Skatteministeren (Svend Erik Hovmand):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

(Lovforslag nr. L 189).

Forslaget om fritagelsen for folkeoplysende virksomhed skal ses i lyset af, at faldende offentlige tilskud har bevirket, at nogle folkeoplysende foreninger, herunder specielt aftenskoler, ikke længere får offentlige tilskud svarende til over 50 procent af driftsomkostningerne, hvilket er betingelsen for at foreningerne kan anses for at tilhøre den offentlige lønsumsafgiftsfrie sektor. En gennemførelse af det af regeringen fremsatte lovforslag L 79 om ændring af støtte til folkeoplysende virksomhed vil bevirke, at den offentlige tilskudsprocent til den folkeoplysende voksenundervisning vil falde til under 50 procent.

Den gældende lov fritager kun en del af den frie folkeoplysende virksomhed – nemlig amatørsport – fra lønsumsafgiftsbetaling uanset størrelsen af offentlige tilskud. Forslaget om at udvide denne betingelsesløse fritagelse til at omfatte al folkeoplysende virksomhed betyder, at der sikres en ensartet behandling rent lønsumsafgiftsmæssigt af fri folkeoplysende virksomhed omfattet af Folkeoplysningsloven.

Det foreslås desuden at fritage undervisning i børnehaveklasse og 1. – 10. klasse for betaling af lønsumsafgift. Langt hovedparten af skoler med undervisning på dette niveau betaler i dag ikke lønsumsafgift, idet de får offentlige tilskud på over 50 procent af driftsomkostningerne. Imidlertid har visse skoler – ligesom de folkeoplysende foreninger nævnt ovenfor – problemer med at opretholde så høj tilskudsprocent. Der er derfor enkelte skoler, der nu betaler lønsumsafgift.

Forslaget sikrer at skoler, hvis virksomhed består i undervisning svarende til folkeskolens, og som får statslige tilskud hertil i henhold til lovgivningen om frie grundskoler og frie kostskoler, ikke skal betale lønsumsafgift og således ligestilles de med offentlige skoler rent lønsumsafgiftsmæssigt.

Endelig indeholder forslaget en præcisering af, at virksomheder med både afgiftspligtige og afgiftsfrie aktiviteter skal fordele lønsummen på de pligtige og frie aktiviteter.

Forslaget skønnes at medføre et samlet provenutab på ca. 5½ - 6 mio. kr., under forudsætning af uændret tilskudsstruktur m.v. Herunder forventes fritagelsen af folkeoplysende virksomhed at medføre et tab på ca. 5 mio. kr. og fritagelsen af undervisning i børnehaveklasse og 1. – 10. klasse et tab på ca. ½ – 1 mio. kr.

Den sene fremsættelse af forslaget skyldes, at den politiske afklaring først er opnået på nuværende tidspunkt.

Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets hurtige og velvillige behandling.