Den første sag på dagsordenen var:
1) 2.(sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 65:
Forslag til folketingsbeslutning om dansk maritimt bidrag til
NATO's flådeoperationer i den østlige del af Middelhavet.
Af udenrigsministeren (Mogens Lykketoft).
(Fremsat 23/10 2001. Første behandling 23/10 2001. Betænkning
24/11 2001).
Der var ikke stillet ændringsforslag.
Forslaget sattes til forhandling.
Forhandling
Helge Adam Møller (KF):
Den konservative folketingsgruppe er glad for, at det er
lykkedes at samle næsten hele Folketinget om det her forslag.
Vi må konstatere, at et enkelt parti, Enhedslisten, ikke
overraskende er tilbage dér, hvor de plejer at være i dansk
politik, når det gælder om at bekæmpe terroren med effektive
midler.
Vi siger ja af tre grunde: Vi siger ja, fordi der er et
behov og måske i fremtiden et endnu større behov for, at der
er en NATO-flådestyrke ude i den østlige del af Middelhavet,
vi siger ja, fordi det her er en del, om end en lille del af
den danske deltagelse i bekæmpelse af terroren, og vi siger
ja, fordi vi dermed lever op til det tilsagn, som
statsministeren på den danske regerings og Folketingets vegne
gav den 12. september om, at man aktiverede NATO-traktatens
artikel 5, »én for alle og alle for én«.
Samtidig siger vi ja i erkendelse af, at den korvet, vi
sender ned, »Niels Juel«, er et moderne og effektivt skib,
det har en veluddannet og professionel besætning, og vi er
overbevist om, at det fuldt og helt kan leve op til den
indsats, det skal yde sammen med de allierede i den fælles
kamp mod terroren. Derfor et fuldtonende og helt ja.
(Kort bemærkning).
Keld Albrechtsen (EL):
Jeg vil godt bede hr. Helge Adam Møller forklare, hvad han
mente med, at Enhedslisten var tilbage, hvor de plejede at
være med hensyn til at bekæmpe terror. Det var en ubehagelig
formulering, det var formentlig ubehændigt fra hr. Helge Adam
Møllers side, men jeg vil da godt bede om lige at få
forklaret, hvad han egentlig mente.
(Kort bemærkning).
Helge Adam Møller (KF):
Hr. Keld Albrechtsen har helt ret, det var en ubehagelig
formulering, en meget ubehagelig formulering, men den var
sand.
(Kort bemærkning).
Søren Søndergaard (EL):
Jeg kan bekræfte over for hr. Helge Adam Møller, at vi ikke
har tænkt os at bekæmpe terrorisme sammen med terrorister i
modsætning til hr. Helge Adam Møller, som jo støtter en
alliance bestående af alle mulige slyngelstater, inklusive
det saudiarabiske diktatur, inklusive det pakistanske
militærdiktatur. Det er de slyngler, som hr. Helge Adam
Møller har lavet en alliance med. Dér er vi ikke med. Vi
ønsker at bekæmpe terrorisme, men ikke sammen med
terrorister.
(Kort bemærkning).
Helge Adam Møller (KF):
Hvis vi går tilbage i historien, kan hr. Søren Søndergaard og
andre gamle kommunister fra Enhedslisten måske huske, at
engang gik Danmark og de vestlige lande også i alliance med
en af verdens værste slyngelstater, nemlig Sovjetunionen, for
at bekæmpe en slyngelstat, der var endnu større, nemlig
Nazityskland.
(Kort bemærkning).
Keld Albrechtsen (EL):
Jeg tænkte nok, at det var den gamle koldkrigstraver, som lå
bag hr. Helge Adam Møllers bemærkninger. Nu kan hr. Helge
Adam Møller nok ikke huske det, men jeg stillede her i
Folketingssalen i 1985, sådan som jeg har det i hukommelsen,
et forslag om, at Danmark skulle sende en parlamentarisk
delegation, undersøgelseskommission, til Afghanistan for at
dokumentere Sovjetunionens forbrydelser under besættelsen i
Afghanistan.
