L 108 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove. (Afskaffelse af efterbeskatningskravet i kildeskattelovens § 48 E m.v.).

til

(Afskaffelse af efterbeskatningskravet i kildeskattelovens § 48 E m.v.)

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 80 af 2. februar 2001, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 484 af 7. juni 2001, foretages følgende ændring:

1. § 48 E affattes således:

»§ 48 E. Personer, som bliver skattepligtige efter § 1 i forbindelse med påbegyndelse af ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver, som er omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, litra d, selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller § 3, fondsbeskatningslovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, eller som erhverver bopæl her i landet i forbindelse med ansættelsesforholdets påbegyndelse, kan vælge at blive beskattet efter bestemmelserne i stk. 4-5 af vederlag i penge, jf. § 43, stk. 1, når de pågældende personer skal udføre arbejde her i landet.

Stk. 2. Personer, som i forbindelse med påbegyndelse af et ansættelsesforhold som omhandlet i stk. 1, bliver skattepligtige efter § 2, stk. 1, litra a, kan beskattes efter bestemmelserne i stk. 4-5, når de pågældende skal udføre forsknings- og udviklingsarbejde her i landet. Det er en betingelse, at den skattepligtiges kvalifikationer som forsker er godkendt ved påbegyndelsen af ansættelsesforholdet af en offentlig forskningsinstitution eller et forskningsråd, jf. lov om forskningsrådgivning m.v., eller at et forskningsråd attesterer, at den skattepligtige udfører forsknings- og udviklingsarbejde.

Stk. 3. Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1-2, at

Stk. 4. For personer, som vælger beskatning efter bestemmelserne i stk. 1-3, beregnes A-skatten som 25 pct. af vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten, jf. dog stk. 5. Vederlaget medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beløb og vederlag omfattet af ligningslovens § 16, stk. 1, behandles som vederlag i penge, i det omfang beløbene og vederlagene i henhold til § 43, stk. 2, er gjort til A-indkomst. Der kan ikke foretages fradrag i vederlaget. Udgifter til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af vederlaget kan heller ikke fradrages i anden indkomst hos den skattepligtige. Indkomstskattepligten af vederlaget er endeligt opfyldt ved den erlagte A-skat.

Stk. 5. Dokumenterede udgifter til obligatoriske udenlandske sociale bidrag, jf. ligningslovens § 8 M, stk. 2, medregnes ikke i grundlaget for indeholdelse af skat efter stk. 4. Omfatter vederlag i henhold til ansættelseskontrakten såvel vederlag i penge som andet vederlag, finder 1. pkt. kun anvendelse på den del af de obligatoriske udenlandske sociale bidrag, som forholdsmæssigt svarer til vederlaget i penge.

Stk. 6. Beskatning efter stk. 4-5 kan finde sted i en eller flere perioder af højst 36 måneders samlet varighed inden for 10 år regnet fra det tidspunkt, hvor første ansættelsesforhold påbegyndes. Hvis nyt ansættelsesforhold, hvor vederlaget beskattes efter stk. 4-5, tiltrædes senest 1 måned efter ophør af tidligere tilsvarende ansættelsesforhold, er det ingen betingelse, at skattepligt indtræder i forbindelse med det nye ansættelsesforholds påbegyndelse. Tidligere perioder, hvor beskatning efter stk. 4-5 har fundet sted, indgår ikke ved bedømmelsen efter stk. 3, nr. 1.

Stk. 7. Når beskatning efter stk. 4-5 er valgt for et indkomstår, kan den skattepligtige ikke efterfølgende vælge, at vederlaget i stedet skal beskattes efter de almindelige regler.

Stk. 8. Hvis den skattepligtige er gift, finder reglen i personskattelovens § 6 a, stk. 4, om forhøjelse af den anden ægtefælles bundfradrag ikke anvendelse for bundfradrag, der tilkommer den skattepligtige i indkomstår, hvor der er valgt beskatning efter stk. 4-5.

