15.40 Afg. K�benhavn - Kastrup SK 983

Finansudvalget har i dagene den 4. - 9. marts 2000 foretaget en studierejse til Japan. I rejsen deltog endvidere finansministeren og en embedsmand fra Finansministeriet. Der henvises til det som bilag vedlagte program samt deltagerliste.

Form�let med rejsen var prim�rt at skaffe sig et dybere indblik i Japans �konomi, samt i udviklingen af den �konomiske krise i Asien.

I perioden 1986 - 1991 - den s�kaldte "Bobleperiode" - voksede Japans �konomi �rligt med omtrent 4,5 pct. Den kraftige v�kst fandt sted p� baggrund af en ganske liberal pengepolitik og ledsagedes af stigninger i aktie- og navnlig jordpriser uden sidestykke i Japans historie. Den almindelige prisudvikling var dog moderat - omkring 3 pct. �rlig v�kst - et forhold der afholdt regeringen fra at i tide kunne have lagt en effektiv d�mper p� aktiernes og jordprisernes himmelflugt . Den finansielle boble blev n�ret af omfattende spekulationer og en liberal udl�nspolitik, hvor banker fik jord og fast ejendom stillet som sikkerhed for l�n. Vurderingen af l�digheden af den sikkerhedsstillelse var dog ofte lemf�ldig, navnlig hvis l�ntageren indgik i samme "ejernetv�rk" som banken, dvs. hvis de var knyttet til hinanden ved gensidigt aktieeje rskab.

Fra midten af 1989 indledte Nikkei-aktieindekset sin nedtur fra h�jdepunktet p� omkring 40.000 og var i l�bet af kun to �r nede i et niveau p� ca. 17.000. Siden bev�gede Nikkei-indekset sig mellem 15-25.000, men kom i begyndelsen af 1998 helt ned under 15.000. Det har i l�bet af 1999 rettet sig og ligger p.t. omkring 19-20.000.

Jordprisernes fald har siden 1991 ligeledes v�ret dramatisk - og p� grund af, at netop jord har v�ret stillet som sikkerhed for mange l�n har faldet samtidig v�ret det enkeltforhold, der mest har bidraget til den finansielle sektors nuv�rende vanskeligheder i Japan. Jordpriserne er generelt faldet med op mod 30 pct. siden 1991, et fald der dog d�kker over store variationer: For Osaka og Tokyo alene har faldet for beboelsesomr�der v�ret knap 50 p for erhvervsomr�der over 70 pct. Bankerne har samtidig set sikkerheden for en stor del af deres l�ngivning til b�de erhvervsliv og husejere smuldre. Bank- og finansverdenen plages derfor trods flere �rs afskrivninger fortsat af mange d�rlige l�n, og flere kommer til.

Japans v�kstorienterede industripolitik i efterkrigstiden fremmede privat opsparing, s�ledes at der kunne stilles mest og billigst mulig kapital til r�dighed for den japanske industri. P� afg�rende punkter synes tilpasningen af Japans �konomiske strukturer til Japans nuv�rende status af "fuldtudviklet" �konomi endnu ikke at v�re helt tilendebragt. Det er betegnende, at det navnlig er det svage private forbrug, der b�rer skylden for den nuv�rende �konomiskes stagnation. Den til stadighed meget h�je opsparingsrate har v�ret ledsaget af et h�jt investeringsniveau i japansk erhvervsliv, hvilket stadig er tilf�ldet. Virksomhedsinvesteringerne gennem det seneste �r har dog v�ret vigende.

Den �konomiske stagnation har i sig selv medvirket til en lav kapacitetsudnyttelse i den japanske industri, men har desuden blotlagt den underliggende tendens i japansk erhvervsliv til en relativ ukritisk anvendelse af kapitalressourcer. Det kommer bl.a. til udtryk i, at afkastet i forhold til egenkapital i japansk erhvervsliv ligger markant under det tilsvarende tal for det europ�iske erhvervsliv og navnlig det amerikanske. Man kan tale om en erhvervskultur i Japan, hvor man p� grund af den traditionelt meget lave rente og den rigeligt tilg�ngelige kapital ikke har v�ret tilstr�kkelig kritisk ved beslutninger om nyinvesteringer.

Der hersker politisk stabilitet i Japan, og for tiden er det vanskeligt at forestille sig andre regeringskoalitioner end den eksisterende. Forbrugsm�ssigt er m�nstret, at varige forbrugsgoder sk�res ned/v�k, eksempelvis anskaffelse af bil. For s� vidt ang�r arbejdskraftens demografiske sammens�tning diskuterer man, om man over en 20-�rig periode eventuelt skal h�ve pensionsalderen, og det p�peges ogs�, at der er en skjult reserve blandt kvinderne, idet mange gifte kvinder ikke har arbejde. Japanerne omg�s sp�rgsm�let om indvandring med stor forsigtighed, men har dog accepteret en del koreanske indvandrere, hvilket har v�ret afg�rende for Nordkoreas "overlevelse". I 80{{PU2}}erne havde man mangel p� arbejdskraft og accepterede en del invandrere fra Brasilien af japansk herkomst, men det er ikke nok til blot at fastholde den nuv�rende arbejdsstyrke.

Japan modtager ikke mange flygtninge, men yder derimod �konomisk hj�lp til flygtningelejre.

Japan er Danmarks 9. st�rste eksportmarked, 3 pct. af den danske eksport g�r til Japan, hovedsagelig i form af svinek�d, krebs og fisk, men ogs� l�gemiddel-komponenter s� som diabetes-enzymer og forbrugsvarer, m�bler etc. For at have succes i handlen med Japan er det n�dvendigt, at firmaerne sl�r sig ned i Japan. I marts 2000 var der 78 danske datterselskaber i Japan. Fra Japan importeres biler, maskiner, halvfabrikata og kemiske produkter. Japans prim�re handelspartnere er f.s.v.a. eksport: USA, Taiwan, Hong Kong, Kina og Tyskland. Import: USA, Kina, Australien, Korea og Indonesien. Japan har overskud i udlandshandlen.

�ldre og den laveste f�dselsrate i verden - 1,34)

De hidtidige styringsmekanismer, monet�re s�vel som fiskale, er tilsyneladende ikke l�ngere tilstr�kkelige. Udviklingen har dog vist, at risikoen for fortsat negativ v�kst er ringe, hvilket bl.a. skal ses p� baggrund af �gede offentlig investeringer, ogs� i det �vrige Asien, hvor det nu g�r hurtigt fremad efter krisen.

Ambassad�r Brückner var v�rt ved en middag, hvori deltog:

Professor Eisuke Sakakibara, Keio Universitet, tidligere vicefinansminister

Mr. Eiji Hirano, Bank of Japan, leder af bankens internationale afdeling

Mr. Glenn Fukushima, adm. direkt�r for Arthur D. Little og formand for det amerikanske handelskammer i Japan

Professor Takako Ueta, ekspert i OSCE

Under middagen kom de japanske deltagere med et opl�g, efterfulgt af en debat.

Efter professor Sakakibaras opfattelse er �rsagerne til den �konomiske krise en manglende tilpasning til internationale udvikling - is�r for IT og telekommunikation - og til det globale transaktionelle marked mellem uafh�ngige nationalstater. Japan risikerer i l�bet af 4-5 �r at f� endnu en krise, fordi man stadig ikke har form�et at tilpasse sig.

Internationalt set ser det ud som om, Europa klarer sig og er ved at overhale USA, hvis b�rsmarked risikerer kollaps. Den japanske �konomi er ved at komme sig gennem en omstrukturering, hvor der l�gges v�gt p� IT og telekommunikation. Regeringen og nationalbanken har i den forbindelse et stort ansvar for, at der sker tilpasning. Hvis den japanske omstrukturering lykkes kan landet blive et center for IT og telekommunikation.

Problemet for Japan er i virkeligheden, at selvom man har v�ret meget succesrig, er det alligevel blevet n�dvendigt at omstrukturere og s�rge for at ledelsesstil m.v. �ndrer sig. De n�ste � til 1 �r er afg�rende for om rekonstruktionen vil lykkes, hvilket professor Sakakibara mente at den vil, idet han understregede, at visse s�rpr�g skal bevares, samtidig med at man tilpasser sig og foretager de n�dvendige �ndringer for at blive en de l af globaliseringsprocessen.