Det kunne jeg ikke få hr. Helge Adam Møllers parti med
på, for hr. Helge Adam Møllers parti turde ikke udfordre
Sovjetunionen på det tidspunkt, når det gjaldt en
undersøgelse af forholdene i Afghanistan. Sådan var debatten
dengang, men den fortegnes altid og konsekvent af gamle
koldkrigere som hr. Helge Adam Møller. Jeg skulle bare have
bekræftet, at hr. Helge Adam Møller er tilbage i den gamle
lejrtænkning, og der befinder han sig jo nu engang bedst.
(Kort bemærkning).
Arne Melchior (UP):
Jeg finder anledning til at gøre Enhedslistens talsmænd her
og andre, der måtte følge debatten, opmærksom på, at Danmark
beslutter, som vi nu gør om et øjeblik, som en følge af at vi
er medlemmer af en alliance, nemlig NATO, som vi er
forpligtede på. Derfor kan enhver betænkelighed af anden art
totalt udelukkes.
Så skal jeg oplyse, at jeg naturligvis også i denne sag
stemmer sammen med mit parti, CD.
Formanden:
Hr. Søren Søndergaard, det er som ordfører? Ja.
Søren Søndergaard (EL):
Det internationale Røde Kors, ICRC, meddelte onsdag, at man
er stadig mere bekymret over krigen i Afghanistan, og man
benyttede lejligheden til at opfordre alle involverede parter
til at efterleve de humanitære regler.
Den advarsel fra det internationale Røde Kors kommer jo
ikke for sjovs skyld. Den kommer efter vores opfattelse,
fordi der er en udvikling i gang, som lige præcis afspejler,
hvad Enhedslisten hele tiden har advaret imod. Vi har nemlig
advaret imod, at det berettigede krav og det berettigede
forsøg på at fange og retsforfølge de ansvarlige for
massakren i USA den 11. september udviklede sig til en
egentlig krig med nye hundreder eller tusinder af uskyldige
civile ofre, civile ofre, som absolut ikke noget ansvar har
for det, der foregik den 11. september i USA.
Civile ofre, som ikke vil føre til, at der bliver mindre
terrorisme i verden, men civile ofre, som vil føre til, at
der bliver mere terrorisme i verden. Folk, der ser deres far
eller deres mor, eller en far og en mor, der ser deres barn
blive slået ihjel af de angreb, der er i øjeblikket, uden at
have nogen skyld i det, der skete den 11. september, vil
selvfølgelig reagere på en eller anden måde, og nogle af dem
vil reagere ved enten direkte eller indirekte at tilslutte
sig kræfter, som udfører terroristiske handlinger.
Samtidig fremgår det også tydeligere og tydeligere, at
krigsindsatsen handler om at hjælpe den såkaldte Nordalliance
til magten, at hjælpe dem i de militære slag. Det må vi også
fra Enhedslistens side totalt afvise. Dette sammenrend af
bombeterrormænd, voldtægtsforbrydere, kvindeundertrykkere og
almindelige kriminelle har vi ikke nogen som helst interesse
i at støtte. Vi mener også, at det er forkert, at man fra
Vestens side kan drømme om at støtte dette sammenrend, for
det vil ikke føre til et mere frit Afghanistan; det vil ikke
betyde et Afghanistan uden kvindeundertrykkelse; det vil ikke
betyde et Afghanistan uden overgreb og uden terror,
tværtimod.
Derudover har vi jo også konstateret, at man fortsætter
og forstærker den såkaldte alliance mod terrorisme sammen med
en række reaktionære, fundamentalistiske styrer, en række
militærdiktaturer og en række stater, som selv begår
overgreb, grove overgreb mod deres civilbefolkning. Vi er
chokerede over at se, hvordan den udvikling, der har været
efter den 11. september, har ført til, at den i forvejen
meget sparsomme kritik af det russiske overgreb i Tjetjenien
er fuldstændig forsvundet, fuldstændig forsvundet. Det
beklager vi utrolig meget, og vi kan tydeligt se, at det er
den pris, der i øjeblikket betales for at opbygge den
såkaldte alliance mod terrorisme sammen med forskellige
militærdiktaturer og reaktionære, religiøse,
fundamentalistiske regimer.