Stk. 9. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler for godkendelse efter stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, nr. 5.«

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 8. oktober 2001, foretages følgende ændring:

1. I § 7 L, stk. 1, indsættes efter »Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst«: »og indkomst omfattet af kildeskattelovens § 48 E, stk. 4-5,«.

§ 3

I lov nr. 460 af 31. maj 2000 om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister og af forskellige skattelove (Udvidelse af DIS-ordningen samt beskatning af søfolk og luftfartspersonel i international trafik m.v.) foretages følgende ændringer:

1. § 2, nr. 7 affattes således:

»7. I § 48 E, stk. 3, nr. 1, ændres »§ 2, stk. 1, litra a-d eller j« til: »§ 2, stk. 1, litra a-d«.«

2. § 2, nr. 8 ophæves.

§ 4

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Loven finder anvendelse for indkomstår, som påbegyndes den 1. januar 2002 og senere.

Regeringen foreslår generelt at afskaffe efterbeskatningskravet i den særlige ordning for beskatning af udenlandske forskere og nøglemedarbejdere. Reglerne findes i kildeskattelovens § 48 E. Derudover foreslår regeringen nogle tekniske præciseringer i det pågældende regelsæt. Af hensyn til overskueligheden foreslås det samlede regelsæt fastsat i en ny affattelse af lovbestemmelserne.

Kildeskattelovens § 48 E blev indført i 1992 med virkning for ansættelseskontrakter indgået allerede fra 1. juni 1991. Ordningen er senere blevet ændret adskillige gange.

Efter de regler, der i øjeblikket er gældende, kan forskere og nøglemedarbejdere, som rekrutteres i udlandet, og som ansættes i en dansk virksomhed eller forskningsinstitution, vælge at blive beskattet med 25 pct. af bruttoindkomsten uden fradrag af nogen art i stedet for den sædvanlige indkomstbeskatning, når en række nærmere angivne betingelser er opfyldt. 25 pct.-beskatning kan højst finde sted i en periode på 36 måneder.

Efter udløbet af de 36 måneder på 25 pct.-beskatning er det herefter muligt at blive i Danmark i indtil 48 måneder på almindelige skattevilkår, uden at dette får konsekvenser for anvendelsen af 25 pct.-ordningen i de første 36 måneder. Hvis den pågældende bliver i Danmark ud over denne periode, vil der ske efterbeskatning for den periode, hvor 25 pct.-ordningen har været anvendt.

Dette efterbeskatningskrav gælder dog ikke for forskere. Efterbeskatningskravet for forskere blev afskaffet ved lov nr. 913 af 16. december 1998. Lovændringen trådte i kraft den 13. maj 2000 efter at være godkendt af EU-Kommissionen efter Traktatens statsstøtteregler. Forskere kan således i modsætning til andre erhvervsgrupper, der gør brug af den særlige skatteordning, opholde sig i Danmark uden tidsmæssige begrænsninger uden at miste skattefordelen for de år, hvor ordningen har været anvendt.

Regeringen foreslår, at reglerne om efterbeskatning i kildeskattelovens § 48 E ophæves, således at de regler, der nu gælder for forskere hvad dette angår, kommer til at gælde for alle, der gør brug af den særlige skatteordning.

Efter regeringens opfattelse er tidsbegrænsningen for ophold i Danmark uden efterbeskatning lige så uhensigtsmæssig i forhold til nøglemedarbejdere, som den var for forskerne. Efterbeskatningen tvinger reelt nøglemedarbejderne ud af landet i en situation, hvor de af såvel arbejdsmæssige som familiemæssige årsager måske ønsker at fortsætte opholdet i Danmark. Det er væsentligt at bemærke, at de udenlandske nøglemedarbejderes høje kapacitet og store ekspertise er til stor gavn for dansk erhvervsliv og dermed det danske samfund. Det er efter regeringens opfattelse derfor hverken rimeligt eller fornuftigt at bevare skatteregler, der fører til, at dygtige medarbejdere må forlade Danmark og danske virksomheder, når såvel de pågældende selv, erhvervslivet som det danske samfund har en positiv interesse i, at de fortsat lægger deres erhvervsmæssige indsats her i landet.

