ISBN: 87-90954-43-2

Købes hos boghandlerne eller hos:

Statens Information

Publikationsafdelingen

Postboks 1103

1009 København K

Tlf.: 33 37 92 28

Fax: 33 37 92 80

E-post: [email protected]

Pris: 50 kr. incl. moms

Beretningen er tilgængelig på http://www.inm.dk

ISBN: 87-90954-44-0 (elektronisk version)

Forord

I Valgretsnævnets seneste beretning, der vedrører perioden 1985-1992, er givet en udførlig redegørelse for nævnets virksomhed og praksis ved administrationen af folketingsvalglovens regler om danske statsborgere, der har valgret uanset udlandsophold.

I den forløbne tid siden 1992 er der ikke gennemført ændringer af nævnets praksis, hvorfor redegørelsen herfor i 1985-1992-beretningen fortsat er dækkende.

Nævnets praksis vedrørende administrationen af den såkaldte "ægtefælleregel" er dog ændret som en konsekvens af, at der i 1996 blev gennemført en ændring af folketingsvalgloven, hvorefter ugifte samlevende under visse betingelser er blevet sidestillet med ægtefæller i henseende til valgret uanset udlandsophold.

I beretningen redegøres for erfaringerne med administrationen af denne ordning.

Beretningen indeholder herudover forskellige talmæssige oplysninger om nævnets virksomhed i 1993-1999.

Vedrørende nævnets praksis henvises i øvrigt til redegørelsen herom i beretningen for 1985-1992, der er optaget som bilag til denne beretning.

Valgretsnævnet, august 2000

Poul Lodberg Jens Peter Christensen Anne Birte Pade
(formand)

________________________________________________________

Klaus Josefsen Anne Marie Hansen
(juridisk sekretær) (administrativ sekretær)

1. Valgretsnævnets nedsættelse og sammensætning 7

2. Valgret og optagelse på valglisten 9

2.1. Valgret uanset udlandsophold 9

2.2. Optagelse på valglisten 10

3. Valgretsnævnets virksomhed 13

3.1. Modtagne ansøgninger og trufne afgørelser m.v. 13

3.3. Samlet antal udlandsdanskere på valglisterne 20

5. Domstolsprøvelse 23

Bilag 1 Oversigt over Valgretsnævnets sammensæt-
ning ved afgivelsen af beretning for 1985-1992
og senere ændringer heri 25

Bilag 2 Valgretsnævnets forretningsorden 27

Bilag 3 Beretning for 1985-1992 29

Bilag 4 Indenrigsministeriets vejledning nr. 201
af 8. december 1998 om behandling af
ansøgninger om optagelse på folketings-
valglisten af personer, der har valgret
uanset ophold i udlandet 59

Valgretsnævnet blev nedsat den 30. oktober 1980 i henhold til den dagældende folketingsvalglovs § 9. Det nuværende lovgrundlag for Valgretsnævnet findes i § 17 i lov nr. 271 af 13. maj 1987 om valg til Folketinget med senere ændringer, jf. lovbekendtgørelse nr. 488 af 11. juni 1997.

Ifølge folketingsvalglovens § 17, stk. 1, nedsætter indenrigsministeren et valgretsnævn, der har til opgave at træffe afgørelse i visse sager om udlandsdanskeres optagelse på folketingsvalglisten, jf. nærmere nedenfor i afsnit 2.2.

Valgretsnævnet består af en formand og 2 andre medlemmer. Formanden skal være dommer, og det ene af de andre medlemmer skal være kyndig i statsforfatningsret. Der udpeges efter samme regler en stedfortræder for formanden og hvert af de andre medlemmer.

Ved afgivelsen af denne beretning havde Valgretsnævnet følgende sammensætning:

Landsdommer Poul Lodberg, formand
Professor, dr. jur. Jens Peter Christensen
Valgkonsulent i Indenrigsministeriet Anne Birte Pade

Som stedfortrædere er udpeget:

Landsdommer Bent Ove Jespersen
Professor, dr. jur. Henning Koch
Kontorchef i Indenrigsministeriet Per Hansen

Fuldmægtig Klaus Josefsen og afdelingsleder Anne Marie Hansen, begge Indenrigsministeriet, forestår nævnets sekretariatsforretninger.