Mr. Hirano var meget enig med professor Sakabibara og havde intet at tilf�je til business-synspunkterne. Der er dog et problem for nationalbanken ved globaliseringen, idet banken ikke kan passere gr�nser, men det kan pengene, hvilket giver kontrolproblemer. Derfor er det n�dvendigt med samarbejde mellem banker, b�de regionalt og globalt.

Mr. Hirano henviste til en ny banklov fra april 1998, hvor �get krav til gennemsigtighed medf�rer et stort antal fremm�der for parlamentsudvalg for at forklare sig i diverse sager, mellem 60 til 100 gange om �ret, og at der holdes s�kaldte �bne bestyrelsesm�der i banken hver anden m�ned, idet referater af m�derne sendes ud p� Internettet.

Mr. Hirano mente, at det er afg�rende, at den udenlandske rentesats er i overensstemmelse med den nuv�rende status for den japanske �konomi, der viser tegn p� at komme sig, men stadig er skr�belig. Der er alts� enighed om, at den nuv�rende periode er meget afg�rende, men desv�rre er der en tendens til at "skyde over m�let" f.eks. er yenen lige nu for st�rk, hvilket har skadet betalingsbalancen.

Gav udtryk for overraskelse over den store enighed. N�vnte 3 punkter:

1. De �ndringer, der sker i Japan p.t.

2. Opfattelsen af den japanske �konomi

3. Den japanske �konomi i virkeligheden

Ad 1. Mr. Fukushima var skeptisk m.h.t. �ndringerne. Man taler ogs� om en �bning mod omverdenen, men det betyder ikke, at Japan kommer til at ligne Vesten. De �ndringer, der sker, er, sammenlignet med det der sker i andre lande, beskedne.

Ad 2. I 80{{PU2}}erne overvurderede man den japanske �konomis styrke. I 90{{PU2}}erne undervurderede man den.

Ad 3. Mr. Fukushima er optimist og forventer en v�kst p� 2-3 pct. om et par �r, for det g�r hurtigere i Japan end i de �vrige asiatiske lande. Ogs� bedre end i USA, hvor der kommer til at ske en opbremsning, men der kan nok ikke forventes noget kollaps/sammenbrud. I Europa vil man ogs� se fremgang. I Japan vil selskaberne omstrukturere og IT vil ekspandere. Det er g�et langsomt hidtil, men der er en stigende opm�rksomhed over for vigtigheden af IT og ogs� tr�dl�s Internet.

Mente i relation til OSCE, at det allervigtigste er at f� Kina med. IMF kan ikke g�re s� meget s�l�nge USA ikke omstrukturerer.

4e. Diskussion

Under den efterf�lgende diskussion kom det frem, at det japanske folks holdning til globaliseringen er problematisk, fordi japanerne er provinsielle og fordi de har sprogproblemer. Det resulterer i, at man holder sig tilbage. Der er for f� japanere, der kan tilstr�kkeligt engelsk til at best� TOEFL eksamenen, som er afg�rende for om man kan komme til at studere i USA, og eksempelvis bruges der ikke credit-cards i st�rre omfang. Men m an kan ikke v�lge - globalisering er et n�dvendigt uafvendeligt f�nomen.

De japanske ledere er enige om, at det er n�dvendigt �konomisk set at globalisere, men socialt/kulturelt/politisk er der st�rre usikkerhed herom.

Der var enighed om, at IT-selskaberne m�ske er overvurderede og de �vrige selskaber undervurderede. I �vrigt er det givet, at IT-udviklingen i Japan vil v�re anderledes end i USA og Europa, idet det snarere vil ske via fjernsynet (tr�dl�s) end via Pc{{PU2}}er med keyboards, hvor der er problemer med skrifttegnene.

Udviklingen i Japan, s�vel som i Korea og Hong Kong b�r f�lges n�je.

5. M�de den 6. marts med Bank of Japan v/Direkt�r Masaru Hayami

5a. Ambassadens baggrundsmateriale om Bank of Japan

Bank of Japan (BOJ) er Japans centralbank og har som hovedopgave at opretholde prisstabilitet og stabilitet i det finansielle system og derigennem l�gge grundlaget for en sund �konomisk udvikling. Banken var tidligere under indflydelse af Finansministeriet, som kunne afskedige ledelsen, besk�re budgettet mv. Men en �ndring af centralbankloven pr. 1. april 1998 fik banken st�rre uafh�ngighed og blev samtidig underlagt st�rre kra v om �benhed i pengepolitikken. Diskussionerne p� de 1-2 m�nedlige m�der i bankens pengepolitisk r�d skal s�ledes offentligg�res, dog med et par m�neders forskydning.

BOJ har s�gt at bidrage til stimuleringen af �konomien ved en lempelig pengepolitik, herunder en minimal diskonto p� 0,5 pct. siden 1995. finansieringen af det store underskud p� finansloven gennem udstedelse af statsobligationer har lagt et opadg�ende pres p� den lange rente. BOJ har standhaftigt modst�et politisk pres for at foretage st�tteopk�b af statsobligationerne ved at lade seddelpressen rulle, men bidrager dog til en lempelig pengepoliti k ved at holde den korte dag-til-dag rente p� interbank markedet n�r nul. Desuden bidrager banken med forskellige ordninger til at kompensere de private bankers indskr�nkning af kreditgivningen til erhvervslivet. Banken har desuden indg�et en aftale med regeringen om at tr�de til om n�dvendigt med opk�b af obligationer udstedt af Trust Fund Bureau, n�r de store bel�b p� postspareordningen forfalder til udbetaling i l�bet af de n�ste 1-2 �r.

Recessionen siden 1997 har v�ret ledsaget af et �rligt fald i engrospriserne p� ca. 2 pct., og man har frygtet en nedadg�ende deflation�r spiral. Visse �konomer har anf�rt, at fremme af en vis inflation gennem en for�gelse af pengem�ngden ville stimulere den slunkne k�belyst i Japan og tillige v�re gavnlig for l�sning af g�ldsproblemerne. BOJ har dog fastholdt prisstabilitet som sin vigtigste opgave. P� det seneste s ynes sp�rgsm�let om fasts�ttelse af inflationsm�l for pengepolitikken, dvs. "inflation targetting", at v�re genstand for overvejelser i regeringen. Under indtryk heraf g�r ogs� BOJ sig overvejelser herom.

Der kan stilles tre krav til en valuta, der vil v�re international:

En st�rk �konomi, der bakker valutaen op

En st�rk og sund valuta

En anvendelig valuta

Bank of Japan ser Euro{{PU2}}en som en stabiliserende faktor og hilser udviklingen af en ny international valuta velkommen.

Bank of Japan �nsker et t�t samarbejde mellem japanske og europ�iske virksomheder, og mener i �vrigt, at Yen, Dollar og Euro alle kan v�re internationale valutaer, der medtages i "valutakurvene" (currency baskets). Det ideelle forhold mellem JPY, Euro og Dollar er 100-1-1.

Bank of Japan er af den opfattelse, at det vil tage endog meget lang tid, at danne en international finansiel enhed, og at det derfor er vigtigt at starte med regionalt samarbejde, fx i henholdsvis Asien og Europa.

Revalueringen af Yen har medf�rt h�je priser med deraf f�lgende konflikt og afh�ngighed. Det har ogs� medf�rt massiv investering i fremmed valuta i b�rsnoterede virksomheder.

Der har v�ret mange sammenbrud, men nu bygges der atter op og Japan har ansvaret for at der skabes og bevares finansiel stabilitet i regionen gennem handelssamarbejde og midler, der allokeres til private selskaber.

