Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Folketingets Socialudvalg

Dato: 27. september 2001

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 28. august 2001 følger hermed – i 70 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. 286 og 287 (Alm. del – bilag 959).

"Ministeren bedes kommentere henvendelserne af 3. april 2001 og 3. juli 2001 fra Hussein Hasno, Herlev, jf. alm. del - bilag 558 og 820 og herunder i særdeleshed begrunde forskelsbehandlingen af danske statsborgere. "

Svar:

Jeg kan oplyse, at personer, der har opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens §§ 7 og 8, har ret til dansk pension uanset deres statsborgerskab. Der stilles ikke krav om, at opholdstilladelsen skal være tidsubegrænset.

De personer, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, er dels udlændinge, der er omfattet af flygtningekonventionen af 8. juli 1951 (konventionsflygtninge), dels udlændinge, der ikke er omfattet af flygtningekonventionen, men hvor det af lignende grunde som anført i konventionen eller af andre tungtvejende grunde ikke bør kræves, at udlændinge vender tilbage til deres hjemland (de facto flygtninge).

Opholdstilladelse efter § 8 gives til udlændinge, der kommer hertil som led i en aftale med De Forenede Nationers Højkommissær for flygtninge eller lignende international aftale (kvoteflygtninge).

Reglerne for flygtninges optjening af pension blev ændret i 1984. Baggrunden var, at flygtninge under opholdet i Danmark kun ville have mulighed for at optjene en meget beskeden brøkpension, og fordi flygtninge i almindelighed ikke som andre med bopælstid i udlandet har mulighed for at få evt. pensionstilgodehavende udbetalt fra oprindelseslandet.

Af disse grunde får flygtninge medregnet bopælstiden i oprindelseslandet i optjeningsperioden. Det samme gælder for perioder i et andet tidligere bopælsland, hvor de har været anset for flygtninge. Men det gælder ikke, hvis de i disse perioder har optjent pension i de pågældende lande.

Disse regler finder kun anvendelse så længe, de har ophold her i landet.

For indvandrere, gæstearbejdere, danskere m.v., gælder der ikke tilsvarende regler for opgørelsen af bopælstiden her i landet.

Det kan oplyses, at ret til fuld førtidspension er betinget af, at bopælstiden udgør mindst 4/5 af årene fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes (den teoretisk mulige bopælstid). Er betingelserne for fuld pension ikke opfyldt vil der blive tildelt en brøkpension.

I de fleste tilfælde vil andre udlændinge end flygtninge og danske statsborgere, der har haft bopæl uden for Danmark, have en pension fra deres tidligere opholdsland, der supplerer den pension, som de har optjent ret til i Danmark.

I de tilfælde, hvor der ikke er en sådan pension fra hjemlandet og pensionistens økonomiske forhold er særligt vanskelige, må pensionisten søge kommunen om økonomisk hjælp efter reglerne i den sociale lovgivning.

Jeg kan i den forbindelse oplyse, at der kan ydes personligt tillæg efter § 17 i pensionsloven til dækning af rimelige og nødvendige udgifter for pensionister, der er i en vanskelig økonomisk situation. Vurderingen af, om der er grundlag for at tildele personligt tillæg, afhænger af en konkret, individuel vurdering af pensionistens samlede økonomiske forhold. Afgørelsen træffes af kommunen og kan indbringes for det sociale næ vn.

Tillægget kan ydes til at dække nødvendige og rimelige udgifter, som pensionisten vanskeligt kan afholde med sine almindelige indtægter.

Jeg vil afslutningsvist understrege, at optjening af ret til social pension ikke er afhængig af statsborgerskab, men af opholdstid i Danmark.

"Ministeren bedes oplyse, om regeringen vil tage initiativ til at ændre reglerne for den såkaldte brøkpension."

Svar:

Regeringen har ingen planer om at ændre på pensionsoptjeningsreglerne.

Optjeningsprincippet i den danske pensionslovgivning blev gennemført samtidig med Danmarks tilslutning til EF i 1973.

Det fremgår af forarbejderne til de ændringer, der blev gennemført i pensionslovgivningen med henblik på Danmarks tilslutning til EF, at ligebehandlingsprincippet sammenholdt med de øvrige regler i forordning 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, ville medføre, at statsborgere fra andre EF-stater, der i øvrigt opfylder betingelserne herf or, efter de dagældende regler ville kunne modtage fuld folke-, invalide- eller enkepension efter kun 1 års bopæl i Danmark.

På denne baggrund blev det anset for hensigtsmæssigt at foreslå pensionslovene ændret således, at retten til fuld pension principielt betinges af bopæl i Danmark i 40 år efter det fyldte 15. år og inden det fyldte 67. år, således at der ved kortere bopælstid end 40 år ydes en delpension (brøkpension), beregnet efter forholdet mellem længden af den pågældendes bopælstid og 40 år.

Fuld invalidepension blev ligeledes foreslået betinget af 40 års bopæl i Danmark efter det fyldte 15. år, men dog således, at årene fra pensioneringen og til det fyldte 67. år skulle medregnes til bopælstiden (godskrivningsreglen).

Den nuværende regel i pensionslovens § 6 , hvorefter ret til fuld førtidspension er betinget af, at bopælstiden udgør mindst 4/5 af årene fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes (den teoretisk mulige bopælstid), blev indført ved lov om social pension, der trådte i kraft den 1. oktober 1984.

Det fremgår af forarbejderne til den gældende bestemmelse, at baggrunden for ændringen af optjeningsreglen for fuld pension til personer under 67 år var, at godskrivningsprincippet kunne føre til urimeligt gunstige resultater i tilfælde, hvor pensionisten samtidig modtog pension fra et andet land. Hvis en person samtidig havde ret til en udenlandsk pension, der blev beregnet efter lignende principper som den danske, kunne der blive tale om to fulde pen sioner.

Det fremgår tillige, at med en optjeningsregel som den foreslåede ville Danmark have løst det samordningsproblem, der var opstået efter at EF-domstolen havde fastslået, at EF-reglerne ikke giver adgang til at nedsætte en pension beregnet direkte efter et medlemslands lovgivning, fx på grundlag af godskrivning, selv om der samtidig var ret til en pension fra et andet medlemsland beregnet efter lignende fordelagtige principper.

Det fremgår endvidere, at den foreslåede optjeningsregel vil betyde, at personer med karriere i flere EF-medlemslande vil få en dansk pension, der er afpasset efter længden af opholdet i Danmark.

Efter min opfattelse grunder den danske regel om optjening af ret til fuld pension for personer under 67/65 år sig på nogle meget regulære synspunkter, og jeg finder ikke grundlag for at tage initiativ til en ændring af denne regel.

Jeg kan afslutningsvis tilføje, at kommunen har mulighed for at yde personligt tillæg efter pensionslovens § 17 til pensionister, der modtager nedsat pension på grund af optjeningsreglerne. Kommunen skal også i disse tilfælde træffe afgørelse om størrelsen af tillægget efter en nærmere konkret vurdering af pensionistens indtægter og formue sammenholdt med størrelsen af de rimelige og nødvendige udgifter. Ko mmunens afgørelse om tilkendelse af personligt tillæg kan indbringes for det sociale nævn.

Henrik Dam Kristensen

/ Leif Sondrup