Dermed mener vi, at man gentager fejlen fra 1980'erne,
hvor USA ønskede at bekæmpe den sovjetiske besættelse af
Afghanistan i alliance med netop de mest reaktionære
fundamentalister, f.eks. bin Laden. Bin Laden er jo lige
præcis USA's opfindelse. Det er jo USA's monster, som har
vendt sig mod USA selv.
Så i stedet for kritikløst og betingelsesløst at kaste
sig ind i den alliance, bl.a. med udsendelsen af korvetten
»Niels Juel« til flådeoperationer i det østlige Middelhav,
burde Danmark spille en helt anden rolle, en rolle, som satte
FN i centrum, en rolle, som tog initiativ til en alliance mod
terror, men også for demokrati og sociale fremskridt, en
rolle, hvor vi støttede de demokratiske bevægelser i bl.a.
Iran, i Pakistan og i Afghanistan. Det kunne f.eks. være den
kvindebevægelse i Afghanistan, der kæmper både mod Den
Nordlige Alliance og mod Talebanregimet under utrolig
vanskelige vilkår. Det er vores alternativ til den linje, der
er blevet lagt frem.
Og det er klart, at vi ikke er forbavsede over, at vi
nu bliver beskyldt for at støtte terrorister. Vi opfordrer
folk til at høre, hvad vi siger, og lave deres egen
bedømmelse.
(Kort bemærkning).
Frank Dahlgaard (KRF):
Kristeligt Folkeparti finder det dybt pinligt med
Enhedslistens syn på denne her sag. De samfundsforhold, som
eksisterer i Afghanistan med kvinder, der render rundt som
spøgelser, så man tror, at det er fastelavn og en dårlig
vittighed, det er forfærdelig virkelighed. Et styre, der har
dikteret det, og som er infiltreret med det internationale
terrornetværk i en grad, så det er én og samme sag, hvorfor i
alverden skulle man ikke være med til at vælte dette og få
flere menneskerettigheder ind i et samfund, som er bombet
tilbage til dyb, dyb middelalder?
Det er ikke spor overraskende, at Enhedslisten har de
holdninger, som de har, men det er dybt pinligt. Kristeligt
Folkeparti tager afstand fra dem.
(Kort bemærkning).
Per Kaalund (S):
I tilknytning til hr. Søren Søndergaards indlæg kan jeg sige,
at vi har stor tillid til de udsagn, der gentagne gange
kommer både fra USA og England - som de førende i den
konflikt, der pågår - om, at de varetager den opgave bedst
muligt og i videst muligt omfang søger at undgå civile tab.
Det store problem i denne sag er at få disse terrorister
fanget, og det er at få væltet Talebanstyret.
Ved første behandling havde Enhedslisten jo ved deres
ordfører et indlæg, der gik på - i modsætning til hr. Søren
Søndergaard - at den indsats, der skulle gøres, var, at man
skulle sende en politistyrke til Afghanistan, støttet af
militær. Hvorvidt det var en landbetjent fra Vestjylland med
stavlygte og knippel, der skulle ledsages af en soldat, det
ved jeg ikke, men det er i hvert fald en helt utilstrækkelig
indsats.
Mit spørgsmål går i og for sig på, om Enhedslisten
stadig væk fastholder fra første behandling, at det, der var
tale om, var at indsætte en politistyrke støttet af militær,
og så kommer spørgsmålet: Ville det medføre civile tab?
(Kort bemærkning).
Kristian Thulesen Dahl (DF):
I den meningsudveksling, der var mellem hr. Søren Søndergaard
og hr. Helge Adam Møller tidligere, sagde hr. Søren
Søndergaard, at det var forkert at bekæmpe terrorisme sammen
med terrorister.
Jeg synes faktisk, det var en interessant betragtning,
for han nævnte så to lande, som jo er diktaturer: Pakistan og
Saudi-Arabien. Det er fuldstændig rigtigt.
