Spm. nr. S 2763

Til socialministeren (22/5 2000) af:

Inge Refshauge (DF):

»Er det rimeligt, at mennesker, der er flyttet til Danmark fra Tyskland i 1973 og er blevet danske statsborgere i 1976 og har haft lønnet arbejde siden ankomsten, og i alle disse år har betalt den skat, de skulle, skal spises af med en meget lille del af førtidspensionen, fordi de er blevet syge flere år efter ankomsten?«

Begrundelse

Spørgeren finder det kritisabelt, at kommunen i dette tilfælde var 19 år om at finde ud af, at pensionisten faktisk var født i Tyskland, men dansk statsborger siden 1976, og derefter rykker tæppet væk under en familie, idet man fratager pensionen for derefter at udbetale det halve beløb. Den måde kan vi ikke behandle danske statsborgere og EU-borgere på.

Svar (2/6 2000)

Socialministeren (Henrik Dam Kristensen):

Jeg må gøre opmærksom på, at jeg som socialminister ikke har mulighed for at tage stilling til konkrete sager eller instruere de kompetente myndigheder i afgørelsen af konkrete sager.

I Danmark optjenes ret til pension på baggrund af antallet af år, en person har haft fast bopæl i Danmark. Det er uden betydning, om den pågældende har haft arbejde eller indbetalt skat.

Optjeningsprincippet i den danske pensionslovgivning blev gennemført samtidig med Danmarks tilslutning til EF i 1973.

Det fremgår af forarbejderne til de ændringer, der blev gennemført i pensionslovgivningen med henblik på Danmarks tilslutning til EF, at ligebehandlingsprincippet sammenholdt med de øvrige regler i forordning 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, ville medføre, at statsborgere fra andre EF-stater, der i øvrigt opfylder betingelserne herfor, efter de dag ældende regler ville kunne modtage fuld folke-, invalide- eller enkepension efter kun 1 års bopæl i Danmark.

På denne baggrund blev det anset for hensigtsmæssigt at foreslå pensionslovene ændret således, at retten til fuld pension principielt betinges af bopæl i Danmark i 40 år efter det fyldte 15. år og inden det fyldte 67. år, således at der ved kortere bopælstid end 40 år ydes en delpension (brøkpension), beregnet efter forholdet mellem længden af den pågældendes bopælstid og 40 år.

Fuld invalidepension blev ligeledes foreslået betinget af 40 års bopæl i Danmark efter det fyldte 15. år, men dog således, at årene fra pensioneringen og til det fyldte 67. år skulle medregnes til bopælstiden (godskrivningsreglen).

Den nuværende regel i pensionslovens § 6 , hvorefter ret til fuld førtidspension er betinget af, at bopælstiden udgør mindst 4/5 af årene fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes (den teoretisk mulige bopælstid), blev indført ved lov om social pension, der trådte i kraft den 1. oktober 1984.

Det fremgår af forarbejderne til den gældende bestemmelse, at baggrunden for ændringen af optjeningsreglen for fuld pension til personer under 67 år var, at godskrivningsprincippet kunne føre til urimeligt gunstige resultater i tilfælde, hvor pensionisten samtidig modtog pension fra et andet land. Hvis en person samtidig havde ret til en udenlandsk pension, der blev beregnet efter lignende principper som den danske, kunne der blive tale om to fulde pensioner.

Det fremgår tillige, at med en optjeningsregel som den foreslåede ville Danmark have løst det samordningsproblem, der var opstået efter at EF-domstolen havde fastslået, at EF-reglerne ikke giver adgang til at nedsætte en pension beregnet direkte efter et medlemslands lovgivning, fx på grundlag af godskrivning, selv om der samtidig var ret til en pension fra et andet medlemsland beregnet efter lignende fordelagtige principper.

Det fremgår endvidere, at den foreslåede optjeningsregel vil betyde, at personer med karriere i flere EF-medlemslande vil få en dansk pension, der er afpasset efter længden af opholdet i Danmark.

Efter min opfattelse grunder den danske regel om optjening af ret til fuld pension for personer under 67/65 år sig på nogle meget regulære synspunkter, og jeg finder ikke grundlag for at tage initiativ til en ændring af denne regel.

Jeg kan afslutningsvis tilføje, at kommunen har mulighed for at yde personligt tillæg efter pensionslovens § 17 til pensionister, der modtager nedsat pension på grund af optjeningsreglerne. Kommunen skal også i disse tilfælde træffe afgørelse om størrelsen af tillægget efter en nærmere konkret vurdering af pensionistens indtægter og formue sammenholdt med størrelsen af de rimelige og nødvendige udgifter. Kommunens afg&osla sh;relse om tilkendelse af personligt tillæg kan indbringes for det sociale nævn.