Rådet afsluttede forberedelsen af Det Europæiske Råds ekstraordinære møde i Tammerfors den 15.-16. oktober, hvor der skal udstikkes yderligere retningslinjer for EU's indsats for så vidt angår indførelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Rådet noterede sig især formandskabets orientering om premierminister Lipponens rundtur til hovedstæderne, som sluttede med et besøg i København. På denne rundtur gjorde den finske premierminister det klart for alle sine kolleger, at formandskabet har til hensigt at behandle de tre hovedemner, dvs. asyl og migration, bekæmpelse af kriminalitet og et europæisk retligt område, på en afbalanceret måde og at formandskabet også fortsat har store ambitioner om at opnå konkrete resultater på de tre områder. Generelt fik han i alle hovedstæderne bred støtte til sin dagsorden - der var indeholdt i den skrivelse, han sendte stats- og regeringscheferne ved rundturens begyndelse - og der syntes ikke at være grund til at foretage grundlæggende ændringer heri.

Hvad angår det særlige spørgsmål om "en styrket og mere sammenhængende EU-politik udadtil for så vidt angår retlige og indre anliggender" - som vil være et af flere andre vigtige spørgsmål, der skal drøftes i Tammerfors - blev formandskabets dokument godkendt af udenrigsministrene; dokumentet vil blive forelagt Det Europæiske Råd, og formandskabet vil tage det i betragtning, når det udarbejder sine konklusioner for Tam merfors.

Formandskabet oplyste endvidere, at stats- og regeringscheferne under middagen måske vil have en indledende drøftelse om udvidelsen - uden at tænke på konklusioner - og en udveksling af synspunkter om aktuelle spørgsmål vedrørende Rusland og stabilitetspagten for Sydøsteuropa. Udenrigsministrene vil under middagen drøfte situationen i det vestlige Balkan som helhed og også Østtimor.

Som opfølgning af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Köln nåede Rådet til enighed om at tage de nødvendige skridt til at nedsætte det udvalg, der skal udarbejde et udkast til EU-charter om grundlæggende rettigheder: sammensætning af, arbejdsmetode for samt praktiske foranstaltninger i forbindelse med dette udvalg.

Udvalget vil blive sammensat af 1 befuldmægtiget for hver af medlemsstaternes stats- og regeringschefer og for formanden for Kommissionen, 16 medlemmer af Europa-Parlamentet (som udpeges af EP) og 30 medlemmer af de nationale parlamenter (2 fra hvert). Der er også opnået enighed om observatører, organer, der skal høres, udveksling af synspunkter med ansøgerlandene, sekretariatsordninger og arbejdsmetoder med henblik på udvalgets forberedelse, udformning og ved tagelse af chartret og Europa-Parlamentets, Kommissionens og Rådets højtidelige proklamation af chartret.

Ministrene løste i dag de udestående spørgsmål ved at beslutte, at formandskabet for udvalget skal følge formandskabet for Rådet.

Rådet noterede sig formandskabets rapport om, hvor langt man er kommet med forberedelsen af rapporten til Det Europæiske Råd i Helsingfors om sikkerheds- og forsvarspolitikken, både de militære og ikke-militære aspekter af krisestyringen. Formandskabet understregede, at det har til hensigt at forelægge en større rapport.

Arbejdet vil fortsætte i Rådets organer og den 15. november på samlingen i Rådet (almindelige anliggender) med deltagelse af forsvarsministrene. EU's udenrigsministre vil også have en arbejdsmiddag med deres kolleger fra de associerede WEU-lande.

Rådet gav udtryk for dyb bekymring over situationen i det nordlige Kaukasus og navnlig over den ulykkelige situation, som den uskyldige civilbefolkning befinder sig i. Det lagde vægt på, at alle kræfter sættes ind for at undgå en yderligere optrapning af konflikten, som vil bringe regionens stabilitet i fare. Rådet understregede også behovet for en politisk dialog, som kan medvirke til, at der hurtigt findes en fredelig løsning på konfl ikten, bl.a. på grundlag af bestræbelser, der støttes af det internationale samfund, herunder OSCE.

