngsel kan overf�res til lukket f�ngsel, n�r

Stk. 2. En indsat i et �bent f�ngsel kan endvidere overf�res til lukket f�ngsel, hvis det m� anses for n�dvendigt for at forebygge overgreb p� medindsatte, personale eller andre i institutionen.

Stk. 3. Det samme g�lder, n�r der efter de nu foreliggende oplysninger er en s�rlig bestyrket mistanke om, at den indsatte ved fortsat ophold i �bent f�ngsel vil

Stk. 4. En indsat i �bent f�ngsel kan ogs� overf�res til lukket f�ngsel, hvis

Stk. 5. Under behandlingen af sp�rgsm�let om overf�rsel til lukket f�ngsel kan den indsatte midlertidigt anbringes i arresthus, n�r der er grund til at antage, at betingelserne for overf�rsel er opfyldt. S�fremt den indsatte samtykker heri, kan anbringelsen i stedet ske i lukket f�ngsel. Vedr�rer sp�rgsm�let overf�rsel efter stk. 4 til Anstalten ved Herstedvester, kan den midlertidige anbringelse altid ske i denne institution.

Stk. 6. En indsat i �bent f�ngsel kan desuden efter eget �nske overf�res til lukket f�ngsel, hvis s�rlige familiem�ssige eller andre personlige forhold taler for det.

� 26. En indsat kan overf�res mellem �bne f�ngsler, mellem lukkede f�ngsler eller mellem arresthuse

� 27. En indsat i et arresthus skal overf�res til f�ngsel, n�r betingelserne i � 21, stk. 3 og 4, og � 28, stk. 1 og 3, ikke l�ngere er opfyldt. Overf�rsel kan dog undlades, hvis reststraffen er kortvarig.

Stk. 2. En indsat i et arresthus kan endvidere overf�res til f�ngsel

Stk. 3. Afg�relsen af, om en overf�rsel efter stk. 1 eller 2 skal ske til �bent eller lukket f�ngsel, tr�ffes efter bestemmelserne i � 22, jf. �� 24 og 25.

� 28. En indsat i et f�ngsel kan overf�res til arresthus, hvis

Stk. 2. En indsat i et �bent f�ngsel kan endvidere for et bestemt tidsrum af h�jst 8 uger overf�res til et arresthus, s�fremt denne overf�rsel tr�der i stedet for en overf�rsel til lukket f�ngsel efter � 25, stk. 1, 2 eller 3.

Stk. 3. En indsat i et f�ngsel kan desuden overf�res til arresthus, hvis den indsatte selv �nsker det og

� 29. Ved afg�relse om overf�rsel efter �� 24-28 finder bestemmelserne i � 23 tilsvarende anvendelse.

� 30. Justitsministeren fasts�tter regler om anbringelse og overf�rsel efter �� 21-29.

Kapitel 8

� 31. En indsat skal snarest efter at v�re anbragt i institutionen vejledes af denne om sine rettigheder, pligter og �vrige forhold under straffuldbyrdelsen.

Stk. 2. Institutionen skal endvidere i samarbejde med den indsatte snarest efter inds�ttelsen udarbejde en plan for strafudst�elsen og tiden efter l�sladelsen. Denne plan skal j�vnligt sammenholdes med den indsattes forhold under strafudst�elsen og om n�dvendigt s�ges tilpasset �ndringer i disse forhold.

Stk. 3. Justitsministeren kan fasts�tte regler, hvorved bestemmelsen i stk. 2 kan begr�nses i forhold til indsatte, der alene skal udst� en kortvarig straf.

� 32. En indsat skal efterkomme de anvisninger, som gives af institutionens personale i forbindelse med varetagelsen af institutionens opgaver.

� 33. En indsat skal s� vidt muligt have adgang til f�llesskab med andre indsatte.

Stk. 2. S�fremt den indsatte selv �nsker det og forholdene tillader det, fuldbyrdes f�ngselsstraf uden eller med begr�nset f�llesskab.

Stk. 3. S�fremt den indsatte selv �nsker det og forholdene tillader det, fuldbyrdes f�ngselsstraf uden f�llesskab med indsatte af modsat k�n, bortset fra f�llesskab i arbejdstiden.

Stk. 4. I �vrigt kan f�ngselsstraf kun fuldbyrdes uden f�llesskab efter reglerne i �� 63 og 64.

Stk. 5. Justitsministeren fasts�tter regler om gennemf�relse af f�llesskab efter stk. 1, herunder om adgangen til at l�se de indsatte inde, og om de indsattes adgang til at kunne afl�se eget opholdsrum.

� 34. De indsatte skal have mulighed for at �ve indflydelse p� deres tilv�relse i institutionen gennem valgte talsm�nd.

Stk. 2. P� hver afdeling eller for bestemte grupper af indsatte v�lges en talsmand. Alle indsatte kan v�lges som talsmand. Alle de indsatte eller talsm�ndene har ret til at v�lge en f�lles talsmand. Valg af talsm�nd og f�lles talsmand foreg�r ved skriftlig, hemmelig afstemning, der kontrolleres af institutionen og repr�sentanter for de indsatte i f�llesskab.

Stk. 3. De indsatte har ikke ret til at deltage i dr�ftelser vedr�rende sager om enkeltpersoner eller sager, der vedr�rer institutionens sikkerhed.

Stk. 4. Justitsministeren fasts�tter regler om gennemf�relsen af de indsattes medindflydelse.

� 35. En indsat har ret til at deltage i gudstjenester, der afholdes i institutionen. S�fremt ordens- eller sikkerhedsm�ssige hensyn g�r det p�kr�vet, kan institutionens leder eller den, der bemyndiges hertil, dog n�gte en indsat adgang til at deltage i gudstjenester.

Stk. 2. En indsat har ret til samtale med en pr�st eller lignende fra sit trossamfund.

� 36. En indsat har ret til at medtage, besidde og r�de over egne genstande i institutionen, medmindre dette er uforeneligt med ordens- eller sikkerhedsm�ssige hensyn.

Stk. 2. Justitsministeren fasts�tter regler om begr�nsninger i indsattes ret til at medtage, besidde og r�de over egne genstande i institutionen.

Stk. 3. Justitsministeren fasts�tter regler om indsattes adgang til at medtage, besidde og r�de over egne penge i institutionen.

� 37. De indsatte i institutionen har ret til at udgive blade.

Stk. 2. F�ngslet yder st�tte til udgivelse af ét blad.

Stk. 3. Institutionens leder har adgang til p� forh�nd at genneml�se de indsattes blade. Lederen kan forbyde offentligg�relsen af bestemte artikler, s�fremt sikkerhedsm�ssige hensyn g�r det p�kr�vet eller indholdet groft forulemper enkeltpersoner.

Stk. 4. Justitsministeren fasts�tter regler til gennemf�relse af bestemmelserne i stk. 2 og 3, herunder om fasts�ttelse af vilk�r for st�tte til udgivelsen og om mulighed for inddragelse af denne st�tte, s�fremt de fastsatte vilk�r ikke overholdes.

� 38. En indsat har ret og pligt til at v�re besk�ftiget ved deltagelse i arbejde, uddannelse eller anden godkendt aktivitet.