Det er korrekt, som fremhævet af hr. Søren Søndergaard,
at der er noget paradoksalt i, at man har en alliance sammen
med militærdiktaturer imod Afghanistan for at vælte et
diktatur i Afghanistan. Det paradoksale består jo i, at hvis
der var frie valg i disse lande, som hr. Søren Søndergaard
nævner, så ville man sandsynligvis i både Pakistan og
Saudi-Arabien have styrer a la dem, man forsøger at bekæmpe i
Afghanistan. Det er jo det, der er det paradoksale i denne
her situation.
Men spørgsmålet til hr. Søren Søndergaard er: Hvis man
pillede disse arabiske lande - diktaturlande - ud af
alliancen, ville hr. Søren Søndergaard og Enhedslisten så
stemme for det forslag, vi har til behandling nu?
(Kort bemærkning).
Søren Søndergaard (EL):
Enhedslisten har fra første færd sagt, at hvis udgangspunktet
var en FN-aktion, en FN-aktion med henblik på at fange dem,
der var ansvarlige for denne her forbrydelse, så ville
Enhedslisten støtte en sådan aktion. Det har Enhedslisten
sagt fra første færd, og det står selvfølgelig ved magt.
Men det er ikke en FN-aktion. Det er en koalition,
opbygget med USA i spidsen, mod terrorisme. Og dermed har jeg
sådan set også svaret hr. Per Kaalund.
Det er klart, at det afgørende er, hvad indfaldsvinklen
er til den opgave, man stiller sig, og det fremgår mere og
mere tydeligt i øjeblikket, at indfaldsvinklen er en
traditionel krig og ikke at fange de skyldige. At fange de
skyldige er ikke noget, der gøres med en politibetjent, det
er vi udmærket godt klar over, men det er noget, der blandt
andet vil kræve noget mere tid. Ligesom man nu i årevis har
ventet på at få fat på de skyldige fra massakren i
Srebrenica.
Jeg kan undre mig over, at man har haft den gode tid til
at acceptere, at de skyldige fra massakren i Srebrenica nu
har gået rundt i 5 år uden at blive fanget, hvorimod det i
dette tilfælde skal ske inden for en meget kort periode. På
trods af at det fører til civile tab.
Så vil jeg sige til hr. Frank Dahlgaard, at vi er
fuldstændig enige med hr. Frank Dahlgaard i, at den
kvindeundertrykkelse, der er i Afghanistan, skal bekæmpes.
Det er bl.a. også derfor, vi støtter den kvindebevægelse, som
aktivt bekæmper både Den Nordlige Alliance, og som bekæmper
Talebanmilitsen. Men det, der er det interessante, er jo, at
når vi skal angribe Afghanistan, hvad så med alle de andre
lande, som har den kvindeunderstrykkelse, hvis det er det,
der er udgangspunktet?
Jeg synes, hr. Frank Dahlgaard skulle komme herop og
fortælle lidt om, hvordan kvindeundertrykkelsen er i
Saudi-Arabien, eller hvordan kvindeundertrykkelsen er i
Kuwait, for så ville vi se, at dér er der tale om en
kvindeundertrykkelse, der er fuldstændig magen til, og som
selvfølgelig skal bekæmpes. Ikke ved at slå civile ihjel, men
ved at støtte den opposition, der er i landene, og få lavet
et opgør med de regimer, der er der.
(Kort bemærkning).
Kristian Thulesen Dahl (DF):
Jeg glæder mig hver gang, hr. Søren Søndergaard nævner et nyt
arabisk land, hvor der er de her kæmpestore problemer, som vi
også ser i forbindelse med Afghanistan, for det illustrerer
bare problemets omfang, og hvor problemet virkelig er.
Men når hr. Søren Søndergaard så siger, at bare det her
var en FN-aktion i stedet for en alliance, som inkluderer
terroriststater, som hr. Søren Søndergaard benævner dem, som
Pakistan og Saudi-Arabien, så ville Enhedslisten gerne være
med til det her initiativ, glemmer hr. Søren Søndergaard så
ikke, at i FN er Saudi-Arabien faktisk medlem, Pakistan er
medlem, ja, Den Nordlige Alliance sidder faktisk på
Afghanistans stol i FN-regi?