Rådet bekræftede samtidig sin holdning mht. Den Russiske Føderations territoriale integritet og sin absolutte fordømmelse af terrorisme i alle dens afskygninger.

Rådet gav udtryk for alvorlig bekymring over, at de humanitære forhold for de fordrevne personer i Tjetjenien, Ingusjetien og Dagestan synes at blive stadig ringere.

Rådet konstaterede i denne forbindelse med tilfredshed, at Kommissionen gennem ECHO er rede til at yde humanitær bistand gennem internationalt anerkendte hjælpeorganisationer. Rådet henstillede til Rusland, at det giver sikker og uhindret adgang for disse humanitære hjælpeorganisationer, således at hjælpen kan fordeles hurtigt og effektivt blandt de fordrevne personer i området.

Rådet tilkendegav sin tilfredshed med resultaterne af det møde, der sideløbende med Rådets samling (almindelige anliggender) var blevet afholdt med repræsentanterne for de demokratiske kræfter i FRJ. Mødet skal ses som et konkret bevis på, at Unionen er rede til at støtte befolkningen i FRJ i dens bestræbelser på at slutte op om demokratiske værdier, respekt for menneskerettighederne, respekt for minoritetsgruppernes rett igheder og markedsøkonomi samt til at bane vejen for fornyet integrering af FRJ i det internationale samarbejde, herunder fuld deltagelse i internationale og regionale organisationer, på linje med EU's regionalpolitiske målsætninger og Rådets konklusioner af 29. april 1997. Rådet glædede sig over, at de demokratiske kræfter ser det som deres pligt at arbejde frem mod et forum for fremtidige drøftelser af politiske og økonomiske sp&osla sh;rgsmål, og erklærede sig rede til at medvirke hertil. Rådet påpegede, at det vil kræve et effektivt samarbejde mellem de demokratiske kræfter, hvis et sådant fælles foretagende skal lykkes.

I betragtning af den forestående strenge vinter drøftede Rådet mulighederne for at forøge bistanden til den serbiske befolkning ud over den humanitære bistand på 56,1 mio. EUR, som Fællesskabet allerede har afsat. Rådet gik i den forbindelse stærkt ind for at igangsætte det pilotprojekt, G-17 har foreslået inden for rammerne af "Energi for demokrati"-initiativet, i henhold til hvilket byerne Nis og Pirot som de første vi l få leveret fyringsolie som energibistand. Projektet vil senere kunne udvides til at omfatte andre kommuner. Rådet var enigt om, at det med henblik herpå er nødvendigt hurtigt at oprette en mekanisme, der kan lette ydelsen af energibistand. Det bifaldt, at Kommissionen agter at fremsætte et forslag med henblik på omgående at gennemføre projektet.

Rådet besluttede at vende tilbage til spørgsmålene om ophævelse af flyveforbudet og skærpelse af visumforbudet på sin næste samling.

Rådet blev i princippet enigt om en fælles holdning om støtte til de demokratiske kræfter i FRJ og opfordrede sine kompetente organer til at færdiggøre teksten med henblik på hurtig vedtagelse i Rådet. Det udsendte en særskilt erklæring om mødet med de demokratiske kræfter i FRJ. Det fremtidige arbejde vil omfatte spørgsmål såsom demokrati, økonomisk udvikling, genopbygning og energiudvikling med henblik på at udvikle en snævrere forbindelse mellem EU og FRJ.

Rådet bekræftede sit engagement i FRJ's fremtid set i et længere perspektiv og bekræftede på ny sin politik med hensyn til det nuværende regime. En forbedring af forbindelserne mellem EU og FRJ forudsætter, at FRJ tager afgørende skridt mod demokratisering og samarbejder fuldt ud med ICTY.

Rådet fordømte kraftigt de politiovergreb på fredelige demonstrationer, som man flere gange har været vidne til Beograd i løbet af de sidste uger. En sådan brutalitet fra de serbiske sikkerhedsstyrkers side har endnu en gang vist, at fundamentale demokratiske værdier som tale- og meningsfrihed ikke vil blive respekteret i Serbien, så længe Milosovic og hans regime er ved magten.