Som bilag 1 er optaget en oversigt over Valgretsnævnets sammensætning ved afgivelsen af beretningen for 1985-1992 og senere ændringer heri, og som bilag 2 er optaget Valgretsnævnets forretningsorden, der er fastsat af indenrigsministeren.

Ifølge grundlovens § 29, stk. 1, er fast bopæl i riget en af betingelserne for valgret til Folketinget. Personer, der opholder sig (bor) i udlandet, skal derfor have bevaret en ganske særlig tilknytning til riget, for at de, uanset udlandsopholdet, kan anses for at have fast bopæl i riget i grundlovens forstand. Reglerne om, hvilke personer der uanset ophold i udlandet anses for at have bevaret en sådan ganske særlig tilknytning til riget, indehold es i § 2 i folketingsvalgloven, der lyder således:

Bestemmelsen i lovens § 2, stk. 1, (diplomatreglen) og den tilhørende ægtefælleregel, jf. lovens § 2, stk. 3, nr. 1, hidrører fra en lovændring i 1970, mens reglerne i lovens § 2, stk. 2, med tilhørende ægtefælleregel, jf. lovens § 2, stk. 3, nr. 1, blev indsat i loven ved en lovændring i 1980.

Ved en ændring af folketingsvalgloven i 1996, hvorved § 2 fik sin nuværende affattelse, er ugifte samlevende under visse betingelser blevet sidestillet med ægtefæller i relation til opfyldelse af bopælsbetingelsen for valgret uanset ophold i udlandet, jf. § 2, stk. 3, nr. 2. Lovændringen er nærmere omtalt nedenfor i afsnit 4.

Udlandsdanskere, der har valgret til Folketinget, har ligeledes valgret ved folkeafstemninger og ved Europa-Parlamentsvalg, men ikke ved kommunale valg.

Danske statsborgere, der fra Danmark flytter til Færøerne eller Grønland, er ikke omfattet af reglerne i § 2, idet Færøerne og Grønland ikke er udland. De pågældende optages på folketingsvalglisten på Færøerne henholdsvis i Grønland. Danske statsborgere, der fra Færøerne eller Grønland tager midlertidigt ophold i udlandet, har under udlandsopholdet valgret ved folketingsvalg på F& aelig;røerne henholdsvis i Grønland efter tilsvarende regler som dem, der udrejser fra Danmark.

2.2. Optagelse på valglisten

Ifølge folketingsvalglovens § 3 er det en betingelse for at udøve valgret, at man er optaget på valglisten. Personer, der er tilmeldt et dansk folkeregister, og som i øvrigt opfylder valgretsbetingelserne (dansk indfødsret, fyldt 18 år, ikke under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6), optages automatisk på valglisten, jf. lovens §§ 15, 18 og 19, mens personer, der har valgret u anset udlandsophold, og som i forbindelse med udrejsen er frameldt folkeregistret, kun optages på valglisten efter anmodning, jf. lovens § 16.

Anmodning om optagelse på valglisten skal indgives til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor den pågældende sidst har været tilmeldt folkeregistret. Anmodning skal indgives på et særligt ansøgningsskema, der er godkendt af Indenrigsministeriet.

Kommunalbestyrelsen træffer opgørelse om optagelse på valglisten i tilfælde, hvor den pågældende vælger er omfattet af lovens § 2, stk. 1, eller den tilhørende ægtefælle/samleverregel, medmindre der (undtagelsesvist) er tvivl om, hvorvidt betingelserne er opfyldt. For vælgere, der er omfattet af § 2, stk. 2, eller den tilhørende ægtefælle/samleverregel, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse i tilfælde, hvor den pågældende har haft ophold i udlandet i mindre end 4 år, og hvor der i øvrigt ikke er anledning til tvivl om, at den pågældende opfylder betingelserne for valgret uanset udlandsopholdet.