Så hvis det er en FN-aktion, så er præcis de
stater med, som hr. Søren Søndergaard siger er problemet i
forhold til den alliance, der nu er lavet imod Afghanistan.
De er med ved bordet, og de er i givet fald med i forhold til
sådan en aktion.
Og så skal jeg nok lade være med at trætte hr. Søren
Søndergaard med Sikkerhedsrådsresolutioner osv., som giver FN
grundlaget for at kunne lave det, der foregår.
(Kort bemærkning).
Per Kaalund (S):
Jeg kan forstå på hr. Søren Søndergaards svar, at man stadig
væk fra Enhedslistens side støtter, at der skulle være tale
om en politiaktion støttet af militær, og jeg kan også forstå
på det svar, jeg fik på mine spørgsmål, at det så også, hvor
beklageligt det end er, må inkludere civile tab.
Må jeg så spørge hr. Søren Søndergaard, om det ikke
klart af bemærkningerne til dette beslutningsforslag fremgår,
at der ligger ikke én, men to FN-resolutioner bag den
stilling, Folketinget tager i dag?
(Kort bemærkning).
Frank Dahlgaard (KRF):
Enhedslistens folk opfører sig nu fuldstændig desperat og
skyder i alle retninger, og nu skal vi altså også til at gå
ind i Saudi-Arabien og alle mulige andre steder, fordi der
også er kvindeundertrykkelse, og kan hr. Frank Dahlgaard
komme herop og kommentere det. Det er jo fuldstændig vildt.
Nej, kvindeundertrykkelsen i Afghanistan slår vist nok alt på
denne Jord, selv Saudi-Arabien og Kuwait.
Jeg skal ikke tale godt om Saudi-Arabien og Kuwait, men
nu handler det om at bekæmpe den internationale terrorisme.
Den har først og fremmest sit hjemsted og sit arnested i
Afghanistan, hvor den er støttet og accepteret af styret.
Derfor går man selvfølgelig ind dér.
Kristeligt Folkeparti er ikke imponeret af Enhedslistens
bedømmelse af militærstrategiske og taktiske forhold, og hvor
man skal bombe, og hvad man ikke skal gøre. Mig bekendt er
der ikke én eneste af Enhedslistens folk, der har været
soldat. I aner ikke, hvad I snakker om. Det, der holder jer
sammen, er et had og en foragt over for USA. Det ved vi godt.
(Kort bemærkning).
Søren Søndergaard (EL):
Til hr. Thulesen Dahl vil jeg sige, at der er meget stor
forskel på, om man laver en FN-aktion, hvor FN som
verdenssamfund træffer nogle beslutninger og udfører nogle
handlinger, eller om man laver en alliance uden for FN-regi
mod terrorisme, hvor man betaler en pris til dem, der ønsker
at være med i den alliance.
En af de ting, vi vil undersøge, er f.eks.: Hvilken pris
har den vestlige verden inklusive Danmark betalt til Pakistan
for at få Pakistan til at være med i den alliance? Hvilken
pris, der er betalt til Rusland, fremgår jo allerede alt for
klart, nemlig at kritikken af de overgreb, der er foregået i
Tjetjenien, er blevet fuldstændig neddæmpet.
Der betales altså en pris for den alliance, som man ikke
havde behøvet at betale for en FN-aktion, og derfor er der
for Enhedslisten en fundamental forskel.
Og det er også svar til hr. Per Kaalund. Der er en
fundamental forskel på de to ting. Der er også en fundamental
forskel på, om det er FN, der tager ansvaret for en aktion,
eller det ikke er FN, der tager ansvaret for en aktion. Og de
to resolutioner retfærdiggør efter vores opfattelse ikke den
indsats, som bliver mere og mere tydelig dag for dag.
Så til hr. Frank Dahlgaard: Hr. Frank Dahlgaard siger,
at Enhedslisten skyder i alle retninger, hvorefter hr. Frank
Dahlgaard begynder at udtale sig om, hvem der har været
soldat i Enhedslistens folketingsgruppe, og dermed viser han,
at det ved han heller ikke noget om - det ved hr. Frank
Dahlgaard heller ikke noget om.