Stk. 2. Justitsministeren kan, hvor praktiske eller andre s�rlige hensyn g�r det n�dvendigt, fasts�tte regler, hvorefter bestemmelsen i stk. 1 fraviges for bestemte institutioner eller bestemte grupper af indsatte. Indsatte skal dog s� vidt muligt tilbydes besk�ftigelse.

� 39. Valget af besk�ftigelse tr�ffes i hvert enkelt tilf�lde p� grundlag af en samlet vurdering af den indsattes forhold.

Stk. 2. Ved afg�relser efter stk. 1 skal der s� vidt muligt tages hensyn til den indsattes eget �nske og til den indsattes muligheder for at opn� arbejde eller uddannelse uden for f�ngslet. Den indsatte skal vejledes om mulighederne for ved undervisning eller anden uddannelse at afhj�lpe manglende skolekundskaber eller mangel p� erhvervsm�ssig eller anden uddannelse.

� 40. Institutionens arbejdspladser skal v�re indrettet s�ledes, at arbejdsforholdene for de indsatte er sikkerheds- og sundhedsm�ssigt fuldt forsvarlige.

� 41. Justitsministeren fasts�tter regler om de indsattes besk�ftigelse, herunder om, at besk�ftigelsespligten skal tilrettel�gges under hensyn til de indsattes religi�se tilh�rsforhold.

� 42. En indsat skal have udbetalt vederlag for sin besk�ftigelse. Vederlag skal ogs� udbetales til indsatte, der ikke kan tilbydes besk�ftigelse, eller som er uden besk�ftigelse efter � 38, stk. 2. Det samme g�lder indsatte, der p� grund af sygdom er frav�rende fra besk�ftigelse.

Stk. 2. Andre indsatte skal alene have d�kket deres personlige forn�denheder, jf. dog stk. 3 og � 110, stk. 1.

Stk. 3. Justitsministeren fasts�tter regler om ydelser efter stk. 1 og 2 og kan i den forbindelse fasts�tte regler om, at andre indsatte, der er frav�rende fra besk�ftigelse, skal have udbetalt vederlag for besk�ftigelse.

� 43. En indsat skal i videst muligt omfang selv varetage praktiske opgaver vedr�rende sine personlige forhold, herunder madlavning og reng�ring.

Stk. 2. Institutionen skal tilbyde de indsatte aktiviteter i fritiden.

Stk. 3. En indsat har ret til dagligt at tilbringe mindst én time i fri luft, medmindre dette vil v�re uforeneligt med institutionens varetagelse af sikkerhedsm�ssige hensyn eller den indsatte er anbragt i sikringscelle i medf�r af � 66.

� 44. Institutionen skal vejlede og bist� en indsat med hensyn til den p�g�ldendes arbejdsm�ssige, uddannelsesm�ssige, sociale og personlige forhold med henblik p�

Stk. 2. Institutionen skal i forbindelse med sin virksomhed efter stk. 1 formidle kontakt til personer, institutioner og myndigheder, der efter anden lovgivning kan yde bistand.

� 45. En indsat har ret til l�gebehandling og anden sundhedsm�ssig bistand.

Stk. 2. Justitsministeren kan efter forhandling med sundhedsministeren fasts�tte regler om tvangsbehandling i Anstalten ved Herstedvester af indsatte, der opfylder betingelserne for tvangstilbageholdelse i loven om frihedsber�velse og anden tvang i psykiatrien, og som ikke kan overf�res til en almindelig psykiatrisk afdeling.

Stk. 3. Behandlingen skal ske i overensstemmelse med reglerne i den i stk. 2 n�vnte lov, herunder ogs� for s� vidt ang�r adgang til at klage til patientklagen�vnet over anstaltens beslutning om tvangsbehandling. Patientr�dgiver beskikkes dog kun, hvis den p�g�ldende ikke i forvejen har en bistandsv�rge efter straffelovens � 71.

Stk. 4. Justitsministeren fasts�tter regler om sundhedsm�ssig bistand til indsatte.

Kapitel 9

� 46. En indsat kan f� tilladelse til udgang, n�r

Stk. 2. Ved vurderingen af risikoen for misbrug af udgangstilladelsen skal det till�gges s�rlig v�gt, hvis den indsatte

� 47. Tilladelse til udgang gives for et bestemt tidsrum, der medregnes til straffetiden.

� 48. Tilladelse til udgang betinges af, at den indsatte under udgangen ikke beg�r strafbart forhold eller i �vrigt misbruger udgangstilladelsen.

Stk. 2. Tilladelsen kan endvidere betinges af andre vilk�r, som findes form�lstjenlige for at undg� misbrug, herunder at den indsatte under udgangen

� 49. En tilladelse til udgang kan tilbagekaldes, eller vilk�rene for tilladelsen �ndres, s�fremt

� 50. Justitsministeren fasts�tter regler om tilladelse til udgang. Det kan i forbindelse med s�danne regler bestemmes, at tilladelse til udgang f�rst kan gives efter ophold i et bestemt tidsrum i institutionen og efter udst�else af en bestemt del af straffen. Det kan endvidere bestemmes, at den indsatte efter udgangsmisbrug er afsk�ret fra i et bestemt tidsrum at forlange en afg�relse af sp�rgsm�let om tilladelse til udgang.

� 51. En indsat har ret til mindst ét ugentligt bes�g af mindst én times varighed og s� vidt muligt af to timers varighed. Der kan i den enkelte institution gives tilladelse til bes�g i videre omfang end n�vnt i 1. pkt.

Stk. 2. En indsat har uden de i stk. 1 n�vnte begr�nsninger ret til at modtage bes�g af den advokat, der er beskikket for eller valgt af den p�g�ldende som forsvarer i den straffesag, der har f�rt til inds�ttelse i institutionen, eller i en verserende straffesag. Det samme g�lder bes�g i �vrigt af advokater, der efter retsplejelovens � 733 er antaget af justitsministeren til at beskikkes som offentlige forsvarere.

Stk. 3. En udenlandsk indsat har uden de i stk. 1 n�vnte begr�nsninger ret til samtale med hjemlandets diplomatiske eller konsul�re repr�sentanter.

� 52. Institutionen kan bestemme, at de bes�gende skal indhente forudg�ende tilladelse fra institutionen til at bes�ge den indsatte. Det kan g�res til et vilk�r for en bes�gstilladelse, at den bes�gende lader sin yderbekl�dning og medbragte effekter unders�ge.

� 53. Justitsministeren fasts�tter regler om gennemf�relsen af de indsattes ret til bes�g. Justitsministeren fasts�tter endvidere regler om begr�nsninger i denne ret ud fra ordens- eller sikkerhedsm�ssige hensyn, herunder om adgang for institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, til at tr�ffe bestemmelse om forbud mod bes�g af bestemte personer og om gennemf�relse af bes�g under overv�relse af personale i institutionen. Bes�g af advokat, jf. � 51, stk. 2, skal dog altid v�re uoverv�ret.

Stk. 2. Institutionens leder fasts�tter i �vrigt regler om bes�genes afvikling.