I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen ikke kan træffe afgørelse om optagelse på valglisten, videresendes ansøgningen til Valgretsnævnet, der træffer endelig administrativ afgørelse om, hvorvidt betingelserne for valgret uanset udlandsophold er opfyldt, jf. lovens § 16, stk. 2, og § 17, stk. 4.

Valgretsnævnets afgørelser kan indbringes for domstolene, jf. nærmere nedenfor i afsnit 5.

Afgørelser om optagelse på folketingsvalglisten efter § 2, stk. 1, eller den tilhørende ægtefælle/samleverregel gælder, indtil den beordrede tjeneste i udlandet ophører. Afgørelser efter § 2, stk. 2, eller den tilhørende ægtefælle/samleverregel, gælder i 2 år fra afgørelsens dato. Optagelsen kan efter anmodning fornyes, hvis betingelserne fortsat er opfyldt. Der henvises herved til folketingsvalglove ns § 16, stk. 3.

Nærmere regler om optagelse på valglisten af vælgere, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2, er fastsat i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 813 af 19. november 1998 om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet. Bekendtgørelsen er optaget som bilag til den nedenfor nævnte vejledning, der (inkl. bilag) er optaget som bilag 4 til denne beretning.

I Indenrigsministeriets vejledning nr. 201 af 8. december 1998 om behandling af ansøgninger om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet, er der givet nærmere vejledning dels for kommunalbestyrelsens sagsbehandling i forbindelse med ansøgninger om udlandsdanskeres optagelse på folketingsvalglisten, dels om de formelle kriterier for, at kommunalbestyrelsen kan imødekomme sådanne ansøgninger he nholdsvis skal videresende disse til Valgretsnævnet. Som bilag til vejledningen er ud over ovennævnte bekendtgørelse bl.a. optrykt kopi af de ansøgningsskemaer, der skal anvendes.

Valgretsnævnets virksomhed i perioden 1993-1999 i henseende til antal modtagne ansøgninger henholdsvis trufne afgørelser m.v. fremgår af nedenstående tabeller 1 og 2.

Antal modtagne ansøgninger

Tabel 1. Antal ansøgninger i perioden 1993-1999

Det fremgår af tabel 1, at Valgretsnævnet i beretningsperioden 1993-1999 (7 år) har modtaget i alt 11.142 ansøgninger om optagelse på valglisten svarende til gennemsnitligt 1.592 ansøgninger pr. år.

Til sammenligning kan nævnes, at nævnet i forrige beretningsperiode, 1985-1992 (8 år), modtog i alt 5.550 ansøgninger svarende til gennemsnitligt 694 ansøgninger pr. år. Dette gennemsnit dækker dog over store variationer. I det sidste beretningsår (1992) udgjorde antallet af ansøgninger således 1.651, hvilket var mere end en fordobling i forhold til ansøgningstallet i noget tidligere år.

Det høje niveau for det årlige antal ansøgninger er generelt opretholdt i indeværende beretningsperiode, hvor det gennemsnitlige årlige antal ansøgninger som nævnt udgjorde 1.592.

Dette gennemsnitstal dækker dog ligesom gennemsnitstallet for 1985-1992 over betydelige variationer. Det største antal ansøgninger blev modtaget i 1993 (2.041) og 1998 (2.024), det mindste antal i 1995 (1.179) og 1996 (1.153).

Variationen i det årlige antal ansøgninger har utvivlsomt sammenhæng med, om der er tale om et valgår eller ej. I de to år med de største antal ansøgninger – 1993 og 1998 – blev der afholdt både folkeafstemning og folketingsvalg. I de to år med de mindste ansøgningstal – 1995 og 1996 – blev der hverken afholdt valg eller folkeafstemning.