Ved hver udflytning mister det danske samfund og danske virksomheder en værdifuld ekspertise, som ellers kunne være med til at sikre det danske erhvervslivs og samfunds fremtidige udviklingsmuligheder. Den tidsmæssige begrænsning medvirker samtidig til, at potentiel arbejdskraft fra udlandet helt afstår fra at søge til Danmark. Denne udvikling vil regeringen have vendt til gavn for det danske erhvervsliv og det danske samfund. At sikre en positiv udvikling på området er særlig vigtigt i en tid, hvor Danmark kan se frem til at komme til at mangle arbejdskraft, og i en tid, hvor internationaliseringen spiller en stadig stigende rolle.

Formålet med kildeskattelovens § 48 E er netop at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra udlandet med henblik på at styrke Danmarks internationale konkurrenceevne. Skattebegunstigelsen de første 36 måneder er en erkendelse af, at der er behov for en form for økonomisk incitament for at afbøde økonomiske og familiemæssige omkostninger forbundet med at flytte til et land med et højt skattetryk.

Når formålet er at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra udlandet, er det inkonsekvent, at de pågældende ikke kan blive i Danmark, så længe de selv og virksomhederne måtte ønske det. Det er regeringens opfattelse, at nøglemedarbejdere, der efter gældende regler vil blive ramt af et ganske væsentligt efterbeskatningskrav efter 7 års ophold, i realiteten ikke har anden valgmulighed end at rejse ud af landet – og det uanset om såvel de pågældende selv som dansk erhvervsliv og det danske samfund har et ønske om og en interesse i at fastholde deres arbejdskraft.

Konsekvensen af de gældende regler er således at efterbeskatningskravet ikke effektueres, og at virksomhederne løbende må hente ny arbejdskraft fra udlandet, når den hidtil ansatte rejser ud af Danmark igen.

Ud over en ophævelse af efterbeskatningskravet indeholder lovforslaget nogle tekniske præciseringer af regelsættet i forhold til det, som i øjeblikket er gældende. Den væsentligste præcisering er, at det nu fastsættes i lovteksten, hvordan udenlandske obligatoriske sociale bidrag skal behandles i forhold til den særlige skatteordning. Der har under den eksisterende affattelse af lovbestemmelserne været rejst tvivl om dette, og det foreslås derfor fastsat, at dokumenterede udgifter til obligatoriske udenlandske sociale bidrag ikke medregnes i grundlaget for indeholdelse af 25 pct.-skat. Videre foreslås det fastsat, at hvis et sådant bidrag vedrører såvel § 48 E-indkomst som indkomst, der beskattes efter de almindelige regler, fordeles bidraget forholdsmæssigt.

I løbet af 2000, der er det seneste hele indkomstår med oplysninger, var der i alt 1.781 personer i 572 virksomheder, der anvendte den særlige skatteordning. Provenuet af ordningen var i 2000 ca. 353 mill. kr. svarende til en samlet lønsum før arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag på ca. 1.210 mill. kr. eller ca. 680.000 kr. pr. person i ordningen.

Pr. 1. januar 2000 var 1.234 ansatte fordelt på 426 virksomheder registreret på ordningen. Pr. 1. januar 2001 benyttede 1.075 ansatte i 450 virksomheder sig af ordningen. Den seneste optælling pr. 1. januar 2002 viser, at der nu er 1.305 personer i 478 virksomheder på ordningen. I bilaget er virksomhederne og de ansatte pr. 1. januar 2002 fordelt på hovedområder på basis af Danmarks Statistiks branchekodefordeling.

Der vil antagelig være flere og modsatrettede provenuvirkninger af forslaget.

