Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Forskningsudvalget
(Alm. del - bilag 216)
forskning ; private virksomheder
(Offentligt)

Folketinget

Forskningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

 

 

 

 

 

Tlf.

Fax

E-post

Netsted

 

 

 

 

IT- og forskningsministeren

Bredgade 43

1260 København K

3392 9700

3311 2551

[email protected]

www.fsk.dk

Til Forskningsudvalgets orientering sendes hermed i 70 eksemplarer mit talepapir til samrådsspørgsmål J (Alm. del {{SPA}} bilag 196). Efter aftale med udvalget sender jeg også i 70 eksemplarer Forskningscenter Risøs udtalelse vedrørende "de økonomiske og forskningsmæssige konsekvenser af, at forskere må til Schweiz for at forske i neutronstråling".

Jeg skal endvidere oplyse, at jeg har bedt Forskningscenter Risø om at udarbejde et supplerende notat om denne problemstilling. Når udtalelsen foreligger, vil jeg eftersende den til orientering for udvalget.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Birte Weiss

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Samråd i Folketingets Forskningsudvalg onsdag den 21. marts 2001, kl. 14 {{SPA}} 15.30 {{SPA}} talepapir til drøftelse af spørgsmål J (Alm. del {{SPA}} bilag 196)

IT- og Forskningsministeriet

21. marts 2001

JAK

JKK/MBR

J.nr. 31868

Spørgsmål J:

Ministeren bedes kommentere oplysningerne i vedlagte artikler fra Information om afviklingen af atomanlægget på Risø, herunder særlig kommentere:

 

Svar:

Jeg vil gerne starte med ganske kort at orientere om status på sagen. Ved akt 58 22/11 2000 blev afviklingsvirksomheden Dansk Dekommissionering (DD) {{SPA}} i daglig tale afviklingsselskabet {{SPA}} oprettet. Sigtet var, at ansvaret for de nukleare anlæg og dermed også afviklingsopgaven dernæst pr. 1. april 2001 skulle udskilles fra Risø til DD.

I mellemtiden har jeg nu fået Risøs endelige udredningsrapport om dekommissioneringen. Jeg har vurderet, at rapporten ikke kan stå alene som beslutningsgrundlag for den videre proces.

Rapporten er således blevet evalueret af internationale eksperter. Eksperternes hovedkonklusioner er, at der er leveret et godt og gennemtænkt stykke arbejde. Men rapporten viser samtidig, at der stadig er behov for en yderligere detaljering.

 

Jeg har derfor besluttet, at ansvaret for de nukleare anlæg forbliver på Risø, indtil vi har et så solidt beslutningsgrundlag at gå til Folketinget med som muligt. Jeg regner med, at gå til Folketinget med et beslutningsforslag om dekommissioneringsprofil m.v. i foråret 2002. I samme forbindelse vil de nærmere vilkår for den fremtidige virksomhed blive fastsat.

Det næste års tid skal vi så bruge på at reducere usikkerheder og klarlægge de nødvendige forudsætninger. Det indebærer fx en detaljeret nedbrydning af de store dekommissioneringsopgaver i mindre delprojekter. Det betyder også, at uafhængige internationale eksperter skal vurdere opgaven. Endelig har jeg netop iværksat en teknisk og juridisk udredning om spørgsmålet om slutdeponi.

Jeg har derfor fremsendt et aktstykke til Finansudvalget, som omhandler netop den proces og de opgaver, vi nu står over for. Aktstykket indebærer, at Dansk Dekommissionering kan fortsætte som en direktion med ansvar for det videre planlægningsarbejde.

 

1) Kommentarer til udgifterne:

Lukningen af DR3 {{SPA}} reaktoren medfører en nettobesparelse. For det første har Risø ikke længere udgifter til indkøb af brændselselementer. For det andet vil der heller ikke være udgifter til returnering af brændselselementerne til USA. For det tredje reduceres medarbejderstaben fra 100 til 70 medarbejdere. Dertil kommer, at Risøs egen produktion af radioaktivt affald ophører med lukningen.

Ganske rigtigt aktualiserer lukningen spørgsmålet om afviklingen af de nukleare anlæg og deponering af affaldet. Men lad mig slå fast: lukningen har ikke udløst udgifterne. De ville have været der under alle omstændigheder!