Valgretsnævnet har i beretningsperioden afholdt i alt 72 møder svarende til gennemsnitligt 10 møder pr. år. Også dette gennemsnit dækker over variationer (fra 8-13), idet der i år, hvor der afholdes valg eller folkeafstemning, afholdes flere møder end i ikke-valgår.

Tabel 2. Afgørelser i valgretsnævnssager 1993-1999

Tabel 2 viser antallet af Valgretsnævnets afgørelser fordelt på optagelser og afslag dels i de enkelte år i beretningsperioden, dels i alt for beretningsperioden. I tabellen er ligeledes angivet antallet af bortfaldne/frafaldne ansøgninger, jf. nærmere nedenfor, samt antallet af ansøgninger, der ikke var færdigbehandlet ved årets udgang.

Opgørelsen i tabel 2 vedrører samtlige afgørelser truffet af nævnet det pågældende år, dvs. såvel afgørelser vedrørende ansøgninger, der er modtaget i det pågældende år, som afgørelser vedrørende ansøgninger, der ikke var færdigbehandlet det foregående år. Det årlige antal afgørelser er derfor ikke sammenfaldende med det årlige antal modtagne ansøgninger. Hertil kommer, at en ansøgning kan resultere i mere end én afgørelse, jf. nedenfor om klagesager.

Det fremgår af tabel 2, at nævnet i beretningsperioden traf 3.498 afgørelser, der resulterede i optagelse på valglisten, svarende til 30,8 pct. af samtlige afgørelser, mens der i perioden blev meddelt 6.767 afslag svarende til 59, 6 pct. af samtlige afgørelser.

Det fremgår endvidere af tabellen, at optagelsesprocenten i de enkelte år i den forløbne periode har varieret fra ca. 30-35 pct., bortset fra 1999, hvor optagelsesprocenten kun udgjorde ca. 21 pct.

Forholdet mellem optagelsesprocenter og afslagsprocenter skal ses i sammenhæng med, at de ansøgninger, der indsendes til Valgretsnævnets afgørelse, generelt er ansøgninger, der kan give anledning til tvivl om, hvorvidt ansøgeren opfylder betingelserne for valgret uanset udlandsophold, og hvor kommunalbestyrelserne derfor ikke kan træffe afgørelse.

Det kan i denne forbindelse oplyses, at det påhviler kommunalbestyrelserne at sørge for, at der bliver udleveret eller tilsendt et ansøgningsskema til alle danskere over 18 år, der anmelder flytning til udlandet. Det gælder, uanset om det efter de for kommunalbestyrelsen foreliggende oplysninger om årsagen m.v. til udlandsopholdet måtte være utvivlsomt, at den pågældende ikke opfylder betingelserne for optagelse på valglisten.

I beretningsperioden (1993-1999) er 1.086 ansøgninger svarende til 9,6 pct. af samtlige afgørelser bortfaldet eller trukket tilbage, jf. tabel 2.

En ansøgning anses f.eks. for bortfaldet, såfremt ansøgeren - inden nævnet har truffet afgørelse - er flyttet tilbage til Danmark og har tilmeldt sig folkeregistret, idet ansøgeren dermed bliver omfattet af de almindelige regler om automatisk optagelse på valglisten.

Til og med 1998 blev en ansøgning endvidere betragtet som bortfaldet i tilfælde, hvor en ansøger ikke inden for en vis frist havde svaret på en høring fra nævnet om yderligere oplysninger til brug for nævnets behandling af sagen, idet ansøgeren i forbindelse med høringen blev orienteret om denne konsekvens af manglende høringssvar.

I 1999 ændrede Valgretsnævnet imidlertid denne praksis, således at ansøgeren i forbindelse med høringen bliver orienteret om, at nævnet vil træffe afgørelse på det foreliggende grundlag, såfremt den pågældende ikke indsender supplerende oplysninger inden en vis frist. Dette indebærer typisk, at den pågældende i tilfælde af manglende høringssvar meddeles afslag.

Den nævnte praksisændring vedrørende sagsbehandlingen er den væsentligste årsag til, at der i 1999 kun er registreret 44 sager som frafaldet/bortfaldet. Til sammenligning var de tilsvarende tal i 1997 og 1998 henholdsvis 194 og 142.