En ophævelse af det nuværende efterbeskatningskrav vil indebære et provenutab, hvis de udenlandske nøglemedarbejdere under gældende regler bliver i Danmark. De hidtidige erfaringer viser dog, at de skattepligtige er omhyggelige med rettidigt at bringe den fulde skattepligt til Danmark til ophør.

Imidlertid vil der med forslaget være en tilskyndelse til, at nøglemedarbejdere vælger at blive i Danmark og ikke - som nu - rejser ud igen efter 7-årsperioden. I det omfang arbejdsgiverne ellers som erstatning for de hidtidige nøglemedarbejdere ville have rekrutteret nye nøglemedarbejdere fra udlandet, der ville blive bruttobeskattet, giver dette et merprovenu.

Samtidigt kan en ophævelse af efterbeskatningskravet betyde en øget tilgang af nøglemedarbejdere tilknyttet længerevarende projekter, der ellers ikke ville være kommet til landet. Det betyder et større provenu i form af 25-pct.-skat.

På den anden side kan højtlønnede danskere, der vender hjem efter længerevarende ophold i udlandet, og som ønsker varig bosættelse her i landet, som følge af forslaget benytte 25-pct.-ordningen uden at blive efterbeskattet. Der vil derfor være et provenutab i de tre år, personerne kan benytte 25-pct.-ordningen.

Samlet set skønnes lovforslaget i det store og hele at være provenuneutralt.

De udenlandske nøglemedarbejderes ekspertise er til stor gavn for dansk erhvervsliv og dermed det danske samfund.

Forslaget er med til at sikre, at potentiel arbejdskraft fra udlandet søger til Danmark. At sikre en positiv udvikling på dette område er vigtigt i en tid, hvor danske virksomheder kan se frem til at komme til at mangle arbejdskraft, og i en tid, hvor internationaliseringen spiller en stadig stigende rolle.

Samtidigt er forslaget med til at fastholde de pågældende således, at de i stedet for at rejse ud af landet efter 7 år fortsat lægger deres erhvervsmæssige indsats her i Danmark.

Endvidere vil virksomhederne som følge af ophævelsen af efterbeskatningskravet spare lønomkostninger i det omfang virksomhederne i øjeblikket reelt bærer efterbeskatningen i form af større lønudbetaling.

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser.

48 E-ordningen blev oprindelig i EU-retlig henseende betragtet som en statsstøtteordning, og den blev godkendt af EU-Kommissionen som en sådan. I forbindelse med EU-Kommissionens behandling af den seneste ændring af den særlige skatteordning – hvorved bl.a. efterbeskatningskravet for forskere blev ophævet – blev ordningen imidlertid godkendt som en generel foranstaltning. 48 E-ordningen betragtes herefter ikke længere som en statsstøtteordning i EU-retlig forstand, og ændringer i ordningen kræver derfor ikke længere Kommissionens godkendelse. Lovforslaget indeholder derudover ingen EU-retlige aspekter.

Der foreslås en ny affattelse af kildeskattelovens § 48 E. Som det fremgår af nedenstående gennemgang, er der i alt væsentligt tale om en videreførelse af de hidtil gældende regler – bortset fra afskaffelsen af efterbeskatningskravet. Den administrative praksis, der har udviklet sig omkring de hidtidige regler, vil fortsætte uændret.

Stk. 1 indeholder den hovedregel, at personer, som bliver fuldt skattepligtige til Danmark i forbindelse med påbegyndelse af et ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver i Danmark, eller som erhverver bopæl i Danmark i forbindelse med påbegyndelsen af et sådant ansættelsesforhold, kan blive omfattet af den særlige skatteordning, når de pågældende skal udføre arbejde her i landet. Dette er en videreførelse af de hidtil gældende bestemmelser. Det er i forhold til de gældende regler præciseret, at arbejdsgiveren også kan være et dødsbo.