Så er der spørgsmålet om, hvordan 300 {{SPA}} 600 mio. kr. kan blive til 1,2 mia. kr. Som jeg sagde på samrådet i maj sidste år, var Risøs tal på de 300 {{SPA}} 600 mio. kr. et meget groft skøn. Et skøn, der alene byggede på udenlandske erfaringstal. Risøs udredningsrapport nævner nu i stedet de ca. 1,2 mia. kr. Risø oplyser, at dette tal bygger på en analyse af kravene til afvikling af Risøs egne anl& er således tale om et langt mere kvalificeret talgrundlag. Der er dog stadig usikkerheder om omkostningerne på dette tidlige stadie i planlægningsfasen. Derfor skal vi bruge tid på at reducere disse usikkerheder, så meget som muligt.

Når tallene er så forskellige, hænger det også sammen med diskussionen om, hvilke udgifter der kan henføres til afviklingsopgaven. Er det kun de direkte udgifter til demontering af anlæggene, nedrivning osv., eller er udgifter fx til drift af Behandlingsstationen også inkluderet. Udgifter, som vi under alle omstændigheder, skal afholde.

Med hensyn til deponeringen af det lav- og mellemaktive affald har man endnu ikke et gennemarbejdet skøn over denne udgift. Risø er som bekendt kommet med et foreløbigt skøn på 200 mio. kr. Jeg skal afstå fra at kommentere dette tal i denne tidlige fase. Jeg vil i stedet afvente en separat udredning herom.

Ved siden af det lav- og mellemaktive affald er der også de 233 kg. højaktivt affald, som ikke er omfattet af den nuværende returneringsaftale med USA. Jeg mener, at der her er tale om et helt særligt problem. Det er en meget lille mængde affald, som forudsætter en særlig form for deponi. Her har vi et klokkeklart dilemma: For Danmark ville det være klart det nemmeste, hvis vi kunne indgå en aftale med et andet land om at overtage det. På den a nden side er vi internationalt fortaler for, at hvert land selv står for oprydning og deponi. Det betyder, at vi under alle omstændigheder skal sikre os, at udredningsarbejdet om deponering tager stilling til de tekniske krav til et sådant særligt depot.

 

2) Kommentarer til antallet af administrative medarbejdere:

Afviklingsvirksomheden Dansk Dekommissionering (DD) blev oprettet med en direktion, bestående af en direktør, en sekretær og eventuelt med 1 yderligere medarbejder. Jeg har netop fremsat et aktstykke for Finansudvalget, hvoraf det fremgår, at der vil blive taget stilling til den fremtidige organiseringen samtidig med, at beslutningen om dekommissioneringsprofilen bliver taget. DD vil i den mellemliggende periode forestå den videre planlægningsopgave.

Såfremt ansvaret for den fulde opgave overføres til DD, vil DD få tilført ca. 70 årsværk, der i dag beskæftiges af Risø. Ca. halvdelen af disse vil i så fald fortsat indgå i de løbende opgaver med kontrol og overvågning, mens den anden halvdel vil stå for den faktiske demontering og nedrivning af de nukleare anlæg. Det har også hidtil været forudsat, at DD vil kunne trække på administrative yde lser fra Risø, fx til bogholderi og lønadministration.

 

3) Kommentarer til tæring i reaktoren:

DR3 {{SPA}} reaktoren blev i november 1999 lukket ned på grund af et utæt drænrør. Efter en reparation og inspektion blev reaktoren startet op igen den 22. februar 2000. Allerede den 15. april 2000 blev den igen lukket ned på grund af en formodet ny læk. FORCE Instituttets undersøgelser viste, at der ikke var tale om en ny læk, men alene fugt. Undersøgelserne viste imidlertid også, at der var begyndende tæring i reaktortan /P>

Det er rigtigt, at dette efter det oplyste ikke udgjorde en aktuel sikkerhedsmæssig risiko. Men man vidste rent faktisk ikke, om man havde fundet det værst ramte sted, eller hvor hurtigt den begyndende tæring udviklede sig. Derfor anbefalede FORCE Instituttet to ting. For det første yderligere undersøgelser, inden DR3 blev startet op igen. For det andet årlige nedlukninger af DR3, i perioder på 6 uger af gangen, så man kunne monitorer e udviklingen.

