L 136 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven og andre love. (Konsekvensændringer som følge af førtidspensionsreformen m.v.).

til

(Konsekvensændringer som følge af førtidspensionsreformen m.v.)

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 865 af 1. oktober 2001, som ændret ved § 5 i lov nr. 1033 af 17. december 2001, foretages følgende ændringer:

1. § 11 A, stk. 1, nr. 5, 3. pkt., affattes således:

»Det kan dog tillige aftales, at udbetalingerne påbegyndes i tilfælde af kontohaverens død før det fyldte 60. år eller kontohaverens varigt nedsatte arbejdsevne, som efter reglerne i lov om social pension berettiger kontohaveren til at oppebære førtidspension.«.

2. § 12, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., affattes således:

»Der kan dog tillige bestemmes udbetaling til kontohaveren i tilfælde af varigt nedsat arbejdsevne, som efter reglerne i lov om social pension berettiger denne til at oppebære førtidspension, eller i tilfælde af livstruende sygdom.«.

3. § 25, stk. 1, nr. 2, affattes således:

4. I § 25, stk. 1, nr. 3, ændres »lov om social pension« til: »§ 6, stk. 4, i lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social pension og andre love«.

5. § 29 B affattes således:

»29 B. For udbetalinger af følgende engangsbeløb udgør afgiften 40 pct.:

6. § 49 B, stk. 2-5, affattes således:

»Stk. 2. Af tilbagebetalinger af fleksydelsesbidrag efter tilkendelse af førtidspension eller efter dødsfald, jf. § 31, stk. 1, i lov om fleksydelse, svares en afgift på 30 pct. af tilbagebetalingsbeløbet.

Stk. 3. Kontant tilbagebetaling af bidrag til fleksydelsesordningen efter § 31, stk. 3, 4. pkt., i lov om fleksydelse medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Kontant tilbagebetaling efter forskrifter udstedt med hjemmel i § 33 i lov om fleksydelse medregnes tillige ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2.

Stk. 4. Overførsel af en fleksydelsesordning efter § 31, stk. 3, 2. pkt., i lov om fleksydelse til en bestående eller nyoprettet pensionsordning omfattet af kapitel 1 behandles ikke som indbetaling til pensionsordningen.

Stk. 5. Ved overførsel af en fleksydelsesordning efter § 31, stk. 3, 3. pkt., i lov om fleksydelse til en bestående eller nyoprettet udenlandsk pensionsordning svares en afgift på 60 pct. af tilbagebetalingsbeløbet.«.

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 79 af 2. februar 2001, som ændret ved § 4 i lov nr. 284 af 25. april 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, litra e, ændres »efter § 14, jf. § 52 i lov om social pension« til: »efter § 16, jf. § 52 i lov om social pension og § 6, stk. 4, i lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social pension og andre love«.

2. § 1, stk. 1, litra g, affattes således:

3. I § 8, stk. 1, litra f, ændres »modtagere af delpension« til: »modtagere af delpension i henhold til lov om delpension«.

4. I § 8, stk. 1, litra f, ændres »eller førtidspension i henhold til lov om social pension« til: », modtagere af førtidspension i henhold til lov om social pension eller § 6, stk. 4, i lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social pension og andre love«.

I lov om indskud på etableringskonto (etableringskontoloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 24. februar 1999, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 1286 af 20. december 2000, foretages følgende ændring:

1. I § 5, stk. 3, 2. pkt., ændres »invaliditet« til: »varigt nedsat funktionsevne«.

§ 4

I lov om investeringsfonds (investeringsfondsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. oktober 1996, som ændret senest ved § 18 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, foretages følgende ændring:

1. I § 3 A, stk. 4, 2. pkt., ændres »invaliditet« til: »varigt nedsat funktionsevne«.

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 8. oktober 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, litra i, indsættes efter »lov om social pension«: »eller § 6, stk. 4, i lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social pension og andre love«.

2. I § 7, litra j, indsættes efter »for modtageren,«: »ydelser efter § 84 i lov om social service,«.

3. § 7, litra p, affattes således:

4. I § 7, litra ø, indsættes efter »invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg«: »i henhold til § 6, stk. 4, i lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social pension og andre love«.

5. § 7 F, stk. 1, nr. 2 affattes således:

6. I § 9, stk. 5 indsættes efter 4. pkt.: »3. og 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse på godtgørelser, jf. 2. pkt., der udbetales til medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.«.

7. I § 9 D, stk. 1, 1. pkt., ændres »at han som følge af invaliditet« til: »at vedkommende som følge af varigt nedsat funktionsevne«.

8. I § 12 A, stk. 1, sidste pkt., ændres »efterlønsmodtager eller« til: »efterlønsmodtager, fleksydelsesmodtager eller er«.

I lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat (ejendomsværdiskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 29. november 2000, som ændret ved § 5 i lov nr. 1286 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer:

1. I § 9, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »lov om social pension«: »eller § 6, stk. 4, i lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social pension og andre love«.

2. I § 9, stk. 1, nr. 3, udgår: »eller«.

3. I § 9, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

Nr. 4 bliver herefter nr. 5.

