Fremsat den 5. december 2001 af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven,
selskabsskatteloven og andre skattelove

1.7. Ved lov nr. 1294 af 20. december 2000 om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og andre skattelove (Omlægning af beskatningen af pensionsafkast) blev der indsat to værnsregler i pensionsafkastbeskatningsloven, der tilsigter at neutralisere utilsigtede skattefordele i forbindelse med sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 mellem et livsforsikringsselskab og andre selskaber.

Skatteministeriet har i overensstemmelse med et løfte afgivet af den daværende skatteminister under behandlingen af lovforslaget (L 71, folketingsåret 2000-2001, bilag 57) overvejet, om bestemmelserne er for brede.

Formålet med lovforslaget er dels en justering af værnsreglen i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 14, i relation til ejendomsdatterselskaber, der er omfattet af selskabsskattelovens § 3 A (nu § 3, stk. 10), dels en justering af bestemmelsen for at imødegå overlap mellem pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 14, og værnsreglen i lovens § 14, stk. 2.

Samtidig foreslås en justering af pensionsafkastbeskatningslovens § 14, stk. 1.

Formålet med lovforslaget er en justering af bestemmelsen i pensionsafkastbeskatningslovens § 14, stk. 2, for så vidt angår overførsel eller fremførsel af underskud mellem de sambeskattede selskaber.

Formålet med lovforslaget er endvidere en udvidelse af værnsreglen i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 6, således at bestemmelsen kommer til at omfatte ikke blot tab på fordringer, men tab på værdipapirer i det hele taget.

1.8. Formålet med lovforslaget er at ændre overgangsbestemmelserne i pensionsafkastbeskatningslovens § 36, stk. 1 og 2, således at der tages hensyn til nogle problemer i relation til pengeinstitutternes puljeordninger.

Formålet med lovforslaget er at indsætte en bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 36, således at livsforsikringsselskaber får mulighed for for indkomståret 2002 at medregne større beløb, end de er pligtige til efter bestemmelserne i § 36, stk. 1 og 2, hvorved de får mulighed for at udnytte bestemmelsen i § 14, stk. 1, om nedsættelse for selskabsskattepligtig indkomst.

1.9. Formålet med lovforslaget er at tillade investeringsforeninger, der investerer i indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Danmarks Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, at eje aktier i det administrationsselskab, der administrerer investeringsforeningen, uden at dette medfører, at gevinst og tab på investeringsbeviset bliver skattepligtigt.

1.10. Ved lov nr. 1294 af 20. december 2000 om ændring af pensionsbeskatningsloven og andre skattelove (Omlægning af beskatningen af pensionsafkast) blev der indsat en bestemmelse i selskabsskatteloven som § 3, stk. 10, vedrørende ejendomsdatterselskaber, der ejes fuldt ud af et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en pensionsfond. Ifølge bestemmelsen betragtes indkomst, der i indkomståret er indtjent af datterselskabet, som indtjent i samme indkomstår af livsforsikringsselskabet, pensionskassen henholdsvis pensionsfonden.

Formålet med lovforslaget er at justere reglerne, herunder reglerne om fremførsel af underskud og tab fra tiden før beskatningen efter selskabsskattelovens § 3, stk. 10, og at fastsætte regler om hæftelse for ejendomsdatterselskabets skat m.v. Samtidig foreslås indholdet af § 3, stk. 10, af hensyn til overskueligheden og læsevenligheden flyttet til en ny § 3 A.

1.11. Ved lov nr. 1294 af 20. december 2000 om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og andre skattelove (Omlægning af beskatningen af pensionsafkast) fik akkumulerende investeringsforeninger, der udelukkende henvender sig til pensionsafkastskattepligtige, mulighed for under visse betingelser at være skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Formålet med lovforslaget er at justere disse betingelser, herunder at tillade de akkumulerende investeringsforeninger at optage pengeinstitutter, der er lagerbeskattede efter aktieavancebeskatningsloven, som medlemmer, således at disse pengeinstitutter kan have en handelsbeholdning af investeringsbeviser, uden at det medfører, at investeringsforeningerne bliver skattepligtige efter de almindelige regler i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, 1. pkt.

Formålet med lovforslaget er at foretage en ændring af ikrafttrædelsesbestemmelsen i lov nr. 1294 af 20. december 2000 om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og andre skattelove (Omlægning af beskatningen af pensionsafkast).

Ændringen vedrører den overgangsregel, hvorefter en eksisterende udloddende investeringsforening i 2001 efter bestemmelserne i fusionsskattelovens kapitel 4 kan opdeles i en akkumulerende investeringsforening og i en udloddende investeringsforening. Det foreslås, at tidsfristen forlænges til og med 2003, samt at fusionsskattelovens betingelse om, at de udskilte aktiver og passiver skal udgøre en gren af en virksomhed, ikke skal finde anvendelse ved sådanne omdannelser.

Forsikringsselskaber kan efter reglerne i selskabsskattelovens § 13, stk. 2, fratrække hensættelser til dækning af de forsikringsmæssige forpligtelser over for de forsikrede. Hensigten er, at det investeringsafkast, der tilgår de forsikrede, ikke skal pålægges selskabsskat.

Forsikringsselskaberne er omfattet af de almindelige regler i aktieavancebeskatningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven, når selskaberne sælger aktier eller ejendomme. Det indebærer, at selskaberne opgør skattemæssig fortjeneste eller tab på det tidspunkt, hvor aktien eller ejendommen sælges (realisationsprincippet). Det betyder endvidere, at den indkomst, der medgår til dækning af de forsikringsmæssige forpligtelser, kun beskattes delvist. Eksempelvis er avancer på aktier med mere end 3 års ejertid skattefri.

For at undgå, at der som følge heraf opstår systematiske skattetekniske underskud i forsikringsselskaberne, som kan nedbringe selskabsskatten i andre selskaber via sambeskatning, indeholder selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13, regler, der begrænser forsikringsselskabernes fradragsret for hensættelser.

For livsforsikringsselskaber udgør fradragsbegrænsningen et beløb svarende til den skattefri del af selskabets og eventuelle datterselskabers udbytter og aktie- og ejendomsavancer. Som skattefrit udbytte medregnes også de 34 pct. af udbytte fra minoritetsaktier, som ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst.

Beregningen af ejendoms- og aktieavancer i relation til fradragsbegrænsningen sker efter lagerprincippet. Udgangspunktet for reglerne er dermed, at alle aktie- og ejendomsavancer – realiserede og urealiserede - indgår løbende i fradragsbegrænsningen.

Anvendelsen af lagerprincippet betyder, at der må korrigeres i fradragsbegrænsningen, hvis fortjeneste (eller tab) er skattepligtig, når aktier eller ejendomme sælges. Opstår der en skattepligtig fortjeneste, når aktier eller ejendomme afstås, reducerer fortjenesten derfor fradragsbegrænsningen i afståelsesåret. Tilsvarende tillægges fradragsbegrænsningen et fradragsberettiget tab. Derved undgås, at der sker beskatning/gives fradrag ved salget for beløb, som allerede er beskattet/fradraget gennem lagerprincippet.

Fradragsbegrænsningsreglerne skal sikre, at alt afkast af aktier og ejendomme, som hensættes med fradragsret til de forsikrede, bliver beskattet, og at beskatningen sker på det tidspunkt, hvor afkastet opstår og – potentielt – kan hensættes til de forsikrede.

Det beløb, som hensættelser til forsikringsmæssige forpligtelser begrænses med, er i to tilfælde underlagt en kildeartsbegrænsning, således at beløbet ikke påvirker indkomsten fuldt ud, men overføres til anvendelse ved opgørelsen af fradragsbegrænsningen for det efterfølgende indkomstår.

Det gælder for det første, når fradragsbegrænsningsbeløbet er negativt. Det kan eksempelvis skyldes kursfald på aktiebeholdninger i løbet af året. I så fald kan det negative beløb ikke fradrages i den skattepligtige indkomst, men alene fremføres til modregning i avancer og udbytter i senere indkomstår, som ellers ville have begrænset selskabets fradrag for hensættelser til de forsikrede, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 12, 1. pkt.

For det andet gælder en kildeartsbegrænsning, når fradragsbegrænsningsbeløbet er positivt og overstiger fradraget for hensættelser til de forsikrede. Det kan eksempelvis skyldes meget store værdistigninger på aktiebeholdninger i løbet af året. Det overskydende beløb indtægtsføres ikke, men fremføres og tillægges fradragsbegrænsningsbeløb i efterfølgende indkomstår, jf. § 13, stk. 12, 2. pkt.

For skadeforsikringsselskaber gælder mere lempelige fradragsbegrænsningsregler end for livsforsikringsselskaber. Fradragsbegrænsningen for skadesforsikringsselskaber er maksimeret til at udgøre den del af selskabets skattefrie afkast, der svarer til det beløb, hvormed selskabets hensættelser mv. og øvrige fradragsberettigede driftsomkostninger overstiger selskabets skattepligtige præmieindtægter med tillæg af 50 pct. af den forsikringstekniske rente.

Baggrunden for de lempeligere regler for skadesforsikringsselskaber er, at der ikke eksisterer den samme sammenhæng mellem størrelsen af det skattefrie afkast og størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser mv. for et skadesforsikringsselskab som for et livsforsikringsselskab.

Når livsforsikringsselskaberne oplever kraftige kursfald på deres aktiebeholdninger, og der opstår et negativt investeringsafkast, vil livsforsikringsselskaberne lade en del af kursfaldet dække af en tilbageførsel af bonusudjævningshensættelser. Formålet med at opbygge bonusudjævningshensættelser er netop at udjævne gode og dårlige investeringsår mod hinanden, så det afkast, som tilskrives de forsikrede, ikke fuldt ud følger kursudsvingene på de finansielle markeder.

Når bonusudjævningshensættelserne tilbageføres, skal det tilbageførte beløb medregnes til den skattepligtige indkomst. Denne indtægtsførsel modsvarer, at hensættelserne tidligere har været fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Dermed kan der opstå en betydelig skattepligtig indkomst i indkomstår, hvor der er store tab på livsforsikringsselskabernes aktiebeholdninger. Det skyldes, at tabene på aktiebeholdningerne ikke kan modregnes i den skattepligtige indkomst, men i stedet vil figurere som et negativt fradragsbegrænsningsbeløb, der som følge af kildeartsbegrænsningen skal fremføres til modregning i udbytter og avancer i efterfølgende indkomstår. Dermed vil den skattepligtige indkomst i princippet stige i takt med, at livsforsikringsselskaberne har kursfald på deres aktiebeholdninger. Selv om indkomsten skyldes regulering for »uberettigede« fradrag, er denne konsekvens ikke hensigtsmæssig. Det foreslås derfor at ophæve kildeartsbegrænsningen delvist i relation til negative fradragsbegrænsningsbeløb.

Det foreslås, at livsforsikringsselskaberne får mulighed for at fratrække et negativt fradragsbegrænsningsbeløb i selskabernes positive skattepligtige indkomst. Indkomsten kan ikke blive negativ derved. Det negative fradragsbegrænsningsbeløb skal fratrækkes (fuldt ud), før underskud fra tidligere indkomstår fremføres til modregning.

Hvis forslaget skal afbøde virkningerne af de aktuelle kursfald, skal livsforsikringsselskaberne have mulighed for at anvende reglerne fra indkomståret 2001. Da dette for nogle selskaber kan indebære en skærpelse foreslås, at modregning af et negativt fradragsbegrænsningsbeløb i positiv skattepligtig indkomst for indkomståret 2001 kan ske helt eller delvist efter selskabets valg. Derved får selskaberne mulighed for i stedet at udnytte fremførselsberettigede underskud.

Fra og med indkomståret 2002 er der efter forslaget ikke længere valgfrihed. Herefter skal et negativt fradragsbegrænsningsbeløb fuldt ud udligne positiv skattepligtig indkomst hos selskabet. Udligningen sker før fremførsel af uudnyttede underskud fra tidligere indkomstår. Indkomsten kan ikke blive negativ derved. Et resterende negativt fradragsbegrænsningsbeløb fremføres til modregning i positiv fradragsbegrænsning eller positiv skattepligtig indkomst i efterfølgende indkomstår.

Når et negativt fradragsbegrænsningsbeløb kan modregnes i livsforsikringsselskabets positive skattepligtige indkomst, vil selskabet kunne undgå en betydelig skattepligtig indkomst, hvis selskabet på grund af kraftige kursfald må tilbageføre hensættelser.

Når modregningen af et negativt fradragsbegrænsningsbeløb ikke kan gøre indkomsten negativ, kan tab på aktier m.v. ikke skabe underskud hos forsikringsselskaberne, der eventuelt kan udnyttes til modregning i positiv indkomst hos sambeskattede selskaber. Det har samtidig den virkning, at den forbedring af livsforsikringsselskabernes solvens, som blev indført med lov nr. 925 af 23. oktober 2001, fastholdes i relation til et eventuelt resterende negativt fradragsbegrænsningsbeløb.

Kildeartsbegrænsningen vedrørende overskydende fradragsbegrænsningsbeløb foreslås ophævet fuldt ud fra og med indkomståret 2002. Det indebærer, at overskydende fradragsbegrænsningsbeløb skal medregnes til den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor beløbet opstår.

Der foreslås ingen ændringer for skadesforsikringsselskaber, da disse ikke påvirkes på samme måde som livsforsikringsselskaber af kraftige kursfald på aktiemarkedet. Forskellen i sammenhængen mellem afkast og hensættelser i forhold til livsforsikringsselskaber er netop begrundelsen for de mere lempelige fradragsbegrænsningsregler for skadesforsikringsselskaber.

Efter de gældende regler i kursgevinstloven er der visse begrænsninger for fradrag for tab på aktiebaserede kontrakter. Aktiebaserede kontrakter er kontrakter, der indeholder en ret eller pligt til at afstå eller erhverve aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Begrænsningen indebærer, at tab alene kan fradrages i gevinst på enten samme kontrakt eller andre aktiebaserede kontrakter efter nærmere regler (såkaldt tabsfradragsbegrænsning). Reglerne om tabsfradragsbegrænsning gælder kun for kontrakter, der kan indebære salg af aktier m.v. Begrænsningerne omfatter f. eks. udstedte køberetter (dvs. påtagne salgsforpligtelser) og erhvervede salgsretter til aktier samt salg af aktier på termin.

