L 137 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om social pension og andre love. (Førtidspensionsreform).

til

(Førtidspensionsreform)

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 385 af 26. maj 2000, som ændret ved lov nr. 1087 af 13. december 2000, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 udgår: », invaliditetsydelse«.

2. § 3, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Retten til at modtage pension i udlandet efter stk. 2, 3 og 4 omfatter folkepensionens grundbeløb, førtidspension og tillæg efter §§ 14 og 69-72.«

3. I § 5, stk. 3, ændres »udbetalt« til: »fastsat«.

4. I § 7 indsættes efter »kapitel 4« : »og 4 a« og »§§ 17 og 17 a« ændres til: »§§ 14 og 14 a«.

5. Kapitel 2 og kapitel 3 affattes således:

»Kapitel 2

Folkepension

§ 12. Folkepension, der består af grundbeløb og pensionstillæg, kan udbetales til personer, der er fyldt 65 år.

§ 13. Ansøgning om folkepension indgives til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal sende meddelelse om ret til folkepension i rimelig tid, inden den pågældende fylder 65 år.

Personligt tillæg og helbredstillæg

§ 14. Personligt tillæg kan udbetales til folkepensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige. Kommunen træffer afgørelse herom efter en nærmere konkret og individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold.

Stk. 2. Der ydes personligt tillæg til betaling af varmeudgifter. Socialministeren fastsætter regler herom, herunder om egenbetaling. Socialministeren fastsætter endvidere regler om, at kommunalbestyrelsen kan yde varmetillæg med et højere beløb end fastsat i reglerne efter 2. pkt.

Stk. 3. Ud over personligt tillæg efter stk. 2 ydes der til folkepensionister uanset deres økonomiske forhold et tillæg til udgifter til petroleum, når anvendelsen af petroleum i dunke på højst 10 l er en nødvendig opvarmningsform i deres bolig. Tillægget svarer til afgiften på petroleum i henhold til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og lov om kuldioxidafgift af visse olieprodukter med tillæg af merværdiafgift og kan højst ydes for 2.000 l petroleum i dunk om året pr. husstand.

Stk. 4. Personligt tillæg efter stk. 1-3 kan tidligst ydes med virkning fra det tidspunkt, hvor folkepensionen er tilkendt, jf. § 12.

§ 14 a. Der ydes helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til ydelser, som den offentlige sygesikring yder tilskud til efter lov om offentlig sygesikring, jf. dog stk. 2. Tillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften.

Stk. 2. Helbredstillæg ydes ikke til betaling af pensionistens egen udgift til ydelser efter § 6, stk. 4, § 8 a og § 17 i lov om offentlig sygesikring.

Stk. 3. Til pensionister, der har valgt sikringsform 2 (gruppe 2-sikrede) efter lov om offentlig sygesikring, ydes helbredstillægget til betaling af udgifter til ydelser efter §§ 8 og 9 i lov om offentlig sygesikring svarende til det beløb, der ville blive ydet, hvis pensionisten havde valgt sikringsform 1 (gruppe 1-sikret).

Stk. 4. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om helbredstillæg.

§ 14 b. Helbredstillæg efter § 14 a udbetales ikke, hvis pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue overstiger formuegrænsen, jf. § 49, stk. 1, nr. 7.

Stk. 2. Ved opgørelsen af likvid formue indgår

Stk. 3. Ved opgørelsen af formuen efter stk. 2 beregnes først summen af værdierne efter stk. 2, nr. 1-5. Hvis summen heraf ikke overstiger formuegrænsen, jf. § 49, stk. 1, nr. 7, indgår desuden formue efter stk. 2, nr. 6 og 7.

§ 14 c. Ved opgørelse af formue efter § 14 b bortses fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter

Stk. 2. Der ses desuden bort fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for varigt mén og ikke-økonomisk skade.

Stk. 3. Endvidere bortses fra godtgørelse og afkastet af godtgørelse til hiv-smittede blødere m.fl. og hiv-positive transfusionssmittede samt fra erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved lsd-behandling.

Stk. 4. Endelig bortses fra udenlandske erstatninger, der svarer til de i stk. 1-3 nævnte.

§ 15. Grundbeløb til folkepensionister nedsættes ikke på grund af indtægt, dog bortset fra indtægt ved personligt arbejde, jf. § 27.

Stk. 2. Pensionstillæg, personligt tillæg efter § 14, stk. 2 og helbredstillæg efter § 14 a, nedsættes på grund af indtægt, jf. § 29.

Kapitel 3

§ 16. Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 65 år.

Stk. 2. Det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension,

§ 17. Kommunalbestyrelsen skal behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning, jf. § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Personer, som ønsker at kommunalbestyrelsen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, kan dog anmode herom. I sådanne tilfælde træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension til en person, der ikke selv har rettet henvendelse herom.

§ 18. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret, eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger.

§ 19. Grundlaget for en afgørelse om førtidspension skal bestå af

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om krav til undersøgelse af arbejdsevne samt om sagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om førtidspension.

§ 20. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilkendelse af førtidspension, når det efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, at en person ikke kan blive selvforsørgende, jf. § 16. Kommunalbestyrelsen kan samtidig beslutte, at en sag skal genoptages til vurdering på et senere fastsat tidspunkt.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om afslag på førtidspension, når det efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, at en person ved konkret angivne arbejdsfunktioner enten umiddelbart eller ved en nærmere angivet indsats, jf. § 16, kan blive selvforsørgende.

Stk. 3. Inden der træffes afgørelse om førtidspension, skal den person, som afgørelsen vedrører, have tilbud om i et møde at udtale sig over for den eller de personer, der skal træffe afgørelsen.

§ 21. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse senest 3 måneder efter tidspunktet for sagens overgang til behandling efter reglerne om førtidspension, jf. § 17, stk. 1, 3. pkt., og § 18. Dette tidspunkt skal fremgå af sagen og meddeles den pågældende. Hvis fristen i særlige tilfælde ikke kan overholdes, skal pågældende have en redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og besked om, hvornår sagen forventes afgjort.

Indtægtsregulering

§ 21 a. Førtidspension nedsættes på grund af indtægt efter § 32 a.«

6. Overskriften til § 27 affattes således:

7. § 28 ophæves.

8. § 29 affattes således:

»§ 29. Indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, personlige tillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter § 14 a opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. Indtægtsgrundlaget opgøres således:

Stk. 2. Personer, der lever i et samlivsforhold, hvor den ene eller begge har modtaget pension fra før den 1. marts 1999, betragtes som enlige i forhold til opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter stk. 1, medmindre de indleder et nyt samlivsforhold efter den 1. marts 1999.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal indgå i indtægtsgrundlaget.

Stk. 4. I indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 3 foretages følgende fradrag:

Stk. 5. Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg for en pensionist, der er gift eller samlevende med en person, som ikke modtager social pension efter denne lov, nedsættes ægtefællens eller samleverens indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget, med et fradragsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 4. Fradraget efter 1. pkt. skal dog som minimum svare til ægtefællens eller samleverens indtægter, der hidrører fra personligt arbejde, delpension, kontanthjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, ledighedsydelse, efterløn, overgangsydelse eller fleksydelse, på op til 10.000 kr.

Stk. 6. Den opgjorte indtægt afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100.

Stk. 7. Den opgjorte indtægt nedsættes ved beregning af pensionstillæg med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 5.

Stk. 8. Den opgjorte indtægt nedsættes ved beregning af personligt tillæg og helbredstillæg med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 6.«

9. I § 29 a, ændres »17 a« til »14 a«, »17 c« ændres til: »14 c« og »17 b« ændres til: »14 b« 3 steder.

10. I § 30 ændres »27-29« til: »27 og 29«.

11. I § 31, stk. 1, ophæves 2. pkt.

12. § 31, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Personligt tillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter § 14 a nedsættes afhængig af den personlige tillægsprocent. Den personlige tillægsprocent beregnes på grundlag af indtægten efter § 29. Den personlige tillægsprocent er som udgangspunkt 100, men nedsættes med 1 pct. for hvert beløb, jf. § 49, stk. 5, hvormed indtægtsgrundlaget efter § 29, stk. 1-4, overstiger fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 6.«

13. I § 31, stk. 4, ændres »den bliver« til: »den udgør« og »§ 49, stk. 1, nr. 13« ændres til: »§ 49, stk. 1, nr. 12«.

14. § 32 affattes således:

»§ 32. For meget udbetalt pension og boligstøtte kan fratrækkes i pensionen.«

15. Efter § 32 indsættes før kapitel 5:

»Kapitel 4 a

Beregning af førtidspension

§ 32 a. Indtægtsgrundlaget for førtidspension opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. Indtægtsgrundlaget opgøres således:

1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før det deri nævnte bundfradrag, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte på til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat.

2) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter nr. 1 er det senest afsluttede indkomstår. Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

3) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 2 reguleres den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, efter samme regler, som gælder for den forskudsregistrering, der sker på grundlag af den seneste slutligning efter lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat).

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal indgå i indtægtsgrundlaget.

Stk. 3. I indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 foretages følgende fradrag:

Stk. 4. For en pensionist, der er gift eller samlevende med en person, som ikke modtager social pension efter denne lov, nedsættes ægtefællens eller samleverens indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget, med et fradragsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 9.

Stk. 5. Den samlede opgjorte indtægt efter stk. 1-4 afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100.

Stk. 6. Den opgjorte indtægt efter stk. 5 nedsættes med et fradrag, jf. § 49 stk. 1, nr. 10.

§ 32 b. Den første beregning af pension sker på grundlag af den forventede fremtidige indtægt opgjort efter § 32 a.

§ 32 c. Førtidspension nedsættes med 30 pct. af indtægtsgrundlaget jf. § 32 a, stk. 6, dog med 15 pct. hvis førtidspensionistens ægtefælle eller samlever også har ret til pension.

Stk. 2. En ægtefælles eller samlevers indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget, kan højest nedsætte pensionen med et bestemt beløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 11.

Stk. 3. Pensionen udbetales ikke, hvis den udgør mindre end et minimumsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 13.

§ 32 d. I førtidspension, som efterbetales for en periode, der ligger forud for tilkendelsen, jf. § 33, stk. 2, fratrækkes sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, ledighedsydelse og kontanthjælp, der er udbetalt for den samme periode.

Stk. 2. For meget udbetalt pension og boligstøtte kan fratrækkes pensionen.«

16. I § 33, stk. 1, ændres »pension« 2 steder til: »folkepension«.

17. § 33, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Førtidspension udbetales månedsvis bagud med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse om førtidspension. Træffes afgørelse om førtidspension efter udløbet af den fastsatte frist i § 21, udbetales førtidspension med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet 3 måneder, fra behandlingen af førtidspensionssagen er påbegyndt. Førtidspension, jf. 1. og 2. pkt., udbetales tidligst fra den 1. i måneden efter at betingelserne for tilkendelse af førtidspension er opfyldt.«

18. I § 33 a, stk. 1, udgår: »efter § 14, jf. § 13, kan der efter modtagerens ønske« og »§ 2 b« ændres til: »§ 2 a«.

19. I § 33 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Førtidspensionister med pensionstilsagn fra ATP og andre pensionsordninger, der tilsammen overstiger grænsebeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 14, kan efter anmodning blive fritaget for betaling af ATP-bidrag.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.

20. I § 33 a, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »betaler halvdelen« til: »betaler 1/3« og »anden halvdel« ændres til: »2/3 af bidraget«.

21. I § 33 a, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes efter sidste pkt.: »Socialministeren fastsætter regler om opgørelse af pensionstilsagn og fritagelse for indbetaling af ATP-bidrag efter stk. 3.«

22. Efter § 33 a indsættes:

§ 33 b. Personer, der modtager førtidspension, kan betale bidrag til en supplerende pensionsordning. Bidraget udgør summen af det i § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte beløb og 1 pct. af førtidspension efter § 16 for en enlig, jf. § 49, stk. 1, nr. 8.

Stk. 2. Modtageren af førtidspension betaler 1/3 af bidraget efter stk. 1, mens 2/3 betales af kommunen.

Stk. 3. Kommunen fratrækker modtagerens bidrag ved den månedlige udbetaling af pensionen med henblik på indbetaling af beløbet til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 4. Staten afholder kommunens udgifter til det supplerende pensionsbidrag efter denne lov.

Stk. 5. Socialministeren kan fastsætte regler om den konkrete udformning og administrative tilrettelæggelse af den supplerende pensionsordning.«

23. I § 37 udgår: »eller invaliditetsydelse«, og 2. pkt. ophæves.

24. I § 39, stk. 1, ændres »27-29« til: »27, 29 og 32 a«.

25. I § 39 a ændres »17 a« til: »14 a«, »17 b« ændres 2 steder til: »14 b« og »§ 49, stk. 1, nr. 12« ændres til: »§ 49, stk. 1, nr. 7«.

26. Efter § 43 indsættes:

»§ 43 a. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at retten til førtidspension efter § 16 skal være hvilende.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at førtidspensionen inddrages i tilfælde, hvor pensionisten ikke medvirker til de nødvendige undersøgelser, jf. kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, optræning eller andre foranstaltninger, der må antages mere varigt at kunne forbedre arbejdsevnen væsentligt.«

27. § 44 affattes således:

»§ 44. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om frakendelse af førtidspension, hvis der er sket en væsentlig forbedring af arbejdsevnen, som medfører, at pensionisten vedvarende kan være selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. I den forbindelse træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, hvorvidt pensionen skal bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt, fra hvilket frakendelse efter 1. pkt. kan ske.

Stk. 2. Pensionisten kan selv rejse sag om frakendelse af pension.

Stk. 3. Efter det fyldte 60. år kan pension uden pensionistens samtykke ikke frakendes.«

28. I § 46, stk. 1, 1. pkt., udgår: », herunder bistands- og plejetillæg,«.

29. § 46, stk. 2, ophæves.

30. I § 46, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår i nr. 1 og 2: », herunder bistands- og plejetillæg«.

31. I § 47 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal gennemføre tilbagebetalingskrav efter §§ 42 og 43, stk. 1, ved en betalingsordning, som fastsættes under hensyn til, hvad pensionisten kan betale uden at komme til at mangle det nødvendige til sit eget eller familiens underhold.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

32. I § 47, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: », hvis en pensionist, som har betalingsevne, ikke overholder en betalingsordning efter stk. 2«.

33. § 49 affattes således:

»§ 49. Ved fastsættelse af pension anvendes følgende beløb:

Stk. 2. Ved fastsættelse af pensionen anses gifte og samlevende som enlige, hvis samlivet mellem parterne er ophævet. En person betragtes ikke som enlig, hvis pågældende efter samlivets ophævelse, jf. 1. pkt., samlever med en anden person end ægtefællen eller partneren.

Stk. 3. De beløb, der er nævnt i stk. 1, samt §§ 69-72, reguleres een gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker 1. gang den 1. januar 2002.

Stk. 4. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 3, 8, 9, 11-13 og 15 samt §§ 69-72, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, 4-7, 10 og 14, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Stk. 5. Det beløb, der medfører, at personligt tillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter § 14 a nedsættes med 1 pct., jf. § 31, stk. 3, beregnes som differencen mellem fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 5, og fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 6, divideret med 100. Der beregnes et beløb for enlige og et beløb for gifte og samlevende.«

34. § 52, stk. 1, affattes således:

»§ 52. Staten afholder kommunernes udgifter til pension efter § 12. Kommunernes udgifter til pension efter § 16 afholdes af staten med 35 pct.«

35. § 52, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Kommunernes udgifter til personligt tillæg efter § 14, stk. 1, og helbredstillæg efter § 14 a, afholdes af staten med 50 pct. Kommunernes udgifter til personligt tillæg efter § 14, stk. 2 og 3, afholdes af statens med 75 pct.«

36. I § 57, stk. 2 og stk. 3, ændres »§ 28, stk. 1« til: »§ 29, stk. 1, og § 32 a, stk. 1«.

37. § 59 ophæves.