Rådet priste det værdifulde arbejde, der er blevet udført af EU's særlige repræsentant i FRJ, Felipe González. Rådet besluttede på Felipe González' anmodning at ophæve den fælles aktion om udnævnelse af ham.

Rådet drøftede den politiske og sikkerhedsmæssige situation i Kosovo. Rådet fordømte kraftigt, at den etnisk baserede vold fortsætter. Lederne af de forskellige etniske grupper må sætte alt ind på sammen med UNMIK og KFOR at bringe denne vold til ophør. Rådet udtalte på ny, at det forventer, at mulighederne for konsultation med lokale ledere, der arbejder under UNMIK, udnyttes fuldt ud. Rådet gentog, at det forventer, at alle parter gennemfører alle dele af UNSCR 1244 fuldt ud, og det understregede betydningen af fuld støtte til UNMIK.

Hvad angår KFOR's meddelelse om afslutningen af UCK's demilitariseringsforpligtelser, krævede Rådet streng overholdelse af disse forpligtelser og effektiv overvågning heraf fra det kosovoske samfunds side. Det så positivt på oprettelsen af et multietnisk Kosovo-beskyttelseskorps (KPC), der skal varetage civile nødhjælpsfunktioner. En effektiv oplæring, en afbalanceret multietnisk rekrutteringspolitik og rekruttering på et individuelt grundlag, samt placering under UNMIK's politiske myndighed og KFOR's operationelle kontrol er af afgørende betydning for, at KPC kan blive et nyttigt redskab for udviklingen af funktioner i civilsamfundet i Kosovo.

Rådet drøftede eventuel EU-hjælp til KPC. Der var enighed om, at hjælpen skal gøres betinget af, at de ansvarlige for det kosovo-albanske samfund fuldt ud overholder det aftalte mandat for KPC. Rådet bad Kommissionen og de kompetente rådsorganer om at undersøge, hvordan EU vil kunne yde hjælp til Kosovo-beskyttelseskorpsets oplæring og visse af dets aktiviteter. Rådet tilkendegav desuden sin tilfredshed med IOM's demobiliseringsprogram for tidligere UCK-medlemmer.

Rådet henstillede også til Kosovo-befolkningen og de internationale korps at intensivere indsatsen for at bekæmpe organiseret kriminalitet i Kosovo. Det opfordrede i den forbindelse de kompetente organer til i god tid inden novembersamlingen i Rådet (almindelige anliggender) at undersøge, hvordan et EU-initiativ omfattende konkrete foranstaltninger kan bidrage til denne indsats.

Rådet glædede sig over, at Gruppen vedrørende Økonomisk Genopbygning, Udvikling og Samarbejde har holdt sit konstituerende møde. Det så frem til det konstituerende møde i Gruppen vedrørende Demokratisering og Menneskerettigheder og Gruppen vedrørende Forsvars- og Sikkerhedsanliggender. Rådet bekræftede EU's vilje til aktivt at medvirke til, at stabilitetspagten bliver en succes.

Rådet drøftede spørgsmålet om genoptagelse af sejladsen på Donau. Det understregede, at det er af vital betydning for hele regionens økonomi, at sejladsen på Donau genoptages. Det bekræftede, at det er rede til at støtte Donau-Kommissionen og staterne i regionen i deres bestræbelser på at sikre fri trafik på Donau, hvilket er et anerkendt princip i konventionerne af 1921 og 1948. Rådet bekræftede, at EU vil fors&o slash;ge at finde en løsning.

* * *

I forbindelse med Rådet holdt ministrene et møde med repræsentanter for de demokratiske kræfter i FRJ (repræsentanter for politiske partier, ikke-statslige organisationer, nationale mindretal). Formålet med mødet var at styrke Unionens forbindelser med disse kræfter og at tilskynde dem til at arbejde i retning af fred, demokratisering og økonomisk velstand i FRJ. Unionen understregede også, at den er parat til at yde en betydelig bist and til et fremtidigt demokratisk Jugoslavien og til at støtte FRJ's fulde integration i det internationale samfund.