Finansministeriet, MOF, koordinerer de store �konomiske pakker (till�gsbevillingslove) i form af offentlige arbejder og skattelettelser, som op gennem 1990{{PU2}}erne har v�ret anvendt til at stimulere �konomien. Ministeriet st�r tillige bag de store st�ttepakker til de kriseramte asiatiske lande, herunder bidrag via IMF, Verdensbanken og Den Asiatiske Udviklingsbank, bilateral bistand og det s�kaldte Ny Miyazawa-initiativ, i a USD 77 mia. Et ekspertudvalg har anbefalet en r�kke tiltag for at fremme den internationale brug af yen. Baggrunden er bl.a. euroen og en frygt for, at yenen vil blive en sekund�r valuta.

Bureaukraterne i Finansministeriet har traditionelt haft stor magt og anseelse, men de senere �rs negative udvikling i �konomien og banksektoren samt en r�kke bestikkelsessager har f�rt til begr�nsninger i ministeriets ressort. Banktilsynet blev udskilt i 1998, og fra �r 2000 overflyttes det meste af ansvaret for den finansielle sektor til en separat finansstyrelse.

Den ekspansive finanspolitik har v�ret ledsaget af en kraftig forringelse af den offentlige saldo, der i �r 2000 forventes at n� bunden med -7,9 pct. af BNP. Samtidig ventes den samlede offentlige g�ld at n� op p� 114 pct. af BNP i �r. Visse �konomer mener ikke, at dette tal er d�kkende for den faktiske situation idet der heri bl.a. ikke er taget h�jde for den egentlige v�rdi af de samlede investeringer, der er foretaget via postsp ningen eller den forventede manko i det offentlige pensionssystem. Disse �konomer mener, at den samlede offentlige g�ld i 2001 vil komme over 150 pct. af BNP.

6b. Vicefinansminister Haruhiko Kuroda

Desv�rre er der i Japan sket et fald i besk�ftigelsen, men kapitaldannelsen (capital formation) er st�rkere end forventet sidste �r, idet investeringerne stiger.

Den forventede v�kstrate er p� 1 pct., men b�r v�re p� 2-3 pct. Det skal dog tilf�jes, at man for 2000 er forsigtig med vurderingen. Stimuleringen af �konomien forts�tter i 2000. N�r det g�r bedre, vil man �ndre skattepolitikken, hvilket m�ske allerede kan ske fra 2001.

Det offentlige har for tiden arbejder i gang p� 7 pct. af BNP, men det absolut f�rste m�l er, at begr�nse st�rrelsen af og slanke/str�mline velf�rds- og pensionssystemet.

Oms�tningsv�rdien (V.A.T.) er p� 5 pct., og det er for s� vidt muligt at �ge denne, men det er vanskeligt politisk set - dette g�lder vel for alle lande, men alts� is�r for Japan.

Problemet med det lave privatforbrug skyldes angst for fremtiden, hvilket eksempelvis betyder, at hvis pensionsalderen s�ttes op vil man kunne forvente yderligere fald i forbruget.

Modsat - dvs. i retning af h�jere forbrug - virker det, at l�nningerne, der p.t. ligger stille, formentlig vil stige, fordi produktionen og fortjenesterne stiger.

Privatforbruget er tilbage p� niveauet for november 1997, hvor 4 store selskaber kollapsede og privatforbruget faldt p� trods af relativt h�je l�nninger. Man ser, at forbruget alts� har mere forbindelse med forventningerne til fremtiden end til l�nningernes st�rrelse.

P� et sp�rgsm�l om hvordan mulighederne for at im�deg� den demografiske sammens�tning opfattes, evt. ved at indf�re h�jere pensionsalder, stimulere indvandringen eller f� flere (dvs. kvinder) i arbejde, var svaret, at man vil fors�ge at h�ve pensionsalderen, men det vil ikke komme til at g�lde dem, der allerede er g�et p� pension, dvs. det kommer kun til at g�lde for fremtiden. Det anses ikke for nogen mulig l& oslash;sning, at stimulere indvandringen, og man f�r kun flere kvinder p� arbejdsmarkedet gennem �ndringer i familien. En anden l�sningsmulighed er IT, der kan medf�re effektivitetsfor�gelse. Den totale produktivitet er imidlertid ikke steget, kun arbejds - og kapitalproduktionen.

Man diskuterer et fondsbaseret pensionssystem for at undg� for h�je skatter. Dette g�lder for s�vel offentlige som private pensioner (hvoraf kun ca. halvdelen er fondsbaseret), dvs. den potentielle pensionsforpligtelse er langt st�rre end fondene. For firmaer g�lder nok, at de kan v�re kontraktligt forpligtede til at udbetale pension, men den forpligtelse er uden betydning, hvis firmaet g�r konkurs.

Indtil 1965 havde Japan altid statsoverskud, derefter har der v�ret underskud bortset fra lige i slutningen af 80{{PU2}}erne og begyndelsen af 90{{PU2}}erne. Da "boblen brast" pr�vede man at opretholde status. P.t. er underskuddet 9 pct. af BNP og bruttog�lden er 110 pct. af BNP, nettog�lden 50 Pct. Det er planen, n�r �konomien er genoprettet, at man vil �ndre skattepolitikken.

Til et sp�rgsm�l om virkningen af den �konomiske krise i Asien p� Japan, var svaret, at man ikke er specielt p�virket, idet Japan ikke er s� dominerende i Asien som f. eks. USA er i Sydamerika. Eksempelvis er Koreas st�rste samarbejdspartner ikke Japan, men USA, dvs. den asiatiske �konomi er ret �ben mod USA.

Som nogle �rsager til at krisen bredte sig, n�vnes:

P� et sp�rgsm�l om, hvorvidt de nye trends giver grund til optimisme, var svaret, at man "har l�rt lektien": De h�jt udviklede lande skifter fra industri til service, hvilket kunne betyde lavere produktivitet, men hertil kommer anvendelsen af IT, der kan medf�re produktivitetsfor�gelser.

Finansudvalget var v�rt ved en middag, hvori deltog:

H.E. Yoshio Karita, protokolchef (??) tidligere ambassad�r i Danmark

Direkt�r J�rgen Madsen, M�rsk K.K.

Mr. Toshihito Kiribuchi, Omron Cooperation (??)

Direkt�r Axel-Peter Ohse, Deutsche Bank A.G., Tokyo

Under middagen var der et opl�g ved:

Japan er ved at rette sig op med forbavsende hast. Der er stor likviditet/stor opsparing, men tillids-krisen betyder fald i privatforbruget. Det er kvinderne, der sidder p� kassen og bestemmer om der skal investeres og skabes cirkulation.

De finansielle institutioner, der m�ske kunne g�re noget, har travlt med globaliseringen. Bankerne er i gang med omstrukturering. Der er stadig bundet mange penge i gensidige aktieejerskaber. Japan/Asien eftersp�rger opgradering af produktionsapparatet, dvs. IT, samtidig med at USA ogs� eftersp�rger IT. Japans eksport er meget afh�ngig af USA.

Japan har brug for langsigtede kapitalinvesteringer. Problemet er at de japanske banker har en restriktiv udl�nspolitik - is�r over for mellemstore/sm� virksomheder, som har problemer med at l�ne penge - det kan kun ske med sikkerhed i fast ejendom. Kapitalen retter sig endvidere mod nyere dot.com -selskaber og ikke mod �ldre selskaber.

If�lge medierne er den japanske g�ld stigende og de forventede 140 pct. af BNP bruttog�ld er for meget, men japanske, private og offentlige overs�iske v�rdier er 58 pct., hvilket er bedre end Tyskland og kun lidt under USA.

Japan er langt fra et sammenbrud, men der er dog lige nu barrierer mellem banker, forsikringsselskaber, fonde og Consumerbanking, men der vil formentlig ske �ndringer heri, fordi det er n�dvendigt, at der bliver etableret 2-3 store finansielle institutioner.

Antallet af citybanks b�r formentlig falde fra 50 til 10 banker med et s�rligt incitament til at tiltr�kke private investorer og give forbrugerne indflydelse.

Opm�rksomheden b�r v�re rettet mod, at pensionsfonde ikke kan anvendes til l�sning af det �konomiske underskud. Optimistisk set har Japan v�ret i stand til hurtigt at tilpasse sig til en ny kultur/proces, og man er i gang med den videre proces, men japanerne er gruppemennesker, der handler langsomt indtil de har opn�et konsensus for en fremgangsm�de. Hele den japanske infrastruktur er designet il det gamle Japan, men man er ganske langsomt ved at skifte.

