Spm. nr. US 58 - besvaret 13/03-2001
Hanne Severinsen (V):
Der har i dagbladet Information i den sidste uges tid været
en del skriverier om Risø, og jeg synes, det vil være en god
lejlighed nu, hvor IT- og forskningsministeren er i
spørgetimen, at få uddybet nærmere, hvad der ligger i de
oplysninger, der er kommet frem, om, at det ikke drejer sig
om 300-500 mio. kr., hvad der i sig selv er meget, for at
afvikle a-kraft-reaktoren på Risø, men at det åbenbart
allerede nu er oppe på 1,2 mia. kr. Det var det første
spørgsmål.
Det andet er, at jeg heller ikke var bekendt med, at
Dansk Dekommissionering, som jeg jo godt ved at ministeren
har tænkt at oprette, skulle være et så stort foretagende med
31 administrative og altså i alt 80 mennesker.
Det sidste spørgsmål er, at det også i de artikler er
kommet frem, at den tæring, som skulle have været årsagen
til, at man skulle lukke Risø hurtigere end egentlig planlagt
- hvad der jo i og for sig er synd for den forskning - er der
i virkeligheden ikke tale om. Man er i virkeligheden ikke
bekendt med nogen tæring.
De tre spørgsmål vil jeg godt have dokumenteret lidt
nærmere.
IT- og forskningsministeren (Birte Weiss):
Det er helt korrekt, som fru Hanne Severinsen siger, at der
hersker stor usikkerhed om, hvad omkostningen ved at nedlægge
Risø som egentligt atomanlæg vil løbe op i.
Vi har i første omgang fået et forholdsvis beskedent
skøn, hvis man kan kalde et beløb omkring en halv milliard
kroner for beskedent. Senere er der igen fra Risø kommet et
skøn, der er væsentligt højere.
Jeg finder ikke, at det er et tilstrækkelig sikkert
beslutningsgrundlag for Folketinget, og derfor har vi nu også
nogle internationale eksperter inde og vurdere, hvad det lidt
mere realistisk kan siges at være. Derfor vil jeg ikke
fremsætte et beslutningsforslag for Folketinget om den
egentlige afvikling af det nukleare anlæg på Risø, før vi er
sikrere på hånden omkring de økonomiske skøn.
Jeg betragter det som min opgave - jeg vil godt sige min
primære opgave - i denne her forbindelse at give Folketinget
det absolut bedste beslutningsgrundlag. Det gælder både i
spørgsmålet om sikkerheden, det gælder i spørgsmålet om
økonomien, og så gælder det naturligvis også de miljømæssige
betragtninger for området i øvrigt.
Så var der det andet spørgsmål, der gik på oprettelsen
af Dansk Dekommissionering. Det blev behandlet første gang i
Folketingets Finansudvalg den 22. november. Der vil her i
nærmeste fremtid komme et udspil over fra mig til
Finansudvalget om en forlængelse af perioden for det
nuværende aktstykke frem til engang ind i 2002, og først på
det tidspunkt vil der så kunne tages en efter min opfattelse
seriøs beslutning om, hvordan det videre forløb skal være.
I spørgsmålet om tæring på Risø har jeg alene
videregivet de oplysninger, der er kommet fra institutionen
selv, jeg har redegjort for dem i Folketingets Miljø- og
Energiudvalg og samtidig også gjort rede for dem i en række
notater.
Hanne Severinsen (V):
Men jeg forstår, at Finansudvalget har taget stilling til, at
der skal være et sådant selskab. Men spørgsmålet om dets
størrelse ville jeg godt have belyst noget nærmere. Kan det
virkelig have sin rigtighed, at der skal sidde 80 mennesker
og administrere de ting?
Så vil jeg også godt spørge: Hvis det aktstykke i
finansloven bliver vedtaget, har man så dermed lagt sig fast
på en model med sådan et stort selskab?
IT- og forskningsministeren (Birte Weiss):
Det, der er udgangspunktet, er, at Finansudvalget har taget
stilling til, at det er en god idé at lade afviklingsopgaven
på Risø komme til at foregå i et særskilt selskab.
Den beslutning synes jeg er klog. Det er den, fordi det,
at man skal afvikle reaktorarbejdet, ikke bør spærre for alle
de andre spændende forskningsopgaver, der skal foregå på
Risø, og jeg tror, at der må eksistere en fælles politisk
interesse for, at man ser sådan på det.
Omfanget af medarbejdere, der skal føres over, vil jeg ikke i dag kunne give det præcise tal for, men det er en meget stor opgave. Der er ikke bare tale om, at man skal sidde og administrere det. Det er jo også folk, der skal stå for den rent praktiske afvikling, og det er alt sammen noget, som jeg vender tilbage til med et aktstykke til Finansudvalget her i den nærmeste fremtid, og så endelig kommer der om et års tid et beslutningsforslag, eller hvilken form det nu end får, til Folketinget.
Hanne Severinsen (V):
Det, jeg godt vil have belyst, er, om vi risikerer, at vi
sådan set med Finansudvalgets ja så også har taget stilling
til en lang række af de ting, der ellers skulle have været et
beslutningsforslag, som først kommer til næste år, sådan at
når beslutningsforslaget kommer til næste år, så er det mere
et spørgsmål om hvor mange penge. For jeg forstår på
ministeren, at de 1,2 mia. kr. ikke er det sidste ord.
Men jeg synes altså, at det lyder meget voldsomt med det
selskab, og derfor vil jeg godt lige være sikker på, at det
er noget, som Folketinget i sidste ende i et
beslutningsforslag skal tage stilling til. Det, der foregår
nu, er kun nogle foreløbige sonderinger i det selskab, men
omfanget af det ser jeg ikke rigtig.
Så er der spørgsmålet om tæringen, men det skal jeg
måske stille nogle spørgsmål om, for jeg synes, det er ret
vigtigt og lidt ærgerligt, men selvfølgelig lidt post festum,
hvis man kunne have undgået at lave sådan en hurtig
afvikling, for forskningsmæssigt ville det have været bedre,
hvis det kunne have fortsat i nogle år.
IT- og forskningsministeren (Birte Weiss):
Det første spørgsmål har jeg besvaret én gang.
Til det sidste spørgsmål om tæringen skal jeg blot sige,
at det er Risø selv, der har truffet beslutningen om, at man
ikke ville genstarte apparaturet derude, fordi man simpelt
hen ikke havde overblik over, i hvor høj grad der var tale om
det, som man kan kalde kritiske tæringer. Det ville under
alle omstændigheder kræve en meget stor undersøgelse, og der
var det bestyrelsens og ledelsens skøn på Risø, at det
simpelt hen ville være så omkostningsfyldt, at man i stedet
for valgte at lade være med at genstarte den. Det vil så
sige, at man dermed også valgte at afvikle anlægget.
Hermed sluttede spørgsmålet.