38. § 62, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Ved udøvelsen af de beføjelser, der er nævnt i stk. 1, finder §§ 18 og 21 ikke anvendelse på personer med bopæl i udlandet. Grundlaget for afgørelsen om førtidspension, jf. § 19, skal bestå af redegørelser for de forhold og omstændigheder, som kan oplyses af de udenlandske pensionsmyndigheder. Det er mulighederne for at blive selvforsørgende i bopælslandet, der er afgørende for afgørelsen efter § 20.«

39. I § 69, stk. 1, 2. pkt., ændres »864« til: »912«.

40. I § 69, stk. 1, 3. pkt., ændres »1.860« til: »1.980«.

41. I § 69, stk. 2, 2. pkt., ændres »2.616« til: »2.784«.

42. I § 69, stk. 2, 3. pkt., ændres »3.780« til: »4.020«.

43. § 70 ophæves.

44. I § 71, 2. pkt., ændres »5.184« til: »5.520« og efter »§ 31, stk. 1« indsættes: », som gældende indtil den 1. januar 2003«.

45. I § 72, stk. 1, 2. pkt., ændres »8.616« til: »9.180«.

46. I § 72 b, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »49, stk. 2, 2 pkt.,«: »som gældende indtil 1. januar 2003,« og»26.508« ændres til: »28.236«.

47. I § 72 c, stk. 1, 1. pkt. ændres »pensionister« til: »folkepensionister« og »32,2 pct.« ændres 2 steder til: »33,0 pct.«.

48. I § 72 c, stk. 1, 1. og 3. pkt. ændres »andre« til: »gifte og samlevende«.

49. I § 72 c, stk. 2, ændres »2000 til 32,6 pct.« til: »2002 med 0,4 procentpoint«.

§ 2

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 944 af 16. oktober 2000, foretages følgende ændringer:

1. I § 83, indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:

»Stk. 3. Personer, der er tilkendt førtidspension efter de fra 1. januar 2003 gældende regler, er ikke omfattet af bestemmelsen om servicebetaling efter § 83, stk. 1.«

2. § 84 affattes således:

»§ 84. Kommunen yder dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelsen, til personer mellem 18 og 65 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når merudgiften er en følge af den nedsatte funktionsevne, og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i denne lov.

Stk. 2. Udmålingen af tilskuddet sker på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte, fx merudgifter til individuel befordring, håndsrækninger, og fritidsaktiviteter.

Stk. 3. Tilskud til nødvendige merudgifter kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst 6.000 kr. pr år, svarende til 500 kr. pr måned. Tilskuddet beregnes med et basisbeløb på 1.500 kr. pr. måned. Basisbeløbet øges første gang med 500 kr. pr. måned til 2.000 kr. pr. måned, når de skønnede merudgifter overstiger 21.000 kr. pr. år, svarende til 1.750 kr. pr. måned. Herefter øges basisbeløbet med 500 kr. pr. måned, hver gang merudgifterne stiger henholdsvis 6.000 kr. pr. år og 500 kr. pr måned. Tilskuddet afrundes til nærmeste hele beløb, der er deleligt med 500.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter regler om, hvilke udgifter der kan ydes hjælp til og betingelserne herfor.

Stk. 5. Personer, der modtager førtidspension tilkendt efter de før 1. januar 2003 gældende regler, er ikke berettigede til ydelser efter denne bestemmelse, medmindre de tillige er bevilget personlig hjælpeordning efter § 77.«

§ 3

I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 17. november 2000, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, nr. 4, udgår »eller førtidspension«.

2. § 2, stk. 1, nr. 5, affattes således:

3. I § 4, stk. 3, nr. 4, udgår »eller førtidspension«.

4. § 4, stk. 3, nr. 5, affattes således:

5. § 4, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Der ydes et tillæg, som udgør 1.260 kr. årligt, til det særlige børnetilskud, jf. stk. 3, nr. 1, 2, 3 og 6, samt, når begge forældre modtager folkepension efter lov om social pension, nr. 4, og, når folkepension til én eller begge af to forældre, der er berettigede til folkepension, ikke udbetales, fordi § 46 i lov om social pension finder anvendelse, nr. 5.«

6. I § 5, stk. 2, 2. pkt., ændres »pensionist« til: »folkepensionist«.

7. I § 5, stk. 2, 3. pkt., ændres »pensionists« til: »folkepensionists«.

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 266 af 12. april 2000, foretages følgende ændring:

1. Efter § 27 indsættes:

»§ 27 a. Hjælpen til personer, der ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening, kan pr. måned højst udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld førtidspension.«

§ 5

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 855 af 25. november 1999, som ændret ved § 3 i lov nr. 404 af 31. maj 2000, § 5 i lov nr. 406 af 31. maj 2000 og § 5 i lov nr. 424 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, 1. pkt., ændres »der modtager eller får forskud på social pension« til: »der modtager folkepension«.

2. I § 2, stk. 1, 2. pkt., ændres »og som modtager en udenlandsk pension« til: »og som modtager en tilsvarende udenlandsk alderspension«.

3. I § 2, stk. 2 og 3, udgår »eller får forskud på«.

4. § 2 a, affattes således:

»§ 2 a. Ejere eller andelshavere i private andelsboligforeninger, der modtager førtidspension, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter denne lov. Det samme gælder personer, der modtager førtidspension, og som har husstandsfællesskab med en ejer eller en andelshaver i en privat andelsboligforening.

Stk. 2. Ejere eller andelshavere i private andelsboligforeninger, der er stærkt bevægelseshæmmede, og hvis bolig er egnet herfor, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter denne lov. Det samme gælder personer, der er stærkt bevægelseshæmmede, der har husstandsfællesskab med en ejer eller en andelshaver i en privat andelsboligforening, og som bor i en bolig, der er egnet for stærkt bevægelseshæmmede.

Stk. 3. Ejere eller andelshavere i private andelsboligforeninger, der modtager døgnhjælp efter § 77 i lov om social service, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter denne lov. Det samme gælder personer, der modtager døgnhjælp efter § 77 i lov om social service, og som har husstandsfællesskab med en ejer eller en andelshaver i en privat andelsboligforening.

Stk. 4. Ejere eller andelshavere i private andelsboligforeninger, der er fyldt 55 år og bor i et kollektivt bofællesskab, jf. kapitel 4 a, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter denne lov.«

5. I § 18, indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for personer omfattet af § 2 a, stk. 1-3.«.

6. I § 22, stk. 1, 1. pkt. og § 22 a, stk. 1, indsættes efter »boligudgift, jf. kapitel 2«: »og 3«.

7. I § 22, stk. 3, og § 22 a, stk. 6, indsættes som 2. punktum: »Dette gælder dog ikke, hvis

8. § 30 affattes således:

»§ 30. Den beregnede boligydelse for lejere udbetales som tilskud.

Stk. 2. Den beregnede boligsikring for lejere udbetales som tilskud.«.

9. § 31 affattes således:

»§ 31. Den beregnede boligydelse for ejere, herunder en pensionist, der bor i enfamilieshus eller ejerlejlighed, hvori pensionisten har anpart, og hvor alle ejerne bor i ejendommen, og en pensionist, der bor i en af boligerne i et tofamilieshus, som pensionisten ejer, udbetales som lån.

Stk. 2. Den beregnede boligsikring til ejere omfattet af § 2 a, stk. 1-3, udbetales som lån.«.

10. I § 32, stk. 2, ændres »nr. 4« til: »nr. 6«.

11. I § 32 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. For boliger som nævnt i stk. 1, udbetales den beregnede boligsikring som 40 pct. tilskud og 60 pct. lån til personer omfattet af § 2 a, stk. 1 - 3.«

12. I § 34 indsættes efter »boligydelse«: »og boligsikring«.

13. Overskriften til kapitel 7 affattes således:

»Kapitel 7

14. I § 35, 1. pkt., indsættes efter »boligydelse«: »og boligsikring«.

15. § 36, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Som betingelse for lån efter § 31 tinglyses på ejendommen et skadesløsbrev eller et ejerpantebrev med oprykkende prioritet til sikkerhed for tilbagebetaling af lånet med påløbne renter. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for lån efter § 32, stk. 1, nr. 2-6, og § 32, stk. 3, jf. § 32, stk. 1, nr. 2-6.«.

16. § 37 affattes således:

»§ 37. Hvis ansøgeren ikke har afviklet forfalden gæld vedrørende et tidligere modtaget boligydelseslån eller boligsikringslån, kan kommunalbestyrelsen afslå at udbetale den del af den beregnede boligydelse eller boligsikring, der kan ydes som lån.«

17. I § 39 a ændres »lån ydet efter § 31, stk. 2, eller § 32, stk. 1, nr. 2-6,« til: »lån ydet efter § 31«.

18. I § 39 a indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for lån efter § 32, stk. 1, nr. 2-6, og § 32, stk. 3, jf. § 32, stk. 1, nr. 2-6.«.

19. I § 40, stk. 3, ændres »§ 31, stk. 2,« til: »§ 31«.

20. § 50, stk. 1, affattes således:»For modtagere af social pension kan for meget udbetalt pension modregnes i boligstøtten.«

21. I § 50, stk. 2, ændres »hvor pensionisten tilkendes pension« til: »hvor pension tilkendes«.

22. I § 50, stk. 3, ændres »pensionisten« til: »boligstøttemodtageren«.

23. I § 72, stk. 1, nr. 19, indsættes efter »boligydelse«: »og for boligsikring«.

24. I § 75, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »§ 24 g, stk. 2,«: »§ 31, stk. 2, og § 32, stk. 3,«.

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog stk. 3-7.

Stk. 2. For personer, der er fyldt 60 år inden den 1. juli 1999, kan førtidspension efter de fra 1. januar 2003 gældende regler tilkendes indtil det 67. år.

Stk. 3. § 1 gælder ikke for personer, der er tilkendt førtidspension, invaliditetsydelse eller bistands- og plejetillæg, eller for hvem der er påbegyndt sag herom inden den 1. januar 2003, med undtagelse af nr. 3, nr. 18-22, jf. dog stk. 4, og nr. 31-32. For disse personer gælder fortsat de indtil da gældende regler i § 1, § 3, stk. 5, §§ 13-18, § 19, stk. 2-4, § 20 a, §§ 28-32, § 33, stk. 1 og 2, § 37, § 39, stk. 1, § 39 a, § 44, § 46, § 49, § 52, stk. 1 og 2, § 57, stk. 2 og 3, § 59, stk. 1-4, § 62, stk. 2, § 72, § 72 b og § 72 c i lov om social pension.

Stk. 4. Førtidspensionister, der er er omfattet af stk. 3, kan fra den 1. januar 2003 vælge på frivillig basis at være omfattet af ATP-ordningen, jf. pensionslovens § 33 a, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 18-21, og af den supplerende pensionsordning, jf. pensionslovens § 33 b, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22. Personer, som har valgt at være omfattet af den indtil 1. januar 2003 gældende bestemmelse i pensionslovens § 33 a, overgår automatisk til på frivillig basis at være omfattet af pensionslovens § 33 a, som gældende efter 1. januar 2003.

Stk. 5. For personer, der er tilkendt førtidspension, eller for hvem der er påbegyndt sag herom inden den 1. januar 2003, gælder fortsat de indtil da gældende §§ 2, 4 og 5 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Stk. 6. § 27 a i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 4, nr. 1, finder anvendelse på personer, der er tilkendt førtidspension efter de fra den 1. januar 2003 gældende regler.

Stk. 7. Personer, der er tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse, eller for hvem der er påbegyndt sag herom inden den 1. januar 2003, er dog uanset § 5, nr. 1 og 2 også efter udgangen af 2002 berettiget til boligydelse efter de regler i lov om individuel boligstøtte, der gælder for modtagere af folkepension.

Bemærkninger til lovforslaget

I forbindelse med satspuljeforhandlingerne i efteråret 1994 blev satspuljepartierne enige om at nedsætte Førtidspensionsudvalg II, der skulle videreføre det arbejde, Førtidspensionsudvalget havde færdiggjort i februar 1992 om aktivering, beskæftigelse, førtidspension og myndighedsstruktur. Udvalget skulle se på betingelserne for tilkendelse af førtidspension - herunder også spørgsmålet om forenkling og bruttoficering.

Førtidspensionsudvalg II afsluttede sit arbejde i begyndelsen af juni 1996. Udvalget afgav 2 rapporter. Udvalgets 1. rapport fra januar 1996 indeholder forslag og anbefalinger om tilrettelæggelsen af kommunernes sagsbehandling i sager vedrørende ansøgning om økonomiske ydelser som kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension m.v. Udvalgets 2. rapport fra juni 1996 indeholder modeller for indførelse af et nyt tilkendelseskriterium (nu benævnt arbejdsevnekriteriet) samt forslag til forenkling og bruttoficering af pensionsydelserne.

Anbefalingerne i udvalgets 1. rapport dannede udgangspunkt for udformningen af retssikkerhedsloven, der trådte i kraft den 1. juli 1998 som led i socialreformen.

Der har siden været ført en bred politisk debat om en reform af førtidspensionssystemet, og som led i aftalen om finansloven for 2000 indgik Regeringen og Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne, Kristeligt Folkeparti og Socialistisk Folkeparti en aftale om det rummelige arbejdsmarked og en førtidspensionsreform.

Regeringen og forligspartierne har efterfølgende drøftet og forhandlet en aftale om en førtidspensionsreform på plads, svarende til dette lovforslag.

Aftalen blev indgået den 8. december 2000.

Med aftalen ønsker forligspartierne at sikre, at personer, der har en arbejdsevne, som muliggør en tilknytning til arbejdsmarkedet også reelt får mulighed for at bruge ressourcerne gennem et arbejde.

Målet er fortsat, at flest muligt finder beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked og i ustøttede stillinger. Det kan også ske gennem anvendelse af overenskomsternes sociale kapitler og i forbindelse med arbejdsfastholdelse. Beskæftigelse skal ikke støttes hvis pågældende kan finde ustøttet beskæftigelse.

Det betyder samtidigt, at der skal gøres en indsats for, at også personer med en varig nedsættelse af arbejdsevnen får ustøttet beskæftigelse, fx gennem revalideringsforløb m.v.

Samtidig skal det sikres, at personer ansat i støttet beskæftigelse – fx fleksjob – har rimelige vilkår og rettigheder, der så vidt muligt svarer til andre personer på arbejdsmarkedet.

Forligspartierne ønsker med en førtidspensionsreform at styrke den aktivrettede indsats, at sikre personer, der ikke er i stand til at blive selvforsørgende, en forsørgelsesydelse, der kompenserer for den manglende arbejdsevne og at styrke retssikkerheden i sagsbehandlingen.

Aftalen om det rummelige arbejdsmarked og en førtidspensionsreform udmøntes således ved fremsættelsen af dette lovforslag om en førtidspensionsreform, og samtidig fremsættelse af forslag til lov om fleksydelse samt forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og andre love (Ændring af reglerne om fleksjob, ledighedsydelse, sagsbehandling m.v.)

Regeringen og forligspartierne er ved aftalens indgåelse enige om, at gennemførelsen af aftalen om det rummelige arbejdsmarked og en førtidspensionsreform skal følges tæt. Der er ligeledes enighed om, at såfremt forudsætningerne for aftalen viser sig ikke at holde, har aftalepartierne en forpligtigelse til at finde en løsning. Endelig er der enighed om, at der skal udarbejdes en redegørelse til Folketinget i folketingsåret 2006/7 om udviklingen på det rummelige arbejdsmarked og på førtidspensionsområdet.

Hensigten med lovforslaget er:

Med lovforslaget understreges vigtigheden af at prioritere en aktivrettet indsats frem for en passiv forsørgelse. Der skal fokuseres på borgerens ressourcer frem for begrænsninger, således at borgeren, så vidt det er muligt, hjælpes til en aktiv tilværelse på arbejdsmarkedet. Kun hvis det ikke er muligt at hjælpe personen til at blive fastholdt eller bringe personen tilbage på arbejdsmarkedet på normale vilkår eller i støttet beskæftigelse, tilkendes der førtidspension. Herved får den aktivrettede indsats i alle henseender fortrinsret frem for den passive forsørgelse.