En af �rsagerne til bankernes d�rlige l�n er de gensidige aktieejerskaber, hvor indk�b af hinandens aktier - og dermed indbyrdes afh�ngighed - har fundet sted for at hindre udenlandsk indtr�ngen p� markedet.

Det japanske parlament skabtes i 1890 ved den s�kaldte Meiji-forfatning opkaldt efter kejser Meiji, den f�rste kejser, som henlagde sit domicil til Tokyo. Parlamentet blev kaldt den kejserlige diet og bestod af overhuset (House of Peers) og underhuset (House of Representatives). Medlemmer af det f�rste var kejserfamilien, adelen, folk med h�je skatter og andre personer udvalgt af kejseren. Medlemmer af underhuset var begr�nset af en s&aeli g;rlig kvote, der f�rst i 1927 kom til at omfatte alle voksne m�nd over 25. Valgbarhedsgr�nsen var 30 �r, men kun m�nd kom i betragtning. Diets magt var begr�nset, og det var kejseren, som udn�vnte regeringen, som derfor kun stod til ansvar over for ham og ikke diet.

Efter afslutningen af anden verdenskrig blev valgloven �ndret s� b�de m�nd og kvinder over 20 fik stemmeret og over 25 opn�ede valgbarhed, dog kun til underhuset. Til overhuset var og er valgbare personer over 30 �r. Ved indf�relsen af den nye forfatning i 1947 har der v�ret valg til underhuset ca. hvert andet eller tredje �r. Ved den seneste �ndring af valgloven i 199f4 bliver 300 af husets medlemmer valgt i enkeltmandskredse, mens de resteren de 200 v�lges proportionalt i 11 storkredse.

Overhuset, som nu p� engelsk kaldes House of Cuncillors har 252 medlemmer, der v�lges i faste terminer for en periode af seks �r, hvor halvdelen er p� valg hvert tredje �r. Overhuset kan ikke opl�ses. 100 medlemmer v�lges proportionalt fra ét valgdistrikt nemlig hele Japan og de resterende 152 fra landets 47 pr�fekturer, der efter st�rrelse har fra 2 til 8 medlemmer.

Underhusets Finansudvalg best�r af 40 medlemmer, som med "Underhusformandens samtykke" foretager behandling af lovforslag, bekendtg�relser, etc. inden for omr�der, som h�rer under Finansministeriet (bortset fra de emner som behandles af Budgetudvalget). Skattereform samt dereguleringerne i den finansielle sektor h�rer s�ledes til finansudvalgets arbejdsomr�der.

Navnet "Diet" er den vedtagne engelske overs�ttelse af det japanske parlament "Kokkai". "Diet" er en gammeldags betegnelse af latinsk oprindelse for lovgivende forsamling, og i �vrigt sprogligt besl�gtet med det "dag", der indg�r i "Rigsdag", "Landdag" etc.

Det japanske Finansudvalg d�kker bredt omr�det inden for den finansielle verden med det form�l at sikre fast og sundt grundlag for politik. Det er bl.a. derfor man har besluttet ikke at udstede obligationer til d�kning af g�ld.

Det er klart, at det diskuteres mellem regering og opposition, hvad der skal til for at sikre en sund �konomi.

Da man besluttede, at forlade protektionsmetoden, lavede bankerne et risikoundg�elsesprogram med det resultat, at man nu er afventende i forhold til reaktioner fra finanssektoren og de finansielle institutioner.

Et af de tiltag man har lavet er et "pay off scheme" med udvidet offentlig indskydergaranti, et tiltag, der nu forl�nges. Der er stadig brug for tiltag i relation til forsikringsselskaberne, men ogs� i Japan diskuteres det selvsagt, hvad der er n�dvendigt og hvad der skal prioriteres. Regeringen l�gger v�gt p� investering i offentlige arbejder og i infrastrukturforbedringer. Det er n�dvendigt, at der investeres i �ndringer af �konomiske o g industrielle strukturer. Der er endvidere nedsat et udvalg, der skal tage sig af IT-udviklingen. Oppositionen er enig i dette.

Befolkningen er bekymret for fremtiden, bl.a. pga. den stigende andel af �ldre. Regeringen er indstillet p� at bruge penge p� et veletableret sikkerhedsnet for velf�rd/helbred. Herudover vil man �ndre skattesystemet bl.a. for at fremme investeringer

9. M�de den 6. marts med Japan Center for Economic Research v/Hiroyuki Inoue

9a. Ambassadens baggrundsmateriale om Center for Economic Research

Japan Center for Economic Research, JCER, er tilknyttet Nikkei nyhedsgruppen, som bl.a. udgiver Japans f�rende erhvervsdagblad Nihon Keizai Shimbun og den engelsksprogede ugeavis Nikkei Weekly. Ca. 370 virksomheder og 300 individuelle �konomer fra forretnings- og universitetskredse samt regeringsinstitutioner er betalende medlemmer af JCER. Centeret m� betragtes som uafh�ngigt af politiske interesser.

Centerets hovedaktiviteter omfatter:

Regeringens officielle prognoser for den �konomiske v�kst i finans�rene 1999 og 2000 (som l�ber frem til 31. marts) lyder p� hhv. 0,6 pct. og 1pct. JCER sk�nner i den seneste kvartalsrapport december 1999 v�kstrater p� hhv. 0,7 pct. og 0,9 pct., dvs. meget t�t p� regeringens sk�n. OECD{{PU2}}s sk�n er p� 1,4 for begge �rene 1999 og 2000 (kalender�r)

For at l�se dette problem har man allerede foretaget et skifte til en stimulerende finanspolitik, der har medf�rt for�gede investeringer, men der er behov for at tiltagene genovervejes for at finde ud af, hvad der ikke virker.

�konomien skal genoplives ved et program for samlet rekonstruktion. Hvis man udelukkende s�ger at l�se problemerne med den finansielle struktur, vil der om 25 �r opst� problemer med behov for pensionsmidler. Bl.a. er det vigtigt, at f�dselsraten h�ves fra de nuv�rende 1,34. Som tiltag hertil foresl�s bedre muligheder for pasning af b�rn, for barselsorlov og eventuelt �konomisk bidrag til for�ldrene.

Det er muligt, at det sidste kvartal for 1999 vil vise en opbremsning af den �konomiske v�kst, men man forventer at v�re tilbage p� rette kurs, selvom v�ksten i april kvartal 1999 skete p� grund af �get offentlig forbrug, men herefter har v�ksten ikke skyldtes offentligt forbrug.

Det betyder, at den japanske �konomi er i bedring ogs� selvom forventningerne eventuelt m� s�ttes ned, n�r det viser sig, at v�ksten for hele 1999 m�ske ligger p� 0.

Der er risiko for, at b�rskurserne �ges pga. fremmede investorer, men den mindre v�kst end forventet kan f� en negativ indflydelse, bl.a. mindre opk�b af Yen. For�gelsen af den lange rente er godt for forbrugerne, men forv�rrer desv�rre det offentlige budget. Det forventes at v�ksten m�ske komme til at ligge p� 2 pct. for de kommende 5 �r, men det er i orden, ogs� hvis den er mindre end 2 pct.

De japanske firmaer forstod f�rst alt for sent problemerne, arbejdsmarkedssystemet (ans�ttelsesformer etc.) er ikke konkurrencedygtigt, og der mangler stadig overordnede retningslinjer for hvordan man �ndre systemerne. De nye jobs, der skabes, skyldes alene stigende eftersp�rgsel og ikke nyskabelser.

Japan er meget forsigtig i forhold til IT. Egentlig er udviklingen p� niveau med USA{{PU2}}s for 5 �r siden, men baggrunden er forskellig, s� der er ikke nogen �rsag til at v�re optimistisk for s� vidt ang�r IT i Japan.