Da Risøs bestyrelse den 27. september 2000 traf sin beslutning om permanent at lukke DR3 {{SPA}} reaktoren, stod man altså i en situation, hvor reaktoren ud af en periode på ca. 10 måneder havde været lukket ned i ca. 8 måneder. Derudover var man stadig ikke sikker på, hvornår den kunne startes op igen, samtidig med, at man selv i den situation jo ikke bare kunne genetablere en normaldriftssituation.

Vi må heller ikke glemme, at nettoudgiftsniveauet var stadigt stigende. For det første oplevede Risø et indtægtstab, da man ikke kunne foretage bestråling af silicium. For det andet ville der jo være årlige merudgifter til de årlige undersøgelser.

Risøs bestyrelse fandt i den foreliggende situation derfor ud fra en samlet vurdering, at de forskningsfaglige resultater, man kunne opnå ved driften af DR3, ikke ville stå mål med udgifterne til dens vedligeholdelse. Bestyrelsens beslutning skal også ses i lyset af reaktorens begrænsede levetid og reducerede internationale konkurrencedygtighed.

 

4) Kommentarer til konsekvenserne af at forske i Schweiz:

Jeg har til brug for kommentering af dette forhold indhentet en udtalelse fra Risø, som jeg vil eftersende til udvalget. Jeg vil derfor alene skitsere hovedbudskaberne i udtalelsen.

Risø oplyser, at den forskning, der har udnyttet neutronerne fra DR3, i de sidste 10 år primært har været koncentreret omkring materialeforskning, polymerforskning og biofysik.

Risø blev efter lukningen af DR3 kontaktet af mange forskere og alle ledende neutronspredningscentre i Europa, USA, Japan og Australien. Man var interesseret i dels at undersøge mulighederne for at etablere videnskabelige samarbejdsaftaler, og dels i mulighederne for at overflytning af de bedste instrumenter fra DR3.

Det blev besluttet, at det bedste videnskabelige og logistiske samspil ville kunne etableres på Paul Scherrer Instituttet i Schweiz. Som modydelse for overflytning af 3 instrumenter fra Risø til det schweiziske institut, giver instituttet Risø en vis adgang til måletid i en 6-årig periode.

Aftalen om flytning af instrumenterne til Paul Scherrer Instituttet forventes at give en enestående mulighed for at sikre den nærmeste fremtid for dansk forskning på dette område. Risø har derfor også allerede indkalkuleret sine udgifter hertil i sit budget.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kommentarer til "hvad det betyder økonomisk og forskningsmæssigt, at forskere skal til Schweiz for at forske i neutronstråling"

I de sidste ti år har forskningen, der udnyttede neutronerne fra DR3, hovedsageligt været koncentreret om materialeforskning, polymerforskning og biofysik. I denne periode har brugerne af DR3 været Risøs egne forskere, en stor og aktiv gruppe af internationale samarbejdspartnere og grupper fra danske universiteter. Produktiviteten af forskningsaktiviteterne omkring DR3 har været bemærkelsesværdig høj, selv målt i forhold t il de bedste udenlandske neutronkilder. En af grundene til denne succes var et instrument-fornyelsesprogram, der sikrede optimal udnyttelse af den tilgængelige neutronfluks fra DR3. Derudover har det videnskabelige program ved DR3 ført til betydelig afsmitning på andre forskningsområder, heriblandt den nuværende succes for de danske røntgenspredningsprogrammer ved HASYLAB i Hamborg og European Syncrotron Radiation Facility i Grenoble. DR3{{PU2}}s drift blev f eret af Risøs budget, mens det videnskabelige program blev finansieret dels af Risø-midler og dels af EU sponserede programmer, der gav et årligt tilskud på cirka 4 mio. kr.