Stk. 2 indeholder den undtagelsesregel, at personer, som skal udføre forsknings- og udviklingsarbejde i Danmark ikke behøver at blive fuldt skattepligtige til Danmark for at kunne gøre brug af den særlige skatteordning. En sådan person kan også som begrænset skattepligtig gøre brug af ordningen, d.v.s. at vedkommende kan have bopæl i udlandet og alligevel være omfattet af ordningen. Dette er også en videreførelse af de hidtidige regler.

For at en person kan gøre brug af den særlige skatteordning som begrænset skattepligtig, kræves det, at en forskningsinstitution eller et forskningsråd ved påbegyndelsen af ansættelsesforholdet godkender den pågældendes kvalifikationer som forsker eller attesterer, at den pågældende skal udføre forsknings- og udviklingsarbejde.

Begrebet "forsknings- og udviklingsarbejde" er defineret af OECD, og denne definition vil som hidtil blive lagt til grund for afgørelsen af, om en person opfylder betingelserne. Der er i bekendtgørelse nr. 568 af 22. juni 2000 fastsat regler om forskningsinstitutionernes og forskningsrådenes godkendelse af forskere m.v. i forbindelse med anvendelse af kildeskattelovens § 48 E, og der forudses ikke ændringer i dette regelsæt.

Stk. 3 opregner de betingelser, der skal være opfyldt, for at en person kan komme ind under den særlige skatteordning. Disse betingelser, som er uændrede i forhold til det hidtil gældende, er følgende:

Personer under den særlige skatteordning beskattes med 25 pct. af vederlaget i penge. Vederlag i naturalier skal som hidtil beskattes efter de almindelige regler. 25 pct.-beskatningen er en bruttobeskatning, og der gives hverken personfradrag eller andre fradrag i indkomsten. De udgifter, som den skattepligtige måtte have i forbindelse med indkomsterhvervelsen, f. eks. befordringsudgifter, kan ikke fradrages i anden indkomst, som den skattepligtige måtte have.

Stk. 5 præciserer, hvordan obligatoriske udenlandske sociale bidrag skal behandles i forhold til indkomst, som beskattes efter kildeskattelovens § 48 E. En tilsvarende bestemmelse findes ikke i den nugældende udformning af ordningen, hvilket har givet anledning til usikkerhed. Det klargøres nu, at dokumenterede udgifter til sådanne bidrag ikke skal medregnes i grundlaget for indeholdelse af 25 pct.-skatten. Hvis et vederlag omfatter såvel vederlag i penge som vederlag i naturalier, ses der kun bort fra den del af de obligatoriske udenlandske sociale bidrag, som forholdsmæssigt svarer til vederlaget i penge.

25 pct.-beskatning kan som hidtil finde sted i en eller fere perioder af højst 36 måneders samlet varighed inden for 10 år regnet fra det tidspunkt, hvor første ansættelsesforhold påbegyndes. Bestemmelserne om, at et nyt ansættelsesforhold under 25 pct.-ordningen kan tiltrædes senest en måned efter ophøret af et tilsvarende ansættelsesforhold, uden at betingelsen om at skattepligt til Danmark samtidig skal indtræde, er en videreførelse af de hidtidige bestemmelser. Det samme gælder bestemmelsen om, at tidligere perioder under 25 pct.-beskatning ikke medregnes ved bedømmelsen af, om den pågældende har været skattepligtig til Danmark inden for de seneste tre år.

Efter de gældende bestemmelser kan den skattepligtige på et hvilket som helst tidspunkt i 36-månedersperioden vælge, at vederlaget i stedet for 25 pct.-beskatning skal beskattes efter de almindelige regler. Fravalg af 25 pct.-beskatning på et givet tidspunkt kan ske for hele den periode, hvor 25 pct.-ordningen er valgt – herunder for afsluttede indkomstår – eller det kan ske med fremadrettet virkning.

Denne bestemmelse var begrundet i det efterbeskatningskrav, der eksisterer i den gældende ordning. Hvis en person under den særlige skatteordning på et tidspunkt kunne se, at efterbeskatningskravet ville blive aktuelt, skulle den pågældende have mulighed for at indrette sig herpå med det samme.