Centret erkender, at det er vanskeligt, at komme med forudsigelser, n�r systemet er s� uigennemsigtigt, men det er dog muligt p� kortere sigt ved anvendelse af traditionelle metoder og sk�n.

Centret er neutralt og uafh�ngigt og pr�ver ikke at �ndre noget, idet man dog erkender, at forudsigelserne i sig selv kan f� betydning for udviklingen.

I starten af 1997 foreslog Hashimoto-administrationen etablering af et nyt regeringsagentur, som kunne overtage de fleste af Finansministeriets opgaver vedr�rende inspektion og kontrol af banker. Baggrunden var en r�kke skandalesager i Finansministeriet, hvor embedsm�nd havde modtaget bestikkelse for at hj�lpe bankerne med at skjule uregelm�ssigheder. FSA startede i juni 1998 og kom med en ih�rdig indsats godt fra start, selvom den opr indelige stab p� 402, hvoraf st�rstedelen blev overf�rt fra Finansministeriet, ans�s for at v�re meget lille, st�rrelsen af den finansielle sektor i Japan og dens problemer taget i betragtning.

To uger efter organisationens tilblivelse kastede den sig ud i en omfattende inspektion af Japan 19 st�rste banker. I lyset af den megen omtale af ubekr�ftede problemer med Long Term Credit Bank (LTCB) var det for hele det finansielle systems trov�rdigheds skyld afg�rende at opn� og viderekommunikere et uhildet billede af de japanske bankers situation. LTCB blev siden erkl�ret konkurs og overtaget af den amerikanske bank Ripplewood Holding. Baseret p� standarde r fra International Bank of Settlements har FSA udover inspektionerne siden bl. a. udarbejdet en manual til vurdering af l�n, som nu anvendes af japanske banker. Det er hermed blevet muligt at f� et billede af det reelle omfang af de japanske bankers d�rlige l�n, der ansl�s at v�re p� knap 20 billioner yen.

Der forest�r stadig en stor opgave med at vurdere forsikringsselskabers og kreditforeningers beholdninger af d�rlige l�n og deres finansielle sundhedstilstand i �vrigt. Dertil kommer den l�bende indsats for at v�re p� forkant med den rivende teknologiske udvikling, herunder mht. elektronisk handel og avanceret finansiel kriminalitet. Endelig forudser organisationen, at den trinvise begr�nsning i april 2002 og april 2003 af den nuv�rende offentlige i ndskydergarantiordning vil kr�ve forudg�ende skridt i retning af opl�sning og konkurserkl�ring af de svageste banker.

Det vil dog n�ppe v�re FSA i sin nuv�rende form, der kommer til at g�re dette arbejde. Til juli vil FSA blive omorganiseret og f� en r�kke nye arbejdsomr�der. Den nye organisation vil komme til at best� af 3 bureauer og 13 divisioner samt en kommission, der skal overv�ge handelen med v�rdipapirer og valuta. Fra 2001 vil denne nye organisation skulle l�gges sammen med Den Finansielle Genopbygningskommission (Financial Reconstruction Commis sion)

FSA anerkendes i almindelighed at have udf�rt et godt arbejde, navnlig set i lyset af organisationens lidenhed og Finansministeriets forudg�ende mangelfulde indsats p� omr�det. FSA{{PU2}}s udfordring fremover som organisation vil v�re at sikre en forts�ttelse af traditionen med at holde sine "klienter" p� beh�rig afstand og ikke at forfalde til den i Japan ellers rodf�stede praksis med t�tte og "hyggelige" b�nd mellem ikere, bureaukrater og virksomheder.

Den nye organisation, der bliver dannet pr. 1. juli 2000 vil v�re enest�ende, idet den kommer til at d�kke alle opgaver inden for den finansielle verden.

F.s.v.a. b�rstransaktioner overv�ges de af FSA, medens markedet efter de g�ldende regler overv�ges af Finansministeriet. Den nye organisation vil ogs� komme til at overv�ge markedet. Pensionsfonde vil if�lge en ny lov, der er under behandling blive overv�get af FSA (den nye organisation) og Sundhedsministeriet.

�konomisk kriminalitet behandles p� den m�de, at FIA (Financial Intelligence Agency-der h�rer under FSA) overgiver en liste over mist�nkelige firmaers transaktioner til FSA, der videregiver informationer til anklagemyndighed/Politi.

FSA er ikke med i noget samarbejde p� internationalt plan, men den japanske regering har selvsagt et samarbejde med andre regeringer, bl.a. om udlevering af �konomisk kriminelle. Nationalt set er det hovedsagelig narkotikaforbrydelser, der har relationer til undergravende sort �konomi, og det er et stort ansvar for FSA, at bek�mpe dette.

Organisatorisk h�rer FSA under premierministeren og er ansvarlig over for Parlamentet. Der ud�ves imidlertid ikke noget politisk pres over for FSA, der opfatter sig selv som meget uafh�ngige, selvom man eksempelvis i 1999 m�tte m�de op i Parlamentet 400-500 gange for at besvare sp�rgsm�l, hvilket bl.a. betyder, at FSA{{PU2}}s medarbejdere m� v�re i Japan under samlingerne.

Den "Financial Inspection Manual" som FSA udarbejdede i 1999 bliver l�bende forbedret. Indtil juli kan FSA kun arbejde med at implementere og administrere lovgivningen. Herefter vil det ogs� v�re muligt at deltage i lovgivningsprocessen.

FSA opgaver omfatter dels inspektion, dels tilsyn, som man arbejdsm�ssigt pr�ver at skille ad. Ved inspektion m�der et antal personer op i den virksomhed, der skal inspiceres. For s� vidt ang�r tilsyn er der ikke fastlagt specielle rammer herfor, men det er klart, at der er lovgivningsm�ssige rammer for f.eks. bankerne, forsikringsselskaberne , computervirksomhederne. Der er retningslinier for netto kapitalandelen, men ikke faste rammer. Det vigtigste er en tidlig, h urtig indgriben for at rette op.

F.s.v.a. bankerne er der et generelt tilsyn med udviklingen, og man ville gerne stille krav om 8 pct.{{PU2}}s solvens. Det opfylder de store internationale banker, men for de �vrige banker er kravet 4 pct.{{PU2}} s solvens. Det vigtigste er imidlertid sunde forretningsprincipper. Bankerne har i �vrigt pligt til at indberette mist�nkelige transaktioner, men det er selvf�lgelig vanskeligt at definere, hvad der er mist�nkelige transaktioner, men FSA har udarbejdet et papir ver, hvad der kan v�re mist�nkeligt i forbindelse med pengetransaktioner

Det er Finansministeriet, der er ansvarlig for implementering af G-7 topm�det, men FSA kan deltage med ekspertise. FSA deltager ogs� sommetider i s�rligt forum, hvor man diskuterer bl.a. regels�t for internethandel og udarbejder �rligt en omfattende rapport (dog kun p� japansk).

D�rlige l�n sk�nnes at v�re p� omkring 20 billioner yen. Der er 2 m�der at regulere p�: tidligt at sikre sunde forretningsprincipper og gennemf�relse af en lov om finansiel genopretning.

Japan fors�ger at bidrage til bef�stelsen af fred og sikkerhed i Asien/Stillehavsomr�det i et omfang, der st�r m�l med landets �konomiske v�gt. Japan sigter ikke efter nogen regional politisk lederrolle, om end Japan p� det �konomiske omr�de alene i kraft af sin �konomiske st�rrelse spiller en afg�rende rolle i regionen.

Japans t�vende opg�r med tiden op til og under anden verdenskrig pr�ger imidlertid fortsat relationerne til landene i Asien/Stillehavsomr�det, der navnlig har skabt gnidninger i forhold til Kina. Japan har ikke desto mindre l�bende fors�gt at inddrage Kina mest muligt i det multilaterale samarbejde. Man st�ttede s�ledes fra et tidligt tidspunkt aktivt Kina{{PU2}}s optagelse i WTO, og man bestr�ber sig l�bende ligeledes p� at f� kkerhedspolitisk mere forpligtende dialog i gang med Kina i bl.a. ASEA Regional Forum (ARF). APEC-samarbejdet , som prim�rt sigter mod liberalisering af handel og investeringer, till�gges tillige af Japan en vigtig rolle som redskab for bef�stelse af de politiske samarbejdsrelationer mellem landene i regionen.