For neutronforskningen kom beslutningen om at lukke DR3 permanent i planlægningsmæssig henseende på et meget uheldigt tidspunkt, idet der i foråret 2000 af Risø var udarbejde en langsigtet strategi for engagementet i neutronspredning, hvor forskningsaktiviteterne efter nogle år skulle overføres til SNS, den amerikanske neutron spallationskilde, der er under opbygning på Oak Ridge National Laboratory i Tennessee. De to hovedelementer i denne strategi var e n vægtig deltagelse med instrumentopbygning ved SNS og en planlagt nedlukning af DR3 omkring 2006. Lukningen af DR3 medførte, at planen ikke kunne gennemføres. Da Risø ikke længere har en egen neutronkilde indgår neutronspredning ikke længere som en selvstændig, prioriteret disciplin på Risø, men blot som en del af de øvrige materialeforskningsaktiviteter. Ved vurderingen af, hvorledes de forskningsinstrumenter, der var knyttet til udnyt telsen af DR3, bedst kan gøre nytte i fremtiden, er der derfor lagt vægt på en national prioritering, og nødvendigheden af at etablere en dansk national strategi for anvendelse af neutronspredning.

Risø blev efter lukningen af DR3 kontaktet af mange forskere og alle ledende neutronspredningscentre i Europa, USA, Japan og Australien. Disse var dels interesserede i at undersøge mulighederne for at etablere videnskabelige samarbejdsaftaler og dels i mulighederne for overflytning af de bedste instrumenter fra DR3. Det blev besluttet, at det bedste videnskabelige og logistiske samspil ville kunne etableres ved SINQ (en national spallationskilde med adgang for internationale forskergrupper) på Paul Scherrer Institut (PSI) i Svejts. Som modydelse for overflytning af tre instrumenter fra Risø til PSI giver PSI 50% adgang til måletid på PSI i en seksårig periode. Dette svarer til 3´ 20 ugers måletid pr. år, hvilket på årsbasis og ifølge de regler, EU bruger for beregning af værdien af adgang til store forsøgsfaciliteter, svarer til et beløb på 5.5 Mkr pr. år. Ydermere kan de 60 ugers måletid udveksles med måletid på ethvert af PSI{{PU2}}s instrumenter ved SINQ. Måletiden vil kunne benyttes af forskere fra Risø og andre danske forskningsgrupper, men for øjeblikket er der ingen midler til kre udnyttelsen. Det forventes, at det første instrument er klar til drift på PSI i maj 2001, det andet i begyndelsen af 2002 og det tredje medio 2002. Risø finansierer flytning af instrumenterne. På længere sigt skal der etableres en finansiering, der kan sikre den optimale udnyttelse af faciliteterne set i et nationalt

perspektiv. Dette kræver dog, at der også findes finansiering til vedligeholdelse og modernisering af instrumenterne.

Aftalen om flytning af instrumenterne til PSI repræsenterer en enestående mulighed for at sikre den nærmeste fremtid for dansk neutronspredning. Flytningen udfylder ikke kun det mest iøjnefaldende tomrum for hovedparten af de igangværende videnskabelige programmer, men på grund af PSI{{PU2}}s meget varierede instrumentpark giver den også muligheder for at udvikle ekspertise indenfor nye forskningsområder, for eksempel biofysiske studier af membraner og top af industrielle komponenter eller strukturer. Ydermere opnås dette på særdeles fordelagtige betingelser, idet Danmark slipper for betaling af årlige gebyrer og herved sparer beløb af størrelsesordenen 5-10 Mkr.

Det videnskabelige partnerskab med PSI kan sikre, at danske forskergrupper, der benytter neutroner, fortsat vil blomstre og herved kan yde væsentlige bidrag indenfor polymerforskning, superledning og magnetisme, biofysik, materialeforskning samt dynamik og struktur af nanoskala materialer.

Hvis et videnskabeligt partnerskab med PSI skal blive en succes, er det absolut nødvendigt at det finansieres på et passende niveau. Det skal bemærkes, at den måletid, der stilles til rådighed, i omfang svarer til den måletid der bruges af danske brugere af synkrotronstråling. En gruppe af danske brugere har foreslået en finansiering på 6 mio. kr. pr. år inklusive 20% overhead. Dette dækker 2 mio. kr. i løn til 5 personer, der er f ast knyttet til instrumenterne, 1,5 mio. kr. til vedligeholdelse og udvikling af instrumenter samt 1,5 mio. kr. til rejser

En sådan finansiering vil understøtte forskningsgrupper på Risø, DTU, Aarhus Universitet og Københavns Universitet. På længere sigt må det forudses, at flere forskningsgrupper vil blive involveret.