L 166
Forslag til lov om udstedere af elektroniske penge.
Af økonomiministeren (Marianne Jelved).
Lov nr 502 af 7. juni 2001.
Ordførere: (1.beh) Sonja Mikkelsen (S), Pia Larsen (V),
Pernille Sams (KF), Ole Sohn (SF), Egil Møller (DF), Sonja
Albrink (CD), Morten Helveg Petersen (RV), Frank Aaen (EL)
og Ole M. Nielsen (KRF).
Efter 1.beh henvist til Erhvervsudvalget (ERU).
Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.
Resume:
Loven fastsætter krav om, at udstedere af elektroniske
penge skal være aktieselskaber, og at aktiekapitalen mindst
skal udgøre et beløb svarende til modværdien af 1 mio.
euro.
Efter loven må elektroniske penge højst udstedes med en
værdi svarende til 300 euro, idet større beløb vil blive
betragtet som indlån. Ihændehaveren af elektroniske penge
kan i op til 1 år efter gyldighedsperiodens udløb anmode om
at få eventuelle restbeløb indløst.
Loven bygger desuden på de gældende bestemmelser i lov om
sparevirksomheder og udstedere af forudbetalte
betalingskort.
Baggrund:
Formålet med lovforslaget var at gennemføre direktiv
2000/46/EF om adgang til at optage og udøve virksomhed som
udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan
virksomhed. Lovforslaget gik på enkelte områder videre end
direktivets minimumskrav.
Under behandlingen af lovforslaget blev der vedtaget et
ændringsforslag, som giver Det Finansielle Virksomhedsråd
kompetence i forhold til lovforslaget. Der henvises til
omtalen under L 165.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 102 stemmer.
Lov nr 502 af 7. juni 2001