L 135
Forslag til lov om ændring af lov om indskud på
etableringskonto og lov om investeringsfonds. (Udvidelse af
etableringskontoordningen m.v.)
Af skatteministeren (Svend Erik Hovmand).
Lov nr 390 af 6. juni 2002
Ordførere: (1.beh) Peter Christensen (V), Jacob Buksti
(S), Colette L. Brix (DF), Else Theill Sørensen (KF),
Morten Homann (SF), Anders Samuelsen (RV), Pernille
Rosenkrantz-Theil (EL) og Ole M. Nielsen (KRF).
Efter 1.beh henvist til Skatteudvalget (SAU).
Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.
Resume:
Ved loven udvides etableringskontoordningen således:
- Aldersgrænsen for etablering og indskud
hæves til 65 år.
- Grænsen for indskud hæves fra 25 pct. til
40 pct. af nettolønindtægten.
- Der gives adgang til at videreføre og
indskyde midler på etableringskonto
indtil 5 år efter, at etablering er sket.
- Efterbeskatningen for
etableringskontomidler lempes.
Baggrund:
Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at
formålet med forslaget var at forbedre muligheden for at
spare op til etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed.
Lovforslaget var en del af regeringens
konkurrenceevnepakke.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 61 stemmer (V, DF og KF) mod 46
(S, SF, RV, EL og KRF).