Baggrunden for begrænsningen af fradrag for tab er et ønske om at undgå de muligheder for skattearbitrage, der ville kunne opstå ved samspillet mellem reglerne om finansielle kontrakter og aktieavancebeskatningslovens regler om skattefrihed for selskaber af fortjeneste ved salg af aktier efter 3 år. Reglerne i aktieavancebeskatningsloven indebærer således, at selskaber som udgangspunkt ikke har fradragsret for tab på aktier ejet i mere end 3 år.

Selskaber, der driver næringsvirksomhed med aktier, har fuld fradragsret for tab på aktiebaserede kontrakter. Baggrunden er, at disse selskaber har fradragsret for tab også på aktier ejet i mere end 3 år.

Det foreslås i nærværende lovforslag, jf. pkt. 2 ovenfor, at et negativt fradragsbegrænsningsbeløb kan modregnes i øvrig positiv skattepligtig indkomst i samme år (dog kun ned til 0 – den skattepligtige indkomst kan ikke blive negativ), og at overskydende fradragsbegrænsningsbeløb beskattes i samme år. Herved bliver aktier reelt lagerbeskattet, og der indrømmes hermed reelt fradrag for tab for aktier, herunder også for aktier ejet i mere end 3 år. Dermed falder begrundelsen for kildeartsbegrænsning af tab for den aktiebaserede finansielle kontrakt bort.

Det foreslås på den baggrund, at disse særlige regler for tabsfradragsbegrænsning for aktiebaserede kontrakter ikke skal finde anvende for livsforsikringsselskaber, der er omfattet af fradragsbegrænsningsreglerne i selskabsskattelovens § 13. Dette svarer til det, der gælder for næringsskattepligtige selskaber.

Efter de gældende regler er livsforsikringsselskaber skattepligtige efter såvel pensionsafkastbeskatningsloven som selskabsskatteloven.

Selskabsbeskatningen tager sigte på at beskatte den del af indkomsten, der ikke anvendes til forsikringsformål. Der gives derfor fradrag ved opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst for henlæggelser til dækning af forsikringsforpligtelser og pensionsafkastskat, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 2.

Beskatningen efter pensionsafkastbeskatningsloven tager derimod sigte på at beskatte den del af afkastet, der tilfalder de forsikrede. Der gives derfor nedsættelse efter pensionsafkastbeskatningslovens § 14, stk. 1, ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for pensionsafkastskatten for en del af den skattepligtige indkomst efter fradrag af underskud for tidligere indkomstår. Nedsættelsen beregnes ud fra forholdet mellem den pensionsafkastskattepligtige del af livsforsikringsselskabets formueafkast og livsforsikringsselskabets samlede formueafkast.

Reglerne i § 14, stk. 1, finder ifølge § 14, stk. 3, tilsvarende anvendelse for hjælpe- og understøttelsesfonde, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven.

Efter de gældende regler i § 14, stk. 4, 2. pkt., kan nedsættelse af beskatningsgrundlaget efter reglerne i stk. 1 og 3 ikke medføre, at beskatningsgrundlaget bliver negativt.

Forsikring & Pension har rejst spørgsmålet om ophævelse af § 14, stk. 4, 2. pkt., i forbindelse med høring over det den 10. oktober 2001 fremsatte forslag om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Friholdelse for pensionsafkastskat, ejendomsdatterselskaber, akkumulerende investeringsforeninger, opdeling af udloddende investeringsforeninger m.v.) (L 37, folketingsåret 2001-2002, 1. samling).

Anledningen er de store selskabsskattepligtige indkomster, der forventes i indkomståret 2002 som følge af, at de såkaldte realisationssaldi i selskabsskattemæssig henseende skal indtægtsføres på én gang i 2002. I relation til pensionsafkastbeskatningsloven indtægtsføres saldiene med 20 pct. i hvert af indkomstårene 2001-2005. Den manglende parallelitet mellem beskatningstidspunktet efter pensionsafkastbeskatningsloven og selskabsskatteloven kan medføre, at der betales pensionsafkastskat og selskabsskat af samme indkomst, idet bestemmelsen indebærer, at hvis der for et indkomstår er positiv selskabsskattepligtig indkomst, og beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven er negativt eller positivt, men mindre end nedsættelsesbeløbet, så fortaber livsforsikringsselskabet helt eller delvist værdien af nedsættelsen for selskabsskattepligtig indkomst.

Dette problem er i L 37, § 1, nr. 20, der er gentaget i dette lovforslag som § 1, nr. 29, der er omtalt i pkt. 21, søgt løst ved at tillade livsforsikringsselskaberne at fremrykke indtægtsførelsen af realisationssaldiene ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Den i nærværende lovforslags § 2, nr. 4, foreslåede ændring af fradragsbegrænsningsreglerne i selskabsskattelovens § 13, stk. 12, herunder den gunstige overgangsregel i lovforslagets § 7, stk. 5, og muligheden for at fremrykke indtægtsførelsen af realisationssaldiene vil i vidt omfang løse det af Forsikring & Pension påpegede problem, fordi forskellen mellem den selskabsskattepligtige indkomst og beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven mindskes. Det må antages, at det vil være sjældent, at der vil kunne opstå tilfælde med positiv selskabsskattepligtig indkomst og et negativt eller positivt - men mindre - beskatningsgrundlag efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Ifølge pensionsbeskatningslovens kapitel 1 skal pensionsordninger med løbende udbetaling udbetales fra

Rateforsikring og kapitalforsikring i pensionsøjemed skal være oprettet i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted i Danmark, eller udøver livsforsikringsvirksomhed i Danmark gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets koncession til at drive livsforsikringsvirksomhed, eller i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, som efter koncession i et andet EU-land eller et EØS-land udøver livsforsikringsvirksomhed i Danmark gennem en filial.

Ifølge pensionsbeskatningslovens § 30 skal der ved overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant samt ved andre dispositioner m.v., der medfører, at en pensionsordning med løbende udbetalinger, en rateforsikring eller en kapitalforsikring ikke længere opfylder betingelserne i kapitel I, svares en afgift på 60 pct. af det beløb, som på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse, eventuelt af kapitalværdien af fripolice eller lignende.

Finanstilsynets beslutning om at tage et livsforsikringsselskabs forsikringsbestand eller en pensionskasses bestand af pensionstilsagn under administration og dermed tilbagekalde livsforsikringsselskabets eller pensionskassens koncession vil kunne anses for at være en disposition m.v., der medfører, at en pensionsordning med løbende udbetalinger, en rateforsikring eller en kapitalforsikring ikke længere opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel I.

Efter de gældende regler udløser en sådan disposition, jf. ovenfor, en afgift på 60 pct. af det beløb, som på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse, eventuelt af kapitalværdien af fripolice eller lignende.

Efter de gældende regler i pensionsbeskatningslovens § 53 A er der ikke fradragsret eller bortseelsesret ved opgørelsen af ejerens skattepligtige indkomst for præmier eller bidrag til livsforsikrings- eller pensionskasseordninger, der ikke omfattes af kapitel 1, og afkast af sådanne livsforsikrings- eller pensionskasseordninger skal medregnes ved opgørelsen af ejerens skattepligtige indkomst – som kapitalindkomst. Formueafkast, der kan henføres til livsforsikrings- og pensionskasseordninger, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, er derimod ikke skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Det forekommer ikke hensigtsmæssigt, at en beslutning truffet af Finanstilsynet eller en tilsvarende tilsynsmyndighed i et andet EU-land eller et EØS-land om at tage et livsforsikringsselskabs forsikringsbestand eller en pensionskasses bestand af pensionstilsagn under administration skal have de ovenfor nævnte konsekvenser.

Det foreslås derfor at indsætte en bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 30, hvorefter en beslutning truffet af Finanstilsynet eller en tilsvarende tilsynsmyndighed i et andet EU-land eller et EØS-land om at tage et livsforsikringsselskabs forsikringsbestand eller en pensionskasses bestand af pensionstilsagn under administration ikke anses som en disposition mv., der medfører, at en pensionsordning med løbende udbetalinger, en rateforsikring eller en kapitalforsikring ikke længere opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel I. De pågældende pensionsordninger forbliver således omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1.

Det betyder, at f.eks. Finanstilsynets beslutning om at tage et livsforsikringsselskabs forsikringsbestand eller en pensionskasses bestand af pensionstilsagn under administration ikke udløser 60 pct.-afgift, og at der fortsat vil være fradragsret eller bortseelsesret for eventuelle præmier eller bidrag til livsforsikrings- eller pensionskasseordninger, der er omfattet af administrationen. Formueafkastet af den pensionsformue, der er under administration, vil med gennemførelsen af de i afsnit 6 omtalte forslag fortsat være skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Pensionsafkastbeskatningslovens § 1 fastsætter, at skattepligten bl.a. påhviler livsforsikringsselskaber, der har hjemsted i Danmark eller udøver livsforsikringsvirksomhed i Danmark gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets koncession til at drive livsforsikringsvirksomhed i Danmark, og livsforsikringsselskaber, der efter koncession i et andet EU-land eller et EØS-land, udøver livsforsikringsvirksomhed i Danmark gennem en filial.

Skattepligten påhviler endvidere forsikringsselskaber, der har hjemsted i Danmark eller udøver forsikringsvirksomhed i Danmark gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets koncession til at drive forsikringsvirksomhed i Danmark, og forsikringsselskaber, der efter koncession i et andet EU-land eller et EØS-land udøver virksomhed i Danmark gennem en filial, i det omfang de nævnte forsikringsselskaber har en lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret livsforsikringsselskab.

De gældende regler indebærer, at et livsforsikringsselskab i perioden fra stiftelsen eller oprettelsen af det faste driftssted og indtil det tidspunkt, hvor selskabet opnår koncession fra Finanstilsynet eller en tilsvarende tilsynsmyndighed i et andet EU-land eller et EØS-land, vil være skattepligtigt efter selskabsskatteloven. Fra det tidspunkt, hvor livsforsikringsselskabet opnår koncession, vil det være skattepligtigt efter selskabsskatteloven af den del af indkomsten, der ikke anvendes til forsikringsformål, og skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningsloven af den del af afkastet, der tilfalder de forsikrede.

De gældende regler indebærer, at skattepligten efter pensionsafkastbeskatningsloven ophører fra og med det tidspunkt, hvor Finanstilsynet (eller en tilsvarende myndighed i et andet EU-land eller et EØS-land) tilbagekalder et livsforsikringsselskabs koncession, og at der skal ske (ophørs)beskatning af selskabets formueafkast på det tidspunkt, hvor koncessionen tilbagekaldes. En eventuel uudnyttet negativ skat, dog højst et beløb svarende til den skat og den realrenteafgift, der er betalt for de 5 indkomstår umiddelbart forud for det første af de år, for hvilket der foreligger uudnyttet negativ skat, kan udbetales til livsforsikringsselskabet.

Ophøret af skattepligten efter pensionsafkastbeskatningsloven indebærer, at livsforsikringsselskabets forsikringsbestand og de dertil hørende aktiver ikke kan overdrages til et andet livsforsikringsselskab med succession, hvilket bl. a. medfører, at afkast af faste ejendomme, der er skattefrit hos det overdragende livsforsikringsselskab, ikke vil være skattefrit hos det erhvervende livsforsikringsselskab.

Efter forslaget skal livsforsikringsselskaber være skattepligtige fra stiftelse til ophør.

Forslaget om, at livsforsikringsselskaber skal være skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven allerede fra stiftelsen eller oprettelsen af det faste driftssted, vil i princippet ikke få nogen betydning for beskatningen af livsforsikringsselskabet, idet et livsforsikringsselskab, der ikke har koncession, ikke må tegne livsforsikringer. Formueafkastet af de aktiver, som aktiekapitalen investeres i, vil være skattepligtigt efter såvel pensionsafkastbeskatningsloven som selskabsskatteloven, men denne dobbeltbeskatning vil i princippet blive udlignet af reglerne om fradrag i beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven for selskabsskattepligtig indkomst. Hvis den selskabsskattepligtige indkomst er nedsat f.eks. på grund af fradrag eller afskrivninger, vil fradraget for selskabsskattepligtig indkomst være mindre end beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven, og der skal betales pensionsafkastskat af differencen.

Tilsvarende vil gælde i situationer, hvor skattepligten efter pensionsafkastbeskatningsloven fortsætter, efter at livsforsikringsselskabet ikke længere har en bestand af livsforsikringer.

Forslaget om, at livsforsikringsselskaber skal være skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven frem til ophøret med at være livsforsikringsselskab eller ophøret af det faste driftssted, indebærer bl.a., at administrationsboet får mulighed for at overdrage livsforsikringsselskabets forsikringsbestand og de dertil hørende aktiver med succession, således at f.eks. afkast af faste ejendomme, der er skattefrit hos det overdragende livsforsikringsselskab, også vil være skattefrit hos det erhvervende livsforsikringsselskab.

Det bemærkes i den forbindelse, at for pensionskasser, der skal have koncession fra Finanstilsynet til at drive livsforsikringsvirksomhed, er skattepligten efter pensionsafkastbeskatningsloven ikke betinget af, at pensionskassen har koncession. Skattepligten består, så længe der er tale om en pensionskasse.

Udstrækningen af skattepligten skal ses i sammenhæng med det i afsnit 5 omtalte forslag om, at Finanstilsynets beslutning om at tage et livsforsikringsselskabs forsikringsbestand eller en pensionskasses bestand af pensionstilsagn under administration - og tilbagekalde koncessionen - ikke skal anses som en disposition mv., der medfører, at en pensionsordning med løbende udbetalinger, en rateforsikring eller en kapitalforsikring ikke længere opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1.

Livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. skal senest den 15. december i indkomståret (kalenderåret) indsende en opgørelse over indkomstårets forventede beskatningsgrundlag, den skattepligtige del heraf og skatten. De skal samtidig indbetale den forventede skat efter fradrag af renter for tiden fra 15. til 31. december i indkomståret.

Livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. skal senest den 15. juli i året efter indkomståret indsende en endelig opgørelse over indkomstårets beskatningsgrundlag, den skattepligtige del heraf og af skatten for indkomståret. Er den endelige skat større end acontoskatten, skal de samtidig indbetale differencen med tillæg af renter for tiden fra 1. januar i året efter indkomståret, til betaling sker. Er den endelige skat lavere end acontoskatten, udbetales den overskydende skat med tillæg af renter.

Hvis den skattepligtige del af beskatningsgrundlaget bliver negativt, beregnes der en negativ skat, der kan fremføres til fradrag i positiv skat for senere indkomstår.

Når skattepligten efter pensionsafkastbeskatningsloven for livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. ophører, skal der senest 3 måneder efter ophøret indsendes en endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt af skatten for det løbende indkomstår og det foregående indkomstår, hvis der endnu ikke er indgivet endelig opgørelse for dette. Samtidig skal skyldige skattebeløb med tillæg af eventuelle renter indbetales. Overskydende skattebeløb med tillæg af eventuelle renter tilbagebetales. En eventuel uudnyttet negativ skat, dog højst et beløb svarende til den skat og den realrenteafgift, der er betalt for de 5 indkomstår umiddelbart forud for det første af de år, for hvilket der foreligger uudnyttet negativ skat, kan udbetales til livsforsikringsselskabet, pensionskassen m.v.

Reglerne i lov om forsikringsvirksomhed og lov om tilsyn med firmapensionskasser indebærer, at formueafkast af de aktiver, som administrationsboet administrerer, ligesom aktiverne, udelukkende tjener til fyldestgørelse af de forsikrede/pensionskassemedlemmerne, så længe der mangler et beløb til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser/pensionshensættelserne. Dog kan honorarer til administratorerne og andre udgifter i forbindelse med administrationen udredes af administrationsboet. Pensionsafkastskatten indgår i udgifterne i forbindelse med administrationen og går dermed de facto forud for de forsikredes/pensionskassemedlemmernes krav.

Efter lovforslaget indtræder administrationsboet ved administrator i livsforsikringsselskabets eller pensionskassens forpligtelse til at indgive foreløbig og endelig opgørelse over beskatningsgrundlaget m.v.

Efter forslaget hæfter administrationsboet ved administrator for livsforsikringsselskabets eller pensionskassens pensionsafkastskat, herunder resterende skat og renter for tiden forud for administrationen, der forfalder til betaling fra og med den dag, hvor der træffes beslutning om administrationens iværksættelse. Til gengæld tilfalder overskydende skat og renter, der udbetales fra og med den dag, hvor der træffes beslutning om administrationens iværksættelse, også administrationsboet. Ved opgørelsen af den skat, som administrationsboet hæfter for, kan negativ skat fra tidligere år fradrages. Ophører livsforsikringsselskabet eller pensionskassen med at være skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningsloven, medens det/den er under administration, tilfalder værdien af en eventuel uudnyttet negativ skat administrationsboet.

Forslaget indebærer, at formueafkast af den pensionsformue, der er under administration i administrationsboet, ligesom – efter de gældende regler - formueafkast af pensionsformuer, der ikke er under administration, bliver beskattet efter pensionsafkastbeskatningslovens regler.

Lovforslaget indebærer ikke nogen ændring af skattepligten. Det vil sige, at det fortsat er livsforsikringsselskabet henholdsvis pensionskassen, der er skattepligtig af formueafkastet af den pensionsformue, som administrationsboet administrerer. Dette har betydning bl.a. i relation til samspillet mellem beskatningen efter selskabsskatteloven og beskatningen efter pensionsafkastbeskatningsloven af et livsforsikringsselskab, der er taget under administration.

Det vil kunne forekomme, at et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, hvis livsforsikringsbestand eller bestand af pensionstilsagn er taget under administration, ophører ved likvidation eller konkurs, uden at administrationsboet samtidig ophører med at administrere livsforsikringsbestanden eller bestanden af pensionstilsagn.

Det foreslås derfor, at et administrationsbo ved administrator, der administrerer en lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret livsforsikringsselskab eller en lukket bestand af pensionstilsagn fra en likvideret pensionskasse, skal være skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Forslaget indebærer, at formueafkast af en pensionsformue, der er under administration, også i den situation, hvor livsforsikringsselskabet er ophørt, bliver beskattet efter pensionsafkastbeskatningslovens regler, ligesom formueafkast af pensionsformuer, der ikke er under administration.

Pensionsafkastbeskatningsloven indeholder regler om overdragelse mellem livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsfonde med skattemæssig succession.

Efter de gældende regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 17 kan den fortsættende institution indtræde (succedere) i den overdragende institutions skattemæssige stilling, hvis

Det er bl.a. en betingelse, at den første endelige skatteopgørelse for det første indkomstår, der påvirkes af successionen, er udformet under denne forudsætning.

Datoen for den åbningsstatus, der udarbejdes for den fortsættende institution i forbindelse med overdragelsen, anses i skattemæssig henseende for overdragelsesdato. Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne, at overdragelsesdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for den fortsættende institutions regnskabsår.

Sammen med den første endelige skatteopgørelse for det første indkomstår, der berøres af successionen, skal der indsendes genpart af de dokumenter, der er udarbejdet i forbindelse med overdragelsen.

Det foreslås, at reglerne om overdragelse med pensionsafkastskattemæssig succession også skal kunne finde anvendelse, når et skattepligtigt administrationsbo som omtalt i afsnit 8 viderefører administrationen af et livsforsikringsselskabs forsikringsbestand eller en pensionskasses bestand af pensionstilsagn i forbindelse med, at livsforsikringsselskabet eller pensionskassen ophører ved likvidation eller konkurs.

Forslaget indebærer bl.a., at formueafkast af faste ejendomme, der er skattefrit hos livsforsikringsselskabet eller pensionskassen, også vil kunne være skattefrit hos administrationsboet, at formueafkast, der er friholdt for beskatning hos livsforsikringsselskabet eller pensionskassen, f.eks. fordi formueafkastet vedrører opsparing, der er foretaget før 1983, også vil kunne være friholdt for beskatning hos administrationsboet, og at negativ pensionsafkastskat, der henstår uudnyttet hos livsforsikringsselskabet eller pensionskassen, vil kunne udnyttes af administrationsboet til modregning i positiv pensionsafkastskat eller komme til udbetaling, når administrationsboet ophører.

Forslaget indebærer også, at administrationsboet vil kunne anvende reglerne om overdragelse med skattemæssig succession ved en eventuel videreoverdragelse af forsikringsbestanden eller bestanden af pensionstilsagn.

Forsikringer vedrørende livrenter uden ret til bonus kunne tegnes indtil 30. april 1982. For disse forsikringer blev retten til bonus erstattet af en høj grundlagsrente, der var baseret på markedsrenten. Forsikringsselskaberne forpligtede sig til at betale en årlig forsikringsydelse af en bestemt størrelse. Denne ydelse blev fastsat ved kontraktens indgåelse og beregnet ud fra en grundlagsrente, som i højrenteperioden var på op til 20 pct. Forsikringen kunne være straksbegyndende, eller udbetalingen kunne være opsat i maksimalt 10 år. Ifølge den dagældende koncession kunne forsikringsselskabet og forsikringstageren på det tidspunkt, hvor udbetalingen skulle påbegyndes, aftale en udskydelse af udbetalingen i op til ét år ad gangen. Også for denne periode kunne der aftales en høj grundlagsrente. Selv om udbetalingen er opsat de 10 år - og der er aftalt udskydelse af udbetalingens påbegyndelse - må det antages, at næsten alle disse forsikringer nu er under udbetaling.

Livsforsikringsselskaber er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982. Beskatningsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem en beregnet hensættelse og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat og fradrag af afsat tilgodehavende endelig skat.

For hver enkelt forsikring beregnes en hensættelse med udgangspunkt i den række ydelser, som selskabet har påtaget sig at udrede ifølge de garanterede kontrakter. Disse ydelsesrækker beregnes ud fra de sikredes forventede restlevetid. De således opgjorte forventede ydelser diskonteres tilbage til udgangen af indkomståret med en rente, der svarer til den enkelte institutions afkastprocent. På denne måde findes en friholdt hensættelse for den enkelte forsikring. Da der er tale om individuelle afkastprocenter bliver grundlaget for friholdelsen forskelligt fra selskab til selskab.

Da afkastprocenten ikke er sammenfaldende med Finanstilsynets krav til diskonteringsfaktor, er den hensættelse, som fritagelsen beregnes ud fra, ikke sammenfaldende med den forsikringsmæssige præmiereserve/hensættelse.

Afkastprocenten beregnes ud fra de matematisk regulerede anskaffelseskurser for selskabets beholdning af obligationer, pantebreve og andre fordringer i danske kroner. Beholdningen opgøres ved udgangen af indkomståret.

Der beregnes en effektiv rente for hver fondskode på grundlag af den regulerede anskaffelseskurs og amortisationsforløbet efter opgørelsestidspunktet. De effektive renter for de enkelte fondskoder vejes herefter sammen til afkastprocenten, idet hver enkelt rente gives en vægt der svarer til kursværdien for den pågældende fondskode sat i forhold til kursværdien af selskabets samlede obligationsbeholdning.

Reglen om matematisk reguleret anskaffelsessum findes i pensionsafkastbeskatningslovens § 16, stk. 3. De årlige urealiserede ændringer i kursværdien som følge af forkortelse af restløbetiden på obligationer, pantebreve og andre fordringer i danske kroner opgøres på grundlag af anskaffelsessummen. Anskaffelsessummen reguleres ved udgangen af hvert indkomstår med den kursværdiændring, der ved konstant effektiv rente fremkommer som følge af forkortelsen af restløbetiden. Indeholder værdipapiret en opsigelsesadgang for kreditor, anses lånet i henseende til reguleringen for opsagt på det tidligst mulige tidspunkt. Anskaffelsessummen for de enkelte obligationer i en serie beregnes efter forholdet mellem den samlede anskaffelsessum for obligationerne i serien og den samlede nominelle værdi af obligationerne.

Beregningen af den matematiske kursregulering foretages for hver enkelt fondskode. Ved alle transaktioner (køb, salg, indfrielser) samt ved udgangen af indkomståret opskrives anskaffelsessummen på grundlag af en opskrivningsfaktor, som findes i et tabelværk, der udgives af Told- og Skattestyrelsen.

De store pensionsinstitutter skal indsende oplysninger til Told- og Skattestyrelsen pr. fondskode om anskaffelsessummer og nominel beholdning ved udgangen af et indkomstår. På grundlag af disse oplysninger beregnes i Told- og Skattestyrelsens edb-system, REAL-A, en reguleret anskaffelseskurs. Disse anskaffelseskurser »køres« sammen med stamdata fra Københavns Fondsbørs. Herved findes den effektive forrentning for hver fondskode. Vægtningen af den effektive forrentning for den enkelte fondskode i forhold til den samlede obligationsbeholdning ligger ligeledes i REAL-A, der beregner den individuelle afkastprocent, for hver enkelt institution.

Den individuelle afkastprocent anvendes desuden i forbindelse med genforsikring som rentesats til beregning af forrentning af ikke deponerede hensættelser, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 6, stk. 1.

Friholdelse på grundlag af afkastprocenten kan kun bevares i sin nuværende form, hvis der fortsat foretages matematisk kursregulering. Hertil kræves, at der beregnes og udgives tabelværker med opskrivningsfaktorer, og at selskaberne fortsætter beregningen med matematisk kursopskrivning, uanset at beskatningen fremover skal ske efter lagerprincippet. Det må efter alt foreliggende lægges til grund, at årsregnskabet fra og med 2002 skal aflægges til markedsværdier (lagerprincippet). Det vil derfor kun være til brug for beregningen af afkastprocenten, at der i givet fald skal foretages matematisk kursregulering, hvilket betyder, at selskaberne skal arbejde med to værdisæt for den samme beholdning.

Efter forslaget ændres friholdelsen for livrenter uden ret til bonus til en nedsættelse af beskatningsgrundlaget med den procentdel, der svarer til forholdet mellem livsforsikringshensættelserne vedrørende livrenter uden ret til bonus og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat og fradrag af afsat tilgodehavende endelig skat.

Det vil sige, at friholdelsen vedrørende livrenter uden ret til bonus beregnes på grundlag af de forsikringsmæssige hensættelser på samme måde som livsforsikringsselskabernes øvrige friholdelser.

Nedsættelsen skal ligesom efter de gældende regler ske sideordnet med nedsættelserne efter §§ 7, 14 og 15.

Efter de gældende regler beregnes de friholdte hensættelser for hver kontrakt ud fra den eller de berettigedes alder og den resterende ydelsesrække, der er aftalt inden den 1. juli 1983. Hensættelser vedrørende aftaler om udskydelse af betalingstidspunktet kan således friholdes, hvis aftalen er indgået før 1. juli 1983. Hvis aftalen er indgået den 1. juli 1983 eller senere, bliver afkastet af den forøgelse af selskabets hensættelser, der er en følge af udskydelsen, ikke friholdt for skat.

Efter forslaget sondres der ikke mellem, om aftale om udskydelse af betalingstidspunktet er indgået før den 1. juli 1983 eller den 1. juli 1983 eller senere. Forslaget indebærer på dette punkt en lempelse i forhold til de gældende regler.

Forslaget indebærer, at de gældende regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 16, stk. 2 og 3, det vil sige reglerne om beregning af afkastprocent og om matematisk kursregulering, ophæves.

Forslaget indebærer derfor også, at det nuværende edb-system til beregning af afkastprocenten vil kunne afvikles.

Et livsforsikringsselskabs eller en pensionskasses opsparingsforpligtelse udtrykkes via livsforsikringshensættelserne henholdsvis pensionshensættelserne. Disse hensættelser, som er et passiv i årsregnskaberne, er udtryk for livsforsikringsselskabets/pensionskassens forpligtelser over for forsikringstagerne/pensionsopsparerne. Passivet modsvares af værdipapirer til dækning af disse forpligtelser. Værdipapirerne er et aktiv i årsregnskabet.

Når et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse indgår aftale med et genforsikringsselskab medfører det, at en andel af livsforsikringshensættelserne/pensionshensættelserne enten overdrages til genforsikringsselskabet, d.v.s. ikke deponeres, eller deponeres helt eller delvist i det afgivende selskab.