Tabel 3. Antal klagesager 1994-1999

Tabel 3 viser, at nævnet i perioden 1994-1999 har behandlet i alt 169 klagesager, dvs. sager, hvor nævnet på baggrund af en henvendelse fra en ansøger, der har fået afslag, på ny har behandlet sagen. I årene inden 1994 blev der ikke foretaget nogen særskilt markering af disse sager i nævnets journal.

Den fornyede behandling af sagen og de i forbindelse hermed tilvejebragte nye oplysninger medførte, at i alt 57 afslag blev ændret til optagelse, mens afslaget blev fastholdt i 112 sager. Afgørelserne om optagelse efter klage er medregnet i oversigten i tabel 2 over antal optagelser. Et fastholdt afslag er derimod ikke medregnet i oversigten over afslag.

Det kan i den forbindelse oplyses, at nævnets afslag altid ledsages af en bemærkning om, at ansøgeren kan indsende yderligere oplysninger, såfremt vedkommende mener, at disse oplysninger kan føre til, at vedkommende bliver omfattet af folketingsvalglovens § 2, stk. 2, nr. 1-6.

Valgretsnævnet tilstræber, at ansøgninger, herunder klagesager, behandles på førstkommende møde i nævnet efter ansøgningens modtagelse. Såfremt der skal indhentes supplerende oplysninger – høring af ansøgeren – kan sagsbehandlingstiden dog i visse tilfælde komme op på ca. 3 måneder.

3.2. Afgørelser om optagelse fordelt efter den oplyste årsag til udlandsopholdet

Nedenstående tabel 4 viser, hvorledes de optagne fordeler sig efter den på ansøgningsskemaet oplyste (afkrydsede) årsag til udlandsopholdet. Opgørelsen vedrører perioden 1995-1999, idet der først fra og med 1995 er iværksat registrering af afkrydsningen i nævnets journal.

Tabel 4. Årsager til udlandsopholdet blandt optagne

Antallet af optagne ifølge tabel 4 er af registreringsmæssige årsager ikke helt sammenfaldende med det faktiske antal afgørelser om optagelse, der er vist i tabel 2 for de pågældende år (1995-1996). Uanset dette giver opgørelsen i tabellen et dækkende billede af fordelingen af de optagne efter årsagen til udlandsopholdet.

De i tabel 4 angivne årsager svarer til de årsager, der er opregnet i folketingsvalglovens § 2, stk. 2, nr. 1-6, og den tilhørende ægtefælle- og samleverregel.

Det fremgår af tabellen, at den største gruppe af optagne har angivet uddannelsesøjemed som årsag til udlandsopholdet og den næststørste gruppe udsendelse/udstationering. Således har 661 optagne svarende til 30,6 pct. af samtlige optagne i perioden 1995-1999 angivet uddannelsesøjemed som årsag, mens 553 optagne svarende til 25,6 pct. af samtlige optagne har henvist til, at vedkommende er udsendt for at gøre tjeneste i udland et som ansat af en dansk offentlig myndighed eller en herværende privat virksomhed eller forening. Endelig er 279 (12,9 pct.) personer blevet optaget på valglisten under henvisning til ansættelse i en international organisation, hvoraf Danmark er medlem. Denne gruppe omfatter bl.a. EU-ansatte. Til sammenligning kan nævnes, at kun 86 (4,0 pct.) har angivet helbredsmæssige årsager. 287 (13,3 pct.) er optaget i medfør af ægtefællereglen, mens 52 (2,4 pct.) er optaget i medfør af samleverreglen, jf. nærmere nedenfor i afsnit 4.

Særligt om gruppen af optagne, der har angivet (afkrydset) "Andre årsager" til udlandsopholdet – 203 svarende til 9,4 pct. – bemærkes, at denne gruppe ikke blot omfatter personer, der er optaget i medfør af sidestillingsbestemmelsen i lovens § 2, stk. 2, nr. 6, men også personer, der ud fra de meddelte supplerende oplysninger på ansøgningsskemaet m.v. kan henføres direkte til en af de i § 2, stk. 2, nr. 1-5, anf&osla ngrupper.

