L 106
Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om
lige løn til mænd og kvinder. (Lønoplysninger).
Af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen).
Lov nr 358 af 6. juni 2002
Ordførere: (1.beh) Flemming Oppfeldt (V), Mette
Frederiksen (S), Bent Bøgsted (DF), Lars Barfoed (KF), Ole
Sohn (SF), Pernille Rosenkrantz-Theil (EL) og Ole M.
Nielsen (KRF).
Efter 1.beh henvist til Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).
Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.
Resume:
Loven indebærer, at virksomheder hverken skal udarbejde
kønsopdelt lønstatistik eller komme med en redegørelse for
indsatsen for ligeløn mellem mænd og kvinder fra den 1.
juli 2002, men først når beskæftigelsesministeren har
besluttet, at de pågældende bestemmelser i ligelønsloven
skal træde i kraft.
Baggrund:
Det fremgik af bemærkningerne, at indførelse af krav om
kønsopdelt lønstatistik efter regeringens opfattelse ikke
var det mest hensigtsmæssige på nuværende tidspunkt, når
det gjaldt om at begrænse lønforskelle mellem kvinder og
mænd.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 60 stemmer (V, DF, KF og KRF)
mod 46 (S, SF, RV og EL).