Hvis hensættelserne deponeres i det afgivende selskab, bevarer det afgivende selskab retten til de tilsvarende aktiver og til afkastet af disse aktiver. Genforsikringsselskabet »udlåner« derimod et beløb svarende til aktiverne. Dette beløb forrentes sædvanligvis med en aftalt rente (depotrenten).

Hvis hensættelserne ikke deponeres, vil disse overgå til genforsikringsselskabet, der således vil have afkastet af de med hensættelserne overdragne aktiver samt forpligtelsen til at betale bonus og teknisk rente til det afgivende selskab vedrørende de overdragne hensættelser.

Pensionsafkastbeskatningslovens § 6 indeholder regler, som regulerer beskatningsgrundlaget for livsforsikringsselskaber og pensionskasser, der afgiver, og livsforsikringsselskaber, der modtager forpligtelser i genforsikring.

Efter de gældende regler skal et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, der i genforsikring har afgivet en hensættelse, som ikke er deponeret fuldt ud, til sit beskatningsgrundlag medregne et beløb, der beregnes som »afkastprocenten efter § 16, stk. 2,« af indkomstårets gennemsnitlige ikke-deponerede hensættelse.

Herved reguleres beskatningsgrundlaget i princippet for afkastet af den del af hensættelserne (de modsvarende aktiver), der ikke er deponeret i det afgivende selskab, og som ellers ville have indgået i det afgivende selskabs beskatningsgrundlag.

Bonus og teknisk rente, som det afgivende selskab modtager fra genforsikringsselskabet vedrørende de ikke-deponerede hensættelser, skal ikke medregnes i det afgivende selskabs beskatningsgrundlag.

Modsvarende bestemmes, at et livsforsikringsselskab, der i genforsikring har modtaget en hensættelse, som ikke er deponeret fuldt ud, i sit beskatningsgrundlag kan fradrage bonus og teknisk rente vedrørende den ikke deponerede hensættelse. Der kan dog højst fradrages et beløb svarende til det afgivende selskabs afkastprocent ganget med indkomstårets gennemsnitlige ikke deponerede hensættelse.

Herved sikres, at genforsikringsselskabet ikke kan fradrage et større beløb i sit beskatningsgrundlag end det afgivende selskab skal medregne.

Som teknisk rente anvendes grundlagsrenten af indkomstårets gennemsnitlige ikke deponerede hensættelse. Grundlagsrenten fastsættes af Finanstilsynet.

Afkastprocenten efter § 16, stk. 2, er som nævnt i afsnit 10.2. selskabets eller pensionskassens individuelle afkastprocent for det pågældende år.

Med den i afsnit 10.4. foreslåede ændring af reglerne for friholdelse vedrørende livrenter uden ret til bonus, vil »afkastprocenten efter § 16, stk. 2,« alene skulle anvendes som »rente« ved reguleringen af beskatningsgrundlaget i forbindelse med genforsikring. Det foreslås derfor, jf. afsnit 10.4., at ophæve reglerne om beregning af afkastprocent.

I stedet for »afkastprocenten efter § 16, stk. 2,« foreslås det som »rente« ved reguleringen af beskatningsgrundlaget i forbindelse med genforsikring at anvende »gennemsnittet af indkomstårets og de 4 forudgående indkomstårs afkast før pensionsafkastskat«. Et indkomstårs afkast før pensionsafkastskat opgøres efter regler, der stort set svarer til reglerne for opgørelse af nøgletallet »afkast før realrenteafgift« i Finanstilsynets bekendtgørelse om livsforsikringsselskabers og tværgående pensionskassers årsregnskaber.

Herved opnås, at der beregnes et skematisk afkast, der så præcist som muligt ligner det afkast, som livsforsikringsselskabet eller pensionskassen har haft i forbindelse med de ikke genforsikrede forsikringer. Ved at anvende gennemsnittet af indkomstårets og de 4 forudgående indkomstårs afkast før pensionsafkastskat opnås en mere jævn udvikling i »renten« end ved anvendelsen af indkomstårets afkast før pensionsafkastskat.

Opsparing foretaget før realrenteafgiftslovens indførelse i 1983 er generelt fritaget for pensionsafkastskat. Pensionsafkastbeskatningslovens § 7 indeholder regler om beregning af det såkaldte overgangsfradrag med henblik på at friholde opsparing fra før realrenteafgiftslovens ikrafttræden for pensionsafkastskat.

For den sociale pensionsfond og hjælpe- og understøttelsesfonde samt for statsgaranterede pensionskasser, der er nævnt i § 36.22.11. på finansloven for 1995, fritages den del af beskatningsgrundlaget, der svarer til forholdet mellem værdien af formuen ved udgangen af 1982 og ved udgangen af indkomståret. Værdien af formuen ved udgangen af 1982 nedsættes med 4 pct. årligt af det oprindelige beløb. Værdien af formuen ved udgangen af 1982 opgøres til anskaffelsessummen, medens værdien af formuen ved udgangen af indkomståret opgøres efter § 16, stk. 3, d.v.s. på grundlag af en matematisk kursopskrivning. For værdipapirer, der ikke er omfattet af § 16, stk. 3, d.v.s. andre værdipapirer end obligationer, pantebreve og andre fordringer i danske kroner, anvendes dog handelsværdien ved udgangen af 1982 og ved udgangen af indkomståret.

For Lønmodtagernes Dyrtidsfond, kapitalpensionsfonde og tontineordninger fritages den del af beskatningsgrundlaget, der svarer til forholdet mellem værdien af formuen ved udgangen af 1982 og ved udgangen af indkomståret. Ved udbetaling efter den 31. december 1982 af indestående i fonden eller ordningen formindskes den opgjorte værdi af formuen ved udgangen af 1982 med værdien af den pågældendes indestående på dette tidspunkt. Værdien af formuen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond ved udgangen af 1982 opgøres til anskaffelsessummen, medens værdien af formuen ved udgangen af indkomståret opgøres efter § 16, stk. 3, d.v.s. efter en matematisk kursopskrivning. For aktiver, der ikke er omfattet af § 16, stk. 3, d.v.s. andre aktiver end obligationer, pantebreve og andre fordringer i danske kroner, skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond dog anvende handelsværdien ved udgangen af 1982 og ved udgangen af indkomståret. Kapitalpensionsfonde og tontineordninger skal opgøre værdien ved udgangen af 1982 henholdsvis ved udgangen af indkomståret efter de regler der gælder for opsparingskonti i pengeinstitutter. Fast ejendom opgøres til den kontante handelsværdi.

For opsparingskonti i pengeinstitutter fritages så stor en del af beskatningsgrundlaget, som værdien af kontoens indestående ved udgangen af 1982 udgør af værdien ved udgangen af indkomståret. Ved udgangen af 1982 opgøres værdien af obligationer til en gennemsnitlig anskaffelseskurs. Værdien af pantebreve opgøres til kurs 85. Værdien af indeksobligationer, aktier og investeringsbeviser opgøres til børskursen. Ved udgangen af indkomståret opgøres obligationer, pantebreve og andre fordringer i danske kroner efter § 16, stk. 3, d.v.s. efter en matematisk kursopskrivning, medens indeksobligationer, konvertible obligationer, aktier og investeringsbeviser opgøres til børskursværdien.

Efter realrenteafgiftsloven kunne realrenteafgiftspligtige medregne urealiserede gevinster på obligationer, pantebreve og andre fordringer i danske kroner efter et matematisk kursopskrivningsprincip. Ved indførelsen af pensionsafkastbeskatningsloven blev dette princip videreført for indkomstårene 2000 og 2001, således at gevinst og tab på obligationer, pantebreve og andre fordringer i danske kroner først fra og med indkomståret 2002 skal medregnes efter lagerprincippet, ligesom det allerede er tilfældet for andre værdipapirer.

På denne baggrund foreslås det, at værdien af obligationer, pantebreve og andre fordringer i danske kroner fra og med indkomståret 2002 - ligesom det allerede er tilfældet for aktier og andre værdipapirer - skal medregnes til handelsværdien ved opgørelsen af formuen henholdsvis værdien af værdipapirdepotet ved indkomstårets udgang. Det bemærkes i den forbindelse, at medregning af obligationer m.v. til handelsværdien er mere retvisende end medregning efter de gældende regler. De gældende regler indebærer, at værdiansættelsen ændres meget trægt, uanset at der indtræffer store ændringer i markedsrenten.

Efter de gældende regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 14, skal skatterefusion, som et livsforsikringsselskab, der har et datterselskab, som ikke selv er skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningsloven, modtager for overførsel af underskud i forbindelse med sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, medregnes ved opgørelsen af livsforsikringsselskabets beskatningsgrundlag.

Bestemmelsen, der tilsigter at neutralisere utilsigtede skattefordele ved modtagelse af skatterefusion i forbindelse med sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, blev indsat ved lov nr. 1294 af 20. december 2000 om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, kursgevinstloven og selskabsskatteloven (Omlægning af beskatningen af pensionsafkast).

Det foreslås at indsnævre bestemmelsens anvendelsesområde for så vidt angår ejendomsdatterselskaber, der er omfattet af selskabsskattelovens § 3 A (nu § 3, stk. 10).

Efter de gældende regler, jf. foran, er det en betingelse for at bringe bestemmelsen i anvendelse, at livsforsikringsselskabet har et datterselskab, som ikke selv er skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningsloven (d.v.s. et datterselskab, som ikke er et livsforsikringsselskab).

Efter forslaget finder bestemmelsen heller ikke anvendelse, hvis datterselskabet er et ejendomsdatterselskab, der er omfattet af beskatningen efter selskabsskattelovens § 3 A (nu § 3, stk. 10).

Samtidig med indsættelsen af bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 14, blev der som § 14, stk. 2, indsat en bestemmelse, der tilsigter at neutralisere utilsigtede skattefordele ved sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 mellem et livsforsikringsmoderselskab og et livsforsikringsdatterselskab.

Under behandlingen af lovforslaget lovede den daværende skatteminister (L 71, folketingsåret 2000-2001, bilag 57), at Skatteministeriet ville overveje, hvorvidt bestemmelsen i § 14, stk. 2, er for bred, og i givet fald foreslå bestemmelsen ændret.

Skatteministeriet er i forbindelse med disse overvejelser blevet opmærksom på, at bestemmelserne i § 2, stk. 1, nr. 14, og § 14, stk. 2, overlapper hinanden med deraf følgende dobbeltbeskatning i tilfælde, hvor skatterefusionen modtages fra et selskab, der selv er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningsloven, d.v.s. et livsforsikringsselskab.

Det foreslås derfor, at skatterefusion, der modtages fra et selskab, der selv er skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningsloven, ikke skal være omfattet af skattepligten efter § 2, stk. 1, nr. 14.

Spørgsmål fra Forsikring & Pension har vist, at der er behov for at indsætte en definition af »datterselskab« i § 2, stk. 1, nr. 14.

Efter forslaget anses et selskab, hvori livsforsikringsselskabet ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen som datterselskab. En flerhed af livsforsikringsselskaber, der udøver virksomhed på grundlag af fælles aftale, anses i denne relation for at udgøre ét livsforsikringsselskab.

Livsforsikringsselskaber er skattepligtige efter såvel pensionsafkastbeskatningsloven som selskabsskatteloven.

Selskabsbeskatningen tager sigte på at beskatte den del af indkomsten, der ikke anvendes til forsikringsformål. Der gives derfor fradrag efter selskabsskattelovens § 13, stk. 2, ved opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst for henlæggelser til dækning af forsikringsforpligtelser og pensionsafkastskat.

Beskatningen efter pensionsafkastbeskatningsloven tager derimod sigte på at beskatte den del af afkastet, der tilfalder de forsikrede. Der gives derfor fradrag efter § 14, stk. 1, ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for pensionsafkastskatten for en del af den skattepligtige indkomst efter fradrag af underskud for tidligere indkomstår.

Forsikring & Pension har i forbindelse med tekniske drøftelser af lovforslaget anført, at en negativ skattepligtig indkomst i et livsforsikringsselskab – herunder, at et overliggende skadesselskab kan udnytte dette underskud – for livsforsikringsselskabet svarer til, at dette »forudbetaler« en fremtidig lempelse for selskabsskattepligtig indkomst. Hvis skattepligten efter § 2, stk. 1, nr. 14, for skatterefusionen bibeholdes, bør den bagvedliggende negative skattepligtige indkomst ikke samtidig skulle fremføres som et underskud til anvendelse i efterfølgende indkomstår.

Det foreslås at ændre § 14, stk. 1, således, at der gives fradrag ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for pensionsafkastskatten for en del af den skattepligtige indkomst efter fradrag af underskud fra tidligere år bortset fra underskud, for hvilket der er er modtaget skatterefusion, der er beskattet efter § 2, stk. 1, nr. 14.

Pensionsafkastbeskatningslovens § 14, stk. 2, bestemmer, at i tilfælde, hvor et livsforsikringsselskab er sambeskattet efter selskabsskattelovens § 31 med et selskab, der selv er skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningsloven, d.v.s. et livsforsikringsselskab, opgøres den skattepligtige indkomst, jf. stk. 1, som en forholdsmæssig del af summen af livsforsikringsselskabets og det sambeskattede selskabs skattepligtige indkomst.

Bestemmelsen, der er indsat ved lov nr. 1294 af 20. december 2000 om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, kursgevinstloven og selskabsskatteloven (Omlægning af beskatningen af pensionsafkast), tilsigter at neutralisere utilsigtede skattefordele ved sambeskatning mellem et livsforsikringsmoderselskab og et eller flere livsforsikringsdatterselskaber.

Bestemmelsen har givet anledning til usikkerhed med hensyn til spørgsmålet om, hvad der skal fradrages først, det pågældende livsforsikringsselskabs egne underskud fra tidligere år eller det andet/de andre livsforsikringsselskabers underskud fra det pågældende år.