Lovforslaget er således også med til at skabe en større sammenhæng i reglerne, idet det igennem hele sagsbehandlingsforløbet vil være personens evne til at kunne udføre opgaver på arbejdsmarkedet med henblik på at kunne blive selvforsørgende, der lægges til grund for sagsbehandlingen.

Det har været en vigtig faktor for forligspartierne bag lovforslaget at styrke retssikkerheden. Styrkelsen af retssikkerheden skal ske på flere plan. Lovforslaget indeholder for det første en klarere afgrænsning af reglerne for tilkendelse af førtidspension i forhold til de øvrige sociale ydelser, samt forslag om, at der anvendes samme sprogbrug og begreber igennem hele sagsbehandlingsforløbet. Derudover forslås det, at arbejdsevnebegrebet defineres indholdsmæssigt, sådan at tilkendelsesmyndighederne bliver i stand til at vurdere den enkeltes arbejdsevne og tage stilling til, hvornår der skal tilkendes førtidspension. For at styrke grundlaget for den kommunale administration af de nye regler skal anvendelsen af arbejdsevnebegrebet følges op af en uddannelsesindsats over for de kommunale sagsbehandlere. Der er endvidere lagt vægt på, at der sker en tæt opfølgning af den kommunale sagsbehandling både i form af løbende tilretning af sagsbehandlingsmetoden men også i form af en øget praksiskoordinering i årerne efter lovforslaget ikrafttræden. Endelig vil Socialministeriet følge den kommunale sagsbehandling tæt og gøre brug af de reaktionsmuligheder, der er til rådighed i lovgivningen, såfremt der konstateres ulovligheder i kommunernes tildeling/udmåling.

Det er aftalt mellem forligspartierne, at det nuværende førtidspensionssystem skal erstattes med et system, som bygger ovenpå et aktiverings- og revalideringssystem, hvor der sker en reel afprøvning af den enkeltes arbejdsevne.

Det er endvidere aftalt at førtidspensionsreformen skal bygge på følgende grundpræmisser:

Siden invalideforsikringsloven trådte i kraft i 1921 har udgangspunktet for tilkendelse af førtidspension været en væsentlig nedsættelse af erhvervsevnen. Der har gennem alle årerne været fokuseret på tabet af erhvervsevnen, der indtil invalidepensionsloven i 1965 skulle være på mindst 2/3 og siden da på mindst halvdelen.

Dette har betydet, at det ved invaliditetsbedømmelsen har været vigtigt at dokumentere, hvilken invaliderende effekt ansøgerens lidelser medførte - eller med andre ord: hvad ansøgeren ikke kunne i forhold til personer med fuld erhvervsevne.

Erhvervsevnetabskriteriet virker imidlertid på flere måder uhensigtsmæssigt. Det virker ofte hindrende for en revalidering eller aktiverende indsats i forhold til den enkelte ansøger. Ansøgere skal dokumentere deres uegnethed til beskæftigelse for at blive berettiget til pension. Dette kan blokere for en aktiv medvirken til revalidering og andre alternativer til førtidspension.

Hvis ansøgeren skønnes pensionsberettiget, tilkendes der en pension, der er baseret på en graduering af erhvervsevnetabet. Der skelnes i den gældende lov mellem en erhvervsevnenedsættelse på omkring 100 pct., 66 pct. og 50 pct. Sådanne opgørelser er i praksis meget vanskelige at foretage og henvisninger til, at der evt. fortsat er en resterhvervsevne tilstede, kan forekomme helt uforståelige for ansøgeren. De gældende tilkendelseskriterier binder mange ressourcer til denne graduering af erhvervsevnenedsættelsen og giver grobund for en vedvarende utilfredshed med pensionsbedømmelsen hos mange ansøgere, der ikke får tilkendt den højeste pensionsform.

Erhvervsevnetabskriteriet har endvidere betydet, at det lægelige invaliditetsbegreb har domineret ved pensionsbedømmelsen. Loven fastlægger, at erhvervsevnenedsættelsen skal være begrundet i en varig sygelig tilstand, men det har samtidig været forudsat, at bedømmelsen af erhvervsevnenedsættelsen skal være et samlet skøn over lægelige, erhvervsmæssige og sociale faktorer. I praksis har det lægelige skøn domineret ved pensionsbedømmelsen. Læger, der udtaler sig i pensionssager (alment praktiserende læger og speciallæger), udtaler sig ikke blot om ansøgerens diagnose men også om nuværende og fremtidige arbejdsmuligheder.

Disse forhold er uhensigtsmæssige. Lægelige udtalelser om sygdomstilstanden og behandlingsmuligheder er et nødvendigt grundlag for afgørelse af førtidspensionssager. Men læger har ikke en faglig indsigt, der giver dem mulighed for at udtale sig om arbejdsmarkedsforholdene eller fyldestgørende at vurdere aktiverings- og revalideringsmulighederne.

Erhvervsevnetabskriteriet har således ikke været et medicinsk, objektivt kriterium, men der er naturligvis gennem årene blevet fastlagt en praksis, der har udstukket rammerne. Praksis har over årene ændret sig til en nutidig opfattelse af, hvad der forstås ved fysisk eller psykisk invaliditet, der har kunnet begrunde tilkendelse af førtidspension.

Indvendinger mod erhvervsevnetabskriteriet fører efter forligspartiernes opfattelse til, at et andet kriterium nemlig arbejdsevnekriteriet vil være bedre egnet til at skabe mere forståelige pensionsafgørelser og sikre, at de personer, der har en reel arbejdsevne, får mulighed for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Det er ikke mindst afgørende for forligspartierne, at en ændring af tilkendelseskriteriet vil skabe sammenhæng til den aktiverende og revaliderende indsats, således at den hjælp, en person modtager efter den sociale lovgivning, vil være en kontinuerlig og sammenhængende hjælp, hvor sprogbrug og begreber vil være de samme og derfor genkendelige for personer, der modtager hjælp til aktivering eller revalidering eller får behandlet en sag om tilkendelse af førtidspension.

Selve begrebet »arbejdsevne« kan defineres som:

»evnen til at kunne opfylde de krav, der stilles på arbejdsmarkedet for at kunne udføre forskellige konkret specificerede arbejdsopgaver med henblik på at opnå indtægt til selvforsørgelse«.

Med denne definition af arbejdsevnebegrebet er det hensigten at udtrykke det samme som med erhvervsevnetabsbegrebet i 1921 - nemlig at fremhæve de karakteristika, der er afgørende for, om en person er i stand til at udfylde en stilling på arbejdsmarkedet i et sådant omfang, at pågældende er i stand til helt eller delvist at være eller blive selvforsørgende, dvs. er i beskæftigelse på almindelige vilkår eller i fleksjob.

Men med arbejdsevnebegrebet er det en række »nye« karakteristika, der fremhæves, idet der tages højde for, at en række forhold er blevet vigtigere, når en persons mulighed for at udfylde en stilling på arbejdsmarkedet skal vurderes - end »blot« en fysisk invaliditetsgrad, som i væsentlig større grad end tidligere kan afhjælpes med hjælpemidler.

Arbejdsevnebegrebet er således defineret direkte i forhold til det aktuelle arbejdsmarked, og de krav der stilles som forudsætning for at kunne varetage konkrete arbejdsfunktioner. Dermed er »arbejdsevne« et dynamisk begreb, som forandres i takt med, at kravene til at kunne udføre konkret specificerede arbejdsopgaver ændrer sig - men også i takt med at selve arbejdsopgaverne ændrer sig fx på grund af den teknologiske udvikling.

Det forhold, at arbejdsevnebegrebet forandres og altid skal være i overensstemmelse med de krav, der stilles på arbejdsmarkedet, er centralt, idet det eneste formål med at foretage vurderinger af arbejdsevnen er, at gøre myndighederne i stand til at vurdere, om og i givet fald hvordan placering på arbejdsmarkedet er mulig med henblik på indtjening til forsørgelse.

Med en definition af arbejdsevnen som: »evnen til at kunne opfylde de krav, der stilles på arbejdsmarkedet for at kunne udføre forskellige konkret specificerede arbejdsopgaver med henblik på at opnå indtægt til selvforsørgelse«, følger det, at arbejdsevnebegrebet er et bredt sammensat begreb, som afhænger af den enkeltes kompetencer vurderet i forhold til de krav, der stilles på arbejdsmarkedet.

De lægefaglige forklaringer bliver et delelement blandt en række social- og arbejdsmarkedsfaglige forklaringsfaktorer, når arbejdsevnen skal vurderes.

Bruttoficering indebærer ikke alene en skattemæssig ligestilling af pensionister med andre skattepligtige, men gør det også muligt at sammenligne pensionisters indtægtsforhold med andre borgeres økonomiske forhold. En bruttoficering kan betragtes som en »normalisering« af de forskellige regler, der gælder for ydelser til pensionister og dermed et skridt bort fra at betragte pensionister som en svag gruppe, der pr. definition skal være omfattet af særregler. Skatte- og pensionsreformen i 1994 indeholdt en (indledende) delvis bruttoficering på pensionsområdet.

Der foreslås derfor en bruttoficering af pensionsydelsen, hvor den gøres fuldt og almindelig skattepligtig. Efter de gældende regler er dele af pensionsydelserne skattefrie. Det drejer sig om førtidsbeløbet (ydes til modtagere af forhøjet almindelig førtidspension) og invaliditetsbeløb (ydes til modtagere af mellemste og højeste førtidspension).

Her skal handleplanen fastlægge, hvilke ydelser, der er behov for, og hvilken kompensation, der kan ydes. Handleplanen kan »følge« personen rundt i systemet, kan revideres og udbygges.

Merudgiftsydelsen efter den foreslåede formulering af servicelovens § 84 ophører, når den berettigede fylder 65 år og opnår ret til folkepension. I forbindelse med overgang til folkepension, skal der foretages en grundig vejledning af den pågældende, hvor hans/hendes situation samlet tages op til vurdering, både med hensyn til pågældendes fremtidige økonomiske situation og behovet for praktisk og personlig hjælp, hjælpemidler m.v. Samtidig vil det være relevant at vurdere om pågældende vil være berettiget til personlige tillæg efter pensionslovens bestemmelser.

Med servicelovens ikrafttræden fastsattes en ny målgruppebetegnelse, idet man forlod »vidtgående fysisk eller psykisk handicap«, og i stedet anvender betegnelsen »personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne«.

Årsagen til den nedsatte funktionsevne vil ofte være en lægeligt diagnosticeret lidelse, der angiver en betydelig og varig nedsættelse af kropslige eller kognitive funktioner, som fx syn, hørelse, lammelser, hjerneskade, men det er vurderingen af graden af funktionsevnenedsættelsen, der er afgørende for berettigelsen til de særlige handicapkompenserende ydelser, og ikke den lægelige diagnose.

Ved at have undersøgt og beskrevet de forskellige ressourceparametre bliver sagsbehandleren i stand til at »matche« borgeren i forhold til jobfunktioner på arbejdsmarkedet. Skal der gives afslag på førtidspension, skal det begrundes med en anvisning af, hvilke jobfunktioner borgeren kan (eller kan bringes til at kunne) varetage. Det forhold, at der stilles krav om positivt at angive, hvilke jobfunktioner kommunen vurderer, at pågældende kan varetage, betyder, at begrundelserne i forbindelse med afslag og tilkendelse af førtidspension bliver mere specifikke og konkrete.

For at bibringe sagsbehandlerne den fornødne viden om konkrete jobfunktioner på arbejdsmarkedet er det nødvendigt, at metoden forankres i et samspil med fx arbejdsmarkedets parter m.fl. Det afgørende er, at det ikke er den enkelte sagsbehandlers kendskab eller mangel på samme til konkrete jobfunktioner, der bliver afgørende for, om der kan tilkendes førtidspension eller ej. Det bliver således en kommunal forpligtelse at bibringe sagsbehandlerne den fornødne viden og foranstalte de fornødne samarbejdsrelationer om konkrete jobfunktioner.

Udvidelsen af anvendelsesområdet for merudgiftsydelsen efter servicelovens § 84 til at omfatte personer, som modtager førtidspension indebærer ikke, at ydelsen bliver en egentlig social sikringsydelse efter Rådets forordning nr. 1408/71. Den nævnte forordning omhandler ud over de egentlige sikringsydelser også de »særlige ikke-bidragspligtig ydelser« efter artikel 4, stk. 2a. De »særlige ikke-bidragspligtige ydelser« er ydelser, som enten supplerer sikringsydelserne - eksempelvis pensioner - eller ydelser, hvis formål udelukkende er at sikre særlig beskyttelse af handicappede.

Når anvendelsesområdet for merudgiftsydelsen udvides til også at omfatte personer, der modtager førtidspension, bliver ydelsen en »særlig ikke-bidragspligtig ydelse«, idet den både supplerer den sociale pension og har til formål at »sikre en særlig beskyttelse af handicappede«.

De »særlige ikke-bidragspligtige ydelser« skal som hovedregel eksporteres til personer med bopæl i andre EU/EØS-lande. Det er muligt at foreslå, at de »særlige ikke-bidragspligtige ydelser« ikke skal følge hovedreglen, men forbeholdes personer med bopæl i det land, der udbetaler ydelsen. Dette forudsætter dog en forordningsændring, som Regeringen agter at foreslå. En sådan forordningsændring kan kun vedtages med enstemmighed.

Høring

Til nr. 1

Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at de handicapkompenserende ydelser foreslås tildelt efter servicelovens regler. Der henvises til de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 2.

Til nr. 2

Forslaget er af redaktionel karakter.

Til nr. 3

Af den gældende bestemmelse i § 5, stk. 3, fremgår det, at når en førtidspensionist overgår til folkepension, udbetales folkepensionen med det samme antal fyrretyvendedele som det, hvormed pensionen hidtil har været udbetalt. Med forslaget ønskes det tydeliggjort, at muligheden for at optjene ret til pension ophører, når en person principielt er berettiget til ydelser efter loven, uanset om ydelsen konkret kommer til udbetaling.

Til nr. 4

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 5

For at fremme overskueligheden foreslås det, at de særlige regler om folkepension samles i kapitel 2 og de særlige regler om førtidspension i kapitel 3.

Til § 12

Forslaget svarer til den gældende bestemmelse i § 12.

Til § 13

Forslaget svarer til den gældende bestemmelse i § 20.

Til § 14

Forslaget svarer til den gældende bestemmelse i § 17 med en præcisering af, at personligt tillæg ydes til folkepensionister.

Til §§ 14 a – 14 c

Forslaget svarer til den gældende bestemmelse i §§ 17 a – 17 c om helbredstillæg.

Til § 15

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i § 19 med de ændringer, der følger af, at bestemmelsen efter forslaget alene regulerer indtægtsreguleringen af folkepension.

Til § 16

Det foreslås, at førtidspension tilkendes personer, hvis arbejdsevne er varigt nedsat i et sådant omfang, at en arbejdsindsats, der muliggør selvforsørgelse, er udelukket.

Ved arbejdsevne forstås en persons evne til at kunne opfylde de krav, der stilles for at kunne udføre forskellige konkret specificerede arbejdsopgaver på arbejdsmarkedet med henblik på at opnå en indtægt til selvforsørgelse.

Arbejdsevnekriteriet fokuserer således på en persons muligheder for aktuelt eller i fremtiden at blive i stand til at udføre arbejdsmæssig beskæftigelse. Det afgørende er, hvad en person kan eller kan bringes til at kunne vurderet i forhold til enhver form for arbejde på arbejdsmarkedet. Der skal derfor ikke alene ses på eventuelle tidligere erhverv, eller på personens ønsker til et bestemt erhverv men derimod bredt på nuværende og fremtidige beskæftigelsesmuligheder.

Ved bedømmelsen af arbejdsevnen må der ikke tages hensyn til eventuelle strukturproblemer på arbejdsmarkedet, fx høj arbejdsløshed, men de beskrevne arbejdsfunktioner skal eksistere i rimeligt omfang på det eksisterende arbejdsmarked.

Arbejdsevnekriteriet er et fremadrettet begreb, der fokuserer på evner og muligheder. Kriteriet indebærer en helhedsbedømmelse af en persons samlede situation og muligheder i forhold til arbejdsmarkedet. Arbejdsevnekriteriet forudsætter og understøtter en tidlig, aktiv og forebyggende indsats.

