Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Hermed følger svar på spørgsmål 141-143 stillet af Folketingets Trafikudvalg i brev af 28.marts 2001.

"På hvilken måde udvikler energiforbruget og CO₂-udslippet sig pr. kørt kilometer i procent på motorvej med hastigheder på henholdsvis 60, 70, 80, 90, 100, 110 og 120 og 130 km/t?"

Jeg har forelagt henvendelsen for Færdselsstyrelsen, og styrelsen har i det følgende lagt til grund, at spørgsmålet omhandler en benzindrevet personbil udstyret med katalysator og med en motorvolumen på mellem 1,4 og 2,0 l.

Færdselsstyrelsen har oplyst, at i juni 1998 blev projektet "Average Hot emission Factors for Passenger Cars and Ligth Duty Trucks" udarbejdet af et internationalt forskerhold. Projektet blev afrapporteret som en del af et stort internationalt forskningsprojekt finansieret af EU om luftforurening fra transport. Projektet har på baggrund af målinger af en lang række nyere biler bl.a. fundet sammenhænge mellem kørehastighed og CO₂-emission.

Resultaterne tager udgangspunkt i målinger af køretøjer under en række forskellige kørselsforhold, og resultaterne afspejler således ikke brændstofforbrug og CO₂-udslip ved konstante hastigheder, men forbrug og udslip ved en række kørselsprofiler med forskellige gennemsnitshastigheder.

I praksis vil en lav gennemsnitshastighed normalt dække over et meget ujævnt køremønster (f.eks. kø-kørsel), mens en høj gennemsnitshastighed typisk vil fremkomme ved en mere jævn køreprofil uden store udsving i hastigheden.

Generelt kan der på baggrund af disse studier konkluderes, at brændstofforbruget – og dermed også CO₂-udslippet – er mindst ved et køremønster med en gennemsnitshastighed på ca. 80 km/t. Både ved lavere og højere hastigheder stiger brændstofforbruget, jf. nedenstående tabel.

"Hvilken sammenhæng er der mellem trafiksikkerheden på motorvejene og kørselshastigheden?"

Der er en sammenhæng mellem hastighed og ulykker. Jo højere hastigheden er, desto større er risikoen for en ulykke, og konsekvenserne af en ulykke er langt mere alvorlige, hvis farten har været høj. Forskere på det svenske Väg- og Transportforskningsinstitut(VTI) har påvist, at et fald i gennemsnitshastigheden fra f.eks. 120 til 110 km/t reducerer risikoen for at komme alvorligt til skade, hvis en ulykke sker, med ca. 20 – 25 pct. Risikoen for a e dræbt i en ulykke ville falde med 35 til 40 pct.

Personbilernes gennemsnitshastighed på de danske motorveje var i 1998 på 118,6 km/t.

"Hvordan er sikkerheden pr. kørt kilometer for kørsel i hhv. bil på motorvej, i bus og i tog på sammenlignelige strækninger?"

Vejdirektoratet har oplyst, at det ikke er muligt at gennemføre den ønskede sammenligning mellem konkrete strækninger på grund af forskellige opgørelsesmetoder, herunder fordelingen på forskellige vejstrækninger, og manglende viden om belægningsgrader for bus og tog.

Derimod kan den generelle ulykkesfrekvens for persontransport på hhv. motorveje og for tog beregnes.

I tog (inkl. privatbanerne) kom 94 personer til skade i gennemsnit pr. år i perioden 1990–99. Dette tal dækker alle ulykker, herunder rangerulykker og for privatbanerne også alle arbejdsulykker. Persontrafikarbejdet i tog var 5,1 mia. km/år i 1999. Dette giver en ulykkesfrekvens på ca. 0,018 tilskadekomne pr. 1 mio. personkm.

I 1998 var trafikarbejdet ca. 9,3 mia. vognkilometer på motorveje. Med en belægning på 1,68 person pr. bil svarer dette til et persontrafikarbejde på 15,6 mia. km. Med ca. 500 dræbte og tilskadekomne på motorvejene svarer det til en ulykkesfrekvens på motorveje på 0,033 tilskadekomne pr. 1 mio. personkm.

70 eksemplarer af dette brev vedlægges

Med venlig hilsen

Jacob Buksti