Det foreslås derfor fastsat, at underskud i et eller flere af de sambeskattede livsforsikringsselskaber skal fordeles forholdsmæssigt på de selskaber, som har overskud for det pågældende indkomstår. Uudnyttede underskud fra tidligere år skal fortrinsvis fradrages i overskud hos det selskab, der har haft underskuddet. Ældre underskud hos de sambeskattede livsforsikringsselskaber fradrages dog forud for selskabets eget underskud for senere år. Et herudover uudnyttet underskud fra tidligere år fremføres forholdsmæssigt til fradrag i de af sambeskatningen i øvrigt omfattede livsforsikringsselskaber, som har overskud. Uudnyttede underskud i et af selskaberne fra tiden inden sambeskatningen efter selskabsskattelovens § 31 kan kun fradrages i overskud hos det selskab, der har haft underskuddet, idet dog underskud fra de øvrige sambeskattede selskaber for det pågældende år fradrages først.

Efter de gældende regler medregnes tab på en fordring ikke ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for pensionsafkastskatten, såfremt renteindtægter af fordringen eller gevinster på fordringen omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget.

Bestemmelsen indebærer, at der ikke gives fradrag for tab på en fordring, hvis en dobbeltbeskatningsoverenskomst medfører, at renter eller kursgevinster på fordringen ikke kan medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Efter forslaget udvides bestemmelsen til at omfatte alle former for værdipapirer, d.v.s. også f.eks. aktier, investeringsbeviser og finansielle kontrakter. Bestemmelsen indebærer, at der f.eks. ikke gives fradrag for tab på en aktie, såfremt udbytte af aktien eller gevinst på aktien ikke kan medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Bestemmelsen vil f.eks. kunne komme til anvendelse, hvor en person, der er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, af formueafkastet af en pensionsopsparing i et pengeinstitut, flytter til udlandet. Har denne person anbragt sin pensionsopsparing bl.a. i aktier, vil en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst med det land, hvor personen bor, normalt indebære, at dette land har beskatningsretten til gevinster på aktier. Danmark er således i princippet afskåret fra at medregne en aktiegevinst i beskatningsgrundlaget. Derimod er dobbeltbeskatningsoverenskomsten ikke til hinder for, at et eventuelt aktietab indgår som fradrag i det samlede beskatningsgrundlag.

Efter de gældende regler er gevinst og tab på investeringsbeviser skattepligtige. Gevinst og tab på investeringsbeviser i investeringsforeninger, der investerer i indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Danmarks Skibskreditfond og Kreditforeningen af kommuner i Danmark, er dog skattefri, hvis investeringsforeningen ifølge sine vedtægter højst må foretage anbringelser i kontanter og i finansielle kontrakter inden for en ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse, og foreningen i øvrigt - bortset fra foreningens administrationsbygning - ikke må anbringe dele af aktivmassen i andet end indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Danmarks Skibskreditfond og Kreditforeningen af kommuner i Danmark, der er udstedt før den 1. januar 1999.

Efter forslaget skal investeringsforeningen også kunne eje aktier i det administrationsselskab, der administrerer investeringsforeningen, uden at dette medfører, at gevinst og tab på investeringsbeviset bliver skattepligtigt. Med forslaget sidestilles de såkaldte »rene« indeksobligationsafdelinger på dette punkt med »rene« obligationsafdelinger omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3.

Pensionsafkastbeskatningslovens § 36 indeholder regler om indtægtsføring af engangsfortjeneste og særlige saldi i forbindelse med overgangen fra realrenteafgiftslovens regler til pensionsafkastbeskatningslovens regler fra og med indkomståret 2002.

Henvendelser fra pengeinstitutter har vist, at de gældende regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 36, stk. 1 og 2, om indtægtsføring af engangsfortjeneste på obligationer, pantebreve og andre fordringer og om indtægtsføring af de særlige 20 pct.-saldi ikke umiddelbart kan anvendes i relation til pengeinstitutternes puljeordninger.

Der foreslås derfor indsat bestemmelser i § 36, stk. 1 og 2, om opgørelse og indtægtsføring af engangsfortjeneste på obligationer, pantebreve og andre fordringer i danske kroner og de særlige 20 pct.-saldi vedrørende pengeinstitutternes puljeordninger.

Det foreslås endvidere, at der indsættes en bestemmelse i § 36, som stk. 8, hvorefter livsforsikringsselskaber for indkomståret 2002 kan vælge at medregne større beløb, end de er pligtige til efter bestemmelserne i § 36, stk. 1 og 2. Herved får livsforsikringsselskaberne mulighed for at udnytte bestemmelsen i § 14, stk. 1, om nedsættelse for skattepligtig indkomst.

Ifølge selskabsskattelovens § 3, stk. 10, anses indkomst, der i et indkomstår er indtjent af et ejendomsdatterselskab, som fuldt ud direkte eller indirekte ejes af et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller pensionsfond, for indtjent i samme indkomstår af livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller pensionsfonden.

Efter de gældende regler kan underskud i ejendomsdatterselskabet fra tiden før beskatningen efter selskabsskattelovens § 3, stk. 10, fradrages i overskud af selskabets virksomhed efter fradrag af underskud for det pågældende indkomstår i livsforsikringsselskabet m.v.

Af hensyn til overskueligheden og læsevenligheden foreslås indholdet af selskabsskattelovens § 3, stk. 10, flyttet til en ny § 3 A.

Det foreslås præciseret, at det er det livsforsikringsselskab, den pensionskasse eller den pensionsfond, der er nærmeste ejer af ejendomsdatterselskabet, som skal betragtes som om, det har indtjent datterselskabets indkomst.

Den gældende underskudsbestemmelse har vist sig uhensigtsmæssig, hvorfor det foreslås, at underskud i ejendomsdatterselskabet fra tiden før beskatningen efter selskabsskattelovens § 3, stk. 10, skal fradrages i ejendomsdatterselskabets eventuelle overskud for det aktuelle år, inden indkomsten føres til beskatning hos livsforsikringsselskabet.

Der foreslås samtidig indsat en bestemmelse om, at tab i ejendomsdatterselskabet fra tiden før beskatningen efter selskabsskattelovens § 3, stk. 10, skal fradrages efter de herom gældende regler i ejendomsdatterselskabets fortjeneste før fradrag af tab for det pågældende år hos livsforsikringsselskabet.

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse om, at livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller pensionsfonden hæfter for skatten af den indkomst, der kan henføres til ejendomsdatterselskabet, og at ejendomsdatterselskabet hæfter solidarisk for den skat, der kan henføres til dette.

Efter de gældende regler er det en betingelse for, at en akkumulerende investeringsforening kan beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, at foreningen udelukkende optager medlemmer, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven. Opfyldes betingelserne ikke, sker der fuld selskabsbeskatning af investeringsforeningen.

De gældende regler indebærer, at pengeinstitutterne ikke kan have en handelsbeholdning af investeringsbeviser udstedt af disse investeringsforeninger, men alene kan optræde som formidlere af handel med investeringsbeviserne. Det har imidlertid vist sig nødvendigt, at pengeinstitutterne har en handelsbeholdning af disse investeringsbeviser. Ved oprettelse af en ny investeringsforening afgiver et pengeinstitut typisk tegningsgaranti for et minimumsbeløb, og herudover købes og sælges investeringsbeviser typisk gennem pengeinstitutter. Det foreslås derfor, at sådanne investeringsforeninger tillige kan optage pengeinstitutter, der er lagerbeskattede efter aktieavancebeskatningsloven, som medlemmer.

Efter de gældende regler kan en eksisterende udloddende investeringsforening i 2001 opdeles efter reglerne i fusionsskattelovens kapitel 4 i en akkumulerende investeringsforening og en udloddende investeringsforening.

Det foreslås, at tidsfristen forlænges til og med 2003, og at fusionsskattelovens betingelse om, at de udskilte aktiver skal udgøre en gren af en virksomhed, ikke skal finde anvendelse ved sådanne opdelinger.

Forslaget er dels en opfølgning på lov nr. 925 af 23. oktober 2001 (Livsforsikringsselskabers solvens), dels en genfremsættelse af lovforslag L 37, folketingsåret 2001-2002, 1. samling (Friholdelse for pensionsafkastskat, ejendomsdatterselskaber, akkumulerende investeringsforeninger, opdeling af udloddende investeringsforeninger m.v.).

Det foreslås, at livsforsikringsselskaber får mulighed for at fratrække et negativt fradragsbegrænsningsbeløb i selskabernes positive skattepligtige indkomst.

Efter gældende regler fradrages sådanne negative beløb først i senere års positive fradragsbegrænsningsbeløb. De gældende regler indebærer, at fradrag for tab på aktier gives gennem modregning i aktiegevinster opstået på et senere tidspunkt. Dette vil i år med meget store aktietab, herunder særligt i kombination med en tilbageførsel af bonusudjævningshensættelser fra de forsikrede, kunne medføre en meget betydelig skattepligtig indkomst, som så modsvares af en reduktion af de skattepligtige indkomster i de efterfølgende år.

Med forslaget fremrykkes fradraget for aktietab til tabsåret i det omfang, der er positiv skattepligtig indkomst, hvori fradraget kan foretages. Dermed undgås, at selskaberne i år med aktietab kan komme ud for at svare betydelige skattebeløb, som herefter skal tilbageføres til selskaberne over en – ofte længere – årrække.

Der foreligger ikke oplysninger, der kan danne grundlag for et skøn over provenuvirkningen af forslaget i 2001, hvor der har været store aktietab. Reelt afhænger virkningen af selskabernes tab på aktier opgjort med udgangspunkt i kurserne ultimo 2001, størrelsen af fremførte underskud samt af hvorledes selskaberne har valgt at hensætte til (eller tilbageført hensættelser fra) de forsikrede med baggrund heri. Ved et aktiekursniveau svarende til det, der indtrådte efter 11. september, ville en videreførsel af gældende regler have indebåret et skattetilsvar i 2001 af meget betydelig størrelse og dermed et betydeligt – men midlertidigt - dræn af likviditet fra selskaberne.

Den reelle provenuvirkning af forslaget – også på sigt – er et rentetab for staten.

Det foreslås endvidere, at overskydende positive fradragsbegrænsningsbeløb medregnes til den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor beløbet opstår. Der er isoleret set tale om en stramning, der medfører et fremrykket beskatningstidspunkt for aktiegevinster mv. i nogle antagelig meget sjældent forekommende situationer.

Endelig foreslås for livsforsikringsselskaber en ophævelse af reglen i kursgevinstloven om, at tab på aktiebaserede kontrakter kun kan modregnes i gevinster på enten samme kontrakt eller andre kontrakter vedrørende aktiesalg og – køb. Sådanne kontrakter anvendes kun i begrænset omfang i dag, og den gældende regel kan i sig selv – i et vist omfang - give anledning til, at selskaberne afstår fra anvendelse af sådanne kontrakter til afdækning af kursrisikoen på dele af aktiebeholdningen. Forslaget vil således medføre, at disse kontrakter i højere grad vil vinde udbredelse, hvor forretningsmæssige hensyn måtte tale herfor. Der er ikke egentlige provenumæssige konsekvenser heraf, men forslaget vil kunne medføre mindre udsving i selskabernes skattepligtige indkomst over tid.

Efter lovforslaget skal det ikke have konsekvenser for pensionsafkastskatten og pensionsbeskatningen, at forsikringsbestanden m.v. i et livsforsikringsselskab eller i en pensionskasse tages under administration af Finanstilsynet. Overgangen til administrationsbo skal således ikke ændre den skattemæssige behandling af sådanne forsikringsbestande, og der udløses således heller ikke ændringer i skatteprovenuet som følge af overgangen.

I forhold til gældende regler indebærer forslaget formelt set en række ændringer, som overvejende er lettelser. Imidlertid er de gældende regler ikke udformet med henblik på en situation, hvor livsforsikringsselskaber m.v. tages under administration af Finanstilsynet. Reglerne indebærer derfor i disse situationer en række utilsigtede virkninger, som afbødes med forslaget. Provenuvirkningen af forslaget har derfor karakter af, at der gives afkald på et utilsigtet merprovenu af de gældende regler.

De forslag, der fremsættes som opfølgning på ovennævnte lov, vedrører alene livsforsikringsselskaber. Forslagene vedrørende selskabernes fradrag sikrer, at der fra og med 2001 bliver bedre overensstemmelse mellem det tidspunkt, hvor et tab på aktier eller på aktiebaserede kontrakter opstår, og det skattemæssige fradragstidspunkt for tabet. Dermed undgår selskaberne betydelige skattebetalinger, der kan opstå i år med store aktietab, og som i efterfølgende år føres tilbage til selskaberne igen, ligesom selskabernes skattepligtige indkomster vil undergå mindre udsving over tid.

I det omfang 2001 måtte resultere i store aktiekurstab undgås med forslaget, at selskaberne – som en utilsigtet konsekvens af gældende regler - får store skattepligtige indkomster og dermed en betydelig selskabsskat vedrørende indkomståret 2001 - som i 2002 og efterfølgende år gradvist vil blive ført tilbage til selskaberne igen.

Forslaget om at ændre reglerne for den skematiske friholdelse af livrenter uden ret til bonus for pensionsafkastskat vedrører et meget begrænset antal livsforsikringsselskaber. Forslaget vurderes med udgangspunkt i statistiske oplysninger for 1999 at medføre formindsket pensionsafkastbeskatning for disse selskaber under et, idet der dog vil kunne være enkelte selskaber, hvis beskatning forøges.

Forslaget skønnes med nogen usikkerhed at medføre et provenutab på 10 - 15 mill. kr. i 2002. Provenutabet falder i de følgende år i takt med, at forsikringerne kommer til udbetaling.

Beløbet skal ses på baggrund af, at der ultimo 1999 var hensat ca. 17 mia. kr. til kontrakter vedrørende livrenter uden bonus i selskaberne, og at selskabernes afgiftsgrundlag i 1999 var godt 1,8 mia. kr., hvoraf godt 1,5 mia. kr. var friholdt for pensionsafkastskat. Ca. 0,1 mia. kr. yderligere ville være blevet friholdt efter de foreslåede regler, svarende til en skattebesparelse på ca.15 mill. kr. ved den gældende skattesats på 15 pct.