� 54. En indsat har ret til at have sit barn under 3 �r hos sig i institutionen, hvis den indsatte selv er i stand til at passe barnet.

Stk. 2. Justitsministeren fasts�tter regler om gennemf�relse af denne ret.

� 55. En indsat har ret til brevveksling.

Stk. 2. Institutionen kan uden retskendelse �bne og lukke breve til og fra den indsatte. Det sker i den indsattes p�syn bortset fra de tilf�lde, der er omfattet af stk. 3.

Stk. 3. Genneml�sning af breve til og fra den indsatte kan alene ske, hvis dette af institutionen sk�nnes p�kr�vet af ordens- eller sikkerhedsm�ssige hensyn eller for at beskytte den forurettede ved lovovertr�delsen.

Stk. 4. I tilf�lde, hvor genneml�sning har fundet sted, kan et brev efter bestemmelse af institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, tilbageholdes, hvis det af ordens- eller sikkerhedsm�ssige hensyn eller af hensyn til beskyttelse af den forurettede ved lovovertr�delsen ikke b�r afsendes.

Stk. 5. Et tilsendt brev, der af grunde som n�vnt i stk. 4 ikke b�r udleveres, skal tilbagesendes. Et tilsendt brev kan dog tilbageholdes, hvis det af sikkerhedsm�ssige hensyn anses for p�kr�vet.

Stk. 6. Afsenderen skal g�res bekendt med tilbageholdelsen af brevet. Orientering af afsenderen kan dog undlades i indtil 4 uger, i det omfang form�let med tilbageholdelsen ellers ville forspildes.

Stk. 7. Justitsministeren fasts�tter regler om gennemf�relsen af de indsattes ret til brevveksling.

� 56. En indsat har ret til ukontrolleret brevveksling med justitsministeren, direkt�ren for kriminalforsorgen, domstolene, herunder Den S�rlige Klageret, Procesbevillingsn�vnet, anklagemyndigheden og politiet, Folketingets Ombudsmand, medlemmer af Folketinget, Den Europ�iske Menneskerettighedsdomstol, Den Europ�iske Torturkomité, FN's Menneskerettighedskommission, FN's Torturkomité og den advokat, der har v�ret beskikket for eller valgt af den p�g�ldende som forsvarer i den straffesag, der har f�rt til inds�ttelse i institutionen, eller i en verserende straffesag. Det samme g�lder brevveksling i �vrigt med advokater, der i medf�r af retsplejelovens � 733 er antaget af justitsministeren til at beskikkes som offentlige forsvarere.

Stk. 2. Justitsministeren fasts�tter regler om ukontrolleret brevveksling, herunder om kontrol af afsenderens identitet. Justitsministeren kan endvidere fasts�tte regler om adgang til ukontrolleret brevveksling med andre enkeltpersoner eller danske, udenlandske eller internationale offentlige myndigheder.

� 57. En indsat har, i det omfang det er praktisk muligt, ret til at f�re telefonsamtaler.

Stk. 2. Adgangen til at f�re telefonsamtaler kan n�gtes, hvis dette findes n�dvendigt af ordens- eller sikkerhedsm�ssige hensyn eller af hensyn til beskyttelse af den forurettede ved lovovertr�delsen.

Stk. 3. I lukkede institutioner p�h�res eller aflyttes telefonsamtalen af personale i institutionen uden retskendelse, medmindre dette ikke findes n�dvendigt af de i stk. 2 n�vnte grunde. S�fremt telefonsamtalen p�h�res eller aflyttes, skal samtaleparterne forinden g�res bekendt hermed.

Stk. 4. Justitsministeren kan fasts�tte regler om gennemf�relsen af de indsattes ret til at f�re telefonsamtaler.

� 58. En indsat skal have mulighed for at holde sig orienteret ved avisl�sning og gennem radio- og fjernsynsudsendelser m.v.

Stk. 2. En indsat har ret til at l�ne b�ger og tidsskrifter gennem det offentlige biblioteksv�sen.

Stk. 3. Udenlandske indsatte b�r s� vidt muligt have adgang til aviser, tidsskrifter, b�ger m.v. p� deres eget sprog.

� 59. En indsat har ret til i institutionen at udtale sig og i den forbindelse at lade sig fotografere til medierne.

Stk. 2. Denne ret kan dog begr�nses af ordens- eller sikkerhedsm�ssige hensyn, for at beskytte den forurettede ved lovovertr�delsen eller for i �vrigt at modvirke en �benbar kr�nkelse af retsf�lelsen.

Stk. 3. Justitsministeren kan fasts�tte regler om gennemf�relsen af de indsattes ret efter stk. 1.

Kapitel 10

� 60. Institutionen kan unders�ge, hvilke effekter en indsat har i sin besiddelse i sit opholdsrum eller p� sin person, hvis en s�dan unders�gelse er n�dvendig for at sikre, at ordensbestemmelser overholdes eller sikkerhedshensyn iagttages, herunder,

Stk. 2. Endvidere kan institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, af ordens- eller sikkerhedsm�ssige hensyn tr�ffe bestemmelse om en n�rmere unders�gelse af den indsattes person, hvis der er bestemte grunde til at antage, at den indsatte er i uretm�ssig besiddelse af effekter.

Stk. 3. Unders�gelse m� dog ikke gennemf�res, hvis det efter indgrebets form�l og den kr�nkelse og det ubehag, som indgrebet m� antages at forvolde, ville v�re et uforholdsm�ssigt indgreb.

Stk. 4. Unders�gelse skal foretages s� sk�nsomt, som omst�ndighederne tillader.

Stk. 5. Unders�gelse, der indeb�rer afkl�dning, m� kun undtagelsesvis foretages og overv�res af personer af andet k�n end den indsatte. Dette g�lder dog ikke for sundhedspersonale.

Stk. 6. En unders�gelse som n�vnt i stk. 2 m� kun foretages under medvirken af en l�ge. L�gen tager stilling til, om indgrebets gennemf�relse under hensyn til den hermed forbundne smerte og risiko samt den indsattes tilstand er l�geligt forsvarligt.

Stk. 7. Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, kan tr�ffe bestemmelse om tilbageholdelse af effekter, der findes i den indsattes besiddelse, hvis det sk�nnes p�kr�vet af ordens- eller sikkerhedsm�ssige hensyn.

Stk. 8. Endvidere kan institutionen genneml�se og institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, tr�ffe bestemmelse om tilbageholdelse af breve og andre optegnelser, som findes i den indsattes besiddelse, hvis det sk�nnes p�kr�vet af ordens- eller sikkerhedsm�ssige hensyn. � 56 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 9. Justitsministeren fasts�tter regler om gennemf�relsen af unders�gelser af den indsattes person og opholdsrum.

� 61. Institutionen har ret til at fotografere og optage fingeraftryk af den indsatte med henblik p� senere identifikation.

Stk. 2. Justitsministeren kan fasts�tte regler om gennemf�relsen af fotografering og optagelse af fingeraftryk efter stk. 1, herunder om opbevaring og destruktion.