I den ordning, der her foreslås, er efterbeskatningskravet helt afskaffet, og der er herefter ingen grund til at opretholde muligheden for fravalg af 25 pct.-ordningen med tilbagevirkende kraft. Det foreslås derfor, at når 25 pct.-beskatning er valgt for et indkomstår, kan den skattepligtige ikke efterfølgende vælge, at vederlaget i stedet skal beskattes efter de almindelige regler.

Dette indebærer i praksis, at en skattepligtig, som beskattes efter 25 pct.-ordningen, senest på tidspunktet for indgivelse af selvangivelse for et givet indkomstår må vælge, om vedkommende ønsker at anvende ordningen for det pågældende indkomstår. Ønskes 25 pct.-ordningen valgt, skal den skattepligtige ikke foretage sig videre, idet indkomst under denne ordning ikke er omfattet af selvangivelsespligten, jf. skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 7, og 25 pct.-skatten er en endelig skat.

Ønsker den skattepligtige at fravælge 25 pct.-ordningen, vil indkomsten skulle selvangives efter de almindelige regler, og den indeholdte 25 pct.-skat vil være en foreløbig skat. Fravalg af 25 pct.-ordningen i et givet indkomstår indebærer, at betingelserne for indtræden i ordningen skal være opfyldt, før den skattepligtige atter kan blive omfattet.

Hvis den skattepligtige er gift, finder reglen i personskattelovens § 6 a, stk. 4, om forhøjelse af den anden ægtefælles bundfradrag ikke anvendelse for bundfradrag, der tilkommer den skattepligtige i indkomstår, hvor vederlaget er beskattet efter 25 pct.-ordningen. Dette er en videreførelse af de hidtidige bestemmelser.

Endelig foreslås det, at ministeren for videnskab, teknologi og udvikling efter forhandling med skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for godkendelse af forskere m.v. i de tilfælde, hvor dette er af betydning for anvendelsen af den særlige skatteordning. Det vil herunder kunne fastsættes, at det enkelte forskningsråd kan delegere godkendelses- og attestationskompetencen til rådets sekretariat eller til et eller flere medlemmer med den fornødne fagkundskab. Sådanne regler er fastsat under den hidtidige ordning, jf. bekendtgørelse nr. 568 af 22. juni 2000.

Det foreslås, at det i ligningslovens § 7 L præciseres, at bortseelsesretten for dansk arbejdsmarkedsbidrag også omfatter arbejdsmarkedsbidrag af indkomst, der beskattes efter kildeskattelovens § 48 E.

Ændringerne er tekniske konsekvensændringer.

Ved § 2 i lov nr. 460 af 31. maj 2000 ændres kildeskattelovens § 2 (reglerne om begrænset skattepligt), hvorved bl.a. § 2, stk. 1, litra j, ophæves. Lovændringen er endnu ikke trådt i kraft, idet den fortsat ikke er godkendt af EU-Kommissionen. Når lovændringen træder i kraft og nævnte kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra j, således ophæves, skal der ske en tilsvarende ændring af bestemmelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1, som affattet ved dette lovforslag.

§ 2, nr. 8, i lov nr. 460 af 31. maj 2000 er indarbejdet i kildeskattelovens § 48 E som affattet ved dette lovforslag.

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, og at den finder anvendelse for indkomstår, som påbegyndes den 1. januar 2002 og senere.

Personer, som på det tidspunkt, hvor loven finder anvendelse, var omfattet af kildeskattelovens § 48 E i dennes hidtidige affattelse, bliver omfattet af de nye bestemmelser. Dette indebærer, at efterbeskatningskravet afskaffes for de pågældende. Det indebærer yderligere, at personer, som har bragt deres fulde skattepligt til Danmark til ophør med henblik på at undgå efterbeskatningskravet, kan blive skattepligtige til Danmark på et hvilket som helst tidspunkt uden efterbeskatning.