Men hvis hr. Frank Dahlgaard havde passet sit tilsagn og
var kommet til det arrangement, han havde meldt sig til
blandt de værnepligtige her forleden dag, så kunne han f.eks.
have fået at vide, at jeg har været soldat i det danske
forsvar og oven i købet har siddet i Forretningsudvalget for
værnepligtige menige.
Men hr. Frank Dahlgaard skyder i alle retninger, og
derfor var det også ham, der bragte spørgsmålet om
kvindeundertrykkelse på banen og ikke Enhedslisten.
Formanden:
Hvis ordførerne har været soldater i Søværnet, kan det måske
falde ind under det forslag, vi debatterer. Men ellers må jeg
sige, at her er grænsen.
(Kort bemærkning).
Kristian Thulesen Dahl (DF):
Jeg er selvsagt ikke enig med hr. Søren Søndergaard i
betragtningerne over FN's rolle og ikke FN's rolle. Men jeg
gik herop nu, fordi jeg ikke fik svar på mine første
spørgsmål.
Det var hr. Søren Søndergaards logik i sit svar til hr.
Helge Adam Møller, der går ud på, at man ikke skal bekæmpe
terrorisme sammen med terrorister, og derfor skal man ikke
bekæmpe terrorisme i Afghanistan med udgangspunkt i
Afghanistan sammen med slyngelstater som Pakistan og
Saudi-Arabien. Jeg kunne vel forestille mig, at hr. Søren
Søndergaard så også nævner en række andre arabiske lande. Det
synes jeg kunne være befriende at få på bordet så klart og
tydeligt, som det er kommet her i dag, også for de landes
vedkommende.
Men så er spørgsmålet: Hvad skal man så gøre? Skal man
så pille de nationer ud og sige, at militærdiktaturer i den
arabiske verden, som Pakistan og Saudi-Arabien, skal ikke
være med til at bekæmpe diktaturet, overgrebene i
Afghanistan? Det kan der være en vis logik i, og så må man
lave det uden dem. Det må være den eneste logiske konsekvens
efter det, hr. Søren Søndergaard har sagt, i stedet for at
komme med en lang søforklaring apropos formandens udtalelse
omkring FN's rolle og ikke FN's rolle.
(Kort bemærkning).
Søren Søndergaard (EL):
Jeg forstår udmærket godt, hvad det er for en dagsorden, hr.
Thulesen Dahl forsøger at sætte. Det er en dagsorden, der
hedder, at også denne her debat skal bruges til at fastslå,
at det specielt er muslimske lande, islamiske lande, som er
diktaturer.
Det er jo rigtigt, at i denne konkrete sammenhæng er de
lande, der ligger omkring ganske rigtigt fundamentalistiske,
reaktionære styrer, som bl.a. har sendt en masse tolerante,
venlige, redelige tilhængere af islam på flugt; nogle få af
dem er kommet til Danmark.
Men det er jo ikke de eneste lande, hvor der eksisterer
diktatur. Der er masser af lande, hvor der eksisterer
diktatur, inklusive meget kristne lande. Jeg minder bare om
alle de diktaturer, der har eksisteret i Latinamerika, hvor
der p.t. kun er nogle ganske få tilbage, som stadig væk er
meget autoritære. Der har eksisteret massevis af diktaturer i
kristne lande. Så jeg accepterer ikke den dagsorden.
Men jeg kan kun gentage svaret på hr. Thulesen Dahls
spørgsmål, at for os er der en fundamental forskel på, om FN
som organisation laver en indsats eller man laver en alliance
mod terrorisme, hvor man er pisket til at betale en pris for
at lave den alliance.
Formanden:
Hr. Arne Melchior som privatist.
Arne Melchior (UP):
Vist er det da en besynderlig situation, at det demokratiske
NATO og dets medlemsstater fører en fælles kamp med lande af
helt anden art og beskaffenhed. Men verden er jo fuld af
paradokser.