� 62. Institutionen kan anvende magt over for en indsat, hvis det er n�dvendigt

Stk. 2. Magtanvendelse kan ske ved greb, skjold, stav og t�regas.

Stk. 3. Magtanvendelse m� ikke gennemf�res, s�fremt det efter indgrebets form�l og den kr�nkelse og det ubehag, som indgrebet m� antages at forvolde, ville v�re et uforholdsm�ssigt indgreb.

Stk. 4. Magtanvendelse skal foretages s� sk�nsomt, som omst�ndighederne tillader. Der skal gennemf�res l�getilsyn efter magtanvendelse, hvis der er mistanke om sygdom, herunder om tilskadekomst, hos den indsatte i forbindelse med anvendelsen af magt, eller hvis den den indsatte selv anmoder om l�gehj�lp.

Stk. 5. Justitsministeren fasts�tter regler om anvendelse af magt over for indsatte.

� 63. Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, kan udelukke en indsat fra f�llesskab med andre indsatte, hvis det er n�dvendigt

Stk. 2. S�fremt der er grund til at antage, at betingelserne i stk. 1 for udelukkelse fra f�llesskab er opfyldt, kan institutionen midlertidigt udelukke den indsatte fra f�llesskab med andre indsatte, mens sp�rgsm�let om udelukkelse behandles. Er der grund til at antage, at betingelserne i � 25 for overf�rsel til lukket f�ngsel eller i � 26 for overf�rsel mellem ensartede lukkede afsoningsinstitutioner eller i � 28 for overf�rsel til arresthus er opfyldt, kan institutionen ogs� midlertidigt udelukke den indsatte fra f�llesskab med andre indsatte, mens sp�rgsm�let om overf�rsel behandles.

Stk. 3. En indsat, der udelukkes fra f�llesskab, isoleres i opholdsrum p� s�rlig afdeling, i eget opholdsrum eller i et arresthus.

Stk. 4. Hvis en indsat afsoner straf for grov kriminalitet under anvendelse af v�ben eller andre personfarlige metoder og under fuldbyrdelsen af straffen eller under forudg�ende varet�gtsf�ngsling er undveget eller har fors�gt at undvige ved anvendelse af v�ben eller andre personfarlige metoder, kan det bestemmes, at isolation skal gennemf�res p� skift i s�rligt sikrede afsnit og opholdsrum i forskellige lukkede f�ngsler og arresthuse, s�fremt der er en s�rlig bestyrket mistanke om, at den indsatte p� ny vil fors�ge at undvige.

Stk. 5. Udelukkelse fra f�llesskab m� ikke foretages, hvis udelukkelsen efter indgrebets form�l og den kr�nkelse og det ubehag, som indgrebet m� antages at forvolde, ville v�re et uforholdsm�ssigt indgreb.

Stk. 6. Udelukkelse fra f�llesskab skal gennemf�res s� sk�nsomt, som omst�ndighederne tillader.

Stk. 7. Udelukkelse fra f�llesskab skal straks bringes til oph�r, n�r betingelserne herfor ikke l�ngere er opfyldt. Institutionen skal mindst én gang om ugen overveje sp�rgsm�let om helt eller delvis at bringe udelukkelsen fra f�llesskab til oph�r.

Stk. 8. Justitsministeren fasts�tter regler om udelukkelse af indsatte fra f�llesskab med andre indsatte.

� 64. Bestemmelserne i � 63 omfatter ikke institutionens afg�relse om, at

Stk. 2. Justitsministeren fasts�tter regler om indsattes ophold efter stk. 1, herunder om godkendelse og anvendelse af observationsceller.

� 65. H�ndjern kan anvendes, hvis det er n�dvendigt

Stk. 2. H�ndjern m� dog ikke anvendes, s�fremt det efter indgrebets form�l og den kr�nkelse og det ubehag, som indgrebet m� antages at forvolde, ville v�re et uforholdsm�ssigt indgreb.

Stk. 3. H�ndjern skal anvendes s� sk�nsomt, som omst�ndighederne tillader. Der skal gennemf�res l�getilsyn, hvis der er mistanke om sygdom, herunder om tilskadekomst, hos den indsatte i forbindelse med anvendelsen af h�ndjern, eller hvis den indsatte selv anmoder om l�gehj�lp.

Stk. 4. Justitsministeren fasts�tter regler om anvendelsen af h�ndjern, herunder om l�getilsyn og andet tilsyn.

� 66. Efter bestemmelse af institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, kan en indsat anbringes i sikringscelle og herunder tvangsfikseres ved anvendelse af b�lte, h�nd- og fodremme samt handsker, hvis det er n�dvendigt

Stk. 2. Anbringelse i sikringscelle og tvangsfiksering m� dog ikke foretages, s�fremt det efter indgrebets form�l og den kr�nkelse og det ubehag, som indgrebet m� antages at forvolde, ville v�re et uforholdsm�ssigt indgreb.

Stk. 3. Anbringelse i sikringscelle og tvangsfiksering skal foretages s� sk�nsomt, som omst�ndighederne tillader.

Stk. 4. En indsat, der er tvangsfikseret, skal have fast vagt.

Stk. 5. Ved tvangsfiksering af en indsat i sikringscelle skal institutionen straks anmode en l�ge om at foretage tilsyn med den indsatte. L�gen skal tilse den p�g�ldende, medmindre l�gen sk�nner s�dant tilsyn �benbart un�dvendigt.

Stk. 6. Ved anbringelse i sikringscelle uden tvangsfiksering skal der tilkaldes l�ge, hvis der er mistanke om sygdom, herunder om tilskadekomst, hos den indsatte, eller hvis den indsatte selv anmoder om l�gehj�lp.

Stk. 7. Justitsministeren fasts�tter regler om godkendelse af sikringsceller og om anvendelsen af sikringsceller og tvangsfiksering, herunder om l�getilsyn og andet tilsyn.

Kapitel 11

� 67. En indsat kan af institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, ikendes disciplin�rstraf

� 68. Som disciplin�rstraf kan anvendes advarsel, b�de og strafcelle.

Stk. 2. Strafcelle kan dog kun anvendes for f�lgende forhold eller fors�g herp�:

Stk. 3. Disciplin�rstraf i form af b�de og strafcelle kan ikendes i forening.

Stk. 4. Fuldbyrdelsen af disciplin�rstraf kan helt eller delvis undlades p� betingelse af, at den indsatte i en bestemt periode ikke beg�r strafbart forhold eller en ny disciplin�rforseelse.

� 69. Ved ikendelse af b�de som disciplin�rstraf fasts�ttes b�dens st�rrelse under hensyn til overtr�delsens art og omfang. B�den kan dog h�jst udg�re et bel�b svarende til det almindelige vederlag, der udbetales indsatte for en uges besk�ftigelse, med fradrag af den del af vederlaget, som er beregnet til d�kning af personlige forn�denheder.

Stk. 2. En ikendt b�de kan modregnes i den indsattes vederlag for besk�ftigelse efter � 42, stk. 1. Den indsatte skal dog mindst have udbetalt en ydelse til d�kning af personlige forn�denheder.

� 70. Ved ikendelse af strafcelle som disciplin�rstraf fasts�ttes varigheden under hensyn til overtr�delsens art og omfang til et tidsrum af h�jst 4 uger.