4. I § 9, stk. 1, nr. 4, der bliver nr. 5, ændres »nr. 1, 2 eller 3« til: »nr. 1, 2, 3 eller 4«.

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 80 af 2. februar 2001, som ændret ved lov nr. 484 af 7. juni 2001, foretages følgende ændring:

1. I § 89 A, stk. 1, indsættes efter »lov om social pension«: »eller § 6, stk. 4, i lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social pension og andre love«.

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra samme dato, jf. dog stk. 2-9.

Stk. 2. § 1, nr. 1 og 2, har virkning for henholdsvis rateopsparing i pensionsøjemed og opsparing i pensionsøjemed, der oprettes den 1. januar 2003 og senere.

Stk. 3. § 1, nr. 3, har virkning for udbetalinger fra kapitalforsikringer og opsparinger i pensionsøjemed, der sker den 1. januar 2003 og senere.

Stk. 4. § 1, nr. 4, § 2, nr. 4, § 5, nr. 1, § 5, nr. 2, § 5, nr. 4, § 6, nr. 1, og § 7, nr. 1, har virkning fra og med den 1. januar 2003.

Stk. 5. Afgift af engangsbeløb, der udbetales efter § 14 b, stk. 1, og § 14 e, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, har virkning for ydelser til ægtefæller og samlevere samt børneydelser, der udbetales ved dødsfald, der indtræffer den 1. januar 2004 eller senere.

Stk. 6. § 1, nr. 6, har virkning for tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag og overførsel af fleksydelsesordninger, når anmodningen herom fremsættes efter lovens ikrafttrædelse, jf. stk. 1.

Stk. 7. § 2, nr. 1 og 2, har virkning for beregningen af reguleringsbehov og fastsættelsen af bidragssatsen for 2003 og senere år.

Stk. 8. § 5, nr. 5, har virkning fra og med den 1. januar 1998.

Stk. 9. § 5, nr. 8, og § 6, nr. 2, 3 og 4, har virkning fra og med indkomståret 2002.

Formålet med dette lovforslag er at foretage nødvendige justeringer i skattelovgivningen som følge af førtidspensionsreformen m.v.

Lovforslaget skal derfor ses i sammenhæng med aftalen om det rummelige arbejdsmarked og en førtidspensionsreform, som blev indgået mellem den tidligere regering (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre) og Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne, Kristeligt Folkeparti og Socialistisk Folkeparti i efteråret 2000, og som udmøntede sig i førtidspensionsreformen m.v., som blev vedtaget ved lov nr. 283, 284 og 285 af 25. april 2001.

Hvad angår selve førtidspensionsreformen (lov nr. 285), som træder i kraft den 1. januar 2003, indebærer aftalen en række ændringer inden for førtidspensionssystemet. Først og fremmest erstattes erhvervsevnetabskriteriet med et arbejdsevnekriterium, og antallet af ydelsesniveauer reduceres. Efter reformen består førtidspension af én bruttoficeret ydelse, samtidig med at en række tillæg og særydelser afskaffes. I stedet indføres der i lov om social service regler om dækning af merudgifter, der skal kompensere for nedsat funktionsevne. Endelig indføres der en ny frivillig supplerende pensionsordning og obligatorisk betaling af ATP-bidrag for førtidspensionister. Aftaledelen om det rummelige arbejdsmarked (lov nr. 283 og 284), som trådte i kraft den 1. juli 2001, indebar bl.a. ændringer i reglerne om ledighedsydelse og fleksjob og indførelse af en fleksydelsesordning for personer i fleksjob.

Personer, der inden førtidspensionsreformens ikrafttræden den 1. januar 2003, modtager førtidspension, invaliditetsydelse og bistands- og plejetillæg, eller for hvem der er påbegyndt sag herom, vil fortsat være omfattet af de hidtil gældende regler i lov om social pension.

Vedtagelsen af førtidspensionsreformen m.v. har medført et behov for konsekvensændringer på skatteministeriets område. Allerede ved lov nr. 284 af 25. april 2001 blev der gennemført en række konsekvensændringer på skatteministeriets område vedrørende fleksydelse (lov nr. 283) og ledighedsydelse m.v. (lov nr. 284), og formålet med dette lovforslag er derfor at foretage de nødvendige justeringer i skattelovgivningen, primært som følge af selve førtidspensionsreformen (lov nr. 285).

Lovforslaget indeholder for det første konsekvensrettelser i pensionsbeskatningsloven. Dette sker som følge af, at der efter førtidspensionsreformens ikrafttræden kun eksisterer ét ydelsesniveau for førtidspension. Pensionstyperne mellemste og højeste førtidspension vil således ikke eksistere for kommende førtidspensionister. Det foreslås derfor, at der sker ændring af pensionsbeskatningsloven, så det gøres muligt at aftale, at der fra en ratepension efter pensionsbeskatningslovens § 11 A eller en opsparing i pensionsøjemed efter pensionsbeskatningslovens § 12 kan ske udbetaling inden det fyldte 60. år i tilfælde af, at kontohaveren tilkendes førtidspension på grund af varigt nedsat arbejdsevne.

Det foreslås yderligere, at det gøres muligt for personer, der tilkendes førtidspension efter arbejdsevnekriteriet, at få udbetalt en kapitalforsikring i pensionsøjemed og opsparing i pensionsøjemed før det fyldte 60. år til 40 pct. afgift.