Hovedparten af afgørelserne om optagelse af udlandsdanskere på valglisterne træffes af kommunalbestyrelserne. Valgretsnævnets andel af afgørelserne om optagelse udgør kun en mindre del af det samlede antal afgørelser om optagelse.

Alle afslag om optagelse på valglisten meddeles derimod af Valgretsnævnet, idet kommunalbestyrelserne ikke har kompetence til at meddele afslag.

Resultatet vedrørende Valgretsnævnets andel af optagelserne kommer man frem til ved at sammenholde antallet af optagne af Valgretsnævnet i de enkelte år – hvilken optagelse gælder i 2 år – med det samlede antal udlandsdanskere på valglisterne.

Ved de folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg, der har været afholdt i beretningsperioden (1993-1999), har følgende antal udlandsdanskere været optaget på valglisterne:

Folkeafstemningen (Edinburgh-Afgørelsen

og Maastricht-Traktaten) 18. maj 1993 6.542

Europa-Parlamentsvalget 9. juni 1994 6.148

Folketingsvalget 21. september 1994 6.172

Folketingsvalget 11. marts 1998 5.734

Folkeafstemningen (Amsterdamtraktaten) 28. maj 1998 6.606

Europa-Parlamentsvalget 10. juni 1999 6.388

Statsansatte beordret til tjeneste uden for riget, jf. folketingsvalglovens § 2, stk. 1, og deres ægtefæller/samlevere udgør konstant omkring 1.200 af det samlede antal udlandsdanskere på valglisterne. Afgørelse om optagelse på valglisterne af denne vælgergruppe træffes af kommunalbestyrelserne. Selv om man ser bort fra denne vælgergruppe, er der fortsat tale om, at den største andel af afgørelserne om optagelse – før af § 2, stk. 2, og den tilhørende ægtefælle/samleverregel – træffes af kommunalbestyrelserne og ikke af Valgretsnævnet.

Samlevende ægtefæller til de personer, der er omfattet af enten folketingsvalglovens § 2, stk. 1, (diplomatreglen) eller § 2, stk. 2, har lige fra indførelsen af disse regler i 1970 henholdsvis 1980 været anset for at have fast bopæl i riget i valgretsmæssig henseende.

Af nævnets beretning for 1985 –1992 fremgår bl.a., at nævnet til stadighed havde ment at måtte fortolke begrebet "ægtefæller" i overensstemmelse med almindelig sprogbrug som to personer, der har indgået lovformeligt ægteskab (registreret partnerskab). Det var således ikke tilstrækkeligt, at to personer var fast samlevende, hvis de ikke tillige var gift (havde indgået registreret partnerskab).

Ved en ændring af folketingsvalgloven i 1996 (lov nr. 472 af 12. juni 1996), der trådte i kraft den 1. september 1996, blev ugifte samlevende, der opfylder betingelserne for at indgå ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden, og som havde etableret fælles bopæl inden udrejsen, imidlertid sidestillet med samlevende ægtefæller, herunder registrerede partnere, i henseende til valgret uanset udlandsophold.

I forbindelse med ikrafttrædelsen af denne lovændring fastsatte Indenrigsministeriet, at alle sager om optagelse af samlevere på valglisten indtil videre skulle forelægges Valgretsnævnet til afgørelse. Med virkning fra 1. januar 1999 er sager om optagelse af samlevere på valglisten blevet omfattet af de almindelige regler om kompetencefordelingen mellem Valgretsnævnet og kommunalbestyrelserne.

De tal for optagelse af samlevere på valglisten, der er anført i tabel 4 ovenfor i afsnit 3.2., angiver derfor, for så vidt angår perioden 1996-1998, det samlede antal optagne i medfør af samleverreglen.