Personer, hvis arbejdsevne gennem aktivering eller revalidering mv. er forbedret på en sådan måde, at de pågældende vil kunne henvises til at søge beskæftigelse på det normale arbejdsmarked, vil ikke kunne tilkendes førtidspension. Det samme gælder personer, hvor det efter en bedømmelse af arbejdsevnens omfang viser sig, at der enten direkte eller gennem revalidering vil kunne anvises et arbejde, som den pågældende vil kunne varetage med anvendelse af de eksisterende støttemuligheder, eksempelvis et fleksjob.

Varighedskravet understreger, at arbejdsevnekriteriet er et fremadrettet begreb, der fokuserer på evner og muligheder. Alle muligheder for at personen kan overvinde de barrierer, der står i vejen for, at pågældende kan udnytte sine ressourcer på arbejdsmarkedet, skal i princippet være afprøvet.

Ved vurderingen af om varighedskriteriet er opfyldt, for så vidt angår behandlingsmæssige foranstaltninger, skal det undersøges, om der er konkrete behandlingsmuligheder, der realistisk og uden fare for liv og førlighed kan gennemføres med henblik på at opnå en bedring i tilstanden. Dette skal fremgå af dokumentationen i den enkelte sag.

Vurderingen af, hvorvidt nedsættelsen af arbejdsevnen er varig, er helt central og et udtryk for, at førtidspension er en varig forsørgelsesydelse i modsætning til sygedagpenge og kontanthjælp.

Der kan dog i ganske særlige tilfælde tilkendes førtidspension, selvom det ikke helt kan udelukkes, at der på længere sigt kan opnås en vis forbedring af arbejdsevnen ved yderligere forsøg på behandling. Der skal dog være tale om personer med en alvorlig lidelse, som betyder, at de på afgørelsestidspunktet vurderes at være ude af stand til at kunne blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde som udgangspunkt indenfor en længere periode på omkring 5 år. Sådanne sager skal tages op til ny vurdering på det tidspunkt, hvor det forventes, at der kan gennemføres yderligere behandlingsmæssige foranstaltninger. Der henvises til bemærkningerne til § 20, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 4.1.

Til § 17

Det foreslås, at det i overensstemmelse med retssikkerhedsloven fastslås, at kommunen skal behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning. Det er som hovedregel ikke muligt at anmode om, at en henvendelse om førtidspension alene skal behandles i forhold til muligheden for tilkendelse af førtidspension. Bestemmelsen svarer til indholdet af de gældende regler.

Kommunen skal således ud fra en helhedsvurdering træffe afgørelse om, hvilken foranstaltning der er den rigtige i den konkrete sag, og ikke kun tage stilling til den ydelse, som borgeren konkret har henvendt sig om.

Efter retssikkerhedslovens § 7 skal kommunen senest 8 uger efter første henvendelse om førtidspension (løbende hjælp til forsørgelse) foretage en vurdering af pågældendes situation og behov på længere sigt, og borgeren skal have skriftlig besked om kommunens vurdering

Træffes der afgørelse om, at borgeren skal have en anden hjælp end den, der konkret er rettet henvendelse om, kan afgørelsen indbringes for det sociale nævn efter de almindelige klageregler.

Kommunens afgørelse om iværksættelse af arbejdsmarkedsrettede initiativer er samtidig en afgørelse om ikke at ville påbegynde en sag om førtidspension, dvs. et afslag på pension, som således kan indbringes for det sociale nævn.

Bestemmelsen giver dog en person adgang til at anmode om, at kommunen ved en henvendelse om førtidspension alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension. I sådanne tilfælde træffer kommunen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag direkte overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.

Kommunen bør i disse tilfælde orientere den pågældende om, at behandlingen af sagen vil ske på det foreliggende grundlag. Det vil sige, at et mangelfuldt dokumentationsgrundlag kan medføre, at pågældende ikke kan tilkendes førtidspension.

Behandlingen af disse sager skal også ske efter reglerne i § 19, dvs. ved anvendelsen af sagsbehandlingsmetoden, jf. bemærkningerne til § 19, stk. 2.

Bestemmelsens stk. 2 giver kommunen adgang til af egen drift at starte behandlingen af sag om førtidspension til en borger, der ikke selv har henvendt sig herom. Bestemmelsen svarer til § 21 i den gældende lov. Som et eksempel på bestemmelsens anvendelsesområde kan nævnes unge – eventuelt med ophold på døgninstitution – med en betydelig nedsat psykisk funktionsevne som følge af udviklingshæmning. I sådanne tilfælde bør behandlingen af sag om førtidspension påbegyndes, så afgørelse kan være truffet og udbetalingen af pension kan ske med virkning fra det fyldte 18. år.

Til § 18

Det foreslås, at det som hovedregel er en forudsætning for behandling af en sag om førtidspension, at det er dokumenteret, at en persons arbejdsevne ikke kan forbedres ved aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger.

Det dokumentationsgrundlag, der skal foreligge, omfatter de oplysninger, der vil være nødvendige for at tage stilling til sagen efter reglerne om førtidspension, jf. §§ 19 og 20.

I særlige tilfælde vil det ud fra den eksisterende faglige viden om betydelige fysiske og psykiske funktionsevnenedsættelser og om visse alvorlige sygdomstilstande og deres prognoser være klart, at en praktisk afprøvning af arbejdsevnen med henblik på forbedring vil være åbenbar formålsløs eller endog vil kunne indebære risiko for forværring af personens tilstand. I sådanne tilfælde kan en sag undtagelsesvis behandles efter reglerne om førtidspension, uden at der forinden er iværksat aktiverings- og revalideringstiltag mv. Som eksempler på tilfælde, hvor en afprøvning af arbejdsevnen vil kunne anses for at være åbenbar formålsløs, kan nævnes personer med en betydelig nedsat psykisk funktionsevne som følge af udviklingshæmning, personer med en alvorlig hjerneskade eller en alvorlig sindslidelse samt personer med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udtømte og prognosen er, at sygdommen er fremadskridende eller kort levetid.

Behandlingen af disse såkaldte »glatsager« skal også ske efter reglerne i § 19, dvs. ved anvendelse af sagsbehandlingsmetoden, jf. bemærkningerne til § 19, stk. 2.

Der fremgår af forslaget til bestemmelsen, at kommunen skal træffe en egentlig afgørelse om sagens overgang til behandling efter reglerne om førtidspension.

Der kan ikke på baggrund af ressourceprofilen laves en samlet »score«, der angiver omfanget af arbejdsevnen. Det skyldes, at vægtningen af de enkelte ressourceparametre og sammenhængen mellem dem afhænger af den enkelte borgers forhold.

Vægtningen af de forskellige ressourceparametre og sammenhængene mellem dem vil blive tydeligere gennem sagsbehandlingsforløbet. Jo tættere sagsbehandleren og borgeren kommer på, hvilke aktiviteter der kan være relevante i den konkrete sag, desto klarere vil vægtningen og samspillet mellem ressourceparametrene blive. Det vil således blive tydeligere, hvilke elementer der hos borgeren rummer ressourcer og barrierer, og dermed hvilke elementer der er centrale at arbejde videre med for at udnytte borgerens udviklingsmuligheder og realisere potentialet.

Vurdering af barrierer: Belastningsrelaterede lændesmerter. Negativt omstillingsberedskab. Uafklaret arbejdsskadeserstatningssag. Sidstnævnte forhold mener borgeren ikke selv har betydning for forløbet.

Vurdering af barrierernes betydning for resultatet af afprøvningen: Under afprøvningen fremtræder pågældende smerteklagende, opgivende og noget trist. Det stærkt negative omstillingsberedskab vurderes at have væsentlig betydning for forløbet.

Efter de Fællesskabsretlige regler er det hovedreglen, at en afgørelse træffes på grundlag af de oplysninger, der ligger til grund for sagsbehandlingen i bopælslandet. Det skal dog bemærkes, at der efter artikel 105 i Rådets forordning nr. 574/72 er mulighed for at foretage »administrativ og lægelig kontrol«, der er nødvendig for at tilkende, udrede eller ændre ydelser. Udgifterne hertil afholdes af den institution, som anmoder herom.

