Skriftlig fremsættelse (7. februar 2002)
Skatteministeren
(Svend Erik Hovmand):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, personskatteloven, selskabsskatteloven, virksomhedsskatteloven og andre skattelove (Strukturtilpasninger m.v. og lempelse af tabs- og underskudsregler).
(Lovforslag nr. L 99).
Det er regeringens målsætning, at det skal være lettere at drive virksomhed i Danmark. Regeringen vil derfor forbedre virksomhedernes konkurrenceevne og skabe grundlag for øget vækst og beskæftigelse.
Som en del af Finanslovforslaget for 2002 har regeringen afsat en halv milliard kroner til en lang række forslag, der forbedrer danske virksomheders konkurrenceevne. Denne konkurrenceevnepakke indeholder forslag, der mindsker virksomhedernes omkostninger, letter det administrative besvær, forbedrer iværksætternes vilkår og skaber fornyelse og produktivitet.
Nærværende lovforslag indeholder en række af de forslag i konkurrenceevnepakken, der skal forbedre de skattemæssige vilkår for erhvervslivet. Det drejer sig først og fremmest om:
– ophævelse af tidsbegrænsningen for fremførsel af underskud og tab, hvilket vil gavne nystartede virksomheder – især højteknologiske og forskningstunge virksomheder.
– forbedrede muligheder for at modtage skattefrit udbytte fra datterselskaber ved at nedsætte kravet til ejerandel fra 25 pct. til 20 pct. Det vil forbedre muligheden for danske selskaber for at indgå i samarbejder og strategiske alliancer med andre selskaber.
– ophævelse af kravet om at kontant betaling ved skattefrie omstruktureringer maksimalt må udgøre 10 pct. af værdien af de modtagne aktier. Det vil give enklere og mere fleksible regler, der udvider muligheden for at hensigtsmæssige omstruktureringer kan foretages skattefrit.
– udvidelse af kapitalafkastordningen for aktier og anparter, så ordningen også kan anvendes ved køb af aktier i et selskab, som man ikke yder en personlig arbejdsindsats i. Det vil give medarbejdere mulighed for at anvende ordningen ved køb af aktier i et holdingselskab, selv om arbejdsindsatsen ydes i et datterselskab til holdingselskabet.
– indførelse af en dispensationsadgang fra 6 måneders fristen for aktieombytning, så fristen ikke hindrer – især nystartede mindre virksomheder – i at indgå i strategiske samarbejder.
– objektive CFC-regler, der vil medvirke til at skabe større sikkerhed om de skattemæssige konsekvenser ved etablering af datterselskaber i udlandet.
Derudover indeholder lovforslaget en række andre forslag, der også vil forbedre og modernisere de skattemæssige vilkår for erhvervslivet. Det drejer sig bl.a. om udvidede muligheder for omstruktureringer af brugsforeninger og elselskaber, mere hensigtsmæssige tillægs- og renteregler for selskabsskatter, mulighed for at lufthavne, havne og kooperationsbeskattede andelsselskaber kan drive "sideordnede aktiviteter" i datterselskaber uden at miste deres skattemæssige status vedrørende deres "hovedaktivitet" samt udvidet adgang for selvstændigt erhvervsdrivende til at ændre valg af beskatningsordning og disponering af overskud i virksomhedsordningen.
Forslaget indebærer også en lettelse af rekonstruktioner af nødlidende selskaber gennem en sikring af, at der ikke indtræder kursgevinstbeskatning ved rekonstruktion i form af gældskonvertering, samt ændringer der vil forbedre omsætningen af investeringsbeviser i såkaldte "PAL-investeringsforeninger".
Fælles for alle de foreslåede ændringer i lovforslaget er, at forslagenes gennemførelse vil bidrage til et smidigt og velfungerende erhvervsliv med mere tidssvarende og fleksible skatteregler.
Samlet forventes lovforslaget at medføre et provenutab på omkring 50 mill. kr. i 2002 og omkring 70 mill. kr. i 2003.
Ophævelsen af tidsbegrænsningen for fremførsel af underskud og tab vil først medføre provenutab fra og med 2008.
Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets hurtige og velvillige behandling.