Forslaget om at benytte handelsværdier ved beregning af formuen/passiverne ved udgangen af indkomståret i forbindelse med beregning af overgangsfradraget skønnes ved det nuværende renteniveau at indebære forøget beskatning. Dette skyldes, at handelsværdien af pensionssektorens obligationsbeholdning aktuelt skønnes at være større end værdien af beholdningen opgjort efter gældende regler, dvs. som den gennemsnitlige anskaffelsessum med tillæg af matematisk kursopskrivning. Dermed øges nævneren i det forholdstal, som bestemmer overgangsfradraget, hvorved fradraget reduceres.

Der er tale om meget beskedne effekter, og ved det nuværende renteniveau anslås forslaget med betydelig usikkerhed at indebære et merprovenu på 5 - 10 mill. kr. i 2002. Merprovenuet falder i de følgende år i takt med, at overgangsfradraget gradvist falder væk.

Ved et højere renteniveau vil provenugevinsten reduceres eller vendes til en skattelettelse, hvis obligationsbeholdningens handelsværdi falder til et niveau, der er mindre end værdien opgjort efter gældende regler. Overgangsfradraget i 2002 skønnes at have en skatteværdi i størrelsesordenen 1 mia. kr.

Forslaget om at indføre en »rente« beregnet som gennemsnittet af det aktuelle og de 4 forudgående indkomstårs afkast før pensionsafkastskat til erstatning for afkastprocenten vil indebære en øget beskatning for de selskaber, der i genforsikring har afgivet hensættelser, som ikke er deponeret fuldt ud, og som derfor skal beskattes af et skematisk opgjort afkast. Afkastmålet afspejler efter de gældende regler alene obligationsafkastet, mens det foreslåede afkastmål også indeholder aktieafkastet. Aktier antages at give et højere afkast end obligationer. Derfor vil det skematisk beregnede afkast, der skal beskattes, blive større.

For selskaber, der modtager hensættelser i genforsikring, som ikke er deponeret fuldt ud, vil der tilsvarende kunne være tale om reduceret beskatning, idet loftet for fradrag for bonus og teknisk rente ligeledes vil øges som følge af forslaget. Forslaget vil dog også kunne resultere i øget beskatning for genforsikringsselskaberne i det omfang det foreslåede 5-års gennemsnit i de afgivende selskaber undergår større udsving over tid end gældende reglers afkastprocent, og dette resulterer i, at maksimeringsreglen for genforsikringsselskabernes fradrag oftere kommer i anvendelse.

Forslaget skønnes på sigt at medføre et beskedent merprovenu. Skematisk beregnet afkast såvel som fradrag har i de senere år ligget i størrelsesordenen godt 100 mill. kr. årligt.

Ovennævnte forslag vedrørende pensionssektorens overgang til markedsværdiansættelse skønnes ved det nuværende renteniveau til en meget beskeden lettelse set under ét. Ved det nuværende renteniveau skønnes et mindreprovenu på ca. 5 mill. kr. i indkomståret 2002 og et aftagende mindreprovenu de følgende år. Ved et lavere renteniveau vil mindreprovenuet vende til et merprovenu, der ligeledes vil aftage over tid.

Lovforslaget indeholder en række justeringer, der først og fremmest vedrører regler gennemført i forbindelse med omlægningen af beskatningen af pensionsafkast fra december 2000.

Forslagene om justering af værnsreglerne vedrørende refusion af selskabsskat, behandling af selskabsskattemæssige underskud i relation til § 14, stk. 2, samt fradrag for tab på fordringer er mindre ændringer af teknisk art med det formål at fastholde beskatningen på det tilsigtede niveau og har ikke provenumæssige konsekvenser.

Forslaget vedrørende indeksobligationsbaserede investeringsforeningers mulighed for at eje aktier i egne administrationsselskaber er en teknisk justering, der ikke har provenumæssige konsekvenser.

Forslagene om ændring af overgangsbestemmelserne vedrørende indtægtsføring af engangsfortjeneste og særlige saldi, har for det første til formål at sikre, at bestemmelserne kan anvendes i relation til pengeinstitutternes puljeordninger. Dette har ikke provenumæssige konsekvenser.

Dernæst sikres det, at livsforsikringsselskaber i 2002 kan få nedsættelse i pensionsafkastbeskatningsgrundlaget for positiv selskabsindkomst opstået som følge af, at resterende realisationssaldi mv. indtægtsføres i selskabsindkomsten i 2002. Ved vurderingen af de provenumæssige konsekvenser af lovforslag L 93 , folketingsåret 1999-2000, Opfølgning på Pinsepakken, vedtaget som lov nr. 959 af 20. december 1999, lagdes til grund, at der ville være fradrag i pensionsafkastbeskatningsgrundlaget i 2002 i det omfang, at denne indtægtsførsel af resterende realisationssaldi m.v. måtte indebære forøget skattepligtig indkomst for selskaberne i 2002. Med nærværende forslag fastholdes pensionsafkastbeskatningen af selskaberne på det niveau, der tilsigtedes med L 93.

Forslaget om justering af reglerne om ejendomsdatterselskaber, der ejes fuldt ud af pensionsafkastskattepligtige pensionsinstitutter, omfatter præciseringer, justeringer af uhensigtsmæssige forhold m.v., der ikke har provenumæssige konsekvenser.

Forslaget om justering af reglerne om akkumulerende investeringsforeninger, der udelukkende henvender sig til pensionsafkastskattepligtige, hvorefter et pengeinstitut, der er lagerbeskattet, kan optages som medlem af sådanne foreninger og dermed tillades at eje en handelsbeholdning af beviser i disse, har ikke provenumæssige konsekvenser.

Forslaget om at forlænge tidsfristen til og med indkomståret 2003 for opdeling af en eksisterende udloddende investeringsforening i en akkumulerende forening, der udelukkende henvender sig til pensionsafkastskattepligtige investorer, og en udloddende, der henvender sig til andre investorer, skønnes ikke at have provenumæssige konsekvenser.

Forslaget om, at grenkravet ikke skal finde anvendelse, vil gøre det muligt for foreningerne at foretage grenopdelinger som alternativ til en fuldstændig opdeling. Dette skønnes at medføre et meget beskedent mindreprovenu. Det skyldes, at bortfaldet af aktietabssaldi ved en fuldstændig opdeling hovedsagelig ville indebære, at realisationer af gevinster på aktier ejet under tre år, som kunne være modregnet i disse saldi, ville blive udskudt til aktierne har været ejet i tre år.

Set under et skønnes ovennævnte forslag at medføre et meget beskedent mindreprovenu, der kan henføres til de to sidstnævnte forslag vedrørende investeringsforeninger.

Genfremsættelsen af lovforslag L 37 indeholder en række mindre justeringer i forbindelse med pensionssektorens overgang til markedsværdiansættelse samt en række justeringer af reglerne gennemført i forbindelse med omlægningen af beskatningen af pensionsafkast fra december 2000.

Denne del af lovforslaget anslås under ét at indebære et provenutab på ca. 5 mill. kr. i indkomståret 2002. I de efterfølgende år vil provenutabet aftage for efter en længere årrække helt at forsvinde.

Finansårsvirkningen i 2002 skønnes til et provenutab på 5 mill. kr. Der er ikke kommunevirkning af forslaget.

Gennemførelsen af de foreslåede ændringer af pensionsafkastbeskatningsloven skønnes at medføre engangsudgifter i Told· Skat på 0,3 mill. kr. til edb-tilretning og information.

De løbende driftsomkostninger skønnes at kunne reduceres med 0,4 mill. kr. årligt. Denne besparelse kan dog tidligst realiseres i 2003 som følge af opsigelsesvarsler i forhold til eksterne leverandører.

Gennemførelsen af de øvrige foreslåede ændringer skønnes at medføre engangsudgifter i Told· Skat på 150.000 kr. til edb-tilretning. Derudover skønnes forslagene ikke at få nævneværdige administrative konsekvenser.

Forslaget indeholder en opfølgning på lov nr. 925 af 23 oktober 2001. Denne del af lovforslaget har positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet den fjerner utilsigtede virkninger for selskabernes skattebetalinger, der kan opstå i tilknytning til store aktiekurstab. Hermed forbedres selskabernes likviditet, ligesom der fjernes skattemæssige incitamenter til at undlade anvendelse af aktiebaserede kontrakter, hvor denne anvendelse i øvrigt kan begrundes forretningsmæssigt. Forslaget afbøder dermed også virkningerne af de aktuelle kursfald i 2001.

Den del af lovforslaget, der er en genfremsættelse af lovforslag L 37, folketingsåret 2001-2002, 1. samling skønnes ikke at have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Lovforslaget vedrører livsforsikringsselskaber, pensionskasser og –fonde, ejendomsselskaber, der udelukkende ejes af livsforsikringsselskaber, pensionskasser og fonde, investeringsforeninger og pengeinstitutter.

De foreslåede ændringer i pensionsafkastbeskatningsloven som følge af afskaffelsen af den såkaldte matematiske kursopskrivning må anses for at indebære en lettelse af de administrative byrder ved administrationen af denne lov for livsforsikringsselskaber, pensionskasser og –fonde og pengeinstitutter.

Forslaget indebærer, at der ikke mere skal indsendes oplysninger pr. fondskode til Told- og Skattestyrelsen til brug for beregningen af de matematisk regulerede anskaffelsessummer for selskabernes beholdninger af obligationer, pantebreve og andre fordringer i danske kroner og selskabernes individuelle afkastprocent, jf. beskrivelsen af de gældende regler i afsnit 10.2.

Forslaget indebærer, at der ikke mere skal foretages en individuel beregning af friholdelse for den enkelte livsforsikring uden ret til bonus, men at friholdelsen beregnes på grundlag af de forsikringsmæssige hensættelser på samme måde som livsforsikringsselskabernes øvrige friholdelser.

Det må efter alt foreliggende lægges til grund, at årsregnskabet for livsforsikringsselskaber, pensionskasser og –fonde fra og med 2002 skal aflægges til markedsværdier (lagerprincippet). Forslaget om afskaffelse af den såkaldte matematiske kursopskrivning indebærer, at pensionsinstitutterne slipper for at operere med to værdisæt for samme beholdning af obligationer, pantebreve og andre fordringer i danske kroner.

Lovforslaget skønnes ikke i øvrigt at have væsentlige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Da forslaget hovedsageligt vedrører en del af erhvervslivet, der udgøres af investeringsforeninger, pengeinstitutter og pensionsinstitutter, og for en større dels vedkommende imødekommer ønsker fra disse, har man for så vidt angår vurderingen af de administrative konsekvenser valgt at forelægge forslaget for brancherne. Dette er sket i forbindelse med den eksterne høring.

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

Ved lov nr. 387 af 2. juni 1999 (L 213, folketingsåret 1998-99) blev reglerne om forsikringsselskabers fradrag justeret, hvilket bl.a.. indebar, at skadesforsikringsselskaberne fik lempeligere regler. Denne justering er begrundet i, at der for skadesforsikringsselskaberne ikke eksisterer den samme sammenhæng mellem det finansielle afkast og størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser.

Af lovforslagets bemærkninger fremgik, at lempelsen rejste det spørgsmål, om lempelsen var en sådan sektorspecifik skatteordning, at forslaget kunne være i konflikt med EU-rettens regler om statsstøtte. Der blev derfor rettet henvendelse til Kommissionen. Henvendelsen har ikke affødt nogen kritik af ordningen fra Kommissionen.

Nærværende justering af fradragsbegrænsningsreglerne skal forhindre den situation, at et selskab kan have en stor skattepligtig indkomst, samtidig med at selskabet har tilsvarende store kurstab på aktier. Denne situation kan opstå efter gældende regler, fordi fradragsbegrænsningsreglerne i visse tilfælde ikke giver mulighed for, at selskabet kan fradrage tabet på aktierne. Selskabet kan alene fremføre tabet til fradrag i senere skattefrie indtægter.

Den manglende fradragsret i år med store aktietab indebærer, at beskatningen for livsforsikringsselskaber er mere fremrykket, end det er tilfældet for pengeinstitutter m.v., der medregner urealiseret fortjeneste og tab på aktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst (lagerprincippet). Når der ved lovforslaget gives mulighed for, at selskaberne kan fradrage et negativt fradragsbegrænsningsbeløb i den skattepligtige indkomst, er virkningen heraf i vidt omfang den samme som for andre selskaber, der skal medregne fortjeneste og tab på aktier ved indkomstopgørelsen, og som opgør fortjeneste og tab efter lagerprincippet. Der er således tale om, at der med lovforslaget sker en tilnærmelse af indkomstopgørelsen til almindeligt gældende principper. Det er på den baggrund ikke opfattelsen, at ordningen udgør en sektorspecifik skattemæssig ordning, der skal notificeres i EU.

Lovforslaget skønnes heller ikke i øvrigt at have EU-retlige aspekter.

Lovforslaget er for så vidt angår forslaget om at ændre skattereglerne for livsforsikringsselskaberne, således at disse regler i større omfang end nu tager højde for en situation med kraftige kursfald, en opfølgning på lov nr. 925 af 23. oktober 2001 (L 6, folketingsåret 2001-2002). Under behandlingen af L 6 blev det oplyst, at Skatteministeriet ville indlede drøftelser med branchen med henblik på at finde en hensigtsmæssig løsning på problemer med de gældende regler, når der er store kursfald på aktier m.v. Nærværende lovforslag er på dette punkt i vidt omfang udslag af drøftelser med Forsikring & Pension. På grund af den korte tidsfrist – hvis forslaget skulle gavne livsforsikringsselskaberne i den aktuelle situation – har det imidlertid ikke været mulig at gennemføre en normal høringsprocedure.

Lovforslaget er for så vidt angår reglerne, der fastlægger de pensionsafkastskattemæssige og pensionsbeskatningsmæssige virkninger af, at Finanstilsynet griber ind over for livsforsikringsselskaber m.v. ved, at forsikringsbestanden tages under administration og koncessionen til at drive livsforsikrngsselskab m.v. tilbagekaldes, ligeledes en opfølgning på lov nr. 925 af 23. oktober 2001 (L 6, folketingsåret 2001-2002). Forsikring & Pension er orienteret om forslaget på dette punkt, men har ikke haft forslaget til egentlig høring.

