B 103
Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af
foreningen Hizb-ut-Tahrir.
Af Per Dalgaard (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia
Kjærsgaard (DF), Søren Krarup (DF) og Peter Skaarup
(DF).
Vedrørende Justitsministeriet.
Ordførere: (1.beh) Birthe Rønn Hornbech (V), Sandy Brinck
(S), Per Dalgaard (DF), Helge Adam Møller (KF), Anne
Baastrup (SF), Elisabeth Arnold (RV), Line Barfod (EL) og
Tove Videbæk (KRF).
Efter 1.beh henvist til Retsudvalget (REU).
Resume:
Beslutningsforslaget pålagde regeringen at søge foreningen
Hizb-ut-Tahrir opløst ved dom, jf. grundlovens § 78.
Baggrund:
Det fremgik af bemærkningerne, at den konkrete anledning
til beslutningsforslaget var foreningen Hizb-ut-Tahrirs
løbeseddel fra april 2002, der indeholdt opfordring til at
dræbe jøder.
Afstemning:
Beslutningsforslaget forkastet, idet 16 (DF og KRF)
stemte for, 88 (V, S, KF, SF, RV, EL og IA) imod.