Stk. 2. En indsat, der er ikendt strafcelle, anbringes i s�rlig afdeling eller eget opholdsrum eller i et arresthus. Under anbringelsen er den indsatte udelukket fra f�llesskab i institutionen.

Stk. 3. Justitsministeren fasts�tter regler om udst�else af strafcelle.

� 71. Hvis der er begrundet mistanke om, at en indsat har overtr�dt bestemmelser, der m� antages at medf�re strafcelle som disciplin�rstraf, kan den indsatte anbringes i forh�rscelle, hvis det er n�dvendigt af hensyn til gennemf�relsen af unders�gelser i disciplin�rsagen.

Stk. 2. Anbringelse i forh�rscelle m� ikke udstr�kkes i l�ngere tid, end unders�gelsen n�dvendigg�r, og kan h�jst vare i 5 dage.

Stk. 3. Den tid, som en indsat har v�ret anbragt i forh�rscelle, fradrages i udst�elsen af strafcelle.

Stk. 4. Anbringelse i forh�rscelle sker efter samme regler som udst�else af strafcelle.

� 72. Justitsministeren fasts�tter regler om behandlingen af disciplin�rsager.

� 73. Institutionen kan tr�ffe bestemmelse om konfiskation, n�r genstande og penge er ulovligt indf�rt, erhvervet eller tilvirket i institutionen. Det g�lder dog ikke, hvis de tilh�rer nogen, der ikke er ansvarlig for det ulovlige forhold.

Stk. 2. Institutionen kan endvidere tr�ffe bestemmelse om konfiskation, n�r genstande og penge s�ges indsmuglet til indsatte. Det g�lder dog ikke, hvis de tilh�rer tredjemand, der ikke er ansvarlig for det ulovlige forhold. Det g�lder heller ikke, hvis de tilh�rer den indsatte og den indsatte godtg�r ikke at have haft kendskab til det ulovlige forhold.

Stk. 3. Institutionen kan desuden tr�ffe bestemmelse om konfiskation, n�r genstande og penge som n�vnt i stk. 1 findes p� institutionens omr�de, hvis det ikke kan fastsl�s, hvem de tilh�rer.

Stk. 4. Justitsministeren fasts�tter regler om behandlingen af sager om konfiskation.

� 74. S�fremt den indsatte under fuldbyrdelsen har forvoldt skade p� institutionens ting ved en erstatningsp�dragende adf�rd, kan institutionen bestemme, at erstatningsbel�bet skal modregnes i den indsattes vederlag for besk�ftigelse efter � 42, stk. 1. Den indsatte skal dog mindst have udbetalt en ydelse til d�kning af personlige forn�denheder.

Stk. 2. Justitsministeren fasts�tter regler om behandlingen af sager om modregning af erstatningsbel�b.

Kapitel 12

� 75. Fuldbyrdelsen af f�ngselsstraffen afbrydes, hvis den indsatte

Stk. 2. Justitsministeren fasts�tter regler om strafafbrydelse efter stk. 1.

� 76. Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan tillade, at en straffuldbyrdelse midlertidigt afbrydes, n�r

Stk. 2. Tilladelse til strafafbrydelse betinges af, at den p�g�ldende ikke beg�r strafbart forhold. Tilladelse kan endvidere betinges af, at den p�g�ldende i �vrigt overholder fastsatte vilk�r, herunder undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen.

Stk. 3. S�fremt den p�g�ldende ikke overholder de vilk�r, der er fastsat for tilladelsen til strafafbrydelse, eller nye oplysninger tilvejebringes, hvorefter den d�mte, f�r tilladelsen blev givet, havde beg�et strafbart forhold, kan tilladelsen tilbagekaldes, s�ledes at fuldbyrdelsen af f�ngselsstraffen herefter genoptages snarest muligt.

Stk. 4. Justitsministeren fasts�tter regler om strafafbrydelse efter stk. 1.

� 77. Straffuldbyrdelsen genoptages, n�r den indsatte p� ny giver m�de, p�gribes med henblik p� fortsat straffuldbyrdelse, eller n�r kriminalforsorgen giver meddelelse herom til den p�g�ldende.

Kapitel 13

� 78. Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan bestemme, at den d�mte midlertidigt eller for hele eller resten af straffetiden anbringes p� hospital, i familiepleje, i egnet hjem eller institution, n�r

Stk. 2. D�mte, der er under 18 �r, anbringes i institution m.v. som omhandlet i stk. 1, medmindre afg�rende hensyn til retsh�ndh�velsen taler imod anbringelse uden for f�ngsel og arresthus.

Stk. 3. Anbringelse betinges af, at den d�mte ikke beg�r strafbart forhold. Anbringelse kan endvidere betinges af, at den d�mte i �vrigt overholder fastsatte vilk�r, herunder undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen.

Stk. 4. S�fremt den d�mte ikke overholder de vilk�r, der er fastsat for anbringelsen, eller nye oplysninger tilvejebringes, hvorefter den d�mte, f�r tilladelsen blev givet, havde beg�et strafbart forhold, kan den p�g�ldende tilbagef�res eller overf�res til f�ngsel eller arresthus.

Stk. 5. Justitsministeren fasts�tter regler om anbringelse af d�mte i institution m.v. uden for f�ngsel eller arresthus.

Kapitel 14

� 79. L�sladelse sker efter endt strafudst�else eller i forbindelse med pr�vel�sladelse, strafafbrydelse eller ben�dning.

Stk. 2. Justitsministeren fasts�tter regler om tidspunktet for l�sladelsen samt om adgang til en kortere fremrykning af dette tidspunkt, herunder i tilf�lde, hvor en fremrykning er begrundet i v�sentlige besk�ftigelsesm�ssige eller andre s�rlige hensyn.

� 80. S�fremt den straf, der fuldbyrdes, giver mulighed for pr�vel�sladelse efter straffelovens � 38, stk. 1, skal afg�relsen om pr�vel�sladelse tr�ffes p� et s�dant tidspunkt, at en eventuel pr�vel�sladelse kan ske straks efter udst�else af to tredjedele af straffen. Ved sp�rgsm�l om pr�vel�sladelse efter straffelovens � 41 skal afg�relsen om pr�vel�sladelse tr�ffes p� et s�dant tidspunkt, at en eventuel pr�vel�sladelse kan ske straks efter udst�else af 12 �r af straffen af f�ngsel p� livstid.

Stk. 2. Justitsministeren fasts�tter regler om behandlingen af sager om pr�vel�sladelse, herunder om pligt til fornyet afg�relse af sp�rgsm�let om pr�vel�sladelse fra straf af f�ngsel p� livstid senest 1 �r efter en afg�relse om n�gtelse af pr�vel�sladelse eller geninds�ttelse til udst�else af s�dan straf.

� 81. Tilsyn og andre vilk�r (s�rvilk�r), der er fastsat efter straffelovens � 39, stk. 2, eller � 41, stk. 3, gennemf�res af kriminalforsorgen, medmindre andet er bestemt i afg�relsen.