I denne periode blev der i alt optaget 49 samlevere på valglisten, heraf 4 i 1996, 26 i 1997 og 19 i 1998.

I 1999 blev der af nævnet kun optaget 3 personer i medfør af samleverreglen, hvilket er i harmoni med, at kommunalbestyrelserne med virkning fra 1. januar 1999 har kunnet træffe afgørelse om optagelse af samlevere på valglisten.

Bortset fra den ændring af praksis, der er en konsekvens af den nævnte lovændring, er der ikke siden forrige beretningsperiode sket ændringer af Valgretsnævnets praksis i henseende til anvendelsen af bestemmelserne i folketingsvalglovens § 2, hvorfor der herom kan henvises til nævnets beretning for 1985 – 1992, jf. bilag 3.

Valgretsnævnets afgørelser kan indbringes for domstolene i medfør af grundlovens § 63, hvorefter domstolene er berettigede til at påkende ethvert spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser.

I et enkelt tilfælde er en nævnsafgørelse blevet efterprøvet af domstolene.

Sagen omhandlede en dansk statsborger, der i 1987 flyttede til udlandet, først til Irland og derfra via England til Spanien, hvor pågældende har boet siden 1993. I 1994 anmodede den pågældende Valgretsnævnet om at blive optaget på valglisten til folketingsvalg. Den pågældende påberåbte sig herved grundlovens § 29 og folketingsvalglovens § 2, stk. 2, nr. 6. Nævnet afslog anmodningen, idet den pågældende ik ke fandtes ganske at kunne sidestilles med de persongrupper, der er nævnt i lovens § 2, stk. 2, nr. 1-5.

I 1996 udtog den pågældende stævning mod Indenrigsministeriet og Valgretsnævnet med påstand om, at disse skulle anerkende, at han havde stemmeret ved valg til Folketinget. Over for Indenrigsministeriet nedlagde den pågældende herudover nogle subsidiære påstande om, at sagsøgte skulle anerkende, at folketingsvalglovens § 2 var helt eller delvis ugyldig.

Ved Østre Landsrets dom af 18. september 1997 blev Indenrigsministeriet og Valgretsnævnet frifundet. Ministeriet blev frifundet med den begrundelse, at det ikke havde instruktionsbeføjelser over for Valgretsnævnet, og nævnet med den begrundelse, at der ikke var tilvejebragt noget grundlag for at antage, at nævnet havde taget usaglige hensyn, eller at der i øvrigt var forhold, der kunne medføre afgørelsens ugyldighed. Sagsøg erens subsidiære påstande blev afvist på grund af manglende retlig interesse i at få disse påkendt.

Under sagen for Højesteret hævede den pågældende anken mod Valgretsnævnet. Ved dom af 22. december 1999 stadfæstede Højesteret landsrettens dom. Sagen er nærmere omtalt i Ugeskrift for Retsvæsen 2000, side 669.

Bilag 1

Ved afgivelsen af beretningen for 1985-1992 i april 1993 havde Valgretsnævnet følgende sammensætning:

Landsdommer Ole Nicolaisen (formand)
Professor, dr. jur. Bent Christensen
Valgkonsulent i Indenrigsministeriet Anne Birte Pade

Som stedfortrædere var udpeget

Landsdommer Poul Lodberg
Professor, dr. jur. Henrik Zahle

Sekretariatschef i Lyngby-Taarbæk Kommune Helle Skjerbæk

Den 26. oktober 1993 blev Poul Lodberg udpeget til formand for Valgretsnævnet i stedet for Ole Nicolaisen. Landsdommer Bent Ove Jespersen blev udpeget som stedfortræder i stedet for Poul Lodberg.

Samtidig blev kontorchef, nu afdelingschef i Indenrigsministeriet Henrik Grunnet udpeget som stedfortræder for Anne Birte Pade i stedet for Helle Skjerbæk.