De øvrige ændringer af pensionsafkastbeskatningsloven (der er en genfremsættelse af L 37) har ud over statsadministrationen været til høring hos Advokatsamfundet, Arbejdsmarkedets Tillægspension, den sociale pensionsfond, Erhvervenes Skattesekretariat, Finansrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring & Pension, Frederiksberg Kommune (Skattedirektoratet), InvesteringsForeningsRådet, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune (Skatteforvaltningen) og Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Der er indkommet bemærkninger til forslaget fra Advokatsamfundet, Forsikring & Pension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. nedenfor.

En del af de foreslåede ændringer vedrørende ejendomsdatterselskaber, der ejes fuldt ud af livsforsikringsselskaber, pensionskasser eller pensionsfonde, (der er en genfremsættelse af L 37) har særskilt været forelagt Forsikring&Pension, der ikke har haft bemærkninger til disse forslag. Forsikring&Pension har i sit høringssvar stillet en række spørgsmål om den praktiske anvendelse af bestemmelsen om ejendomsdatterselskaber. Skatteministeriet har været opmærksom på, at der er behov for en afklaring af disse og en række andre spørgsmål vedrørende ejendomsdatterselskaber, men har – med en enkelt undtagelse, jf. nedenfor - ikke ment, at en sådan afklaring forudsætter ny lovgivning. Skatteministeriet har udarbejdet en meddelelse, der er offentliggjort.

De foreslåede ændringer vedrørende opdeling af investeringsforeninger (der er en genfremsættelse af L 37) har udover statsadministrationen været til høring hos Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Erhvervenes Skattesekretariat, InvesteringsForeningsRådet, Finansrådet, Forsikring og Pension, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune, Kommunernes Landsforening, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen og Den Danske Skatteborgerforening.

Der er indkommet bemærkninger til forslaget fra Finansrådet, InvesteringsForeningsRådet og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, jf. nedenfor.

Forslaget om ændring af skattepligtsbestemmelsen for akkumulerende investeringsforeninger, der udelukkende henvender sig til pensionsafkastskattepligtige, har været til en kort høring hos Finansrådet, InvesteringsForeningsRådet og Finanstilsynet.

Der er indkommet bemærkninger til forslaget fra Finansrådet og InvesteringsForeningsrådet, jf. nedenfor.

Først fremføres EJD’s underskud fra tidligere år. Herefter har EJD et selskabsskattepligtigt resultat på +300, som beskattes hos de PAL-pligtige ejere. De 300 fordeles med 1/3 til hvert LIV-selskab, hvorefter den selskabsskattepligtige indkomst bliver:

Først fremføres EJD’s underskud fra tidligere år. Da EJD’s resultat fra år 1 er +50, er det kun muligt at fremføre 50 af underskuddet fra år 0 i EJD. Resultatet bliver herefter:

Der føres altså ikke noget til beskatning i moderselskaberne, da EJD’s resultat efter modregning af underskud fra år 0 bevirker, at resultatet går i nul.

Ingen fremførsel af underskuddet fra år 0, da der ikke er overskud i år 1:

Da der ikke er mulighed for at fremføre underskuddet fra år 0, bliver resultatet fra år 1 herefter fordelt ud på moderselskaberne. Da resultatet er negativt, nedsættes LIV-selskabernes skattepligtige resultat med det, der svarer til den gennemsnitlige ejerandel af EJD’s resultat. Resultatet bliver herefter:

Det kildeartsbegrænsede tab fra år 0 skal fremføres, hvis det kan rummes i en ejendomsgevinst i år 1. Af tabet på 50 kan de 25 fremføres til modregning i år 1's ejendomsgevinst på 25. Herefter skal det almindelige underskud fremføres:

Herefter skal resultatet fordeles efter den gennemsnitlige ejerandel:

Ejendomstabet fra år 0 fremføres til nedbringelse af gevinsten fra år 1:

Herefter fremføres det skattemæssige underskud. Resultatet til fordeling mellem LIV-selskaberne bliver herefter på +250, hvoraf 50 udgør gevinst på ejendom.

Til sidst fordeles resultatet mellem LIV-selskaberne:

Da der er et ejendomstab i år 1, er der ikke mulighed for at fremføre ejendomstabet fra år 0.

Herefter er der kun mulighed for at fremføre det skattemæssige underskud fra år 0 til nedbringelse af overskuddet fra år 1.

Resultatet fordeles herefter ud til LIV-selskaberne.

Herefter har LIV-selskaberne hver et ejendomstab på 16,67, som kan fremføres til år 2. Det forudsættes herefter, at LIV-selskaberne ikke kan udnytte disse tab i år 1. Herudover forudsættes det, at ejendomstabet fra år 0 i EJD oprindelig er fremført fra tidligere år og er forældet i år 2, således at det ikke kan fremføres yderligere. LIV 1 har i år 2 realiseret en ejendomsgevinst på +10, og LIV 2 har i år 2 realiseret et ejendomstab på -5.

Der er ikke noget underskud/tab at fremføre fra tidligere år til EJD’s resultat for år 2. Herefter kan EJD’s resultat fordeles til LIV-selskaberne. Resultatet på 300 fordeles med 100 til hvert af LIV-selskaberne. Heraf udgør ejendomsgevinst 16,67 til hver.

Resultatet inden LIV-selskabernes fremførsel af ejendomstab fra år 1 bliver:

Herefter kan LIV-selskabernes tab/underskud fra år 1 fremføres. Der er ikke noget fremførbart underskud i noget af LIV-selskaberne fra år 1; men derimod er der ejendomstab overført fra EJD.

Resultatet i år 2 bliver i alt:

Til nr. 4

De foreslåede ændringer af fradragsbegrænsningsreglerne sker ved en ny affattelse af selskabsskattelovens § 13, stk.12.

Med 1. og 2. pkt. fastholdes den gældende kildeartsbegrænsning for skadesforsikringsselskaber.

Det foreslåede 3. pkt. indebærer, at kildeartsbegrænsningen vedrørende overskydende fradragsbegrænsningsbeløb ophæves for livsforsikringsselskaber. Det betyder, at overskydende fradragsbegrænsningsbeløb skal medregnes til den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor beløbet opstår.

Det foreslås dernæst, at et negativt fradragsbegrænsningsbeløb skal udligne positiv skattepligtig indkomst hos et livsforsikringsselskab. Udligningen sker før fremførsel af uudnyttede underskud fra tidligere indkomstår. Indkomsten kan ikke blive negativ derved. Et resterende negativt fradragsbegrænsningsbeløb fremføres til modregning i positiv fradragsbegrænsning eller positiv skattepligtig indkomst i efterfølgende indkomstår. Dette følger af 4.-6. pkt.

7.-8. pkt. indeholder særlige regler for arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsselskaber, der overgår til skattefrihed. Efter de gældende regler kan disse selskaber fratrække et negativt fradragsbegrænsningsbeløb i den skattepligtige indkomst for det sidste indkomstår, hvor selskaberne er skattepligtige. Bliver den skattepligtige indkomst derved negativ, kan underskuddet ikke udnyttes i sambeskattede selskaber. I stedet udbetales skatteværdien af underskuddet kontant til selskabet.

Da der nu foreslås en generel regel om, at et negativt fradragsbegrænsningsbeløb skal modregnes i selskabets positive skattepligtige indkomst, fastsætter reglerne i 7.-8. pkt. blot, at skatteværdien af et eventuelt resterende fradragsbegrænsningsbeløb udbetales skattefrit til livsforsikringsselskabet ved overgangen til skattefrihed.

Reglerne ved arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsselskabers overgang til skattefrihed finder tilsvarende anvendelse for livsforsikringsselskaber for det indkomstår, hvor selskabet får taget livsforsikringsbestanden under administration efter kapitel 15 i lov om forsikringsvirksomhed. Der gælder dog den forskel, at et resterende negativt fradragsbegrænsningsbeløb tillægges (det vil sige, at beløbet bliver yderligere negativt) uudnyttede fradragsberettigede tab efter aktieavancebeskatningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven, som har påvirket opgørelsen af fradragsbegrænsningsbeløbet. Disse tab vil herefter ikke kunne udnyttes efter reglerne i disse love. Dette følger af det foreslåede 9.-10. pkt., som dermed viderefører de regler til forbedring af livsforsikringsselskabernes solvens, som blev indført med lov nr. 925 af 23. oktober 2001.

Ændringen skal ses i sammenhæng med den i lovforslagets § 2, nr. 1, foreslåede ændring af skattepligtsbestemmelsen for akkumulerende investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, hvorefter pengeinstitutter, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 4, skal kunne optages som medlemmer i investeringsforeningen.

Efter de gældende regler beskattes pengeinstitutter, der kommer i besiddelse af investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, af fortjeneste på beviset opgjort efter lagerprincippet i aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 4, hvorimod tab ikke er fradragsberettiget.

Den foreslåede ændring indebærer, at pengeinstitutter, der er omfattet af lagerbeskatningen efter aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 4, for så vidt angår investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, også kan medregne tab efter lagerprincippet i aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 4.

Den foreslåede ændring af kursgevinstloven har til formål at ophæve den gældende regel om, at tab på aktiebaserede kontrakter kun kan modregnes i gevinster på enten samme kontrakt eller andre kontrakter vedrørende aktiesalg og aktiekøb. Det sker ved at indsætte et nyt 4. pkt. i kursgevinstlovens § 31, stk. 1.

Forslaget går ud på, at kursgevinstlovens § 31, stk. 1, 1. og 2. pkt., ikke finder anvendelse for livsforsikringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 13, stk. 8 - 13. Efter kursgevinstlovens § 31, stk. 1, 1. og 2. pkt., kan skattepligtige omfattet af kursgevinstlovens § 2 (selskaber) kun fradrage tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier i det omfang, det angives i stk. 2 – 4. Gevinst og tab på kontrakter, der vedrører aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, kan dog ikke indgå i opgørelsen over nettogevinsterne efter § 31, stk. 2 og 3.

Herefter skal livsforsikringsselskaber opgøre gevinst og tab på kontrakter efter reglerne i kursgevinstlovens § 33. Kursgevinstlovens § 33 indebærer, at gevinst og tab skal opgøres efter lagerprincippet, hvilket indebærer, at gevinsten eller tabet opgøres som forskellen mellem kontraktens værdi ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb.

Er kontrakten anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem kontraktens anskaffelsessum og kontraktens værdi ved udgangen af indkomståret. Tilsvarende gælder for kontrakter, der er realiseret i indkomståret, at gevinst eller tab opgøres som forskellen mellem værdien ved årets begyndelse og værdien ved realiseringen.

Virkningen af den foreslåede nye regel er, at hvis livsforsikringsselskabet får et tab på den aktiebaserede kontrakt opgjort efter kursgevinstlovens § 33, kan dette tab fratrækkes i anden positiv skattepligtig indkomst.

Til nr. 1

Ændringen skal ses i sammenhæng med den i lovforslagets § 2, nr. 1, foreslåede ændring af skattepligtsbestemmelsen for akkumulerende investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, hvorefter pengeinstitutter, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 4, skal kunne optages som medlemmer i investeringsforeningen.

Efter de gældende regler må investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, alene kunne udleveres fra ordningen med henblik på indløsning over for udstedende forening eller salg til medlemmer, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, eller medlemmer, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, i hvis pensionsopsparing investeringsbeviset indlægges.

I konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås, at investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, også må udleveres fra ordningen med henblik på salg til pengeinstitutter, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 4.

Til nr. 2

For så vidt angår de gældende regler henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 5.1.

Efter forslaget skal en beslutning truffet af Finanstilsynet eller en tilsvarende tilsynsmyndighed i et andet EU-land eller et EØS-land om at tage et livsforsikringsselskabs forsikringsbestand eller en pensionskasses bestand af pensionstilsagn under administration ikke medføre, at en pensionsordning med løbende udbetaling, en rateforsikring eller en kapitalforsikring, der er oprettet i det pågældende livsforsikringsselskab eller pensionskassen, ikke længere opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Virkningen heraf bliver, at den skattemæssige behandling af forsikringstagere, pensionskassemedlemmer og pensionsberettigede ikke påvirkes af, at pensionsordningen kommer under administration.

Forslaget indebærer således, at en beslutning truffet af Finanstilsynet eller en tilsvarende tilsynsmyndighed i et andet EU-land eller et EØS-land (i modsætning til en beslutning truffet af en tilsynsmyndighed i et land uden for EU eller EØS) om at tage et livsforsikringsselskabs forsikringsbestand eller en pensionskasses bestand af pensionstilsagn under administration ikke udløser 60 pct.-afgift, og at der fortsat vil være fradragsret eller bortseelsesret for eventuelle præmier eller bidrag til en livsforsikrings- eller pensionskasseordning, der er omfattet af administrationen. Formueafkastet af den pensionsformue, der er under administration, vil med gennemførelsen af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, nr. 1 og 2, fortsat være skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Til nr. 1

Ved lov nr. 1294 af 20.december 2000 om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og andre skattelove (Omlægning af beskatningen af pensionsafkast) blev der indført en ny skattepligtsbestemmelse for akkumulerende investeringsforeninger, der udelukkende henvender sig til pensionsafkastskattepligtige medlemmer. I forbindelse hermed viste der sig behov for at kunne opdele eksisterende udloddende investeringsforeninger i en del, der udelukkende henvender sig til pensionsafkastskattepligtige investorer, og en del, der henvender sig til andre investorer. Der blev derfor indsat en bestemmelse, hvorefter en eksisterende udloddende investeringsforening i 2001 kan opdeles efter bestemmelserne i fusionsskattelovens kapitel 4, bortset fra pro rata-reglen i § 15 a, stk. 2, i en ny akkumulerende investeringsforening, der udelukkende henvender sig til pensionsafkastskattepligtige investorer, og i en ny udloddende investeringsforening, jf. ikrafttrædelsesbestemmelsen i lovens § 7, stk. 9.

Ved udformningen af denne bestemmelse var det forudsat, at opdeling af eksisterende investeringsforeninger skulle ske ved fuldstændig opdeling, dvs. opløsning af den eksisterende investeringsforening og overførsel af foreningens aktiver og passiver til to eller flere nye, modtagende investeringsforeninger.

Det har vist sig, at opdelingen også bør kunne ske efter reglerne i fusionsskattelovens § 15 a, stk. 3, hvor den eksisterende forening ikke ophører, idet en fuldstændig opdeling undertiden vil være en ulempe, dels på grund af en væsentlig meradministration, dels fordi eventuelle aktietabssaldi fortabes.