Ved mødets afslutning udsendte EU følgende erklæring:

EU og repræsentanterne for de demokratiske kræfter i FRJ holdt møde i Luxembourg den 11. oktober 1999. Mødet blev indkaldt med henblik på at styrke gode forbindelser mellem EU og befolkningen i FRJ og ud fra ønsket om at tilstræbe demokrati og økonomisk velfærd.

EU og befolkningen i FRJ har en fælles interesse i at samarbejde med det internationale samfund for at øge stabiliteten og væksten i Sydøsteuropa. Kun demokrati, respekt for menneskerettighederne og retsstatsprincippet, markedsøkonomi og udvikling af godt naboskab i regionen gør det mulig at nå dette mål.

Så snart Serbiens og FRJ's regeringer er blevet underlagt demokratiske kræfters politiske kontrol, og så snart alle de personer, som Den Internationale Tribunal (ICTY) har rejst tiltale mod, ikke længere beklæder offentlige embeder i henholdsvis FRJ og Serbien, og FRJ fuldt ud samarbejder med ICTY som led i en generel og målbevidst indsats for at give regionen en ny start, vil EU forfølge følgende mål:

EU og dens medlemsstater vil:

Den Europæiske Union forventer til gengæld, at repræsentanterne for Serbien og FRJ forfølger følgende mål :

Den Europæiske Union lægger stor vægt på en løbende fælles fremgangsmåde for drøftelsen af politiske og økonomiske spørgsmål. Det fremtidige arbejde vil omfatte spørgsmål så som demokrati, økonomisk udvikling, genopbygning og energiudvikling med henblik på at udvikle en snævrere forbindelse mellem EU og FRJ.

Rådet erindrede om sine konklusioner af 26. april 1999. Det udtrykte tilfredshed med bestræbelserne på at etablere en meningsfuld politisk dialog med Burma/Myanmar. Det er dog stadig bekymret over, at de burmesiske myndigheder ikke reagerer positivt på EU's bestræbelser. Rådet udtrykte bekymring over de fortsatte krænkelser af menneskerettighederne og den øgede undertrykkelse af den demokratiske opposition. Det henstillede på ny til regeringe n i Burma/Myanmar, at den hurtigt tager konkrete skridt i retning af respekt for menneskerettighederne, fremme af demokrati og national forsoning.

Rådet gav udtryk for sin fulde støtte til FN-generalsekretærens særlige repræsentant, Alvaro de Sotos, forestående mission, og håbede, at missionen vil medføre en forbedring af menneskerettighedssituationen og fremme den demokratiske proces. Rådet forlængede gyldigheden af den fælles holdning med seks måneder og vedtog at tage den fælles holdning op igen i lyset af resultaterne af Alvaro de Sotos mission.

Efter oplysningerne fra den græske udenrigsminister om de omfattende skader, som det kraftige jordskælv, der fandt sted i Athen den 7. september 1999, forvoldte, ser Rådet frem til resultaterne af drøftelserne mellem den græske regering og Kommissionen om, hvordan man kan bidrage til at afhjælpe følgerne af jordskælvet.

Rådet opfordrer Kommissionen til at undersøge alle muligheder for at hjælpe Grækenland ved at udnytte de muligheder, som strukturfondene giver, fuldt ud. I denne forbindelse opfordrer det Kommissionen til at gøre sit yderste på grundlag af en særlig vurdering af skaderne.

Rådet udtrykte tilfredshed med den vellykkede udstationering af INTERFET i Østtimor og med EU-medlemsstaternes bidrag til denne styrke. Det hilste det endvidere velkomment, at asiatiske lande og navnlig ASEAN-landene deltager i styrken. Rådet så med tilfredshed på rapporten af 4. oktober fra FN's generalsekretær til Sikkerhedsrådet, hvori det foreslås at etablere en midlertidig FN-administration i Østtimor (UNTAET). Rådet opfordre de det indonesiske parlament til at overholde forpligtelserne i den aftale af 5. maj 1999, der er indgået mellem Indonesien og Portugal, samt respektere de ønsker, som befolkningen i Østtimor gav udtryk for ved folkeafstemningen den 30. august, således at Indonesien formelt giver afkald på sine bånd til Østtimor.