Efter forslaget vil reglerne i pensionsbeskatningsloven for personer, der tilkendes førtidspension efter de regler, der gælder efter 1. januar 2003, svare til de gældende regler for modtagere af mellemste eller højeste førtidspension. Reglerne for den sidstnævnte gruppe føres efter forslaget uændret videre. Der foreslås indsat henvisninger i skattelovgivningen til § 6, stk. 4, i lov nr. 285 af 25. april 2001, der efter førtidspensionsreformens ikrafttræden den 1. januar 2003 indeholder hjemmel for fortsat udbetaling af de pågældende ydelser.

Endelig foreslås en justering af pensionsbeskatningslovens § 49 B.

Med den nye sats for førtidspension indeholder lov om social pension alene regler om kompensation for manglende indtjening ved erhverv - særlige ydelser til førtidspensionister afskaffes. Dækning for handicapbetingende merudgifter ydes i stedet efter lov om social service. Da det er forudsat i førtidspensionsreformen, at ydelser efter § 84 i lov om social service er skattefri, foreslås det, at der indsættes en hjemmel hertil i ligningsloven.

Desuden foreslås ændringer af ejendomsværdiskatteloven og ligningsloven med henblik på at sidestille personer, der modtager fleksydelse, med efterlønsmodtagere. Baggrunden for forslaget er, at fleksydelsesordningen i øvrigt svarer til efterlønsordningen men er forbeholdt personer i fleksjob, som via bidragsbetalingen har optjent ret til fleksydelse.

Endvidere nødvendiggør førtidspensionsreformen m.v. justeringer af arbejdsmarkedsfondslovens § 1, som regulerer, hvilke af statens udgifter, der finansieres gennem Arbejdsmarkedsfonden. Der er alene tale om en nødvendig teknisk justering som følge af førtidspensionsreformen m.v., som sikrer, at henvisningerne til de eksisterende udgiftsområder er korrekte.

Med førtidspensionsreformen videreføres begrebet førtidspension, mens forskellige særlige ydelser ikke ydes til gruppen, der skal behandles efter de nye regler. Modtagere af førtidspension efter det nye og det gamle regelsæt vil have mulighed for at opnå de særlige skattemæssige fordele, der knytter sig til at være førtidspensionsmodtager. Dette gælder f.eks. ejendomsværdiskattelovens § 9 om begrænsning i stigning i ejendomsværdiskat for førtidspensionister over 60 år.

Derimod vil særlige ydelser som f.eks. invaliditetsydelse blive ophævet med førtidspensionsreformen. Dermed vil det ikke være muligt for den gruppe, der skal behandles efter de nye regler at opnå de skattefordele, der knytter sig til de særlige ydelser, der kan ydes efter gældende lov om social pension, men som ikke tildeles efter de nye regler.

De steder i skattelovgivningen, hvor der er særfordele, som følge af at man modtager en ydelse som ophæves efter førtidspensionsreformen, er bl.a. ejendomsværdiskattelovens § 9 og pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 3. De hidtidige regler vil fortsat finde anvendelse på personer, der efter de indtil 1. januar 2003 gældende regler i lov om social pension, er tilkendt (eller tilkendes) sådanne særydelser, f.eks. invaliditetsydelse. Der foreslås indsat henvisninger i skattelovgivningen til § 6, stk. 4, i lov nr. 285 af 25. april 2001, der efter førtidspensionsreformens ikrafttræden den 1. januar 2003 indeholder hjemmel for udbetaling af de pågældende ydelser.

Ved lov nr. 332 af 16. maj 2001 om ændring af ATP-loven blev der indsat nye regler om ydelser ved dødsfald i ATP-lovens kapitel 4 a. Som følge heraf foreslås en justering af pensionsbeskatningslovens § 29 B, så der ved udbetalingen af engangsbeløb efter de nye regler betales en afgift på 40 pct. Endvidere foreslås der enkelte redaktionelle ændringer af arbejdsmarkedsfondsloven, etableringskontoloven, investeringsfondsloven og ligningsloven.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.

Lovforslaget skønnes ikke at have selvstændige provenumæssige konsekvenser, da der er tale om konsekvensændringer, der følger af førtidspensionsreformen m.v. Merudgifterne ved førtidspensionsreformen forudsættes således finansieret via satsreguleringspuljen.

De foreslåede udvidelser af personkredsen i § 9 i ejendomsværdiskatteloven og § 12 A i ligningsloven til også at omfatte fleksydelsesmodtagere skønnes kun at indebære et meget begrænset provenutab, som det ikke er muligt at kvantificere nærmere. Det skyldes for det første, at antallet af modtagere af fleksydelse er meget lavt, ca. 100 helårspersoner i 2001 voksende til ca. 850 i 2005. For det andet skønnes en del af modtagerne af fleksydelse at ville have været førtidspensionister, såfremt fleksjobs og fleksydelsesordningen ikke var indført og derfor alligevel ville have været omfattet af begge regelsæt.

Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter på 1,3 mio. kr. for Told· Skat.

Lovforslaget skønnes ikke at have erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative pligter for erhvervslivet.

Da forslaget hovedsageligt vedrører den del af erhvervslivet, der udgøres af pensionsinstitutter, har man for så vidt angår vurderingen af de administrative konsekvenser valgt at forelægge forslaget for branchen. Dette er sket i forbindelse med den eksterne høring.