� 82. Tilsynsmyndigheden skal vejlede den pr�vel�sladte om de rettigheder og pligter, som tilsynet og eventuelle s�rvilk�r indeb�rer, herunder om virkninger af vilk�rsovertr�delse.

Stk. 2. Tilsynsmyndigheden skal endvidere i samarbejde med den pr�vel�sladte og senest i forbindelse med tilsynets iv�rks�ttelse udarbejde en plan for tilsynsperioden og tiden derefter. Denne plan skal j�vnligt sammenholdes med forholdene i tilsynsperioden og om n�dvendigt s�ges tilpasset �ndringer i disse forhold.

� 83. Vilk�r om tilsyn indeb�rer, at den pr�vel�sladte skal holde sig i kontakt med kriminalforsorgen efter dennes n�rmere bestemmelse, herunder m�de hos kriminalforsorgen og modtage dennes bes�g. Den pr�vel�sladte skal give kriminalforsorgen oplysning om bop�l og besk�ftigelse.

Stk. 2. Den pr�vel�sladte skal overholde s�rvilk�r og give kriminalforsorgen s�danne oplysninger, som gennemf�relsen af s�rvilk�ret n�dvendigg�r.

Stk. 3. Den pr�vel�sladte skal p� beg�ring dokumentere afgivne oplysninger.

Stk. 4. Den pr�vel�sladte skal i �vrigt overholde de forskrifter, som kriminalforsorgen fasts�tter til gennemf�relsen af tilsynet og eventuelle s�rvilk�r.

� 84. Kriminalforsorgen skal tilbyde den pr�vel�sladte vejledning og bistand med hensyn til den p�g�ldendes besk�ftigelsesm�ssige, sociale og personlige forhold med henblik p� at forbedre den p�g�ldendes muligheder for at leve en kriminalitetsfri tilv�relse. Kriminalforsorgen skal i den forbindelse formidle kontakt til personer, institutioner og myndigheder, der efter anden lovgivning kan yde bistand.

� 85. Justitsministeren fasts�tter regler om gennemf�relse af tilsyn og eventuelle s�rvilk�r, herunder om tilsynets iv�rks�ttelse, om kontakthyppighed og om samarbejde med andre myndigheder m.v.

� 86. Kriminalforsorgen skal tr�ffe foranstaltninger med henblik p� at genetablere tilsynet og sikre overholdelsen af s�rvilk�r, s�fremt den pr�vel�sladte unddrager sig tilsynet eller gennemf�relsen af s�rvilk�r.

Stk. 2. Overtr�der den pr�vel�sladte vilk�r for pr�vel�sladelsen, skal kriminalforsorgen afgive indberetning herom til Direktoratet for Kriminalforsorgen, s�fremt vilk�rsovertr�delsen m� antages at medf�re en n�rliggende risiko for kriminalitet.

Stk. 3. Overtr�der den pr�vel�sladte i �vrigt forskrifter eller vilk�r, kan kriminalforsorgen give et p�l�g om at overholde forskrifterne og vilk�rene. Er der tidligere givet p�l�g i anledning af tilsvarende overtr�delse, afgives indberetning til Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Stk. 4. Der skal snarest efter modtagelsen af de i stk. 2 og 3 n�vnte indberetninger tr�ffes afg�relse om eventuel reaktion som f�lge af vilk�rsovertr�delsen, jf. straffelovens � 40, stk. 2 og 3, og � 42, stk. 2.

Stk. 5. Justitsministeren fasts�tter regler om behandlingen af sager om vilk�rsovertr�delse, herunder om foranstaltninger efter stk. 1, om afgivelse af indberetninger efter stk. 2 og 3 og om meddelelse af p�l�g efter stk. 3.

� 87. Justitsministeren kan efter forhandling med vedkommende minister fasts�tte regler om gennemf�relse af tilsyn m.v. af andre myndigheder end kriminalforsorgen.

� 88. Bestemmelserne i �� 81-87 finder tilsvarende anvendelse ved tilsyn og s�rvilk�r, der er fastsat ved ben�dning i de tilf�lde, der er omfattet af straffelovens � 43, ved strafafbrydelse eller i �vrigt i medf�r af bestemmelser i denne lov.

Kapitel 15

� 89. Sp�rgsm�lene om tilladelse til udgang, l�sladelse p� pr�ve, overf�rsel til fortsat straffuldbyrdelse i en anden institution og andre v�sentlige sp�rgsm�l vedr�rende den indsatte skal af institutionen j�vnligt tages op til overvejelse, uanset om den indsatte anmoder herom.

Stk. 2. Justitsministeren fasts�tter regler om institutionernes pligt til sagsbehandling som n�vnt i stk. 1.

Kapitel 16

� 90. En b�de skal betales til politiet, medmindre andet er bestemt i afg�relsen.

Stk. 2. Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan tillade henstand med eller afdragsvis betaling af b�den.

Stk. 3. Justitsministeren fasts�tter bestemmelser om opkr�vning af b�der og om den administrative behandling af sager om eftergivelse af b�der.

Stk. 4. Justitsministeren kan endvidere fasts�tte bestemmelser om, at politiets afg�relse om henstand med eller afdragsvis betaling af b�der ikke kan indbringes for h�jere administrativ myndighed.

� 91. Betales en b�de ikke, inddrives den, medmindre politiet sk�nner, at inddrivelse ikke er mulig eller v�sentligt vil forringe den p�g�ldendes levevilk�r.

Stk. 2. Politiet kan inddrive b�der i straffesager, der forf�lges af det offentlige, ved udpantning og ved indeholdelse i den p�g�ldendes indt�gter efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven og reglerne i lov om Det F�lles L�nindeholdelsesregister. P�l�g om indeholdelse gives af politiet.

Stk. 3. Politiet kan hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er n�dvendige for at varetage indeholdelsen. Endvidere kan politiet fra registre, der f�res af offentlige myndigheder, herunder domstolene, kr�ve de oplysninger om skyldnerens forhold, som findes af betydning for tvangsfuldbyrdelsen. Oplysningerne meddeles skriftligt eller ved direkte dataoverf�rsel.

� 92. Justitsministeren fasts�tter regler om indeholdelse af indt�gter efter � 91, stk. 2, herunder om indberetning til Det F�lles L�nindeholdelsesregister, om skyldnerens pligt til at give politiet oplysninger til brug ved indeholdelsen, om pligter og erstatningsansvar for den indeholdelsespligtige og om udpantningsret for bel�b, som den indeholdelsespligtige h�fter for.

Stk. 2. For fors�tlig eller uagtsom overtr�delse af bestemmelser, der er fastsat i medf�r af stk. 1, kan fasts�ttes b�destraf. Der kan tillige fasts�ttes bestemmelser om strafansvar for selskaber m.v. (juridiske personer) efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

� 93. Fuldbyrdelsen af forvandlingsstraf for en b�de sker efter kapitel 2 om almindelige bestemmelser for fuldbyrdelse af straf og afsnit II om fuldbyrdelse af f�ngselsstraffe, jf. straffelovens �� 53-55.