Til nr. 39-42

Gældende lovgivning		Lovforslaget
		§ 1 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 385 af 26. maj 2000, som ændret ved lov nr. 1087 af 13. december 2000, foretages følgende ændringer:
§ 1. Pension efter denne lov er folkepension, førtidspension, invaliditetsydelse og tillæg efter kapitel 2 og 11.		1. I § 1 udgår: », invaliditetsydelse«.
§ 3... Stk. 5. Retten til at modtage pension i udlandet efter stk. 2, 3 og 4 omfatter pensionens grundbeløb, invaliditets-beløb, erhvervsudygtighedsbeløb, før-tidsbeløb, tillæg efter §§ 16, 17 og 69-72 og invaliditetsydelse.		2. § 3, stk. 5, affattes således: »Stk. 5. Retten til at modtage pension i udlandet efter stk. 2, 3 og 4 omfatter folkepensionens grundbeløb, førtidspension og tillæg efter §§ 14 og 69-72.«
§ 5…     Stk. 3. Når en førtidspensionist overgår til folkepension fra det fyldte 65. år, udbetales pensionen med samme antal fyrretyvendedele som det, hvormed pensionen hidtil har været udbetalt.		3. I § 5, stk. 3, ændres »udbetalt« til: »fastsat«.
§ 7. Ved beregning af pension, der ydes med et antal fyrretyvendedele af fuld pension efter § 5, stk. 2, og § 6, stk. 2, beregnes først en fuld pension ved anvendelse af reglerne i kapitel 4. Det således beregnede pensionsbeløb nedsættes til de beregnede antal fyrretyvendedele. Tillæg efter §§ 17 og 17 a nedsættes dog ikke.		4. I § 7 indsættes efter »kapitel 4« : »og 4 a« og »§§ 17 og 17 a« ændres til: »§§ 14 og 14 a«.
Kapitel 2 Pensionssystemets opbygning Folkepension og førtidspension		5. Kapitel 2 og kapitel 3 affattes således: »Kapitel 2 Folkepension
§ 12. Folkepension, der består af grundbeløb og pensionstillæg, kan udbetales til personer, der er fyldt 65 år.		§ 12. Folkepension, der består af grundbeløb og pensionstillæg, kan udbetales til personer, der er fyldt 65 år.
§ 13. Førtidspension kan udbetales til personer i alderen fra 18 til 65 år i form af 1) højeste førtidspension, der består af grundbeløb, invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb og pensionstillæg, 2) mellemste førtidspension, der består af grundbeløb, invaliditetsbeløb og pensionstillæg, 3) forhøjet almindelig førtidspension, der består af grundbeløb, førtidsbeløb og pensionstillæg, eller 4) almindelig førtidspension, der består af grundbeløb og pensionstillæg.		§ 13. Ansøgning om folkepension indgives til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal sende meddelelse om ret til folkepension i rimelig tid, inden den pågældende fylder 65 år.
§ 14. Højeste førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 60 år, der i ethvert erhverv må anses for kun at have ubetydelig erhvervsevne i behold. Stk. 2. Mellemste førtidspension kan tilkendes 1) personer i alderen fra 18 til 60 år, hvis erhvervsevne er nedsat med omkring 2/3, og 2) personer i alderen fra 60 til 65 år, hvis erhvervsevne er nedsat i det omfang, der er nævnt i stk. 1. Stk. 3. Forhøjet almindelig førtidspension eller almindelig førtidspension kan tilkendes 1) personer i alderen fra 18 til 65 år, hvis erhvervsevne er nedsat på grund af helbredsmæssige forhold med mindst halvdelen, 2) personer i alderen fra 18 til 65 år, hvis erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen, uden at nedsættelsen alene skyldes helbredsmæssige forhold, og 3) personer i alderen fra 50 til 65 år, når sociale og helbredsmæssige forhold taler for det. Stk. 4. Pension efter stk. 3 tilkendes som forhøjet almindelig førtidspension til personer under 60 år og som almindelig førtidspension til personer over denne alder. Stk. 5. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om tilkendelse af pension efter stk. 3, nr. 2 og 3. Stk. 6. Alderen på det tidspunkt, hvor en førtidspensionssag påbegyndes, eller hvor der er ansøgt om pension efter §§ 16 og 18, er afgørende for, hvilken pension der kan tilkendes. Er de øvrige betingelser for tilkendelse først opfyldt på et senere tidspunkt, er det alderen på dette tidspunkt, der er afgørende for, hvilken pension der kan tilkendes. Stk. 7. Efter det fyldte 60. år kan pension uden pensionistens samtykke hverken frakendes eller nedsættes til lavere form for pension, jf. § 13. Dette gælder dog ikke for invaliditetsydelse og bistands- og plejetillæg.		Personligt tillæg og helbredstillæg   § 14. Personligt tillæg kan udbetales til folkepensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige. Kommunen træffer afgørelse herom efter en nærmere konkret og individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold. Stk. 2. Der ydes personligt tillæg til betaling af varmeudgifter. Socialministeren fastsætter regler herom, herunder om egenbetaling. Socialministeren fastsætter endvidere regler om, at kommunalbestyrelsen kan yde varmetillæg med et højere beløb end fastsat i reglerne efter 2. pkt. Stk. 3. Ud over personligt tillæg efter stk. 2 ydes der til folkepensionister uanset deres økonomiske forhold et tillæg til udgifter til petroleum, når anvendelsen af petroleum i dunke på højst 10 l er en nødvendig opvarmningsform i deres bolig. Tillægget svarer til afgiften på petroleum i henhold til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og lov om kuldioxidafgift af visse olieprodukter med tillæg af merværdiafgift og kan højst ydes for 2.000 l petroleum i dunk om året pr. husstand. Stk. 4. Personligt tillæg efter stk. 1-3 kan tidligst ydes med virkning fra det tidspunkt, hvor folkepensionen er tilkendt, jf. § 12.
§ 15. Tilkendelse af pension efter § 14, stk. 1-2 og stk. 3, nr. 1 og 2, er betinget af, at erhvervsevnen varigt er nedsat på grund af fysisk eller psykisk invaliditet. Med henblik på pension efter § 14, stk. 3, nr. 2, skal der dog også lægges afgørende vægt på andre omstændigheder, der klart viser, at erhvervsevnen hos en ansøger, som ikke har andre forsørgelsesmulig-heder, er varigt nedsat. Der kan i helt ekstraordinære tilfælde tilkendes pension efter § 14, stk. 3, nr. 2, uden at nedsættelsen af erhvervsevnen skyldes helbredsmæssige forhold. Stk. 2. Tilkendelse af førtidspension efter § 14 forudsætter, at alle aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger, der kan forbedre erhvervsevnen, har været afprøvet, og at erhvervsevnen ikke varigt kan forbedres. Stk. 3. Ved bedømmelsen af, i hvilket omfang erhvervsevnen er nedsat, skal der foretages en sammenligning mellem den indtægt, som den pågældende skønnes at kunne opnå ved et arbejde, der svarer til pågældendes kræfter og færdigheder, og som under hensyn til uddannelse og tidligere virksomhed kan forlanges af den pågældende, og den indtægt, som personer med lignende uddannelse normalt opnår i samme egn. Der skal endvidere tages hensyn til alder, livsstilling, bopæl og beskæftigelsesmuligheder og til sådanne andre omstændigheder, der i det enkelte tilfælde findes at burde tillægges vægt. Stk. 4. Socialministeren fastsætter nærmere regler om vurderingen af erhvervsevnenedsættelsen for personer, der ikke kan anses for hidtil at have været fuldtidsbeskæftigede.		§ 14 a. Der ydes helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til ydelser, som den offentlige sygesikring yder tilskud til efter lov om offentlig sygesikring, jf. dog stk. 2. Tillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften. Stk. 2. Helbredstillæg ydes ikke til betaling af pensionistens egen udgift til ydelser efter § 6, stk. 4, § 8 a og § 17 i lov om offentlig sygesikring. Stk. 3. Til pensionister, der har valgt sikringsform 2 (gruppe 2-sikrede) efter lov om offentlig sygesikring, ydes helbredstillægget til betaling af udgifter til ydelser efter §§ 8 og 9 i lov om offentlig sygesikring svarende til det beløb, der ville blive ydet, hvis pensionisten havde valgt sikringsform 1 (gruppe 1-sikret). Stk. 4. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om helbredstillæg.   § 14 b. Helbredstillæg efter § 14 a udbetales ikke, hvis pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue overstiger formuegrænsen, jf. § 49, stk. 1, nr. 7. Stk. 2. Ved opgørelsen af likvid formue indgår 1) indestående i pengeinstitutter m.v., 2) kursværdien af obligationer, 3) pantebreve i depot, 4) kursværdien af deponerede børsnoterede aktier, 5) kursværdien af investerings-foreningsbeviser, 6) kontant beholdning og 7) andre værdipapirer, herunder værdipapirer i udlandet. Stk. 3. Ved opgørelsen af formuen efter stk. 2 beregnes først summen af værdierne efter stk. 2, nr. 1-5. Hvis summen heraf ikke overstiger formuegrænsen, jf. § 49, stk. 1, nr. 7, indgår desuden formue efter stk. 2, nr. 6 og 7.
Særlige tillæg   § 16. Bistandstillæg kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 65 år sammen med pension. Tillæg kan tilkendes personer, der er blinde eller stærkt svagsynede, eller hvis invaliditet medfører, at pågældende stadig må have personlig bistand af andre. Stk. 2. Plejetillæg kan tilkendes i stedet for bistandstillæg, hvis invaliditeten kræver vedvarende pleje eller tilsyn, der gør det nødvendigt, at der stadig er en anden person til stede.		§ 14 c. Ved opgørelse af formue efter § 14 b bortses fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter 1) lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, 2) lov om erstatningsansvar, 3) lov om sikring mod følger af arbejdsskade, 4) lov om erstatning for vaccinationsskader, 5) lov om patientforsikring, 6) lov om lægemiddelskader, 7) cirkulære om statens erstatningsordninger for deltagere i praktisk erhvervsorientering, 8) lov om erstatning for skadelidte værnepligtige m.fl. eller 9) bestemmelser for ansættelse og aflønning af personel ansat på kontrakt i Beredsskabskorpset i forbindelse med humanitært hjælpearbejde. Stk. 2. Der ses desuden bort fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for varigt mén og ikke-økonomisk skade. Stk. 3. Endvidere bortses fra godtgørelse og afkastet af godtgørelse til hiv-smittede blødere m.fl. og hiv-positive transfusionssmittede samt fra erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved lsd-behandling. Stk. 4. Endelig bortses fra udenlandske erstatninger, der svarer til de i stk. 1-3 nævnte.
§ 17. Der ydes personligt tillæg til betaling af varmeudgifter. Socialministeren fastsætter nærmere regler herom, herunder om egenbetaling. Socialministeren fastsætter endvidere regler om, at kommunalbestyrelsen kan yde varmetillæg med et højere beløb end fastsat i reglerne efter 2. pkt. Stk. 2. Personligt tillæg kan udbetales til pensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige. Kommunen træffer afgørelse herom efter en nærmere konkret og individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold. Stk. 3. Ud over personligt tillæg efter stk. 1 ydes der til pensionister uanset deres økonomiske forhold et tillæg til udgifter til petroleum, når anvendelse af petroleum i dunke på højst 10 l er en nødvendig opvarmningsform i deres bolig. Tillægget svarer til afgiften på petroleum i henhold til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og lov om kuldioxidafgift af visse olieprodukter med tillæg af merværdiafgift og kan højst ydes for 2.000 l petroleum i dunk om året pr. husstand. Stk. 5. Personligt tillæg efter stk. 1-3 kan tidligst ydes med virkning fra det tidspunkt, hvor pensionen efter §§ 12, 14 og 16 er tilkendt.		Indtægtsregulering   § 15. Grundbeløb til folkepensionister nedsættes ikke på grund af indtægt, dog bortset fra indtægt ved personligt arbejde, jf. § 27. Stk. 2. Pensionstillæg, personligt tillæg efter § 14, stk. 2 og helbredstillæg efter § 14 a, nedsættes på grund af indtægt, jf. § 29.   Kapitel 3 Førtidspension   § 16. Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 65 år. Stk. 2. Det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension, 1) at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og 2) at nedsættelsen er af et sådant omfang, at pågældende, uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.
§ 17 a. Der ydes helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til ydelser, som den offentlige sygesikring yder tilskud til efter lov om offentlig sygesikring, jf. dog stk. 2. Tillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften. Stk. 2. Helbredstillæg ydes ikke til betaling af pensionistens egen udgift til ydelser efter § 6, stk. 4, § 8 a og § 17 i lov om offentlig sygesikring. Stk. 3. Til pensionister, der har valgt sikringsform 2 (gruppe 2-sikrede) efter lov om offentlig sygesikring, ydes helbredstillægget til betaling af udgifter til ydelser efter §§ 8 og 9 i lov om offentlig sygesikring svarende til det beløb, der ville blive ydet, hvis pensionisten havde valgt sikringsform 1 (gruppe 1-sikret). Stk. 4. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om helbredstillæg.		§ 17. Kommunalbestyrelsen skal behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning, jf. § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Personer, som ønsker at kommunalbestyrelsen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, kan dog anmode herom. I sådanne tilfælde træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension til en person, der ikke selv har rettet henvendelse herom.   § 18. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret, eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger.
§ 17 b. Helbredstillæg efter § 17 a udbetales ikke, hvis pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue overstiger formuegrænsen, jf. § 49, stk. 1, nr. 12. Stk. 2. Ved opgørelsen af likvid formue indgår 1) indestående i pengeinstitutter m.v., 2) kursværdien af obligationer, 3) pantebreve i depot, 4) kursværdien af deponerede børsnoterede aktier, 5) kursværdien af investeringsforeningsbeviser, 6) kontant beholdning og 7) andre værdipapirer, herunder værdipapirer i udlandet. Stk. 3. Ved opgørelsen af formuen efter stk. 2 beregnes først summen af værdierne efter stk. 2, nr. 1-5. Hvis summen heraf ikke overstiger formuegrænsen, jf. § 49, stk. 1, nr. 12, indgår desuden formue efter stk. 2, nr. 6 og 7.		§ 19. Grundlaget for en afgørelse om førtidspension skal bestå af 1) en redegørelse for at arbejdsevnen ikke kan forbedres, 2) en redegørelse for den pågældendes ressourcer samt mulighederne for at anvende og udvikle dem. Redegørelsen skal udarbejdes i samarbejde med den pågældende, og dennes egen opfattelse af forholdene skal udtrykkelig være anført, 3) den faglige forklaring på, hvorfor pågældendes arbejdsevne anses for varigt nedsat, 4) den faglige forklaring på, at arbejdsevnen ikke lader sig anvende til selvforsørgelse uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, eller 5) angivelse af en eller flere konkrete arbejdsfunktioner den pågældende med sin nedsatte arbejdsevne anses for at kunne udføre. Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om krav til undersøgelse af arbejdsevne samt om sagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om førtidspension.
§ 17 c. Ved opgørelse af formue efter § 17 b bortses fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter 1) lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, 2) lov om erstatningsansvar, 3) lov om sikring mod følger af arbejdsskade, 4) lov om erstatning for vaccinationsskader, 5) lov om patientforsikring, 6) lov om lægemiddelskader, 7) cirkulære om statens erstatningsordninger for deltagere i praktisk erhvervsorientering, 8) lov om erstatning for skadelidte værnepligtige m.fl. eller 9) bestemmelser for ansættelse og aflønning af personel ansat på kontrakt i Beredsskabskorpset i forbindelse med humanitært hjælpearbejde. Stk. 2. Der ses desuden bort fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for varigt mén og ikke-økonomisk skade. Stk. 3. Endvidere bortses fra godtgørelse og afkastet af godtgørelse til hiv-smittede blødere m.fl. og hiv-positive transfusionssmittede samt fra erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved lsd-behandling. Stk. 4. Endelig bortses fra udenlandske erstatninger, der svarer til de i stk. 1-3 nævnte.		§ 20. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilkendelse af førtidspension, når det efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, at en person ikke kan blive selvforsørgende, jf. § 16. Kommunalbestyrelsen kan samtidig beslutte, at en sag skal genoptages til vurdering på et senere fastsat tidspunkt. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om afslag på førtidspension, når det efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, at en person ved konkret angivne arbejdsfunktioner enten umiddelbart eller ved en nærmere angivet indsats, jf. § 16, kan blive selvforsørgende. Stk. 3. Inden der træffes afgørelse om førtidspension, skal den person, som afgørelsen vedrører, have tilbud om i et møde at udtale sig over for den eller de personer, der skal træffe afgørelsen.
Invaliditetsydelse   § 18. Invaliditetsydelse kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 65 år, der ikke modtager anden pension, men som ville have ret til højeste eller mellemste førtidspension, hvis de ikke havde erhvervsmæssigt arbejde, jf. § 15. Invaliditetsydelse kan også tilkendes personer, der på grund af alvorlig høreskade har svære kontaktvanskeligheder.		§ 21. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse senest 3 måneder efter tidspunktet for sagens overgang til behandling efter reglerne om førtidspension, jf. § 17, stk. 1, 3. pkt., og § 18. Dette tidspunkt skal fremgå af sagen og meddeles den pågældende. Hvis fristen i særlige tilfælde ikke kan overholdes, skal pågældende have en redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og besked om, hvornår sagen forventes afgjort.
Indtægtsregulering   § 19. Grundbeløb til folkepensionister nedsættes ikke på grund af indtægt, dog bortset fra indtægt ved personligt arbejde, jf. § 27. Stk. 2. Grundbeløb til førtidspensionister nedsættes på grund af indtægt efter § 28. Stk. 3. Pensionstillæg, personligt tillæg efter § 17, stk. 1, og helbredstillæg efter § 17 a nedsættes på grund af indtægt efter § 29. Stk. 4. Invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb, førtidsbeløb, bistands- og plejetillæg og invaliditetsydelse nedsættes ikke på grund af modtagerens økonomiske forhold.		Indtægtsregulering   § 21 a. Førtidspension nedsættes på grund af indtægt efter § 32 a.«
Kapitel 3 Ansøgning, sagsbehandling m.v.   § 20. Ansøgning om pension indgives til kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal udsende meddelelse om ret til folkepension i rimelig tid, inden den pågældende fylder 65 år.