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for borgerne.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Lovforslaget har været på høring i Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdernes Erhvervsråd, Danmarks Forvaltningshøjskole, Danmarks Lærerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Funktionærforbund - Serviceforbundet, Dansk Industri, Dansk Handel og Service, De samvirkende Invalideorganisationer, Dansk Socialrådgiverforening, Det Danske Handelskammer, Den Danske Skatteborgerforening, Erhvervenes Skattesekretariat, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af Socialchefer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension, Frederiksberg Kommune, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Landsorganisationen i Danmark LO, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen og Socialpædagogernes Landsforening.

Der er indkommet bemærkninger fra Arbejdsmarkedets Tillægspension og Forsikring og Pension.

Til nr. 1

Pensionsbeskatningslovens § 11 A vedrører betingelserne for oprettelse af rateopsparing i pensionsøjemed i pengeinstitutter. I § 11 A, stk. 1, nr. 5, fastsættes rammerne for raternes tidligste og seneste udbetalingstidspunkt. Udgangspunktet er, at udbetalingerne tidligst kan påbegyndes ved kontohaverens fyldte 60. år. Der kan dog aftales et tidligere udbetalingstidspunkt som følge af kontohaverens død eller hvis kontohaveren opnår ret til højeste eller mellemste førtidspension efter reglerne i lov om social pension.

Efter førtidspensionsreformen tildeles der fra 1. januar 2003 ikke længere førtidspension efter flere ydelsesniveauer, men kun ét. Pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 5, foreslås derfor ændret, så det kan aftales, at udbetaling af rateopsparingen kan ske, hvis kontohaveren er berettiget til førtidspension efter de fra 1. januar 2003 gældende regler i lov om social pension.

Da kriteriet, der berettiger til førtidspension, er nedsat arbejdsevne efter de nye regler foreslås det, at det kan aftales, at udbetalingerne kan påbegyndes i tilfælde af kontohaverens varigt nedsatte arbejdsevne, som efter reglerne i lov om social pension berettiger kontohaveren til at oppebære førtidspension.

For de personer, som har indgået en rateopsparingsaftale før den 1. januar 2003, indebærer forslaget, at rateudbetalingerne kan påbegyndes før det fyldte 60. år, hvis

Efter forslaget vil reglerne i pensionsbeskatningsloven for personer, der tilkendes førtidspension efter de regler, der gælder efter 1. januar 2003, svare til de gældende regler for modtagere af mellemste eller højeste førtidspension. Reglerne for den sidstnævnte gruppe føres efter forslaget uændret videre.

Til nr. 2

Pensionsbeskatningslovens § 12 vedrører betingelserne for opsparing i pensionsøjemed i pengeinstitutter. I pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 3, fastsættes rammerne for opsparingens tidligste og seneste udbetalingstidspunkt. Udgangspunktet er, at udbetalingen tidligst kan ske ved kontohaverens fyldte 60. år. Der kan dog aftales et tidligere udbetalingstidspunkt som følge af kontohaverens død eller hvis kontohaveren opnår ret til højeste eller mellemste førtidspension efter reglerne i lov om social pension, eller i tilfælde af livstruende sygdom.

På grund af ændringerne i reglerne for førtidspension foreslås pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 3, derfor ændret i overensstemmelse med de ændringer, der er foreslået for § 11 A, stk. 1, nr. 5, 3. pkt. For en nærmere beskrivelse af de foreslåede ændringer henvises til bemærkningerne til nr. 1.

Til nr. 3

Pensionsbeskatningslovens § 25 opregner i hvilke tilfælde, der betales 40 pct. afgift af udbetalinger fra kapitalforsikringer i pensionsøjemed og opsparing i pensionsøjemed. I § 25, stk. 1, nr. 1 og 7, fastsættes rammerne for tidligste og seneste udbetalingstidspunkt, hvor der betales 40 pct. afgift. Udgangspunktet er, at udbetalingen tidligst kan ske ved kontohaverens fyldte 60. år, men skal være sket inden det fyldte 70. år. I modsat fald skal der under alle omstændigheder betales afgift ved det 70. år, jf. § 25, stk. 1, nr. 7. Udbetalingen kan dog bl.a. ske før det 60. år, hvis ejeren på grund af varigt nedsat funktionsevne, der er indtruffet efter oprettelsen af en opsparing i pensionsøjemed, er berettiget til at modtage højeste eller mellemste førtidspension efter reglerne i lov om social pension, jf. § 25, stk. 1, nr. 2.

Den foreslåede ændring tager højde for, at der fra 1. januar 2003 tilkendes førtidspension i henhold til ét ydelsesniveau. Efter forslaget vil reglerne i pensionsbeskatningsloven for personer, der tilkendes førtidspension efter de regler, der gælder efter 1. januar 2003, svare til de gældende regler for modtagere af mellemste eller højeste førtidspension. Reglerne for den sidstnævnte gruppe føres efter forslaget uændret videre.

Pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 2, foreslås således ændret, så der betales 40 pct. afgift af udbetalinger til ejeren på grund af varigt nedsat arbejdsevne, der er indtruffet efter oprettelsen af kapitalforsikringen eller opsparingen i pensionsøjemed, og som berettiger ejeren til førtidspension efter de nye regler i § 16 i lov om social pension. De gældende regler foreslås opretholdt for personer, der modtager højeste eller mellemste førtidspension efter de før 1. januar 2003 gældende regler i lov om social pension. Dette omfatter efter ikrafttrædelsesbestemmelserne til førtidspensionsreformen både personer, der er tilkendt højeste eller mellemste førtidspension før den 1. januar 2003, og personer, for hvem der er påbegyndt sag om invaliditetsydelse eller førtidspension før den 1. januar 2003, og som tilkendes højeste eller mellemste førtidspension efter denne dato.

Forslaget indebærer, at personer, som har oprettet en opsparing i pensionsøjemed før den varige nedsættelse af arbejdsevnen, ved udbetaling fra opsparingen kun vil blive pålagt afgift på 40 pct., hvis

Til nr. 4

Efter pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 3, er det en betingelse for udbetaling af en ordning mod betaling af 40 pct. afgift, at ejeren på tidspunktet for oprettelsen af den pågældende pensionsaftale modtog invaliditetsydelse i henhold til lov om social pension. Invaliditetsydelse tildeles personer, som ud fra helbredsmæssige kriterier er berettiget til mellemste eller højeste førtidspension, men som på grund af erhvervsarbejde ikke har ret til førtidspension. Med førtidspensionsreformen ophæves reglerne om invaliditetsydelse. Pensionsbeskatningsloven konsekvensændres i overensstemmelse hermed. De hidtil gældende regler videreføres uændret for personer, der modtager invaliditetsydelse pr. 1. januar 2003, og personer, for hvem der inden den 1. januar 2003 er påbegyndt sag om invaliditetsydelse, og som tilkendes invaliditetsydelse efter denne dato.

Det foreslås, at der i § 25, stk. 1, nr. 3, indsættes en henvisning til bestemmelsen i § 6, stk. 4, i lov nr. 285 af 25. april 2001 (lov om ændring af lov om social pension), da invaliditetsydelse efter førtidspensionsreformens ikrafttræden den 1. januar 2003 ydes med hjemmel i denne bestemmelse.

Til nr. 5

Pensionsbeskatningslovens § 29 B foreslås omformuleret.

Der foreslås ændringer i § 29 B som følge af lov nr. 332 af 16. maj 2001 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Grundlagsrente, tarifsystem, dødsfaldsydelser).

Efter de gældende regler i ATP-loven udbetales der efter ATP-lovens §§ 11, 11 a og 12 henholdsvis ægtefælleydelse, børneydelse og overgangsydelse som kapitaliserede engangsbeløb. Disse udbetalinger betales der 40 pct. afgift af, jf. pensionsbeskatningslovens § 29 B, 1. pkt.

Ved lovændringen er disse regler bevaret for så vidt angår ATP-bidrag vedrørende tiden før den 1. januar 2002, mens der er indført nye regler om ATP-bidrag vedrørende tiden fra den 1. januar 2002. Det nye regelsæt indeholder bestemmelser om udbetaling af engangsbeløb til medlemmernes efterladte ægtefæller, samlevere og børn, jf. de nye bestemmelser i §§ 14 b, stk. 1, og 14 e, stk. 1, i ATP-loven.

Det foreslås, at der i den foreslåede bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 29 B, nr. 2, indføjes en hjemmel til, at der også skal betales 40 pct. afgift af sådanne engangsbeløb, svarende til hvad der gælder for de kapitaliserede engangsbeløb omfattet af de hidtidige (og uændrede) regler i ATP-lovens §§ 11, 11 a og 12.

Til nr. 6

Pensionsbeskatningslovens § 49 B, som blev indsat ved lov nr. 284 af 25. april 2001 (ændring af reglerne om fleksjob, ledighedsydelse m.v.), indeholder bl.a. regler om beskatningen af tilbagebetalinger af bidrag fra fleksydelsesordningen.

Nogle af bestemmelsens henvisninger til reglen i § 31 i lov om fleksydelse om tilbagebetaling m.v. af fleksydelsesbidrag er imidlertid ikke korrekte, og det foreslås derfor, at der rettes op herpå.

Udover reglen i § 31 i lov om fleksydelse er der i bekendtgørelse nr. 524 af 7. juni 2001 fastsat nærmere regler om tilbagebetaling i visse tilfælde.

Det drejer sig om kontant tilbagebetaling i tilfælde, hvor der kan ses bort fra kravet om indbetaling til en pensionsordning. Det kan ifølge bekendtgørelsen ske, når personen kan dokumentere, at beløbets overførsel til en pensionsordning ikke kan medføre bedre pensionsforhold, end hvis beløbet ikke overføres til en pensionsordning, jf. bekendtgørelsens § 56, stk. 2, nr. 3. Det foreslås, at sådanne tilbagebetalinger skal være indkomstskattepligtige svarende til kontante tilbagebetalinger til personer over 60 år. I lighed hermed vil kontante tilbagebetalinger efter bekendtgørelsens § 56, stk. 2, nr. 1, være indkomstskattepligtige. Dette skaber overensstemmelse mellem behandlingen af tilbagebetalinger af efterlønsbidrag og tilbagebetalinger af fleksydelsesbidrag.