Kapitel 17

� 94. Tilsyn og andre vilk�r (s�rvilk�r), der er fastsat efter straffelovens � 57, gennemf�res af kriminalforsorgen, medmindre andet er bestemt i afg�relsen.

� 95. Tilsynsmyndigheden skal vejlede den betinget d�mte om de rettigheder og pligter, som tilsynet og eventuelle s�rvilk�r indeb�rer, herunder om virkninger af vilk�rsovertr�delse.

Stk. 2. Tilsynsmyndigheden skal endvidere i samarbejde med den d�mte og snarest efter tilsynets iv�rks�ttelse udarbejde en plan for tilsynsperioden og tiden derefter. Denne plan skal j�vnligt sammenholdes med forholdene i tilsynsperioden og om n�dvendigt s�ges tilpasset �ndringer i disse forhold.

� 96. Vilk�r om tilsyn indeb�rer, at den betinget d�mte skal holde sig i kontakt med kriminalforsorgen efter dennes n�rmere bestemmelse, herunder m�de hos kriminalforsorgen og modtage dennes bes�g. Den betinget d�mte skal give kriminalforsorgen oplysning om bop�l og besk�ftigelse.

Stk. 2. Den betinget d�mte skal overholde s�rvilk�r og give kriminalforsorgen s�danne oplysninger, som gennemf�relsen af s�rvilk�ret n�dvendigg�r.

Stk. 3. Den betinget d�mte skal p� beg�ring dokumentere afgivne oplysninger.

Stk. 4. Den betinget d�mte skal i �vrigt overholde de forskrifter, som kriminalforsorgen fasts�tter til gennemf�relsen af tilsynet og eventuelle s�rvilk�r.

� 97. Kriminalforsorgen skal tilbyde den betinget d�mte vejledning og bistand med hensyn til den p�g�ldendes besk�ftigelsesm�ssige, sociale og personlige forhold med henblik p� at forbedre den p�g�ldendes muligheder for at leve en kriminalitetsfri tilv�relse. Kriminalforsorgen skal i den forbindelse formidle kontakt til personer, institutioner og myndigheder, der efter anden lovgivning kan yde bistand.

� 98. Justitsministeren fasts�tter regler om gennemf�relse af tilsyn og eventuelle s�rvilk�r, herunder om tilsynets iv�rks�ttelse, om kontakthyppighed og om samarbejde med andre myndigheder m.v.

� 99. Kriminalforsorgen skal tr�ffe foranstaltninger med henblik p� at genetablere tilsynet og sikre overholdelsen af s�rvilk�r, s�fremt den betinget d�mte unddrager sig tilsynet eller gennemf�relsen af s�rvilk�r.

Stk. 2. Overtr�der den betinget d�mte vilk�r for den betingede dom, skal kriminalforsorgen afgive indberetning herom til anklagemyndigheden, s�fremt vilk�rsovertr�delsen m� antages at medf�re en n�rliggende risiko for kriminalitet.

Stk. 3. Overtr�der den betinget d�mte i �vrigt forskrifter eller vilk�r, kan kriminalforsorgen give et p�l�g om at overholde forskrifterne og vilk�rene. Er der tidligere givet p�l�g i anledning af tilsvarende overtr�delse, afgives indberetning til anklagemyndigheden.

Stk. 4. Justitsministeren fasts�tter regler om behandlingen af sager om vilk�rsovertr�delse, herunder om foranstaltninger efter stk. 1, om afgivelse af indberetninger efter stk. 2 og 3 og om meddelelse af p�l�g efter stk. 3.

� 100. Justitsministeren kan efter forhandling med vedkommende minister fasts�tte regler om gennemf�relse af tilsyn m.v. af andre myndigheder end kriminalforsorgen.

Kapitel 18

� 101. Vilk�r om samfundstjeneste, der er fastsat efter straffelovens � 63, gennemf�res af kriminalforsorgen.

Stk. 2. Vilk�r om samfundstjeneste indeb�rer, at den d�mte skal opfylde den fastsatte arbejdspligt inden for den udm�lte l�ngstetid. Samfundstjenesten skal afvikles l�bende over den udm�lte l�ngstetid og m� tidligst v�re afviklet, n�r der er forl�bet to tredjedele af afviklingsperioden, medmindre der foreligger s�rlige omst�ndigheder.

Stk. 3. Tilsynsmyndigheden tr�ffer bestemmelse om arbejdsstedet, hvor samfundstjenesten skal udf�res. Den d�mte skal i �vrigt overholde de forskrifter, som kriminalforsorgen fasts�tter om gennemf�relsen af samfundstjenesten.

� 102. Justitsministeren fasts�tter regler om gennemf�relse af vilk�r om samfundstjeneste, herunder om erstatning for f�lger af ulykkestilf�lde m.v. under udf�relse af samfundstjeneste.

� 103. Kriminalforsorgen skal f�re kontrol med, at den d�mte opfylder den fastsatte arbejdspligt.

Stk. 2. Overtr�der den d�mte vilk�ret om samfundstjeneste eller de forskrifter, som kriminalforsorgen har givet om udf�relsen af samfundstjenesten, skal kriminalforsorgen give den p�g�ldende p�l�g om at overholde vilk�ret og forskrifterne. Er der tidligere givet p�l�g herom, afgives indberetning til anklagemyndigheden.

Stk. 3. Justitsministeren fasts�tter regler om behandlingen af sager om overtr�delse af vilk�r om samfundstjeneste.

� 104. �� 94-100 finder tilsvarende anvendelse p� gennemf�relse af vilk�r, der er fastsat efter straffelovens � 57.

Kapitel 19

� 105. Forvaring fuldbyrdes efter kapitel 2 om almindelige bestemmelser for fuldbyrdelse af straf og afsnit II om fuldbyrdelse af f�ngselsstraffe med den undtagelse, at forvaring normalt fuldbyrdes i Anstalten ved Herstedvester.

Stk. 2. Justitsministeren fasts�tter regler om fuldbyrdelse af forvaring, herunder om behandlingen af sager vedr�rende tilladelse til udgang, overf�rsel til anden institution og pr�veudskrivning.

Kapitel 20

� 106. En indsat har ret til erstatning efter reglerne i retsplejelovens � 1018 a, s�fremt den indsatte uforskyldt har

� 107. Der kan till�gges den, der under fuldbyrdelse af straf m.v. har v�ret udsat for andre uforskyldte indgreb end de i � 106 n�vnte, erstatning efter reglerne i retsplejelovens � 1018 a.

� 108. Krav om erstatning i medf�r af � 106 eller � 107 skal frems�ttes over for kriminalforsorgen inden to m�neder efter, at indgrebet er oph�rt. Frems�ttes kravet efter udl�bet af denne frist, kan det dog behandles, s�fremt overskridelsen findes undskyldelig.

� 109. Justitsministeren fasts�tter regler om behandlingen af krav om erstatning i anledning af indgreb under fuldbyrdelse af straf m.v.

Kapitel 21

� 110. Indsatte, der har indt�gtsgivende arbejde i eller uden for f�ngsel eller arresthus, betaler for opholdet.

Stk. 2. Tilsvarende g�lder d�mte, der under ophold p� kriminalforsorgens pensioner har arbejdsindt�gt eller modtager offentlig ydelse til underhold.