Den 23. april 1998 blev professor, dr. jur. Henrik Zahle udpeget som statsforfatningsretskyndigt medlem af Valgretsnævnet i stedet for Bent Christensen. Professor, dr. jur. Jens Peter Christensen blev udpeget som stedfortræder i stedet for Henrik Zahle.

Samtidig blev kontorchef Per Hansen udpeget som stedfortræder for Anne Birte Pade i stedet for Henrik Grunnet.

Den 12. august 1999 blev professor, dr. jur. Jens Peter Christensen udpeget som statsforfatningsretskyndigt medlem af Valgretsnævnet i stedet for Henrik Zahle. Samtidig blev professor, dr. jur. Henning Koch udpeget som stedfortræder i stedet for Jens Peter Christensen.

Opgaven som juridisk sekretær for nævnet blev ved afgivelsen af forrige beretning varetaget af fuldmægtig Hanna Ege.

Følgende fuldmægtige har siden fungeret som juridisk sekretær for Valgretsnævnet:

Helle Brammer, Anne Brøchner, Karen Margrete Kongstad og Anders Valentiner-Branth. Siden den 12. august 1999 har Klaus Josefsen været nævnets juridiske sekretær.

Opgaven som administrativ sekretær for Valgretsnævnet har i hele perioden siden 1. januar 1993 været varetaget af kontorfuldmægtig, nu afdelingsleder i Indenrigsministeriet Anne Marie Hansen.

Bilag 2

FORRETNINGSORDEN
FOR
VALGRETSNÆVNET

I medfør af § 9, stk. 3, i lov om valg til folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 22. september 1980, fastsættes følgende forretningsorden for valgretsnævnet:

§ 1. Nævnet, der nedsættes af indenrigsministeren, består af en formand og 2 andre medlemmer. Formanden skal være dommer, og det ene af de andre medlemmer skal være kyndig i statsforfatningsret. Der udpeges efter samme regler en stedfortræder for formanden og hvert af de to andre medlemmer.

§ 2. Nævnets formand forbereder i samarbejde med sekretariatet sagernes forelæggelse for nævnet og leder nævnets møder.

§ 3. Nævnet holder møde på de dage, som nævnet vedtager, og i øvrigt så ofte som formanden finder det nødvendigt.

§ 4. Nævnet er beslutningsdygtigt, når formanden og mindst ét af nævnets andre medlemmer er til stede.

Stk. 2. Beslutning træffes ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde, hvor stemmerne står lige, er formandens stemme afgørende.

§ 5. Er et medlem mere end midlertidigt forhindret i at deltage i nævnets arbejde, kan formanden indkalde en stedfortræder.

§ 6. Et medlem af nævnet må ikke deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af en sag, i hvis udfald medlemmet har en individuel interesse, eller hvor der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om medlemmets upartiskhed.

Stk. 2. Foreligger der efter et medlems opfattelse forhold for et medlem, der muligt omfattes af bestemmelsen i stk. 1, skal medlemmet inden sagens behandling i nævnet redegøre for forholdet over for nævnet.

Stk. 3. Nævnet træffer den endelige administrative afgørelse af, om medlemmet kan deltage i sagens behandling og afgørelse. Medlemmet er ikke udelukket fra at deltage i behandlingen og afgørelsen af dette spørgsmål.

§ 7. Nævnet kan bemyndige sekretariatet til at træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, hvis udfald ikke giver anledning til tvivl.

§ 8. Når nævnet har truffet afgørelse, drager formanden omsorg for, at nævnets afgørelse meddeles den person, der har indgivet begæring om optagelse på valglisten, samt vedkommende kommunalbestyrelse.

Indenrigsministeriet, den 24. november 1980

Henning Rasmussen

/

Vilh. Brockmeyer

Bilag 3

Folketingets Kommunaludvalg

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Til udvalgets orientering fremsendes vedlagt 50 eksemplarer af den beretning, som det i henhold til folketingsvalglovens § 17, stk. 1, nedsatte Valgretsnævn har afgivet om sin virksomhed i perioden 1993-1999.

Karen Jespersen

/Anne Birte Pade