Det er normalt en betingelse ved spaltning efter fusionsskattelovens § 15 a, stk. 3, at de aktiver og passiver, der overføres til den modtagende investeringsforening, udgør en gren af en virksomhed. Ved en gren af en virksomhed forstås alle aktiver og passiver i en afdeling af et selskab, som ud fra et organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig bedrift, dvs. en samlet enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler.

Det beror på en konkret vurdering, om betingelsen om »en gren af en virksomhed« er opfyldt. Som udgangspunkt vil en investeringsforening, der ønskes opdelt uden ophør af det indskydende selskab, ikke kunne opfylde grenkravet, idet aktiver og passiver typisk fordeles forholdsmæssigt i forhold til medlemmerne og ikke ud fra en organisationsmæssig synsvinkel.

Det foreslås derfor, at betingelsen i fusionsskattelovens § 15 a, stk. 3, om »en gren af en virksomhed« ikke skal finde anvendelse ved en opdeling af en eksisterende udloddende investeringsforening efter § 7, stk. 9, i lov nr. 1294 af 20. december 2000 om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og andre skattelove (Omlægning af beskatningen af pensionsafkast).

Til nr. 2

Reglerne om opdeling af en eksisterende udloddende investeringsforening i en akkumulerende investeringsforening, der udelukkende henvender sig til pensionsafkastskattepligtige investorer, og i en udloddende investeringsforening gælder alene, når opdelingen foretages i 2001.

Det har vist sig, at investeringsforeningerne har behov for at kunne foretage sådanne opdelinger også i indkomstårene 2002 og 2003, og det foreslås derfor at forlænge perioden, hvori der kan foretages opdelinger, til og med indkomståret 2003.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af den under nr. 1 foreslåede ændring, hvorefter det er muligt at opdele en eksisterende udloddende investeringsforening efter reglerne i fusionsskattelovens § 15 a, stk. 3, om grenspaltning, således at den ene af de to fortsættende investeringsforeninger ikke behøver at være en ny investeringsforening.

Til nr. 4

Med den under nr. 1 foreslåede ændring bliver det muligt at opdele en eksisterende udloddende investeringsforening efter reglerne i fusionsskattelovens § 15 a, stk. 3, om grenspaltning, uden at grenkravet skal være opfyldt. Ved en sådan grenspaltning indskyder den eksisterende udloddende investeringsforening (den indskydende forening) en del af sine aktiver og passiver i den nye akkumulerende investeringsforening (den modtagende forening).

Ved en grenspaltning ophører den indskydende forening således ikke, og eventuelle uudnyttede tab efter aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 5, kan normalt fortsat fremføres til fradrag i det indskydende selskab, men ikke i det modtagende selskab, jf. fusionsskattelovens § 8, stk. 8. Ved en fuldstændig spaltning kan ingen af selskaberne anvende eventuelle uudnyttede tab, da begge selskaber er modtagende selskaber.

Ved opdeling af en investeringsforening efter § 7, stk. 9, i lov nr. 1294 af 20. december 2000 om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og andre skattelove (Omlægning af beskatningen af pensionsafkast) skal aktiv- og passivposter fordeles mellem de to investeringsforeninger efter forholdet mellem antallet af andele i de to foreninger. Fravigelsen af pro rata-kravet ved tildeling af investeringsbeviser i den nye forening medfører imidlertid, at uudnyttede tab som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 5, i den indskydende investeringsforening ikke kommer de medlemmer, der får beviser i den modtagende investeringsforening, til gode. Omvendt får de enkelte medlemmer i den indskydende forening et større uudnyttet tab, der kan anvendes til modregning i fremtidige gevinster, end efter de sædvanlige regler.

Det foreslås derfor, at en sådan indskydende forening, der ikke ophører, alene kan anvende den del af eventuelle uudnyttede tab fra tidligere år, som svarer til antallet af investeringsforeningens andele efter opdelingen i forhold til det samlede antal andele i de to investeringsforeninger. Herved stilles den indskydende investeringsforening i relation til fordelingen af uudnyttede tab som efter de gældende regler, jf. fusionsskattelovens § 8, stk. 8, modsætningsvist. Da ændringen under nr. 2 er af begunstigende karakter, idet mulighederne for at kunne opdele en eksisterende udloddende investeringsforening udvides, anses ændringen under nr. 4 ikke for at være af skærpende karakter. Der er alene tale om en begrænsning af et begunstigende forslag.

Til stk. 1

Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til stk. 2

De ved § 1, nr. 1-5, 21-23 og 25, foreslåede ændringer af pensionsafkastbeskatningsloven og den ved § 5, nr. 2, foreslåede ændring af pensionsbeskatningsloven foreslås at skulle have virkning allerede fra fremsættelsesdagen.

Forslaget om, at lovens § 1, nr. 1 og 2, skal have virkning fra og med fremsættelsesdagen, indebærer, at livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber, der stiftes på denne dag eller senere, og faste driftssteder, der etableres på denne dag eller senere, bliver skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven allerede fra stiftelsen henholdsvis etableringen. For livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber, der er stiftet før denne dag, og faste driftssteder, der er etableret før denne dag, og som endnu ikke har opnået koncession til at drive livsforsikringsvirksomhed eller forsikringsvirksomhed, indtræder skattepligten efter pensionsafkastbeskatningsloven som hidtil først ved koncessionen.

Forslaget om, at lovens § 1, nr. 1 og 2, skal have virkning fra og med fremsættelsesdagen, indebærer, at livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber, der opgiver eller får tilbagekaldt koncessionen til at drive livsforsikringsvirksomhed eller forsikringsvirksomhed på denne dag eller senere, forbliver skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven indtil ophøret eller ophøret af det fast driftssted.

Forslaget om, at lovens § 1, nr. 5, (og konsekvensændringerne i nr. 3 og 4) samt lovforslagets § 1, nr. 23, (og konsekvensændringerne i nr. 21 og 22) skal have virkning fra fremsættelsesdagen, indebærer, at administrationsboets skattepligt og det skattepligtige administrationsbos mulighed for skattemæssig succession har virkning for tilfælde, hvor et administrationsbo på fremsættelsesdagen eller senere kommer i den situation, at det administrerer en lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret livsforsikringsselskab eller en lukket bestand af pensionstilsagn fra en likvideret pensionskasse.

Forslaget om, at lovens § 1, nr. 25, skal have virkning fra og med fremsættelsesdagen, indebærer, at administrationsboets pligt til at indgive opgørelse over beskatningsgrundlag m.v. og administrationsboets hæftelse for pensionsafkastskat har virkning for tilfælde, hvor Finanstilsynet eller en tilsvarende tilsynsmyndighed i et andet EU-land eller et EØS-land denne dag eller senere træffer beslutning om at tage et livsforsikringsselskabs forsikringsbestand eller en pensionskasses bestand af pensionstilsagn under administration.

Forslaget om, at lovens § 5, nr. 2, skal have virkning fra og med fremsættelsesdagen, indebærer, at en beslutning truffet af Finanstilsynet eller en tilsvarende tilsynsmyndighed i et andet EU-land eller et EØS-land denne dag eller senere om at tage et livsforsikringsselskabs forsikringsbestand eller en pensionskasses bestand af pensionstilsagn under administration ikke anses for at være en disposition m.v., der medfører, at en livsforsikrings- eller pensionsordning ikke længere opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1.

Til stk. 3

De ved § 1, nr. 6 og 17, foreslåede ændringer af pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 14, og § 14, stk. 2, foreslås at skulle have virkning fra og med indkomståret 2001. Bestemmelserne er indsat ved lov nr. 1294 af 20. december 2000 om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og andre skattelove (Omlægning af beskatningen af pensionsafkast) med virkning fra og med indkomståret 2001, hvorfor de nu foreslåede justeringer af bestemmelserne, der som helhed er af lempende karakter, og som i øvrigt har baggrund i ønsker fra Forsikring & Pension, ligeledes foreslås at skulle have virkning fra og med indkomståret 2001.

Den ved § 1, nr. 16, foreslåede ændring af pensionsafkastbeskatningslovens § 14, stk. 1, der er af lempende karakter, og som har baggrund i ønsker fra Forsikring & Pension, foreslås også at skulle have virkning fra og med indkomståret 2001.

Den ved § 2, nr. 2 og 3, foreslåede flytning af selskabsskattelovens § 3, stk. 10, til en ny § 3 A og de samtidig foreslåede justeringer af bestemmelsen foreslås ligeledes at skulle have virkning fra og med indkomståret 2001. Bestemmelsen i § 3, stk. 10, er indsat ved lov nr. 1294 af 20. december 2000 om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og andre skattelove (Omlægning af beskatningen af pensionsafkast) med virkning fra og med indkomståret 2001. De nu foreslåede justeringer, der som helhed ikke er bebyrdende, skaber klaring på en række spørgsmål fra bl.a. Forsikring & Pension om forståelsen og anvendelsen af bestemmelsen. De valgte løsninger og ikrafttrædelsestidspunktet har ikke ved høringen givet anledning til bemærkninger fra Forsikring & Pension. Det bemærkes herved, at såfremt de foreslåede justeringer først skulle have virkning fra og med indkomståret 2002, ville dette efterlade livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. såvel som skattemyndigheder med en række uløste spørgsmål for så vidt angår indkomståret 2001.

De ved § 1, nr. 8 og 9, foreslåede ændringer af pensionsafkastbeskatningslovens § 4, den ved § 2, nr. 1, foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, den ved § 3 foreslåede ændring af aktieavancebeskatningslovens § 2 f, den ved § 5, nr. 1, foreslåede ændring af pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, og de ved § 6 foreslåede ændringer i § 7, stk. 9, i lov nr. 1294 af 20. december 2000 om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og andre skattelove (Omlægning af beskatningen af pensionsafkast) vedrører alle regler om investeringsforeninger, der er gennemført ved den nævnte lov nr. 1294 af 20. december 2000 med virkning fra og med indkomståret 2001. De nu foreslåede ændringer, der som helhed er af lempende karakter, foreslås – som ønsket af InvesteringsForeningsRådet – ligeledes at skulle have virkning fra og med indkomståret 2001.

Det foreslåede virkningstidspunkt for ændringen af kursgevinstlovens § 31, stk. 1, jf. lovforslagets § 4, har sammenhæng med det tidspunkt, hvor ændringerne af fradragsbegrænsningsreglerne i selskabsskatteloven foreslås tillagt virkning. Baggrunden er, at når selskabet kan udligne et negativt fradragsbegrænsningsbeløb i positiv skattepligtig indkomst, vil der reelt være fradrag for tab på aktier ejet i mere end 3 år. Derfor skal forslaget om ophævelse af tabsfradragsbegrænsningen for aktiebaserede kontrakter have virkning fra det tidspunkt, hvor det efter forslaget vil gælde, at et negativt fradragsbegrænsningsbeløb modregnes i livsforsikringsselskabets positive skattepligtige indkomst. Det vil reelt være tilfældet fra og med indkomståret 2001, jf. stk. 5. Den foreslåede ændring er af lempende karakter.

Til stk. 4

§ 1, nr. 7,10-14, 19, 20 og 26, foreslås at skulle have virkning fra og med indkomståret 2002.

Den ved § 2, nr. 4, foreslåede nyaffattelse af selskabsskattelovens § 13, stk. 12, foreslås tillagt virkning fra og med indkomståret 2002.

Til stk. 5

Det foreslås, at livsforsikringsselskaber skal have mulighed for helt eller delvist at modregne negative fradragsbegrænsningsbeløb efter reglerne, som følger af den foreslåede affattelse af selskabsskattelovens § 13, stk. 12, 4.-6. pkt., allerede for indkomståret 2001.

Livsforsikringsselskaberne kan vælge, i hvilket omfang de vil anvende disse regler. Valgfriheden er begrundet i, at en obligatorisk modregning af et negativt fradragsbegrænsningsbeløb i positiv skattepligtig indkomst for indkomståret 2001 for nogle selskaber kan indebære en skærpelse. Valgfriheden giver selskaberne mulighed for at udnytte eventuelle uudnyttede fremførselsberettigede underskud.

De regler, som selskaberne kan vælge at anvende for indkomståret 2001, adskiller sig på et enkelt punkt fra de regler, som vil være gældende fra og med indkomståret 2002. Selskaberne får således mulighed for at nøjes med at anvende en del af et negativt fradragsbegrænsningsbeløb til modregning i positiv indkomst i 2001, jf. ordlyden »helt eller delvist«. Derved vil selskaberne i 2001 kunne opnå en positiv skattepligtig indkomst, hvori eventuelle uudnyttede underskud kan modregnes. Fra og med indkomståret 2002 skal beløbet i størst muligt omfang fradrages i positiv skattepligtig indkomst.

Den særlige begunstigelse, som muligheden for en delvis anvendelse af de foreslåede regler indebærer, er begrundet i samspillet mellem den skattepligtige indkomst og opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 14, stk. 4, 2. pkt., og dette lovforslags almindelige bemærkninger pkt. 4. Uden denne særlige mulighed ville selskaber, der ønskede at anvende fremførselsberettigede underskud, kunne have en positiv skattepligtig indkomst, der ikke ville have fuld værdi ved nedsættelsen af beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastningsloven på grund af reglen i § 14, stk. 4, 2. pkt. Med den foreslåede mulighed vil livsforsikringsselskaberne alt andet lige kunne udnytte fremførselsberettigede underskud og samtidig undgå en positiv skattepligtig indkomst for indkomståret 2001. Dermed risikerer selskaberne heller ikke helt eller delvist at miste værdien af nedsættelsen for skattepligtig indkomst ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven for indkomståret 2001.

Nogle livsforsikringsselskaber har indbetalt (frivillig) acontoskat den 20. november 2001 på baggrund af de gældende fradragsbegrænsningsregler for at undgå/mindske en restskat for selskabet. Disse selskaber vil, når loven er vedtaget, hvis de anmoder derom og kan sandsynliggøre, at de indbetalte beløb reguleret for tillæg med de herefter gældende regler overstiger indkomstårets skat, kunne få tilbagebetalt det overskydende beløb efter reglerne i selskabsskattelovens § 29 D.