§ 20 a. Kommunalbestyrelsen skal behandle en ansøgning om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning. Stk. 2. Behandlingen af en sag om førtidspension kan først påbegyndes på det tidspunkt, hvor det konstateres, at alle aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger har været afprøvet, jf. § 15, stk. 2. Dette gælder dog ikke i de tilfælde, hvor det vurderes, jf. stk. 1, at erhvervsevnen er ubetydelig og ikke kan forbedres efter de nævnte foranstaltninger i 1. pkt. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal som hovedregel træffe afgørelse senest 3 måneder efter tidspunktet for sagens påbegyndelse, jf. stk. 2. Kan afgørelsen i særlige tilfælde ikke træffes, inden der er forløbet 3 måneder, skal ansøgeren have en nærmere redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og meddelelse om, hvornår sagen forventes afgjort.
§ 21. Kommunalbestyrelsen kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension til en person, der ikke selv har søgt herom.
§§ 22-26. (Ophævet med virkning fra 1. juli 1998 ved lov nr. 456 af 10. juni 1997).
Kapitel 4 Beregning Indtægtsgrundlag		6. Overskriften til § 27 affattes således: »Beregning af folkepension Indtægtsgrundlag«
§ 28. For førtidspensionister opgøres indtægtsgrundlaget for grundbeløb således: 1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat.		7. § 28 ophæves.
2) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter nr. 1 er det senest afsluttede indkomstår. Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. 3) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 2 reguleres den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, efter samme regler, som gælder for den forskudsregistrering, der sker på grundlag af den seneste slutligning efter lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat).
Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal indgå i indtægtsgrundlaget.
Stk. 3. Til indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 foretages følgende fradrag og tillæg: 1) Fradrag for skattepligtig pension efter denne lov og fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forordning nr. 1408/71 samt for pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension.
2) Socialministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes fradrag for pensioner som nævnt i nr. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal fradrages. 3) Pension udbetalt efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fradrages. 4) Tillæg for fiktiv indtægt af beløb, hvormed pensionisten har forringet sin økonomiske stilling ved bortgivelse eller lignende dispositioner i løbet af de seneste 10 år. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
5) Ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere fradrages. 6) Sygedagpenge, arbejdsløsheds-dagpenge og kontanthjælp, der er udbetalt for samme periode, hvori der foretages efterbetaling af pension, jf. § 32, stk. 1, fradrages. 7) Efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik fradrages. Stk. 4. Indtægten afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100. Stk. 5. Den opgjorte indtægt nedsættes med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 2
§ 29. Indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, personligt tillæg efter § 17, stk. 1, og helbredstillæg efter § 17 a opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. Indtægten opgøres efter § 28, stk. 1-4. Ved opgørelsen efter § 28, stk. 3, foretages ikke fradrag efter nr. 3, og bestemmelsen i § 28, stk. 3, nr. 4, anvendes for begge ægtefæller eller samlevende. Stk. 2. For en pensionist, der er gift eller samlevende med en person, som ikke modtager social pension, ses der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg bort fra ægtefællens eller samleverens indtægter op til 10.000 kr., hvis disse indtægter hidrører fra personligt arbejde, delpension, kontanthjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsdag-penge, efterløn, eller overgangsydelse. Overstiger ægtefællens eller samleverens indtægter, jf. 1. pkt., herefter 135.000 kr., ses der bort fra indtægter, der overstiger dette beløb op til en indtægt på 170.000 kr. Stk. 3. Den opgjorte indtægt nedsættes ved beregning af pensionstillæg med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 4. Stk. 4. Den opgjorte indtægt nedsættes ved beregning af personligt tillæg og helbredstillæg med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 5.		8. § 29 affattes således: »§ 29. Indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, personlige tillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter § 14 a opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. Indtægtsgrundlaget opgøres således: 1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før det deri nævnte bundfradrag, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat. 2) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter nr. 1 er det senest afsluttede indkomstår. Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. 3) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 2 reguleres den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, efter samme regler, som gælder for den forskudsregistrering, der sker på grundlag af den seneste slutligning efter lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat).
		Stk. 2. Personer, der lever i et samlivsforhold, hvor den ene eller begge har modtaget pension fra før den 1. marts 1999, betragtes som enlige i forhold til opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter stk. 1, medmindre de indleder et nyt samlivsforhold efter den 1. marts 1999.
		Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal indgå i indtægtsgrundlaget.
.		Stk. 4. I indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 3 foretages følgende fradrag: 1) Fradrag for skattepligtig pension efter denne lov og fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forordning nr. 1408/71 samt for pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension. Socialministeren fastsætter regler for, hvorledes fradrag for pensioner som nævnt i 1. pkt., der ikke er skattepligtige her i landet, skal fradrages.
		2) Fradrag for ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere. 3) Fradrag for efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik.
		Stk. 5. Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg for en pensionist, der er gift eller samlevende med en person, som ikke modtager social pension efter denne lov, nedsættes ægtefællens eller samleverens indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget, med et fradragsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 4. Fradraget efter 1. pkt. skal dog som minimum svare til ægtefællens eller samleverens indtægter, der hidrører fra personligt arbejde, delpension, kontanthjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, ledighedsydelse, efterløn, overgangsydelse eller fleksydelse, på op til 10.000 kr.
		Stk. 6. Den opgjorte indtægt afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100. Stk. 7. Den opgjorte indtægt nedsættes ved beregning af pensionstillæg med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 5. Stk. 8. Den opgjorte indtægt nedsættes ved beregning af personligt tillæg og helbredstillæg med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 6.«
§ 29 a. Formue efter §§ 17 b og 17 c opgøres ved ansøgning om helbredstillæg efter § 17 a. Stk. 2. Formue efter § 17 b, stk. 2, nr. 1-5, opgøres på ansøgningstidspunktet på grundlag af de oplysninger, der efter skattekontrollovens afsnit II senest er indberettet til skattemyndighederne. Er der indtrådt væsentlige ændringer, som vil have betydning for udbetalingen af helbredstillægget, opgøres formuen på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om den aktuelle formue. Stk. 3. Formue efter § 17 b, stk. 2, nr. 6 og 7, opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om formuen på ansøgningstidspunktet.		9. I § 29 a, ændres »17 a« til »14 a«, »17 c« ændres til: »14 c« og »17 b« ændres til: »14 b« 3 steder.
§ 30. Den første beregning af pension sker på grundlag af den forventede fremtidige indtægt opgjort efter §§ 27-29.		10. I § 30 ændres »27-29« til: »27 og 29«.
§ 31. Grundbeløb til folkepensionister nedsættes med 30 pct. af indtægtsgrundlaget, jf. § 27. Grundbeløb til førtidspensionister nedsættes med 60 pct. af indtægtsgrundlaget, jf. § 28. Stk. 2...		11. I § 31, stk. 1, ophæves 2. pkt.
Stk. 3. Personligt tillæg efter § 17, stk. 1, og helbredstillæg efter § 17 a nedsættes afhængig af den personlige tillægsprocent. Den personlige tillægsprocent beregnes på grundlag af indtægten efter § 29. Den personlige tillægsprocent er som udgangspunkt 100, men nedsættes med 1 pct. for hvert beløb, jf. § 49, stk. 5, hvormed indtægtsgrundlaget efter § 29, stk. 1, overstiger fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 5.		12. § 31, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Personligt tillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter § 14 a nedsættes afhængig af den personlige tillægsprocent. Den personlige tillægsprocent beregnes på grundlag af indtægten efter § 29. Den personlige tillægsprocent er som udgangspunkt 100, men nedsættes med 1 pct. for hvert beløb, jf. § 49, stk. 5, hvormed indtægtsgrundlaget efter § 29, stk. 1-4, overstiger fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 6.«
Stk. 4. Pensionen udbetales ikke, hvis den bliver mindre end et minimumsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 13.		13. I § 31, stk. 4, ændres »den bliver« til: »den udgør« og »§ 49, stk. 1, nr. 13« ændres til: »§ 49, stk. 1, nr. 12«.
§ 32. I pension, der er tilkendt efter § 14, og som efterbetales for en periode, der ligger forud for tilkendelsen, jf. § 33, stk. 2, fratrækkes sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, der er udbetalt for samme periode. Stk. 2. For meget udbetalt pension eller boligstøtte kan fratrækkes pensionen.		14. § 32 affattes således: »§ 32. For meget udbetalt pension og boligstøtte kan fratrækkes i pensionen.«
		15. Efter § 32 indsættes før kapitel 5: »Kapitel 4 a Beregning af førtidspension Indtægtsgrundlag
		§ 32 a. Indtægtsgrundlaget for førtidspension opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. Indtægtsgrundlaget opgøres således:
		1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før det deri nævnte bundfradrag, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte på til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat.
		2) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter nr. 1 er det senest afsluttede indkomstår. Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.
		3) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 2 reguleres den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, efter samme regler, som gælder for den forskudsregistrering, der sker på grundlag af den seneste slutligning efter lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat).
		Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal indgå i indtægtsgrundlaget.
		Stk. 3. I indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 foretages følgende fradrag: 1) Fradrag for skattepligtig pension efter denne lov og fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forordning nr. 1408/71 samt for pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension. Socialministeren fastsætter regler for, hvorledes fradrag for pensioner som nævnt i 1. pkt., der ikke er skattepligtige her i landet, skal fradrages.
		2) Fradrag for ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere. 3) Fradrag for efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik.
		4) Fradrag for sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, ledighedsydelse og kontanthjælp, der er udbetalt for samme periode, hvori der foretages efterbetaling af pension, jf. § 32 d, stk. 1.
		Stk. 4. For en pensionist, der er gift eller samlevende med en person, som ikke modtager social pension efter denne lov, nedsættes ægtefællens eller samleverens indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget, med et fradragsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 9.
		Stk. 5. Den samlede opgjorte indtægt efter stk. 1-4 afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100. Stk. 6. Den opgjorte indtægt efter stk. 5 nedsættes med et fradrag, jf. § 49 stk. 1, nr. 10.
		§ 32 b. Den første beregning af pension sker på grundlag af den forventede fremtidige indtægt opgjort efter § 32 a.
		Nedsættelse af pensionen   § 32 c. Førtidspension nedsættes med 30 pct. af indtægtsgrundlaget jf. § 32 a, stk. 6, dog med 15 pct. hvis førtidspensionistens ægtefælle eller samlever også har ret til pension. Stk. 2. En ægtefælles eller samlevers indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget, kan højest nedsætte pensionen med et bestemt beløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 11. Stk. 3. Pensionen udbetales ikke, hvis den udgør mindre end et minimumsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 13.
		§ 32 d. I førtidspension, som efterbetales for en periode, der ligger forud for tilkendelsen, jf. § 33, stk. 2, fratrækkes sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, ledighedsydelse og kontanthjælp, der er udbetalt for den samme periode. Stk. 2. For meget udbetalt pension og boligstøtte kan fratrækkes pensionen.«
§ 33. Pension udbetales månedsvis bagud fra den 1. i måneden efter, at der er ansøgt om pension, og at lovens betingelser er opfyldt.		16. I § 33, stk. 1, ændres »pension« 2 steder til: »folkepension«.
Stk. 2. Pension tilkendt efter §§ 14, 16 og 18 udbetales med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse om pension, dog senest med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet 3 måneder, fra behandlingen af førtidspensionssagen er påbegyndt eller der er ansøgt om pension efter §§ 16 eller 18. Pensionen, jf. 1. pkt., udbetales tidligst fra den 1. i måneden efter at betingelserne for tilkendelse af pension efter §§ 14, 16 og 18 er opfyldt. Stk. 3...		17. § 33, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Førtidspension udbetales månedsvis bagud med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse om førtidspension. Træffes afgørelse om førtidspension efter udløbet af den fastsatte frist i § 21, udbetales førtidspension med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet 3 måneder, fra behandlingen af førtidspensionssagen er påbegyndt. Førtidspension, jf. 1. og 2. pkt., udbetales tidligst fra den 1. i måneden efter at betingelserne for tilkendelse af førtidspension er opfyldt.«
§ 33 a. For personer, der modtager førtidspension efter § 14, jf. § 13, kan der efter modtagerens ønske indbetales ATP- bidrag, jf. § 2 b, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. ATP- bidraget udgør det i § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte bidrag, jf. dog stk. 3.		18. I § 33 a, stk. 1, udgår: »efter § 14, jf. § 13, kan der efter modtagerens ønske« og »§ 2 b« ændres til: »§ 2 a«.
Stk. 2. Der kan ikke indbetales ATP-bidrag, hvis pensionen, jf. stk. 1, månedsvis udgør mindre end 1.000 kr.
		19. I § 33 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: »Stk. 3. Førtidspensionister med pensionstilsagn fra ATP og andre pensionsordninger, der tilsammen overstiger grænsebeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 14, kan efter anmodning blive fritaget for betaling af ATP-bidrag.« Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
Stk. 3. Modtageren af førtidspension betaler halvdelen af ATP-bidraget, mens den anden halvdel betales af kommunen. Hver bidragsandel for en måned nedrundes til nærmeste hele kronebeløb. Stk. 4. ATP-bidraget fra modtageren af førtidspension indeholdes månedsvis ved udbetalingen af førtidspensionen.    Stk. 5. Staten afholder kommunens udgifter til ATP-bidrag efter denne lov.		20. I § 33 a, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »betaler halvdelen« til: »betaler 1/3« og »anden halvdel« ændres til: »2/3 af bidraget«.
Stk. 6. De nærmere regler om bidragsbetaling efter stk. 1-4, herunder betingelser for ophør af bidragsbetaling, fastsættes af socialministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.		21. I § 33 a, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes efter sidste pkt.: »Socialministeren fastsætter regler om opgørelse af pensionstilsagn og fritagelse for indbetaling af ATP-bidrag efter stk. 3.«
		22. Efter § 33 a indsættes:   »Supplerende pensionsordning   § 33 b. Personer, der modtager førtidspension, kan betale bidrag til en supplerende pensionsordning. Bidraget udgør summen af det i § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte beløb og 1 pct. af førtidspension efter § 16 for en enlig, jf. § 49, stk. 1, nr. 8. Stk. 2. Modtageren af førtidspension betaler 1/3 af bidraget efter stk. 1, mens 2/3 betales af kommunen.
		Stk. 3. Kommunen fratrækker modtagerens bidrag ved den månedlige udbetaling af pensionen med henblik på indbetaling af beløbet til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk. 4. Staten afholder kommunens udgifter til det supplerende pensionsbidrag efter denne lov. Stk. 5. Socialministeren kan fastsætte regler om den konkrete udformning og administrative tilrettelæggelse af den supplerende pensionsordning.«
§ 37. Personer, der har ret til førtidspension eller invaliditetsydelse, overgår uden ansøgning fra den 1. i måneden efter det fyldte 65. år til at modtage folkepension. Personer, der ved overgangen modtog bistands- eller plejetillæg, bevarer disse tillæg.		23. I § 37 udgår: »eller invaliditetsydelse«, og 2. pkt. ophæves.
§ 39. Pensionen fastsættes hver 1. januar på grundlag af indtægten opgjort efter §§ 27-29. Stk. 2...		24. I § 39, stk. 1, ændres »27-29« til: »27, 29 og 32 a«.
§ 39 a. Formue efter § 17 b, stk. 2, nr. 1-5, opgøres hver 1. januar på grundlag af de oplysninger, der senest foreligger indberettet til skattemyndighederne efter skattekontrollovens afsnit II. Er der indtrådt væsentlige ændringer, som vil have betydning for udbetalingen af helbredstillægget, opgøres formuen på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om den aktuelle formue. Stk. 2. Formue efter § 17 b, stk. 2, nr. 6 og 7, opgøres hver 1. januar på grundlag af de senest modtagne oplysninger fra pensionisten og en eventuel ægtefælle eller samlever.		25. I § 39 a ændres »17 a« til: »14 a«, »17 b« ændres 2 steder til: »14 b« og »§ 49, stk. 1, nr. 12« ændres til: »§ 49, stk. 1, nr. 7«.