Til nr. 1 og 2

Førtidspensionsreformen m.v. nødvendiggør, at der foretages konsekvensændringer i § 1 i lov om en arbejdsmarkedsfond, som regulerer, hvilke af statens udgifter, der finansieres gennem Arbejdsmarkedsfonden. Efter de gældende regler finansierer Arbejdsmarkedsfonden bl.a. statslige udgifter til førtidspension efter lov om social pension og til fleksjob og skånejob m.v. efter lov om aktiv socialpolitik.

Med forslaget er der tale om, at henvisningerne til de respektive love og bestemmelser, hvor udgiftsområderne er reguleret, ajourføres med den nye lovgivning om førtidspensionsreformen m.v., og der er således ikke tilsigtet nogen ændringer af de arbejdsmarkedsrelaterede statslige udgiftsområder, som finansieres gennem Arbejdsmarkedsfonden, ud over de tilpasninger, som førtidspensionsreformen m.v. nødvendiggør.

Der er således alene tale om en nødvendig teknisk justering som følge af førtidspensionsreformen m.v., som sikrer, at henvisningerne til de eksisterende udgiftsområder er korrekte.

Nr. 1 vedrører konsekvensændringer som følge af selve førtidspensionsreformen, hvor udgiftsområdet til førtidspension videreføres, men nu efter § 16, jf. § 52 i lov om social pension, i stedet for som tidligere efter § 14 i lov om social pension. For personer, der er tilkendt førtidspension, eller for hvem der er påbegyndt en sag herom inden den 1. januar 2003, gælder imidlertid fortsat de tidligere regler, jf. § 6, stk. 4, i lov nr. 285 af 25. april 2001. Det foreslås derfor, at der i arbejdsmarkedsfondslovens § 1 henvises til de nye bestemmelser i stedet.

Nr. 2 vedrører konsekvensændringer som følge af lov nr. 284 af 25. april 2001 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og andre love. Ved denne lov blev bl.a. reglerne om fleksjob og ledighedsydelse ændret. Reglerne om udbetaling af ledighedsydelse fremgår efter de nye regler i lov om aktiv socialpolitik nu af §§ 74 d (ledighedsydelse i almindelighed) og 74 e (ledighedsydelse under ferie). Det foreslås derfor, at der i arbejdsmarkedsfondslovens § 1 henvises til de nye bestemmelser i stedet.

Til nr. 3

Der er tale om en redaktionel justering.

Til nr. 4

Det foreslås, at der indsættes en henvisning til ikrafttrædelsesbestemmelsen i lov nr. 285 af 25. april 2001 (lov om ændring af lov om social pension og andre love). Herved tydeliggøres det, at personer, der er tilkendt førtidspension, eller for hvem der er påbegyndt sag herom inden den 1. januar 2003, efter førtidspensionsreformens ikrafttræden den 1. januar 2003 modtager førtidspension med hjemmel i § 6, stk. 4, i førnævnte ændringslov.

Forslagene er redaktionelle og foranlediget af en henvendelse fra De Samvirkende Invalideorganisationer, der har gjort opmærksom på, at ordet »invalid« og afledninger deraf er udtryk for en nedladende holdning til de berørte personer. Ordet »invaliditet« foreslås erstattet af udtrykket »varigt nedsat funktionsevne«. Dette udtryk er tillige anvendt i sociallovgivningen og andetsteds i skattelovgivningen. Lignende ændringer blev foretaget i pensionsbeskatningsloven ved lov nr. 294 af 29. april 2000.

I tilfælde, hvor skattelovgivningen benytter ordet »invalid« eller afledninger deraf som en henvisning til fast indarbejdede betegnelser inden for en given branche er ordet ikke foreslået ændret. Der kan eksempelvis være tale om almenkendte og gennem mange år indarbejdede forsikringstekniske udtryk.

Til nr. 1

Det foreslås, at der i ligningslovens § 7, litra i, indsættes en henvisning til ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 6, stk. 4, i lov nr. 285 af 25. april 2001 (lov om ændring af lov om social pension), da førtidspension efter de nugældende regler, invaliditetsydelse eller bistands- og plejetillæg efter førtidspensionsreformens ikrafttræden den 1. januar 2003 ydes med hjemmel i denne bestemmelse.

Til nr. 2

Det er forudsat i lovforslaget til førtidspensionsreformen (L 137 i folketingssamlingen 2000-01), at handicapkompenserende ydelser skal være skattefri. I dag er ydelser, der ydes efter lov om social service, skattefri, såfremt ydelserne er ydet til dækning af nærmere bestemte udgifter for modtageren.

Med ændringen af bestemmelsen i § 84 i lov om social service indføres der en minimumsgrænse, hvorefter der kun foretages udbetaling efter bestemmelsen, såfremt der er sandsynliggjorte merudgifter på mindst 500 kr. pr. måned. Hvis dette sandsynliggøres, sker der udbetaling med en startydelse på 1500 kr. pr. måned. Herved tages der højde for en del af de ulemper og ikke specificerbare merudgifter, der måtte være i dagligdagen for personer med en varig funktionsevnenedsættelse.

Det foreslås, at der i overensstemmelse med intentionerne i førtidspensionsreformen skabes hjemmel til, at hele beløbet, der udbetales efter servicelovens § 84, er skattefrit.

Til nr. 3

Forslaget indebærer ligesom forslagene under nr. 5 og 6, at der foretages ændringer af mere teknisk og redaktionel karakter, som ikke er foranlediget af førtidspensionsreformen.