Rådet gav udtryk for fortsat bekymring over den humanitære situation i både Øst- og Vesttimor. Det opfordrede Indonesien til at bremse de aktiviteter, der gennemføres af militserne i Vesttimor, at indstille al støtte til militserne og til at sørge for en effektiv sikring af grænsen. Rådet understregede betydningen af, at de indonesiske myndigheder samarbejder med de internationale humanitære organisationer for at få klarhed over, hvad østtimorere, der befinder sig i Vesttimor og andre steder i Indonesien, ønsker, og for at gøre det lettere at vende tilbage for dem, der ønsker det. Kommissionen orienterede Rådet om sin humanitære bistand. Kommissionen gjorde også rede for sine planer med hensyn til bistand til Østtimors rehabilitering og overgang til selvstændighed, og den underrettede Rådet om, at den deltager i Verdensbankens koordinering af vurderingen af behovene for gen opbygning. Rådet hilste disse oplysninger velkommen og opfordrede Kommissionen til at fortsætte planlægningsarbejdet. Det så endvidere med tilfredshed på, at Kommissionen har til hensigt at fremlægge et væsentligt forslag om yderligere støtte til FN's trustfonde (vedrørende UNAMET/ UNTAET) over EU's budget, og det gav sin tilslutning til de foranstaltninger, der er nødvendige for en hurtig afgørelse herom.

Rådet udtrykte tilfredshed med resolutionen om Østtimor, der blev vedtaget på CHR's ekstraordinære samling, og FN's generalsekretærs efterfølgende beslutning om at pålægge FN's højkommissær for menneskerettigheder, Mary Robinson, at nedsætte en undersøgelseskommission, der skal undersøge påstandene om krænkelser af den humanitære folkeret i Østtimor. Det udtrykte ønske om, at Indonesien vil være i stand til fuldt ud at samarbejde med undersøgelseskommissionen.

Rådet havde en indgående drøftelse af de udestående spørgsmål vedrørende udarbejdelsen af Fællesskabets holdning med henblik på tredje WTO-ministerkonference i Seattle fra den 30. november til den 3. december 1999. Spørgsmålene vedrørte kulturel mangfoldighed, antidumping og handel og arbejdstagerrettigheder samt en række særlige punkter, som enkelte delegationer ønskede drøftet.< /P>

Rådet nåede til politisk enighed om næsten alle spørgsmålene på WTO's dagsorden og også om antidumpingspørgsmålet og andre særlige spørgsmål. Hvad angår kulturel mangfoldighed og handel og arbejdstagerrettigheder anmodede det De Faste Repræsentanters Komité om at fortsætte arbejdet med henblik på at nå til fuld enighed snarest muligt.

EU udtrykker tilfredshed med erklæringen fra Wien-konferencen mellem de lande, der har ratificeret og undertegnet CTB-traktaten. Vi understregede der, at det er vores faste overbevisning, at traktaten er i alle staters interesse, da den er en væsentlig hindring for kernevåbenspredning. Vi forpligtede os til at arbejde for, at den træder i kraft snarest muligt.

Vi anmoder igen de stater, som endnu ikke har undertegnet traktaten, om at gøre det så snart som muligt. Vi anmoder også indtrængende de stater, som endnu ikke har ratificeret den, om at gøre det snarest, især de stater, hvis ratifikation er nødvendig for, at traktaten kan træde i kraft.

"Rådet hilste med tilfredshed udenrigsminister David Levy's accept af formandskabets indbydelse til at møde EU-ministre i dag for at drøfte forbindelserne mellem EU og Israel og fredsprocessen i Mellemøsten; det så David Levy's besøg som endnu et bevis på, at de mangeårige forbindelser mellem EU og Israel er blevet yderligere styrket på baggrund af den mere positive atmosfære i fredsprocessen. Rådet hilste med tilfredshed, at E U's særlige udsending, Miquel Angel Moratino, som led i sine bestræbelser på at skabe bedre forståelse for Unionens rolle blandt opinionsdannere i området har taget initiativ til at skabe et "EU-Israel Forum", som skal give fremtrædende personer fra EU og Israel lejlighed til at mødes med henblik på en dynamisk udveksling af tanker og synspunkter om en bred vifte af fælles interesser, værdier og politikker."