Japans udenrigs- og sikkerhedspolitik vis-a-vis Syd�stasien skal tillige ses i lyset af oliechokket og r�varekrisen i 1970{{PU2}}erne, der eksponerede landets �konomiske s�rbarhed. Udviklingen af Japans bilaterale forhold med lande i Syd�stasien, navnlig Indonesien, som er den st�rste modtager af japansk udviklingsbistand, bunder ogs� i et �nske om at diversificere de lande, der leverer r�varer til den japanske industri. Japan har desuden væ en st�rste bidragyder til de finansielle hj�lpepakker i forbindelse med krisen i Syd�stasien i 1997 og har bl.a. s�gt at yde en s�rlig indsats for at afhj�lpe de sociale konsekvenser af denne krise.

Japan till�gger traditionelt �konomisk udvikling stor betydning, og ser det generelt som en af foruds�tningerne for en sund demokratisk udvikling af et land. Denne synsvinkel er ofte baggrunden for Japans mindre kr�vende linie i forhold til regeringer - navnlig asiatiske - hvis politik p� menneskerettighedsomr�det ikke lever op til, hvad man efter europ�isk m�lestok opfatter som acceptabel. Dette gjaldt Indonesien under Suharto{{PU2}}s enev&ael lder stadigv�k i Japans forhold til Myanmars{{PU2}}s milit�rstyre.

Japan har i 2000 formandskabet for G7/8 og vil i denne egenskab v�re v�rt for et topm�de p� Okinawa den 21. til 23. juli. Emnekredsen for topm�det er ikke endeligt afklaret, men forventes at ville omfatte informationsteknologi, herunder navnlig den voksende informationsteknologiske kl�ft - den "digitale deling" - mellem rige og fattige lande, sundhedsproblemer, herunder spredningen af AIDS samt kulturens betydning for globaliseringsprocessen. D ere den japanske regering magtp�liggende, at give Okinawa-topm�det et klart asiatisk pr�g. Man har s�ledes fra andre asiatiske lande �nsket at indhente synspunkter, der kunne reflekteres i Okinawa, for p� den m�de at tilbyde sig som en slags talsmand. Fra japansk side har man endnu ikke tilendebragt overvejelserne om at invitere Kina med til topm�det, sk�nt de forel�bige reaktioner herp� fra Kina ikke har v�ret entusiastiske.

Oplyser, at der ikke har v�ret opstillet nogen sikkerhedsarkitektur som i OSCE. Asien er simpelt hen for forskellig. Hvis regionen skal v�re stabil skal det ske bilateralt og i mindre grad multilateralt. USA vil ogs� fortsat spille en rolle og det er vanskeligt at forestille sig noget som OSCE.

If�lge dansk opfattelse er det mest uforudsigelig land i Asien aktuelt set Nordkorea, og Japan har for nylig pr�senteret sin nye politik over for Nordkorea, hvor man vil yde stigende �konomisk bistand, hvilket har givet anledning til modstand i Japan, men baggrunden er et �nske om at etablere en slags kanal, s� Nordkorea �bner sig mod de andre lande. Japan tror, der vil ske �ndringer, men det kr�ver megen t�lmodighed selv om der allerede er sket en lille �ndring i landets attitude. F.eks har Nordkorea diplomatisk forbindelser med Australien og Italien og der er forskellige forbindelse til b�de USA og Japan.

Der er forhandlinger mellem Japan, Nordkorea og Kina om normalisering mellem landene. Kina er n�dt til at deltage, fordi Japan ikke kan g�re det alene. USA og Sydkorea har ogs� forbindelser til Nordkorea.

Der er mange ligheder mellem landene i regionen, men der er forskellige �konomiske udviklingsformer, forskellig historie og forskellige m�der at t�nke p�, s� noget asiatisk EU er meget vanskeligt at forestille sig.

Opfattelsen er, at det ville v�re retf�rdigt, at Japan bliver permanent medlem af FN{{PU2}}s Sikkerhedsr�d, idet Japan i forhold til nogle af de permanente medlemmer har betalt en st�rre del af BNP til FN, hvilket kan g�re det vanskeligt at forsvare over for v�lgerne, hvis Japan ikke f�r medlemskabet af Sikkerhedsr�det. Et s�dant medlemskab ville ogs� betyde meget, idet Japan kunne deltage fra starten af forhandlingerne/dr�ftelserne. M& ske kan det ske ved en udvidelse af medlemsantallet , hvilket ogs� ligger i tr�d med, at der nu er mange flere lande, der er medlem af FN end ved starten. Det er dog vanskeligt at sige, hvor mange medlemmer, der hensigtsm�ssigt kan v�re af Sikkerhedsr�det. Det er ogs� vanskeligt, at sige, om der stadig skal g�lde en vetoret som den nuv�rende, det er allerede vanskeligt nok med 21 medlemmer, s� det vil v�re endnu sv�rere med flere medlemmer. F orhandlingerne om en eventuel udvidelse b�r dog kunne starte uden at man p� forh�nd har besluttet sp�rgsm�let om vetoret.

F.s.v.a. ulandsbistand er det vigtigt for at bevare gode forbindelser. Sikrere og mere stabile �konomier kan bidrage til fred og sikre mulighed for humanit�r assistance. Det er klart, at Japan l�gger v�gt p� at st�tte lande i Asien, og Japan har da ogs� medvirket til �konomisk v�kst i regionen, men nu l�gges der mere v�gt p� LLDC - is�r udviklingslande i Afrika. Japan yder ca. 0,28 pct. af BNP.

Af kommende udfordringer kan n�vnes: Forberedelse af G-8 topm�det, hvor dagsordenen vil v�re hvad der sker i Asien og globaliseringen, IT og sundhed, udviklingen i verdens�konomien, hvordan man bek�mper international kriminalitet, sikrer en mere stabil verden og hindrer forbrydelser mod menneskeheden.

Relationerne til USA danner en slags base for national sikkerhed og m� forts�tte. Strategien over for Kina er, at tilskynde landet til at �bne sig og deltage i det internationale samfund, dvs. Kina skal benytte en eventuel "bro" til USA til at deltage i internationalt samarbejde, men det er ikke let for USA at etablere en "bro" til Kina.

Det er uhyre vigtigt for Japan, at Kina bliver taget alvorligt, endda mere end Korea-halv�en. Der er en teoretisk mulighed for, at Kina vil invadere Taiwan, men man tror dog ikke det vil komme s� vidt, is�r n�r henses til USA{{PU2}}s forventede reaktion og Taiwans forsvarsmuligheder. Man m� bede til, at de selv l�ser problemerne p� en fredelig m�de, men man skal v�re forsigtig, for Taiwan er meget vigtig for Kina.

F.s.v.a. Indonesien er situationen forbedret efter at pr�sident Wahid er kommet til, men der er problemer, bl.a. vil der v�re den udfordring, der hedder at kontrollere nationalismen i landet. Japan er optimistisk, at d�mme efter det pr�sident Wahid allerede har gjort, bl.a. har han s�gt at styrke Indonesiens trov�rdighed. Det er vigtigt for Japan, at den udvikling forts�tter og man vil gerne hj�lpe med til stabiliseringen.

Samtidig med vedtagelsen af den nye banklov i efter�ret 1998 oprettedes en finansiel genopbygningskomité: Financial Reconstruction Commission (FRC). FRC{{PU2}}s opgave er at tage stilling til den konkrete h�ndtering af insolvente banker, herunder kapitaltilf�rslen til de levedygtige banker. FRC er ledet af en minister. Sammen med Financial Supervisory Agency har FRC v�ret central i regeringens bestr�belser p� at sanere de japans ker.