Stk. 3. Formuen opgøres på ny i løbet af året, hvis pensionisten anmoder herom og kan dokumentere, at den samlede likvide formue ikke overstiger formuegrænsen, jf. § 49, stk. 1, nr. 12. Udbetaling af helbredstillæg efter § 17 a kan ske med virkning fra tidspunktet for anmodningen og ikke med tilbagevirkende kraft, selv om formuen er reduceret til under formuegrænsen på et tidligere tidspunkt.
		26. Efter § 43 indsættes: »§ 43 a. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at retten til førtidspension efter § 16 skal være hvilende. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at førtidspensionen inddrages i tilfælde, hvor pensionisten ikke medvirker til de nødvendige undersøgelser, jf. kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, optræning eller andre foranstaltninger, der må antages mere varigt at kunne forbedre arbejdsevnen væsentligt.«
§ 44. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om frakendelse eller overflytning til anden pension, 1) hvis der er sket en væsentlig forbedring eller forringelse af erhvervsevnen, jf. § 15, 2) hvis den personlige arbejdsindtægt for en pensionist, der har fået tilkendt pension efter § 14, stk. 1-2 og stk. 3, nr. 1 og 2, vedvarende overstiger et beløb svarende til det dobbelte af grundbeløbet, jf. dog § 15, stk. 3, eller 3) hvis betingelserne for pension efter § 14, stk. 3, nr. 2 og 3, i øvrigt ikke længere er opfyldt. Tilsvarende gælder for bistands- og plejetillæg og invaliditetsydelse, jf. § 16 og § 18. Stk. 2. Pensionen kan bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt, fra hvilket frakendelse efter stk. 1 kan ske. Stk. 3. Pensionisten kan selv rejse sag om frakendelse eller ændring af pension.		27. § 44 affattes således: »§ 44. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om frakendelse af førtidspension, hvis der er sket en væsentlig forbedring af arbejdsevnen, som medfører, at pensionisten vedvarende kan være selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. I den forbindelse træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, hvorvidt pensionen skal bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt, fra hvilket frakendelse efter 1. pkt. kan ske. Stk. 2. Pensionisten kan selv rejse sag om frakendelse af pension. Stk. 3. Efter det fyldte 60. år kan pension uden pensionistens samtykke ikke frakendes.«
§ 46. Indsættes en person til strafafsoning i fængsel eller arresthus, udbetales pensionen, herunder bistands- og plejetillæg, indtil udgangen af den måned, der følger efter måneden, hvor strafafsoningen påbegyndes. Dette gælder også varetægtsfængsling. Er der rimelig udsigt til, at den pågældende vil kunne løslades inden for et tidsrum af omkring 6 måneder efter, at strafafsoningen er påbegyndt, kan den pågældende dog af pensionen få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje og lign. Under varetægtsfængsling kan perioden nævnt i 3. pkt. forlænges. Efterfølges varetægtsfængslingen ikke af en domfældelse, efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt under varetægtsfængslingen.		28. I § 46, stk. 1, 1. pkt., udgår: », herunder bistands- og plejetillæg,«.
Stk. 2. Får en person varigt ophold i boformer m.v. efter §§ 92-94 eller § 140 i lov om social service, udbetales et eventuelt bistands- eller plejetillæg indtil udgangen af den måned, der følger efter indflytningsmåneden.		29. § 46, stk. 2, ophæves.
Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om 1) udbetaling af pension, herunder bistands- eller plejetillæg til personer, der har ophold i de institutioner m.v., der er nævnt i stk. 1 og 2, 2) udbetaling af pension, herunder bistands- eller plejetillæg, til personer, der er anbragt i pleje i private hjem eller har ophold i et bofællesskab, jf. § 91 i lov om social service, 3) udbetaling af pension til personer, der har ophold i boformer omfattet af lov om social service, men for hvilke der ikke er fastsat regler om pensionens udbetaling, og 4) udbetaling af pension ydet efter lovgivning i et andet land.		30. I § 46, stk. 3, der herefter bliver stk. 2, udgår i nr. 1 og 2: », herunder bistands- og plejetillæg«.
§ 47. Krav på pension kan ikke gøres til genstand for udlæg eller andre former for retsforfølgning, medmindre der er forløbet tre måneder fra den dag, beløbet kunne kræves udbetalt. Aftaler om sådanne krav er ugyldige.		31. I § 47 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal gennemføre tilbagebetalingskrav efter §§ 42 og 43, stk. 1, ved en betalingsordning, som fastsættes under hensyn til, hvad pensionisten kan betale uden at komme til at mangle det nødvendige til sit eget eller familiens underhold.« Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
Stk. 2. Der er udpantningsret for tilbagebetalingskrav efter § 42 og § 43, stk. 1.		32. I § 47, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: », hvis en pensionist, som har betalingsevne, ikke overholder en betalingsordning efter stk. 2«.
§ 49. Ved fastsættelse af pension anvendes følgende beløb: 1) Grundbeløb efter §§ 12 og 13 udgør 48.024 kr. årlig.		33. § 49 affattes således: »§ 49. Ved fastsættelse af pension anvendes følgende beløb: 1) Grundbeløb efter § 12 udgør 51.144 kr. årlig.
2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grundbeløb efter § 27, stk. 5, udgør 204.100 kr. Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grundbeløb efter § 28, stk. 5, udgør 204.100 kr. for enlige og 138.400 kr. for gifte.		2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grundbeløb efter § 27, stk. 5, udgør 217.300 kr.
3) Pensionstillæg efter §§ 12 og 13 udgør for enlige, jf. stk. 2, 2. pkt., 48.236 kr. årlig og for andre 22.188 kr. årlig.		3) Pensionstillæg efter § 12 udgør for enlige 51.480 kr. årlig og for gifte og samlevende 24.024 kr. årlig.
4) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for pensionstillæg efter § 29, stk. 3, udgør 45.000 kr. for enlige, 90.300 kr. for gifte og samlevende.		4) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension, jf. § 29, stk. 5, 1. pkt., udgør halvdelen af dennes indtægt op til 150.000 kr.
5) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for personligt tillæg og helbredstillæg efter § 29, stk. 4, udgør 13.000 kr. for enlige og 25.800 kr. for gifte og samlevende.		5) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for pensionstillæg efter § 29, stk. 7, udgør 47.900 kr. for enlige, og 96.200 kr. for gifte og samlevende.
6) Invaliditetsbeløb efter § 13, nr. 1 og 2, udgør 23.364 kr. årlig, dog 19.896 kr., hvis pensionistens ægtefælle modtager førtidspension efter § 14, stk. 1 eller 2, eller invaliditetsydelse.		6) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for personligt tillæg og helbredstillæg efter § 29, stk. 8, udgør 13.800 kr. for enlige og 27.500 kr. for gifte og samlevende.
7) Invaliditetsydelse efter § 18 udgør 23.496 kr. årlig, dog 19.080 kr. årlig, hvis pensionistens ægtefælle modtager førtidspension efter § 14, stk. 1 eller 2, eller invaliditetsydelse.		7) Formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg efter § 14 a udgør 50.100 kr.
8) Erhvervsudygtighedsbeløb efter § 13, nr. 1, udgør 32.244 kr. årlig, dog 23.328 kr., hvis pensionistens ægtefælle modtager førtidspension efter § 14, stk. 1.		8) Førtidspension efter § 16 udgør for enlige 152.880 kr. årlig og for gifte og samlevende 129.948 kr. årlig.
9) Førtidsbeløb efter § 13, nr. 3, udgør 12.204 kr. årlig.		9) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension jf. § 32 a, stk. 4, udgør 129.948 kr.
10) Bistandstillæg efter § 16, stk. 1, udgør 24.408 kr. årlig.		10) Fradragsbeløbet i det samlede indtægtsgrundlag for førtidspension efter § 32 a, stk. 6, udgør 52.000 kr. for enlige og 82.600 kr. for gifte eller samlevende.
11) Plejetillæg efter § 16, stk. 2, udgør 48.696 kr. årlig.		11) Førtidspension kan højst nedsættes med 25.980 kr. årlig på grund af ægtefællens eller samleverens indtægter, jf. § 32 c, stk. 2.
12) Formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg efter 17 a udgør 47.000 kr.		12) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter § 31, stk. 4, udgør 1/40 af grundbeløbet.
13) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter § 31, stk. 4, udgør 1/40 af grundbeløbet.		13) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter § 32 c, stk. 3, udgør 1/40 af førtidspensionen.
		14) Grænsebeløbet for obligatorisk bidragsbetaling til ATP, jf. § 33 a, stk. 3, udgør 20.000 kr. årlig.
		15) Bidraget til den supplerende pensionsordning, jf. § 33 b, udgør 4.212 kr. årlig.
Stk. 2 Ved fastsættelse af pensionen anses gifte og samlevende som enlige, hvis samlivet mellem parterne er ophævet. Personer, der lever i et samlivsforhold, betragtes ikke som enlige ved udbetaling af pensionstillæg, jf. stk. 1, nr. 3, ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, personligt tillæg og helbredstillæg, jf. § 29, og ved fradrag i den opgjorte indtægt efter stk. 1, nr. 4 og 5.		Stk. 2. Ved fastsættelse af pensionen anses gifte og samlevende som enlige, hvis samlivet mellem parterne er ophævet. En person betragtes ikke som enlig, hvis pågældende efter samlivets ophævelse, jf. 1. pkt., samlever med en anden person end ægtefællen eller partneren.
Stk. 3. De beløb, der er nævnt i stk. 1, samt §§ 69-72, reguleres een gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker 1. gang den 1. januar 2000.		Stk. 3. De beløb, der er nævnt i stk. 1, samt §§ 69-72, reguleres een gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker 1. gang den 1. januar 2002.
Stk. 4. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 3, 6-11 og 13, samt §§ 69-72, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, 4, 5 og 12, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.		Stk. 4. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 3, 8, 9, 11-13 og 15 samt §§ 69-72, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, 4-7, 10 og 14, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.
Stk. 5. Det beløb, der medfører, at personligt tillæg efter § 17, stk. 1, og helbredstillæg efter § 17 a nedsættes med 1 pct., jf. § 31, stk. 3, beregnes som differencen mellem fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 4, og fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 5, divideret med 100. Der beregnes et beløb for enlige og et beløb for gifte og samlevende.		Stk. 5. Det beløb, der medfører, at personligt tillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter § 14 a nedsættes med 1 pct., jf. § 31, stk. 3, beregnes som differencen mellem fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 5, og fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 6, divideret med 100. Der beregnes et beløb for enlige og et beløb for gifte og samlevende.«
Stk. 6. Pensionstillæg til andre, jf. stk. 1, nr. 3, forhøjes den 1. januar 2000 med 360 kr. Beløbet i 1. pkt. reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. stk. 3, 1. pkt., og reguleres første gang den 1. januar 1999.
§ 52. Staten afholder kommunernes udgifter til pension efter §§ 12 og 16 til personer, der er fyldt 65 år. Kommunernes udgifter til pension efter §§ 14, 16 og 18 til personer under 65 år afholdes af staten med 35 pct.		34. § 52, stk. 1, affattes således: »§ 52. Staten afholder kommunernes udgifter til pension efter § 12. Kommunernes udgifter til pension efter § 16 afholdes af staten med 35 pct.«
Stk. 2. Kommunernes udgifter til personligt tillæg efter § 17, stk. 2, og helbredstillæg efter § 17 a afholdes af staten med 50 pct. Kommunernes udgifter til personligt tillæg efter § 17, stk. 1 og 3, afholdes af staten med 75 pct. Stk. 3…		35. § 52, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Kommunernes udgifter til personligt tillæg efter § 14, stk. 1, og helbredstillæg efter § 14 a, afholdes af staten med 50 pct. Kommunernes udgifter til personligt tillæg efter § 14, stk. 2 og 3, afholdes af statens med 75 pct.«
§ 57. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen varetager administrationen af denne lov, jf. kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.     Stk. 2. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for beregning af indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1.     Stk. 3. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1		36. I § 57, stk. 2 og stk. 3, ændres »§ 28, stk. 1« til: »§ 29, stk. 1, og § 32 a, stk. 1«.
§ 59. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilkendelse og udbetaling af ydelser efter denne lov, herunder 1) fra hvilket tidspunkt en sag er påbegyndt, 2) om betingelserne er opfyldt for tilkendelse, ændring eller frakendelse af førtidspension, invaliditetsydelse og tillæg efter §§ 16, 17 og 17 a,		37. § 59 ophæves.
3) fra hvilket tidspunkt betingelserne for tilkendelse, ændring eller frakendelse er opfyldt, 4) om en sag skal genoptages til undersøgelse på et senere tidspunkt, der fastsættes af kommunalbestyrelsen, eller 5) om pension skal bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt, fra hvilket frakendelse kan ske.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen afgør, om betingelserne for tilkendelse af pension er opfyldt ved afgørelse om fortsat ret til dagpenge, jf. dagpengelovens § 23, stk. 1, nr. 2.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at retten til pension efter § 14 skal være hvilende. En eventuel fastsat frist for genoptagelse af sagen efter lovens § 59, stk. 1, nr. 4, gælder uafhængigt af afgørelsen om hvilende pension.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at sagen bortfalder, eller at ydelsen inddrages i de tilfælde, hvor en person ikke medvirker til de nødvendige undersøgelser, jf. kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, optræning eller andre foranstaltninger, der må antages mere varigt at kunne forbedre erhvervsevnen væsentligt.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen afgiver vejledende udtalelser til Helbredsbedømmelsesnævnet i tjenestemandssager.
§ 62... Stk. 2. Ved udøvelse af de beføjelser, der er nævnt i stk. 1, finder § 20 a, stk. 2 og 3, ikke anvendelse på personer med bopæl i udlandet.		38. § 62, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Ved udøvelsen af de beføjelser, der er nævnt i stk. 1, finder §§ 18 og 21 ikke anvendelse på personer med bopæl i udlandet. Grundlaget for afgørelsen om førtidspension, jf. § 19, skal bestå af redegørelser for de forhold og omstændigheder, som kan oplyses af de udenlandske pensionsmyndigheder. Det er mulighederne for at blive selvforsørgende i bopælslandet, der er afgørende for afgørelsen efter § 20.«
§ 69. For enlige kvinder, der den 30. juni 1975 har opsat begæring om folkepension, udbetales ventetillæg med følgende beløb, jf. § 49: Ved opsættelse til det fyldte 65. år 864 kr. årlig. Ved opsættelse til det fyldte 67. år 1.860 kr. årlig. For enlige kvinder, som inden 1. april 1960 har modtaget ventetillæg, eller som ville have ret til ventetillæg, hvis begæring om ventetillæg var fremsat inden 1. april 1960, er aldersgrænserne dog henholdsvis det 67. år og det 70. år. For enlige kvinder, der den 31. december 1972 har opsat begæring om pension, regnes med den alder, som den pågældende havde, da hun begyndte at modtage folkepension.		39. I § 69, stk. 1, 2. pkt., ændres »864« til: »912«.   40. I § 69, stk. 1, 3. pkt., ændres »1.860« til: »1.980«.
Stk. 2. For andre personer, der har opsat begæring om folkepension den 30. juni 1975, og som ikke er omfattet af stk. 1, udbetales ventetillæg med følgende beløb, jf. § 49: Ved opsættelse til det fyldte 70. år 2.616 kr. årlig. Ved opsættelse til det fyldte 72. år 3.780 kr. årlig. For personer, der den 31. december 1972 har opsat begæring om pension, regnes med den alder, som den pågældende havde, da pågældende begyndte at modtage folkepension. For ægtepar regnes dog med den ældste ægtefælles alder, da ægtefællerne eller en af dem begyndte at modtage folkepension. Er pensionen begæret før 1. april 1960, erstattes nævnte aldersgrænser med opsættelse i henholdsvis 2 og 5 år.		41. I § 69, stk. 2, 2. pkt., ændres »2.616« til: »2.784«.   42. I § 69, stk. 2, 3. pkt., ændres »3.780« til: »4.020«.
§ 70. Alderstillæg udbetales til pensionister, der er fyldt 80 år før den 1. april 1971. Tillægget udgør 3.648 kr. årlig, jf. § 49.		43. § 70 ophæves.
§ 71. Invaliditetstillæg udbetales til folkepensionister, som har ret til tillægget den 1. oktober 1984. Tillægget udgør 5.184 kr. årlig, jf. § 49, og indtægtsreguleres efter § 28 og § 31, stk. 1.		44. I § 71, 2. pkt., ændres »5.184« til: »5.520« og efter »§ 31, stk. 1« indsættes: », som gældende indtil den 1. januar 2003«.
§ 72. Husligt bistandstillæg udbetales til folkepensionister og invaliditetsydelsesmodtagere, som har ret til tillægget den 1. oktober 1984. Tillægget udgør 8.616 kr. årlig, jf. § 49.		45. I § 72, stk. 1, 2. pkt., ændres »8.616« til: »9.180«.
§ 72 b. Til enlige personer, der i december 1993 modtog invaliditetsydelse samt bistands- eller plejetillæg efter § 18, jf. §§ 16 og 49, stk. 2, 2. pkt., udbetales et tillæg, der årlig udgør 26.508 kr. Tillægget reguleres efter reglerne i § 49, stk. 3, jf. stk. 4, og udgiften hertil afholdes efter reglerne i § 52, stk. 1, jf. § 14 i lov nr. 399 af 6. juni 1991 om ændring af den sociale styrelseslov og lov om social pension m.v. (Omlægninger af regler om tilkendelse af førtidspension, refusionssatser og ankestrukturen m.v.).		46. I § 72 b, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »49, stk. 2, 2 pkt.,«: »som gældende indtil 1. januar 2003,« og»26.508« ændres til: »28.236«.
§ 72 c. Til pensionister, som den 1. januar er bosiddende i kommuner, hvor summen af kommune, amts- og kirkeskatteprocenten overstiger 32,2 pct., udbetales et tillæg, der årligt udgør 59 kr. for enlige og 34 kr. for andre for hver 0,1 procentpoint, som summen af de nævnte skatteprocenter efter afrunding til en decimal overstiger 32,2 pct. Tillæg oprundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 50. Tillæg udbetales ikke, hvis det før oprunding udgør mindre end 250 kr. for enlige og 150 kr. for andre.		47. I § 72 c, stk. 1, 1. pkt. ændres »pensionister« til: »folkepensionister« og »32,2 pct.« ændres 2 steder til: »33,0 pct.«.   48. I § 72 c, stk. 1, 1. og 3. pkt. ændres »andre« til: »gifte og samlevende«.
Stk. 2. De procenter, der er nævnt i stk. 1, forhøjes pr. 1. januar 2000 til 32,6 pct. og herefter årligt pr. 1. januar med yderligere 0,4 procentpoint.     Stk. 3. Beløbene i stk. 1 reguleres ikke efter reglerne i § 49, stk. 3, jf. stk. 4. Udgiften til tillæg afholdes af staten.		49. I § 72 c, stk. 2, ændres »2000 til 32,6 pct.« til: »2002 med 0,4 procentpoint«.