Jeg har adskillige gange her i salen stemt sammen med
hr. Søren Søndergaard og hans parti, skønt jeg er
grundlæggende uenig med ham i meget væsentlige spørgsmål. Men
når vores synspunkter har været sammenfaldende, så har vi
altså stemt sammen. Det er der ikke noget mærkværdigt i.
Danmark støtter f.eks. også det palæstinensiske
selvstyre både med penge og råd og dåd og politiske
synspunkter på en række områder, skønt dette styre voldsomt
overtræder menneskerettigheder i mange forbindelser. Så det
må hr. Søren Søndergaard lære at leve med.
Han har ret i én ting: Krig er altid ubehagelig, men jeg
synes, at det var rimeligt, da hr. Helge Adam Møller
erindrede om Anden Verdenskrig. Da de allierede bombemaskiner
var over Tyskland, gik det også ud over en masse uskyldige
mennesker, nyfødte børn, søde ejegode næstekærlige mennesker.
Det er prisen for en nødvendig krig, og det er den gru, vi må
leve med, så tungt det end er.
Det afgørende er, at Danmark følger artikel 5 i den
NATO-alliance, som vi er frivillige og glade medlemmer af,
den bedste fredsbevarende styrke, der nogen sinde har været i
verdenshistorien. Ifølge dens artikel 5 er der foregået et
angreb også på Danmark, og så må Danmark naturligvis være med
i forsvaret af det samlede NATO og herunder af vort eget
land. Vi er jo ikke nogle usle frihjulsryttere.
Så var hr. Søren Søndergaard endelig inde på, hvad der
skal ske i Afghanistan, når sejren mod terrorismen
forhåbentlig snart er vundet. Det billede, hr. Søren
Søndergaard gav heraf, passer aldeles ikke med de signaler,
som udsendes fra dem, der tager byrderne på sig i øjeblikket.
Men så meget kan jeg nok tilsige hr. Søndergaard, at når
vi kommer så vidt, så vil Enhedslisten nok ikke blive taget
med på råd. Det vil nok de, der har påtaget sig byrderne og
opgaven, finde ud af, men det behøver jo ikke at hindre, at
vi til den tid kan se ens på det og stemme sammen. Der er
altså et nyt paradoks i sigte. Se nu at komme til fornuft.
(Kort bemærkning).
Søren Søndergaard (EL):
Jeg kan sige til hr. Arne Melchior, at Enhedslisten heller
ikke blev taget med på råd, sidste gang krigen sluttede i
Afghanistan. Resultatet var jo selvfølgelig også ualmindelig
fremragende. Det kan vi jo se nu.
Det er da rigtigt, at hvis synspunkter er
sammenfaldende, så kan man arbejde sammen. Vi skal da ikke
overhovedet opponere mod eller sætte os imod, at forskellige
lande inklusive lande, der er diktaturer, bidrager til at
bekæmpe terrorisme, f.eks. den terrorisme, som fandt sted i
USA. Vi synes, at Saudi-Arabien skal være velkommen til at
udlevere alle de oplysninger, de måtte have om de islamiske
fundamentalister, der fungerer i deres land. Selvfølgelig,
men det er jo ikke det, det handler om her.
Det, det handler om her, er, at man betaler en pris for
at opbygge den alliance. Og jeg vil godt understrege, at det
er det afgørende for os. Man betaler en pris for at opbygge
den alliance. Man betaler en pris i forhold til Rusland, man
nedtoner kritikken over for det, der foregår i Tjetjenien.
Man betaler en pris i forhold til Saudi-Arabien, man betaler
en pris i forhold til Pakistan. Langt hen ad vejen lukker man
øjnene for det, der foregår i Pakistan.
Jeg vil undersøge meget nøje i de kommende måneder,
hvilken konkret pris der er betalt i forhold til Pakistan for
at få det pakistanske diktatur til at deltage i denne her
kamp mod terrorisme.
Hermed sluttede forhandlingen.
Afstemning
Forslaget til folketingsbeslutning vedtoges med 101 stemmer
(S, V, KF, SF, DF, CD, RV, KRF og Arne Melchior (UP)) mod 5
(EL).
Formanden:
Udenrigsministeren vil få meddelelse om denne beslutning.