FRC administrerer de meget store bel�b, som regeringen har afsat til sanering af det finansielle system. Banker kan ans�ge FRC om midler til at foretage afskrivninger p� deres d�rlige l�n. I marts 1999 ans�gte japanske banker s�ledes om USD 62 mia. i st�tte fra FRC. I forbindelse med denne st�tte stiller FRC omvendt krav til bankerne om at foretage konkrete restruktureringer, eksempelvis en reduktion af antallet af medarbejdere. FRC har ved tidli gere udbetalinger af st�tte ogs� stillet krav om forbedringer af bankernes solvenskrav, der for japanske banker traditionelt har v�ret lavt, nemlig 4 pct. dvs. halvdelen af de 8 pct., der eksempelvis er g�ldende i Danmark.

Der blev fra flere sider fremf�rt bet�nkeligheder ved regeringens beslutning sidste �r om at udskifte den siddende formand for FRC, Haruo Yanagisawa, de var kendt som en stor reformtilh�nger, med Michio Ochi. Michio Ochi var f�r sin udn�vnelse kommet med en r�kke udtalelser, de vidnede om en vis tilbageholdenhed mht. gennemf�relse af reformer, og Ochi har siden styrket dette indtryk ved bl.a. at s� tvivl om, hvorvidt man - som hidtil planlagt rventet - b�r h�ve solvenskravet fra 4 pct. til 8 pct. for samtlige japanske banker. Hidtil har kun japanske banker med afdelinger i udlandet v�ret omfattet af 8 pct.-reglen. Ochi faldt ultimo februar p� en udtalelse i en lukket kreds om, at han ville g�re sin indflydelse g�ldende, hvis visse finansielle institutioner f�lte sig forulempet af emsige finansinspekt�rer.

Som Ochi{{PU2}}s efterf�lger udpegede premierminister Obuchi den tidligere vice-finansminister Sadakazu Tanigaki. Udn�vnelsen er generelt blevet positivt modtaget, og Tanigakis udtalelser vidner om en grundl�ggende vilje til at bringe reformprocessen videre. Det eneste, Tanigaki umiddelbart har imod sig er hans efter japanske forhold relativt unge alder, nemlig 55 �r, hvilket kan sv�kke hans gennemslagskraft navnlig internt i LDP.

Tidligere var s�vel finanspolitik og budgetter som skattepolitik samlet i samme institution, men kritik heraf f�rte til en opdeling s� FSA og FRC blev udskilt fra Finansministeriet. FSA tager sig som bekendt af inspektion og tilsyn, medens FRC skal sikre en sund �konomi i forbindelse med opl�sning af bankvirksomheder og tilf�re kapital ved rekonstruktioner.

Indtil videre har FSA h�rt under FRC, men ved en omstrukturering i juli 2000 opl�ses FRC og opgaverne f�res tilbage i Finansministeriet. Form�let er prim�rt, at opdele finans - og skattepolitiske systemer.

Da banker og forsikringsselskaber begyndte at kollapse for nogle �r siden, var man bange for at st� ved en afgrund. Det medf�rte en midlertidig nationalisering af eksempelvis LTCB, der dog nu bliver startet igen, ligesom Nippon Credit Bank er ved at finde ud af, hvordan den kan organiseres i ny struktur. Det japanske finanssystem har n�et et mere stabilt stade ved hj�lp af offentlige midler. Der mangler dog stadig vigtige tiltag, s� som hvordan sikres de regionale og middelstore banker, hvordan sikres et transparent system for bankernes arbejde. Det arbejdes der p�, men man har dog m�tte uds�tte tilbagebetalingsplanen i et �r, hvilket er blevet misforst�et og tolket som om det g�r d�rligt med �konomien, hvilket ikke er sandt.

Der arbejdes p� at sikre et sundt system med 3 n�gleord: fri, fair og global.

Det er n�dvendigt i forhold til markedet at f� tilliden tilbage, men bunden er n�et og Japan er langsomt p� vej opad igen.

Et problem med retablering af �konomien er, at bankerne kunne fristes til at bruge ny profit til at betale gamle d�rlige l�n og t�ve med at l�ne ud til is�r nye sm� virksomheder. Der vil blive stillet krav om - efter at der nu er givet indspr�jtning med megen kapital - et minimumsniveau for l�n til mindre virksomheder, og det vil blive kontrolleret for at sikre at der ikke er kreditklemme eller t�ven over for de sm� virksom nansielle virksomheder opfordres til risikovurdering, dvs. at der kan v�re differentieret rente alt efter den risiko, der sk�nnes at v�re ved et udl�n.

Der er dog stadig mange sager med kreditklemme, hvor man t�ver med at l�ne ud til sm� og mellemstore virksomheder. Det er ogs� et problem, at der ikke sker investeringer ved hj�lp af l�n, men at virksomheder l�ner for at kunne betale g�ld.

P� trods af tiltagene er folk stadig bange for at bruge penge. Man frygter for pensionen selv om den pension, der udbetales i Japan er den st�rste i verden og det ogs� er der man har den h�jeste opsparing. Desv�rre n�r informationerne om de nye tiltag ikke ud til befolkningen, og eksempelvis planerne om en stigning i pensionsalderen fra 60 til 65 �r skaber usikkerhed. Det medf�rer, at den enkelte g�r, hvad han synes er rigtigt for hans fremtid og sparer op. Det er politikernes problem, at s�rge for at oplysningerne n�r ud.

N�r der investeres offentlige i bankerne foretages der ogs� �ndringer i bestyrelsernes sammens�tning, idet man er interesseret i at �ndre kulturen i virksomheden og �bne udadtil, eksempelvis bliver LTCB reorganiseret med en ny bestyrelse, hvor der er 6 medlemmer, der er ikke-japanere og direkt�ren er tidligere direkt�r for City Bank.

I slutningen af 50{{PU2}}erne begyndte en gruppe p� ca. 10 personer, som repr�senterede henholdsvis danske, svenske og norske virksomheder i Japan, at m�des med j�vne mellemrum p� Imperial Hotel i Tokyo. Form�let med m�derne var at udveksle erfaringer om forretningsmulighederne i Japan og at assistere nyankomne skandinaviske forretningsfolk med r�d om, hvordan de kunne komme i gang med det japanske marked. Disse skandinavi okostm�der udviklede sig snart til ogs� at inkludere repr�sentanter fra Finland og de m�nedlige samlinger skiftede m�dested i de tidlige 60{{PU2}}er til "Foreign Correspondent{{PU2}}s Club". Antallet af m�dedeltagere �gedes gradvist og det blev vedtaget at dele sig op i nationaliteter, hvilket dermed var starten til "Danish Businessman Club", som talte et medlemstal p� 8-10 personer.

F�r Danmarks indtr�den i det Europ�iske F�llesskab i 1973 blev klubbens medlemmer enige om at formalisere rammerne og et nyt navn blev adopteret, "Danish Business Community". M�derne blev holdt hver anden m�ned p� Capital Tokyu Hotel med deltagelse af 14-15 medlemmer.

Op igennem 70{{PU2}}erne og 80{{PU2}}erne blev antallet af medlemmer gradvist �get til 25 virksomheder og m�nedlige m�der blev introduceret. Navneforandringen til "Danish Chamber of Commerce, Japan" (DCCJ) og nye vedt�gter blev vedtaget i 1990 og form�let med handelskammeret er at styrke forretningsforbindelserne mellem Danmark og Japan. I dag har DCCJ cirka 60 medlemmer. Kvalificeret som DCCJ medlemmer er virksomheder repr�senteret eller registreret i Japa ark, og/eller aktivt involveret i handel mellem de to lande. Japanske og danske statsborgere, der er associeret med en organisation (kulturel, uddannelse, o.l..), som efterlever m�lene for DCCJ, kan opn� individuelt medlemskab. Den danske ambassad�r for Japan er �resmedlem af DCCJ.

Gennem �rene har mange prominente japanske og danske statsborgere tilbudt sig som frivillige talere p� m�derne, heriblandt flere danske ministre. Ved bes�get i 1997 accepterede H.K.H. Kronprins Frederik at modtage den f�rste uddeling af "Man of the Year Award" for en bem�rkelsesv�rdig indsats til fremme af forretningsm�ssige forbindelser mellem Japan og Danmark.