Med hensyn til dette initiativ ændrede Rådet (afgørelse uden debat, A-punkt) den fælles aktion fra 1996 i forbindelse med udnævnelse af en særlig EU-udsending for fredsprocessen i Mellemøsten for at udvide hans mandat, så han får mulighed for at skabe bedre forståelse for EU's rolle i Mellemøsten og mere specifikt at iværksætte "EU-Israel Forummet".

Til opfølgning af den fælles holdning af 3. september, som bl.a. tager sigte på at undtage Kosovo og Montenegro fra forbuddet mod flyvninger til FRJ, vedtog Rådet en forordning om gennemførelse af denne afgørelse på fællesskabsplan.

Den nye forordning viderefører bestemmelserne i den oprindelige forordning (nr. 1064/99) , idet det tilføjes, at medlemsstaternes kompetente myndigheder kan tillade civile flyvninger mellem EF og FRJ, forudsat at følgende to betingelser er opfyldt:

og

Disse tilladelser mister deres gyldighed:

Rådet vedtog retningslinjer for EU's prioriteter til det OSCE-topmøde, der skal holdes i Istanbul den 18.-19. november.

Rådet noterede sig formandskabets og Kommissionens oplysninger om forberedelsen af topmødet mellem EU og Rusland i Helsinki den 22. oktober 1999.

EU vil være repræsenteret ved premierminister Paavo Lipponen og udenrigsminister Tarja Halonen, kommissionsformand Romano Prodi og medlem af Kommissionen Chris Patten samt Javier Solana i sin nye funktion som generalsekretær for Rådet og højtstående FUSP-repræsentant. Rusland vil være repræsenteret ved premierminister Vladimir Putin, ledsaget af bl.a. første vicepremierminister Viktor Khristenko og udenrigsminister Igor Ivanov.

Hvad angår dagsordenen forventes drøftelserne under punktet forbindelserne mellem EU og Rusland at komme til at dreje sig om de to parters respektive strategidokumenter. Rusland har tilkendegivet, at det vil forelægge sit strategidokument om midtvejsvurderingen af forbindelserne med EU. EU vil oplyse om gennemførelsen af den fælles strategi efter formandskabets arbejdsplan. Den aktuelle politiske og økonomiske udvikling i Rusland og EU vil også blive dr øftet.

Med hensyn til EU's nordlige dimension vil EU orientere om forberedelsen af den kommende ministerkonference i Helsingfors (den 11.-12. november). EU vil også komme ind på behovet for at fremme de igangværende forhandlinger om det multilaterale atom- og miljøprogram i Rusland (MNEPR).

Under punktet samarbejde om kriminalitetsbekæmpelse vil der finde en udveksling af synspunkter sted om resultatet af Det Europæiske Råds møde i Tammerfors ugen før, resultaterne af G8-ministermødet om bekæmpelse af organiseret kriminalitet, der skal holdes i Moskva få dage før topmødet og udkastet til handlingsplan (EU/Rusland) for bekæmpelse af organiseret kriminalitet, der første gang blev drøftet med Rusland p& aring; ekspertplan i slutningen af september.

Det sidste dagsordenspunkt aktuelle internationale spørgsmål omfatter en række store regionale spørgsmål på det udenrigspolitiske område af umiddelbar interesse for begge parter. Følgende forventes at blive taget op på plenarmødet: forberedelse af OSCE-topmødet, Balkan (Kosovo og FRJ) og stabilitetspagten.

Rådet fastlagde den holdning, som EU skal indtage på den første samling i Samarbejdsrådet EU-Armenien, der finder sted den 12. oktober (jf. Pressemeddelelse 11655/99 Presse 300).