Forslaget indebærer, at bestemmelsen om skattefrihed for overgangsbeløb efter § 28 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag udgår. Baggrunden herfor er, at bestemmelsen i § 28 i børnetilskudsloven er blevet ophævet ved lov nr. 1109 af 29. december 1997. Bestemmelsen indeholdt en overgangsordning vedrørende ungdomsydelsen, der blev ophævet i 1987.

Forslaget indeholder derudover en omredigering samt en ajourføring af bestemmelsen for så vidt angår henvisningen til ligningslovens § 11.

Til nr. 4

Det foreslås, at der i ligningslovens § 7, litra ø, indsættes en henvisning til ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 6, stk. 4, i lov nr. 285 af 25. april 2001 (lov om ændring af lov om social pension), da invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg efter førtidspensionsreformens ikrafttræden den 1. januar 2003 ydes med hjemmel i denne bestemmelse.

Til nr. 5

Ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 2, foreslås for det første ændret for at fremme læsevenligheden. De forskellige typer støtte, såsom ydelsesstøtte, ydelsesbidrag, erstatning og godtgørelse, der ydes efter lov om byfornyelse og lov om byfornyelse og boligforbedring foreslås samlet under betegnelsen støtte. Denne ændring har ingen materielle konsekvenser. Ændringen omfatter hermed også den seneste ændring af lov om byfornyelse, hvorefter et ombygningstab ydes som erstatning, jf. § 62, i modsætning til tidligere, hvor den offentlige støtte blev ydet i form af afholdelse af omkostninger til et særskilt lån, der skulle finansiere ombygningstabet.

For det andet foreslås det også at indsætte en specifik henvisning til den nu ophævede lov om byfornyelse og boligforbedring. Henvisningen til lov om byfornyelse og boligforbedringer blev ved en tidligere lovændring fjernet med virkning fra den 1. januar 1998, da lov om byfornyelse og boligforbedring blev afløst af lov om byfornyelse. Denne ændring skete med henblik på at videreføre skattefriheden fra lov om byfornyelse og boligforbedring til lov om byfornyelse. Det var samtidig intentionen at opretholde skattefriheden for de støttebeløb, der fortsat ville blive udbetalt efter lov om byfornyelse og boligforbedring. Baggrunden for på ny at indsætte en henvisning til lov om byfornyelse og boligforbedring er, at det vurderes at være mest korrekt, at skattefritagelsen af støtte efter lov om byfornyelse og boligforbedring fremgår direkte af ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 2. Af samme årsag gives bestemmelsen virkning fra den 1. januar 1998, jf. også bemærkningerne til ikrafttrædelsesbestemmelserne.

Til nr. 6

Ved vedtagelse af lovforslag nr. L 88 i december 1999 blev der foretaget en større omskrivning af ligningslovens regler for skattefrie godtgørelser. Intentionen var, at reglerne, om at godtgørelser skal medregnes i indkomstopgørelsen, hvis de fragår i en forud aftalt bruttoløn til bestyrelsesmedlemmer og lignende, skulle videreføres, men det kom ved en fejl ikke til at fremgå udtrykkeligt af bestemmelsen.

Ved den foreslåede præcisering ligestilles medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende med lønmodtagere, derved at der i alle tilfælde skal ske beskatning af rejse- eller befordringsgodtgørelsen, hvis denne fragår i en forud aftalt bruttoløn.

Begrundelsen for, at der skal ske beskatning af de i § 9, stk. 5, 2. pkt., nævnte rejse- eller befordringsgodtgørelser, som fragår i en forud aftalt bruttoløn, er, at der er tale om godtgørelser for rent driftsmæssige omkostninger, der naturligt påhviler arbejdsgiver eller hvervgiver, hvorfor dækningen heraf ikke skal kunne influere på den ansattes eller hvervtagerens aflønningsforhold. Reglerne om dette modregningsforbud har haft virkning fra indkomståret 1994.

Endvidere foreslås det at præcisere, at de nærmere regler om kontrol og administration af godtgørelsesreglerne, som skatteministeren efter ligningslovens § 9, stk. 5, 4. pkt., er bemyndiget til at fastsætte, omfatter rejse- og befordringsgodtgørelser, som nævnt i ligningslovens § 9, stk. 5, 2. pkt., både når de udbetales til ansatte og tidligere ansatte samt til bestyrelsesmedlemmer og lignende.

Til nr. 7

For så vidt angår ændringen af ordet invaliditet henvises til bemærkningerne til §§ 3 og 4. Herudover foreslås det at ændre ordet »han« til det kønsneutrale ord »vedkommende«. Ændringen har ingen materiel betydning.

Til nr. 8

Idet der henvises til bemærkningerne til § 6, nr. 3, foreslås det, at de regler, der efter ligningslovens § 12 A, stk. 1, gælder for børn m.fl., der stiller en bolig til rådighed for forældre m.fl., der er efterlønsmodtagere, udvides til også at gælde i tilfælde, hvor en bolig stilles til rådighed for forældre m.fl., der modtager fleksydelse efter lov om fleksydelse.

Til nr. 1

Der henvises til bemærkningerne til § 5, nr. 4.

Til nr. 2 og 4

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget under nr. 3.