DCCJ er medlem af "European Business Community in Japan" (EBC) og er repr�senteret som medlem ved et antal af EBC*s underudvalg, som behandler specifikke emner, bl.a. luftfart, f�devarer, medicinsk udstyr og farmaceutiske produkter, shipping og banksektoren.

Maersk K.K.

Starten p� de nuv�rende aktiviteter i Japan g�r tilbage til 1928 med det f�rste havnekald af m.s. LEISE MAERSK, der sejlede p� den nyoprettede USA/ASIA faste linietrafik.

Det f�rste Maersk kontor - en filial af Moller Steamship Inc. - blev etableret i Tokyo i 1947.

Maersk har bortset fra krigs�rene opretholdt 72 �rs fast linietrafik i Japan og har arbejdet i egen organisation i 53 �r.

Gennem �rene er aktiviteterne �get og Maersk har i dag det st�rste udenlandske rederi i Japan. Virksomheden ledes fra hovedkontoret i Tokyo sammen med syv kontorer i resten af Japan.

De nuv�rende aktiviteter omfatter:

Andre A.P. M�ller Gruppe aktiviteter best�r af:

Maersk Data Asia

Georg Fischer / DISA K.K.

A.P. M�ller gruppen har en organisation i Japan der i dag t�ller over 400 medarbejdere og har 90 anl�b til japanske havne om m�neden; 70 Maersk skibe er bygget af japanske v�rfter. Desuden er der over �rene indk�bt mange tusinde t�rlast- og k�lecontainere i Japan.

Maersk er ogs� i Japan kendt for sin globale organisationspolitik. Typisk arbejder mellem 15 og 20 japanske medarbejdere s�ledes p� Maersk kontorer andre steder i verden med at tilgodese japanske kunders overs�iske interesser.

Finansudvalget fik f�rst en rundvisning pr. b�d i havnen og dern�st en rundvisning i M�rsks containerterminal.

13c. Direkt�r J�rgen Madsen, M�rsk K.K

M�rsk{{PU2}}s containerterminal har en udstr�kning p� 200.000 m², der er 237 medarbejdere og maskiner og inventar for 45 mio. USD, og der skal helst v�re aktivitet d�gnet rundt i terminalen.

Japan har f� r�stoffer og m� importere n�sten � . Udviklingen og globale trends betyder, at fragtrater er faldende, der sker fusioner og opk�b, der af stigende konkurrence, men ogs� stigende v�kst.

Der eksisterer 5 store containerrederier, hvoraf M�rsk Sealand er den ene.

M�rsk K.K. er den 2. st�rste containertransport�r i Japan og forventer i 2000 at transportere 340.000 container til/fra Japan.

Hvis man skulle etablere sig i dag ville det v�re n�dvendigt med en investering p� 1 mia. USD.

For tiden arbejder man p� at forbedre og udvikle produktionen, bl.a. ved IT-opgradering og nye investeringer. I april 2001 indvies en ny containerterminal.

Et aktuelt problem er, at Korea s�lger container-fragt 3 til 400 USD lavere pr. container end M�rsk, hvilket forekommer urealistisk. Det er ogs� et problem at arbejdsgivernes brancheforening kontrollerer alt, fx udskiftning af skibe, samarbejde med andre rederier og priser for losning/lastning, hvor det ikke er muligt at indhente konkurrerende tilbud. Der er dog lovgivningstiltag p� vej, der kan hindre noget af dette.

Der stilles i �vrigt krav om, at kranerne produceres af japanske producenter og der meget bureaukratiske procedurer, fx. n�r det g�lder landevejstransport. Det japanske rederier holder lav profil og lader de udenlandske rederier tage problemerne op.

Der er til geng�ld ikke meget korruption, i mods�tning til Syd�stasien.

13d. Direkt�r Carsten S�rensen, Lego

P� trods af den �konomiske krise er detailmarkedet stadig aktivt. Af danske varer importeres bl.a.: porcel�n, m�bler, gaveartikler, pelse, belysning og leget�j.

Danske virksomheder, der vil starte i Japan m� have:

De "rigtige" varer, kapital, t�lmodighed (m�ske underskud de f�rste 5 �r), forst�else for markedet, hurtig produktudvikling, h�jt serviceniveau, egne folk i Japan, personlige kontakter, hj�lp fra ambassaden.

Det japanske marked er p� en gang traditionelt og hurtigt skiftende. Det er vigtigt at forst� markedet/kunderne, at kunne kommunikere og at s�tte de rigtige priser, idet n�r en vare en gang er pr�senteret, holder den samme pris.

P� grund af mange nyheder p� markedet er det vigtigt, at danske virksomheder fortsat produktudvikler.

Distributionen sker traditionelt ved grossister, hvilket tager tid og er fordyrende, Endvidere vil detailhandlerne ikke ligge inde med store lagre, hvorfor der ofte skal leveres varer flere gange om ugen, hvilket stiller store krav til logistik/planl�gning.

De personlige kontakter, med invitationer, s� forretningsforbindelserne kan se anl�g m.v. i Danmark, er vigtige og tager tid at etablere, men n�r de er etableret er der stor loyalitet. Der handles oftest kontant.

De toneangivende forbrugere har de seneste �r v�ret de unge piger, der har haft penge og dermed bestemt markedet, men ogs� de 50-60-�rige pensionister er i stigende grad forbrugere, man skal regne med.

Der sker endvidere en udvikling fra sm� butikker til store specialbutikker med lang �bningstid og stort varesortiment, medens stormagasiner, der traditionelt har forhandlet danske varer, g�r tilbage. Nogle danske producenter har derfor etableret egne forretninger.

I den n�rmeste fremtid forventes Internettet at vinde frem, idet man er 4-5 �r efter USA. Konkret arbejder DI og ambassaden p� at skaffe kontakter inden for boligmarkedet, s�ledes at det bliver et interessant marked for danske eksport�rer. Lego arbejder p� at oprette et Legoland i Japan inden for 5-7 �r, hvilket betyder en investering p� omkring 2 mia. dkr.

�K har v�ret i Japan siden �rhundredeskiftet og er registreret som firma i 1947. Firmaet har arbejdet med lidt af hvert, ikke altid med lige stor succes, bl.a. fordi erfaringerne fra det �vrige Asien ikke har kunnet bruges i Japan, men inden for de seneste 10 �r er det g�et godt.

Som et eksempel kan n�vnes at �K leverer fad�lskomponenter til de 4 st�rste bryggerier i Japan, hvoraf det st�rste har 220.000 udsk�nkningssteder, hvilket medf�rer, at �K l�bende kommer i forbindelse med potentielle kunder, og stille og roligt f�r mulighed for at udvide forretningen. P� den m�de h�stes fordelene af 10 �rs indsats.

Et andet eksempel er eksport af Toyota til Vestafrika, der startede godt og efter en periode med stilstand er ved at komme i gang igen.

En foruds�tning for handel med Japan er kvalitet og service. Eksempelvis er en fejlprocent p� 1 pct. acceptabel i Europa, medens den i Japan ikke kan v�re h�jere end 0,01 pct., hvilket bl.a. medf�rer, at man kontrollerer alle fad�lskomponenterne og ikke n�jes med en stikpr�vekontrol.

�K vil tilr�de nye virksomheder, der vil starte i Japan, at g�re det via en agent.

L�nningerne er h�je i Japan - ex. 500.000 dkr. til en havnearbejder - og der betales en personskat p� ca. 33 pct. Til geng�ld betales der ca. 10 gange s� meget for boliger der er 10 gange mindre end i Danmark. Unge mennesker, der bor l�nge hjemme, har derfor en stor nettoindt�gt til forbrug, hvilket kan m�rkes p� forbrugerm�nsteret.

Det skal dog n�vnes, at familier har store udgifter til de unges uddannelser, og det kan koste op til 70.000 dkr. at g� p� private universiteter, hvor adgangsgebyret kan v�re p� op til 35.000 dkr. P� de statslige universiteter koster det dog kun det halve af de private.

Politisk set har man et problem, som man lukker �jnene for, idet det anses for pinligt at den stigende arbejdsl�shed medf�rer grupper af subsistensl�se.