Stk. 3. Justitsministeren fasts�tter regler om betalingen.

Kapitel 22

� 111. Afg�relser, der i henhold til denne lov er truffet af de lokale kriminalforsorgsmyndigheder eller af politiet, kan p�klages til justitsministeren, jf. dog � 90, stk. 4.

Stk. 2. Klage til justitsministeren skal iv�rks�ttes inden to m�neder efter, at afg�relsen er meddelt den d�mte. Justitsministeren kan i s�rlige tilf�lde bortse fra overskridelse af denne frist.

Stk. 3. En klage til justitsministeren har ikke ops�ttende virkning, medmindre den, der har truffet afg�relsen, eller justitsministeren tr�ffer bestemmelse herom.

Stk. 4. Justitsministeren fasts�tter regler om klagevejledning og om behandlingen af klagesager.

� 112. Endelige administrative afg�relser kan inden 4 uger efter, at afg�relsen er meddelt den d�mte, af denne kr�ves indbragt til pr�velse for retten, hvis der er tale om

� 113. Indbringelse af sagen sker for byretten i den retskreds, hvor den institution, som har truffet den oprindelige afg�relse, er beliggende. Er den indsatte senere overf�rt til en anden institution, kan sagen i stedet indbringes for byretten i den retskreds, hvor den institution, som den d�mte er anbragt i, er beliggende. Er den d�mte ikke frihedsber�vet, indbringes sagen for byretten i den retskreds, hvor den d�mte bor eller opholder sig. Har den d�mte ikke kendt bop�l eller opholdssted, indbringes sagen for K�benhavns Byret.

Stk. 2. Efter anmodning fra en af sagens parter kan retten tillade, at en indbragt sag overflyttes til en anden ret, der er lovligt v�rneting efter stk. 1, n�r dette p� grund af vidners bop�l, den indsattes l�sladelse eller af anden s�rlig grund sk�nnes hensigtsm�ssigt til sagens fremme.

Stk. 3. Afg�relse af, om sagen skal henvises eller ikke, tr�ffes ved kendelse. En kendelse, hvorved sagen henvises, kan ikke indbringes for h�jere ret.

� 114. Sagen indbringes for retten uden un�digt ophold af justitsministeren, der fremsender sagens akter med oplysning om den p�klagede afg�relse og en redeg�relse for de omst�ndigheder, der p�ber�bes, samt for de beviser, der kan have betydning for sagens afg�relse.

Stk. 2. Justitsministeren fasts�tter regler om sagernes indbringelse for retten.

� 115. Som sagens parter anses den d�mte, tredjemand, hvis genstande eller penge konfiskeres, jf. �� 73 og 123, og justitsministeren.

Stk. 2. S�fremt retten finder det forn�dent, beskikker den en advokat for den d�mte, medmindre denne selv har antaget en s�dan.

� 116. Sagen behandles p� skriftligt grundlag, medmindre retten bestemmer andet. Retten kan stille krav om tilvejebringelse af yderligere oplysninger.

Stk. 2. Behandles sagen mundtligt, tr�ffer retten bestemmelse om afh�ring af den d�mte og andre og om tilvejebringelse af beviser i �vrigt. Retten indkalder selv parter og vidner.

� 117. Sagens indbringelse for retten har ikke ops�ttende virkning, medmindre justitsministeren eller retten bestemmer andet.

� 118. Retten afg�r ved kendelse, om sagen skal afvises, eller om afg�relsen skal stadf�stes, �ndres eller oph�ves.

� 119. Om sal�r og godtg�relse for udl�g til den beskikkede advokat g�lder samme regler som i tilf�lde, hvor der er meddelt fri proces. Retten kan, n�r der er s�rlig anledning til det, p�l�gge den d�mte helt eller delvis at betale sagens omkostninger.

Stk. 2. Om sagsomkostninger i de tilf�lde, hvor der ikke er beskikket advokat, g�lder reglerne i retsplejelovens kapitel 30.

� 120. Kendelser, der er afsagt af en byret, kan k�res til landsretten af dem, der efter � 115, stk. 1, er parter i sagen.

Stk. 2. K�re til landsretten sker ved meddelelse til byretten. Meddelelse kan ske mundtligt til retsbogen. Retten sender meddelelsen og sagens akter til landsretten.

Stk. 3. Under k�re behandles sagen efter samme regler, som er fastsat for byretsbehandlingen. I �vrigt g�lder reglerne i retsplejelovens kapitel 37 om k�re. Bestemmelsen i retsplejelovens � 398, stk. 2, 3. pkt., finder dog kun anvendelse, n�r den d�mte ikke er frihedsber�vet.

� 121. Kendelser, der er afsagt af landsretten, kan ikke k�res. Procesbevillingsn�vnet kan dog give tilladelse til k�re, hvis sagen er af principiel karakter. Ved behandlingen af sp�rgsm�let om k�retilladelse til H�jesteret finder reglerne i retsplejelovens � 392, stk. 2, 3. og 4. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Ved k�re til H�jesteret finder � 120 tilsvarende anvendelse.

� 122. S�fremt en afg�relse efter � 112, nr. 2 eller nr. 6, 1. led, opretholdes, kan sp�rgsm�let p� ny indbringes for retten, n�r der er forl�bet 6 m�neder fra kendelsens afsigelse. S�fremt en afg�relse efter � 112, nr. 6, 2. led, opretholdes, kan sp�rgsm�let f�rst p� ny indbringes for retten, n�r der er forl�bet 1 �r fra kendelsens afsigelse. Afg�relser efter � 112, nr. 1, 3-5 og 7-9, kan ikke p� ny indbringes for retten.

Stk. 2. Er der efter straffelovens � 40 sket geninds�ttelse til udst�else af reststraf, kan afg�relse om n�gtelse af pr�vel�sladelse f�rst indbringes for retten, n�r der er forl�bet 6 m�neder fra afg�relsen om geninds�ttelse. Er der efter straffelovens � 42 sket geninds�ttelse til udst�else af straf af f�ngsel p� livstid, kan afg�relse om n�gtelse af pr�vel�sladelse f�rst indbringes for retten, n�r der er forl�bet 1 �r fra afg�relsen om geninds�ttelse.

� 123. Bestemmelserne i �� 112-121 finder tilsvarende anvendelse ved klage fra andre end indsatte over en afg�relse efter � 73 om konfiskation hos den p�g�ldende af genstande eller penge, hvis v�rdi overstiger det almindelige vederlag, der udbetales til indsatte for en uges besk�ftigelse.

Kapitel 23

� 124. Loven tr�der i kraft den 1. juli 2001.

Stk. 2. �� 112 og 123 finder anvendelse p� endelige administrative afg�relser, der er truffet efter lovens ikrafttr�den.

� 125. Forslag om revision af loven frems�ttes for Folketinget i folketings�ret 2011-12.

� 126. Loven g�lder ikke for F�r�erne og Gr�nland, men kan ved kongelig anordning s�ttes helt eller delvis i kraft for F�r�erne med de afvigelser, som de s�rlige f�r�ske forhold tilsiger.