Til nr. 3

Ved lov nr. 283 af 25. april 2001 blev der som led i en aftale om en førtidspensionsreform og det rummelige arbejdsmarked gennemført en fleksydelsesordning med henblik på at give personer, som ikke står til fuld rådighed på arbejdsmarkedet, mulighed for at trække sig tilbage ved det 60. år. Fleksydelsesordningen svarer til efterlønsordningen men er forbeholdt personer i fleksjob, som via bidragsbetaling har optjent ret til fleksydelse. Det foreslås derfor, at den særlige begrænsningsregel for stigningen i ejendomsværdiskat fra det ene år til det næste, som bl.a. gælder for efterlønsmodtagere, udvides til også at omfatte modtagere af fleksydelse.

Til nr. 1

Der henvises til bemærkningerne til § 5, nr. 4.

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra samme dato jf. dog bestemmelserne i stk. 2-9.

Til stk. 2

Det foreslås, at de nye betingelser for oprettelse af henholdsvis rateopsparing i pensionsøjemed og opsparing i pensionsøjemed har virkning for aftaler, der oprettes den 1. januar 2003 og senere.

Til stk. 3

Det foreslås, at adgangen til at få udbetalt opsparing i pensionsøjemed med 40 pct. afgift for personer med varigt nedsat arbejdsevne, som er berettiget til at oppebære førtidspension efter de nye regler i lov om social pension, eller som tilkendes højeste eller mellemste førtidspension efter de indtil den 1. januar 2003 gældende regler i lov om social pension, har virkning for udbetalinger, der sker fra og med den 1. januar 2003. Som hidtil kan udbetalinger fra kapitalforsikring afgiftsberigtiges med 40 pct., når forsikringssummen udbetales i overensstemmelse med policens bestemmelser om udbetaling ved invaliditet.

Til stk. 4

Det foreslås, at ændringen i ligningslovens § 7, litra j, vedrørende skattefrihed for ydelser modtaget efter § 84 i lov om social service har virkning fra og med den 1. januar 2003, jf. § 5, nr. 2. Det samme gælder de foreslåede henvisninger til sociallovgivningen, der ændres som følge af førtidspensionsreformen, jf. § 1, nr. 4, § 2, nr. 4, § 5, nr. 1, § 5, nr. 5, § 6, nr. 1, og § 7, nr. 1.

Til stk. 5

Det foreslås, at reglerne om 40 pct. afgift af de nye dødsfaldsydelser fra ATP-ordningen skal have samme virkningstidspunkt som de materielle regler om de nye dødsfaldsydelser i ATP-loven, jf. § 2, stk. 2 og 3, i lov nr. 332 af 16. maj 2001. Ifølge ATP-loven gælder der et karenskrav om, at der skal være indbetalt bidrag i mindst to år efter den 1. januar 2002, for at der kan være optjent ret til de nye dødsfaldsydelser. Det betyder, at der tidligst kan blive udbetalt dødsfaldsydelser efter den nye ordning i forbindelse med dødsfald, der sker efter den 1. januar 2004.

Til stk. 6

Det foreslås, at justeringen af pensionsbeskatningslovens § 49 B skal have virkning for tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag og overførsel af fleksydelsesordningen, når anmodningen herom fremsættes efter lovens ikrafttræden.

Ændringen af pensionsbeskatningsloven retter op på en fejlagtig henvisning til § 31 i lov om fleksydelse. Det fremgår klart af bemærkningerne til pensionsbeskatningslovens § 49 B (L 136, § 6 i folketingsåret 2000-2001), hvad hensigten med bestemmelsen er. Hensigten er bl.a. at gøre kontante tilbagebetalinger af fleksydelsesbidrag skattepligtige, medmindre tilbagebetalingen sker som følge af, at medlemmet af fleksydelsesordningen dør eller tilkendes førtidspension inden det fyldte 65. år. Ændringen bringer overensstemmelse mellem det, der har været hensigten med bestemmelsen, og dennes ordlyd.

Til stk. 7

Det foreslås, at ændringerne af arbejdsmarkedsfondslovens § 1 vedrørende Arbejdsmarkedsfondens udgifter har virkning for beregningen af reguleringsbehov og fastsættelsen af bidragssatsen for 2003 og senere år.

Til stk. 8

Det foreslås, at § 5, nr. 5, har virkning fra og med den 1. januar 1998.

Bestemmelsen gives tilbagevirkende kraft, da der på ny indsættes en henvisning til lov om byfornyelse og boligforbedring, da det vurderes at være mest korrekt, at skattefritagelsen af støtte efter lov om byfornyelse og boligforbedring fremgår direkte af ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 2. Reglen gives af denne årsag virkning fra 1. januar 1998. Der tages dermed også højde for den seneste ændring af lov om byfornyelse, jf. lov nr. 1255 af 20. december 2000 (ændring af finansieringsregler m.v.), hvorefter et ombygningstab ydes som erstatning. Ændringen af lov om byfornyelse trådte i kraft den 1. januar 2001, og det har hele tiden været intentionen, at denne erstatning skal være skattefri.

At reglen gives tilbagevirkende kraft, er udelukkende til fordel for skatteyderne.

Til stk. 9

Det foreslås, at reglerne, der sidestiller fleksydelsesmodtagere med efterlønsmodtagere, har virkning fra og med indkomståret 2002.

L 136