Rådet fastlagde den holdning, som EU skal indtage på den første samling i Samarbejdsrådet EU-Aserbajdsjan, der finder sted den 12. oktober (jf. Pressemeddelelse 11656/99 Presse 301).

Rådet fastlagde den holdning, som EU skal indtage på den første samling i Samarbejdsrådet EU-Georgien, der finder sted den 12. oktober (jf. Pressemeddelelse 11657/99 Presse 302).

Rådet noterede sig den første årsberetning om virkningerne af den adfærdskodeks for våbeneksport, der blev vedtaget den 8. juni 1998 (jf. bilaget).

Rådet vedtog forordningen om et forbud mod levering af udstyr til Indonesien, som kan anvendes til intern undertrykkelse eller terrorisme.

Formålet med forordningen er at gennemføre den fælles holdning vedrørende dette spørgsmål, som Rådet godkendte den 16. september 1999 på baggrund af de alvorlige krænkelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret, der finder sted i Østtimor.

Ifølge forordningen er det forbudt bevidst og forsætligt

De kompetente myndigheder i medlemsstaterne kan tillade transaktioner eller aktiviteter med det i bilaget angivne udstyr, hvis de har fået klart bevis for, at det endelige formål med udstyret ikke er intern undertrykkelse eller terrorisme.

Medlemsstaterne beslutter, hvilke sanktioner der skal træffes, hvis det forbud, der nedlægges i denne forordning, overtrædes.

Forordningen finder anvendelse på alle de af medlemsstaternes områder, som EF-traktaten finder anvendelse på. Den gælder indtil 17. januar 2000.

Rådet godkendte den første årsberetning om menneskerettigheder, der er udarbejdet som følge af Wien-erklæringen af 10. december 1999 om halvtredsåret for verdenserklæringen om menneskerettigheder. Der erindres om, at det i Wien-erklæringen nævnes, at udarbejdelsen af en årsberetning er en af de måder, hvorpå EU kan styrke sin indsats på menneskerettighedsområdet.

Rådet godkendte også følgende konklusioner:

"Rådet udtrykte tilfredshed med offentliggørelsen af EU's første årsberetning om menneskerettigheder og tilrettelæggelsen af det første periodiske debatforum vedrørende menneskerettigheder til opfølgning af Wien-erklæringen af 10. december, som blev godkendt af Det Europæiske Råd i Wien.

Rådet noterede sig med tilfredshed, at årsberetningen om menneskerettigheder og debatforummet bidrager til at styrke Unionens politik på menneskerettighedsområdet. Det bemærkede desuden, at begge initiativer også bidrager til at øge gennemsigtigheden og forbedre dialogen med civilsamfundet og således bringe Unionen nærmere til borgerne.

På grund af den nære forbindelse mellem de to initiativer besluttede Rådet at bruge årsberetningen som oplæg for drøftelserne på første møde i debatforummet, som finder sted den 30. november og den 1. december. På grundlag af erfaringerne kan strukturerne for både årsberetningen og debatforummet udvikles yderligere i fremtiden."

Formålet med udkastet til afgørelse er at tilpasse de nuværende bestemmelser for overdragelsen til San Marinos statskasse af importafgifter, som Fællesskabet opkræver for Republikken San Marinos regning, til en ny definition af fastlæggelsen af importafgifter, som skaber en sammenhæng mellem afgifternes opførelse i regnskabet og deres fastlæggelse som egne indtægter.

Rådet godkendte udkastet til rapport om EU's fremskridt i 1998, således at det kan blive vedtaget på Det Europæiske Råds møde i Tammerfors, hvorefter det vil blive forelagt for Europa-Parlamentet.

Rapporten indeholder følgende kapitler: forberedelser til indførelse af euroen, beskæftigelsens og sociale anliggenders centrale rolle, udvidelsen, Agenda 2000: beredt til fremtiden, et område med frihed , sikkerhed og retfærdighed, miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling, det indre marked som drivkraft for beskæftigelsen, gennemførelse af Amsterdam-traktaten, Europa som medspiller på verdensplan og fremtidige udfordringer.

________________________

/newsroom/press/i/11651.DK9.htm