		§ 2 I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 944 af 16. oktober 2000, foretages følgende ændringer:
§ 83. Personer, der har ophold i boformer efter § 92, og som får pension efter § 14, stk. 1 eller 2, i lov om social pension, betaler henholdsvis 15.204 kr. og 7.596 kr. om året for den særlige service m.v., som følger af opholdet. Stk. 2. For personer, der på grund af nedsat funktionsevne har nødvendige udgifter i forbindelse med individuelle aktiviteter, som ikke dækkes af opholdet i boformen, nedsættes eller bortfalder betalingen efter stk. 1.		1. I § 83, indsættes efter stk. 2, som nyt stykke: »Stk. 3. Personer, der er tilkendt førtidspension efter de fra 1. januar 2003 gældende regler, er ikke omfattet af bestemmelsen om servicebetaling efter § 83, stk. 1.«
§ 84. Kommunen yder dækning af de nødvendige merudgifter ved forsørgelsen til personer med betydelige og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvor merudgiften er en følge af den nedsatte funktionsevne.		2. § 84 affattes således: »§ 84.  Kommunen yder dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelsen, til personer mellem 18 og 65 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når merudgiften er en følge af den nedsatte funktionsevne, og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i denne lov.
Stk. 2. Personer, der modtager social pension, kan ikke samtidig få hjælp efter denne bestemmelse, medmindre det drejer sig om personer, der har hjælpeordning efter § 77.		Stk. 2. Udmålingen af tilskuddet sker på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte, fx merudgifter til individuel befordring, håndsrækninger, og fritidsaktiviteter.
Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af den personkreds, der har ret til hjælp efter denne bestemmelse.		Stk. 3. Tilskud til nødvendige merudgifter kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst 6.000 kr. pr år, svarende til 500 kr. pr måned. Tilskuddet beregnes med et basisbeløb på 1.500 kr. pr. måned. Basisbeløbet øges første gang med 500 kr. pr. måned til 2.000 kr. pr. måned, når de skønnede merudgifter overstiger 21.000 kr. pr. år, svarende til 1.750 kr. pr. måned. Herefter øges basisbeløbet med 500 kr. pr. måned, hver gang merudgifterne stiger henholdsvis 6.000 kr. pr. år og 500 kr. pr måned. Tilskuddet afrundes til nærmeste hele beløb, der er deleligt med 500.
		Stk. 4. Socialministeren fastsætter regler om, hvilke udgifter der kan ydes hjælp til og betingelserne herfor. Stk. 5. Personer, der modtager førtidspension tilkendt efter de før 1. januar 2003 gældende regler, er ikke berettigede til ydelser efter denne bestemmelse, medmindre de tillige er bevilget personlig hjælpeordning efter § 77.«
		§ 3   I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 17. november 2000, foretages følgende ændringer:
§ 2. Ordinært børnetilskud udgør 3.692 kr. årlig for hvert barn. Det ydes: 1) når den, der alene har forældremyndigheden, eller som har del i forældremyndigheden over et barn, er enlig forsørger, 2) når begge eller kun den ene af indehaverne af forældremyndigheden er enlig og barnet opholder sig lige meget hos begge, medmindre barnet er tilmeldt folkeregistret hos den, der ikke er enlig,
3) når den ene ægtefælle er indsat i institutioner under Kriminalforsorgen ud over 3 måneder og den anden ægtefælle er enlig,
4) når begge et barns forældre modtager folkepension eller førtidspension efter lov om social pension, eller		1. I § 2, stk. 1, nr. 4, udgår »eller førtidspension«.
5) når folkepension eller førtidspension til en eller begge af to pensionsberettigede forældre ikke udbetales, fordi § 46 i lov om social pension finder anvendelse.		2. § 2, stk. 1, nr. 5, affattes således: »5) når folkepension til én eller begge af to forældre, der er berettigede til folkepension, ikke udbetales, fordi § 46 i lov om social pension finder anvendelse.«
§ 4... Stk. 3. Det særlige børnetilskud udgør 8.436 kr. årlig, 1) når faderskabet til barnet ikke er fastslået, 2) når kun en af barnets forældre lever,
3) når barnet, efter at forældremyndighedens indehaver er død, adopteres af dennes ægtefælle eller af en enlig person,
4) når en af eller begge barnets forældre modtager folkepension eller førtidspension efter lov om social pension,		3. I § 4, stk. 3, nr. 4, udgår »eller førtidspension«.
5) når folkepension eller førtidspension til en eller begge af to pensionsberettigede forældre ikke udbetales, fordi § 46 i lov om social pension finder anvendelse, eller		4. § 4, stk. 3, nr. 5, affattes således: »5) når folkepension til én eller begge af to forældre, der er berettigede til folkepension, ikke udbetales, fordi § 46 i lov om social pension finder anvendelse.«
6) når der ifølge overenskomst med andre stater ikke er mulighed for at udfærdige bidragsresolution, der kan danne grundlag for forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Stk. 4...
Stk. 5. Der ydes et tillæg, som udgør 1.224 kr. årlig, til det særlige børnetilskud, jf. stk. 3, nr. 1, 2, 3 og 6, samt, når begge forældre modtager pension efter lov om social pension, nr. 4, og, når folkepension eller førtidspension til én eller begge af to pensionsberettigede forældre ikke udbetales, fordi § 46 i lov om social pension finder anvendelse, nr. 5.		5. § 4, stk. 5, affattes således: »Stk. 5. Der ydes et tillæg, som udgør 1.260 kr. årligt, til det særlige børnetilskud, jf. stk. 3, nr. 1, 2, 3 og 6, samt, når begge forældre modtager folkepension efter lov om social pension, nr. 4, og, når folkepension til én eller begge af to forældre, der er berettigede til folkepension, ikke udbetales, fordi § 46 i lov om social pension finder anvendelse, nr. 5.«
§ 5... Stk. 2. Retten til at modtage særligt børnetilskud for pensionister er betinget af, at der ikke efter lov om børns retsstilling er fastsat eller kan fastsættes bidrag. Hvis det er pålagt en pensionist at betale bidrag efter den nævnte lov, ydes særligt børnetilskud dog til hel eller delvis dækning af pågældendes forpligtelse. Særligt børnetilskud kan også ydes til opfyldelse af en pensionists bidragsforpligtelse, når den bidragsberettigede og barnet opholder sig i udlandet.		6. I § 5, stk. 2, 2. pkt., ændres »pensionist« til: »folkepensionist«.     7. I § 5, stk. 2, 3. pkt., ændres »pensionists« til: »folkepensionists«.
		§ 4 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 266 af 12. april 2000, foretages følgende ændring:
		1. Efter § 27 indsættes: »§ 27 a. Hjælpen til personer, der ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening, kan pr. måned højst udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld førtidspension.«
		§ 5   I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 855 af 25. november 1999, som ændret ved § 3 i lov nr. 404 af 31. maj 2000, § 5 i lov nr. 406 af 31. maj 2000 og § 5 i lov nr. 424 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer:
§ 2. Ejere eller andelshavere i private andelsboligforeninger, der modtager eller får forskud på social pension, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter reglerne i denne lov. Retten omfatter tillige personer, der har bopæl i Danmark, og som modtager en udenlandsk pension, som Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 finder anvendelse på.		1. I § 2, stk. 1, 1. pkt., ændres »der modtager eller får forskud på social pension« til: »der modtager folkepension«.   2. I § 2, stk. 1, 2. pkt., ændres »og som modtager en udenlandsk pension« til: »og som modtager en tilsvarende udenlandsk alderspension«.
Stk. 2. Personer, som modtager eller får forskud på de i stk. 1 omhandlede ydelser, og som har husstandsfællesskab med en lejer, en ejer eller en andelshaver i en privat andelsboligforening, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter denne lov. Stk. 3. Personer, som modtager eller får forskud på de i stk. 1 omhandlede ydelser, og som er berettigede til boligstøtte efter § 1 og § 2, stk. 1 og 2, betegnes i denne lov pensionister.		3. I § 2, stk. 2 og 3, udgår »eller får forskud på«.
§ 2 a. Ejere eller andelshavere i private andelsboligforeninger, der er fyldt 55 år og bor i et kollektivt bofællesskab, jf. kapitel 4 a, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter reglerne i denne lov.		4. § 2 a, affattes således: »§ 2 a. Ejere eller andelshavere i private andelsboligforeninger, der modtager førtidspension, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter denne lov. Det samme gælder personer, der modtager førtidspension, og som har husstandsfællesskab med en ejer eller en andelshaver i en privat andelsboligforening.
		Stk. 2. Ejere eller andelshavere i private andelsboligforeninger, der er stærkt bevægelseshæmmede, og hvis bolig er egnet herfor, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter denne lov. Det samme gælder personer, der er stærkt bevægelseshæmmede, der har husstandsfællesskab med en ejer eller en andelshaver i en privat andelsboligforening, og som bor i en bolig, der er egnet for stærkt bevægelseshæmmede.
		Stk. 3. Ejere eller andelshavere i private andelsboligforeninger, der modtager døgnhjælp efter § 77 i lov om social service, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter denne lov. Det samme gælder personer, der modtager døgnhjælp efter § 77 i lov om social service, og som har husstandsfællesskab med en ejer eller en andelshaver i en privat andelsboligforening.
		Stk. 4. Ejere eller andelshavere i private andelsboligforeninger, der er fyldt 55 år og bor i et kollektivt bofællesskab, jf. kapitel 4 a, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter denne lov.«
§ 18. By- og boligministeren kan fastsætte regler om opgørelse af boligudgift for 1) en pensionist, der bor i et enfamilieshus eller en ejerlejlighed, hvori pensionisten har anpart, 2) en pensionist, der bor i en af boligerne i et tofamilieshus, som pensionisten ejer, eller hvori pensionisten har anpart,		5. I § 18, indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for personer omfattet af § 2 a, stk. 1-3.«.
3) en pensionist, der bor i en af boligerne i et hus med mere end 2 lejligheder, som pensionisten ejer, eller hvori pensionisten har anpart, 4) en pensionist, der bor i et stuehus til en landbrugsejendom, som pensionisten ejer, og for en pensionist, hvis bolig i øvrigt anvendes til erhvervsformål, og 5) en pensionist, der bor i enfamilieshus eller to- eller flerfamilieshus, som ejes af et aktieselskab, anpartsselskab eller lignende, hvori pensionisten ejer aktier, anparter eller lignende.
§ 22. Boligsikring beregnes som forskellen mellem på den ene side 60 pct. af den årlige boligudgift, jf. kapitel 2, og på den anden side 18 pct. af husstandsindkomsten efter § 8 over en indkomstgrænse på 95.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 11. Er der mere end ét barn i husstanden, forøges indkomstgrænsen efter 1. pkt. med 25.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 12, for hvert barn ud over ét barn op til og med fire børn. Stk. 2… Stk. 3. For husstande uden børn kan boligsikringen ikke overstige 15 pct. af boligudgiften, jf. kapitel 2.		6. I § 22, stk. 1, 1. pkt. og § 22 a, stk. 1, indsættes efter »boligudgift, jf. kapitel 2«: »og 3«.   7. I § 22, stk. 3, og § 22 a, stk. 6, indsættes som 2. punktum: »Dette gælder dog ikke, hvis 1) et husstandsmedlem modtager førtidspension, 2) et husstandsmedlem er stærkt bevægelseshæmmet, og boligen er egnet herfor, eller 3) et husstandsmedlem modtager døgnhjælp efter § 77 i lov om social service.«.
§ 22 a. Boligsikring beregnes i årene 2000- 2003 efter stk. 4 som en procentdel af forskellen mellem den årlige boligudgift, jf. kapitel 2, og et grænsebeløb opgjort efter stk. 2 og 3, jf. dog stk. 5 og 6. Stk. 3… Stk. 6. For husstande uden børn kan boligsikringen ikke overstige 15 pct. af boligudgiften, jf. kapitel 2.
§ 30. Den beregnede boligsikring udbetales som tilskud.		8. § 30 affattes således: »§ 30. Den beregnede boligydelse for lejere udbetales som tilskud. Stk. 2. Den beregnede boligsikring for lejere udbetales som tilskud.«.
§ 31. Den beregnede boligydelse for lejere udbetales som tilskud. Stk. 2. Den beregnede boligydelse for ejere, herunder en pensionist, der bor i enfamilieshus eller ejerlejlighed, hvori pensionisten har anpart, og hvor alle ejerne bor i ejendommen, og en pensionist, der bor i en af boligerne i et tofamilieshus, som pensionisten ejer, udbetales som lån.		9. § 31 affattes således: »§ 31. Den beregnede boligydelse for ejere, herunder en pensionist, der bor i enfamilieshus eller ejerlejlighed, hvori pensionisten har anpart, og hvor alle ejerne bor i ejendommen, og en pensionist, der bor i en af boligerne i et tofamilieshus, som pensionisten ejer, udbetales som lån. Stk. 2. Den beregnede boligsikring til ejere omfattet af § 2 a, stk. 1-3, udbetales som lån.«.
§ 32... Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 4, omfatter ikke pensionister, der bor til leje i ejendomme, som ejes af almene boligorganisationer, jf. § 1 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.		10. I § 32, stk. 2, ændres »nr. 4« til: »nr. 6«.   11. I § 32 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: »Stk. 3. For boliger som nævnt i stk. 1, udbetales den beregnede boligsikring som 40 pct. tilskud og 60 pct. lån til personer omfattet af § 2 a, stk. 1 - 3.«
§ 34. Der kan ikke udbetales boligydelse i form af lån, hvis det beregnede lånebeløb er mindre end 2.064 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 19.		12. I § 34 indsættes efter »boligydelse«: »og boligsikring«.
Kapitel 7 Særregler om boligydelse i form af lån		13. Overskriften til kapitel 7 affattes således: »Kapitel 7 Særregler om boligydelse i form af lån og boligsikring i form af lån«
§ 35. Boligydelse i form af lån forrentes med en årlig rente, der svarer til halvdelen af Nationalbankens diskonto den 1. oktober det foregående år. Renten tilskrives hver måned, og det samlede lånebeløbs størrelse og den tilskrevne rente meddeles pensionisten hvert år i løbet af januar måned.		14. I § 35, 1. pkt., indsættes efter »boligydelse«: »og boligsikring«.
§ 36. Det er en betingelse for udbetaling af lån, at ansøgeren har underskrevet en gældserklæring vedrørende lånet. Ejes boligen ikke af ansøgeren, jf. § 2, stk. 2, er det tillige en betingelse, at ejeren af boligen har underskrevet en gældserklæring. Stk. 2. Som betingelse for lån efter § 31, stk. 2, og § 32, stk. 1, nr. 2-6, tinglyses på ejendommen et skadesløsbrev eller et ejerpantebrev med oprykkende prioritet til sikkerhed for tilbagebetaling af lånet med påløbne renter.		15. § 36, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Som betingelse for lån efter § 31 tinglyses på ejendommen et skadesløsbrev eller et ejerpantebrev med oprykkende prioritet til sikkerhed for tilbagebetaling af lånet med påløbne renter. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for lån efter § 32, stk. 1, nr. 2-6, og § 32, stk. 3, jf. § 32, stk. 1, nr. 2-6.«.
§ 37. Såfremt pensionisten ikke har afviklet forfalden gæld vedrørende et tidligere modtaget boligydelseslån, kan kommunalbestyrelsen afslå at udbetale den del af den beregnede boligydelse, der kan ydes som lån.		16. § 37 affattes således: »§ 37. Hvis ansøgeren ikke har afviklet forfalden gæld vedrørende et tidligere modtaget boligydelseslån eller boligsikringslån, kan kommunalbestyrelsen afslå at udbetale den del af den beregnede boligydelse eller boligsikring, der kan ydes som lån.«
§ 39 a. Bliver kommunalbestyrelsen vedrørende lån ydet efter § 31, stk. 2, eller § 32, stk. 1, nr. 2-6, anmodet om, at frafalde panteretten uden fuld dækning for det ydede lån, eller begæres ejendommen solgt på tvangsauktion, giver kommunalbestyrelsen straks meddelelse herom til Finansstyrelsen. Finansstyrelsen varetager herefter såvel kommunalbestyrelsens som statskassens interesser for lånet. Stk. 2… Stk. 3. En boligstøttemodtager, som er berettiget til lån efter § 24 g, § 31, stk. 2, og § 32, kan søge om hel eller delvis udbetaling af det beregnede lån. Ansøgning kan ud over de i stk. 1 nævnte tilfælde kun ske med virkning fra den 1. januar i det følgende år.		17. I § 39 a ændres »lån ydet efter § 31, stk. 2, eller § 32, stk. 1, nr. 2-6,« til: »lån ydet efter § 31«.   18. I § 39 a indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for lån efter § 32, stk. 1, nr. 2-6, og § 32, stk. 3, jf. § 32, stk. 1, nr. 2-6.«.
§ 40… Stk. 3. En boligstøttemodtager, som er berettiget til lån efter § 24 g, § 31, stk. 2, og § 32, kan søge om hel eller delvis udbetaling af det beregnede lån. Ansøgning kan ud over de i stk. 1 nævnte tilfælde kun ske med virkning fra den 1. januar i det følgende år.		19. I § 40, stk. 3, ændres »§ 31, stk. 2,« til: »§ 31«.
§ 50. For pensionister gælder, at krav på for meget udbetalt pension kan modregnes i boligstøtten.		20. § 50, stk. 1, affattes således:»For modtagere af social pension kan for meget udbetalt pension modregnes i boligstøtten.«
Stk. 2. Krav på tilbagebetaling af kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik kan modregnes i den boligstøtte, som vedrører perioden mellem det tidspunkt, hvor ansøgning indgives, og det tidspunkt, hvor pensionisten tilkendes pension.		21. I § 50, stk. 2, ændres »hvor pensionisten tilkendes pension« til: »hvor pension tilkendes«.
Stk. 3. Krav på betaling af ejendomsskatter vedrørende den ejendom, som pensionisten bebor, kan modregnes i boligstøtten.		22. I § 50, stk. 3, ændres »pensionisten« til: »boligstøttemodtageren«.
§ 72. Følgende beløb reguleres en gang årligt med 2 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent:   19)Minimumsbeløbet for boligydelse i form af lån på 2.064 kr., jf. § 34.		23. I § 72, stk. 1, nr. 19, indsættes efter »boligydelse«: »og for boligsikring«.
§ 75. … Stk. 2. Af de udlånsmidler, der er fornødne til boligydelseslån, stilles 75 pct. til kommunernes rådighed af staten. Kommunerne indbetaler til staten de afdrag og renter, der er modtaget som tilbagebetaling af sådanne lån. Af de udlånsmidler, der er fornødne til boligsikringslån, jf. § 24 g, stk. 2, stilles 50 pct. til kommunernes rådighed af staten. Kommunerne indbetaler til staten 50 pct. af de renter og afdrag, der er modtaget som tilbagebetaling af boligsikringslånene.		24. I § 75, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »§ 24 g, stk. 2,«: »§ 31, stk. 2, og § 32, stk. 3,«.